Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 751 - 760 af 2065

      EJNOV

      Navn, EJNOV , Beskrivende navn, Antal supplerende ej-november ansættelser , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen indeholder antal supplerende ej-novemberansættelser ud over den vigtigste ikke-novemberansættelse. , Detaljeret beskrivelse, Perioden 1980-2007: Oplysningen om, hvorvidt det enkelte ansættelsesforhold vedrører november eller ej kommer fra CON (COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder). For hver enkel ansættelse er der på oplysningssedlen angivet fra- og til-datoer, hvorved det udledes, om der er tale om et novemberrelateret job eller ej. Hvis der forekommer flere ansættelser for en enkelt person, som ikke vedrører november, defineres en af disse ansættelser som værende den vigtigste ej-novemberansættelse. Den vigtigste ej-novemberansættelse defineres dernæst som det ansættelsesforhold af alle ej-novemberansættelserne, der i henhold til CON har det største lønbeløb. Forekommer to ens lønbeløb i ej-novemberansættelser, ses dernæst på ATP-beløbet i de to ansættelser. Ansættelsen med det største ATP-beløb defineres dernæst som værende den vigtigste ej-novemberansættelse. Når den vigtigste ej-novemberansættelse således er udvalgt, optælles de eventuelle supplerende ej-novemberansættelser pr. person. Den vigtigste ej-novemberansættelse er således ikke med i opgørelsen af EJNOV., Perioden 2008-: Hvis der forekommer flere ansættelser for en enkelt person, som ikke vedrører november, defineres en af disse ansættelser som værende den vigtigste ej-novemberansættelse. Den vigtigste ej-novemberansættelse defineres dernæst som det ansættelsesforhold af alle ej-novemberansættelserne, der har de de fleste løntimer. Forekommer der to job med  ens løntimer i ej-novemberansættelser, vælges jobbet med det største smalle lønbeløb., Oplysningen om hvorvidt det enkelte ansættelsesforhold vedrører november eller ej kommer fra eIndkomstregistret. Ansættelsesforholdet er aktivt på skæringsdatoen ultimo november når fra-datoen er før eller på skæringsdatoen og til-datoen er eller på skæringsdatoen. Endvidere skal tilstandsgraden (beregnet på baggrund af de normale løntimer i jobbet) have en størrelse der svarer til mindst en time. Konkret betyder det, at et såfremt man har været ansat i 4 uger i november, skal man have mindst fire (normale) løntimer. Begrebet normale løntimer anvendes, fordi personen godt kan være midlertidigt fraværende i jobbet (barsel, sygdom eller andet midlertidigt fravær), men samtidigt være beskæftiget. I disse tilfælde er der i arbejdsmarkedsregnskabet  (der er datagrundlag for RAS og dermed IDA), imputeret en tilstandsgrad der afspejler de normalt arbejdede timer. Såfremt en person har to ansættelsesforhold med samme tilstandsgrad vælges jobbet med den største smalle løn (arbejdsmarkedsbidragspligtige løn)., Graf og tabel er dannet for de personer, som har ej-novemberansættelser, dvs. hvor EJNOV>0., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, EJNOV har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/ejnov

      UDEL

      Navn, UDEL , Beskrivende navn, Uddannelsesdel , Gyldighed, Gyldig fra: 01-10-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Nogle uddannelser er kombinationsuddannelser, der kan indberettes således, at de relativt selvstændige dele indberettes hver for sig som sideløbende uddannelser. Der er dog kun tale om dele af det samme uddannelsesprogram, som samlet set er én fuldtidsuddannelse. UDEL angiver, hvilken del af det samlede uddannelsesforløb der er tale om., Detaljeret beskrivelse, På grundskoleuddannelser og gymnasiale uddannelser har der været en specifik interesse i statistiske opgørelser på klassetrin. På disse områder bliver det enkelte klassetrin derfor indberettet som en særskilt uddannelsesdel. Tilsvarende er der på erhvervsuddannelserne (EUD) en interesse i at kunne følge overgangen mellem grundforløb og hovedforløb. Hver del af uddannelsen indberettes derfor som en selvstændig uddannelsesdel. På lange videregående uddannelser kan UDEL fx bruges til at skelne mellem de udelte kandidatuddannelser og de 2-årige kandidatoverbygninger. Eksempler på uddannelsesdele: 00 = Udelt uddannelse 21 = 1. klassetrin (fx 1. g/1. hf/1. hhx/1. htx) 22 = 2. klassetrin (fx 2. g/2. hf/2. hhx/2. htx) 51 = EUD indgangsforløb 53 = EUD indgangsforløb 1 54 = EUD indgangsforløb 2 52 = EUD hovedforløb 60 = Udelt kandidatuddannelse 61 = Bachelor 62 = Kandidatoverbygning, Bilag, Tabel, Populationer:, Personer i elevregistret, Personer i Danmarks Statistiks elevregister, Værdisæt, U061000.TXT_UDEL - Uddannelsesdel, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Udelt uddannelse, 1, 1. år, 10, 10. klasse, 11, 11. klasse, 2, 2. år, 20, 0. klassetrin, 21, 1. klassetrin, 22, 2. klassetrin, 23, 3. klassetrin, 24, 4. klassetrin, 25, 5. klassetrin, 26, 6. klassetrin, 27, 7. klassetrin, 28, 8. klassetrin, 29, 9. klassetrin, 3, 3. år, 30, 10. klassetrin, 31, 11. klassetrin, 4, 4. klasse, 40, FGU basis, 41, FGU spor, 5, 5. klasse, 51, EUD indgangsforløb, 52, EUD hovedforløb, 53, EUD indgangsforløb 1, 54, EUD indgangsforløb 2, 55, EUD EUX studiekompetenceforløb, 6, 6. klasse, 60, Udelt kandidatuddannelse, 61, Bacheloruddannelse, 62, Kandidatoverbygning, 64, Akademisk overbygningsuddannelse, 7, 7. klasse, 71, Bifag, 72, Sidefag, 73, Suppleringsfag, 76, Sidefagssupplering 1/2 år, 8, 8. klasse, 9, 9. klasse, 56

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-2/udel

      LAND

      Navn, LAND , Beskrivende navn, Statsborgerskabskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Statsborgerskabkode (jvf. klassificeringen i CPR). , Detaljeret beskrivelse, Statsborgerskabkode (jvf. klassificeringen i CPR)., Kode for det land en person har statsborgerret i., Følgende nedlagte landekoder kan forekomme:, 5111 Nordirland udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien), 5162 Tjekkoslovakiet udgår 1. april 1993 (opdeles i Tjekkiet og Slovakiet), 5184 Østtyskland udgår 3. oktober 1990 fortsætter under 5180 Tyskland, 5253 St. Helena udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien, 5264 Sydvestafrika udgår i 1990 fortsætter under Namibia (5247), 5286 Reunion udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5325 Curacao udgår i 1990 (slås sammen med 5140 Nederlandene), 5301 Aruba udgår i 1990 fortsætter under 5140 Nederlandene, 5307 Bermuda udgår i 1990 fortsætter 5170 under Storbritannien, 5336 Fransk Vestindien øer udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske Øer, 5346 Hollandsk vest indiske u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5353 Martinique udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5394 Brit. vestindiske øer u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5428 Hongkong udgår i 1990 får herefter kode 5190 Storbritannien, 5468 Nordvietnam nedlagt i 1990 (slået sammen med Sydvietnam), 5494 Yemen arab. rep. udgår som kode i 1990 får herefter kode 5402 Yemen, 5498 Indokina udgår i 1990 får herefter 5499 Asien, 5505 Franske besid. i Stillehavet udgår i 1990., 5516 Cook øerne udgår i 1990 for herefter 5514 New Zealand, 5527 Puerto Rico udgår i 1990 for herefter 5390 USA, 5528 Guadeloupe udgår i 1990 for herefter 5130 Frankrig, 5529 Franske Guyana udgår i 1990 får herefter 5130 Frankrig, 5530 Falklands øerne udgår i 1990 får herefter 5170 Storbritannien, 5533 Macao udgår som kode i 1990 for herefter 5156 Portugal, Databrud: De tidligere sovjetiske (herunder Estland, Letland og Litauen) samt jugoslaviske republikker er i værdisættet angivet med fra hvilken dato de gælder. , Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_LANDE_VERDENSDEL1 - verdensdel, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 100, Danmark, 251, Færøerne, 252, Grønland, 361, EU, 362, Øvrige nordiske lande, 363, Europa udenfor EU, 371, Afrika, 372, Nordamerika, 373, Syd- og Mellemamerika, 374, Asien, 375, Oceanien, 381, Udlandet uoplyst, 591, Statsløse, 999, Helt uoplyst

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udlaendinge/land

      HELTID_DELTID_KODE

      Navn, HELTID_DELTID_KODE , Beskrivende navn, heltid eller deltid (arbejdsomfang/potentielt arbejdsomfang) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen HELTID/DELTID er et udtryk for personens samlede arbejdsomfang opdelt i heltids- eller deltidsbeskæftigelse på referencetidspunktet ultimo november. , Heltid/deltid dannes på følgende vis; , 0=uoplyst (selvstændige og medarbejdende ægtefæller), 1-4=heltid , 5-8=deltid , 9=uoplyst , Selvstændige og medarbejdende ægtefæller har uoplyst arbejdsomfang. Uoplyst grupperes normalt sammen med heltid., Detaljeret beskrivelse, Variablen HELTID/DELTID er et udtryk for personens samlede arbejdsomfang opdelt i heltid eller deltidsbeskæftigelse. Variablen heltid/deltid relaterer sig til personer i beskæftigelse ultimo november. For personer uden for beskæftigelse ultimo november er arbejdsomfanget ikke opgjort., For selvstændige og medarbejdende ægtefæller er variablen sat til 0, idet der ikke foreligger oplysninger, der muliggør en beregning af arbejdsomfanget som for lønmodtagere. Ved formidling af statistikken kategoriseres selvstændige og medarbejdende ægtefæller som beskæftiget på heltid. , For de forsikrede er kilden til opgørelse af arbejdsomfanget forsikringsomfanget. Personer der er heltidsforsikrede kodes som værende beskæftigede på heltid, mens personer der er deltidsforsikrede kodes som værende forsikrede på deltid. , For ikke-forsikrede kodes variablen ud fra det gennemsnitlige ATP-beløb pr. ansættelsesdag beregnet på basis af længden af jobbet og ATP-beløbets størrelse. I de tilfælde hvor en person har haft flere job ultimo november summeres oplysningerne. Så-fremt en person har et ATP-beløb pr. ansættelsesdag der svarer til mindst 27 timer opgøres han som værende beskæftiget på heltid. Oplysningen om ansættelseslængden har ikke altid den bedste kvalitet. Det betyder, at der er en vis usikkerhed knyttet til opgørelsen af variablen HELTID/DELTID for de ikke-forsikrede., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november året før., Populationen i RAS er befolkningen med bopæl i Danmark den 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet på sidste arbejdsdag i november måned året før. , Værdisæt, D500300.TXT_HELTID_DELTID - Arbejdsomfang, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, uoplyst (selvstændige og medarbejdende ægtefæller), 17-12-1770, 1, heltidsforsikret eller sømænd, 17-12-1770, 2, ikke-forsikrede med ugentlig arbejdstid på 27 timer eller mere, 17-12-1770, 3, ikke-forsikrede med ugentlig arbejdstid på 27 timer eller mere, 17-12-1770, 5, deltidsforsikret, 17-12-1770, 6, ikke-forsikrede med ugentlig arbejdstid på 18-27 timer, 17-12-1770, 7, ikke-forsikrede med ugentlig arbejdstid på 9-18 timer, 17-12-1770, 8, ikke-forsikrede med ugentlig arbejdstid på 1-9 timer, 17-12-1770, 9, ikke-forsikrede med uoplyst arbejdstid, 17-12-1770

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigede-personer--ras-/heltid-deltid-kode

      PCTTILB

      Navn, PCTTILB , Beskrivende navn, Gengangere på arbejdsstedet fra året før. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Gengangere på arbejdsstedet fra året før i procent., Detaljeret beskrivelse, Antal "genganger-personer" mellem året før og det aktuelle år i procent af antal hovedbeskæftigede lønmodtagere i det aktuelle år., Værdien afgives som trecifret heltal uden decimal ved almindelig afrunding. Tallet kan være større end 100, jf. nedenfor., Hvis variablen er blank, angiver det, at der ikke forekommer hovedbeskæftigede pr. november i det aktuelle år, eller ikke forefindes en relation tilbage i tid (blandt oprettede arbejdssteder, hvor IDTILB = O1 el T1, se emnegruppen arbejdssteder)., Procenten er identisk med det tal, der indgår i regelsættet for afgørelsen af, om der er tale om "samme arbejdsstyrke". For yderligere information om dette se REGELTI (regel vedrørende bevaret arbejdssted året før, se emnegruppen arbejdssteder)., I "gengangere" kan indgå personer, der overgår fra lønmodtager til arbejdsgiver, og følgelig kan procenten blive større end 100., For arbejdssteder, der oprettes via udskillelse, udgør PCTTILB et mål for, hvor stor en andel af de ansatte, der kommer fra "donor-arbejdsstedet" (se evt. også variablen ANDELUDS (andel af "udskilte" blandt ansatte) under emnegruppen arbejdssteder)., Eksempel på tabel og graf, I 2006 er 10 pct.-percentilen lig 0. Det betyder, at 10 procent af arbejdsstederne har en andel af gengangere på arbejdsstedet fra året før på 0 procent, dvs. der forekommer ingen gengangere. De arbejdssteder, der ligger i 20-percentilen og derover har andel af gengangere på arbejdsstedet fra året før på 38 procent eller derover., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, PCTTILB har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/pcttilb

      DPIALT

      Navn, DPIALT , Beskrivende navn, Dagpengebeløb , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1998, Gyldig til: 01-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen DPIALT angiver dagpengebeløbet før skat og ATP pr. uge., Data er leveret af Arbejdsdirektoratet., Detaljeret beskrivelse, Variablen DPIALT angiver dagpengebeløbet før skat og før ATP pr. uge., Data er leveret af Arbejdsdirektoratet., Nedenfor ses dagpengesats, dimittendsats og ungesats for årene 1998 - 2009., 1998, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 538, Deltid = 359, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 441, Deltid = 294, Ungesatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 269, Deltid = 180, 1999, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 552, Deltid = 368, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 453, Deltid = 302, Ungesatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 276, Deltid = 184, 2000, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 570, Deltid = 380, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 467, Deltid = 311, Ungesatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 285, Deltid = 190, 2001, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 588, Deltid = 392, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 482, Deltid = 321, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 294, Deltid = 196, 2002, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.), Heltid = 604, Deltid = 403, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 495, Deltid = 330, Ungesatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 302, Deltid = 202, 2003 , Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 623, Deltid = 415, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 511, Deltid = 340, Ungesatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 312, Deltid = 208, 2004, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 641, Deltid = 427, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 526, Deltid = 350, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 321, Deltid = 214, 2005, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 654, Deltid = 436, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 536, Deltid = 358, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 327, Deltid = 218, 2006, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 667, Deltid = 445, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 547, Deltid = 365, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 334, Deltid = 223, 2007, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 683, Deltid = 455, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 560, Deltid = 373, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 342, Deltid = 228, 2008 , Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 703, Deltid = 469, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 576, Deltid = 385, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 352, Deltid = 235, 2009 , Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 725, Deltid = 483, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 595, Deltid = 396, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 363, Deltid = 242, Populationer:, Arbejdsløshedsforsikrede der modtager arbejdsløshedsdagpenge (DUR), Statistikken dækker kun personer, der er arbejdsløshedsforsikrede og modtager arbejdsløshedsdagpenge ekskl. feriedagpenge. Dog medtager statistikken yderligere personer, hvor antallet af dagpengetimer er større end nul, men hvor omfanget ifølge mindsteudbetalingsreglen betyder, at der ikke kan udbetales dagpenge. Personer, hvor omfanget af fradrag medfører, at der ikke kan udbetales dagpenge, indgår derimod ikke i statistikken. , Værdisæt, DPIALT har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dur/dpialt

      SPC_OMFANG

      Navn, SPC_OMFANG , Beskrivende navn, Specialundervisningsomfang , Gyldighed, Gyldig fra: 05-09-2011, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Specialundervisningsomfanget angiver det gennemsnitlige antal specialundervisningstimer om ugen for hvert enkelt specialundervisningstiltag. , Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver det samlede omfang af specialundervisning omregnet til klokketimer pr. uge, som er opgjort med 2 decimaler., Uoplyst specialundervisningsomfang sættes til 99,99., Om specialunderundervisningen sker som holdundervisning eller individuelt tages ikke i betragtning, når omfanget for den enkelte elev skal vurderes., Opgørelsen for frie grundskoler følger ikke samme opgørelsesmetode som for folkeskolen. På folkeskoleområdet er tællingsenheden elever, hvor opgørelsen er baseret på skolernes registreringer af elever, som modtager specialundervisning. På de frie grundskolers område er opgørelsen alene baseret på antallet af elever som skolerne har ansøgt midler til og er bevilget af Undervisningsministeriet. For efterskoler gælder det nu, at skolerne ansøger om midler på baggrund af det antal som modtog støtte året før. Derfor kan antallet af elever ikke længere opgøres på individniveau, men opgøres som årselever og er altid et år bagud ift. de andre skoletyper. Derfor skal en sammenligning imellem frie grundskoler og øvrige skoletyper tages med et vist forbehold., Bemærk endvidere, at der fra skoleåret 2012/2013 er ændret i definitionen af specialundervisning, således at en elev nu kun tælles med, såfremt eleven i gennemsnit får mindst ni klokketimers specialundervisning om ugen. Definitionsændringen gælder kun for de offentlige skoler. Fra 2013/2014 gør en tilsvarende definitionsændring sig gældende for de frie grundskoler og efterskoler mv., Før definitionsændringen var der ingen nedre bagatelgrænse for specialundervisning, hvilket vil sige at al støtte tidligere blev medregnet som specialundervisning. Dette gjaldt for alle skoletyper i registret., Oplysninger om specialundervisning indsamles i slutningen af skoleåret og dækker det igangværende skoleår. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Alle de grundskoleelever, der er tilknyttet en skole pr. 1. oktober i det gældende år., Grundskoleregisteret bliver opgjort pr. 1. oktober i det gældende år. Fx bliver skoleåret 2020/21 opgjort for 1. oktober 2020. Populationen indeholder herved alle de grundskoleelever, der er tilknyttet en skole pr. 1. oktober i det gældende år. Bemærk, at alle tabeller og grafer er dannet alene på basis af de elever der modtager en eller anden form for specialundervisningstiltag. Det vil sige, at alle elever med SPC_ART= H00 (Ikke specialundervisningselever) er ekskludret i grafer og tabeller, idet graferne rent visuelt ikke ville kunne vise udviklingen over tid i de forskellige specialundervisningstiltag. , Værdisæt, SPC_OMFANG har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/grundskole/spc-omfang

      FAMRENTEUDGIFTER_13

      Navn, FAMRENTEUDGIFTER_13 , Beskrivende navn, Renteudgifter, ekskl. renteudgifter fra udlandet og ekskl. renteudgifter i selvstændig virksomhed , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMRENTEUDGIFTER_13 er baseret på RENTUDGPR fra Personindkomster og er de samlede private renteudgifter for alle personer, der tilhører samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år. , FAMRENTEUDGIFTER er skattemæssigt fradragsberettige renteudgifter, ekskl. renteudgifter fra udlandet og ekskl. renteudgifter i selvstændig virksomhed., Inkl. løbende provisioner m.v. og reservefonds- og administrationsbidrag, der er forfalden i det pågældende år. Morarenter indberettes for det kalenderår, hvor der sker opkrævning., Inkl. løbende provisioner med videre og reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter (Ligningsloven §15J), der er forfalden i det pågældende år. Morarenter indberettes for det kalenderår, hvor der sker opkrævning., Variablen omfatter renteudgifter af gæld i pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitut, kurstab ved omlægning af kontantlån, pantebreve og renter af studielån (medgår først, når renterne betales). , Renter af boligstøttelån er ikke fradragsberettigede og indgår derfor ikke her., Detaljeret beskrivelse, Renteudgifter er en sumvariabel for alle personer i den samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år)., FAMRENTEUDGIFTER er baseret på RENTUDGPR fra Personindkomster., Fradrag for renter skal som hovedregel finde sted i det år, hvori de er forfaldne til betaling., Undtagelsen er renter af statsgaranterede studielån i pengeinstitutter, indtil afvikling begynder (denne låneform ophørte ultimo juli 1993). Ved afviklingen af denne lånetype kan fradrages årets påløbne renter samt den del af afdraget, som er påløbne renter i studietiden. (Se også publikationen "Skatten", diverse årgange)., Hvis der på et låneforhold er restancer for perioden før indkomståret, kan renteudgifterne for indkomståret først trækkes fra, når restancen er betalt., FAMRENTEUDGIFTER_13 inkluderer fradragsberettigede renter fra udlandet, dog med visse undtagelser., Renter af skattebøde indgår i rentefradraget., Renteudgifterne er fra 1990 til 2012 faldet med 14 pct. Dette skyldes især, at rentesatsen er faldet kraftigt i perioden., Se mere information om provisioner, gebyrer m.m. i Ligningsloven §8. Der indgår kun de elementer, som kan fradrages i skatten. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMRENTEUDGIFTER_13 har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famrenteudgifter-13

      AJO_ARBNR_SENR

      Navn, AJO_ARBNR_SENR , Beskrivende navn, 10-cifret identifikationsnummer for et arbejdssted. Nummeret er ikke informationsbærende. Nummeret er entydigt. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen indeholder normalt et 10-cifret arbejdsstedsnummer, som entydigt identificerer et arbejdssted. Indeholder variablen et 8-cifret tal, er der tale om den indberetningspligtiges SE-nr., hvortil der ikke har kunnet findes et arbejdssted. , Detaljeret beskrivelse, AJO_ARBNR_SENR indeholder normalt et ikke-informationsbærende og entydigt 10-cifret nummer til identifikation af et arbejdssted i Danmarks Statistiks erhvervs-statistiske register (ESR). AJO_ARBNR_SENR kan også indeholde et ikke-informationsbærende og entydigt 8-cifret nummer svarende til SE-nummer på den indberetningspligtige til SKATs Indkomstregister, hvis det ikke har været muligt at identificere et arbejdssted i Danmarks Statistiks ESR for det pågældende job, herunder hvis der ikke findes et CVR-nr. til det pågældende SE-nr. , Variablen hentes fra eIR (eIndkomstRegistret), hvor den hedder: VJO_ARB_NR., I eIR tildeles arbejdsstedsnummer efter et nærmere defineret regelsæt i ESR, se nedenfor. ESR returnerer prodjob med et 10-cifret arbejdsstedsnr. eller den indberetningspligtiges 8-cifrede SE-nr. til eIR. Tildeling af arbejdsstedsnr. på hvert enkelt job foretages i ESR efter et regelsæt, hvor udgangspunktet er arbejdsgiverens SE-nr. samt produktionsenhedsnummer (P-nr). I princippet fastholdes arbejdsstedsnummer ved ejerskifte i en virksomhed, eller hvis aktiviteten flyttes, såfremt aktiviteten (branchen) og personalet er uændret. Imidlertid produceres beskæftigelse for lønmodtagere, før der er opnået en rimelig kontinuitet i arbejdsstedsnumrene, så det samme arbejdssted ikke nødvendigvis vil have det samme arbejdsstedsnummer over tid., Mangler P-nr. på en indberetning fra en virksomhed med flere arbejdssteder, eller skønnes det indberettede P-nr. fejlbehæftet, imputerer ESR et arbejdssted., ANVENDELSE af AJO_ARBNR_SENR: , Jobbets arbejdsstedsangivelse er af betydning for:, * opgørelse af antal job, idet et job defineres som en persons tilknytning til et arbejdssted i en referenceperiode., * jobbets branche og sektor. Ved hjælp af arbejdsstedsnr. foretages opslag i ESR med henblik på at hente oplysning om den branche og sektor, som jobbet skal klassificeres i ved offentliggørelse af statistik., * jobbets geografiske placering. Ved geografiske fordelinger af beskæftigelsen er det arbejdsstedets geografiske placering, der er udgangspunktet for statistikken., DATABRUD inden for AJO_ARBNR_SENR: Der er ingen databrud., VALIDERING af AJO_ARBNR_SENR: , AJO_ARBNR_SENR valideres i beskæftigelse for lønmodtagere på basis af dataudtræk på offentliggørelsesniveauet. Valideringen foretages vha. en vurdering af udviklingen i antallet af beskæftigede over tid. Beskæftigelse for Lønmodtagere er den første statistik, der offentliggør beskæftigelsestal på basis af eIR, og rettelser i arbejdsstedsplaceringen, som opdages i forbindelse med analyser af datagrundlaget til beskæftigelse for lønmodtagere vil efterfølgende tilgå Danmarks Statistiks erhvervsregister. , Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_ARBNR_SENR har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-arbnr-senr

      BENYTKOD

      Navn, BENYTKOD , Beskrivende navn, Benyttelseskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1983, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver ejendommens benyttelse, som den er blevet fastlagt i forbindelse med en vurdering. , Detaljeret beskrivelse, Benyttelseskode 55,56 og 57 anvendes kun ved indberetning til vurderingsregistret og optræder ikke i Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister eller udtræk herfra., Benyttelseskode 28, 29, 33, 34, 35, 41, 42, 43, 44, 45, 48 og 49 blev indført i forbindelse med 18. almindelige vurdering 1. januar 1986. Samtidig udgik kode 18 og 19., Benyttelseskode 26 og 27 blev indført i forbindelse med vurderingen i 1993., Ved indberetning af benyttelseskode 00, 14, 16, 20, 78 eller 79 sættes vurderingsværdier til 0. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Vurderede ejendomme, Populationen angiver antal vurderede ejendomme pr. 1. oktober i det pågældende år. , Værdisæt, D460207.TXT_BENYT - Benyttelseskode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, 17-12-1770, 01, 17-12-1770, 02, 17-12-1770, 03, 17-12-1770, 04, 17-12-1770, 05, 17-12-1770, 06, 17-12-1770, 07, 17-12-1770, 08, 17-12-1770, 09, 17-12-1770, 10, 17-12-1770, 11, 17-12-1770, 12, 17-12-1770, 13, 17-12-1770, 14, 17-12-1770, 15, 17-12-1770, 16, 17-12-1770, 17, 17-12-1770, 18, 17-12-1770, 19, 17-12-1770, 20, 17-12-1770, 21, 17-12-1770, 22, 17-12-1770, 23, 17-12-1770, 24, 17-12-1770, 25, 17-12-1770, 26, 17-12-1770, 27, 17-12-1770, 28, 17-12-1770, 29, 17-12-1770, 31, 17-12-1770, 33, 17-12-1770, 34, 17-12-1770, 35, 17-12-1770, 41, 17-12-1770, 42, 17-12-1770, 43, 17-12-1770, 44, 17-12-1770, 45, 17-12-1770, 48, 17-12-1770, 49, 17-12-1770, 55, 17-12-1770, 56, 17-12-1770, 57, 17-12-1770, 78, 17-12-1770, 79, 17-12-1770, 98, 17-12-1770

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomme/benytkod
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation