Forside

Søgeresultat

Viser resultat 731 - 740 af 2065

ARBLHUMV

Navn, ARBLHUMV , Beskrivende navn, Arbejdsløshedsdagpenge og uddannelsesgodtgørelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Arbejdsløshedsdagpenge og uddannelsesgodtgørelse, Fra 1988 inkluderes uddannelsesgodtgørelse, Fra 1999 er beløbet ekskl. feriedagpenge , I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.19 og benævnes 'Arbejdsløshedsdagpenge ', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Arbejdsløshedsdagpenge udbetalt til forsikrede ledige samt fra 1988 inkl. uddannelsesgodtgørelse til forsikrede ledige., Uddannelsesydelserne for 1986 og 1987 ligger i variablen ANDBISTANDYD (andre ydelser fra kommuner og a-kasser) eller i variablen RESUINK_GL (andre ikke-klassificerede ydelser), jf. også vedlagte dokument, "opgørelse af udbetalinger fra A-kasser.doc"., Arbejdsløshedsdagpengene er undervurderet i 1986; manglende beløbet ligger i variablen RESUINK_GL., I 1999 ændres modellen for dannelse af uddannelsesgodtgørelsen. Uddannelsesgodtgørelsen øges kraftigt, men udgør stadigvæk en mindre del af ARBLHUMV. Modelændringen flytter beløb (uddannelsesgodtgørelse)fra variablen ANDBISTANDYD til variablen ARBLHUMV., I 1999 flyttes feriedagpenge fra ARBLHUMV til variablen ANDBISTANDYD., Det giver et kraftigt fald i antal modtagere af ARBLHUMV, og en stigning i gennemsnistbeløb og percentiler., I 2004 revideres modellen for dannelse af uddannelsesgodtgørelsen. Uddannelsesgodtgørelsen øges, men udgør stadigvæk en mindre del af ARBLHUMV. Igen flyttes beløb fra variablen ANDBISTANDYD til variablen ARBLHUMV., I 2010 og 2011 er en del af de modtagne dagpenge under virksomheds_praktik og ferie flyttet fra variablen ANDBISTANDYD til variablen ARBLHUMV., De fleste af disse personer har i 2010 og 2011 både beløb i ANDBISTANDYD og ARBLHUMV- det er fordelingen af den enkelte persons dagpenge på de to variable der er skæv. , Fra 2012 anvendes en model, som korrigerer herfor., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, ARBLHUMV har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/arblhumv

BEFORDR

Navn, BEFORDR , Beskrivende navn, Det selvangivne beløb vedr. befordring (fradrag i skattepligtig indkomst) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1984, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Befordringsfradrag er et ligningsmæssigt fradrag., Det selvangivne og godkendte beløb vedr. befordring mellem hjem og arbejde, I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.27b og benævnes 'Transportfradrag ', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Før 1984 indberettedes befordringsfradraget ikke særskilt i slutligningsregisteret, men indgik i en sum sammen med udgifter til arbejdsløshedsforsikring og fagligt kontingent samt bl.a. fradrag for overarbejde, smudstillæg og udearbejde. , 1984 til 1993 består befordringsfradraget af udgifter til befordring mellem hjem og arbejde efter nærmere specificerede regler, samt udgifter til befordring mellem skiftende arbejdssteder., Til og med 1986 kunne en lønmodtager vælge at fratrække et fast beløb, dog maksimalt 3.200 kr. i 1985 og 1986 og højst 5 pct. af lønnen i stedet for de ovenfor specificerede udgifter - for nærmere beskrivelse, se diverse årgange af publikationen "Skatten" samt , http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, Fra 1994 udgår fradraget for udgifter til befordring mellem skiftende arbejds-steder. Det afløses af muligheden for skattefrit at få godtgørelse for udgifter til skiftende arbejdssteder fra arbejdsgiveren; dette beløb er ikke indregnet i indkomsten., Fra 2002 er BEFORDR inkl. det ekstra befordringsfradrag på 25 pct., dog maksimalt 6.000 kr. i 2006 (ligningslovens §9C, stk. 4.). Dette befordringsfradrag beregnes maskinelt. Procentsatsen på 25 reduceres med indkomstens størrelse (indkomst før arbejdsmarkedsbidrag), for 2006 med 0,5 procentpoint for hver 1.000 kr. indkomsten overstiger 228.300 kr., og er således 0 ved 278.300 kr., jf. diverse årgange af publikationen "Skatten"., Fra 2004 var der mulighed for ekstra befordringsfradrag for personer fra en række udkantskommuner, jf. publikationen "Skatten 2005". Ordningen blev revideret fra og med indkomståret 2007, jf. publikationen "Skatten 2008"., Bilag, tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, BEFORDR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/befordr

UDEL

Navn, UDEL , Beskrivende navn, Uddannelsesdel , Gyldighed, Gyldig fra: 01-10-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Nogle uddannelser er kombinationsuddannelser, der kan indberettes således, at de relativt selvstændige dele indberettes hver for sig som sideløbende uddannelser. Der er dog kun tale om dele af det samme uddannelsesprogram, som samlet set er én fuldtidsuddannelse. UDEL angiver, hvilken del af det samlede uddannelsesforløb der er tale om., Detaljeret beskrivelse, På grundskoleuddannelser og gymnasiale uddannelser har der været en specifik interesse i statistiske opgørelser på klassetrin. På disse områder bliver det enkelte klassetrin derfor indberettet som en særskilt uddannelsesdel. Tilsvarende er der på erhvervsuddannelserne (EUD) en interesse i at kunne følge overgangen mellem grundforløb og hovedforløb. Hver del af uddannelsen indberettes derfor som en selvstændig uddannelsesdel. På lange videregående uddannelser kan UDEL fx bruges til at skelne mellem de udelte kandidatuddannelser og de 2-årige kandidatoverbygninger. Eksempler på uddannelsesdele: 00 = Udelt uddannelse 21 = 1. klassetrin (fx 1. g/1. hf/1. hhx/1. htx) 22 = 2. klassetrin (fx 2. g/2. hf/2. hhx/2. htx) 51 = EUD indgangsforløb 53 = EUD indgangsforløb 1 54 = EUD indgangsforløb 2 52 = EUD hovedforløb 60 = Udelt kandidatuddannelse 61 = Bachelor 62 = Kandidatoverbygning, Bilag, Tabel, Populationer:, Personer i elevregistret, Personer i Danmarks Statistiks elevregister, Værdisæt, U061000.TXT_UDEL - Uddannelsesdel, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Udelt uddannelse, 1, 1. år, 10, 10. klasse, 11, 11. klasse, 2, 2. år, 20, 0. klassetrin, 21, 1. klassetrin, 22, 2. klassetrin, 23, 3. klassetrin, 24, 4. klassetrin, 25, 5. klassetrin, 26, 6. klassetrin, 27, 7. klassetrin, 28, 8. klassetrin, 29, 9. klassetrin, 3, 3. år, 30, 10. klassetrin, 31, 11. klassetrin, 4, 4. klasse, 40, FGU basis, 41, FGU spor, 5, 5. klasse, 51, EUD indgangsforløb, 52, EUD hovedforløb, 53, EUD indgangsforløb 1, 54, EUD indgangsforløb 2, 55, EUD EUX studiekompetenceforløb, 6, 6. klasse, 60, Udelt kandidatuddannelse, 61, Bacheloruddannelse, 62, Kandidatoverbygning, 64, Akademisk overbygningsuddannelse, 7, 7. klasse, 71, Bifag, 72, Sidefag, 73, Suppleringsfag, 76, Sidefagssupplering 1/2 år, 8, 8. klasse, 9, 9. klasse, 56

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-2/udel

Ældreserviceindikator - Genoptræning og vedligeholdelsestræning

Beskrivelse, Der er tale om ydelser i henhold til Lov om Social Service § 86 stk. 1 og stk. 2., Ved genoptræning forstås afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Genoptræningen gives med henblik på så vidt muligt at bringe brugeren op på det funktionsniveau, som den pågældende havde inden sygdommen., Ved vedligeholdelsestræning forstås hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som pga. nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor., Genoptræning omfatter ikke træning efter Sundhedsloven § 140. Træning efter Sundhedsloven er omfattet af indberetningskrav til Sundhedsstyrelsen ved brug af SKS-koder mens ydelser i henhold til Serviceloven ikke er omfattet af krav om indberetning til Sundhedsstyrelsen. Statistikken omfatter udelukkende træning efter Serviceloven. , Hvis en modtager er visiteret til begge former for træning efter Serviceloven i løbet af måneden, indberettes to observationer for den pågældende borger. , Hver måned modtages fra hver kommune en leverance over de registreringer, der har været i kommunens elektroniske omsorgsjournal (EOJ). Hvis der er fejl eller ændringer til leverancen, genfremsendes den af leverandøren eller kommunen., Der beholdes kun én observation pr. modtager, pr. træningsart og pr. måned og pr. kommune i datasættet. Der er ingen tidsangivelse., Hvert femte år skal kommunen foretage en udbudsrunde med deres EOJ-system. Der kan i den forbindelse komme databrud, hvis kommunen skifter til en anden leverandør. , Flere og flere kommuner indfører rehabilitering, hvor modtageren trænes til aktiv selvhjælp frem for kompenserende hjælp. Nogle kommuner registrerer rehabilitering under visiteret hjemmehjælp § 83 og andre kommuner under træningsydelser § 86. Der kan derfor forekomme forskelle, ved sammenligning af kommuner. I nogle kommuner omfatter det egentligt fysisk træning, mens det i andre kommuner primært er praktiske råd til, hvordan borgeren selv kan tage bad eller børste tænder. Nogle kommuner ændrer også registreringspraksis over tid., København optræder med to forvaltninger: Socialforvaltningen og Sundhedsforvaltningen. I datasættet angives Socialforvaltningen med kommunekode 102 og Sundhedsforvaltningen med kommunekode 103. Socialforvaltningen er primært for borgere på under 65 år og Sundhedsforvaltningen er primært for borgere på 65 år og derover. Fra marts 2020 indberetter de to forvaltninger i Københavns Kommune, som en samlet enhed, hvorfor at København fremadrettet vil fremgå med kommunekode 101. , Statistikken er udarbejdet fra 2008 og frem. Data ligger på cpr-nummerniveau., Se en nærmere beskrivelse af fejlsøgning af data efter modtagelse, samt hvorledes Danmarks Statistik opregner for manglende kommuner i bilaget 'Træning L4 - fejlsøgning og opregning til Statistikbanken'., Se supplerende dokumentation - kvalitetsdeklarationer - for ældreområdet på, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/aeldreomraadet---indikatorer, Bilag, Antal indberettende kommuner 2020, Indberettede måneder for kommunerne 2020, Fejlsøgning og opregning til Statistikbanken, Variable, TRAEN_ART, Træningsydelse (genoptræning/ vedligeholdelsestræning)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---genoptraening-og-vedligeholdelsestraening

SLUSKAT

Navn, SLUSKAT , Beskrivende navn, Samlet slutskat for en skatteyder , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlet personlig slutskat for en skatteyder., Består af statsskat, amtsskat (til og med 2006), sundhedsbidrag (fra og med 2007) kommuneskat, kirkeskat, (før 1997 formueskat), (før 1996 særlig indkomstskat), foreløbig betalt virksomhedsskat (fra 1987) , skat af konkursindkomst, CFC-skat, ejendomsværdiskat (fra 2000-) samt aktieskat (inkl. forudbetalt grundbeløb)., Slutskatten er opgjort efter fraregning af diverse nedslag og inkludering af diverse skattetillæg. Forudbetalt skat af hævet indkomst fra virksomhedsordningen (indkomst opsparet ifølge virksomhedsordningen tidligere år) er ikke fratrukket SLUSKAT., Bemærk: Fra 2011 er beregnet skat på slutopgørelsen fra skat inkl. arbejdsmarkedsbidrag. Denne variabel er uændret ekskl. arbejdsmarkedsbidrag., Detaljeret beskrivelse, Personskattesystemet er blevet ændret en del gange efter 1980, jf. bilag til variablen SKATTOT_NY under emnet Højkvalitetsdokumentation: "Skattesystem1980_ff.doc., Ændringer, som påvirker størrelsen af SLUSKAT, 1983- Fra dette år skal ægefællers formueindkomst(lejeværdi af egen bolig, renteindtlægter og -udgifter samt andre formueindkomster) fordeles mellem ægtefællerne efter hvor stor en del af formueposterne de ejer hver for sig. Før 1983 blev disse poster placeret hos den mandlige ægtefælle, hvis personerne havde været gift hele året., 1987- Skattereform bevirker, at fradragsværdien af negativ nettokapitalindkomst frem til 1990 reduceres til ca. 50 pct., og marginalskatten af positiv kapitalindkomst sænkes gradvist frem til 1993, se også publikationen "skatten" diverse årgange. Reglerne for fradrag for pensionsopsparing blev også ændret i forbindels emed skattereformen, se publikationen "Skatten EXTRA/86". , 1990. Fra 1. oktober bruttoficeres revalideringsydelsen- beløbet hæves og gøres samtidig skattepligtig , 1991. Aktieindkomster beskattes særskilt uafhængigt af størrelsen af de øvrige indkomster. , 1994. Kontanthjælp hæves og gøres skattepligtig, næsten alt vedr. folke-og førtidspension hæves og gøres skatteplitgtig (højere SLUSKAT for pensionister). Pensionister på plejehjem får hele folkepensionen også den del der går til betaling af opholdet- til gengæld gøres hele pensionen skattepligtig, se også vedlagte bilag. Skat af personlig indkomst nedsættes (mindre SLUSKAT for erhvervsaktive) til gengæld indføres et arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomst ( se SLUTBID)., 1996. Særlig indkomstbegreb ( engangsindtægter) ophæves. Disse indkomster flyttes til de almindelige indkomstbegreber., 1997. Formueskatten afskaffet., 2000. Lejeværdi af egen bolig afskaffes (en del af kapitalindkomsten) og erstattes af ejendomsværdiskat af bolig, 2010: Grøn check er ikke modregnet i sluskat., Se også vedlagte bilag "Skattesystem1980-ff.doc" , " skatttesystem2006.doc" og "aktieindkomstindberetning" til variablen "SKATTOT_NY" under emnet "Højkvalitetsdokumentation" , Værdisæt, SLUSKAT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/sluskat

FAMAEKVIVADISP_13

Navn, FAMAEKVIVADISP_13 , Beskrivende navn, Ækvivaleret disponibel indkomst for familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen bør anvendes i det omfang, man ønsker at sammenligne disponibel indkomst for forskellige familietyper, idet Danmarks Statistik med variablen forsøger at korrigere for de stordriftsfordele, der er ved at bo flere sammen, FAMAEKVIVADISP_13 er baseret på FAMDISPONIBEL_13 ., FAMAEKVIVADISP_13 = FAMDISPONIBEL_13 / (1 + (0,5 * (antal personer over 14 år - 1) ) + (0,3 * antal personer under 15 år)), Person i familien, over 14 år: 1. person = 1,0, øvrige personer = 0,5. , Personer i familien, under 15 år = 0,3, Den ækvivalerede disponible indkomst er mere et velfærdsmål end et indkomstbegreb, og kan således ikke sammenlignes med indkomstbegreber, der ikke er ækvivaleret., Beløb i kr., Detaljeret beskrivelse, For at kunne sammenligne indkomst og levevilkår for familier med forskellig størrelse vægtes den disponible indkomst med antallet af personer i familien., FAMAEKVIVADISP_13 er baseret på FAMDISPONIBEL_13., Danmarks Statistik benytter OECD's modificerede skala, som er den skala, der benyttes i flertallet af de nationale statistikinstitutioner i Europa samt i Eurostat. Det er en arbitrært fastsat skala, og andre organisationer benytter andre formler til at ækvivalere indkomsten., Vægten, som den disponible indkomst skal divideres med, findes ved at første voksne (over 14 år) tæller 1,0, øvrige voksne og børn over 14 år tæller 0,5, og hvert barn (under 15 år) tæller 0,3. , FAMAEKVIVADISP_13 = FAMDISPONIBE_13L / (0,5 + (0,5 * antal personer over 14 år) + (0,3*antal personer under 15 år)), Et par med to børn under 15 år, der har en disponibel familieindkomst på 420.000 kr., vil få en ækvivaleret indkomst på 420.000 kr. / 2,1 = 200.000 kr. , Det betyder, at alle fire personer i statistikken vil blive registreret med en ækvivalensindkomst på 200.000 kr., Alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år tildeles familiens vægtede indkomst. , I beregningene for 2014, 2015 og 2016 har data om skattefri kontanthjælp enten manglet i nogle kommuer eller været fejlbehæftet. Fejlene er rettet på den FAMAEKVIVADISP_13, der ligger på datasættene om Fordeling og SDG indikatorerne. Bruger man den ældre version af FAMAEKVAVADISP_13, så kan det give anledning til mindre afvigelser fra statistikbanken (ca. 0.04 ginipoint eller omkring 4.000 personer i lavindkomstgrupperne). , Bilag, Tabel, Graf, Værdisæt, FAMAEKVIVADISP_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famaekvivadisp-13

Certificering af brugere

Alle brugere, der arbejder med data på en af Danmarks Statistiks mikrodataordninger, skal certificeres. Certificeringen sikrer, at alle kender datasikkerhedsreglerne under Danmarks Statistiks mikrodataordninger og føler sig trygge ved anvendelse og hjemtagning af data. For at sikre et fortsat højt fokus på datasikkerhedsreglerne skal alle brugere efterfølgende recertificeres én gang årligt., Certificering i praksis, Certificeringen foregår i praksis ved, at du via Danmarks Datavindue skal bestå en prøve med spørgsmål om datasikkerhedsreglerne, som er beskrevet i , Forskningsservices datasikkerhedsregler under mikrodataordningerne (pdf), . Det er en god idé at gennemlæse reglerne, inden du går i gang. Du har tre forsøg pr. døgn til at bestå., Se evt. videovejledning til brugercertificering, Sådan gør du:, Log på Danmarks Datavindue med din tre-/firetegnsident og adgangskode., På din landingpage skal du vælge vinduet ’Læring og certificering’., Vælg herefter fanen ’Certificeringer’. Hvis den ikke automatisk foldes ud, klikker du på den lille blå pil., Besvar certificeringsspørgsmålene ved at klikke på ’Start certificering’ og ’OK’ på den info-boks, der popper op., Besvar spørgsmålene ved at klikke på den svarmulighed, du mener er korrekt., Når du har besvaret alle spørgsmål, klikker du på knappen ’Indsend besvarelse’, som i mellemtiden er blevet blå., Svarer du rigtigt på alle ti spørgsmål, har du bestået certificeringen og det vurderes, at du kan håndtere data i henhold til vores datasikkerhedsregler., Under ’Resultat’ vil din status figurere som ’Bestået’, og der vises en grøn infoboks med teksten ’Tillykke, du har bestået’. , Svarer du ikke rigtigt på alle ti spørgsmål, kan du under ’Resultat’ se, hvor mange spørgsmål du besvarede forkert i forsøget, og hvor mange tilbageværende forsøg du har. Derudover vises en rød infoboks med teksten ’Beklager, du er ikke bestået’., a) Har du flere forsøg tilbage og ønsker at tage prøven igen, trykker du på ’Certificeringsforside’ og starter forfra. Bemærk, at du har tre forsøg pr. døgn, og at spørgsmålene ændrer sig fra gang til gang. Overvej eventuelt at genlæse datasikkerhedsreglerne, inden du forsøger igen., b) Har du ikke flere forsøg tilbage, bliver din adgang til dine projekter låst i 24 timer. Det lille ur-ikon angiver, hvornår de 24 timer er gået. Herefter kan du tage prøven igen., Certificeringsspørgsmålene, Prøven indeholder spørgsmål om datasikkerhedsreglerne (, Forskningsservices datasikkerhedsregler under mikrodataordningerne (pdf), ). Da Danmarks Statistiks datasikkerhedsregler kan adskille sig fra praksis i andre institutioner, er det vigtigt at læse og kende reglerne under mikrodataordningerne. At kende reglerne er samtidig forudsætningen for at besvare de ti certificeringsspørgsmål korrekt., Læs mere om datasikkerhedsreglerne under Regler for hjemtagelse af analyseresultater, Spørgsmålene omhandler bl.a. adgang til forskermaskinerne, psedonymisering, hjemsendelsesregler og generelt arbejde med data. Nedenfor ses et eksempel på et spørgsmål, du vil kunne møde i certificeringstesten:, Spørgsmål 1, Du har indsamlet en survey, som du arbejder med lokalt. Du har anmeldt undersøgelsen til datatilsynet, så tilladelserne er i orden. Du har også sendt surveyen til Danmarks Statistik for at have muligheden for at koble surveyen med registerdata på forskerserveren. Hvilket udsagn er korrekt?, Svarmuligheder:, a. Du må gerne downloade/hjemsende mikrodata fra den survey, du selv har lagt op., b. Det er kun mikrodata som Danmarks statistik har leveret til mit projekt, jeg ikke må hjemsende., c. Det er aldrig tilladt at hjemsende mikrodata uanset datakilde.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/brugeradgang/certificering-af-brugere

Motorkøretøjer

Beskrivelse, Danmarks Statistiks bilregister er etableret i 1992 med det formål at danne grundlag for statistiske opgørelser vedrørende køretøjer i Danmark, deres ejer- og brugerforhold samt deres anvendelse. Registret indeholder både aktuelle og historiske data for de køretøjer, der var aktive ved registrets start pr. 1. januar 1992 samt de, der siden er kommet til. , De vigtigste oplysninger om det enkelte køretøj er dets art (personbil, varebil, bus, lastbil etc.), anvendelse, fabrikat, model og variant, vægt og drivmiddel, ejer- og brugerforhold og geografisk lokalisering. Der opgøres bestande, nyregistreringer og brugtvognshandel (genregistreringer + ejerskifter). Hertil kommer energieffektivitet og antallet af familierne, som har bil til rådighed samt antallet af familier, der har købt bil., Registrets data er frem til juni 2012 kommet fra Centralregistret for Motorkøretøjer, CRM (omlagt i 2003), og derefter fra det Digitale Motorregister, DMR. Omlægningerne har ikke haft nævneværdig indholdsmæssig betydning for bilregistret, og der har ikke været nogen effekt i forhold til databrud i de løbende publicerede serier. DMR indeholder en del flere variabler end CRM, og der er derfor mulighed for nye opgørelser for køretøjer registreret efter DMR's etablering., DMR er i dag en database med ca. 400 (database-) tabeller med nye og historiske oplysninger om registreringspligtige køretøjer samt disses ejere og brugere. , Danmarks Statistiks bilregister indeholder ikke oplysninger om ikke-registreringspligtige køretøjer, fx entreprenørmateriel og militære køretøjer. Visse registreringspligtige køretøjer er heller ikke medtaget, fx en del af politiets køretøjer og køretøjer, der udelukkende anvendes indenfor lukkede områder (bl.a. havne og lufthavne)., Køretøjernes ejere og brugere kan på person-/husholdningssiden suppleres op til at dække hele befolkningen ved samkøring med data fra befolkningsstatistikken, mens de på erhvervssiden kan suppleres op til at dække alle virksomheder ved samkørsel med Erhvervsregistret., De vigtigste oplysninger om befolkningen er familietype, bolig, uddannelse, indkomst, arbejdsstilling og geografisk lokalisering., De vigtigste oplysninger om virksomhederne er branchetilhørsforhold og geografisk lokalisering. Hertil kommer oplysninger om antal ansatte og omsætning., Variable, BRUGER, Køretøjets primære bruger i form af et CPR- eller CVR-nummer., DRIVKRAFTTYPE, Køretøjets drivmiddel., EJER, Køretøjets primære ejer i form af et CPR- eller CVR-nummer., FOERSTEREGISTRERINGDATO, Datoen for køretøjets første registrering i motorregistret DMR., KILOMETERSTAND, Antal kilometer køretøjet har kørt inden eksport/import/syn., KOERETOEJ_ID, Entydig nøgle til identifikation af det enkelte køretøj i DMR., KOERETOEJART, Køretøjets art, NORMTYPE, Køretøjets miljønormtype., PRIMAERANVENDELSE, Køretøjets primær anvendelse, SLAGVOLUMEN, Motorens slagvolumen i ccm., STELNUMMER, Køretøjets stelnummer/VIN-mærkning., STOERSTEEFFEKT, Motorens største effekt i kW.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/motorkoeretoejer

Lønforhold der vedrører IDA-ansættelser

Beskrivelse, Formålet med IDA-databasen (Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individniveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , Statistikområdet "Lønforhold der vedrører IDA-ansættelser" indeholder de variable fra datasættet ansættelser (IDAN), der vedrører lønforhold. Ansættelsesdatasættet indeholder alle typer af ansættelser såsom hovedbeskæftigede, bibeskæftigede lønmodtagere, arbejdsgivere, selvstændige og medarbejdende ægtefæller, øvrige novemberansættelser, ej-november og vigtigst novemberansættelser. Variablen type angiver, hvilken slags ansættelse der er tale om og skal anvendes, hvis man ønsker at danne delpopulationer af ansættelsesdatasættet. Yderligere uddybning af populationerne i ansættelsesdatasættet findes i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA"., Mere information om IDA kan også ses i kvalitetsdeklarationen:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/1013, Koblingen til arbejdsstedsdatasættet sker via løbenummeret (LBNR). Man skal imidlertid være opmærksom på, at populationen af arbejdssteder er forskellig i ansættelsesdatasættet (IDAN) og arbejdsstedsdatasættet (IDAS). I ansættelsesdatasættet (IDAN) indgår de såkaldte "fiktive" arbejdssteder. Disse defineres ved variablen LBNR. Løbenummeret forekommer både i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN) og datasættet vedrørende arbejdssteder (IDAS), men de fiktive arbejdssteder forekommer kun i ansættelsesdatasættet. Dette skyldes, at tilgangen til sidstnævnte datasæt er personer med ansættelser, som kan være på både fiktive og ikke-fiktive arbejdssteder, hvorimod tilgangen til datasættet for arbejdssteder er gyldige arbejdssteder. Se LBNR for yderligere information., I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger. Se varedeklarationen for yderligere oplysninger om dette (se link ovenfor)., Bilag, Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Timeløn og arbejdsomfang i den enkelte ansættelse. Arbejdsnotat nr. 31., Variable, JOBATP, Atpbeløb fra oplysningsseddel, JOBLON, Lønbeløb i ansættelsesforholdet, TIMELON, Timeløn i ansættelsen, TLONKVAL, Kvalitet af timelønsskøn

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenforhold-der-vedroerer-ida-ansaettelser-

Underskrivelse af projektindstilling

Projektindstillingen skal godkendes, før et projekt træder i kraft. Det kræver en underskrift fra både Forskningsservice og en bruger med underskriverrolle i din institution. Her kan du læse, hvordan man underskriver en projektindstilling, samt hvordan man som autorisationsansvarlig eller stedfortræder tildeler brugere rollen som underskriver., Se videovejledning til underskrivelse af projektindstilling i Danmarks Datavindue, Når I har indsendt jeres projektindstilling til Forskningsservice, vil en medarbejder vurdere, om indstillingen kan godkendes. Vurderer Forskningsservice, at indstillingen ikke kan godkendes, vil projektets kontaktperson få en begrundelse for afvisningen samt mulighed for at tilrette indstillingen., Bliver projektindstillingen godkendt, underskriver Forskningsservice, og derefter vil projektets kontaktperson, den administrator eller kontaktperson med beføjelser, der har indsendt indstillingen, samt den udvalgte underskriver modtage en mail med information om godkendelsen., Når Forskningsservice har godkendt indstillingen, skal den af jer, der forinden har fået tildelt underskriverrollen på jeres institution, underskrive indstillingen. Kun brugere, der har fået tildelt underskriverrollen, kan underskrive projektindstillinger., Underskrivelse sker ved, at du som underskriverperson logger ind på Danmarks Datavindue. På forsiden vælger du ”Mit overblik” efterfulgt af ”Projektindstillinger til underskrift”. Her ser du alle de projektindstillinger, som er klar til at blive underskrevet., Vælg den projektindstilling, som du ønsker at underskrive. Du kan læse projektindstillingen igennem, se hvem der har adgang til projektet, og hvem der er kontaktperson på projektet. Hvis du ønsker det, kan du afvise at underskrive, og så bliver projektindstillingen sendt tilbage til kontaktpersonen til revision., Ønsker du at underskrive projektindstillingen, vælger du knappen ”Underskriv”. Læs underskriftsbetingelserne igennem og sæt kryds i de to felter for at bekræfte, at du ønsker at underskrive projektindstillingen, og at du er ansat på den pågældende institution. Du kan nu trykke på knappen ”Underskriv”., Når du som underskriver har underskrevet indstillingen, vil projektets kontaktperson og indsender modtage en mail om det videre forløb. , Tildeling af rollen som underskriver, Se evt. videovejledning til tildeling af rollen som underskriver i Danmarks Datavindue, En autorisationsansvarlig eller en stedfortræder kan tildele rollen som underskriver til en bruger, der er ansat på den pågældende institution. Det er den autorisationsansvarlige eller dennes stedfortræder, der er ansvarlig for sikre, at underskriveren lever op til dette krav. Vær på opmærksom på, at personer med underskriverrollen på vegne af institutionen kan skrive under på, at en projektindstilling er lovlig i henhold til Databeskyttelsesforordningens artikel 6., Fremgangsmåde:, Når du som autorisationsansvarlig eller stedfortræder ønsker at tildele en bruger rollen som underskriver, skal du logge ind i Danmarks Datavindue., På forsiden af Danmarks Datavindue klikker du på 'Mit overblik'., Vælg herefter på den institution, du ønsker at administrere., Klik på de tre prikker ud for institutionens navn og vælg 'Administrer underskrivere'., Klik på 'Vælg' ud for de brugere, du ønsker at gøre til underskrivere og tryk 'Gem'. (Ønsker du at fratage en bruger rollen som underskriver, skal du klikke på fluebenet, så det fjernes, og derefter trykke 'Gem'.), Brugeren er nu gjort til underskriver og kan udpeges til at underskrive projektindstillinger på vegne af institutionen.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/anmodning-om-data/underskrivelse-af-projektindstilling

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation