Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 671 - 680 af 2995

      FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE

      Navn, FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE , Beskrivende navn, Antal fuldt skattepligtige voksne i familien , Gyldighed, Gyldig fra: 09-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal fuld skattepligtige voksne i familien: Hjemmeboende børn under 25 år tæller ikke som voksen, 0 = 0 antal skattepligtige i familien, 1 = 1 skattepligtig voksen i familien, 2 = 2 skattepligtige voksne i familien , Detaljeret beskrivelse, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, D260206.TXT_FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE - Antal fuldt skattepligtige voksne i familien, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ingen fuldt skattepligtig voksen i familien, 1, 1 fuldt skattepligtig voksen i familien, 2, 2 fuldt skattepligtige voksene i familien

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famantalfskattepligtige

      LGRADXX

      Navn, LGRADXX , Beskrivende navn, Ledighedsgrad (CRAM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1985, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen LGRADXX angiver ugens ledighedsgrad i promille for CRAM-uge xx (hvor xx kan antage værdierne 01 - 53). , CRAM-ugerne er typisk forskubbet to uger i forhold til kalenderugerne. Det betyder, at LGRAD01 angiver ledighedsgraden i CRAM-uge 1 som oftest svarer til kalenderuge 51. , Detaljeret beskrivelse, LGRADXX beregnes som antallet af ledige timer i forhold til forsikrede timer., Ledige timer beregnes som forsikrede timer minus belagte (beskæftigede) timer., De forsikrede timer kommer fra CRAM stam-båndet, de belagte fra det såkaldte uge-bånd, som er baseret på a-kassernes indtastninger af dagpengekort og kommunernes rådighedsvurdering af kontanthjælpsmodtagerne., Data indsamles hos a-kasserne/kommunerne, bearbejdes hos Arbejdsmarkedsstyrlsen og sendes så til DST., Populationer:, Arbejdsløse i løbet af tællingsåret., Statistikken omfatter dagpengemodtagere samt kontant- og starthjælpsmodtagere. Ledige, som ikke modtager kontanthjælp, skønnes kun i beskedent omfang at blive registreret ved de offentlige jobcentre, og indgår således ikke i statistikken. Personer, i aktivering, orlov eller på efterløn, indgår ikke i ledighedsstatistikken, men opgøres i stedet i den kvartalsvise statistik over de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. , Værdisæt, LGRADXX har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/cram/lgradxx

      HALVGDAG

      Navn, HALVGDAG , Beskrivende navn, Antal halve G-dage i ugen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1998, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen HALVGDAG angiver antal halve G-dage i ugen. , G-dage er de første dage i ledighedsforløbet, hvor arbejdsgiveren betaler en godtgørelse svarende til dagpengesatsen. , Detaljeret beskrivelse, I Danmarks Statistiks DUR-register forekommer G-dagene kun, såfremt der i samme uge også er udbetalt dagpenge. Ved beregning af fuldtidsmodtagere af dagpenge er der udelukkende summeret over dagpengetimer også i uger som derudover indeholder halve G-dage., Varigheden af G-dage kan være på op til to dage, hvor personen er helt eller delvis ledig. Frem til 2002 skulle arbejdsgiveren kun betale godtgørelse for første ledighedsdag. Fra 2002 skulle arbejdsgiver betale godtgørelse for første og anden ledighedsdag., I 1998 (og dele af 1999) har a-kassen SID fejlagtigt indberettet nogle hele G-dage som værende halve G-dage. , Populationer:, Arbejdsløshedsforsikrede der modtager arbejdsløshedsdagpenge (DUR), Statistikken dækker kun personer, der er arbejdsløshedsforsikrede og modtager arbejdsløshedsdagpenge ekskl. feriedagpenge. Dog medtager statistikken yderligere personer, hvor antallet af dagpengetimer er større end nul, men hvor omfanget ifølge mindsteudbetalingsreglen betyder, at der ikke kan udbetales dagpenge. Personer, hvor omfanget af fradrag medfører, at der ikke kan udbetales dagpenge, indgår derimod ikke i statistikken. , Værdisæt, HALVGDAG har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dur/halvgdag

      AKASAF

      Navn, AKASAF , Beskrivende navn, Seneste år som medlem af A-kasse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver året for ophør som medlem af A-kasse, dvs. det seneste år en person er medlem af en A-kasse.., Detaljeret beskrivelse, Året angiver afslutningen af et medlemsskab og ikke skift af a-kasse. Afslutningsåret dannes ud fra statusoplysninger om medlemsskab for to på hinanden følgende år. For hvert nyt år - eksempelvis 2007 - undersøges det, om der forekommer et afslutningsår for den enkelte person året før - eksempelvis 2006. Hvis dette er tilfældet, angives året 2006 i 2007-dataene. Hvis der ikke forekommer et afslutningsår i 2006, sættes værdien til blank eller lig 0000., For det nyeste år der opgøres vil der således ikke optræde nogen værdier - i ovenstående tilfælde vil der ingen værdier være for 2007., Er der allerede angivet et tidligere afslutningsår, bevares dette i data for det nye år. Variablen er opgjort for 1980 og frem. , Eksempel fra graf og tabel., I IDA-2007 er der 118.526 personer, der har afsluttet et a-kassemedlemsskab i 1980, 12.320 afsluttede i 1981, 24.956 afsluttede i 1982 etc., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, CLR.TXT_AKASAF_2 - Seneste år som medlem af A-kasse, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1980, 1980, 1981, 1981, 1982, 1982, 1983, 1983, 1984, 1984, 1985, 1985, 1986, 1986, 1987, 1987, 1988, 1988, 1989, 1989, 1990, 1990, 1991, 1991, 1992, 1992, 1993, 1993, 1994, 1994, 1995, 1995, 1996, 1996, 1997, 1997, 1998, 1998, 1999, 1999, 2000, 2000, 2001, 2001, 2002, 2002, 2003, 2003, 2004, 2004, 2005, 2005, 2006, 2006, 2007, 2007, 2008, 2008, 2009, 2009, 2010, 2010

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ledighed-og-beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/akasaf

      Nyt og meddelelser: Din direkte adgang til information og opdateringer fra Forskningsservice

      Fra den 1. juli 2025 samler Forskningsservice alle vigtige nyheder og servicemeddelelser om fx grunddata, tekniske ændringer og servicetiltag på ét sted – nemlig under Nyt og meddelelser på Forskningsservices hjemmeside. , 9. juli 2025 kl. 11:46 , Af , Sabrina Hilstrøm, Forskningsservice arbejder løbende på at styrke både formidling og service over for vores mange brugere. Som et nyt skridt i den retning har Forskningsservice nu lanceret en ny nyhedssektion på Danmarks Statistiks hjemmeside, hvor du fra og med den 1.juli 2025 har adgang til alle aktuelle opdateringer og nyheder – samlet ét sted og tilgængelige, præcis når du har brug for dem., Hold dig opdateret: Dét finder du under Nyt og meddelelser, På , Nyt og meddelelser, kan du løbende holde dig opdateret om fx adgang til nye grundregistre, væsentlige ændringer i grunddata, forsinkelser og andre relevante forhold. Disse opdateringer finder du i artiklerne med titlen ”Nyt om grundregistre”, som offentliggøres kvartalvist, men opdateres løbende inden for kvartalet. Datoen for seneste opdatering står i artiklens titel. Se fx denne måneds kvartalvise artikel her:, Gå til Nyt om grunddata – 2. kvartal 2025,  , Derudover kan du finde relevante servicemeddelelser om blandt andet:, 1., Nye servicetiltag eller ændringer, 2., Lancering af ny funktionalitet i DDV, 3., Genkørsler i forbindelse med f.eks. pludseligt opståede fejl, 4., Ændringer i regler og processer, 5., Forbedringer på FSEs hjemmeside, Nyt og meddelelser, fungerer også som et arkiv for uddybende artikler fra Forskningsservices nyhedsbrev Nyt fra Forskningsservice, så du har adgang til al brugerrettet information – også det, du måske gik glip af eller ikke fik læst., Vi håber, at , Nyt og meddelelser , bliver et nyttigt værktøj i din hverdag – hvad enten du har brug for et hurtigt overblik eller søger svar på noget mere specifikt som fx genkørsler eller ændringer i telefontider hos Forskningsservices Callcenter. ,  

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/din-direkte-adgang-til-information

      Arkiv

      Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2025, Nyt fra Forskningsservice 2024, Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2023, Nyt fra Forskningsservice 3. kvartal 2022, Nyt fra Forskningsservice 1.-2. kvartal 2022, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2021, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2020, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2019, Ekstra Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2019, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2019, NYT - 2_kvartal_upload til hjemmeside, Nyt fra Forskningsservice 3. kvartal 2023, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2023, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2018, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2018, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2017, Nyt fra Forskningsservice 3. kvartal 2017, Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2017, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2016, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2016, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2015, Nyt fra Forskningsservice 3. kvartal 2015, Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2015, Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2014, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2013, Nyt fra Forskningsservice 2 kvartal 2013, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2012, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2012, Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2012, Ekstra Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2011, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2011, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2011, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2010, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2010, Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2010, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2009, Nyt fra Forskningsservice 3. kvartal 2009

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/arkiv

      Opret tilknytningsaftale og maildomæner

      Som administrator kan du oprette tilknytningsaftaler for brugere til jeres institution. Det er først muligt at oprette tilknytningsaftaler, når institutionens maildomæner er udfyldt i DDV App (se længere nede på siden)., Sådan opretter du en tilknytningsaftale til brugere:, Klik på fanen ’Mit overblik’ på din startside. Vælge derefter den institution, hvor brugeren skal oprettes., Klik på fanen ’Tilknyttede brugere’. Til venstre for ’Tilknyttede brugere’ klikker du på ’+’ ikonet., Her kan du tilføje en allerede eksisterende bruger ved at søge efter brugeren, vælge personen og derefter klikke på ’Opret tilknytningsaftale’. Hvis brugeren ikke eksisterer, gå til step 5., Herefter skal en autorisationsansvarlig eller stedfortræder godkende tilknytningsaftalen. Dette gøres øverst i institutionen under ’Tilknytningsaftaler til godkendelse’., Hvis brugeren ikke eksisterer, klikkes der på knappen ’Ny bruger’. Du skal nu udfylde formularen med de korrekte oplysninger. Hvis du vælger et fysisk token, kan brugeren først tilknyttes projektet, når I har modtaget tokenet med posten. Vær opmærksom på, at fysiske tokens kun sendes til danske adresser., Tryk ’Opret tilknytningsaftale’. Danmarks Datavindue godkender anmodninger om nye brugere alle hverdage., Når Danmarks Datavindue har godkendt, skal en autorisationsansvarlig eller stedfortræder godkende tilknytningsaftalen. Dette gøres øverst i institutionen under ’Tilknytningsaftaler til godkendelse’., Ønsker den autorisationsansvarlige eller stedfortræderen at nedlægge en tilknytningsaftale, skal vedkommende klikke på ’Mit overblik’ efterfulgt af ’Institutioner’. Herefter fremsøges navnet på den relevante bruger, og der klikkes på de tre prikker ud for brugerens navn. Klik på ’Nedlæg’ for at nedlægge tilknytningsaftalen., Definér institutionens maildomæner , Den autorisationsansvarlige eller stedfortræder definerer hvilke maildomæne institutionen kan godkende. Vær opmærksom på udelukkende at vælge domæner I selv kontrollerer., Sådan administrerer du hvilke maildomæner institutionen kan godkende:, Klik på fanen ’Mit overblik’ på din startside. Vælge derefter den institution som du skal definere maildomæner for., Klik på de tre prikker ud for institutionens navn og vælg ’Administrer domæner’., Klik på '+' ikonet ud for ’Godkendte maildomæner’., Skriv domænenavnet i feltet ud for ’Opret domæne’. Det er ikke nødvendigt at godkende underdomæner. , Brugere der har en mailadresse tilknyttet et godkendt maildomæne fra en anden institution, kan tilknyttes uden at deres maildomæne oprettes under jeres institution. Opret derfor kun maildomæner I selv kontrollerer.

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/brugeradgang/opret-tilknytningsaftale-og-maildomaener

      Ny prismodel

      I år 2026 præsenterer Danmarks Datavindue i Danmarks Statistik en ny prismodel, som har betydning for alle brugere af Danmarks Statistiks mikrodataordninger - i første omgang for nye projekter, som oprettes i 2026., Prismodellen i DDP App knytter tæt sammen med indførelsen af bredere projekter. Logikken er at tilbyde brede projekter med en lang levetid, som kan anvendes til flere aktiviteter inden for et afgrænset formål. Derfor vil prisen også være baseret på at en stor del er faste, årlige omkostninger i projektets levetid., I forbindelse med muligheden for adgang til bredere projekter, vil der i det nye år blive indført ændringer i den måde data bestilles på samt ændringer for den nuværende prismodel i Danmarks Datavindue. I den nye prismodel introducerer vi ”Datapakker”. Én datapakke indeholder en række registre, som tilhører et specifikt tema, som udtrykkes i overskriften på datapakken. Se oversigten over datapakker og hvor de enkelte registre hører til her., Datapakker (pdf), Man kommer til at betale for det antal datapakker, man bliver godkendt til og for det antal projektadgange, der er på det enkelte projekt. Disse dele dækker omkostninger til dataudstilling. Derudover betales for særlige services som man bestiller (rådgivning, eksterne data og evt. populationsafgrænsninger). Du kan læse mere om den nye prismodel her., Ny prismodel i Forskningsservice (pdf), Prismodellen indføres ad to omgange, nemlig 1. januar 2026 og 1. januar 2027. Alle nye projekter vil fra 1. januar 2026 være under den nye prismodel. Projekter, der er oprettet før 2026 overgår først til den nye prismodel efter 1. januar 2027 på det tidspunkt den første bestilling indløber. Du kan læse mere om overgangsordningen her., Overgangsordning (pdf), Hvis du er interesseret i at læse mere om prissætningen og de komponenter, der indgår i den nye prismodel (herunder hvilke omkostninger, der er forbundet med dataudstilling, service og diskleje), så kan du læse nærmere om dette her., Komponenter i prismodellen (pdf), Den nye prismodel træder i kraft for projektdatabaser og underprojekter i 2027. Læs mere om hvordan den nye prismodel påvirker projektdatabaserne., Projektdatabaser og den nye prismodel (pdf), Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at skrive på , FSENyPrismodel@dst.dk,  

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/mikrodataordninger/prismodel

      Hosted server

      En hosted server-løsning giver jeres institution mulighed for at have egen server stående hos Danmarks Statistik. Dermed råder I over den fulde kapacitet på serveren og får service på drift af Danmarks Statistik., Læs mere om priser, vilkår og krav til it-udstyr for hosted servere (pdf), Hvilket operativsystem medfølger?, Med en hosted server får du mulighed for operativsystemer så som:, Microsoft Windows Server 2022 (eller efter aftale, anden version) inkl. licenser til både Windows Server og RDS CAL’er, licenseret ”per user” eller pr. device., Linux Ubuntu 24.04 Long-Term Support (LTS)., Microsoft Windows 11 Enterprise (bemærk at de fleste hardwareleverandører ikke supporterer dette på servermodeller)., Virtualisering: Vmware (ex. vSphere, ESXi, Server, Player Plus) og Microsoft HyperV kun til lokal afvikling i Danmarks Statistik og kun efter aftale., Du betaler alle udgifter i forbindelse med anskaffelse, installation, nedtagning, bortkørsel, reparation, service og fejlretning af såvel hardware som software. Installationen af operativsystem og programmer foretages af Danmarks Statistik., Sådan får du en hosted server, Trin 1: Databestilling hos Danmarks Datavindue, Før du kan bestille en hosted server hos Danmarks Statistik, skal du have en aftale med Danmarks Datavindue omkring levering af data til dit forskningsprojekt., Trin 2: Driftsaftale ved Danmarks Statistiks Servicedesk, Når du har indgået en aftale med Danmarks Datavindue omkring levering af data, skal du kontakte Danmarks Statistiks Servicedesk for udarbejdelsen af en driftsaftale. Denne skal være godkendt af dig og Danmarks Statistik, før serveroprettelsen kan gå i gang. Som en del af driftsaftalen udpeger du og Danmarks Statistik hver én kontaktperson., Trin 3: Serveroprettelse ved Danmarks Statistiks Servicedesk, Når driftsaftalen er godkendt af dig og Danmarks Statistiks Servicedesk, kan serveroprettelsen påbegyndes., Danmarks Statistik foretager installation og montering af operativsystem og programmer. Du afholder dog alle udgifter forbundet hermed samt med nedtagning, bortkørsel, reparation, service og fejlretning af såvel hardware som software.

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/analyseplatform/hosted-server

      Kriminalitet - ofre for straffelovsforbrydelser

      Beskrivelse, Ofre for straffelovsovertrædelser er en del af kriminalstatistikken. Kriminalstatistikken er opdelt i en række hovedområder efter de centrale administrative hændelser i forløbet fra anmeldelse til afgørelse og eventuel indsættelse. Kriminalstatistikken dannes på baggrund af indberetninger det centrale anmeldelsesregister, Rigspolitiets centrale kriminalregister samt fra rigspolitiets POLSAS-system (Politiets-sags-analyse-system). , Kriminalstatistikken dækker følgende områder:, · Anmeldelser (fra 1990), · Sigtelser (fra 1980), · Afgørelser (fra 1980), · Indsættelser (fra 1980), · Ofre for Strafferetlige forbrydelser (fra 2001), · Konfererede sager (fra 1980), Kriminalstatistikken kan være enten sags- eller personorienteret/virksomhedsorienteret, og der findes derfor følgende to nøgler mellem statistikområderne: , · et journalnummer, som giver mulighed for følge en sag gennem retssystemet fra anmeldelse over sigtelse og afgørelse/sanktion til eventuel afsoning., · personnummer eller virksomhedsnummer, der giver mulighed for at sammenkoble flere sager på samme person eller virksomhed samt at følge personer eller virksomheder over flere år., Statistikområdet ofre for strafferetslige forbrydelser indeholder oplysninger vedrørende ofre for straffelovens personfarlige forbrydelser, dvs. sædeligheds- og voldsforbrydelser samt enkelte berigelsesforbrydelser (tasketyveri, røveri o.lign.), hvor offeret har været i tæt kontakt med gerningsmanden. Derimod er fx indbrud og almindelige tyverier ikke omfattet. Endvidere er der kun tale om ofre for anmeldte forbrydelser. Anmeldelsen kan være foretaget af offeret selv eller af en anden person, herunder politiet., Desuden henvises til Publikationerne om Kriminalitet. Publikationerne rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser. Publikationerne gennemgår desuden også hovedtrækkene i kriminalitetens udvikling. Publikationerne findes på følgende LINK: , http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=17949, Variable, JOURNR, Politiets sagsnummer (Journalnummer), OFR_GER7, Offeret gerningsindholdskode DS

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---ofre-for-straffelovsforbrydelser
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation