Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 571 - 580 af 2075

      TRANSPORTMAADEKODE

      Navn, TRANSPORTMAADEKODE , Beskrivende navn, Kode for det aktive transportmiddel. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2005, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver transportmåden på grænseoverskridelsestidspunktet. Indberettes kun i toldsystemet (handel med lande uden for EU)., Skal ikke indberettes i Intrastat (EU-handel)., Fra 2006 blev koden 1-cifret, dvs. 1. ciffer af den hidtil 2-cifrede kode., Transportmådekoden fejlsøges ikke af Danmarks Statistik., Detaljeret beskrivelse, 2-cifret udgave:, 10 Skib/færge, 12 Jernbanevogn på skib/færge, 16 Lastbil på skib/færge, 17 Påhængsvogn eller sættevogn på skib/færge, 20 Jernbanetransport, 23 Lastbil på jernbanevogn, 30 Lastbil, 40 Fly, 50 Postforsendelser, 70 Faste installationer, 90 Egen fremdrift, 1-cifret udgave: , 1 Søtransport, 2 Jernbanetransport, 3 Vejtransport, 4 Lufttransport, 5 Postforsendelser, 7 Transport i faste installationer, 8 Transport ad indre vandveje, 9 Egen fremdrift, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Virksomheder, der har udenrigshandel med varer, hvor handelen er angivet i SKATs toldsystem, Populationen, som statistikken dækker, udgøres af virksomheder som har udenrigshandel med lande uden for EU og hvor handelen er angivet i SKATs toldsystem. I handelen kan privatpersoners køb og salg i udlandet i begrænset omfang indgå., Værdisæt, TRANSPORTMAADEKODE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udenrigshandel-med-varer/transportmaadekode

      VARE

      Navn, VARE , Beskrivende navn, Varekode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2005, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Varekode ifølge EU's kombinerede nomenklatur (KN8). , Detaljeret beskrivelse, Den Kombinerede Nomenklatur (KN) er EU's varenomenklatur, som opfylder kravene til statistik over udenrigshandelen. Nomenklaturen, der især er henvendt til oplysningspligtige i forbindelse med samhandel inden for EU, indeholder den komplette KN (dog uden toldsatserne) og de dermed forbundne supplerende enheder., I handelen med lande uden for EU bruges varekoderne fra toldtarif., Pos. 1-6 =HS kode (WCO's Harmonized system), ca. 5.000 positioner, Pos. 1-8 =KN8 (EU's kombinerede nomenklattur), ca. 9.400 positioner, Pos. 1-10 = TARIC kode (EU's fælles toldtarif, som indeholder KN8 samt vareopdelinger og toldsatser. Ca.14.000 positioner. 9. og 10. cifre angiver om KN-koden (cifre 1-8) er underopdelt hvad angår toldsatser., KN-koder har derfor samme første 6 cifre som tilsvarende HS-koder., Indberetning:, Alle varer, der ind- eller udføres, skal angives med en varekode, , i Intrastat bruges KN8,, i Extrastat bruges KN8 for eksport og TARIC koder for import., Der indberettes på den nomenklatur, som er gældende for det pågældende kalenderår, og der kan forekomme små databrud på varekodeniveau, når nogle af KN-koderne ændres ved årsskiftet. Typisk vil koder udgå og opsplittes på flere nye KN-koder eller samles sammen med andre udgåede koder i en ny KN-kode. Det kan også forekomme, at de blot tildeles nyt KN-nummer eller indholdet af koden ændres., Danmarks Statistik korrigerer ikke for disse databrud., Både Intra- og Extrastat offentliggøres på KN8., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Virksomheder, der har udenrigshandel med varer, Populationen, som statistikken dækker, udgøres af virksomheder som har udenrigshandel med EU-lande eller lande uden for EU. I handelen med ikke-EU-lande kan privatpersoners køb og salg i udlandet i begrænset omfang indgå., Værdisæt, VARE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udenrigshandel-med-varer/vare

      Ny prismodel

      I år 2026 præsenterer Forskningsservice i Danmarks Statistik en ny prismodel, som har betydning for alle brugere af Danmarks Statistiks mikrodataordninger - i første omgang for nye projekter, som oprettes i 2026., Prismodellen i Danmarks Datavindue knytter tæt sammen med indførelsen af bredere projekter. Logikken er at tilbyde brede projekter med en lang levetid, som kan anvendes til flere aktiviteter inden for et afgrænset formål. Derfor vil prisen også være baseret på at en stor del er faste, årlige omkostninger i projektets levetid., I forbindelse med muligheden for adgang til bredere projekter, vil der i det nye år blive indført ændringer i den måde data bestilles på samt ændringer for den nuværende prismodel i Forskningsservice. I den nye prismodel introducerer vi ”Datapakker”. Én datapakke indeholder en række registre, som tilhører et specifikt tema, som udtrykkes i overskriften på datapakken. Se oversigten over datapakker og hvor de enkelte registre hører til her., Datapakker (pdf), Man kommer til at betale for det antal datapakker, man bliver godkendt til og for det antal projektadgange, der er på det enkelte projekt. Disse dele dækker omkostninger til dataudstilling. Derudover betales for særlige services som man bestiller (rådgivning, eksterne data og evt. populationsafgrænsninger). Du kan læse mere om den nye prismodel her., Ny prismodel i Forskningsservice (pdf), Prismodellen indføres ad to omgange, nemlig 1. januar 2026 og 1. januar 2027. Alle nye projekter vil fra 1. januar 2026 være under den nye prismodel. Projekter, der er oprettet før 2026 overgår først til den nye prismodel efter 1. januar 2027 på det tidspunkt den første bestilling indløber. Du kan læse mere om overgangsordningen her., Overgangsordning (pdf), Hvis du er interesseret i at læse mere om prissætningen og de komponenter, der indgår i den nye prismodel (herunder hvilke omkostninger, der er forbundet med dataudstilling, service og diskleje), så kan du læse nærmere om dette her., Komponenter i prismodellen (pdf), Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at skrive på , FSENyPrismodel@dst.dk,  

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/mikrodataordninger/prismodel

      Registre organiseres i datapakker fra 2026

      Fra 2026 fordeles de nuværende 500+ registre i Danmarks Statistiks grunddatabank på 17 datapakker. Organiseringen af registre i datapakker indføres for at skabe sammenhæng med muligheden for at lave bredere projekter. Alle projekter godkendes på datapakke-niveau fra lanceringen af den nye version af Danmarks Data Vindue i 2026. , 29. oktober 2025 kl. 14:03 , Af , Anette Björnsson, Med indførelsen af datapakker vil projekter blive godkendt til en bredere vifte af registre, hvorved det bliver lettere for dig som bruger at arbejde med bredere projekter. Datapakkerne indeholder alle de registre, der kan bestilles i dag. , Det har været vigtigt for Danmarks Statistik at gøre datapakkerne genkendelige og overskuelige samt at bygge dem op på en måde, hvor pakkeemnerne giver mening i en forskningskontekst. Der er derfor taget udgangspunkt i emnerne i statistikbanken ved navngivningen af pakkerne. , Datapakkerne er oftest defineret ved brug af emneniveau 2, for eksempel Befolkning under Borgere. Dette er valgt for at sikre, at der ikke bliver for mange datapakker samtidig med, at de ikke bliver alt for brede. , Der vil være visse undtagelser fra denne regel, idet det ikke altid giver mening at bruge emneniveau 2 som grundlag, da der vil være meget få registre. I disse tilfælde er det valgt at bruge emneniveau 1 eller slå emner på niveau 2 sammen. Du kan se oversigten over statistikker fordelt på emner på Danmarks Statistiks hjemmeside , her, . , I fremtiden vil den nye prismodel være bundet op på datapakkerne. Dette træder i kraft for helt nye projekter i 2026 og for eksisterende projekter i 2027. , Du kan læse mere om priser samt finde oversigt over fordelingen af datapakker på følgende side om den nye prismodel , her, .

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/datapakker

      Ny prismodel for adgang til mikrodata i 2026

      Danmarks Statistik indfører ny prismodel for adgangen til mikrodata med start den 1. januar 2026. Prismodellen vil gøre omkostningerne mere gennemskuelige og forudsigelige. Den vil også skabe en sammenhæng med muligheden for at arbejde med bredere projekter., 29. oktober 2025 kl. 14:05 , Af , Anette Björnsson, De seneste års brugerundersøgelser har peget entydigt på behov for en ny prismodel. Den eksisterende prismodel med alle omkostninger samlet i en timepris opleves som uigennemskuelig og de forholdsvis høje timepriser på serviceydelser er svære at forstå. Brugerne efterspørger derfor mere transparens og mere forudsigelighed i priserne., Prismodellen skal understøtte og hænge tæt sammen med Danmarks Statistiks arbejde for at sikre adgang til bredere og mere langvarige projekter, herunder indførelsen af datapakker. Derfor lægges hovedparten af omkostninger på en årlig ydelse baseret på bredde i dataadgang (antal datapakker) og antallet af projektadgange (antal brugere med adgang til et givent projekt)., Som bruger vil du især opleve, at du med den samlede indsats for bredere projekter og prismodellen får mulighed for at have færre projekter at administrere og betale for. Hertil kommer, at hovedparten af betalingen vil ligge i årlige og dermed forudsigelige omkostninger., Den nye prismodel implementeres i to tempi, nemlig 1. januar 2026 og 1. januar 2027. I 2026 vil alle nye projekter følge den nye prismodel, hvorimod eksisterende projekter først vil overgå til den nye prismodel i 2027. Dermed vil prismodellen først være fuldt implementeret per 1. januar 2027., Du kan læse mere om den nye prismodel på vores hjemmeside , her, .,  

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/ny-prismodel

      UDD

      Navn, UDD , Beskrivende navn, Uddannelseskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for en uddannelse forstået som uddannelsesprogrammet eller uddannelsesaktiviteten., Alle uddannelsesprogrammer har en UDD-kode., fx:, Sygeplejerske = 5166, Maskinmester = 5189, Koden er entydig og en uddannelses UDD-kode ændres ikke. Det er derfor UDD-koden, som skal bruges, hvis et givet uddannelsesprogram skal identificeres over tid. , Gennem tiden har det dog i nogle tilfælde været nødvendigt at lægge 2 udd koder sammen til en ny, hvis der har været tale om den samme uddannelse og splitte en udd kode op i, hvis 2 uddannelser har været indberettet på samme kode., Detaljeret beskrivelse, De 4-cifrede koder for uddannelser identificerer entydigt de enkelte uddannelser, men er i sig selv usystematiske og derfor ikke umiddelbart velegnet til udarbejdelse af statistik. Her benyttes i stedet de 8-cifrede såkaldte forspaltekoder, som angiver uddannelsens placering i en uddannelsesklassifikation. Se fx dokumentationen af HOVEDOMRAADE_DETALJERET., I nogle tilfælde skifter en uddannelse niveau, dvs. flytter fra et niveau i uddannelsesklassifikationen til et andet niveau. Sygeplejerskeuddannelsen var fx på et tidspunkt placeret som en kort videregående uddannelse, men er i dag placeret som en mellemlang videregående uddannelse., En uddannelse, der udvikler sig og flyttes til et nyt uddannelsesniveau, vil normalt bevare sin uddannelseskode, hvis der ikke er nogen presserende grund til at skelne mellem den oprindelige og den nye udgave af uddannelsen. Man vil således ikke skulle lede efter sygeplejersker forskellige steder i klassifikationen, selv om sygeplejersken har udviklet sig og skiftet uddannelsesniveau. , Bemærk endvidere at koder for uddannelsesaktiviteter og uddannelseskvalifikationer er stabile over tid, men de tilknyttede forspaltekoder kan ændre sig. En uddannelse kan være fejlplaceret og forspaltekoden bliver derfor ændret, når fejlen erkendes, eller en uddannelse kan have udviklet sig over tid, så den på et tidspunkt bliver flyttet til et andet niveau. Det er derfor bedst at bevare uddannelseskoden i historisk materiale og efterfølgende anvende seneste klassifikation på alt historisk materiale for at undgå inkonsistens i forbindelse med tidsserier., UDD-koden er 4 cifre lang. Værdisættet er numeriske felter og eventuelt foranstillede 0'er bliver fjernet., Nye UDD-koder:, Der oprettes løbende nye uddannelser og dermed kommer der løbende nye UDD-koder., Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, UDD har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-2/udd

      UDD

      Navn, UDD , Beskrivende navn, Uddannelseskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for en uddannelse forstået som uddannelsesprogrammet eller uddannelsesaktiviteten., Alle uddannelsesprogrammer har en UDD-kode., fx:, Sygeplejerske = 5166, Maskinmester = 5189, Koden er entydig og en uddannelses UDD-kode ændres ikke. Det er derfor UDD-koden, som skal bruges, hvis et givet uddannelsesprogram skal identificeres over tid. , Gennem tiden har det dog i nogle tilfælde været nødvendigt at lægge 2 udd koder sammen til en ny, hvis der har været tale om den samme uddannelse og splitte en udd kode op i, hvis 2 uddannelser har været indberettet på samme kode., Detaljeret beskrivelse, De 4-cifrede koder for uddannelser identificerer entydigt de enkelte uddannelser, men er i sig selv usystematiske og derfor ikke umiddelbart velegnet til udarbejdelse af statistik. Her benyttes i stedet de 8-cifrede såkaldte forspaltekoder, som angiver uddannelsens placering i en uddannelsesklassifikation. Se fx dokumentationen af HOVEDOMRAADE_DETALJERET., I nogle tilfælde skifter en uddannelse niveau, dvs. flytter fra et niveau i uddannelsesklassifikationen til et andet niveau. Sygeplejerskeuddannelsen var fx på et tidspunkt placeret som en kort videregående uddannelse, men er i dag placeret som en mellemlang videregående uddannelse., En uddannelse, der udvikler sig og flyttes til et nyt uddannelsesniveau, vil normalt bevare sin uddannelseskode, hvis der ikke er nogen presserende grund til at skelne mellem den oprindelige og den nye udgave af uddannelsen. Man vil således ikke skulle lede efter sygeplejersker forskellige steder i klassifikationen, selv om sygeplejersken har udviklet sig og skiftet uddannelsesniveau. , Bemærk endvidere at koder for uddannelsesaktiviteter og uddannelseskvalifikationer er stabile over tid, men de tilknyttede forspaltekoder kan ændre sig. En uddannelse kan være fejlplaceret og forspaltekoden bliver derfor ændret, når fejlen erkendes, eller en uddannelse kan have udviklet sig over tid, så den på et tidspunkt bliver flyttet til et andet niveau. Det er derfor bedst at bevare uddannelseskoden i historisk materiale og efterfølgende anvende seneste klassifikation på alt historisk materiale for at undgå inkonsistens i forbindelse med tidsserier., UDD-koden er 4 cifre lang. Værdisættet er numeriske felter og eventuelt foranstillede 0'er bliver fjernet., Nye UDD-koder:, Der oprettes løbende nye uddannelser og dermed kommer der løbende nye UDD-koder., Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, UDD har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-3/udd

      UDEL

      Navn, UDEL , Beskrivende navn, Uddannelsesdel , Gyldighed, Gyldig fra: 01-10-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Nogle uddannelser er kombinationsuddannelser, der kan indberettes således, at de relativt selvstændige dele indberettes hver for sig som sideløbende uddannelser. Der er dog kun tale om dele af det samme uddannelsesprogram, som samlet set er én fuldtidsuddannelse. UDEL angiver, hvilken del af det samlede uddannelsesforløb der er tale om., Detaljeret beskrivelse, På grundskoleuddannelser og gymnasiale uddannelser har der været en specifik interesse i statistiske opgørelser på klassetrin. På disse områder bliver det enkelte klassetrin derfor indberettet som en særskilt uddannelsesdel. Tilsvarende er der på erhvervsuddannelserne (EUD) en interesse i at kunne følge overgangen mellem grundforløb og hovedforløb. Hver del af uddannelsen indberettes derfor som en selvstændig uddannelsesdel. På lange videregående uddannelser kan UDEL fx bruges til at skelne mellem de udelte kandidatuddannelser og de 2-årige kandidatoverbygninger. Eksempler på uddannelsesdele: 00 = Udelt uddannelse 21 = 1. klassetrin (fx 1. g/1. hf/1. hhx/1. htx) 22 = 2. klassetrin (fx 2. g/2. hf/2. hhx/2. htx) 51 = EUD indgangsforløb 53 = EUD indgangsforløb 1 54 = EUD indgangsforløb 2 52 = EUD hovedforløb 60 = Udelt kandidatuddannelse 61 = Bachelor 62 = Kandidatoverbygning, Bilag, Tabel, Populationer:, Personer i elevregistret, Personer i Danmarks Statistiks elevregister, Værdisæt, UDEL har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-2/udel

      SEKTOR

      Navn, SEKTOR , Beskrivende navn, Sektor , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Sektorangivelse for henholdsvis det private, det statslige, det regionale og det kommunale., Detaljeret beskrivelse, Sektorangivelse viser hvilken sektor en enhed ligger i, fx i Virksomheder og organisationer (den private sektor), Statslig, Kommunale og Regionale sektoren. I forbindelse med offentliggørelsen i 2013 var sektorafgrænsningen for første gang i overensstemmelse med den europæiske nationalregnskabsmanual ESA2010. I Danmark anvendes værdisættet fra sektorvariablen i erhvervsregisteret (ESR) jf. https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/esr-sektorer, og som bruges til at gruppere i 4 sektorer, som er beskrevet i TXT_SEKTOR_LOENINDEX. Ved ændringer af sektorafgrænsning blev navngivningen af sektorerne ændret, så den private sektor er blevet til virksomheder og organisationer, og statslig-, kommunal- og regional sektor, er blevet til offentlig forvaltning og service. Ud over den ændrede navngivning, er der med sektorafgrænsningen også sket nogle indholdsmæssige forandringer, hvor en række offentlige virksomheder og institutioner, der tidligere ved medregnet i den offentlige sektor, fra 2013 og indgår Virksomheder og organisationer på lige fod med private virksomheder. Omvendt er visse virksomheder og institutioner, der før 2013 var medregnet i den private sektor derefter en del af sektorerne staten, kommuner eller regioner. For data før 2013 anvendes funktionskoden i erhvervsregisteret til at danne sektoropdelingen, der ligeledes var opdelt i 4 sektorer - statslig, kommunal, regional eller privat. Før 2008 var kommuner og regioner samlet under sektor=3 (kommune og region),, Bilag, Tabel 1997-2010, Graf 1997-2010, Graf 2009-2019, Tabel 2009-2019, Værdisæt, D161900.TXT_SEKTOR_LOEN_AAR - Sektor, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Privat, 01-01-2002, 31-12-2012, 2, Stat, 01-01-2002, 31-12-2012, 3, Kommune/region, 01-01-2002, 31-12-2012

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/sektor

      Beskæftigelsesoplysninger fra det centrale oplysningsseddelregister

      Beskrivelse, CON registret har en gyldighedsperiode for årene 1980-2007. Dog er CON variablerne i 2006-2007 indeholdt i RAS (Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik). Det hidtidige datagrundlag har været det Centrale Oplysningsseddel Register (COR) fra SKAT. Det centrale oplysningsseddelregister er dannet på baggrund af årlige indberetninger fra arbejdsgiverne til SKAT. , Fra 2008 er oplysninger om lønmodtagere hentet fra eIndkomstregistret fra SKAT. Dette register baserer sig på månedlige indberetninger fra arbejdsgiveren, og SKAT har dannet en årsversion af eIndkomstregistret ved en summation af de månedlige indberetninger for 2008. Fremover vil databehandlingen af lønmodtager-indberetninger blive baseret på de månedlige indberetninger til eIndkomstregistret. Det medfører bl.a., at periodemarkeringerne, som fandtes i COR i variablene HELARKOD, ANSFRA, ANSTIL, ANS2911K og EJANSNOV, ikke eksisterer længere, og således slutter CON registrets gyldighedsperiode i 2007., Variablene HELARKOD, ANSFRA, ANSTIL, ANS2911K og EJANSNOV skal som periodemarkeringer ses i sammenhæng., Hvis ansættelsesforholdet har været gældende hele kalenderåret, skal det markeres i HELARKOD og de øvrige variable til periodemarkering skal ikke udfyldes., Hvis ansættelsesforholdet kun har været gældende en del af kalenderåret, men i en sammenhængende periode, skal dette angives ved at udfylde felterne ANSFRA og ANSTIL og de øvrige variable til periodemarkering skal ikke udfyldes., Hvis ansættelsesforholdet kun har været gældende en del af kalenderåret, men i flere perioder skal det angives om ansættelsesforholdet var gældende ultimo november ved at markere et af felterne ANS2911K (ansat ultimo november) eller EJANSNOV (ej ansat ultimo november), og de øvrige variable til periodemarkering skal ikke udfyldes., Bilag, Oplysningsseddel 1999, Oplysningsseddel 2000, Oplysningsseddel 2001, Oplysningsseddel 2002, Oplysningsseddel 2003, Oplysningsseddel 2004, Oplysningsseddel 2005, Oplysningsseddel 2006, Oplysningsseddel 2007, Variable, AKOM, Kommunekode, ANS2911K, Ansat ansat ultimo november, ANSFRA, Ansat fra dato i det aktuelle år., ANSTIL, Ansat til dato i det aktuelle år., ARBNR, Arbejdsstedsnummer, DSKOD, Arbejdsstedskode, EJANSNOV, Ej ansat ultimo november, FUNKTION_KODE, Funktionskode, HELARKOD, Helårskode

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation