Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 541 - 550 af 3650

    NYT: DONG reducerer, og Brexit øger offentlig nettogæld

    21. september 2016, Det offentliges finansielle nettogæld faldt med 19,4 mia. kr. i andet kvartal 2016. Perioden blev domineret af to store begivenheder, børsnoteringen af DONG 9. juni og Brexit 23. juni. Børsnoteringen af DONG medførte store kursstigninger i statens aktieportefølje, og dermed et fald i nettogælden. Brexit trak i modsat retning via en øget efterspørgsel efter danske statsobligationer. Usikkerheden i perioden op til og umiddelbart efter Brexit fik investorerne til at søge mod mere sikre aktiver, herunder danske statsobligationer, der udgør hovedparten af de offentlige passiver. Dette gav isoleret set en stigning i nettogælden. De to begivenheder førte begge til kursstigninger, men aktiverne steg mere end passiverne, så nettogælden alt i alt faldt., Revideret skatteprovenu, Skønnet for provenuet fra pensionsafkastskatten (PAL-skatten) er siden offentliggørelsen af første kvartal 2016 opjusteret med 3,1 mia. kr. pr. kvartal i 2016. Med den modsatte effekt er der indarbejdet ekstraordinære afskrivninger af skatterestancer på 1,7 mia. kr. i første kvartal 2016. , Justering af provenuet fra pensionsafkastskatten skyldes ændrede forudsætninger for renteudviklingen. De ekstraordinære afskrivninger af skatterestancer (dvs. beløb, der er opkrævet, forfaldne og forsøgt inddrevet, men ikke indbetalt) er foretaget på baggrund af notat fra SKAT til Folketingets Skatteudvalg om udviklingen i skatterestancemassen., Offentlige driftsudgifter falder, Siden 1971 har der hvert år været stigende offentlige driftsudgifter, men i første halvår 2016 er der et fald i forhold til første halvår 2015. Driftsudgifter omfatter bl.a. aflønning af offentligt ansatte, forbrug i produktion samt løbende overførsler som fx folkepensioner, førtidspensioner, arbejdsløshedspenge, kontanthjælp og SU. Driftsudgifterne steg meget i 2009 bl.a. på baggrund af stigende udgifter til løbende overførsler forårsaget af finanskrisen. Siden 2011 har stigningerne i driftsudgifterne været begrænsede, og ser nu ud til at kunne ende med et fald i 2016., De faldende driftsudgifter i første halvår er fordelt på flere udgiftsposter, bl.a. renteudgifter og løbende overførsler og er samlet set faldet på trods af stigende lønudgifter. Tallene kan udforskes nærmere på , www.statistikbanken.dk/off3k, ., Offentlige driftsudgifter,  , Beløb,  , Stigning, Driftsudgifter, 1. halvår, Hele året,  , 1. halvår, Hele året,  , mia. kr., 2006, 394,5, 791,0,  , 6,7, 20,0, 2007, 404,1, 809,2,  , 9,6, 18,1, 2008, 417,8, 843,1,  , 13,6, 34,0, 2009, 452,0, 915,0,  , 34,3, 71,8, 2010, 481,3, 959,7,  , 29,2, 44,7, 2011, 485,4, 965,8,  , 4,1, 6,1, 2012, 495,3, 994,1,  , 10,0, 28,3, 2013*, 502,9, 1, 002,4,  , 7,6, 8,3, 2014*, 505,8, 1, 005,6,  , 2,9, 3,2, 2015*, 514,8, 1, 024,5,  , 9,0, 18,9, 2016*, 512,2,  ,  , -2,6,  , Anm.: Stigningerne er fra året før, dvs. fra henholdsvis seneste første halvår og seneste hele år. Tallene er opgjort i løbende priser og er ikke sæsonkorrigerede., *Foreløbige tal., Nøgletal, Underskuddet i andet kvartal på 1,8 mia. kr. svarer til 0,4 pct. af BNP. Den finansielle nettogæld faldt med 19,4 mia. kr. til 133,7 mia. kr. svarende til 6,6 pct. af BNP. Faldet skyldtes hovedsageligt kursstigninger på de finansielle aktiver., ØMU-gælden steg med 9,4 mia. kr. i andet kvartal, så den udgjorde knap 40 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttoopgørelse og er dermed ikke påvirket af stigningen i værdien af statens aktiver., Nøgletal*,  , 2015, 2016,  , 2015, 2016,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , mia. kr.,  , pct. af BNP, Offentlig saldo, -6,5, -2,9, -14,2, -1,8,  , -1,3, -0,6, -2,9, -0,4, Udgifter, 272,0, 281,2, 275,5, 275,6,  , 55,2, 55,7, 57,0, 54,4, Indtægter, 265,5, 278,3, 261,3, 273,8,  , 53,9, 55,1, 54,1, 54,0, Finansiel nettogæld, 112,4, 113,4, 153,0, 133,7,  , 5,7, 5,7, 7,6, 6,6, Finansielle passiver, 1, 086,9, 1, 076,3, 1, 073,7, 1, 108,3,  , 54,8, 54,2, 53,2, 54,9, Finansielle aktiver, 974,5, 962,9, 920,7, 974,7,  , 49,1, 48,5, 45,6, 48,3, ØMU-gæld, 826,6, 801,8, 790,1, 799,5,  , 41,6, 40,4, 39,2, 39,6, Anm.: De anvendte BNP er fra , www.statistikbanken.dk/NKN1, , , www.statistikbanken.dk/NAN1, og Økonomisk Redegørelse - august 2016. , *Foreløbige tal., Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2016, 21. september 2016 - Nr. 400, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2016, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26660

    NYT: De offentlige virksomheders produktion stiger

    30. november 2018, Produktionen i de offentligt ejede virksomheder steg fra 2016 til 2017 med 11,8 mia. kr. til i alt 166,5 mia. kr. Størst stigning var der i , energiforsyning, , som steg med 11,6 mia. kr., primært som følge af øgede anlægsaktiviteter. I , landbrug, fiskeri, råstofudvinding mv., er produktionen siden 2013 reduceret fra 14 til 8 mia. kr., hvilket især skal ses i lyset af et fald i oliepriserne samt den reducerede olieudvinding i Nordsøen. Også i , bygge og anlæg samt handel, er produktionen faldet - her med 2,5 mia. kr. svarende til 21,6 pct. Faldet skyldes primært frasalg af aktivitet i 2017 til den private sektor., Bruttoværditilvæksten stiger samlet, men falder i råstofindvinding mv., Bruttoværditilvæksten, der er værdien af produktionen fratrukket forbruget i produktionen, er for de offentlige virksomheder steget med 4,9 mia. kr. fra 2013 til 2017. Ligesom produktionen er bruttoværditilvæksten steget mest inden for , energiforsyning, og faldet i , landbrug, fiskeri, råstofudvinding mv., , hvor den er mere end halveret i perioden., Rettelse af fejl i de offentlige virksomheders investeringer, De offentligt ejede virksomheders bruttoinvesteringer er rettet i forhold til seneste offentliggørelse. Rettelsen skyldes primært en opgørelsesfejl og betyder, at investeringerne er justeret op med 8,3 mia. kr. i 2013, 15,1 mia. kr. i 2014, 7,1 mia. kr. i 2015 og 4,6 mia. kr. i 2016. , Offentlige investeringer fylder mindre af samtlige investeringer, De offentligt ejede virksomheders investeringer udgjorde 31,6 mia. kr. i 2017, hvilket svarer til knap 7 pct. af samtlige danske bruttoinvesteringer. Det er en faldende andel i forhold til de foregående år, hvor de offentlige virksomheders andel har ligget omkring 9 pct. For den samlede offentlige sektor var bruttoinvesteringerne i 2017 på 105,6 mia. kr., svarende til 22,9 pct. af det samlede investeringsniveau., De offentlige virksomheder udgør 4,3 pct. af den danske økonomi, Den offentlige sektor udgjorde 25,2 pct. af den danske økonomi i 2017, målt på bruttofaktorindkomsten. Den offentlige sektor udgøres af , offentlig forvaltning og service, , dvs. , stat, regioner og kommuner, samt , sociale kasser og fonde, , der tilsammen udgjorde 20,9 pct., og de , offentligt ejede virksomheder, , der udgjorde 4,3 pct. Bruttofaktorindkomsten er bruttoværditilvæksten, korrigeret for produktionsskatter og subsidier., Forsyningsbrancherne står for over halvdelen af investeringerne, 58,6 pct. af de offentligt ejede virksomheders bruttoinvesteringer lå i , energiforsyning, samt , vandforsyning og spildevand., For , energiforsyning, drejede det sig om 11,2 mia. kr. svarende til 35,6 pct. og for , vandforsyning og spildevand, 7,3 mia. kr. eller 23,0 pct. af de samlede investeringer., Branchefordelt produktionskonto for de offentligt ejede virksomheder 2017*,  , Produktion,  , Forbrug i , produktion, Bruttoværdi-, tilvækst (1-2), Forbrug af fast , realkapital, Nettoværdi-, tilvækst (3-4),  , 1, 2, 3, 4, 5,  , mio. kr., Offentlige virksomheder i alt, 166, 525, 85, 472, 81, 053, 22, 999, 58, 054, Landbrug, fiskeri, råstofindvinding mv., 8, 149, 3, 569, 4, 580, 3, 333, 1, 247, Energiforsyning, 46, 024, 20, 240, 25, 783, 6, 727, 19, 057, Vandforsyning og spildevand, 12, 356, 3, 482, 8, 874, 5, 065, 3, 809, Affaldsbehandling, 12, 389, 8, 914, 3, 475, 1, 660, 1, 815, Bygge og anlæg, handel mv., 9, 183, 8, 646, 537, 36, 501, Transport, post og tele, 47, 023, 25, 211, 21, 813, 4, 549, 17, 263, Finansiering og forretningsservice mv., 31, 401, 15, 410, 15, 991, 1, 629, 14, 363, *Foreløbige tal., Den offentlige sektors finanser 2017, 30. november 2018 - Nr. 454, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. december 2019, Alle udgivelser i serien: Den offentlige sektors finanser, Kontakt, Martin Brun Fuglsang, , , tlf. 24 76 16 62, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for den offentlige sektor produceres i sammenhæng med statistikken for offentlig forvaltning og service, som bl.a. offentliggøres i november måned hvert år. Tallene for de to seneste år betragtes derfor som foreløbige.Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt de offentlige virksomheder, der igen er opdelt i offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Den offentlige sektors finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28228

    NYT: Stort overskud på de offentlige finanser

    24. marts 2025, I 2024 var der et overskud på 133,2 mia. kr. på de offentlige finanser. Året før var overskuddet på 92,7 mia. kr. Samlet set steg udgifterne med 62,2 mia. kr. til 1.375,7 mia. kr. i 2024, mens indtægterne steg med 102,7 mia. kr. til 1.508,9 mia. kr. i 2024. Indtægterne fra pensionsafkastskatten er opgjort til 43,0 mia. kr. i 2024 og er sammen med stigningen i personskatter og selskabsskatter en af forklaringerne på det store overskud., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Stigning i indtægten fra pensionsafkastskat, personskat og selskabsskat, Efter to år med relativt beskedne indtægter fra pensionsafkastskatten er indtægterne i 2024 oppe på 43,0 mia. kr. I 2022 og 2023 var indtægterne på hhv. 11,2 og 13,0 mia. kr. Indtægterne fra pensionsafkastskatten varierer meget fra år til år, da den er afhængig af udviklingen på de finansielle markeder. I 2024 var indtægterne fra personskatter på 745,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 45,0 mia. kr. i forhold til året før. Alle år siden 2017 har været præget af relativt store årlige stigninger i personskatterne. Selskabsskatterne udgjorde i 2024 122,7 mia. kr. Stigningen var således på 16,6 mia. kr. i forhold til 2023. De tre forudgående år var præget af et relativt stabilt niveau. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12, Stigende udgifter til sociale ydelser, De samlede udgifter til sociale ydelser udgjorde 418,1 mia. kr. i 2024. Det er en stigning på 18,3 mia. kr. i forhold til 2023. Det skyldes hovedsageligt en stigning i udgifterne til pensioner, som kan forklares med en stigning i antallet af personer på pension samt i satserne. Derudover var der mindre ændringer i en lang række andre sociale ydelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2024 marts-version, 24. marts 2025 - Nr. 79, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49205

    NYT: Stort offentligt overskud

    5. juni 2023, I 2022 var der et overskud på 97,4 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er lidt lavere end året før, hvor overskuddet var på 103,5 mia. kr. Overskuddet i 2022 er stort trods et markant fald i pensionsafkastskatten. Indtægterne herfra var på 11,5 mia. kr. i 2022 i modsætning til 63,8 mia. kr. i 2021. Det blev imidlertid delvist opvejet af stigninger i provenuet fra andre skatter, hvor personlige indkomstskatter steg med 30,7 mia. kr., og indtægterne fra moms steg med 13,6 mia. kr. Sammen med et fald i de samlede offentlige udgifter, der bl.a. skyldes et markant fald i subsidierne, gav det et stort overskud i 2022. Det skal bemærkes, at beskatningen af de indefrosne feriemidler gav staten ekstraordinære skatteindtægter på 20,1 mia. kr. i 2020 og 14,6 mia. kr. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Faldende udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, Udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp faldt i 2022 med hhv. 6,3 mia. kr. og 1,1 mia. kr. i forhold til 2021. De samlede udgifter til sociale ydelser faldt dog kun med 0,2 mia. kr. i forhold til 2021, så de i 2022 udgjorde 387,5 mia. kr., hvilket bl.a. skyldes, at udgifterne til generelle pensioner steg med 3,0 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Revisioner siden seneste offentliggørelse, I forhold til udgivelsen af marts-versionen 24. marts 2023 er den offentlige saldo opjusteret med 4,5 mia. kr. i 2022. Det skyldes indarbejdelsen af nyere og bedre kilder. Denne opgørelse inkluderer endelige regnskabstal for kommuner og regioner samt for bl.a. universiteter. Disse nye kilder har givet anledning til små opjusteringer af en række udgifter samt en opjustering af indtægterne, som resulterer i en forbedring af saldoen på 4,5 mia. kr. Skatteindtægterne er opjusteret med 7,1 mia. kr. på baggrund af nye tal fra Skattestyrelsen. I 2021 er saldoen opjusteret med 12,5 mia. kr. Det skyldes hovedsageligt en opjustering af indtægterne fra selskabsskatterne og personskatterne med hhv. 7,1 mia. kr. og 1,8 mia. kr., Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser, Danmarks Statistik offentliggør i 2024 hovedreviderede tal for nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser. Det sker som led i at overholde den europæisk aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker, (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics, -HERP)., HERP er aftalt mellem Europa-Kommissionen (Eurostat) og den Europæiske Centralbank (ECB) på den ene side og statistikbureauer og centralbanker på den anden side. HERP tilsiger, at medlemslandene samtidig hvert femte år skal gennemføre en såkaldt , benchmark revision, - eller hovedrevision, som vi kalder det, -,  af de økonomiske makrostatistikker. , Grunden til, at der gennemføres b, enchmark revisioner, af makrostatistikkerne er, at vi ønsker at implementere nye datakilder og nye metoder i beregningerne for hele tidsserien og - når sådanne foreligger - også at implementere opdaterede internationale manualer, som i EU-regi bliver omsat til ny EU-lovgivning. På den måde kan nye fænomener i økonomien blive afspejlet i tidsserien og ny viden kan blive indarbejdet., Et vigtigt fokus for Eurostat med at gennemføre , benchmark-revisioner, er, at sikre at data til opfyldelse af landenes europæiske forpligtigelser er retvisende og sammenlignelige, herunder især opgørelserne af bruttonationalindkomsten (BNI) og det offentlige over-/underskud og den offentlige gæld til Excessive Deficit Procedure (EDP). , Ved denne hovedrevision implementeres der nye datakilder, ændringer i kildegrundlaget, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. Fx revideres input-outputtabellerne tilbage til 1966., De hovedreviderede tal offentliggøres fra juni 2024. , Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2020-2022 juni-version, 5. juni 2023 - Nr. 194, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. marts 2024, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45509

    NYT: Stort offentligt overskud

    3. juni 2022, I 2021 var der et overskud på 65,2 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er en kraftig forbedring sammenlignet med året før, hvor der var et overskud på 5,0 mia. kr. Det store overskud skyldes bl.a. en stigning i indtægterne på 27,0 mia. kr. fra selskabsskatten og 18,4 mia. kr. fra moms. Derudover var indtægterne fra pensionsafkastskatten høje i både 2020 og 2021 med et niveau på hhv. 48,2 mia. kr. og 63,2 mia. kr. Det skal bemærkes, at beskatningen af de indefrosne feriemidler gav staten ekstraordinære skatteindtægter på 20,1 mia. kr. i 2020 og 14,6 mia. kr. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Faldende udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, Udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp faldt i 2021 med hhv. 3,2 mia. kr. og 1,5 mia. kr. i forhold til 2020. De samlede udgifter til sociale ydelser steg dog med 2,4 mia. kr. i forhold til 2020, så de i 2021 udgjorde 388,1 mia. kr. Den lille stigning skyldes bl.a., at udgifterne til generelle pensioner og sygedagpenge steg med hhv. 5,5 mia. kr. og 2,1 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Subsidierne faldt med 16 pct., men niveauet er stadig højt, Subsidierne faldt med 12,3 mia. kr. i forhold til 2020, så de udgjorde 63,3 mia. kr. i 2021. Det er et fald på 16 pct., men niveauet er stadig historisk højt og kun overgået af 2020. Årsagen er hjælpepakkerne til erhvervslivet, som blev indført i forbindelse med COVID-19-restriktionerne. , Revisioner, I forhold til udgivelsen af marts-versionen 25. marts 2022 er den offentlige saldo opjusteret med 6,6 mia. kr. i 2021. Det skyldes indarbejdelsen af nyere og bedre kilder. Denne opgørelse inkluderer endelige regnskabstal for kommuner og regioner samt for bl.a. universiteter. Disse nye kilder har givet anledning til små nedjusteringer af en række udgifter samt en lille opjustering af indtægterne, som resulterer i en forbedring af saldoen på 3,7 mia. kr. Skatteindtægterne er opjusteret med 2,9 mia. kr. på baggrund af nye tal fra Skattestyrelsen. I 2020 er saldoen opjusteret med 9,3 mia. kr. Det skyldes hovedsageligt en opjustering af indtægterne fra selskabsskatterne og personskatterne med hhv. 5,4 mia. kr. og 1,7 mia. kr., Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2019-2021 juni-version, 3. juni 2022 - Nr. 197, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39651

    NYT: Stort overskud på de offentlige finanser

    25. marts 2022, I 2021 var der et overskud på 58,7 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er en kraftig forbedring sammenlignet med året før, hvor der var et underskud på 4,3 mia. kr. Overskuddet skyldes bl.a. en stigning i indtægterne på 32,5 mia. kr. fra selskabsskatten og 18,9 mia. kr. fra moms. Derudover var indtægterne fra pensionsafkastskatten høje i både 2020 og 2021 med et niveau på hhv. 48,2 mia. kr. og 63,1 mia. kr. Det skal bemærkes, at beskatningen af de indefrosne feriemidler gav staten ekstraordinære skatteindtægter på 20,4 mia. kr. i 2020 og 11,9 mia. kr. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Subsidierne faldt med 15 pct., men niveauet er stadig højt, Subsidierne faldt med 10,8 mia. kr. i forhold til 2020, så de udgjorde 62,9 mia. kr. i 2021. Det er et fald på 15 pct., men niveauet er stadig historisk højt og kun overgået af 2020. Årsagen er hjælpepakkerne til erhvervslivet, som blev indført i forbindelse med COVID-19-restriktionerne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off17, Svagt stigende udgifter til sociale ydelser, De samlede udgifter til sociale ydelser udgjorde 387,6 mia. kr. i 2021. Det er en stigning på 1,7 mia. kr. i forhold til 2020. Ændringen er et resultat af både stigninger og fald i en række sociale ydelser. Udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge faldt med 3,2 mia. kr., mens udgifterne til pensioner steg med 5,2 mia. kr. Derudover er der mindre ændringer i en lang række andre sociale ydelser. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2021 marts-version, 25. marts 2022 - Nr. 102, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39650

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation