Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2231 - 2240 af 2940

      FAQ

      Vi har samlet de mest almindelige spørgsmål om DDV App her på siden. Kan du ikke få svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Danmarks Datavindue på , danmarksdatavindue@dst.dk, eller telefon 39 17 31 30. Mails besvares inden for 2 arbejdsdage, mens telefonen besvares mandag kl.13-15 og tirsdag til fredag kl.10-12. , Se videovejledninger til brug af DDV App,  , Login i DDV App, Jeg har tastet min kode forkert og er låst ude - hvor længe er jeg det?, Vent i 30 minutter og prøv igen., Jeg oplever tekniske problemer i DDV App - hvem kontakter jeg?, Oplever du tekniske problemer eller fejl i DDV App, vil vi meget gerne høre om det, så vi kan rette dem. Du kan skrive direkte til , DDVsupport@dst.dk, . Angiv din bruger, det relevante institutionsnummer og evt. projektnummer, og beskriv problemet –gerne med en kort trin-for-trin-forklaring og tilhørende skærmbilleder. Så vil DDV App Support hurtigst muligt tage sig af problemet., Jeg har problemer med at logge ind på remote.dst.dk - hvem kontakter jeg?, Hvis du har problemer med at logge ind på www.remote.dst.dk, bedes du kontakte IT-support i Danmarks Statistik på , servicedesk@dst.dk, eller telefon 39 17 38 00., Hvilke browsere supporterer DDv App?, Google Chrome: Version 98 og op, Microsoft Edge: Version 97 og op, Firefox: Version 97 og op, IOS_Safari: 14 og op, Safari: Version 14 og op, Internet Explorer understøttes ikke., Læs mere om Login i DDV App, Brugerroller, Tildeling af projektansvarlig i Danmarks Statistik, Når du indsender et nyt projekt til Danmarks Datavindue, vil du få tildelt en projektansvarlig, som du vil have direkte kontakt med. Vi bestræber os på at besvare din henvendelse så hurtigt som muligt., Se de gennemsnitlige behandlingstider,  , Hvem kan redigere brugeroplysninger i DDV App?, Den enkelte bruger kan selv opdatere sine brugeroplysninger i DDV App. Dét kan fx være relevant, hvis en bruger skifter arbejdsplads, og derfor skal have opdateret e-mailadressen., Hvis en tilknytningsaftale skal nedlægges, skal dette enten gøres af brugeren selv, institutionens administrator, autorisationsansvarlige eller dennes stedfortræder., Læs mere om brugerroller, Projektindstilling og databestilling, Hvordan laver man en projektindstilling i DDV App?, Du kan læse mere om, hvordan man laver en projektindstilling i DDV App, og hvilke informationer en projektindstilling skal indeholde under , Oprettelse af projektindstilling, ., Skal jeg tilføje alle brugere til projektet én for én?, Ja, alle nye brugere skal tilføjes én ad gangen., Hvor underskriver jeg projektindstillingen?, Læs mere om, hvordan man underskriver en projektindstilling under , Underskrivelse af projektindstilling, ., Kan jeg rette i projektindstillingen efter, at den er sendt til administrator/Danmarks Statistik?, Nej, når du har sendt projektindstillingen til din administrator eller til Danmarks Statistik, kan du ikke længere rette i den. Hvis din projektansvarlige i Danmarks Statistik har spørgsmål eller kommentarer til indstillingen, har du mulighed for at rette i den, inden du sender den igen., Kan jeg tilknytte brugere, når indstillingen er sendt til administrator/Danmarks Statistik?, Nej, når du har sendt projektindstillingen til din administrator eller til Danmarks Statistik, kan du ikke længere tilknytte brugere. Når du har fået projektindstillingen tilbage enten som godkendt eller til revision, kan du igen tilknytte brugere., Hvor kan jeg få et overblik over registre, og hvornår de bliver opdaterede?, I DDV App under ’Dataindhold’ eller på , danmarksdatavindue.dk, (kræver ikke login) kan du se alle de registre, som er en del af grunddatabanken i Danmarks Statistik. Her kan du se, hvornår registrene er blevet oprettet (og evt. lukket igen), og hvor ofte de opdateres. Herudover kan du se, hvilke variable registeret omfatter og finde links til variabeldokumentationen., Kan jeg i DDV App bestille data, der endnu ikke er udgivet?, Det er kun muligt at bestille data, der endnu ikke er udgivet, til projektdatabaser og myndighedsordningers hoved- og underprojekter., Hvordan får jeg lagt egne data på mit projekt?, Data, der ikke kommer fra Danmarks Statistiks Grunddatabank, skal beskrives overordnet under ’Eksterne data’ i projektindstillingen. Derudover uploades en variabelbeskrivelse med angivelse af de variable, der skal afidentificeres. Læs mere om de krav, data skal leve op til, samt hvordan man uploader data i praksis under , Tilknytning af eksterne data, ., Hvor i processen er min projektindstilling?, En projektindstilling skifter status afhængig af, hvor i processen indstillingen befinder sig. Du skal være opmærksom på, at din projektansvarlige eller kundeteamet i Danmarks Statistik først får først besked om din indstilling, når administrator har sendt den til Danmarks Statistik., En indstilling kan have følgende status:, Oprettet, Der er oprettet en projektindstilling, som er under udarbejdelse., Sendt til administrator, Projektindstillingen er klar til, at administrator læser den igennem., Sendt til Danmarks Statistik, Projektindstillingen er klar og administrator har sendt den til Danmarks Datavindue. Ved denne status tildeles en projektansvarlig, hvis der er tale om et nyt projekt eller et projekt med en tidligere medarbejder i Danmarks Datavindue., Under revision, Administrator eller den projektansvarlige i Danmarks Datavindue har spørgsmål eller kommentarer til den indsendte indstilling og har derfor sendt den retur til projektets brugere. Spørgsmål og kommentarer kan enten ses i indstillingen eller sendes via mail., Sendt til underskrift, Den projektansvarlige i Danmarks Datavindue har sendt projektindstillingen til underskrivergruppen., Godkendt, Projektindstillingen er godkendt af Danmarks Datavindues kontorchef, og det er nu muligt at gå videre med bestillingen (fx kontraktudarbejdelse, datalevering)., Data leveret, Opgaven er færdig og bliver herefter faktureret., Min projektindstilling er ikke blevet godkendt - hvad gør jeg?, Din projektansvarlige i Danmarks Datavindue kan have kommentarer eller spørgsmål til projektets kontaktperson, og derfor får du din projektindstilling tilbage til revision., Når du har rettet projektindstillingen til, kan du indsende den igen gennem DDV App., Hvordan laver man en genindstilling i DDV App?, Læs, hvordan du laver en genindstilling af et projekt under , Særligt om genindstillinger, ., Mit projekt er godkendt, før DDV App blev oprettet. Skal jeg tilføje de tidligere godkendte registre og variable, når jeg laver en genindstilling?, Ja, det skal du. Der kan kun være én gældende projektindstilling, og alle data skal være dokumenteret på den gældende projektindstilling. Derfor skal genindstillingen være udfyldt med alle informationer., Skal jeg oprette en ny population hver gang, jeg skal lave en genindstilling af mit projekt?, Der skal kun oprettes et nyt populationsafsnit, hvis populationen ændres markant, fx dannes ud fra ændrede kriterier, eller hvis en indsendt population er forskelligt defineret fra den tidligere. Hvis populationen skal udvides, og den skal have det samme registerudtræk som den oprindelige population, kan du tilføje det som et bilag til beskrivelsen af den oprindelige population. Det samme kan du gøre, hvis der skal tilføjes data fra andre kilder end Danmarks Statistik under afsnittet , Tilknytning af eksterne data, ., Hvordan ændrer jeg mit projekts slettedato?, Hvis du er administrator har du mulighed for at ændre projekters slettedato. Når du har klikket dig ind på det relevante projektet, skal du til højre for projekttitlen trykke på de tre prikker. Det er nu muligt for dig, at angive en ny slettedato for projektet ved at trykke på Rediger projekt. Du skal ikke godkende slettedatoen, da det betyder, at man ikke kan oprette genindstillinger i fremtiden., Jeg har oprettet et projekt under forskerordningen, men det skulle have været oprettet under projektdatabaseordningen. Hvad gør jeg?, Opret et nyt projekt under projektdatabaseordningen med de samme informationer. Herefter kan din institutions administrator godkende sletning af det ’forkerte’ oprettede projekt under forskerordningen., Hvordan godkender jeg, at et projekt skal slettes?, Hvis du er administrator har du mulighed for at igangsætte sletteprocessen for et projekt. Klik ind på projektet, tryk på de tre prikker til højre for projekttitlen, og vælg ’Rediger projekt’. Det er nu muligt for dig at godkende sletning af projektet., Den projektansvarlige i Danmarks Datavindue har ikke rettigheder til at godkende en sletning., Projektansvarlig, leveringstider og pris, Hvornår får jeg tildelt en projektansvarlig til mit nyoprettede projekt?, Du får tildelt en projektansvarlig, når jeres administrator sender projektindstillingen til godkendelse hos Danmarks Datavindue. Hvis du har spørgsmål tidligere i processen, kan du sende en mail til din , danmarksdatavindue@dst.dk, , hvor du i emnefeltet angiver projektnummeret. I mailen stiller du de spørgsmål, du måtte have., Hvor lang leveringstid kan jeg forvente, indtil jeg får mine data?, Se de gennemsnitlige leveringstider under , Kontakt Danmarks Datavindue, ., Du er altid velkommen til at spørge den projektansvarlige i Danmarks Datavindue, hvor lang leveringstid vedkommende forventer. Leveringstiden afhænger af det enkelte projekt., Hvordan ser jeg prisen for min databestilling, inden jeg bestiller?, Når administrator via DDV App har sendt projektindstilling og databestilling til Danmarks Datavindue, vil den projektansvarlige i Danmarks Datavindue kunne udarbejde et pristilbud. Dette tilbud sendes på mail til projektets kontaktperson. Det er ikke muligt at se prisen inde i DDV App. Du kan til enhver tid bede om et prisoverslag.,  

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/ddv-app/faq

      FOEDREG_KODE

      Navn, FOEDREG_KODE , Beskrivende navn, Kode for personens fødselsregistreringssted. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for personens fødselsregistreringssted., Se CPR myndighedskode for forældremyndighed på www.cpr.dk, Enkelte kodeværdier (gamle), der ikke er dokumenterede kan forekomme , Detaljeret beskrivelse, Kode for personens fødselsregistreringssted angiver den myndighed (sognekontor, trossamfund mv) som har registreret fødslen., For fødsler før 1. januar 1978, anføres det sogn hvor fødslen har fundet sted, For fødsler fra d. 1. januar 1978 anføres moderens bopælssogn, For indvandrede angives landekode for fødselsregistreringssted. Fra 1. januar 2022 findes derudover fire nye fødselsregistreringskoder, for personer født i udlandet, der definerer områder og ikke lande. Disse er:, 5157 Palæstina, 5223 Gaza, 5393 Vestbredden, 5437 Østjerusalem, Se CPR myndighedskoder på www.cpr.dk, Enkelte kodeværdier (gamle), der ikke er dokumenterede kan forekomme , Betydning af kodeintervaller for fødselsregistrerings sted i CPR: (Se endvidere kodeteksttabel), 0000, ' ' (blank) Hvis koden er beskrevet ved "."(blank eller 0000 sættes kodeværdien lig senest kendte statsborgerskab.., 0101-0961 : kommune (Danmark/Grønland), dog står koderne 0501-0545,0571 for personregisterførere i Sønderjylland(Før 2007), 3999 : Grønland, uoplyst, 2401-2599 : uoplyste Danmark (ikke placerbare), 4001-4007 : personregisterførere i Sønderjylland efter 1.03.2007, 4301-4499 : dobbeltbetegnelser uden ang. af kommune, 4501-4599 : amtsbetegnelser uden ang. af sogn eller kommune, 4601-4687 : anerkendt trossamfund, 4688-4799 : gamle navne, 4801-4989 : katolske kirker , 4998 : delvis uoplyst Danmark, 4999 : totalt uoplyst, 5104-5902 : land, 5999 : Uoplyst udland (ukendt) (rev.90 = land ukendt), 7001-9348 : sogn i Danmark, 9501-9599 : sogn i Grønland, Nye-/ændrede fødestedskoder, De tidligere sovjettiske (herunder Estland, Letland og Litauen) samt Joguslaviske republikker er i værdisættet angivet med fra hvilken dato de gælder., Herudover kan følgende udgåede landekoder forekomme:, 5111 Nordirland udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien, 5162 Tjekkoslovakiet udgår 1. april 1993, erstattes af Tjekkiet og Slovakiet, 5184 Østtyskland udgår 3. oktober 1990 fortsætter under 5180 Tyskland, 5253 St. Helena udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien, 5264 Sydvestafrika udgår i 1990 , 5286 Reunion udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5325 Curacao udgår i 1990 fortsætter under 5140 Nederland, 5301 Aruba udgår i 1990 fortsætter under 5140 Nederland, 5307 Bermuda udgår i 1990 fortsætter 5170 under Storbritannien, 5336 Fransk V/Vestindiske øer udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske Øer, 5346 Hollandsk vest indiske øer udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5353 Martinique udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5394 Brit. vest.indiske øer u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5428 Hongkong udgår i 1990 får herefter kode 5190 Storbritiannien, 5468 Nordvietnam nedlagt i 1990 (slået sammen med Sydvietnam), 5494 Yemen arab. rep. udgår som kode i 1990 får herefter kode 5402 Yemen, 5498 Indokina udgår i 1990 , herefter 5499 Asien, 5505 Franske besid. i Stillehavet udgår i 1990., 5516 Cook øerne udgår i 1990 herefter 5514 New Zealand, 5527 Puerto Rico udgår i 1990 ,herefter 5390 USA, 5528 Guadeloupe udgår i 1990, herefer 5130 Frankrig, 5529 Franske Guyana udgår i 1990, herefter 5130 Frankrig, 5530 Falklands øeren udgår i 1990, heredfter 5170 Storbrittannien, 5533 Macao udgår som kode i 1990, erefter 5156 Portugal, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_TROSSAMFUND - Civilstandsmyndighedskode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 4601, Skt Ansgar, København, 4602, Skt Annæ, København, 4603, Sakrament, København, 4604, Skt Antoni, København, 4605, Jesu Hjerte, Kbhvn, 4606, Skt Mariæ, Frbg, 4607, Skt Nikolaj, Hvidovre, 4608, Skt Therese, Hellerup, 4609, Skt Andreas, Ordup, 4610, Skt Kn Lavard, Luýngby, 4611, Skt Pauls, Tåstrup, 4612, Skt Vincent, Helsingør, 4613, Skt Hans, Køge, 4614, Skt Laurenti, Roskilde, 4615, Skt Hyacinthus, Rønne, 4616, Skt Elisabeth, Holbæk, 4617, Skt Knud, Ringsted, 4618, Vor Frue, Slagelse, 4619, Vor Frue, Næstved, 4620, Skt Birgitta, Maribo, 4621, Skt Fransicus, Naksk, 4622, Helligkors, Nykbing F, 4623, Stk Albani, Odense, 4624, Vor Frelser, Assens, 4625, Skt Knud, Svendborg, 4626, Stella Maris, Nyborg, 4627, Skt Mariæ, Ålborg, 4628, Vor Frue K, Århus, 4629, Jesu Hjerte, Randers, 4630, Vor Frue, Silkeborg, 4631, Skt Josef, Horsens, 4632, Skt Norbert, Vejle, 4633, Skt Knud, Fredericia, 4634, Skt Michael, Kolding, 4635, Skt Nikolaj, Esbjerg, 4636, Skt Marie, Haderslev, 4637, Jerusalem, København, 4638, Bethania, København, 4639, Golgatha, Frbg, 4640, Ebenezer, Nexø, 4641, Zion Rønne, 4642, Bethlemen, Holbæk, 4643, Bethseda, Kalundborg, 4644, Skt Jakob, Odense, 4645, Emmanues, Odense, 4646, Skt Johannes, Svendbg, 4647, Immanuel, Aalborg, 4648, Metodist, Hjørring, 4649, Vor Frelser, Frhavn, 4650, Metodist, Strandby, 4651, Metodist, Løkken, 4652, Bethlehem, Århus, 4653, Skt Povl, Randers, 4654, Vor Frelser, Silkeborg, 4655, Metodist, Holstebro, 4656, Skt Johannes, Esbjerg, 4657, Skt Poul, Vejle, 4658, Getsamene, Horsens, 4659, Skt markus, Vonge, 4660, Kristus, København, 4661, Købner, København, 4662, Baptist, Tølløse, 4663, Baptist, Nyrup, 4664, Baptist, Rønne, 4665, Kristus, Odense, 4666, Karmel, Aalborg, 4667, Bethel, Ålborg, 4668, Baptist, Nørresundby, 4669, Baptist,Hjørring, 4670, Baptist, Frederikshavn, 4671, Baptist, Sæby, 4672, Baptist, Ingstrup, 4673, Baptist, Pandrup, 4674, Baptist, Brov, 4675, Baptist, Sindal, 4676, Baptist, Østervrå, 4677, Baptist, Gandrup, 4678, Immanuel, Århus, 4679, Korskirken, Vejle, 4680, Fransk-Reformert, Kbh, 4681, Tysk-Reformert, Kbhvn, 4682, Svenska Gustav, Kbhvn, 4683, Kong Haakon, Kbhvn, 4684, Skt Alban, København, 4685, Alexander nevski, Kbh, 4686, Mosaisk, København, 4687, Dansk-Reformert, Frca, 4688, Baptist, Brande, 07-08-2002

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/folketal/foedreg-kode

      AJO_FUNKTIONSKODE

      Navn, AJO_FUNKTIONSKODE , Beskrivende navn, Funktionskode til sektorplacering af arbejdsstedet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: 31-12-2012, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Funktionskode på arbejdssted , Detaljeret beskrivelse, AJO_FUNKTIONSKODE er en klassificering af jobbets sektorplacering., AJO_FUNKTIONSKODE hentes ved opslag i den seneste version af Danmarks Statistiks erhvervsstatistiske register (ESR) vha. jobbets arbejdssted (AJO_ARBNR_SENR). , Sektorkoden (AJO_FUNKTIONSKODE) dannes i ESR på basis af arbejdsstedets branche og den kode for virksomhedsform, som den til arbejdsstedet hørende juridiske enhed (CVR-nr.) er registreret med i CVR. Der er udarbejdet et sæt maskinelle regler for fastsættelse af funktionskoden i ESR, og derudover foretages kontrol af alle nye og fx store enheder. , Sektorkoden er fra 1.1.2013 opbygget i overensstemmelse med ESA 2010 (European System of Accounts), hvor sektorplaceringen primært bestemmes af, hvem der har den organisatoriske kontrol over enheden. Dette er nyt i forhold til tidligere, hvor en enhed blev sektorplaceret primært på baggrund af finansieringen af aktiviteten i enheden., Værdisættet for sektorplaceringen af enheder fremgår af AJO_FUNKTIONSKODE i TIMES., Værdisættet for funktionskoden, der var gældende indtil 31.12.2012, er flg.:, 31 Integreret statsligt ejet institution, 32 Integreret ikke-statsligt ejet institution, 33 Ikke-integreret statslig institution (quasi), 34 Sociale kasser og fonde, 41 Integreret regionalt ejet institution, 42 Integreret ikke-regionalt ejet institution, 43 Ikke-integreret juridisk regionalt ejet institution (quasi), 51 Integreret kommunalt ejet institution, 52 Integreret ikke-kommunalt ejet institution, 53 Ikke-integreret juridisk kommunalt ejet institution (quasi), 61 Integreret statslig selskabslignende virksomhed, 62 Integreret regionalt selskabslignende virksomhed, 63 Integreret kommunal selskabslignende virksomhed, 70 Ikke-integreret offentlig virksomhedsorganisation som selskab, 80 Privat virksomhed, 90 Udland, 99 Ikke oplyst, ANVENDELSE af AJO_FUNKTIONSKODE: , AJO_FUNKTIONSKODE anvendes til offentliggørelse af beskæftigelsestal i beskæftigelse for lønmodtagere, hvor beskæftigelsen fordeles på sektorer., DATABRUD inden for AJO_FUNKTIONSKODE:, 1.1.2013 er en ny sektorkodeklassifikation som nævnt implementeret i ESR til erstatning af den tidligere funktionskode. Det indebærer, at udfaldsrummet for variablen er ændret pr. 1.1.2013, jf. værdisæt. , Samtidig med overgang til den ny sektorkode blev kvaliteten forbedret, idet en ny algoritme til maskinelt at bestemme sektorkoden er implementeret. Sektorplaceringen bestemmes dog stadig af virksomhedsform og branche. Et stort antal enheder er samtidig gennemgået med henblik på sektorplacering, hvilket også har bidraget til en kvalitetsforbedring af enhedernes sektorplacering., VALIDERING af AJO_FUNKTIONSKODE:, ESR foretager kvartalsvis en systematisk kvalitetskontrol af sektorkoden, hvor sektorplaceringen på alle nye og større arbejdspladser vurderes, og det fx sikres, at alle arbejdssteder uden for den kommunale sektor har samme sektorkode som den tilhørende økonomiske enhed. , Ved analyser af udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede fordelt på sektorer over tid valideres ESR's oplysninger. I tilfælde af betydelige fejl i ESR's sektoroplysninger, kan sektoroplysningen blive korrigeret i beskæftigelse for lønmodtagere., Det samme gælder i tilfælde af betydelige fejl i ESR's brancheoplysninger., Pga. manglende fejlopretning i ESR forekommer ikke-gyldige værdier af funktionskoden (32, 42 og 52 i perioden 01-01-2008 til 31-12-2012). Der er imidlertid kun ganske få forekomster, og fejlen er derfor ikke blevet rettet. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, U892505.TXT_FUNKKODE_VIW - Funktionskode til sektorplacering af arbejdsstedet, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 32, 01-01-1900, 31-12-2007, 33, 01-01-1900, 31-12-2007, 34, 01-01-1900, 31-12-2012, 41, 01-01-1900, 31-12-2012, 42, 01-01-1900, 31-12-2007, 31, 01-01-1900, 31-12-2012, 43, 01-01-1900, 31-12-2007, 51, 01-01-1900, 31-12-2012, 52, 01-01-1900, 31-12-2007, 53, 01-01-1900, 31-12-2007, 61, 01-01-1900, 31-12-2012, 62, 01-01-1900, 31-12-2012, 63, 01-01-1900, 31-12-2012, 70, 01-01-1900, 31-12-2012, 80, 01-01-1900, 31-12-2012, 90, 01-01-1900, 31-12-2012, 99, 01-01-1900, 33, 01-01-2008, 31-12-2012, 43, 01-01-2008, 31-12-2012, 53, 01-01-2008, 31-12-2012, 11, 01-01-2013, 12, 01-01-2013, 13, 01-01-2013, 14, 01-01-2013, 15, 01-01-2013, 16, 01-01-2013, 18, 01-01-2013, 21, 01-01-2013, 27, 01-01-2013, 28, 01-01-2013, 31, 01-01-2013, 32, 01-01-2013, 37, 01-01-2013, 38, 01-01-2013, 41, 01-01-2013, 42, 01-01-2013, 47, 01-01-2013, 48, 01-01-2013, 51, 01-01-2013, 52, 01-01-2013, 57, 01-01-2013, 58, 01-01-2013, 61, 01-01-2013, 62, 01-01-2013, 71, 01-01-2013, 72, 01-01-2013, 74, 01-01-2013, 75, 01-01-2013, 76, 01-01-2013, 77, 01-01-2013, 79, 01-01-2013, 81, 01-01-2013, 89, 01-01-2013, 91, 01-01-2013

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-funktionskode

      Beskæftigede personer (RAS)

      Beskrivelse, Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november måned. RAS følger de internationale retningslinjer for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fra International Labour Organisation (ILO). ILO's retningslinjer er primært rettet mod interviewbaserede opgørelser (arbejdskraftundersøgelserne), hvor personen selv afgiver information om tilknytningen til arbejdsmarkedet. RAS er baseret på registerinformation, og kravene fra ILO er derfor operationaliseret til brug på et registerbaseret materiale. , RAS bliver udarbejdet én gang årligt og blev udarbejdet for første gang i 1981 (vedrørte befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november 1980). I opgørelserne af tilknytningen til arbejdsmarkedet ultimo november 1980-2007 var populationen befolkningen pr. 1. januar året efter. I den periode blev statistikken dateret efter tidspunktet for opgørelsen af befolkningen. Opgørelsen ultimo november 1980 er derfor dateret 1981. , I foråret 2015 blev arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) nyt datagrundlag for RAS. Startåret for AMR er 2008, og RAS blev derfor revideret tilbage til 2008. AMR er en forløbsbaseret statistik, og det har muliggjort, at populationen (dvs. den befolkning, som indgår i RAS) nu er befolkningen ultimo november. Hermed er der skabt overensstemmelse mellem referencetidspunkterne for befolkningen (og dens baggrundsoplysninger) og tilknytningen til arbejdsmarkedet for befolkningen. Efter overgangen til AMR som datagrundlag dateres RAS derfor efter referencetidspunktet ultimo november., AMR er resultatet af et treårigt udviklingsprojekt. I AMR integreres de relevante kilder til belysning af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Det har resulteret i et forløbsbaseret statistiksystem, som er kendetegnet ved, at den enkelte person kan være i flere forskellige arbejdsmarkedstilstande på samme tidspunkt. I AMR er der dannet en afledt klassifikationsvariabel. Ved hjælp af denne variabel er det muligt at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet på vilkårlige tidspunkter i årets løb. Den primære tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres efter ILO's retningslinjer. Disse retningslinjer beskriver, hvordan man afgør, hvilken tilknytning til arbejdsmarkedet der er den primære. Klassifikationens navn er ICSE (International Classification of Status in Employment). I AMR er der knyttet en tilstandsgrad til alle arbejdsmarkedstilstandene, og derfor kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet også opgøres omregnet til fuldtidspersoner., AMR findes i henholdsvis en timenormeret (PSD_AMR_TN) og en ikke-timenormeret version (PSD_AMR_UN). I det timenormerede AMR opgøres arbejdsmarkedstilknytningen for den enkelte person ud fra en timenorm på 37 timer. Det betyder, at en person altid har 37 timer (evt. fordelt på forskellige socioøkonomiske kategorier) på et givet tidspunkt. Eksempelvis vil en person der arbejder 20 timer som lønmodtager og ikke laver andet, indgå med 20 timer som lønmodtager og 17 timer i den socioøkonomiske kategori "øvrige uden for arbejdsstyrken". I det ikke-timenormerede AMR kan en person have en tilknytning til arbejdsmarkedet på mere eller mindre end 37 timer. Det ikke-timenormerede AMR er datagrundlaget for RAS., Det timenormerede AMR bliver offentliggjort som en årlig statistik. Populationen er befolkningen med bopæl i Danmark. Konkret betyder det, at den enkelte person indgår i de dage i årets løb, hvor personen har bopæl i Danmark. I AMR's datagrundlag (både PSD_AMR_TN OG PSD_AMR_UN) indgår dog også arbejdsmarkedstilstande for lønmodtagere med bopæl uden for Danmark. , Den mest centrale variabel i AMR og RAS er variablen "socioøkonomisk status" (SOCSTIL_KODE før november 2008 og SOC_STATUS_KODE fra november 2008). Via denne variabel kan befolkningen opdeles i tre hovedgrupper, henholdsvis beskæftigede, arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken. I henhold til ILO-retningslinjerne skal beskæftigelse prioriteres højere end alle andre aktiviteter, når man afgør den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder i praksis, at når en person har mindst en times betalt beskæftigelse, prioriteres det højere end alle andre aktiviteter, personen måtte have samtidig. Endvidere prioriteres arbejdsløshed højere end andre aktiviteter uden for arbejdsstyrken, som personen måtte have samtidigt., I AMR og RAS er de beskæftigede enten lønmodtagere, selvstændige eller medarbejdende ægtefæller. Personer uden for arbejdsstyrken består af en række forskellige socioøkonomiske grupper hvor de største er folkepensionister, personer under uddannelse, børn og unge og førtidspensionister, Databrud, PSD_RAS, PSD_AMR_UN og PSD_AMR_TN indeholder data for 2008-2014 og der er ikke databrud i tidsserien. Data i PSD_RAS er baseret på et udtræk fra PSD_AMR_UN. , Ved offentliggørelserne af RAS i årene 2010-2014 (hvor opgørelserne for november 2008-november 2012 blev offentliggjort) var RAS ikke baseret på PSD_AMR_UN. Efter et RAS overgik til at anvende AMR som datagrundlag blev de tidligere udgivne år for perioden november 2008-november 2012 revideret. , Der er databrud mellem PSD_RAS og PSD_RAS_2004_2007. Før 2007 var datagrundlaget for lønmodtagerne ikke eIndkomstregistret, men det centrale oplysningsseddelregister. Det centrale oplysningsseddelregister var dannet på baggrund af årlige indberetninger fra arbejdsgiverne til SKAT. På oplysningssedlen kunne arbejdsgiveren angive, om lønmodtageren var beskæftiget hele året eller, hvis det ikke var tilfældet, angive fra- og til-dato for ansættelsesforholdets varighed. Når lønmodtageren havde været beskæftiget i flere perioder i årets løb, skulle arbejdsgiveren blot angive, hvorvidt lønmodtageren var ansat ultimo november. Formodningen er, at arbejdsgiverne har brugt helårsmarkeringen i for mange tilfælde, hvilket har resulteret i et for højt beskæftigelsesniveau. Samlet set vurderes det, at der er et nedadgående niveauskift i beskæftigelsen på ca. 50.000 personer mellem november 2007 og november 2008 som følge af overgangen til eIndkomstregistret som datakilde til lønmodtagerbeskæftigelsen. , Endvidere er der følgende ændringer: , - Fra 2008 består de arbejdsløse af de bruttoledige, hvor de tidligere bestod af de nettoledige. , - Residualgruppen "øvrige uden for arbejdsstyrken" er blevet reduceret betydeligt fra 2008., - Populationen i RAS er fra 2008 personer med bopæl i Danmark ultimo november, mens den før 2008 var personer med bopæl i Danmark d. 1. januar året efter. Dette har også medført en ændret datering af statistikken, som fra 2008 dateres efter referencetidspunktet ultimo november, mens den før 2008 var dateret efter tidspunktet for populationsopgørelsen, dvs. pr. 1. januar året efter. , - Fra 2008 trækkes befolkningen på et senere tidspunkt, hvilket betyder at den er mere retvisende, idet en del udvandringer (som ofte indberettes relativt sent) når at komme med., Mere information om RAS kan ses i statistikdokumentationen:, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/registerbaseret-arbejdsstyrkestatistik, Mere information om AMR kan ses i statistikdokumentationen:, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdsmarkedsregnskab, Bilag, Registerbaseret_arbejdsstyrkestatistik-dokumentation.pdf, Databrud, Variable, ARB_HOVED_BRA_DB07, Branchekode, BRANCHE_KODE, Branchekode for arbejdesstedet, FRAVAER_BESK_KODE, Midlertidigt fraværende fra beskæftigelse, HELTID_32_KODE, Heltid eller deltidsbeskæftiget, HELTID_DELTID_KODE, heltid eller deltid (arbejdsomfang/potentielt arbejdsomfang), STOETTE_BESK_KODE, Støttet beskæftigelse

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigede-personer--ras-

      Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)

      Beskrivelse, Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november måned. RAS følger de internationale retningslinjer for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fra International Labour Organisation (ILO). ILO's retningslinjer er primært rettet mod interviewbaserede opgørelser (arbejdskraftundersøgelserne), hvor personen selv afgiver information om tilknytningen til arbejdsmarkedet. RAS er baseret på registerinformation, og kravene fra ILO er derfor operationaliseret til brug på et registerbaseret materiale. , RAS bliver udarbejdet én gang årligt og blev udarbejdet for første gang i 1981 (vedrørte befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november 1980). I opgørelserne af tilknytningen til arbejdsmarkedet ultimo november 1980-2007 var populationen befolkningen pr. 1. januar året efter. I den periode blev statistikken dateret efter tidspunktet for opgørelsen af befolkningen. Opgørelsen ultimo november 1980 er derfor dateret 1981. , I foråret 2015 blev arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) nyt datagrundlag for RAS. Startåret for AMR er 2008, og RAS blev derfor revideret tilbage til 2008. AMR er en forløbsbaseret statistik, og det har muliggjort, at populationen (dvs. den befolkning, som indgår i RAS) nu er befolkningen ultimo november. Hermed er der skabt overensstemmelse mellem referencetidspunkterne for befolkningen (og dens baggrundsoplysninger) og tilknytningen til arbejdsmarkedet for befolkningen. Efter overgangen til AMR som datagrundlag dateres RAS derfor efter referencetidspunktet ultimo november., AMR er resultatet af et treårigt udviklingsprojekt. I AMR integreres de relevante kilder til belysning af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Det har resulteret i et forløbsbaseret statistiksystem, som er kendetegnet ved, at den enkelte person kan være i flere forskellige arbejdsmarkedstilstande på samme tidspunkt. I AMR er der dannet en afledt klassifikationsvariabel. Ved hjælp af denne variabel er det muligt at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet på vilkårlige tidspunkter i årets løb. Den primære tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres efter ILO's retningslinjer. Disse retningslinjer beskriver, hvordan man afgør, hvilken tilknytning til arbejdsmarkedet der er den primære. Klassifikationens navn er ICSE (International Classification of Status in Employment). I AMR er der knyttet en tilstandsgrad til alle arbejdsmarkedstilstandene, og derfor kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet også opgøres omregnet til fuldtidspersoner., AMR findes i henholdsvis en timenormeret (PSD_AMR_TN) og en ikke-timenormeret version (PSD_AMR_UN). I det timenormerede AMR opgøres arbejdsmarkedstilknytningen for den enkelte person ud fra en timenorm på 37 timer. Det betyder, at en person altid har 37 timer (evt. fordelt på forskellige socioøkonomiske kategorier) på et givet tidspunkt. Eksempelvis vil en person der arbejder 20 timer som lønmodtager og ikke laver andet, indgå med 20 timer som lønmodtager og 17 timer i den socioøkonomiske kategori "øvrige uden for arbejdsstyrken". I det ikke-timenormerede AMR kan en person have en tilknytning til arbejdsmarkedet på mere eller mindre end 37 timer. Det ikke-timenormerede AMR er datagrundlaget for RAS., Det timenormerede AMR bliver offentliggjort som en årlig statistik. Populationen er befolkningen med bopæl i Danmark. Konkret betyder det, at den enkelte person indgår i de dage i årets løb, hvor personen har bopæl i Danmark. I AMR's datagrundlag (både PSD_AMR_TN OG PSD_AMR_UN) indgår dog også arbejdsmarkedstilstande for lønmodtagere med bopæl uden for Danmark., Den mest centrale variabel i AMR og RAS er variablen "socioøkonomisk status" (SOCSTIL_KODE før november 2008 og SOC_STATUS_KODE fra november 2008). Via denne variabel kan befolkningen opdeles i tre hovedgrupper, henholdsvis beskæftigede, arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken. I henhold til ILO-retningslinjerne skal beskæftigelse prioriteres højere end alle andre aktiviteter, når man afgør den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder i praksis, at når en person har mindst en times betalt beskæftigelse, prioriteres det højere end alle andre aktiviteter, personen måtte have samtidig. Endvidere prioriteres arbejdsløshed højere end andre aktiviteter uden for arbejdsstyrken, som personen måtte have samtidigt., I AMR og RAS er de beskæftigede enten lønmodtagere, selvstændige eller medarbejdende ægtefæller. Personer uden for arbejdsstyrken består af en række forskellige socioøkonomiske grupper hvor de største er folkepensionister, personer under uddannelse, børn og unge og førtidspensionister, Databrud, PSD_RAS, PSD_AMR_UN og PSD_AMR_TN indeholder data for 2008-2014 og der er ikke databrud i tidsserien. Data i PSD_RAS er baseret på et udtræk fra PSD_AMR_UN. , Ved offentliggørelserne af RAS i årene 2010-2014 (hvor opgørelserne for november 2008-november 2012 blev offentliggjort) var RAS ikke baseret på PSD_AMR_UN. Efter et RAS overgik til at anvende AMR som datagrundlag blev de tidligere udgivne år for perioden november 2008-november 2012 revideret. , Der er databrud mellem PSD_RAS og PSD_RAS_2004_2007. Før 2007 var datagrundlaget for lønmodtagerne ikke eIndkomstregistret, men det centrale oplysningsseddelregister. Det centrale oplysningsseddelregister var dannet på baggrund af årlige indberetninger fra arbejdsgiverne til SKAT. På oplysningssedlen kunne arbejdsgiveren angive, om lønmodtageren var beskæftiget hele året eller, hvis det ikke var tilfældet, angive fra- og til-dato for ansættelsesforholdets varighed. Når lønmodtageren havde været beskæftiget i flere perioder i årets løb, skulle arbejdsgiveren blot angive, hvorvidt lønmodtageren var ansat ultimo november. Formodningen er, at arbejdsgiverne har brugt helårsmarkeringen i for mange tilfælde, hvilket har resulteret i et for højt beskæftigelsesniveau. Samlet set vurderes det, at der er et nedadgående niveauskift i beskæftigelsen på ca. 50.000 personer mellem november 2007 og november 2008 som følge af overgangen til eIndkomstregistret som datakilde til lønmodtagerbeskæftigelsen. , Endvidere er der følgende ændringer: , Fra 2008 består de arbejdsløse af de bruttoledige, hvor de tidligere bestod af de nettoledige. , Residualgruppen "øvrige uden for arbejdsstyrken" er blevet reduceret betydeligt fra 2008., Populationen i RAS er fra 2008 personer med bopæl i Danmark ultimo november, mens den før 2008 var personer med bopæl i Danmark d. 1. januar året efter. Dette har også medført en ændret datering af statistikken, som fra 2008 dateres efter referencetidspunktet ultimo november, mens den før 2008 var dateret efter tidspunktet for populationsopgørelsen, dvs. pr. 1. januar året efter. , Fra 2008 trækkes befolkningen på et senere tidspunkt, hvilket betyder at den er mere retvisende, idet en del udvandringer (som ofte indberettes relativt sent) når at komme med., Mere information om RAS kan ses i statistikdokumentationen:, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/registerbaseret-arbejdsstyrkestatistik, Mere information om AMR kan ses i statistikdokumentationen:, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdsmarkedsregnskab, Bilag, Databrud, Variable, ARBSTIL, Arbejdsstilling, NOVPRIO, Novemberprioritering, NYARB, Ny arbejdsstilling, PRIMAER_STATUS_KODE, Kode for primær tilknytning til arbejdsmarkedet, SOC_STATUS_KODE, Socioøkonomisk status, SOCSTIL_KODE, Socioøkonomisk status, TILSTAND_GRAD_AMR, Tilstandsgrad for arbejdsmarkedstilstanden, TILSTAND_KODE_AMR, Tilstandskode i AMR

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/befolkningens-tilknytning-til-arbejdsmarkedet--ras-

      Ejendomssalg

      Beskrivelse, Formålet med ejendomssalgsstatistikken er at belyse udviklingen i antal, omsætning og priser på fast ejendom. Statistikken offentliggøres månedligt, kvartalsvist og årligt og benyttes primært til vurderinger af den økonomiske konjunkturudvikling. Statistikken efterspørges bredt af finanssektoren, politikere og nyhedsmedier., Der offentliggøres prisindeks for 9 ejendomskategorier i Statistikbanken samt prisindeks for yderligere 5 ejendomskategorier i Betalingsdatabanken. Der offentliggøres ikke et samlet prisindeks for alle ejendomskategorier. Statistikken er baseret på oplysninger fra det elektroniske tinglysningssystem. I den månedlige statistik offentliggøres kun tal for salg i almindelig fri handel. I den kvartalsvise og årlige statistik offentliggøres tal for salg i almindelig fri handel, familieoverdragelse og anden overdragelse., I forbindelse med tinglysningen af handel med fast ejendom oversendes oplysninger fra det elektroniske skøde i det elektroniske tinglysningssystem til SKAT. Siden 2012 modtager Danmarks Statistik på ugebasis en kopi af disse oplysninger fra SKAT med oplysninger om de enkelte tinglyste handler. Data kommer således fra et administrativt register. Før 2012 modtog Danmarks Statistik ligeledes oplysninger om de enkelte tinglyste handler fra SKAT, dog kun på kvartalsbasis. Samtidigt lå opsætningen af beregnede variable (STYPE og PRIS_BEREGN_KD) hos SKAT indtil 2012. Siden 2012 genereres disse variable på baggrund af andre variable hos Danmarks Statistik efter de samme principper som hidtil. , De data der er tilgængelige i Forskningsservice opdateres én gang årligt i forbindelse med offentliggørelsen af årstallene i ejendomssalgsstatistikken, hvilket typisk sker i marts måned år t + 2. Registreret findes fra og med år 1992 og er stadig aktivt., Populationen omfatter som udgangspunkt alle tinglyste handler af fast ejendom, dog kan nogle hemmeligholdte handler før introduktionen af digital tinglysning mangle, hvorfor dækningsgraden er forskellig over tid - se mere under afsnittet om digital tinglysning. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Vedrørende datasæt der udleveres i Forskningsservice, Da den samme ejendom kan handles flere gange over tid, skal der skelnes mellem hvad der er en "ejendom" og hvad der er et "salg af en ejendom". De to definitioner er vist nedenfor:, Ejendomsdefinition:, KOM_KD (kommunekode), EJD_NR (ejendomsnummer), For eksempel KOM_KD = 101 og EJD_NR = xxxxxx er en unik ejendom., Ejendomssalgsdefinition:, KOM_KD, EJD_NR, KONT_OMREGN_DATO (kontantomregningsdato), SALG_LB_NR (salgsløbenummer) , For eksempel KOM_KD = 101, EJD_NR = xxxxxx, KONT_OMREGN_DATO = 20101021 og SALG_LB_NR = 1 er et unikt ejendomssalg., I datasættet kan den samme ejendomshandel optræde flere gange, typisk med forskellige ejendomsvurderingsår (AAR_VURD), og dermed forskellige ejendomsvurderinger. Dette skyldes, at prisindekset beregnes på baggrund af forholdet mellem KOEBESUM (købesumbeløb) og EJD_VAERDI (ejendomsværdi) også kaldet afstandsprocenten og ved skift af ejendomsvurdering har man brug for et overlap med perioden før, for at kunne beregne prisindekset (for yderligere informationer om beregningen af prisindeks henvises til vedhæftede notat "Beregning af prisindeks for ejendomssalg"). Disse overlap er ikke konsekvent bevaret i datasættet, hvorfor det ikke er muligt at genskabe prisindeksene i Statistikbanken ud fra datasættet. , AAR_VURD (vurderingsår) blev først indført i datasættet i 2013 og angiver hvilket vurderingsår EJD_VAERDI, GRUNDVAERDI og VURD_BENYT_KD knytter sig til. I årene 1998, 1999, 2000, 2002 og 2003 optræder den samme ejendomshandel med forskellige EJD_VAERDI og GRUNDVAERDI uden angivelse af vurderingsår (AAR_VURD). Dette gælder ikke for de øvrige år., EJD_VAERDI og GRUNDVAERDI er i datasættet opgjort på salgstidspunktet og ikke vurderingstidspunktet for ejendomshandlen. Typisk svarer EJD_VAERDI og GRUNDVAERDI opgjort på salgstidspunktet til værdien opgjort på vurderingstidspunktet, men der kan forekomme forskelle, fx ved omvurderinger. , I Statistikbanken er anvendt følgende vurderingsår:, Ejendomshandel Vurderingsår, 1992 1992, 1993 1992, 1994 1992, 1995 1992, 1996 1996, 1997 1996, 1998 1998, 1999 1998, 2000 2000, 2001 2001, 2002 2002, 2003 2002, 2004 2003, 2005 2004, 2006 2006, 2007 2006, 2008 2008, 2009 2009, 2010 2010, 2011 2010, 2012 2011, 2013 2012, 2014 2013, 2015 2014, 2016 2015, 2017 2016, 2018 2017, 2019 2018, Det kan forekomme, at en ejendomshandel først tinglyses meget sent efter den er blevet solgt og at den derfor ikke når at komme med i den endelige opgørelse i Statistikbanken. I datasættet findes der lidt flere ejendomshandler end i forhold til opgørelsen i Statistikbanken, hvilket også skyldes, at såkaldte bunkesalg af ejerlejligheder og grunde ikke opgøres i Statistikbanken. Variablen SKAT_MODTAG_DATO (YYYYWW) kan bruges til at fjerne ejendomshandler, der er modtaget efter et bestemt ugenummer i et givet år., Afgrænsning af data til graf og tabel, Data til figurerne er blevet afgrænset således, at hver ejendomshandel kun indgår én gang. I tilfælde af dubletter, er den ejendomshandel med den nyeste (højeste) KOERSEL_DATO (kørselsdato) bibeholdt. Antallet af unikke ejendomshandler er vist i tabellen nedenfor:, År for ejendomshandel Antal ejendomshandler, 1992 115.240, 1993 112.050, 1994 121.808, 1995 127.767, 1996 132.496, 1997 135.463, 1998 133.457, 1999 130.203, 2000 123.776, 2001 119.464, 2002 125.383, 2003 131.036, 2004 149.512, 2005 160.225, 2006 140.114, 2007 131.388, 2008 101.647, 2009 81.903, 2010 108.500, 2011 87.873, 2012 86.675, 2013 86.194, 2014 95.664, 2015 112.728, 2016 112.796, 2017 124.041, 2018 121.912, 2019 127.336, Kommunalreform, For perioden 2006 og frem er KOM_KD og EJD_NR baseret på den nuværende kommunalreform, der blev indført 1. januar 2007. Ejendomssalgsstatistikken følger dermed ikke kommunalreformens kodning som den foregår i andre ejendomsfiler i 2006, hvilket skyldes at man har tilbageregnet kommunalreformen med et år for at kunne beregne udviklingen for 2006 til 2007 baseret på den nye kommunalreform., For perioden 1992-2005 er variablene KOM_KD og EJD_NR baseret på den gamle kommunalreform, der blev indført 1. april 1974. , For en unik identifikation af ejendomsnumre og kommunenumre henover kommunalreformen i 2007 henvises til en nøgle for ejendomsnumre før og efter kommunalreformen, som er tilgængelig via Forskningsservice. Det bemærkes, at der sker skift i ejendomsnumrene hele tiden og ikke kun nødvendigvis i forbindelse med en kommunalreform. En unik identifikation af en ejendom hen over tid har ikke betydning for udarbejdelsen af Ejendomssalgsstatistikken, da man ikke benytter sig af matchede produkter, sådan som man gør i et traditionelt prisindeks som eksempelvis Forbrugerprisindekset. En unik identifikation af en ejendom hen over tid ligger derfor uden for rammerne af Ejendomssalgsstatistikken., For yderligere oplysninger henvises til Statistikdokumentationen for Ejendomssalg:, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ejendomssalg, Digital tinglysning, Det digitale tinglysningssystem blev indført 8. september 2009 og har muliggjort en hyppigere dataindsamling. Tidligere modtog Danmarks Statistik data om de tinglyste ejendomshandler på kvartalsbasis fra SKAT, men fra og med 2011 sker dataindsamlingen på en ugentlig basis. Dette har muliggjort, at Danmarks Statistik siden 2011 kan offentliggøre månedlig ejendomssalsstatistik. Denne serie starter i januar 2006., Det bemærkes, at tinglysningsdatoen (dato for hvornår adgangen er tinglyst, som angivet i tingbogen over fast ejendom) ikke anvendes i ejendomssalgsstatistikken, hvorfor SKAT og Danmarks Statistik ikke har fundet denne dato interessant i ejendomssalgsregistret. Det er købsaftaledatoen (SLUTSEDDEL_DATO), der anvendes som periodisering i statistikken., Før den 13. januar 2010 var salgspriserne ikke fuldt offentlige se eventuelt hjemmesiden "https://boligejer.dk/om-offentlige-salgspriser". Man kunne angive i skødet, at købesummen ikke ønskedes offentliggjort. Mange advokater gjorde dette som standard for at beskytte køber mod offentliggørelse af salgspriser over for tredjepartssteder (fx Statstidende og ugebreve) - det har dog altid været muligt, at se købesummen på tinglysningskontoret. Nogle af disse ejendomshandler mangler i ejendomssalgsstatistikken. Det vides ikke hvor stor en andel af samtlige ejendomshandler, der mangler. Efter introduktionen af digital tinglysning er alle salgspriser fuldt tilgængelige og der er ingen mulighed for at frabede sig visning af salgspriser for en ejendom. Muligheden for at vælge, at købesummen ikke må offentliggøres, knyttede sig alene til en gammel ordning. , Læs om usikkerhed i Ejendomssalgsstatistikken i Statistikdokumentationens kapitel 5. Se link ovenfor., Bilag, Beregning af prisindeks for ejendomssalg, Variable, AKTIV_PASSIV_KD, Aktiv passiv kode, DELSALG, Delsalg, EJERFORH_EFTER_SALG, Ejerforholdskode efter salg, EJERFORH_FOR_SALG, Ejerforholdskode før salg, FRIHED_KD, Frihedskode for ejerlejligheder, GRUNDVAERDI, Grundværdi, KOEBESUM, Købesumsbeløb, KONT_OMREGN_DATO, Kontantomregningsdato, OVERDRAG_KD, Overdragelseskode, OVERTAG_DATO, Overtagelsesdato, PRIS_BEREGN_KD, Prisberegningskode, SALG_FLERE_EJD, Salg af flere ejendomme, SALG_TYPE, Salgstype, SKOEDE_DATO, Skødedato, SLUTSEDDEL_DATO, Slutseddeldato

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg

      KON_AFGTYPKO

      Navn, KON_AFGTYPKO , Beskrivende navn, Afgørelsens el. sanktionens type (RP) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Sanktion eller andet ved strafferetlig afgørelse af lovovertrædelse , Detaljeret beskrivelse, Afgørelser hvor flere forhold er afgjort under ét kaldes sagskomplekser. I et sagskompleks udpeger Rigspolitiet et hovedforhold (som regel det, der forventes at udløse den højeste straf), mens de øvrige forhold opfattes som bisigtelser eller konfererede sager. Afgørelser i sagskomplekser træffes på basis af samtlige forhold der indgår i sagskomplekset. , I hovedparten af tilfældene vil der være tale om én samlet afgørelse, hvorfor afgørelsestypen er ens for alle de indgående forhold, dvs. KON_AFGTYPKO er identisk med afgørelsestypen for hovedforholdet (AFG_AFGTYPKO). Der er årligt mellem 10 pct. og 30 pct. af de konfererede sager, hvor KON_AFGTYPKO og AFG_AFGTYPKO er forskellig. De hyppigst forekommende tilfælde, hvor der er forskel mellem AFG_AFGTYPKO og KON_AFGTYPKO, er dels sager, hvor der er en fældende afgørelse, men der kan være fx frifindelse eller påtaleopgivelse i nogle af bisigtelserne, dels nogle færdselslovssager, hvor der er bøde i et forhold og en frakendelse i et andet., Til og med 2006 er konfererede sager med uoplyst KON_AFGTYPKO slettet fra registret. Fra og med 2007 er de medtaget. De pågældende konfererede sager har ligeledes uoplyst KON_GER7 (gerningskode). Det drejer sig om sigtelser i sager, som er færdigefterforskede, og som vides at blive til biforhold (konfererede sager), når de er afgjort. De vil være med på et nyt udtræk med oplyst KON_AFGTYPKO og KON_GER7, når hovedsagen er afgjort., Bødeforlæg:, Den kraftige stigning i bødeforlæg fra 2003 til 2005 vedrører primært flere afgørelser vedr. overtrædelse af færdselsloven. Det skal ses i sammenhæng med indførelse af automatisk trafikkontrol i perioden 2001-2003 og med indførelsen af klippekortordningen pr. 1. september 2005., Bøde og kørselsforbud:, Ved lov nr. 498 af 7. juni 2001 indførtes ordningen om kørselsforbud. Ved ordningen forstås en særlig foranstaltning i form af et kørselsforbud kombineret med krav om gennemførelse af fornyet, særlig køreundervisning. Dette kørselsforbud udløses, når der foreligger grovere færdselsforseelser, begået inden for de tre første år efter førstegangserhvervelse af førerretten. KON_AFGTYPKO = 13 og 20 omfatter afgørelser, der indebærer kørselsforbud., Bøde og frakendelse af retten til at føre lille knallert:, Den 19. januar 2013 trådte en ny kørekortbekendtgørelse i kraft, hvilket bl.a. betød, at det fremover kræver kørekort for at køre på lille knallert. KON_AFGTYPKO = 16 og 17 omfatter afgørelser, der indebærer frakendelse af retten til af føre lille knallert., Tiltalefrafald:, Med lov nr. 385 af 20. maj 1992 om ændring af retsplejeloven blev der gennemført en gennemgribende revision af anklagemyndighedens struktur. Før lovændringen var påtalekompetencen delt mellem statsadvokaten og politimesteren. Efter lovændringen blev hovedreglen, at påtalekompetencen som udgangspunkt henhørte under politimesteren (nu politidirektøren). Reglerne vedr. tiltalefrafald var før lovændringen i 1992 beskrevet i retsplejelovens § 723 og efter ændringen i § 722. KON_AFGTYPKO = 62-68, 71 og 73 skal derfor ses som afløser for KON_AFGTYPKO = 22-28, 33, 42-48, 50-51, 61, 91-99., Påtale opgivet:, Reglerne om påtaleopgivelse blev efter lovændringen i 1992 placeret i en særlig paragraf (§ 721), hvor de tidligere var en indbygget del af § 723. KON_AFGTYPKO = 69 skal derfor ses som en afløser af KON_AFGTYPKO = 29 og 49., Påtale opgivet, Retsplejeloven § 721, stk. 1, nr. 3:, Afgørelser, hvor påtale er opgivet i henhold til retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 3, er ikke medtaget i registret. Det gælder dog ikke for årene 1997 og 1998, hvor de optræder med KON_AFGTYPKO =72., Tiltale undladt:, I henhold til retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 1 kan tiltale undlades i tilfælde, hvor lovovertrædelsen ikke kan medføre højere staf end bøde, og lovovertrædelsen er af ringe strafværdighed. Undladelse af tiltale kan være fulgt af en advarsel, der tilføjes retsbogen. Denne regel om tiltaleundladelse var før lovændringen omfattet af retsplejelovens § 723. KON_AFGTYPKO = 76-79 skal derfor ses som en afløser af KON_AFGTYPKO =36-39., Ungdomskontrakt (KON_AFGTYPKO = 41, 62, 63):, I begyndelsen af 1990'erne blev ungdomskontrakter indført som forsøgsordning for unge lovovertrædere i dele af landet. Den unge skulle forpligte sig til at deltage i bestemte aktiviteter, fx i en klub eller forening, som betingelse for et tiltalefrafald. Afgørelser med KON_AFGTYPKO =41 i årene 1991-1993 må antages at dække denne forsøgsordning. , I 1998 blev ordningen gjort permanent og landsdækkende. Den omfatter især sager om berigelseskriminalitet, hvor bøde ikke er tilstrækkelig. Kontrakten kan omfatte foranstaltninger efter lov om social service og skal indeholde en plan for den samlede indsats over for den unge. Foranstaltninger fastsættes som vilkår for et tiltalefrafald., Ungdomskontrakt i henhold til retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 2 er indeholdt i KON_AFGTYPKO = 62. En præcis udskillelse af ungdomskontrakterne fra kode 62 er ikke mulig for de konfererede sager. Det skyldes, at det kræver inddragelse af anden strafkode (jf. beskrivelsen af AFG_AFGTYP3), som ikke indberettes for de konfererede sager., Ungdomskontrakt i henhold til retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 3 er indeholdt i KON_AFGTYPKO = 63. En præcis udskillelse af ungdomskontrakterne fra kode 63 er ikke mulig for de konfererede sager. Det skyldes, at det kræver inddragelse af AFG_ANDSTRKO (anden strafkode), som ikke indberettes for de konfererede sager. Se beskrivelsen af AFG_AFGTYP3)., Andet:, Fra og med 2011 er KON_AFGTYPKO = 40 (Andet) medtaget i registret., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Konfererede sager (afgjorte bisager) i løbet af tællingsåret, Konfererede sager (afgjorte bisager) i løbet af tællingsåret, Værdisæt, D281700.TXT_AFGTYPKO - Afgørelsens eller sanktionens type (RP), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 11, 12, 13, 15, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 33, 36, 37, 38, 39, 40, 41, 42, 43, 44, 45, 46, 47, 48, 49, 50, 51, 52, 53, 61, 62, 63, 64, 65, 66, 67, 68, 69, 71, 72, 73, 74, 75, 76, 77, 78, 79, 81, 82, 83, 84, 86, 87, 88, 91, 92, 93, 94, 95, 96, 97, 98, 99, 101, 104, 110, 118, 121, 10, 30, 31, 35, 34, 16, 17, 14, 18, 100, 70, 200, 201, 202, 80, 60, 89, 90

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---konfererede-sager/kon-afgtypko

      BESKST13

      Navn, BESKST13 , Beskrivende navn, Kode for personens væsentligste indkomstkilde (INDKOMST/AKM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1991, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beskst13 er kode for personens væsentligste indkomstkilde eller beskæftigelse i indkomståret, og er en hjælpevariabel til dannelse af den socioøkonomiske klassifikation PRE_SOCIO og (SOCIO13). , Detaljeret beskrivelse, Nedenfor er beskrevet hovedforløbet i dannelsen af BESKST13-kodeværdien. Der er nogle personer, som falder uden for dette hovedforløb. Disse personers BESKST13-kodeværdi fastlægges i en række særskilte procedurer, jf. vedlagte bilag, "BESKST13.pdf", som viser hele dannelsen af BESKST13., Hovedforløb i fastlæggelsen af koder i BESKST13 foregår i følgende prioriteringsrækkefølge, hvor første tal nedenfor er BESKST13-kodeværdien:, 9: Efterlønsmodtager er karakteriseret ved: efterløn større end erhvervsindkomst + folke- og førtidspension + arbejdsløsheds- og sygedagpenge., 10: Arbejdsløs er karakteriseret ved: er arbejdsløs mindst halvdelen af året (nettoledige). Personer, der deltager i aktivering mv. indgår kun med de overskydende timer i opgørelserne af den rene nettoledighed. De timer personen er aktiveret mv. indgår til gengæld i den registrerede bruttoledighed. Kontanthjælpsmodtagere indgår i netto-/bruttoledighed, hvis de har en visitationskategori, som angiver at pågældende er jobparat og dermed ledig., 8: Øvrige ude af erhverv (heraf mange børn) er karakteriseret ved: Ingen dominerende indkomst og (kontanthjælpsydelser er større end erhvervs-indkomst + dagpenge + folke-og førtidspension) og kontanthjælpsydelser er mindre end grundbeløb. (I 2005 er grundbeløbet på 49.138 kr.; det reguleres med forbrugerprisindekset)., 12: Kontanthjælpsmodtager er karakteriseret ved: (kontanthjælpsydelser er større end erhvervsindkomst + dagpenge) og (kontanthjælpsydelser er større end grundbeløb)., 1: Selvstændig er karakteriseret ved: personen er eneejer af en virksomhed og overskuddet i virksomheden er større end løn + folke- eller førtidspension., 2: Medarbejdende ægtefælle er karakteriseret ved: indkomst som medarbejdende ægtefælle er større end løn., 3: Lønmodtager med selvstændig virksomhed er karakteriseret ved: personen er eneejer af virksomhed og (overskud af selvstændig virksomhed er mindre end løn + folke- og førtidspension) og (personen er fuldtidsbeskæftiget lønmodtager, dvs. indbetaler fuldt ATP-bidrag(før 2008)/(fra 2008) har mindst 1400 løntimer og dermed mindst 27 timer pr. uge hele året., 6: Pensionist med selvstændig virksomhed er karakteriseret ved: personen er eneejer af virksomhed, folke- og førtidspension er større end overskud af virksomhed, folke- og førtidspension er større end nul og personen er ikke fuld-tidslønmodtager (dvs. har ikke indbetalt fuldt ATP-bidrag(før 2008)/(fra 2008) har under 1400 løntimer, og dermed under 27 timer pr. uge eller er kun lønmodtager en del af året)., 4: Lønmodtager er karakteriseret ved: personen har ikke selvstændig virksomhed og årslønnen er over grundbeløb (i 2005 er grundbeløbet på 49.138 kr.; det reguleres med forbrugerprisindekset) og lønnen er større end folke- eller førtidspension., 7: Pensionist, er karakteriseret ved: er ikke eneejer af virksomhed og eventuel lønindkomst er under grundbeløb eller evt. løn er mindre end folke- og førtidspension., 5: Lønmodtager med understøttelse er karakteriseret ved: er lønmodtager, har ikke selvstændig virksomhed og lønnen er under grundbeløb, personen er ikke pensionist og løn + arbejdsløshedsunderstøttelse er over grundbeløb, og lønnen er større end dagpenge mv., 11: Sygedagpenge, orlov, uddannelsesgodtgørelse mv. er karakteriseret ved: har ikke selvstændig virksomhed og lønnen er under grundbeløb, personen er ikke pensionist og løn + dagpenge mv. er over grundbeløb, og dagpenge mv. er større end løn. Uddannelsesgodtgørelse mv. er udbetalinger fra A-kasser under aktivering/kursusforløb og under 6 ugers selvvalgt uddannelse. , FORSKEL på BESKST13 og BESKST02, Variablen BESKST13 dannes ud fra samme principper som variablen BESKST02, med få undtagelser:, - Selvstændigt erhvervsdrivendes indkomst er netto for kapitalindkomster (hvor der i BESKST02 er regnet med overskud før renteudgifter og indtægter). (Ca. 8.000 personer i 2012 skifter status fra selvstændige i BESKST02 til anden kategori i BESKST13.), - Personer på ledighedsydelse (og fra 2013 uddannelsesydelse), fleksløntilskud, uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse og kontanthjælp under kommunalt ressourceforløb som hovedindkomstkilde flyttes fra gruppen øvrige ude af erhverv til kontanthjælpsmodtagere (ca. 12.000 personer i 2012)., - alle beløbssatser, som anvendes til dannelsen af BESKST13, korrigeres nu med prisudviklingen, jf. vedlagte bilag: BESKST13.pdf., Ændring over tid, I perioden 1980 til 1986 er overskud af selvstændig virksomhed opgjort før kapitalindkomster (fradrag for renteudgifter i virksomhed). Det har betydning for klassificeringsopgørelsen BESKST13. Det bevirker, at en del flere personer bliver kategoriseret som selvstændige. For 1987 er lavet en optælling på de personer, som med 1980_1986 definitionen af overskud af selvstændig virksomhed får kode selvstændig, og havde en anden kode med definitionen af overskud efter korrektion for kapitalindkomst:, Kode 3-5 lønmodtager 2.700 personer, Kode 7 øensionister4.400 personer, Kode 8 Øvrige 400 personer, Fra 2008 indgår dage på feriedagpenge ikke i opgørelsen af ledighedsgraden. Dvs., at antallet af personer der er karakteriseret som "arbejdsløs mindst halv-delen af året" (BESKST13=10) reduceres i forhold til opgørelser for årene før 2008. , Fra 2008 erstattes ATP- opgørelse med løntimer til at måle lønarbejdets omfang. , Fra 2016 baseres opgørelserne på udtræk fra Skats Slutligningsregister 7-8 mdr. efter indkomstårets afslutning mod tidligere 10-11 mdr. efter. Dog er årene 2019 og 2020 igen baseret på data 11 måneder efter indkomstårets afslutning, som følge af at regeringen udsatte fristerne for indberetning af virksomhedsover- og -underskud til Skattestyrelsen som et af tiltagene med hensyn til afbødnigen af COVID-19. For SOCIO-klassifikationen har den generelle fremrykning også især betydning for gruppen af selvstændige. I 2015 er der 7.000 personer, hvis overskud af selvstændig virksomhed ikke er indberettet primo august men primo november. Heraf er 4.000 klassificeret som selvstændige i opgørelsen baseret på november-udtrækket. Og af de 4.000 er 3.000 fuldt skattepligtige hele året (har værdien omfang=1). Nettoeffekten af statistikkens fremrykning bliver, at cirka 2.000 fuldt skattepligtige personer flyttes fra gruppen af selvstændige til Øvrige (BESKST13=8). Et mindre antal selvstændige flytter ud i andre socioøkonomiske grupper, som konsekvens af sen indberetning til SKAT., Bilag, BESKST13, Tabel, Graf, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne" under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1 og alderen ultimo året større end 14. , Værdisæt, D460202.TXT_BESKST02 - Beskæftigelsesstatus, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, Selvstændig, 02, Medarbejdende ægtefælle, 03, Lønmodtager og ejer af virksomhed, 04, Lønmodtager, 05, Lønmodtager med understøttelse, 06, Pensionist og ejer af virksomhed, 07, Pensionist, 08, Øvrige, 09, Efterlønsmodtager, 10, Arbejdsløs mindst halvdelen af året (nettoledighed), 11, Modtager af dagpenge (aktivering og lign.,sygdom, barsel og orlov), 12, Kontanthjælpsmodtager, 99, Ikke I AKM

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/beskst13

      SOCIO13

      Navn, SOCIO13 , Beskrivende navn, Socioøkonomisk klassifikation version 2013 (AKM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1991, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Den socioøkonomiske klassifikation dannes som hovedregel ud fra oplysninger om den væsentligste indkomstkilde eller beskæftigelse for personen. Ud fra indkomstkilden fastlægges, om per-sonen er selvstændig erhvervsdrivende, medarbejdende ægtefælle, lønmodtager, arbejdsløs (Nettoledige, inkl. jobparate kontanthjælpsmodtagere) eller uden for arbejdsstyrken, herunder pensionist, kontanthjælpsmodtager (inkl. kontanthjælpsmodtagere i aktivering) eller uddannelsessøgende. , SOCIO13 er dannet ud fra variablen PRE_SOCIO, og variablen PRE_SOCIO er dannet ud fra variablen BESKST13 ( se også bilaget BESKST13 under variablen BESKST13)., De selvstændigt erhvervsdrivende underopdeles efter, hvor mange ansatte de har. Lønmodtagere opdeles som hovedregel efter første ciffer i DISCO-koden for lønarbejdet., Arbejdsløse er personer, der har været registreret som nettoledige mere end halvdelen af året inklusiv jobparate kontanthjælpsmodtagere., Studerende er personer, som var studieaktive 1. oktober eller mindst 3 måneder i løbet af året og har under 950 løntimer., Senior- og tidlig pension klassificeres som kode 321 (Førtidspension)., Se også statistikbanktabellen INDKP104., Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable SOCIO13 er lig med variablen PRE_SOCIO på nær gruppen af lønmodtagere. Disse videreopdeles i SOCIO13 ud fra 1. ciffer i DISCO-koden. Opdelingen af lønmodtagere i SOCIO13 er baseret på fagklassifikationsvariablen DISCO_ALLE_INDK_13 (1991-2009) og DISCO08_ALLE_INDK_13 fra 2010. Underopdelingen af lønmodtagere fastlægges ud fra 1. ciffer i DIS-CO-klassifikationen. Ved skiftet fra DISCO_ALLE_INDK_13 før 2010 til DISCO08_ALLE_INDK_13 fra 2010 indplaceres de fleste lønmodtagere i samme SOCIO13 kategori. Størstedelen af sygeplejerskearbejdet samt alt pædagogarbejde og en del salgs- og finansieringsarbejde skifter hovedgruppe fra 3 til 2. Dette skift omfatter ca. 200.000 personer. Fra 2010 er der foretaget en række korrektioner, som afbøder de fleste ændringer i SOCIO-grupperingen som følge af ændringen i DISCO-nomenklatur, jf. bi-lag:"Socio13 ud fra DISCO-08 nomenklatur.docx". Mellem 10.000 og 30.000 personer skifter fra SOCIO02 gruppering 133 til gruppering 132 som følge af ændringen i DISCO-nomenklaturen. FORSKEL på SOCIO13 og SOCIO02 Variablen SOCIO13 dannes ud fra samme principper som variablen SOCIO02, med få undtagelser: - Selvstændigt erhvervsdrivendes indkomst er netto for kapitalindkomster (hvor der i BESKST02 er regnet med overskud før renteudgifter og indtægter). (Ca. 8.000 personer i 2012 skifter status fra selvstændige i BESKST02 til anden kategori i BESKST13.) - Personer på ledighedsydelse (og fra 2013 uddannelsesydelse), fleksløntilskud, uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse og kontanthjælp under kommunalt ressourceforløb som hovedindkomstkilde flyttes fra gruppen af øvrige ude af erhverv til kontanthjælpsmodtagere (ca. 12.000 personer i 2012). - Alle beløbssatser, som anvendes til dannelsen af SOCIO13 (se BESKST13) korrigeres nu med prisudviklingen, jf. vedlagte bilag: BESKST13.pdf. Studieaktive personer med en lønindkomst over grundbeløbet på lige under 60.000 kr. i 2012 bliver i SOCIO02 kategoriseret som lønmodtagere og ikke som studerende. Dette ændres i SOCIO13, så det nu kun er studerende med mere end 950 arbejdstimer, som bliver lønmodtagere. Dette betyder, at gruppen af studerende vokser i 2012 med op imod 116.000 personer, der før var kategoriseret som lønmodtagere. Kategorien "andre" kodeværdi 410 er karakteriseret ved: Personen ikke er under uddannelse og (kontanthjælpsydelser er større end erhvervsindkomst + dagpenge + folke-og førtidspension) og (kontanthjælpsydelser er mindre end grundbeløb). (I 2005 er grundbeløbet på 49.138 kr.; det reguleres med forbrugerprisindekset) . Dvs. at personerne er karakteriseret ved, at de har ingen eller lille tilknytning til arbejdsmarkedet (erhvervsindkomst under 58.600 kr. i 2016 priser), samt at de ikke har ret meget indkomst fra dagpenge og kontanthjælp( i 2016 priser under 58.6000 kr.), samt at de ikke er under uddannelse. Indkomster for personer/familier i kategorien SOCIO13= 410 kan ses i statistikbanktabellerne INDKP104 og INDKF104 Vælg INDKP104 eller INDKF104 og herunder vælg: - Øvrige ude af erhverv( kode 410) ) under Socioøkonomisk status - alle indkomsttyper - alle fire kategorier under enhed Ændring over tid Fra 1991 til 1993 er selvstændige ikke underopdelt efter hvor mange ansatte de har i virksomheden( de har alle kodeværdien 110) Fra 2008 indgår dage på feriedagpenge ikke i opgørelsen af ledighedsgraden. Dvs. at antallet af personer karakteriseret som "arbejdsløs mindst halvdelen af året" (SOCIO13=210) reduceres i forhold til opgørelser for årene før 2008. Fra 2008 erstattes ATP-opgørelse med løntimer til at måle lønarbejdets omfang. Fra 2011 er metode til imputering af manglende DISCO08 kode ændret. Det giver en lille ændring for ca. 3000 personer. I 2014 mangler der en del DISCO-koder på det private område (manglende op-lysning eller for dårlig kvalitet), ca. 100.000. Nogle af disse bliver imputeret ved hjælp af oplysninger fra A-kassemedlemsskab samt fra uddannelsesoplysninger koblet med branchekode for arbejdssted. Resultatet er, at 20-25.000 personer skifter socio-klassifikation fra 134 til 139 (stillingsangivelse ikke oplyst) og ca. 15.000 flytter fra klassifikation 135 til 139. Fra 2016 baseres opgørelserne normalt på udtræk fra Skats Slutligningsregister 7-8 mdr. efter indkomstårets afslutning mod tidligere 10-11 mdr. efter. Dog er årene 2019 og 2020 igen baseret på data 11 måneder efter indkomstårets afslutning, som følge af at regeringen udsatte fristerne for indberetning af virksomhedsover- og -underskud til Skattestyrelsen som et af tiltagene med hensyn til afbødnigen af COVID-19. For SOCIO-klassifikationen har den generelle fremrykning også især betydning for gruppen af selvstændige. I 2015 er der 7.000 personer, hvis overskud af selvstændig virksomhed ikke er indberettet primo august men primo november. Heraf er 4.000 klassificeret som selvstændige i opgørelsen baseret på november-udtrækket. Og af de 4.000 er 3.000 fuldt skattepligtige hele året( har værdien omfang=1).Nettoeffekten af statistikkens fremrykning bliver, at cirka 2.000 fuldt skattepligtige personer flyttes fra gruppen af selvstændige til Øvrige ude af erhverv (SOCIO13 =410). Et mindre antal selvstændige flytter ud i andre socioøkonomiske grupper, som konsekvens af sen indberetning til SKAT. I 2016 er der kommet flere indberetninger fra private arbejdsgivere vedr. arbejdsfunktion (DISCO-kode). Det har flyttet en del personer fra SOCIO-gruppe 139 til grupperne 132 til134. Indvandreres medbragte uddannelse indgår for første gang i imputeringen af manglende DISCO-koder ud fra uddannelse og branchekode. Det har også medvirket til flytningen fra SOCIO-gruppe 139 til grupperne 132 til134. Men de mange ekstra indberetninger af DISCO-koder fra private arbejdsgivere bevirker, at der samlet set imputeres færre DISCO-koder., Bilag, Graf, Tabel, Socio13_ud fra DISCO-08 nomenklatu, DISCO-NYSTGR-SOCIO13, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne" under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1 og alderen ultimo året større end 14. , Værdisæt, D460202.TXT_SOCIO13 - Sociokode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ikke i AKM, 110, Selvstændig, 111, Selvstændig, 10 eller flere ansatte, 112, Selvstændig, 5 - 9 ansatte, 113, Selvstændig, 1 - 4 ansatte, 114, Selvstændig, ingen ansatte, 120, Medarbejdende ægtefælle, 131, Lønmodtager med ledelsesarbejde, 132, Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på højeste niveau, 133, Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på mellemniveau, 134, Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på grundniveau, 135, Andre lønmodtagere, 139, Lønmodtager, stillingsangivelse ikke oplyst, 210, Arbejdsløs mindst halvdelen af året, 220, Modtager af sygedagpenge, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelser mm., 310, Under uddannelse, inkl.skoleelever min. 15 år, 321, Førtidspensionister, 322, Folkepensionister, 323, Efterlønsmodtager mv., 330, Kontanthjælpsmodtager, 410, Andre, 420, Børn under 15 år ultimo året

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/socio13

      H_TYPE

      Navn, H_TYPE , Beskrivende navn, Husstandstype , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, H_TYPE er en variabel, der knytter sig til husstanden, og som vedrører den 1. januar. Den angiver husstandstypen. H_TYPE findes for perioden 1980-2007. Fra 1986 og frem findes en tilsvarende variabel HUSTYPE. Variabelværdierne fro H_TYPE og HUSTYPE er dog forskellige., Detaljeret beskrivelse, H_TYPE, husstandstype, er en variabel, der knytter sig til husstanden, og som vedrører den 1. januar. Husstandene afgrænses som adressehusstande. En husstand omfatter alle de personer, der er CPR-tilmeldt på adressen. En husstand kan omfatte flere familier. Husstande opdeles på husstandstyper efter sammensætningen med hensyn til familier og personer. H_TYPE findes for perioden 1980-2007 og knytter sig til C og D familierne.Fra 1986 findes en tilsvarende variabel HUSTYPE, som er knyttet til opgørelsen af E-familier. Variabelværdierne er dog forskellige., Koden for husstandstype består af tre cifre., Første ciffer angiver antallet af D-familier i husstanden. Kategorierne er her 1 for én D-familie, 2 for to D-familier og 3 for tre eller flere D-familier. Se beskrivelse af D-TYPE., For husstande kun bestående af én D-familie indeholder kodens 2. ciffer information om D-familietypen. 1 står for enlig mand og 2 for enlig kvinde. Partyperne angives med 3 for ægtepar, 4 og 5 for registrerede partnerskaber af henholdsvis mænd og kvinder (ældste persons køn er afgørende i de sjældne tilfælde, hvor de på grund af kønsskifte har forskelligt køn), 6 betyder samlevende par og 7 betyder samboende par. , For husstande med mere end én D-familie siger koden (dvs. andet ciffer) lidt om husstandens sammensætning med hensyn til C-familietyper. (Se værdisæt) , Tredje ciffer vedrører børn. 1 angiver, at der ikke er hjemmeboende børn under 18 år i husstanden. 2 angiver, at der er ét eller flere hjemmeboende børn under 18 år i husstanden. 3 angiver, at husstanden kun består af et eller flere ikke-hjemmeboende børn under 18 år. Hvis tredje ciffer er 1 eller 2, kan der desuden være hjemmeboende børn defineret som i D-familier, dvs. uden øvre aldersgrænse. Se definitionen af børn, hjemmeboende børn og ikke-hjemmeboende børn i beskrivelsen af variablen C-_TYPE., Husstand med børn betyder husstand med hjemmeboende børn under 18 år., Husstand uden børn betyder husstand der ikke har hjemmeboende børn under 18 år, men som kan have ældre hjemmeboende børn (som i D-familier) eller ikke-hjemmeboende børn under 18 år. Dette medfører, at en husstand af typen enlig uden børn kan bestå af mere end én person, og en husstand af typen et par med børn, hvori der er et par og to børn, kan bestå af flere end fire personer., De ældre hjemmeboende børn tælles med som voksne personer. Som børn i husstanden tælles kun hjemmeboende børn med. Det vil sige, at summen af en husstands voksne personer og husstandens børn ikke nødvendigvis er lig med husstandens samlede personantal., Se definition af barn og hjemmeboende barn i beskrivelsen af variablen ANTBOERNF., Se definition af C-familie i beskrivelsen af C_TYPE., Se definition af de fire partyper, ægtepar registrerede partnerskaber, samlevende par og samboende par i beskrivelsen af C-_TYPE., Se definition af D-familier i beskrivelsen af D_TYPE., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_HTYPE - Husstandstype, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 111, Enlig mand. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 112, Enlig mand. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 121, Enlig kvinde. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 122, Enlig kvinde. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 131, Et ægtepar. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 132, Et ægtepar Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 141, Et registreret partnerskab. Mænd. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 142, Et registreret partnerskab. Mænd. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 151, Et registreret partnerskab. Kvinder. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 152, Et registreret partnerskab. Kvinder. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 161, Et samlevende par. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 162, Et samlevende par. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 171, Et samboende par. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 172, Et samboende par. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 183, Et ikke-hjemmeboende barn, 01-01-1980, 02-01-2007, 211, To enlige af hvert sit køn. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 212, To enlige af hvert sit køn. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 221, To enlige af samme sit køn. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 222, To enlige af samme sit køn. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 231, Et par og en enlig. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 232, Et par og en enlig. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 241, To par. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 242, To par. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 251, To familier, heraf et ikke-hjemmeboende barn. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 252, To familier, heraf et ikke-hjemmeboende barn. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 253, To ikke-hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 311, Tre eller flere enlige. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 312, Tre eller flere enlige. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 321, Tre familier, andre kombinationer. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 322, Tre familier, andre kombinationer. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 323, Tre eller flere ikke-hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/husstande/h-type
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation