Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2211 - 2220 af 2940

      Ældreserviceindikator - Leveret hjemmehjælp - eget hjem

      Beskrivelse, Leveret hjemmehjælp er hjælp, der ydes i forhold til Lov om Social Service § 83. Hjælpen omfatter personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice. Derudover indgår personer, der midlertidigt har ophold på plejehjem efter SEL § 84 stk. 2, da de modtager hjælp efter SEL § 83, når de opholder sig på den midlertidige plads. Besøg leveret som Akuttider, som fx nødkald efter SEL § 83 indgår ligeledes. , Aflyste tider samt klippekortsordning og personer som modtager SEL § 83 på bosteder efter SEL § 107/110 samt personlig pleje og praktisk hjælp efter SEL § 95 indgår ikke i leverancen., Hjemmehjælp er gratis for borgeren og ydes efter en visitation, der foretages af kommunen., Borgeren har frit valg af leverandør af hjemmehjælp i eget hjem. Borgeren kan vælge, om hjælpen skal komme fra kommunen eller fra et af kommunen godkendt privat firma, som kan findes på kommunens hjemmeside. Kommunen skal sikre, at borgeren har mulighed for at vælge mellem forskellige leverandører af hjemmehjælp., Kommunerne tilrettelægger hjemmehjælpen på baggrund af kommunalpolitiske overvejelser og markedsforhold, særlige lokale hensyn og borgernes behov. De leverandører, borgerne kan vælge imellem, skal være kvalificerede og opfylde kommunens generelle krav til hjemmehjælp., Der er sket et fald i hjemmehjælp i perioden 2008-2019. Faldet i antallet kan dels skyldes, at kommunerne siden 2015 har tilbudt rehabiliteringsforløb efter Serviceloven § 83a, som skal hjemmehjælpsmodtagerne mere selvhjulpne. I nogle kommuner kan et rehabiliteringsforløb stå i stedet for hjemmehjælp i perioden, hvor borgeren modtager rehabilitering, hvorfor antallet af hjemmehjælpstimer derfor forventeligt falder. Samtidigt er flere kommuner i samme periode overgået til Fælles Sprog III - en fælleskommunal metode for dokumentation og udveksling af data på sundheds- og ældreområdet, som kan påvirke om ydelser defineres som hjemmesygepleje eller hjemmehjælp. Implementeringen af Fælles Sprog III i kommunerne er pågået i perioden 2017-2020. Det er derfor ikke givet, at faldet i hjemmehjælp for perioden 2015 og frem er et udtryk for et reelt fald i service til borgere, der modtager hjemmehjælp., Hver måned modtager Danmarks Statistik fra hver kommune data for de registreringer, der har været i kommunens elektroniske omsorgsjournal (EOJ). Der er tre leverandører af EOJ-systemer: DXC, KMD og Systematic. Hvis der er fejl eller ændringer til leverancen, genfremsendes den af leverandøren eller kommunen. Fra og med år 2010 er der mulighed for at indberette data på Excel-ark, hvis datafremsendelse via EOJ-systemer ikke er muligt., Hvert femte år skal kommunen foretage en udbudsrunde med deres EOJ-system. Der kan i den forbindelse komme databrud, hvis kommunen skifter til en anden leverandør., Til beregning af leveret hjemmehjælp anvendes tre dataleverancer fra EOJ på fritvalgsområdet:, · L1.1 - Start-/stoptider (denne er dog udfaset i 2020 og der indberettes kun på L1.3), · L1.2/L1.4 - Visiteret hjemmehjælp , · L1.3 - Leveret hjemmehjælp , Leverance L1.1 (denne leverance er udfaset i 2020 og alle kommuner indberetter data vha. L1.3 for den leveret hjælp) omfatter oplysninger på besøgsniveau for de planlagte hjemmehjælpsbesøg, hvor hjemmehjælperen har registreret et start- og sluttidspunkt for besøget. Dette vil typisk ske i form af en registrering i en håndholdt computer (PDA), men det kan også være som en efterfølgende registrering af de faktiske tidspunkter for besøget. Der er ingen opdeling på personlig pleje og praktisk hjælp., Leverance L1.2/L1.4 er en registrering over alle borgere i kommunen, der er visiteret til hjemmehjælp efter reglerne om frit valg. Den visiterede hjælp er opgjort på personlig pleje og praktisk hjælp., Leverance L1.3 omfatter oplysninger på besøgsniveau for de leverede hjemmehjælpsbesøg. Der er tale om besøgets længde hos borgeren. Dvs., at fx vejtid m.v. ikke indgår. Leverancen skal baseres på de planlagte hjemmehjælpsbesøg i kommunens omsorgssystemer, hvor der evt. justeres for afvigelser i forhold til den oprindeligt planlagte tid - dvs. at aflyste besøg fjernes. Tiderne bliver efterreguleret, hvis et besøg tager længere eller kortere tid end oprindeligt planlagt. Hver ydelsestype er angivet med et start- og sluttidspunkt fordelt på praktisk hjælp og personlig pleje. Hvis et besøg indeholder både praktisk hjælp og personlig pleje, er der foretaget en tidsmæssig opdeling af besøget i to., Det var oprindeligt tænkt, at leverancen L1.3 skulle dække al leveret hjemmehjælp. Imidlertid er kvaliteten og dækningen af data mangelfuld for flere kommuner. Derfor er der valgt følgende metode til udarbejdelse af leveret hjemmehjælp:, Alle personer, der har modtaget et besøg ifølge L1.3, og hvor kommunen anvender KMD eller Systematic eller DXC fra 2020 og frem som systemleverandør. Undtaget er borgere, hvor der ikke foreligger en visitation ifølge L1.2/L1.4.. Endvidere er personer, hvor der er stor forskel mellem den visiterede og den leverede hjælp, fratrukket., Ikke alle private leverandører har i dag adgang til at registrere data om leveret tid til kommunernes omsorgssystem. Besøg udført af private leverandører af hjemmehjælp indgår for nogle kommuner således ikke i L1.3, så personer fra L1.2/L1.4, der er visiteret til privat leverandør af hjemmehjælp er inddraget. Deres visiterede ydelser er korrigeret med en omregningsfaktor for at beregne den leverede hjælp, da den leverede hjælp typisk er lavere end visitationen. Forholdet mellem disse er fundet på nationalt plan og på leverandørtype på baggrund af kommuner, hvor både data om visiteret og leveret hjælp fundet valide og godkendt af kommunen. , For nogle kommuner kan der være delvise oplysninger om den private leverede hjælp. Disse ydelser medtages, og kommunens øvrige visiterede ydelser korrigeres med den nationale omregningsfaktor og medtages i den samlede leverede hjemmehjælp., Besøgene er opdelt tidsmæssigt på ydelsestyperne personlig pleje og praktisk hjælp., Fra 2020 gælder nedenstående behandling af data ikke længere, da alle kommuner indberetter L1.3, Ovenstående gælder for de kommuner, som ikke anvender DXC som leverandør. For kommuner, der har DXC som leverandør, skal leverance L1.1 inddrages i stedet for leverance L1.3 frem til 2020, hvor alle kommuner inklusiv DXC kommuner er overgået til L1.3. Da L1.1 ikke indeholder en opdeling på personlig pleje og praktisk hjælp, er dette forhold fundet for de visiterede ydelser, og denne fordeling er anvendt på det samlede minuttal i leverance L1.1. Også i leverance L1.1 er data for de private leverancer mangelfulde. Derfor er samme metode som for L1.3 anvendt her til at imputere privat leveret hjælp., Den anvendte metode til at imputere den private leverede hjælp kaldes en gennemsnitsimputering. Imputerede data er markeret med koden 'FTI' i kolonnen AEL_Status. , For alle kommuner, der har DXC som systemleverandør, er der en opdeling af den samlede leverede hjælp på personlig pleje og praktisk hjælp ud fra, hvorledes den visiterede hjælp fordeler sig. Imidlertid er der ikke hentet nye data ind i datasættet, hvilket er sket med imputeringen af den private hjemmehjælp. Derfor bliver dette ikke markeret med en 'FTI'- markering. , Det er udelukkende, hvor der er tilføjet nye data i datasættet, som det er sket med den imputerede private hjælp, at der er 'FTI'-markering., For leverance L12/L1.4 modtages i Danmarks Statistik et ugentligt gennemsnit for hver måned fra kommunerne for den visterede tid. For leverance L11 og L13 modtages data for alle leverede besøg for hele måneden med angivelse i minutter. Disse omregnes til et ugentligt gennemsnit for hver måned, så data bliver sammenlignelige. Der er taget hensyn til antal dage i de enkelte måneder - samt skudår., Således indeholder leveret hjemmehjælp et ugentligt gennemsnit hver måned i antal minutter. For hver borger kan der være flere forskellige leverandører, idet borgeren kan have valgt én leverandør til personlig pleje og en leverandør til praktisk hjælp og en anden leverandør til madservice. Madservice bliver rubriceret som praktisk hjælp., Hvert femte år skal kommunen foretage en udbudsrunde med deres EOJ-system. Der kan i den forbindelse komme databrud, hvis kommunen skifter til en anden leverandør. , Statistikken er udarbejdet fra 2011 og frem. Data ligger på cpr-nummerniveau. Før 2011 var det ikke muligt at udarbejde statistik over leveret hjemmehjælp, da kommunernes indberetninger var mere mangelfulde end nu., København optræder med to forvaltninger: Socialforvaltningen og Sundhedsforvaltningen. I datasættet angives Socialforvaltningen med kommunekode 102 og Sundhedsforvaltningen med kommunekode 103. Socialforvaltningen er primært for borgere på under 65 år, mens Sundhedsforvaltningen primært er for borgere på 65 år og derover. Fra marts 2020 indberetter de to forvaltninger i Københavns Kommune, som en samlet enhed, hvorfor at København fremadrettet vil fremgå med kommunekode 101. , Se en nærmere beskrivelse af fejlsøgning af data efter modtagelse, samt hvorledes Danmarks Statistik opregner for manglende kommuner i bilaget 'LEV TID L1 - fejlsøgning og opregning til Statistikbanken'., Se supplerende dokumentation - kvalitetsdeklarationer - for ældreområdet på, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/aeldreomraadet---indikatorer, Bilag, Indberettede måneder for kommunerne 2020, Variable, LEV_TYPE_LEV, Leverandørtype for leveret hjemmehjælp frit valg, PERPL_LEV, Personlig pleje frit valg, gennemsnitlig leveret tid pr. uge i minutter i en given måned - fordelt på leverandør, PRAHJ_LEV, Praktisk hjælp frit valg, gennemsnitlig leveret tid pr. uge i minutter i en given måned - fordelt på leverandør

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---leveret-hjemmehjaelp---eget-hjem

      Firmastatistik

      Beskrivelse, Generel firmastatistik, Formålet med Generel firmastatistik er at give en sammenhængende og konsistent beskrivelse af det danske erhvervsliv gennem økonomiske, beskæftigelses- og regnskabsmæssige oplysninger på firmaniveau. , Den Generelle firmastatistik, der første gang er udarbejdet for år 1999, har afløst den hidtidige Firmastatistik, der er udarbejdet for årene 1992-1999. Begge statistikker har samlet oplysninger på firmaniveau, men medens den hidtidige Firmastatistik alene omfattede firmaer i momspligtige brancher og den private sektor, omfatter den Generelle firmastatistik alle brancher og sektorer. Endvidere omfatter den Generelle firmastatistik kun firmaer, der er reelt aktive, medens den gamle statistik medtog alle firmaer, blot der var den mindste aktivitet., Statistikken integrerer oplysningerne fra tre andre erhvervsstatistikker, der udarbejdes for forskellige enhedstyper. Det drejer sig om regnskabsstatistikken for private byerhverv, der udarbejdes på firmaniveau, Firmaernes køb & Salg (FIKS), tidligere omsætningsstatistikken, der udarbejdes på SE-nummer niveau (dvs. den administrative enhed, der indberetter moms til Skattestyrelsen, og erhvervsbeskæftigelsesstatistikken, der udarbejdes på arbejdsstedsniveau. De forskellige enhedstyper betyder, at de tre statistikkers resultater ikke uden videre kan sammenstilles. Det råder firmastatistikken bod på ved at bearbejde statistikkernes oplysningerne til det samme enhedsniveau, firmaet. Dette gør statistikken velegnet til blandt andet erhvervsøkonomiske analyser., Afgrænsning af reelt aktive firmaer:, I det Centrale VirksomhedsRegister, der danner grundlag for det ErhvervsStatistiske Register (ESR), registreres alle firmaer, der er registreringspligtige i henhold til skatte- og afgiftslovene eller i henhold til selskabslovgivningen, uanset aktivitetsniveauet. Det betyder, at selv den mindste aktivitet, selvom den ikke er egentlig erhvervsmæssig, resulterer i en registrering af et firma. Det, der ønskes belyst i den Generelle firmastatik, er den reelle erhvervsmæssige aktivitet. Med udgangspunkt i EU's anbefalinger medtager Danmarks Statistik ikke de mindste firmaer, men kun dem, der var reelt aktive hele året eller en del af året. , Den Generelle firmastatistik indeholder hermed kun de firmaer, som har haft eIndkomst-indberetninger for ansatte lønmodtagere svarende til mindst 0,5 årsværk og/eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det er derfor ikke muligt at angive en bestemt omsætningsmæssig grænse. I brancher inden for engroshandel er omsætningsgrænsen typisk højere end den f.eks. er for brancher indenfor industri, hvilket skyldes forskelle i aktivitetens karakter. I den offentlige sektor, hvor omsætningen ikke er et relevant udtryk for aktiviteten, bruges udelukkende eIndkomst-indberetningerne, mens firmaer inden for finansiering og forsikring er gennemgået manuelt for at fastslå, om de var reelt aktive. Brugen af eIndkomst som kilde til årsværk i firmastatistikken er ny fra 2008, hvorimod der før dette skifte i stedet blev taget udgangspunkt i firmaernes indbetalinger til ATP., Bemærk at de detaljerede regnskabsvariable i Generel Firmastatistik udelukkende dækker firmaer som regnskabsstatistikken for private byerhverv indeholder., Der arbejdes dels med statistiske enheder og dels med indberetningsenheder. Den statistiske enhed i den Generelle firmastatistik er firmaet, sædvanligvis svarende til den juridiske enhed. På dette niveau samles alle oplysninger., For de firmaer, der er omfattet af regnskabsstatistikken for private byerhverv, hvor statistik- og indberetningsenheden er firmaet, hentes såvel de økonomiske oplysninger som beskæftigelsesoplysningerne direkte. Beskæftigelsesoplysningerne for øvrige firmaer hentes fra erhvervsbeskæftigelsesstatistikken. I denne statistik kan indberetningsenhederne dels være de administrative SE-enheder (dvs. den registreringsenhed, der anvendes af Skattestyrelsen). I de tilfælde, hvor et firma har produktionen geografisk spredt på de statistiske enheder, kan indberetningsenheden være de enheder, der betegnes som arbejdssteder..I ESR er der en entydig sammenhæng mellem arbejdssteder og firmaet, hvorfor oplysningerne fra arbejdsstederne kan samles til firmaniveauet. Henvisningen mellem enhederne ultimo statistikåret anvendes ved bestemmelsen af november-beskæftigelsen., Eksportoplysningerne for alle firmaer og omsætningen for de firmaer, der er momspligtige, men ikke er omfattet af regnskabsstatistikken for private byerhverv, hentes fra FIKS. Indberetningsenheden i FIKS er Skattestyrelsens administrative SE-enheder. Frem til og med år 2000 er SE-enhederne også de statistiske enheder i FIKS. En administrativ SE-enhed svarer normalt til et firma (ca. 95 pct. af SE-enhederne er registreret på denne måde (firmaet er normalregistreret)). I få tilfælde har et firma flere SE-enheder (firmaet er delregistreret). I endnu færre tilfælde indberetter flere firmaer oplysningerne på et fælles nummer (firmaet er fællesregistreret). Derfor er der til firmastatistikken foretaget dels en kobling af oplysningerne på de delregistrerede SE-enheder til firmaniveau, og dels foretaget en opsplitning af oplysningerne for de fællesafregnende enheder til de enkelte firmaer. Dette kan lade sig gøre, fordi der i ESR er registreret en entydig sammenhæng mellem SE-enhederne og den juridiske enhed. Fra 2001 er den statistiske enhed i FIKS firmaet., Populationen er alle reelt aktive firmaer i Danmark., Den usikkerhed, der er knyttet til den Generelle firmastatistik, er primært forbundet med henvisningerne mellem enhederne, som stammer fra Skat's Erhvervssystem. Manglende henvisninger kan betyde, at økonomiske og beskæftigelsesmæssige data ikke knyttes korrekt sammen for enkelte enheder. Problemet søges afhjulpet ved at underkaste navnlig de største virksomheder en manuel kontrol og fejlretning. Sekundært, da General firmastatistik er sammensat af en række kilder vil kvaliteten heraf, både på enheds- og variabelniveau, altid være underlagt kilderne. Der henvises til dokumentationen for statistikkerne Regnskabsstatistikken for private byerhverv, Firmaernes køb og salg samt Erhvervsbeskæftigelsen, for en dybere indsigt i kildernes udarbejdelse og kvalitet. , For alle firmaer, der er registreringspligtige i hht. told- og skattelovgivningen eller selskabsregistreringslovgivningen, er dækningsgraden nærmest 100%. Enheder, der kan have en stor finansiel aktivitet, men er uden momspligt/lønsumsafgiftspligtig og/eller uden ansatte, er i få tilfælde ikke registreret i ESR, og indgår dermed heller ikke i den generelle firmastatistik., Se mere her:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/83001, Bilag, Virksomhedsformer i ESR: definitioner, Bagatelgrænse, Variable, GF_AINV, Investeringer, netto, GF_AINV_1, Investeringer, netto, GF_ANSATTE, Antal ansatte november, GF_ANSATTE_1, Antal ansatte november, GF_AT, Aktiver i alt, ultimo, GF_AT_1, Aktiver i alt, ultimo, GF_BAV, Bruttoavance, GF_BAV_1, Bruttoavance, GF_EGUL, Egenkapital, GF_EGUL_1, Egenkapital, GF_EKSP, Eksport, GF_EKSP_2, Eksport mv., GF_FUNK_KODE_1, Funktionskode, GF_IMPORT, Import i alt., GF_IMPORT_1, Import i alt, GF_INKLEJER, Antal beskæftigede inkl. ejer, GF_INKLEJER_1, Antal beskæftigede inkl. ejer, GF_KOB, Består af indenlandsk køb plus import. Alle beløb er i kroner uden moms., GF_KOB_1, Køb af varer og tjenester i alt., GF_KOM_KODE_1, Firmaets hjemstedskommune, GF_LGAGMV, Løn, pension mv., GF_LGAGMV_1, Løn, pension mv., GF_OMS, Omsætning, GF_OMS_1, Omsætning, GF_OMS_2, Omsætning, GF_RFEP, Resultat før finansielle og ekstraordinære poster, GF_RFEP_1, Ordinært resultat, GF_VIRKFKOD_1, Virksomhedsform, GF_VTV, Værditilvækst, GF_VTV_3, Værditilvækst, GF_AARE, Årets resultat, GF_AARE_1, Årets resultat, GF_AARSV, Antal ansatte (i årsværk), GF_AARSV_1, Antal ansatte (i årsværk), GF_AAT, Anlægsaktiver i alt, GF_AAT_1, Anlægsaktiver i alt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik

      IDA arbejdssteder

      Beskrivelse, Formålet med den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA-databasen) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individniveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Databasen er oprindeligt opbygget med specielt henblik på at betjene forskere, men offentlige myndigheder (ministerier) og interesseorganisationer anvender også hyppigt databasen. Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., Databasen indeholder oplysninger om samtlige personer i befolkningen og alle virksomheder med ansatte, hvilket gør den velegnet til at belyse problemstillinger, der vedrører udsnit af forholdsvis små grupper., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , I arbejdsstedsdatasættet forekommer variable, der indeholder forskellige informationer fremad i tid eller tilbage i tid om det enkelte arbejdssted. Hvorvidt der er tale om det samme arbejdssted afgøres ud fra et fast defineret regelsæt, der afgør, om identiteten for et arbejdssted er ændret eller uændret. , Det afgørende kriterium for, at virksomheden er den samme i to på hinanden følgende år, består i at enten ejeren eller arbejdsstyrken er den samme. Der foreligger således samme arbejdssted, hvis en af følgende regler er opfyldt :, Samme ejer og samme branche., Samme ejer og samme arbejdsstyrke., Samme arbejdsstyrke og samme adresse eller branche., Kriteriet om samme ejer eller samme arbejdsstyrke står ikke alene, idet det også skal sandsynliggøres, at der er tale om samme type af erhvervsaktivitet (jf. fx kravet om samme branche i regel 1). Sammenfattende gælder det, at samme virksomhed foreligger, når en ejer eller de ansatte personer fortsætter den samme type af erhvervsaktivitet. Personerne i en virksomhed bestemmer altså identiteten over tid, ikke fx den fysiske lokalitet. Det betyder, at en given virksomhed (defineret ved ejeren og/eller de ansatte) kan overtage en anden virksomheds tidligere lokaler og alligevel være bevaret., Der kan hentes yderligere information om dette i de vedhæftede bilag henholdsvis "Hovedrapporten", afsnit 1.4 og kap. 4 og "Virksomheders identitet over tid. Arbejdsnotat nr. 29"., Yderligere information kan fås i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA (udfaset)" samt i kvalitetsdeklarationen:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/1013, I arbejdsstedsdatasættet indgår kun gyldige arbejdssteder, dvs. at de såkaldte "fiktive" arbejdssteder ikke forekommer i datasættet vedrørende arbejdssteder (IDAS) men derimod i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN). Dette skyldes, at tilgangen til sidstnævnte datasæt er personer med ansættelser, hvorimod tilgangen til datasættet for arbejdssteder er gyldige arbejdssteder., For yderligere oplysninger om fiktive arbejdssteder henvises til variablen LBNR., I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger. Se kvalitetsdeklarationen for yderligere oplysninger om dette (se link ovenfor)., Bilag, IDA hovedrapport, Virksomheders identitet over tid. Arbejdsnotat nr. 29., Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Variable, ADRESSE, Arbejdssteds adressekode, ADRXFREM, Adresseændring for arbejssted året efter, ADRXTILB, Adresseændring for arbejdssted i året før, AFGRATE, Afgangsrate i efterfølgende årsperiode i procent, ANDELOPS, Andel af opsugede blandt ansatte, ANDELUDS, Andel af udskilte til et andet arbejdssted blandt ansatte, ANDFA, Andel lønmodtagere på grundniveau (PSTILL=35) pr. arbejdssted, ANDHF, Andel topledere og lønmodtagere på højeste niveau (PSTILL=31-33) pr. arbejdssted, ANDIF, Andel i kategorien -anden lønmodtager- (PSTILL=36) pr. arbejdssted, ANDLEDAR, Andel af arbejdere med årsledighed, pct., ANDLF, Andel lønmodtagere på mellemniveau (PSTILL=34) pr. arbejdssted, ANTALXFR, Ændring i antal ansatte i efterfølgende år (hovedbeskæftigede), ANTALXTI, Ændring i antal ansatte ift. året før, ANTNOV, Antal ansatte pr. november, ANTNOVBI, Antal bibeskæftigede pr. november, ANTAAR, Antal ansættelsesforhold (personer) i år, ARBGNR, Arbejdsgivernummer, ARBGNRFR, Arbejdsgivernummer for arbejdssted året efter, ARBGNRTI, Arbejdsgivernummer for arbejdssted året før, ARBSTK, Arbejdsstedskode, ARBSTKFR, Arbejdsstedskode for arbejdssted året efter, ARBSTKTI, Arbejdsstedskode for arbejdssted året før, BESKXFR, Ændring i beskæftigelsesomfang efterfølgende år, BESKXTI, Ændring i beskæftigelsesomfang året før, BRANCHE03, Branchekode (DB03) for arbejdsstedet., EJERKO, Ejerkode (omkodet), ENDNEDL, Endelig nedlæggelse af arbejdssted, FILIAL, Antal arbejdssteder i firmaet (max. 9), FRELFREM, Firmaintern/ekstern nedlæggelse via opsugning, FRELTILB, Firmaintern/ekstern oprettelse via udskilning, IDFREM, Identitet for arbejdssted fremad i tid, IDTILB, Identitet for arbejdssted tilbage i tid, KVANDFA, Andel kvinder blandt lønmodtagere på grundniveau (personer med PSTILL=35), KVANDHF, Andel kvinder blandt direktører, overordnede og ledende funktionærer (personer med PSTILL=31-33), KVANDIF, Andel kvinder i kategorien 'anden lønmodtager' (personer med PSTILL=36), KVANDLF, Andel kvinder blandt lønmodtagere på mellemniveau (personer med PSTILL=34), LBNR, Arbejdsstedets løbenummer, LBNRFREM, LBNR for relateret arb.sted året efter, LBNRTILB, LBNR for relateret arbejdssted året før, LEDPERG, Ledighedsperioder blandt ledige arbejdere i gennemsnit, LGRGNSAR, Årsledighedsgrad blandt ledige arbejdere i gennemsnit, LONGNS, Gennemsnitlig timeløn for alle hovedbeskæftigede, LONGNSFA, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede faglærte arbejdere (PSTILL= 35)., LONGNSHF, Gennemsnitlig timeløn for højere funktionærer (hovedbeskæftigede med PSTILL= 31-33), LONGNSIF, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede personer i kategorien 'anden lønmodtager' (PSTILL= 36)., LONGNSLF, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede lønmodtagerE på mellemniveau (PSTILL= 34), LONAAR, Lønsum pr. år for alle ansættelsesforhold, PCTFREM, Gengangere på arbejdsstedet pr. året efter, PCTTILB, Gengangere på arbejdsstedet fra året før., REGELFR, Regel vedrørende bevaret arbejdssted året efter, REGELTI, Regel vedrørende bevaret arbejdssted året før, TILGRATE, Tilgangsrate i forudgående årsperiode, pct., AARSVRK, Antal årsværk for alle ansættelsesforhold

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder

      Opholdsgrundlag

      Beskrivelse, Beskrivelse af data om opholdsgrundlag, Opholdstilladelser fra Udlændingestyrelsen, Data om opholdsgrundlag for indvandrere i Danmarks Statistik er baseret på de opholdstilladelser, Udlændingestyrelsen har tildelt udenlandske statsborgere. Data stammer fra Udlændingestyrelsens Udlændingeregister, og der findes en record for hver førstegangstilladelse, en person får tildelt. Danmarks Statistik modtager ikke oplysninger om fornyelser af opholdstilladelser, men hvis en person fx har haft en opholdstilladelse til familiesammenføring og sidenhen får en opholdstilladelse til asyl, vil denne nye type opholdstilladelse blive betragtet som en førstegangstilladelse. Danmarks Statistik får oplysning om, hvornår tilladelsen gælder fra, men ikke oplysning om, hvornår den gælder til., EU/EØS-borgere har ret til at opholde sig i Danmark i tre til seks måneder. Hvis EU/EØS-statsborgeren forventer at opholde sig i Danmark i mere end tre måneder, skal vedkommende ansøge om et registreringsbevis hos Statsforvaltningen. Et EU/EØS-registreringsbevis er alene et bevis på de rettigheder, borgeren allerede har efter EU-reglerne om fri bevægelighed. Registreringsbeviset er juridisk set ikke det samme som en opholdstilladelse. Opholdstilladelsen afgør Udlændingestyrelsen, om borgeren har ret til at modtage. Data om registreringsbeviser er inkluderet i Udlændingestyrelsens Udlændingeregister. Eftersom data om opholdsgrundlag i Danmarks Statistik er beregnet til at kunne analysere data om udenlandske statsborgere i forhold til hvad, der er årsagen til, de opholder sig i Danmark, vil der i beskrivelsen af data ikke skelnes mellem opholdstilladelser og registreringsbeviser. Ordet opholdstilladelse bliver derfor anvendt som en samlet betegnelse for opholdstilladelser og registreringsbeviser., Udlændingesager og CPR-numre, Danmarks Statistik har modtaget alle Udlændingesager med førstegangstilladelser, der er tildelt siden 1. januar 1997. Alle Udlændingesager har et Udlændingenummer, som er unikt for den enkelte person. Udlændingenummeret er en del af Udlændingestyrelsens sagssystem og kan ikke i første omgang knyttes til et CPR-nr., fordi de personer, der får tildelt en opholdstilladelse, i de fleste tilfælde ikke har haft bopæl i Danmark. De har dermed heller ikke et dansk CPR-nr. Når en udlænding har modtaget sin opholdstilladelse og bliver registreret på kommunens folkeregister, bliver personens nye CPR-nr. koblet til personens sag i Udlændingestyrelsens Udlændingeregister. Der bliver således oprettet en nøgle mellem personens udlændingesag og personens oplysninger i Danmarks Statistiks personstatistikdatabase. , Af tekniske årsager bliver alle nyoprettede CPR-numre ikke koblet til personens udlændingesag i forbindelse med folkeregistreringen. Det betyder, at det ikke er muligt at koble disse udlændingesager til andre individoplysninger i Danmarks Statistiks personstatistikdatabase. Se flere oplysninger under beskrivelse af variablen "Imputeret"., De tre niveauer i opholdstilladelsen, Opholdstilladelsens type er defineret ved hjælp af tre variable fra Udlændingestyrelsen: Kategori, Grundlag og Forklar. Kategori er den overordnede gruppering af opholdstilladelserne i seks værdier: "Asyl mv", "Det øvrige opholdsområde", "Erhverv", "EU/EØS", "Familiesammenføring" og "Studie". Variablene Grundlag og Forklar bruges til at underopdele opholdstilladelsestypen fra Kategori. Grundlag og Forklar er ikke entydige og kan således ikke anvendes uden Kategori. I de fleste tilfælde vil der være tale om at kombinere Kategori og Grundlag til fx at inddele kategorien "EU/EØS" i "Lønarbejde", "Uddannelse" eller "Øvrige grunde" ud fra Grundlag. Det er sjældent, at det giver mening at anvende det tredje niveau, Forklar. Alligevel kan kombination af Kategorien "Familiesammenført" og bestemte koder i Forklar bruges til at opdele familiesammenførte ud fra, om de er familiesammenførte til flygtninge, dansk/nordiske statsborgere eller andet., Hvordan er data tilrettelagt i Danmarks Statistik, Opholdstilladelser på individniveau er organiseret på tre forskellige måder i tre moduldatasæt i Danmarks Statistik: OPHGIN, OPHGST og OPHG. OPHGIN omfatter opholdsgrundlag for indvandrede personer, der er født i udlandet med ikke-nordisk statsborgerskab, mens OPHGST er indvandrerbefolkningen pr. 1. januar i statusåret efter seneste opholdstilladelse. OPHG indeholder alle oplysninger om opholdstilladelser, Danmarks Statistik har modtaget fra Udlændingestyrelsen. Den indeholder også de opholdstilladelser, der er imputeret i forbindelse med dannelsen af OPHGIN og OPHGST (se beskrivelse af imputationen under beskrivelsen af variablen "Imputeret")., Moduldata med indvandringer efter opholdstilladelse OPHGIN, Danmarks Statistik har dannet et moduldatasæt med indvandringer af personer, der er født i udlandet med ikke-nordisk/dansk statsborgerskab med én opholdstilladelse pr. indvandring. Der kan også være efterkommere, som er født i Danmark, som får opholdstilladelser. Fordi det er langt fra alle efterkommere, der skal have eller får en opholdstilladelse, har vi vurderet, at imputering for denne gruppe ikke vil være retvisende. Opgørelser over indvandringer efter opholdstilladelse bliver offentliggjort i statistikbanktabel VAN8., En person kan indvandre flere gange og kan få tildelt flere opholdstilladelser både i samme år og i forskellige år. Juridisk set skal en person, som ikke har et nordisk eller dansk statsborgerskab, have en opholdstilladelse, før det er muligt at blive indregistreret i folkeregistret - og dermed blive registreret som en person, der er indvandret til Danmark. I praksis er det muligt, at der sker en indvandring, før en opholdstilladelse bliver givet., Prioritering af opholdstilladelse, I få tilfælde er der personer, der har mere end én tilladelse pr. tilladelsesdato. Ved kobling af opholdstilladelse til indvandringer bliver der kun koblet en af disse tilladelser og dubletter bliver fjernet. I den forbindelse er tilladelserne sorteret i stigende rækkefølge efter Kategori, Grundlag, Forklar. Det betyder, at hvis der fx er to tilladelser med samme tilladelsesdato, hvor den ene har værdien 1. Asyl og den anden har 5. Familiesammenføring under variablen "Kategori", vil det være 1. Asyl, der bliver valgt. Hvis der herefter er mere end én opholdstilladelse med tilladelsesdato i indvandringsåret, anvendes den tættest på indvandringen. Hvis der ikke er en indvandring i tilladelsesåret, kobles opholdstilladelser fra øvrige år. Hvis der findes mere end én, vælges den, der er tættest på indvandringen. En tilladelse fra Udlændingestyrelsen er i denne prioritering vurderet til at have en højere værdi end en imputeret tilladelse, så selv om der er flere år fra tilladelsesdatoen til indvandringsdatoen, er det besluttet at anvende tilladelsen fra Udlændingestyrelsen i stedet for at imputere en ny tilladelse. Ni ud af ti personer, der har fået koblet en tilladelse, har en tilladelse fra samme år som indvandringen, og 96-98 pct. af tilladelserne er tildelt året før eller samme år som indvandringen., Imputering, De indvandringer, som det ikke er muligt at koble en opholdstilladelse til, får herefter en imputeret opholdstilladelse ved hjælp af et imputeringsprogram. Det er kun variablene Kategori og Grundlag, som får en imputeret værdi, mens variablen Forklar er vurderet til at være for detaljeret til at kunne anvendes til imputering - på nær for sager med kategorien "Familiesammenføring"., Der bliver i forbindelse med kobling af opholdstilladelser dannet en variabel for tilladelsesår og imputerings-status. Hvis opholdstilladelsen er imputeret, vil tilladelsesåret være det samme som indvandringsåret, og tilladelsesdatoen vil være sat til 01-01-1599. , Sammenligning med anden statistik, Antallet af indvandringer af personer, der ikke har et dansk eller nordisk statsborgerskab, og som er født i udlandet, kan ikke umiddelbart genfindes i andre udgivelser. Det skyldes både, at der er koblet et statsborgerskab til de vandringer, der på publiceringstidspunktet ikke havde fået koblet et statsborgerskab til. Samtidig skyldes det, at der ikke er andre vandringsstatistikker, der opgør indvandringerne efter personens fødeland., Moduldata med opholdstilladelser for indvandrere pr. 1. januar OPHGST, Danmarks Statistik har dannet et moduldatasæt med indvandrere, der ikke har et dansk eller nordisk statsborgerskab pr. 31. december. Moduldatasættet er fordelt efter den aktuelle opholdstilladelse. Statusopgørelsen er dannet for populationen fra 2005 og frem. I de tilfælde, hvor en indvandrer har dansk eller nordisk statsborgerskab og er indvandret siden 1997, hentes eventuelt det udenlandske statsborgerskab., Prioritering af opholdstilladelse, Ved kobling af indvandrere og opholdstilladelse er der foretaget en prioritering af de opholdstilladelser, der kan kobles til personen via cpr-nummer. Som udgangspunkt er der fjernet dubletter, hvis der er mere end én tilladelse pr. person pr. tilladelsesdato. Tilladelserne sorteres. - sorteret i stigende rækkefølge efter Kategori, Grundlag og Forklar, og den tilladelse med højest værdi beholdes. Hvis der er mere end én opholdstilladelse pr. person, skal opholdstilladelserne prioriteres. Hvis der er opholdstilladelser, som ikke er imputeret med tilladelsesdato i statusåret, anvendes den seneste af disse. Ellers beregnes antal dage fra ind-vandringsdato til tilladelsesdato. Hvis der kun er imputerede opholdstilladelser, vælges dem med den indvandringsdato, der er tættest på statusdatoen., Imputering, På grund af forsinkede registreringer af indvandringer, vil der være personer i statuspopulationen, der er indvandret før referenceåret. De har derfor ikke tidligere fået en imputeret opholdstilladelse. Denne restgruppe får ved hjælp af et imputeringsprogram en imputeret opholdstilladelse, der laves ud fra oplysninger om seneste indvandringsår før statusdatoen, civilstand, alder og statsborgerskab. Denne oplysning findes vha. samme metode som de øvrige indvandringer. Kun variablene Kategori og Grundlag får en imputeret værdi, mens variablen Forklar er vurderet til at være for detaljeret til at kunne anvendes til imputering - på nær for sager med kategorien "Familiesammenføring"., I forbindelse med kobling af opholdstilladelser bliver der dannet en variabel for tilladelsesår og imputerings-status. Hvis opholdstilladelsen er imputeret, vil tilladelsesåret være det samme som det indvandringsår, imputeringen er foretaget for. Tilladelsesdatoen vil være sat til 01-01-1599. Hvis der ikke er en opholdstilladelse, er tilladelsesår=1599., Sammenligning med anden statistik, Antallet af indvandrere, der har en opholdstilladelse, fordi de er indvandret siden 1997 og ikke har eller har haft et dansk eller nordisk statsborgerskab, kan ikke umiddelbart genfindes i anden publiceret statistik. Det skyldes, at indvandrere med dansk eller nordisk statsborgerskab på statustidspunktet, som tidligere har haft et ikke-nordisk statsborgerskab, indgår i populationen af indvandrere, der har en opholdstilladelse., Moduldata med samtlige data om opholdstilladelser på individniveau OPHG, Danmarks Statistik har dannet et moduldatasæt med samtlige opholdstilladelser på individniveau. Det vil sige, at både de oprindelige data fra Udlændingestyrelsen med en opholdstilladelse pr. person pr. dag og de impu-terede opholdstilladelser er samlet i dette datasæt. Datasættet gør det muligt at prioritere de tildelte op-holdstilladelser på en anden måde, end Danmarks Statistik har gjort i forbindelse med dannelsen af modulda-tatabellerne OPHGIN og OPHGST. Data kan desuden bruges til at udarbejde forløbsdata., Variable, FORKLAR, Opholdstilladelsens forklar, GRUNDLAG, Opholdstilladelsens grundlag, IMPUTERET, Imputeret opholdstilladelse, KATEGORI, Opholdstilladelsens kategori, TILLADELSESDATO, Dato for opholdstilladelse

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/opholdsgrundlag

      KILDE_KODE

      Navn, KILDE_KODE , Beskrivende navn, Entydig kode for datakilden , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen KILDE_KODE angiver hvilken dataleverandør, der har indberettet tilstandene, jf. PTI_TILSTAND_KODE., Detaljeret beskrivelse, Nedenfor præciseres sammenhængen mellem de forskellige kildekoder og tilstandskoder. Ønskes yderligere information om tilstandskoderne henvises til variablen PTI_TILSTAND_KODE. Bemærk at data er overlapsbehandlede, hvilket betyder, at data fra nogle tilstandskoder kan være trumfet af andre., Kildekode 12 stammer fra Bestandsstatistikken og indberettes af STAR (tidligere Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS)). Kilden anvendes fra 2007-2011 til beregning af aktiverede dagpengemodtagere, lediges deltagelse i voksenlærlingeordningen samt servicejob og orlov. Beregningen opgøres på baggrund af tilstandskoderne: 1010, 1030, 1040, 1080, 1120, 1520, 1530, 1550, 1570 og 3130. , Det bør bemærkes, at kildekode 12 med tiden blev erstatytet af kildekode 17. Denne nyere kilde (gældende fra 2010-2019) skyldes ren teknik, og skal til alle praktiske formål blot sammenlægges med kilde 12, da de begge angiver 'aktivering af dagpengeberettigede mv.' Siden anvendelsen af kildekode 12 stoppede i 2011, er følgende yderligere tilstandskoder blevet indberettet med kildekode17: 1039, 1049 og 15xx-koder, som efterfølgende samles i 1599 af Danmarks Statistik., Kildekode 19 blev anvendt fra 2010-2012. Data stammede fra eindkomst (via STAR/AMS) og havde tilstandskode 1900 (selvvalgt uddannelse)., Kildekode 20 er blevet anvendt siden 2007. Den indberettes af STAR/AMS og angiver arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsledige og får tilstandskoden 5080., Kildekode 21 blev anvendt fra 2014-2017. Data kom fra Register for Arbejdsmarked (RAM) og indberettes af STAR/AMS og drejede sig om arbejdsmarkedsydelse (tilstandskode 5035)., Kildekode 201 er blevet anvendt fra 2007-2017 og stammer fra Register for Arbejdsmarked (RAM) og indberettes af STAR/AMS. Kilden anvendes til opgørelse af dagpengeledige på baggrund af tilstandskoderne 5020 og 5030 (dagpengeudbetalinger)., Kildekode 202 er blevet anvendt siden 2007 og stammer oprindeligt fra RAM, men siden juli-2017 fra FLEUR - i begge tilfælde kommer indberetningen fra STAR/AMS. Kilden anvendes til opgørelse af feriedagpengeledige på baggrund af tilstandskoden 5070 (feriedagpengeudbetalinger)., Kildekode 206 er blevet anvendt siden 2007 og stammer oprindeligt fra RAM, men siden juli-2017 fra FLEUR - i begge tilfælde kommer indberetningen fra STAR/AMS. Kilden anvendes til opgørelse af efterlønsmodtagere på baggrund af tilstandskode 6010 (udbetaling af efterløn)., Kildekode 250 er blevet anvendt siden 1. juli 2017 og stammer fra Forsikrede Ledige og Efterløns-UdbetalingsRegister (FLEUR) og indberettes af STAR. Datakilden FLEUR skal ses som en erstatning for RAM. Herfra indberettes tilstandene 5025 (ledige dagpengemodtagere inkl. g-dage) og 1800 (jobrettet uddannelse). , Kildekode 401 er blevet anvendt siden 2007 og stammer fra KMD-aktiv, som er kommunernes økonomisystem, og indberettes af KMD. Kilden anvendes til at angive forskellige forsørgelsesydelser på baggrund af tilstandskoderne: 4010, 4012, 4014, 5100, 5110, 5120, 5130, 5140, 6030, 7005, 7050 og 7090. Fleksydelse (tilstandskode 6030) er de seneste år blevet indberettet via separate systemer fra KMD og ATP. , Kildekode 451 er blevet anvendt siden 2007 og stammer fra kommunale indberetningssystemer, og indberettes af STAR/AMS. Kilden anvendes til opgørelse af kommunal aktivering, integrationsuddannelse samt fleks- og skånejob på baggrund af tilstandskoderne: 1030, 1039, 1040, 1049, 1050, 1060, 1070, 1510, 1520, 1550, 1560, 1562, 1564, 2020, 2030, 2520 og 2530. Alle 15xx samles efterfølgende af Danmarks Statistik til 1599. , Kildekode 601 er blevet anvendt siden 2007 og stammer fra Pensionsregistret og indberettes af KMD. Kilden anvendes til opgørelse af personer på førtidspension på baggrund af tilstandskode 7025., Kildekode 602 er blevet anvendt siden 2013 og afleveres af STAR/AMS indeholdende personer på ressourceforløb (tilstandskode 7024)., Kildekode 611 er blevet anvendt siden 2007 og stammer fra Sygedagpengeregistret og indberettes af KMD. Indtil 2017 blev denne kilde anvendt til såvel sygedagpengemodtagere som barselsdagpengemodtagere på baggrund af tilstandskoderne: 7035, 7036, 7037, 7045, 7046 og 7047. Siden 2017 indberettes barselsdagpengene (7045, 7046 og 7047) særskilt via kildekode 643 fra UDK under ATP., Kilde 621 er blevet anvendt siden 2008 og indeholder SU-modtagere (tilstandskode 7100). Data stammer direkte fra eindkomst., Kilde 631 er blevet anvendt siden 2015 og indeholder sygemeldte personer på alm. dagpenge (tilstandskode 5800). Data kommer via STAR. , Kilde 643 er blevet anvendt siden 2017 og indeholder barselsdagpengemodtagere (tilstandskode 7045, 7046 og 7047). Data kommer fra UDK under ATP. , Populationer:, Offentligt forsørgede, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (tidligere kaldet 'Personer Uden Ordinær Beskæftigelse (PUOB)' og 'Offentligt forsørgede 16-64-årige'), omfatter samtlige offentligt forsørgede personer under deres respektive folkepensionsaldre. Personerne der indgår i denne population er typisk SU-modtagere, ledige, aktiverede, i støttet beskæftigelse, modtagere af syge- og barselsdagpenge, førtidspensionister, efterlønsmodtagere eller modtagere af anden øvrig passiv forsørgelse., Værdisæt, D700001.TXT_HKD_MODUL_KILDE - Entydig kode for datakilden, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 12, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Bestandsstatistik, 17, STAR, bestands-statistik 2010 time-reduceret, 19, E-indkomst uddannelsesydelse, 20, Kontanthjælps-ledige fra STAR, 201, Dagpengeudbetaling, 202, Feriedagpengeudbetaling, 206, Ugentlig udbetaling af efterløn, 21, Arbejdsmarkedsydelse via RAM, 250, Dagpengeudbetaling (FLEUR), 260, Data fra STAR ang. midlertidig job-fordeling, 401, KMD-Aktiv, 451, Indberetning fra kommunale systemer, 601, Førtidspension, 602, Ressourceforløb via STAR, 603, Data for tidlig pension, indberettes fra ATP, 611, KMD sygedagpengesystem (syge- og barselsdagpenge fra samme system), 612, KMD sygedagpengesystem kun sygedagpenge, 613, KMD sygedagpengesystem II (det kommende system), 621, SU via e-indkomst, 631, Fraværsmarkeringer for sygdom fra STAR, 641, KMD barsel (data fra KMD barsel konverteret til UDK barsels-systemet), 642, OPUS barsel (data konverteret til UDk barsels systemet), 643, UDK barsel (data fra ATPs ny udk-barsels-system)

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/offentligt-forsoergede-/kilde-kode

      FORANST

      Navn, FORANST , Beskrivende navn, Foranstaltning , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen FORANST angiver, hvilken arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning personen deltager i, herunder støttet beskæftigelse, uddannelse og vejledning, orlov, integrationsuddannelse, efterløn og overgangsydelse. Foranstaltningerne er indberettet af arbejdsmarkedsstyrelsen (AF-aktivering samt til og med 2001 efterløn og overgangsydelse), kommunerne (komm. aktivering samt fleks- og skånejob), arbejdsdirektoratet (efterløn og overgangsydelse fra og med 2002) og SU-styrelsen (voksenuddannelse med voksenuddannelsesstøtte)., Variablen er gældende for AMFORA i perioden 1994-2006. , Detaljeret beskrivelse, Data er for hver person organiseret i foranstaltningsrecords indeholdende 'start-/slutdato', 'foranstaltningstype', 'timetal', 'stedtype' og 'ydelsestype'. Hver gang 'foranstaltningstype', 'timetal', 'stedtype' eller 'ydelsestype' ændres sluttes forløbet, hvorefter et nyt forløb (record) med ny startdato påbegyndes., På baggrund af Arbejdsmarkedsreformen (1993-1994) opgjorde Danmarks Stastistik i 1996 for første gang en fuldt dækkende AMFORA-statistik for året 1995. I 1995 omfattede statistikken jobtræning, individuel jobtræning, frivillige ulønnede aktiviteter, etablering, igangsætning, sabbatorlov, børnepasningsorlov, uddannelsesorlov, uddannelse med VUS, ordinær uddannelse, særlige uddannelsesforløb, særligt aktiverende forløb, forsøg, nedsatte dagpenge, overgangsydelse og efterløn. , I 1996 blev statistikken suppleret med data for puljejob og voksen- og efteruddannelse. I 1997 stoppede ordningen med nedsatte dagpenge. Fra og med 3. kvartal 1998 indeholder statistikken data for kortvarige vejlednings- og introduktionsforløb. I 1999 stoppede sabbatorlov. I 2000 stoppede ordningerne etablering og igangsætning. I 2000 inkluderede statistikken for første gang integrationsuddannelse, fleksjob og skånejob. I løbet af 2001 blev puljejob udfaset. I 2001 inkluderede statistikken for første gang servicejob, voksenlærlinge og arbejdspraktik. I løbet af 2002 blev uddannelsesorlov udfaset. I 2002 blev intensiv jobsøgning og særlig formidling kortvarigt inkluderet i statistikken som selvstændige ordninger. Forældre til børn født senere end august 2002 kan ikke længere tildeles børnepasningsorlov til disse, hvilket i første omgang har givet udslag i et stagnerende lavt niveau. , Den 1. juli 2003 trådte Lov om aktiv beskæftigelsesindsats ('flere i arbejde'-reformen) i kraft. Som konsekvens heraf indtraf der fra og med 2004 en omlægning af koderne og i Danmarks Statistiks publiceringer. Med reformen blev jobtræning afløst af ansættelse med løntilskud, individuel jobtræning (og arbejdspraktik) blev afløst af virksomhedspraktik, kortvarige vejlednings- og introduktionsforløb blev afløst af vejledsnings- og afklaringsforløb, mens særligt aktiverende forløb blev afløst af særligt tilrettelagte projekter. , Værdisættet, der tilhører variablen FORANST, er at finde nedenfor. Til værdisættet er knyttet en række kommentarer vedrørende eventuelle start- og sluttidspunker (indenfor perioden 1995-2006) for de respektive foranstaltninger., 000 Uoplyst, 101 Jobtræning, 102 Individuel jobtræning, 104 Etableringsydelse (udgået fra og med 2001), 105 Igangsætningsydelse (udgået fra og med 2001), 106 Orlov til uddannelse (udgået fra og med 2003), 107 Uddannelse m. voksenudd.støtte (udgået fra og med 2006), 108 Orlov til børnepasning, 109 Orlov til sabbat (udgået fra og med 2. kvartal 1999), 110 Ordinær uddannelse, 111 Særligt tilrettelagte udd.forløb, 113 Vejlednings- og intro.forløb (fra og med 3. kvartal 1998), 114 Særligt aktiverende forløb, 115 Frivillige ulønnede aktiviteter, 116 Nedsatte dagpenge (udgået fra og med 1998), 117 Forsøg, 118 Efterløn (har skiftet kilde fra arbejdsmarkedsstyrelsen til arbejdsdirektoratet fra og med 4. kvt. 2001, herefter har det været muligt at fratrække timer med eks. deltidsbeskæftigelse, 119 Overgangsydelse, 121 Delefterløn (udgået fra og med 3. kvartal 1999), 122 Voksen- og efteruddannelse over 25 år (udgået fra og med 2005), 123 Puljejob (udgået fra og med 2003), 127 Kursus i samfundsforståelse (fra og med 2000), 128 Danskundervisning (fra og med 2000), 129 Særligt tilrettelagt danskundervisning (fra og med 2000), 130 Fleksjob (med i statistikken fra og med 3. kvartal 1999), 131 Skånejob (med i statistikken fra og med 3. kvartal 1999), 132 Servicejob (fra og med 1. kvartal 2001), 133 Arbejdspraktik (fra og med 1. kvartal 2001, fra og med 2004 er personerne på ordningen inkluderet under Virksomhedspraktik), 135 Voksenlærling (fra og med 1. kvartal 2001), 136 Intensiv jobsøgning (fra og med 1.kvartal 2002, fra og med 2004 er personerne på ordningen inkluderet under Ordinær uddannelse), 137 Særlig formidling (fra og med 1. kvt. 2002, fra og med 2004 er personerne på ordningen inkluderet under Ordinær uddannelse), 139 Ansættelse med løntilskud (fra og med 2004, fungerer bl.a som fortsættelsen af Jobtræning), 140 Virksomhedspraktik (fra og med 2004, fungerer bl.a som fortsættelsen af Individuel jobtræning), 141 Særligt tilrettelagte projekter (fra og med 2004, fungerer bl.a som fortsættelsen af Særligt aktiverende forløb), 142 Vejlednings- og afklaringsforløb (fra og med 2004, fungerer bl.a som fortsættelsen af Vejlednings- og intro.forløb), 143 Fleksjob for selvstændige (med i data som selvstændig kode fra og med 2004), 998 Andet (fra og med 3. kvartal 1999 regnes Andet og Uoplyst foranstaltning for invalid, hvorved record fjernes), 999 Uoplyst (fra og med 3. kvartal 1999 regnes Andet og Uoplyst foranstaltning for invalid, hvorved record fjernes), Tilgangen til overgangsydelse (kode 119) stoppede i 1996, hvorfor der er en kraftig stigning fra 1995 til 1996. Herefter et løbende fald idet personerne på ordningen løbende overgik til efterløn., Bemærk, at der særligt indenfor aktivering af dagpengeberettiget er sket en del kodeskift, som kan medføre store forskydninger i de enkelte ordninger. Dette kan delvis skyldes varierende registreringspraksis hos Arbejdsmarkedsstyrelsen. Dette er specielt tydeligt for særligt tilrettelagt uddannelsesforløb for dagpengeberettigede (foranstaltningskode 111 og INDBER kode 112)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, Samtlige 16-64/66-årige personer uden ordinær beskæftigelse, som i løbet af året har deltaget i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (aktivering, fleksjob, skånejob mv.). , Værdisæt, D700001.TXT_HKD_FORANST - Foranstaltning, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 000, Uoplyst, 101, Jobtræning, 102, Individuel jobtræning, 104, Etableringsydelse, 105, Igangsætningsydelse, 106, Orlov til uddannelse, 107, Uddannelse m. voksenudd.støtte, 108, Orlov til børnepasning, 109, Orlov til sabbat, 110, Ordinær uddannelse, 111, Særligt tilrettelagte udd.forløb, 113, Vejlednings- og intro.forløb, 114, Særligt aktiverende forløb, 115, Frivillige ulønnede aktiviteter, 116, Nedsatte dagpenge, 117, Forsøg, 118, Efterløn, 119, Overgangsydelse, 121, Delefterløn, 122, Voksen- og efteruddannelse over 25 år, 123, Puljejob, 127, Kursus i samfundsforståelse, 128, Danskundervisning, 129, Særligt tilrettelagt danskundervisning, 130, Fleksjob, 131, Skånejob, 132, Servicejob, 133, Arbejdspraktik, 135, Voksenlærling, 136, Intensiv jobsøgning, 137, Særlig formidling, 139, Ansættelse med løntilskud, 140, Virksomhedspraktik, 141, Særligt tilrettelagte projekter, 142, Vejlednings- og afklaringsforløb, 143, Fleksjob for selvstændige, 998, Andet, 999, Uoplyst

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/amfora/foranst

      FAMLEJEV_EGEN_BOLIG

      Navn, FAMLEJEV_EGEN_BOLIG , Beskrivende navn, Beregnet lejeværdi af egen bolig , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, For familier i ejerbolig beregner Danmarks Statistik en leje, som ejer skulle betale, hvis boligen skulle lejes., Variablen er beregnet for at kunne danne sammenlignelig disponibel indkomst for ejere og lejere. , FAMLEJEV_EGEN_BOLIG erstatter FAMLEJEVAERDI som er baseret på OVSKEJD02_NY (1990-2006) og OVSKEJD07 (2007-) fra Personindkomster og er summen af beregnet lejeværdi for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., Familier, som bor i lejet bolig eller i andelsbolig, og som ikke har sommerhus, indgår med 0 kr. , Detaljeret beskrivelse, FAMLEJEV_EGEN_BOLIG er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Den erstatter variablen FAMLEJEVAERD. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, Den imputerede lejeværdi (beregnet lejeværdi af ejerboliger) tildeles den enkelte boligejer efter ejendomsvurderingen; hvis boligen er ejet en del af året regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året., For ejendomme med blandet benyttelse (privat/erhverv) tillægges kun lejeværdi for privat boligen. Hvis en ejendom året før, er markeret som blandet ejendom, og der ingen markering er for blandet ejendom i det aktuelle år, hentes markering og særskilt boligværdi fra året før., Der beregnes lejeværdi for 50 procent af værdien af alle de sommerhuse, en person ejer. Hvis en person har lejeindtægter fra sommerhuse, fratrækkes evt. lejeindtægt i disse. Hvis personen har lejeindtægter, som ikke stammer fra sommerhuse, fratrækkes evt. lejeindtægt i lejeværdien fra privatboligen. Der fratrækkes dog højst et beløb svarende til lejeværdien., Hvis en person har ejendomsværdiskat, men ingen beregnet lejeværdi, beregnes en lejeværdi ud fra ejendomsværdiskatten., Lejeværdien normeres til sidst i forhold til nationalregnskabets tal for den samlede husleje af egen bolig i Danmark. (reviderede version fra efterår 2014)., Før 2004 indgår alene personer, som er registreret med en bolig i ejendomsregisteret både primo og ultimo året., Fra 2004 ændres i opgørelsesmetoden. Der indgår alle personer som har en bolig i ejendomsregisteret ultimo året. Endvidere dannes en lejeværdi for personer, som har betalt ejendomsværdiskat, og hvor der ikke er fundet en bolig-\sommerhus i ejendomsregisteret ultimo året. Der beregnes ud fra størrelsen af ejendomsværdiskatten. Det giver et databrud fra 2003 til 2004. Antallet af personer med en lejeværdi af egen bolig stige(størrelsesordenen 175.000 personer), og det gennemsnitlige beløb falder lidt, da der kalibreres til et samlet makrotal. , Lejeværdien udgør følgende pct.- andele af Skats ejendomsvurdering:, 2007 3,0 pct., 2008 3,0 pct., 2009 4,1 pct., 2010 4,5 pct. , 2011 4,7 pct., 2012 4,7 pct., 2012 4,7 pct., 2013 5,1 pct., 2014 5,2 pct., 2015 5,4 pct, Før 2007:, For årene 1995 til 2006 er lejeværdien normeret i forhold til nationalregnskabets tal for den samlede husleje af egen bolig i Danmark(reviderede version fra efterår 2014). Fra 1987 til 1994 er lejeværdien normeret til 61 pct. af lejeværdien for alle boliger i nationalregnskabet(reviderede version fra efterår 2014)., For årene , 1987 til 1993: Lejeværdien er beregnet ud fra pct. sats af kontant boligværdi ifølge slutligningsregisteret, dvs. boligværdi vurderet pr. 1. januar i året. I slutligningsregisteret findes alene summen af de boliger, en person ejer., Procentsats:, 1987 4,6 pct., 1988 5,1 pct., 1989 5,2 pct., 1990 6,0 pct., 1991 6,7 pct., 1992 6,4 pct., 1993 6,7 pct., 1994 til 2003: Lejeværdiener beregnet ud fra pct. sats af kontant boligværdi i ejendomsregisteret. Hvis boligen er ejet en del af året, regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. I ejendomsregisteret er udvalgt en bolig pr. boligejer (hvis ingen ejerbolig vælges et evt. sommerhus). Der er taget højde for ejerandele af boliger og sommerhuse. , Procentsats:, 1994 7,8 pct., 1995 7,6 pct. , 1996 6,8 pct., 1997 6,0 pct., 1998 6,1 pct., 1999 5,6 pct., 2000 5,2 pct., 2001 5,0 pct., 2002 4,9 pct., 2003 4,8 pct., 2004-2006: Lejeværdiener beregnet ud fra pct. sats af boligværdien i ejendomsregisteret (værdi af fast bolig herunder sommerhus anvendt som helårsbolig). Hvis boligen er ejet en del af året regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. Endvidere er tillagt lejeværdi af ejendomsværdien af sommerhus, som ikke bruges som helårsbolig., Procentsats:, 2004 4,6 pct., 2005 4,0 pct., 2006 3,8 pct., I beregningen fra 1987 til 1993 indgår der i beregningen alle de boliger og sommerhuse, en person ejer. Fra 1994 til 2006 indgår højst en bolig og et sommerhus., Sammenhæng mellem tidligere variable OVSKEJD02_ny (1987-2006) ,OVSKEJD07(2007-2013) og LEJV_EGEN_BOLIG, LEJV_EGEN_BOLIG er lig med OVSKEJD02_NY /OVSKEJD07 multipliceret med nedenstående faktor:, LEJV_EGEN_BOLIG=OVSKEJD02_NY*, 1987 1,149, 1988 1,284, 1989 1,312, 1990 1,491, 1991 1,670, 1992 1,601, 1993 1,681, 1994 1,953, 1995 1,912, 1996 1,693, 1997 1,500, 1998 1,520, 1999 1,403, 2000 1,304, 2001 1,259, 2002 1,237, 2003 1,207, 2004 1,146, 2005 0,995, 2006 0,939, LEJV_EGEN_BOLIG=OVSKEJD07*, 2007 0 ,851, 2008 0 ,844, 2009 0 ,846, 2010 0,884, 2011 0,915, 2012 0,913, 2013 0,913, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMLEJEV_EGEN_BOLIG har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famlejev-egen-bolig

      SOCIO02

      Navn, SOCIO02 , Beskrivende navn, Socioøkonomisk klassifikation fra 2002 (AKM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2002, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Den socioøkonomiske klassifikation dannes ud fra oplysninger om væsentligste indkomstkilde for personen. Ud fra indkomstkilden fastlægges, om personen er selvstændig erhvervsdrivende, medarbejdende ægtefælle, lønmodtager, arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken, herunder pensionist, kontanthjælpsmodtager eller uddannelsessøgende. Denne hovedopdeling er lig med opdelingen i beskæftigelsesstatus - jf. variablen BESKST02., Sociogrupperne videreopdeles for selvstændige ud fra antal ansatte i virksomheden og for lønmodtagere ud fra fagklassifikation, hovedniveau for fagklassifikation DISCOALLE_INDK, jf. tabel 3 i vedlagte bilag, "DISCOALLE_INDK-NYSTGR-SOCIO.doc". Fra 2010 se også dokumentet "Socio02 ud fra DISCO-08 nomenklatu.docx", Gruppen af personer med ingen eller næsten ingen erhvervs- eller overførselsindkomst (beskæftigelsesstatus BESKST02=8) opdeles i uddannelsessøgende og andre. , Denne gruppe personer karakteriseres som uddannelsessøgende (SOCIO02=310) hvis de er uddannelsessøgende første oktober eller har været uddannelsessøgende i mindst 3 måneder i løbet af året. De resterende med beskæftigelsesstatus BESKST02=8 klassificeres som øvrige, SOCIO02=410., Kategorien "andre" kodeværdi 410 er karakteriseret ved: Personen ikke er under uddannelse og (kontanthjælpsydelser er større end erhvervsindkomst + dagpenge + folke-og førtidspension) og (kontanthjælpsydelser er mindre end grundbeløb). (I 2005 er grundbeløbet på 49.138 kr.; det reguleres med forbrugerprisindekset) , gruppen af personer med beskæftigelsesstatus(BESKST02 6 og 7) pensionsister opdeles på førtidspenionsister og folkepensionsier efter fødselsdato., Eksisterer fra 2002 til 2013. Afløses af varaiablen SOCIO13 (1987-), Detaljeret beskrivelse, SOCIO02 er dannet første gang for indkomståret 2002., SOCIO02 afløste variablen SOCIO, som dækker perioden 1994 til 2001., For perioden 1980 til 1996 findes variablen NYSTGR. Den kan ikke direkte sammenlignes med SOCIO/SOCIO02, men er den der kommer tættes på, jf. vedhæftede bilag "DISCOALLE_INDK-NYSTGR-SOCIO.doc"., Principperne for fastlæggelse af især selvstændige er ændret i forhold til variablen SOCIO (jf. BESKST02) - da antallet af personer markeret som selvstændig hos SKAT, men hvor der ikke er aktivitet i virksomheden, er steget. Ændring i opgørelsesmetode giver 22.000 færre selvstændige for år 2000. Endvidere er der i SOCIO02 indført to nye kategorier: kontanthjælpsmodtager og sygedagpenge mv. Personerne i disse kategorier lå for størstedelens vedkommende i gruppen øvrige i SOCIO (kodeværdi=33)., Ændringer i kodeværdier og indhold fra SOCIO til SOCIO02:, 111 ændres fra "50 eller flere ansatte" til "10 eller flere ansatte"., 112 ændres fra "10-49 ansatte" til "5 - 9 ansatte", 113 ændres fra "1-9 ansatte" til "1-4 ansatte", 12 "blank" bliver til 120 "medarbejdende ægtefælle", 13 "blank" bliver til 139 "lønmodtager uden nærmere angivelse", 2 "blank, blank" bliver til 210 "Arbejdsløs mindst halvdelen af året", 31 "blank" bliver til 310 "uddannelsessøgende", 33 "blank "Andre personer" opdeles i 220 (modtager af sygedagpenge, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelser m.m.), 330 (kontanthjælpsmodtager) og 410 (andre), 4 "blank, blank" bliver til 420=børn, Variablen NYSTGR har nedenstående hovedgrupperinger:, Selvstændige, 1100-1499, Medarbejdende ægtefælle, 2100-2990, Direktør mindst 20 ansatte, 3200-3900, Direktør 0-19 ansatte og overordnet funktionær, 4201-4299, Ledende funktionær, 4301-4399, Funktionær i øvrigt, 4401-4499, Faglært arbejder, 4506-4599, Ikke-faglært arbejder, 4601-4699, Lønmodtager uoplyst funktion, 4799, Uddannelsessøgende, 5100, Pensionist, 5400, Øvrige, 5500, De 10.000 personer hvor kodeværdien for SOCIO02 i år 2002 er "missing", skal have kodeværdi SOCIO02=410., I 2008 og 2009 sættes alene SOCIO-kode for personer, som er i befolkningen ultimo året eller har været lønmodtagere i løbet af året- dvs. at SOCIO-kode er lig 999 for folkepensionister, som dør løbet af året, samt ikke lønmodtagere som udvandrer eller dør i løbet af året., Opdelingen af lønmodtagere i SOCIO02 er baseret på fagklassifikationsvariablen DISCOALLE_INDK. Da der er ændringer i datagrundlaget for dannelsen af DISCOALLE_INDK, vil der også være ændringer i dannelsen af SOCIO02, jf. beskrivelsen af variablen DISCOALLE_INDK., Fra 2010 er opdelingen af lønmodtagere i SOCIO02 baseret på fagklassifikationsvariablen DISCOALLE_INDK_08 ( dansk branchekode_08). Ved skiftet fra dansk branchekde 03 til dansk branchekode 08 indplaceres de fleste lønmodtagere i samme SOCIO02 kategori. Det meste sygeplejerskerarbejde samt alt pædagogarbejde og en del salgs- og finansieringsarbejde skifter fra SOCIO02 gruppe 133 til gruppe 132 ( skift fra hovedgruppe 3 i DISCO til hovedgruppe 2). Dette skift omfatter ca. 200.000 personer. For 2010 er der foretaget en række korrektioner, som afbøder de fleste ændringer i SOCIO-grupperingen som følge af ædringen i DISCO-nomenklatur, jf. bilag :"Socio02 ud fra DISCO-08 nomenklatur.docx". Mellem 10.000 og 30.000 personer skifter fra SOCIO02 gruppering 133 til gruppering 132 som følge af ændringen i DISCO- nomenklaturen., Fra 2011 er metode til imputering af DISCO08 koden ændret. Det giver en lille ændring for ca. 3000 personer , OBS!! 2010 data forfindes både opgjort efter ny og efter gammel metode., Bilag, Socio02 ud fra DISCO-08 nomenklatur., Beskrivelse af NYSTGR og sammenhæng til SOCIO og DISCOALLE_INDK, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, D460202.TXT_SOCIO02 - Socioøkonomiske gruppe for manden i familien, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ikke i AKM, 111, Selvstændig, 10 eller flere ansatte, 112, Selvstændig, 5 - 9 ansatte, 113, Selvstændig, 1 - 4 ansatte, 114, Selvstændig, ingen ansatte, 120, Medarbejdende ægtefælle, 131, Lønmodtager med ledelsesarbejde, 132, Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på højeste niveau, 133, Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på mellemniveau, 134, Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på grundniveau, 135, Andre lønmodtagere, 139, Lønmodtager, stillingsangivelse ikke oplyst, 210, Arbejdsløs mindst halvdelen af året(nettoledighed), 220, Modtager af dagpenge (aktivering og lign.,sygdom, barsel og orlov), 310, Elever min. 15 år, under uddannelse, 321, Førtidspensionister, 322, Folkepensionister, 323, Efterlønsmodtager mv., 330, Kontanthjælpsmodtager, 410, Andre, 420, Børn, 999, Ikke i AKM

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/socio02

      ANSXTILB

      Navn, ANSXTILB , Beskrivende navn, Ansættelsesændring i forhold til året før , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver ændringen i status for henholdsvis hoved- eller bibeskæftigede, arbejdsgivere, medhjælpende ægtefæller og selvstændige med hensyn til placering pr. november året før., Detaljeret beskrivelse, Variablen informerer om en eventuel ansættelsesændring på det nuværende arbejdssted i forhold til året før for den enkelte ansatte. Variablen ser således tilbage i tid til november året før. Der kan eksempelvis være tale om en ændring fra arbejdsløshed eller fra uden for arbejdsstyrken eller fra et helt andet arbejdssted i det samme firma. Uændrede ansættelser registreres ligeledes. For alle muligheder henvises til værdisættet., Variablen er relevant for alle ansatte, selvstændige, medhjælpende ægtefæller og arbejdsgivere. For de sidstnævnte tre grupper undersøges det, om status har ændret sig, eller om denne er uændret i forhold til året før. De enkelte populationer (hovedbeskæftigede, og bibeskæftigede lønmodtagere, selvstændige etc.) kan specificeres ved hjælp af variablen TYPE (Type for ansættelsesforholdet). Se denne for mere information. , Når koden er BLANK, angiver det, at der er tale om ansatte/arbejdsgivere med et uoplyst arbejdssted i det pågældende år samt generelt for året 1980. Et uoplyst arbejdssted angiver for ansatte, at der er tale om et fiktivt arbejdssted. Et fiktivt arbejdssted angiver, at de ansatte arbejder i nærheden af deres hjemadresse, men ikke i hjemmet, at man arbejder ud fra sin egen adresse, eller at man arbejder i hjemmet. Ansættelsen kan i sådanne tilfælde ikke henføres til et registreret arbejdssted og henføres derfor til såkaldte fiktive arbejdssteder. For arbejdsgivere med mere end et arbejdssted er der ikke angivet nogen af arbejdsstederne, og dermed er det uoplyst., I værdisættet betyder * for værdi T1 og T2: Det firma (arbejdsgivernr.), som det bevarede arbejdssted tilhørte i år1 (året før). , Kategorierne T1-T3 (samt U) er kun defineret for bevarede arbejdssteder (B1, B2) (se evt. IDTILB (Identitet for arbejdssted tilbage i tid) for yderligere information om dette.). Koden T9 angiver, at der er tale om en født person i det pågældende år, som ingen ansættelse har haft i det foregående år., Kommentar til graf og tabel., Anvendelsen af fiktive arbejdssteder blev indført i 1991, hvilket forklarer stigningen i antal missing i året 1991., Fra 1994 er kode T7 mulig. Denne kode angiver, at den enkelte person kommer fra orlov, dvs. at den enkelte person året før var på orlov enten fra ledighed eller fra beskæftigelse., I 2007 næsten tredobles antallet af ansættelser med kode =T4 (T4= fra anden beskæftigelse til oprettet arbejdssted) Dette er forårsaget af kommunalreformen pr. 1. januar 2006. Den medførte, at de eksisterende 271 kommuner blev slået sammen til 98 nye storkommuner. Som konsekvens har mange adressekoder skiftet kommune og/eller vejnummer. , I IDA betyder ovenstående, at arbejdsstederne i de berørte kommuner har fået ny ejer i form af nyt arbejdsgivernummer og ny adresse i form af ny adressekode. I forhold til det eksisterende regelsæt vedrørende samme arbejdssted i IDA betyder det, at ingen af de tre regler er overholdt (se LBNR)( Arbejdsstedets løbenummer), og derfor nedlægges de pågældende arbejdssteder i 2006. Arbejdsstederne genopstår efterfølgende, men med et nyt løbenummer, dvs. de oprettes som et nyt arbejdssted., Hvor mange arbejdssteder der præcist berøres af dette kan ses i dokumentationen af variablene IDFREM og IDTILB, der henholdsvis angiver identiteten for arbejdssteder frem i tid (nedlagte) og tilbage i tid (oprettede)., Antallet af oprettede arbejdssteder i IDA2007 er således højere end de øvrige år i tidsserien, hvilket bevirker, at antallet af ansættelser fra anden beskæftigelse til oprettede arbejdssteder ligeledes er højt i forhold til tidligere år (kode T4). Lidt under halvdelen af disse ansættelsesændringer forekommer i kommunalt regi og er derfor forårsaget af kommunalreformen. Der kan dog imellem disse nedlæggelser forekomme reelle oprettelser af arbejdssteder, som ikke er forårsaget af kommunalreformen - disse kan blot ikke udskilles fra de øvrige., Udviklingen i ansættelsesændringerne i 2008 skyldes at datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen ændres til eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, U131313.TXT_ANSXTILB - Ansættelsesændring i forhold til året før, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, I2, Fra hovedbeskæftiget på arbejdsstedet, 01-01-1980, 31-12-3000, I3, Anden tilgang til arbejsstedet, 01-01-1980, 31-12-3000, I9, Irrellevant ( ikke-bevaret arbejdssted), 01-01-1980, 31-12-3000, T1, Fra andet arbejdssted i samme firma, 01-01-1980, 31-12-3000, T2, Fra uoplyst arbejdssted i samme firma, 01-01-1980, 31-12-3000, T3, Fra andet firma (anden beskæftigelse), 01-01-1980, 31-12-3000, T4, Fra anden besk. til oprettet arb.sted, 01-01-1980, 31-12-3000, T5, Fra arbejdsløshed, 01-01-1980, 31-12-3000, T6, Fra uden for arbejdsstyrken (efterløn), 01-01-1980, 31-12-3000, T7, Fra orlov (både fra ledighed & beskæftigelse), 01-01-1994, 31-12-3000, T8, Indvandret (inkl. -dukket op-), 01-01-1980, 31-12-3000, T9, Født, 01-01-1980, 31-12-3000, U, Uændret, 01-01-1980, 31-12-3000, 02, Fra selvstændig el. arbejdsgiver, 01-01-1980, 31-12-3000, 03, Fra medhjælpende ægtefælle, 01-01-1980, 31-12-3000, 04, Fra lønmodtager, 01-01-1980, 31-12-3000

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/ansxtilb

      STILL

      Navn, STILL , Beskrivende navn, Arbejdsstilling , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen definerer arbejdsstillingen i den vigtigste beskæftigelse i november. Variablen er defineret for hoved- og bibeskæftigede lønmodtagere og arbejdsgivere., Den vedhæftede graf vises kun for hovedbeskæftigede lønmodtagere. , Detaljeret beskrivelse, STILL dannes via en omkodning af SOCSTIL_KODE (socioøkonomisk status). , Variablen socioøkonomisk status angiver befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november. Tællings-enheden er personen. Den primære tilknytning til arbejdsmarkedet bestemmes ved først at identificere de forskellige bestande, den enkelte person indgår i ultimo november. Hvis en person indgår i mere end en bestand, bestemmes den primære tilknytning ud fra et sæt prioriteringsregler. På denne måde bliver hele befolkningen klassificeret i forhold til den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Udgangspunktet for denne klassifikation af befolkningen er ILO's (International Labour Organisation) anbefalinger med hensyn til begreber og definitioner for arbejdsmarkedsstatistik., For yderligere information om prioritering mellem "bestande" henvises til den årlige offentliggørelse af RAS (Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik) i Statistiske Efterretninger., SOCSTIL_KODE har ændret navn i tællingsperioden. I perioden 1980-1993 hed variablen ARBSTIL, i perioden 1994-1995 hed variablen NYARB (i nogle registre bibeholder den navnet ARBSTIL), og i perioden fra 1996 og frem hedder variablen SOCSTIL_KODE. I 1994 blev der indført en mere detaljeret underopdeling at personerne uden for arbejdsstyrken, mens der i 1996 blev indført en anden underopdeling af lønmodtagergruppen., Beskæftigelsesopgørelsen for lønmodtagere baserer sig i hele tidsserien i høj grad på de oplysninger om ansættelsesperioder, som arbejdsgiverne angiver på oplysningssedlen. Disse oplysninger anvendes ikke til administrative formål af SKAT, og derfor er kvaliteten ikke altid den bedste. Det har især betydning for de befolkningsgrupper, der ikke udgør den egentlige kernearbejdsstyrke, fx yngre og ældre personer som ofte har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. For disse persongrupper er de registerbaserede informationer, der muliggør en sikker klassifikation mindre sikre., Underopdeling af lønmodtagere, Underopdelingen af lønmodtagerne (koderne 30-39) blev ændret i 1996. Før 1996 var lønmodtagerne underopdelt på baggrund af deres fagkode. Lønmodtagerne er underopdelt i funktionærer, faglærte og ikke-faglærte arbejdere. Fra 1996 bliver lønmodtagergruppen opdelt efter deres arbejdsfunktion i grupperne topledere, lønmodtagere på højeste niveau, lønmodtagere på mellemniveau, lønmodtagere på grundniveau og andre lønmodtagere. Denne opdeling følger den internationale klassifikation ISCO. Der er således tale om et brud i forhold til de tidligere års opgørelse., For yderligere information generelt om den socioøkonomiske status og om arbejdsfunktionen for lønmodtagere henvises til SOCSTIL_KODE og PSTILL (Primær arbejdsstilling) under emnegruppen Beskæftigelse og til varedeklarationen for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik:, http://www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848., De relevante populationer for STILL kan defineres ved brug af variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet). For yderligere oplysninger om denne se TYPE under emnegruppen Beskæftigelse., Kommentar til tabel og graf., Faldet i antallet af ansættelser uden nærmere angivelse i 2008 skyldes indførelsen af eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere infomation om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, CLR.TXT_PSTILL - Arbejdsstilling, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, 01-01-1994, 31-12-3000, 02, 01-01-1994, 31-12-3000, 03, 01-01-1994, 31-12-3000, 04, 01-01-1994, 31-12-3000, 05, 01-01-1994, 31-12-3000, 11, 01-01-1980, 31-12-3000, 12, 01-01-1980, 31-12-3000, 13, 01-01-1980, 31-12-3000, 14, 01-01-1980, 31-12-3000, 19, 01-01-1980, 31-12-3000, 20, 01-01-1980, 31-12-3000, 31, 01-01-1980, 31-12-1995, 31, 01-01-1996, 31-12-3000, 32, 01-01-1980, 31-12-1995, 32, 01-01-1996, 31-12-3000, 33, 01-01-1980, 31-12-1995, 34, 01-01-1980, 31-12-1995, 34, 01-01-1996, 31-12-3000, 35, 01-01-1980, 31-12-1995, 35, 01-01-1996, 31-12-3000, 36, 01-01-1980, 31-12-1995, 36, 01-01-1996, 31-12-3000, 37, 01-01-1980, 31-12-1995, 37, 01-01-1996, 31-12-3000, 40, 01-01-1980, 31-12-3000, 41, 01-01-1994, 31-12-3000, 42, 01-01-1997, 31-12-3000, 43, 01-01-1997, 31-12-3000, 45, 01-01-1997, 31-12-3000, 46, 01-01-1997, 31-12-3000, 47, 01-01-1997, 31-12-3000, 48, 01-01-1997, 31-12-3000, 49, 01-01-1997, 31-12-3000, 50, 01-01-1980, 31-12-3000, 51, 01-01-2003, 31-12-3000, 52, 01-01-2002, 31-12-3000, 55, 01-01-1993, 31-12-3000, 71, 01-01-1994, 31-12-1995, 71, 01-01-1996, 31-12-3000, 72, 01-01-1994, 31-12-1995, 72, 01-01-1996, 31-12-3000, 73, 01-01-1994, 31-12-1995, 74, 01-01-1994, 31-12-1995, 74, 01-01-1996, 31-12-3000, 75, 01-01-1994, 31-12-1995, 75, 01-01-1996, 31-12-3000, 76, 01-01-1994, 31-12-1995, 76, 01-01-1996, 31-12-3000, 77, 01-01-1994, 31-12-3000, 90, 01-01-1980, 31-12-3000, 91, 01-01-1980, 31-12-3000, 92, 01-01-1980, 31-12-1996, 92, 01-01-1997, 31-12-3000, 93, 01-01-1997, 31-12-3000, 94, 01-01-1997, 31-12-3000, 95, 01-01-1997, 31-12-3000, 96, 01-01-1997, 31-12-3000, 97, 01-01-2000, 31-12-2000, 97, 01-01-2001, 31-12-3000, 98, 01-01-2001, 31-12-3000

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/still
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation