Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2051 - 2060 af 2940

      RESUINK

      Navn, RESUINK , Beskrivende navn, Restindkomst inkl. børnebidrag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, RESUINK er de indkomster, der er tilbage, når indkomst i alt (PERINDKIALT) er delt ud på ERHVERVSINDK (erhvervsindkomster), OVERFORSINDK (overførselsindkomster) og FORMUEINDK_NY (formueindkomster). Det giver nedenstående formel:, PERINDKIALT= ERHVERVSINDK+ OVERFORSINDK+ FORMUEINDK_NY+ RESUINK, Indkomster ligger i variablen RESUINK, hvis de ikke falder i en af de ovenfor nævnte tre hovedkategorier, eller hvis der ikke findes oplysninger, som kan placere indkomsterne i en af de tre ovennævnte kategorier. Dvs., at RESUINK er en meget sammensat indkomst, som der ikke kan tolkes særskilt på., Eksisterer fra 1994 til 2013., Afløses af variablen RESUINK_13, RESUINK=RESUINK_13 - tilbagebetalt efterløns- og fleksydelsesbidrag, I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.26 og benævnes 'Anden personlig indkomst', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Variablen RESUINK_GL er lig med RESUINK tillagt bidragspligtig honoraraflønning (vederlag for foredragsvirksomhed mv.). Dvs. vi har følgende sammenhæng fra 1994:, RESUINK_GL=RESUINK+ bidragspligtig honoraraflønning (vederlag for foredragsvirksomhed mv.), Før 1994, se variablen RESUINK_GL., Restindkomsten RESUINK består af:, - legater mv. til Ph. D.-studerende, - rentetilskud til statsgaranterede studielån, - honorarer for arbejde udført i udlandet, - forsikringsselskabers udbetaling af erstatning for tabt arbejdsindtægt mv.,, modtaget underholdsbidrag, - royalties og lign honorar for kunstnerisk arbejde til og med 2011(derefter i variablen HONNY), - modtaget børnebidrag (størstedelen af børnebidraget skattefrit og indgår ikke i opgørelserne; den skattefri del er dog fra 2002 modelberegnet af Danmarks Statistik og lagt til RESUINK), - hædersgaver, - strejke- og lockoutgodtgørelse, - indkomster, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og hvor der ikke foreligger oplysningspligt for udbetaleren, - skattefri uddelinger fra fonde, - personlig indkomst (ikke virksomhedsindkomst og ikke kapitalindkomst) fra udlandet, som er skattemæssigt lempelsesberettiget, ekskl. den del, der kan identificeres som løn, og ligger i variablen LOENMV, - vederlag for konkurrenceklausul fra arbejdsgiver, - a-indkomst, der ikke har kunnet klassificeres (a-indkomst er indkomst, hvor udbetaleren indberetter til skat og fratrækker en foreløbig betalt skat samt evt. arbejdsmarkedsbidrag), Nedenfor er listet ændringer i variablen RESUINK:, Fra 2002 indgår beregnet skattefri del af børnebidrag hos barnet., I 2002 er denne størrelse på 1,9 mia. kr. Størstedelen heraf er til børn under 15 år, som ikke indgår i vedlagte figur og tabel., Fra 2006 inkluderes bidrag, hvor bidragsyderen ikke har betalt (kommune har betalt beløbet)., I 2002 er der foretaget en ændring i opgørelsen af især overførselsindkomsterne. Der er to hovedkilder til indkomsterne, jf. vedlagte dokument , "dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002.doc". For årene før 2002 ligger forskellen på de to kilder (positiv/negativ) som en del af RESUINK_GL. Fra og med 2002 er de negative bidrag fjernet ved hjælp af korrektioner i overførselsindkomsterne, jf. ovenfor omtalte bilag., I 2006 inkluderes børnebidrag, hvor kommunerne har lagt beløbet ud for den bidragspligtige., 2008 til 2010 inkl. løn fra ikke skattepligtige personer uden personnummer ( ligger fra 2011 i variablen LOENMV), Fra 2010 inkl. skattefri legater til soldater., Fra 2011 inkl. honorarer til ikke skattepligtige personer uden personnummer , Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK til LOENMV (for 2012 13713 presoner med i alt 4,4 mia. kr.)., For 2013 er beløbfra COR ikke reguleret ned til maksimalt sumbeløb fra Slutligninge. Derfor er der ca. 50.000 personer med negativ resuink. Heraf er halvdelen ikke skattepligtige personer., I 2006 er børnebidraget på 3,0 mia. kr. Heraf kommer de 0,8 mia. kr. fra kommunerne (bidragsyderen har ikke betalt)., I 1998 er der mange personer med et lille beløb i RESUINK_GL. Det skyldes udbetalinger af godtgørelser fra fagforeningerne i forbindelse med storstrejken dette år. , Bilag, Dannelse af indkomstregister og ændring i opgørelsesmetode fra 2001 til 2002, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, RESUINK har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/resuink

      SKATMVIALT_13

      Navn, SKATMVIALT_13 , Beskrivende navn, Skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension i alt. ekskl. kirkeskat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Skat mv. i alt omfatter slutskat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension. , Variablen består af statsskat, amtsskat (1987-2006), sundhedsbidrag (fra 2007), kommuneskat, særlig indkomstskat (før 1996), foreløbig betalt virksomhedsskat (fra 1987), ejendomsværdiskat (fra 2000) samt skat af aktieudbytter og aktieavancer. (dvs. at varaiblen er ekskl. ejendomsskatter af boliger)., Slutskatten er opgjort efter fraregning af diverse nedslag og inkludering af diverse skattetillæg samt fra 1994 arbejdsmarkedsbidrag og 1998-2003 særligt pensionsbidrag., I Statistikbanktabellerne INDKP101, INDKP104, INDKP107 og INDKP111 benævnes variablen '32 skat mv.', Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable, SKATMVIALT_13= SKATTOT_13+ ARBBIDMVALM, Hvor:, SKATTOT_13 er samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat og ekskl. kirkeskat, ARBBIDMVALM er arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension af erhvervsindkomst., Sammenhæng med definitioner fra før 2013 revisionen, SKATMVIALT_13 = SKATMVIALT_NY - KISKAT, Hvor: , SKATMVIALT_NY er samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat, KISKAT er kirkeskat., Ændringer over tid, I 1994 inkluderes arbejdsmarkedsbidrag, og i perioden 1998-2003 indeholder variablen også særligt pensionsbidrag., Personskattesystemet er blevet ændret en del gange, jf. vedlagte dokument "Skattereformer 1980-2010.doc"., Fra 1983: Ægtefællers formueindkomst (lejeværdi af egen bolig, renteindtægter og -udgifter samt andre formueindkomster) fordeles mellem ægtefællerne efter, hvor stor en del af formueposterne de ejer hver for sig. Før 1983 blev disse poster placeret hos manden, hvis personerne havde været gift hele året., Fra 1987: Skattereform bevirker, at fradragsværdien af negativ nettokapital-indkomst frem til 1990 reduceres til ca. 50 pct., og marginalskatten af positiv kapitalindkomst sænkes gradvist frem til 1993 (se også publikationen "Skatten", diverse årgange). Reglerne for fradrag for pensionsopsparing blev også ændret i forbindelse med skattereformen, se publikationen "Skatten EXTRA/86"., 1990: Fra 1. oktober bruttofiseres revalideringsydelsen - beløbet hæves og gøres samtidig skattepligtigt., Fra 1991: Aktieindkomster beskattes særskilt uafhængigt af størrelsen af de øvrige indkomster, jf. vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning"., Fra 1994: Bruttofisering og skattereform med virkning fra 1994., Kontanthjælpen hæves og gøres skattepligtig. Det særlige fradrag for pensionister fjernes. , Fra 1994: Skat af personlig indkomst nedsættes (mindre SKATTOT_NY for erhvervsaktive); til gengæld indføres arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomst før fradrag (se variablen ARBBIDMVALM). For erhvervsaktive er ændringen i variablen SKATMVIALT_NY mindre end ændringen i variablen SKATTOT_NY fra 1993 til 1994., 1997: Formueskatten afskaffes., 1998-2003: Særlig pensionsopsparing for alle mellem 17 år og folkepensions-alderen 67 (65) år betyder, at der indsættes 1 pct. af løn og overskud af selvstændig virksomhed på en konto i ATP., 1998: Pinsepakken (se bilag om skattereformer)., Fra 2000: Lejeværdi af egen bolig afskaffes (en del af kapitalindkomsten) og erstattes af ejendomsværdiskat af bolig., Grøn check er ikke modregnet i skattevariablen her, men forskudsskat og restskat er korrigeret for grøn check., Fra 2016 baseres indkomsten på udtræk fra Skats registre primo august i året efter indkomståret mod tidligere primo november. Fremrykningen har især betydning for overskud af selvstændig virksomhed. I 2015 er der blandt fuldt skattepligtige personer på mindst 15 år i augustudtrækket 0,1 pct. færre personer med skat mv. i alt forskellig fra nul sammenlignet med novemberudtrækket. Det gennemsnitlige beløb er 0,4 pct. mindre i augustudtrækket end i novemberudtrækket., Se også vedlagte bilag "Skattereformer 1980-2014.doc", "skattesystem2015.doc" og "aktieindkomstindberetning_13", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne" under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1 og alderen ultimo året større end 14. , Værdisæt, SKATMVIALT_13 har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/skatmvialt-13

      FAMINDKOMSTIALT_13

      Navn, FAMINDKOMSTIALT_13 , Beskrivende navn, Indkomst i alt, før skatter mv. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Familieindkomst i alt er lig summen af:, erhvervsindkomster, + offentlige overførsler, + private pensioner, + renteindtægter , + øvrige formueindkomster (Formueindkomst eksklusiv lejeværdi), + anden ikke-klassificerbar indkomst, der kan henføres direkte til den enkelte person i familien., Beløbene er for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., FAMINDKOMSTIALT_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, FAMINDKOMSTIALT_13 er baseret på PERINDKIALT_13 fra Personindkomster. Indkomsterne er hovedsageligt baseret på oplysninger fra skattesystemet og i det omfang, det er muligt, suppleret med skattefrie indkomster., Familieindkomst i alt er et bruttobeløb; det vil sige, at lejeværdi af egen bolig og private renteudgifter ikke er med., For mere information om skattefri tillæg til pensionister, se variablen TILBTOT og VARMEHJALP i Personindkomster., Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i familieindkomst i alt. Bl.a. indgår følgende ikke:, - Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel), - Almindeligt og udvidet helbredstillæg (tilskud til medicin, tandlæge og fysioterapi m.m.), - Lotterigevinster mv., - Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide, ., Beløbene er i kr. og øre og kan være negative. , Detaljeret beskrivelse, "Familieindkomst i alt" omtales i en del publikationer også som "indkomst i alt, før skatter"., FAMINDKOMSTIALT_13 (familieindkomst i alt før skat)=, FAMERHVERVSINDK_13 (erhvervsindkomst)+, FAMOFF_OVERFORSEL_13 (offentlige overførsler) +, FAMPRIVAT_PENSION_13 (private pensioner) +, FAMRENTEINDK_13 ( private renteindtægter)+, FAMOEVRIGFORMUE_13 (øvrig formueindkomst (realiserede tab/gevinster på private værdipapire))+, FAMRESTINDK_13 (anden ikke klassificerbar indkomst, der kan henføres direkte til den enkelte person), Familieindkomst i alt er en sumvariabel for alle personer i den samme E-familie 31. december (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år) og er sammensat, som følger:, FAMINDKOMSTIALT_13 er baseret på PERINDKIALT_13 fra Personindkomster. Indkomsten er før skat og er summen af såvel skattepligtige indkomster som ikke-skattepligtige indkomster, Her følger et udvalg af de væsentligste ændringer og databrud (se under de enkelte undervariable for yderligere detaljer):, Fra 1990 til 1995 er skattepligtig fortjeneste ved salg af ejendom inkluderet i FAMINDKOMSTIALT - se variablen QSAR (særlig indkomst) i Personindkomster., 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen (§42 i lov om social bistand); dvs., at den fra denne dato hæves og bliver skattepligtig. , 1991-2000 indgår aktieindkomster ikke i alle tilfælde i familieindkomsten - se dokumentet "aktieindkomstindberetning" i Personindkomster., Medio 1992 indføres forskerordningen. For årene 1992-2001 og 2004-2007 indgår lønindkomst for personer omfattet af ordningen ikke i indkomst i alt. I 2002 og 2003 indgår en del af denne indkomst i indkomst i alt, og fra 2008 indgår denne lønindkomst fuldt i indkomst i alt. Se FORSKER i Personindkomster., I 1994 gennemføres bruttoficering af kontanthjælpsydelser (satserne hæves og gøres skattepligtige - se FAMKONTANTHJAELP). Satser for folke- og førtidspensionerne hæves, og det særlige personfradrag for pensionister fjernes - se FAMPENSOFFENTLIG. Bruttoficeringen bevirker, at den gennemsnitlige familieindkomst stiger kraftigere fra 1993 til 1994., I 2002 inkluderer familieindkomst skattefri kontanthjælp og varmehjælp. Den skattefri del af det betalte børnebidrag lægges til børnenes indkomst, hvor en forælder har et skattemæssigt fradrag for betalt bidrag., Fra 2006 lægges den del af børnebidraget, som ikke er betalt af den ydelsespligtige, men udlagt af kommunen, til barnets indkomst., FAMINDKOMSTIALT_13 er inkl. varmehjælp til pensionister, Se i øvrigt årspublikationen "Indkomster" på www.dst.dk/publ/Indkomster, I 2013-2016 var data om skattefri kontanthjælp mangelfulde. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMINDKOMSTIALT_13 har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famindkomstialt-13

      FRAVAER_BESK_KODE

      Navn, FRAVAER_BESK_KODE , Beskrivende navn, Midlertidigt fraværende fra beskæftigelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, I følge de internationale retningslinjer skal en person som er midlertidigt fraværende fra et job opgøres som beskæftiget, idet der fortsat er en relation mellem personen og arbejdsgiveren. , Variablen FRAVAER_BESK_KODE (fravær fra beskæftigelse) angiver typen af fravær, når personen er midlertidigt fraværende fra beskæftigelse. Fraværet kan være pga. børnepasningsorlov (indtil 2010), barsel- eller sygefravær eller midlertidigt fravær fra jobbet af en varighed på under 45 dage., Detaljeret beskrivelse, I følge de internationale retningslinjer skal en person som er midlertidigt fraværende fra et job opgøres som beskæftiget, idet der fortsat er en relation mellem personen og arbejdsgiveren. , Variablen FRAVAER_BESK_KODE (fravær fra beskæftigelse) angiver typen af fravær, når personen er midlertidigt fraværende fra beskæftigelse. Fraværet kan være pga. børnepasningsorlov (indtil 2010), barsel- eller sygefravær eller midlertidigt fravær fra jobbet af en varighed på under 45 dage., Personer, der ikke er berettiget til at modtage sygedagpenge på grund af fx arbejdsgiverens pligt til at betale den første måneds fravær (arbejdsgiverperioden), indgår ikke som fraværende i statistikken, med mindre fraværet er længere end den på tidspunktet gældende arbejdsgiverperiode, eller arbejdsgiveren har en forsikring eller anden aftale med det offentlige, som muliggør udbetaling af dagpenge fra første fraværsdag. Når en person er fraværende ud over den arbejdsgiverbetalte periode, er fraværsforløbet forlænget med den arbejdsgiverbetalte periode i starten af forløbet. En person kan godt være midlertidigt fraværende fra beskæftigelse grundet sygdom, selvom arbejdsgiveren ikke udbetaler løn i fraværsperioden. Efter en perioden på 3 måneder hvor der ikke er blevet udbetalt løn, vil personen dog blive betragtet som værende fraværende fra ledighed., Følgende gælder for de forskellige fraværstyper:, Orlov til børnepasning: Oplysningen om, at personen har børnepasningsorlov, kommer fra statistikken over offentligt forsørgede. Når der samtidig findes et job, sættes FRAVAER_BESK_KODE=1 på arbejdsmarkedstilstanden med information om jobbet. Såfremt der findes flere job, bliver personen sat til at være fraværende i jobbet med den største tilstandsgrad. Ordningen ophører i 2010., Syge- og barselsfravær fra beskæftigelse: Oplysningerne kommer fra barsels- og sygedagpengestatistikken. For at afgøre, om fraværet er fra beskæftigelse eller ledighed, anvendes en samling regler, som på baggrund af bl.a. de andre arbejdsmarkedstilstande i arbejdsmarkedsregnskabet afgør, om fraværsforløbet er fra beskæftigelse eller ledighed. Reglerne baserer sig på baggrundsoplysninger om fraværet, der findes i barsels- og sygedagpengestatistikken, kombineret med de supplerende arbejdsmarkedstilstande (job, ledighed eller anden offentlig forsørgelse), der måtte ligge før, under eller efter fraværsforløbet. Når en person er fraværende fra et job som følge af barsel eller sygdom, sættes FRAVAER_BESK_KODE=2-3. FRAVAER_BESK_KODE sættes til 2 eller 3 uanset om personen er fuldt fraværende fra jobbet eller om personen delvist har genoptaget arbejdet. Såfremt man ønsker at afgøre om personen er fuldt fraværende fra jobbet kan det afgøres ud fra tilstandsgraden (TILSTAND_GRAD_AMR) i jobbet. I de tilfælde, hvor personen delvist arbejder under fraværet, vil timerne, hvor personen arbejder, fremgå af variablen TILSTAND_GRAD_AMR som knytter sig til jobtilstanden. Hvis personen ikke arbejder, er variablen lig 0. De timer, hvor personen er fraværende, fremgår af variablen TILSTAND_GRAD_AMR (tilstandsgrad for arbejdsmarkedstilstande) på fraværstilstanden med SOC_STATUS_KODE=611-612. For personer der er fraværende som følge af barsel- eller sygdom fra beskæftigelse er job række altid den primære (defineret ved PRIMAER_STATUS_KODE=1 og SOC_STATUS_KODE <=136), mens fraværs rækken er defineret ved (PRIMAER_STATUS_KODE=0 og SOC_STATUS_KODE IN(611,612))., I PSD_RAS skal variablen NOV_TILSTAND_GRAD anvendes i stedet for TILSTAND_GRAD_AMR., Alle rækker med FRAVAER_BESK_KODE=2,3 kan kobles til en arbejdsmarkedstilstand med information om fraværet. Koblingen mellem arbejdsmarkedstilstanden og jobbet skal foregå på nøglen PERSON_ID (personidentifikationsnummer), ARB_NR (arbejdsstedsnummer) og tid. Fraværsforløbet kan godt være koblet til et bijob. , Imputeret job ved kortvarigt fravær: Når personen er fraværende mindre end 45 dage og har et job hos samme arbejdsgiver før og efter, og personen ikke modtager offentlig forsørgelse i fraværsperioden, er der imputeret et job i fraværsperioden. Det imputerede job har FRAVAER_BESK_KODE=4., Særligt vedrørende jobrotation: Ved jobrotation er det ikke muligt at identificere den medarbejder, som deltager i videreuddannelse/opkvalificering. Derfor er vedkommende heller ikke markeret som fraværende fra beskæftigelse. Til gengæld er vikaren som bliver ansat på virksomheden markeret som værende i støttet beskæftigelse., Graf og tabel er lavet på baggrund af en statusopgørelse ultimo november., Graf og tabel er kørt for I_BEFOLKNINGEN_KODE=1 (i befolkningen på referencetidspunktet) og PRIMAER_STATUS_KODE=1 (kode for primær tilknytning til arbejdsmarkedet) og SOC_STATUS_KODE <=136 (beskæftigede)., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Fravær fra beskæftigelse, Populationen består af personer som er i job som enten selvstændig, medarbejdende ægtefælle eller lønmodtager. , Værdisæt, D500300.TXT_FRAVAER_BESK_KODE - Midlertidigt fraværende fra beskæftigelse, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ej fraværende, 01-01-2008, 1, Børnepasningsorlov, 01-01-2008, 2, Fravær p.g.a. sygdom, 01-01-2008, 3, Fravær p.g.a. barsel, 01-01-2008, 4, Imputeret job ved kortvarigt fravær, 01-01-2008

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigede-personer--ras-/fravaer-besk-kode

      TILSTAND_GRAD_AMR

      Navn, TILSTAND_GRAD_AMR , Beskrivende navn, Tilstandsgrad for arbejdsmarkedstilstanden , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen TILSTAND_GRAD_AMR (tilstandsgrad for arbejdsmarkedstilstanden) angiver volumen på de enkelte arbejdsmarkedstilstande. TILSTAND_GRAD_AMR=1 svarer til 37 timer om ugen., I det ikke-timenormerede AMR (PSD_AMR_UN) kan den summerede tilstandsgrad for en person være mindre end 1 eller overstige 1 på et givent tidspunkt. I det timenormerede AMR (PSD_AMR_TN) er den summerede tilstandsgrad for en person på et givent tidspunkt 1. I PSD_RAS er det udelukkende lønmodtagere som har en udfyldt TILSTAND_GRAD_AMR. I PSD_RAS hedder variablen TILSTAND_GRAD_AMR_AAR., Detaljeret beskrivelse, Tilstandsgraden er dannet på nedenstående vis for de forskellige socioøkonomiske grupper:, I det ikke-timenormerede AMR (PSD_AMR_UN) nedskrives tilstandsgraden stort set ikke. Der sker en nedskrivning af tilstandsgraden for lønmodtagere og selvstændige, når en person samtidig er ledig på dagpenge eller g-dage. Tilstandsgraden for selvstændige nedskrives, når personen samtidig er offentligt forsørget, således at den samlede tilstandsgrad for personen maksimalt kan være 1. De overlappende tilstande som offentligt forsørget kan være: ledighed, barsels- eller sygefravær fra ledighed, aktivering, ledighedsydelse eller kontanthjælp. , I det timenormerede AMR (PSD_AMR_TN) nedskrives tilstandsgraderne, så en person altid har en summeret tilstandsgrad på 1 på et givet tidspunkt. Tilstandene nedskrives efter nedenstående prioriteringsrækkefølge, hvor de første tilstande nedskrives sidst. Det betyder, at job har førsteprioritet, og at der derfor kun nedskrives tilstandsgrader i et job, hvis personen ikke har andre arbejdsmarkedstilstande med lavere prioritet, der kan nedskrives. Såfremt en person har flere job, som samlet har en tilstandsgrad over 1, nedskrives tilstandsgraderne i jobbene forholdsmæssigt efter antallet af timer i jobbene., I AMR (både PSD_AMR_UN og PSD_AMR_UN) er tilstandsgraderne (før evt. nedskrivning) dannet på nedenstående vis:, Selvstændige og medarbejdende ægtefæller: For selvstændige og medarbejdende ægtefæller er tilstandsgraden imputeret. Timebegrebet for selvstændige og medarbejdende ægtefæller i AMR er tilnærmet betalte timer for lønmodtagere. Udgangspunktet for imputeringen er betalte timer for lønmodtagere fra eindkomstregistret. Herefter foretages en korrektion for, hvor mange timer selvstændige og medarbejdende ægtefæller arbejder mere end lønmodtagere på baggrund af information fra arbejdskraftundersøgelsen (fordelt på lederkode). Ubetalte timer og kriminelle timer (herunder sort arbejde) indgår ikke i timebegreberne., Lønmodtagere: For lønmodtagere er tilstandsgraden beregnet på baggrund af de betalte timer fra eindkomstregistret. Formlen tilstandsgraden er beregnet ud fra er følgende:, (Løntimer/160,33)*(månedens længde/(job_slut_dato-job_start_dato)), De betalte timer i eindkomst er i nogle tilfælde imputeret. Andelen af imputerede timer er højest i starten af perioden. I 2008 er 16 pct. af timerne imputeret, mens andelen kun er 6 pct. i 2013. I de tilfælde, hvor der i AMR er imputeret et job ved kortvarigt fravær under 45 dage, er der også imputeret timer/tilstandsgrad i jobbet. Det er gjort, fordi formålet med AMR er at opgøre den volumen, der knytter sig til den normale beskæftigelse (usual employment). Såfremt man ønsker at ekskludere de imputerede timer ved midlertidigt fravær, kan det gøres ved at ekskludere arbejdsmarkedstilstande, hvor FRAVAER_BESK_KODE=4 (midlertidigt fraværende fra beskæftigelse). Hermed ekskluderes imputerede job ved kortvarigt fravær under 45 dage., Offentligt forsørgede: Tilstandsgraden beregnes ved at sætte de indberettede timer i ugen i forhold til den p.t. gældende timenorm på 37 timer., Andre grupper: Personer under ordinær uddannelse, produktionsskolelever, pensionister, børn og unge og personer uden for arbejdsstyrken har en tilstandsgrad på 1. , Kursister har en beregnet tilstandsgrad ud fra det antal timer, de er på kursus i ugen sat i forhold til 37 timer. , Øvrige uden for arbejdsstyrken er residualgruppen. Når en person ikke har hvad der svarer til sammenlagt 37 timer bliver der imputeret en arbejdsmarkedstilstand med tilhørende TILSTANDS_GRAD_AMR, som gør at den summerede tilstandsgrad svarer til 37 timer. , Populationer:, Tilstandsgrad for arbejdsmarkedstilstanden, Populationen i det ikke-timenormerede AMR (PSD_AMR_UN) og det timenormerede AMR (PSD_AMR)_TN består af arbejdsmarkedstilstande som er i inputregistrene uanset om man har bopæl i Danmark eller ej. Arbejdsmarkedstilstandene dækker hele året. Populationen i PSD_RAS er lønmodtagere (SOC_STATUS_KODE=131-138). Ønskes tilstandsgraden opgjort for andre socioøkonomiske grupper skal PSD_AMR_UN eller PSD_AMR_TN anvendes. , Værdisæt, TILSTAND_GRAD_AMR har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/befolkningens-tilknytning-til-arbejdsmarkedet--ras-/tilstand-grad-amr

      BESKST

      Navn, BESKST , Beskrivende navn, Beskæftigelsesstatus 1980 til 2001 (Indkomst/AKM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2001, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, BESKST er kode for en persons væsentligste indkomstkilde i løbet af året. Hovedaktiviteten er fastlagt ud fra forholdet mellem indkomsterne på de forskellige aktivitetsområder. , Detaljeret beskrivelse, Variablen BESKST afløses i år 2002 af variablen BESKST02. Se også vedlagte bilag for sammenhængen mellem BESKST og BESKST02., Nedenfor er beskrevet hovedforløbet i dannelsen af BESKST kodeværdien for perioden fra 1993 til 2001. Der er nogle personer, som falder uden for dette hovedforløb. Disse personers BESKST kodeværdi fastlægges ved særskilt procedure, jf. vedlagte bilag "BESKST. PPT"., I variablen BESKST er der otte forskellige kategorier. For langt de fleste personer giver kategoriseringen sig selv. , Selvstændigt erhvervsdrivende (kodeværdi lig 1) får størstedelen af deres indkomst fra deres virksomhed. lønmodtagere (kodeværdi lig 4) får størstedelen af deres indkomst som løn. Pensionister (kodeværdi lig 7) får størstedelen af deres indkomst som pension, og medarbejdende ægtefæller (kodeværdi lig 2) får størstedelen af deres indkomst som medarbejdede ægtefælles indkomst., For fastlæggelsen af personer med mere end én væsentlig indkomst er der lavet en række beslutningsregler, jf. nedenstående beskrivelse af hovedforløb og vedlagte bilag "BESKST.PPT". Denne gruppe omfatter lønmodtagere med selvstændig virksomhed (kodeværdi lig 3), pensionister med selvstændig virksomhed (kodeværdi lig 6) og lønmodtagere med understøttelse (kodeværdi lig 5). , Hovedforløb i fastlæggelsen af koder i BESKST i perioden 1993 til 2001:, 1: Selvstændig er karakteriseret ved, at personen er eneejer af en virksomhed, og overskuddet i virksomheden er større end summen af løn og folke-førtidspension., 2: Medarbejdende ægtefælle er karakteriseret ved, at indkomsten som medarbejdende ægtefælle er større end lønnen., 3: Lønmodtager med selvstændig virksomhed er karakteriseret ved, at personen er eneejer af virksomhed, og overskuddet af den selvstændige virksomhed er mindre end summen af løn og folke-førtidspension, og at personen har fuld ATP- beskæftigelse (indbetalt fuldt ATP- bidrag hele året)., 4: lønmodtager er karakteriseret ved, at personen ikke har selvstændig virksomhed, og lønnen er over et grundbeløb (1998: 42.224 kr., reguleres med forbrugerprisindeks), og lønnen er større end folke- eller førtidspension., 5: Lønmodtager med understøttelse er karakteriseret ved, at personen er lønmodtager, ikke har selvstændig virksomhed, lønnen er under grundbeløb, personen er ikke pensionist, og summen af løn og arbejdsløshedsunderstøttelse er over grundbeløb., 6: Pensionist med selvstændig virksomhed er karakteriseret ved, at personen er eneejer af virksomhed, at summen af løn og pension er større end overskuddet af virksomheden, at personen ikke er fuldtidslønmodtager, og pensionen er større end overskuddet af den selvstændige virksomhed., 7: Pensionist er karakteriseret ved, at personen ikke er eneejer af en virksomhed, og at lønnen er under grundbeløbet, eller pensionen er større end lønnen., 8: Øvrige, består af personer, som ikke er i en af kategorierne en til syv., Grundbeløbet i modellen svarer til et halvt års løn for en elev på laveste sats. , For perioden 1980 til 1992 dannes BESKST-kodeværdierne lidt anderledes, men hovedprincipperne er de samme. For gruppen med kodeværdi BESKST lig med fem (lønmodtager med understøttelse) er afgrænsningen noget anderledes. Persongruppen er afgrænset til under 60 år, og det er alle former for kontanthjælp og dagpenge sammen med løn, der skal være over grundbeløbet, for at en person får kodeværdi BESKST lig fem. Fra 1993 er det summen af løn og arbejdsløshedsunderstøttelse, der skal være over grundbeløbet, jf. ovenfor., Ændringen fra 1992 til 1993 giver et mindre fald i antal personer med BESKST-kodeværdi lig fem og en stigning i personer med kodeværdi lig otte. , Der er mange personer, som skifter kodeværdi fra det ene år til det andet. Fra 1997 til 1998 skifter 10 pct. kode., Bilag, Dannelse af BESKÆFTIGELSESSTATUSKODEN - 1996, Tabel, Befolkningens indplacering efter BESKST og BESKST02 i år 2000, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, D460202.TXT_BESKST - Beskæftigelsesstatus, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, Selvstændig, 02, Medarbejd., 03, Lønmodt. m. virksom., 04, Lønmodtager, 05, Lønmodtager med understøt., 06, Pensionist m. virksom., 07, Pensionist, 08, Øvrige, 99, Ikke i AKM

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/beskst

      SOCIO

      Navn, SOCIO , Beskrivende navn, Socioøkonomisk klassifikation fra 1994 til 2001 (AKM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2001, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Den socioøkonomiske klassifikation dannes ud fra oplysninger om væsentligste indkomstkilde for personen. Ud fra indkomstkilden fastlægges, om personen er selvstændig erhvervsdrivende, medarbejdende ægtefælle, lønmodtager, arbejdsløs, eller om personer er uden for arbejdsstyrken, herunder pensionist. , De selvstændigt erhvervsdrivende videreopdeles efter, hvor mange ansatte de har i deres virksomhed, og lønmodtagerne opdeles efter, hvilke færdigheder der kræves til deres job., Detaljeret beskrivelse, SOCIO er dannet for perioden 1994 til 2001., I dannelsen af SOCIO findes først de personer,hvis hovedindkomst er efterløn og overgangsydelse (kodeværdi 323). Derefter findes personer, som har været ledige mindst halvdelen af året (kodeværdi 2)., For de resterende personer følger SOCIO variablens hovedopdeling i variablen BESKST (beskæftigelsesstatus)., Sociogrupperne videreopdeles for selvstændige ud fra antal ansatte i virksomheden, og for lønmodtagere ud fra hovedgrupper i fagklassifikationsvariablen (DISCOALLE_INDK), jf. tabel 2 i vedlagte bilag "DISCOALLE_INDK-NYSTGR-SOCIO.doc". Da der er ændringer i datagrundlaget for dannelsen af DISCOALLE_INDK, vil der også være ændringer i dannelsen af SOCIO, jf. beskrivelsen af variablen DISCOALLE_INDK., Pensionister (BESKST lig syv) opdeles i folkepensionister (alder større eller lig 67) og førtidspensionister. Gruppen af personer med ingen eller næsten ingen erhvervs- og eller overførselsindkomst (beskæftigelsesstatus BESKST lig otte) opdeles i uddannelsessøgende og andre. Denne gruppe personer karakteriseres som uddannelsessøgende (SOCIO02 lig med 31), hvis de er uddannelsessøgende første oktober eller har været uddannelsessøgende i mindst tre måneder i løbet af året. De resterende med beskæftigelsesstatus BESKST lig otte klassificeres som øvrige, SOCIO lig 33., SOCIO afløses af variablen SOCIO02, som dækker perioden fra 2002., I variablen SOCIO02 er principperne for fastlæggelse af især selvstændige ændret jf. variablen BESKST02 (beskæftigelsesstatus fra 2002). Det skyldes, at der har været et stigende antal personer, som er markeret som selvstændige hos SKAT, uden at der er aktivitet i virksomheden. Ændring i opgørelsesmetoden er ved optælling for år 2000 opgjort til 22.000 færre selvstændige., For perioden 1980 til 1996 findes variablen NYSTGR. Den kan ikke direkte sammenlignes med SOCIO, men er den, der kommer tættes på, jf. vedlagte bilag DISCOALLE_INDK-NYSTGR-SOCIO.doc., Variablen NYSTGR, som dækker perioden før 1994, har nedenstående hovedgrupperinger, som er baseret på stillingskategorier, hvor opdelingen i SOCIO er baseret på de færdigheder, der kræves for at udfylde det givne job., Hovedkategorier for NYSTGR:, Selvstændige, 1100-1499, Medarbejdende ægtefælle, 2100-2990, Direktør mindst 20 ansatte, 3200-3900, Direktør 0-19 ansatte og overordnet funktionær, 4201-4299, Ledende funktionær, 4301-4399, Funktionær i øvrigt , 4401-4499, Faglært arbejder, 4506-4599, Ikke faglært arbejder, 4601-4699, Lønmodtager uoplyst funktion, 4799, Uddannelsessøgende, 5100, Pensionist, 5400, Øvrige, 5500, Bilag, Beskrivelse af NYSTGR og sammenhæng til SOCIO og DISCOALLE_INDK, Beskrivelse af dannelsen af DISCOALLE_INDK/ _08, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, D460202.TXT_SOCIO - Sociokode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ikke i AKM, 11, Selvstændig antal ansatte ikke oplyst, 111, Selvstændig 50 eller flere ansatte, 112, Selvstændig 10-49 ansatte, 113, Selvstændig 1-9 ansatte, 114, Selvstændig ingen ansatte, 12, Medarbejdende ægtefælle, 13, Lønmodtager, stillingsangivelse ikke oplyst, 131, Lønmodtager med ledelsesarbejde, 132, Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på højeste niveau, 133, Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på mellemniveau, 134, Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på grundniveau, 135, Andre lønmodtagere, 2, Arbejdsløs mindst halvdelen af året, 31, Elever min. 15 år, under uddannelse, 321, Førtidspensionister, 322, Folkepensionister, 323, Efterlønsmodtager mv., 33, Andre, 4, Børn, 999, Ikke i AKM

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/socio

      PERINDKIALT

      Navn, PERINDKIALT , Beskrivende navn, Personindkomst i alt ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig og før fradrag af renteudgifter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Personindkomst i alt er lig summen af erhvervsindkomst, overførselsindkomst, formueindkomster(ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig) og anden ikke klassificerbar indkomst, der kan henføres direkte til den enkelte person, og før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag., For skattefri tillæg til pensionister se variablen TILBTOT og VARMEHJALP., Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i Personindkomst i alt. Bl.a. indgår følgende ikke:, -Almindeligt og udvidet helbredstillæg (tilskud til medicin, tandlæge , fysioterapi mm.), - Lotterigevinster mv., - Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel), - Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide, - indkomster, som ikke er oplyst til offentlige myndigheder., Personindkomst i alt er et bruttobeløb. Dvs. at renteudgifter, herunder virksomhedsrenter i selvstændigt erhvervsdrivendes virksomhed, ikke er fratrukket., Eksisterer fra 1980 til 2013., I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.1 og benævnes 'Indkomst i alt', I Statistikbanktabellerne INDKP2, INDKP3 og INDKP5 er opdeling på indkomstintervaller efter indkomstbegrebet 'Indkomst i alt' (PERINDKIALT)., http://www.dst.dk/stattabel/1179, OBS!!, I statistikbanken under afsluttede tabeller :IB811, IB812, IB821, IB822, IBB22U, IB831S, IB832S er der data benævnt "personindkomst i alt"- disse data er ikke fra denne variabel "PERINDKIALT", "Personindkomst i alt" i statistikbanktabellerne IB811, IB812, IB821, IB822, IBB22U, IB831S, IB832S er fra en begrebsdefinition der ligger tæt op ad variablen PERSONINDK., Variablen eksisterer fra 1980 til 2013. Afløses af variablen PERINDKIALT_13, som eksisterer fra og med 1987., Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, "Personindkomst i alt" omtales i en del publikationer også som "indkomst i alt", Personindkomst i alt er en sumvariabel, som er sammensat som følger:, PERINDKIALT=ERHVERVSINDK_GL+OVERFORSINDK+FORMUEINDK_NY-OVSKEJD02_NY+RESUINK_GL, Eller , PERINDKIALT=SAMLINK_NY-OVSKEJD2_NY, Fra 2007 erstattes OVSKEJD02_NY med OVSKEJD07, Hvor, ERHVERVSINDK_GL er erhvervsindkomst ekskl. honorarer, OVERFORSINDK er overførselsindkomst, FORMUEINDK_NY er formueindkomst, OVSKEJD02_NY er lejeværdi af egen bolig, RESUINK_GL er anden personlig indkomst inkl. honorar, Personindkomst i alt er inkl. skattefrie indkomster. Den må ikke forveksles med begrebet personlig indkomst fra SKAT., Udvalg af de største ændringer: , (Se under de enkelte undervariable for yderligere detaljer), 1984: Skattefrie tillæg til førtidspensionister, udbetalte børnetilskud og familieydelse samt boligsikring og/el. boligydelse tilføjes til indkomststatistikken., Fra 1980 til 1995 er skattepligtig fortjeneste ved salg af ejendom inkluderet i PERSONINDK, se variablen QSAR (særlig indkomst)., 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen (§42 i lov om social bistand)- dvs. at den fra denne dato hæves og bliver skattepligtig. , 1991-2000 indgår aktieindkomster ikke i alle tilfælde i personindkomsten, se vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning"., Medio 1992 indføres forskerordningen. For årene 1992- 2001 og 2004-2007 indgår lønindkomst for personer omfattet af ordningen ikke i samlet indkomst. I 2002 og 2003 indgår en del af denne indkomst i samlet indkomst, og fra 2008 indgår denne lønindkomst fuldt i den samlede indkomst., I 1994 gennemføres bruttoficering af kontanthjælpsydelser (satserne hæves og gøres skattepligtige). Satser for folke-/førtidspensionerne hæves, og det særlige personfradrag for pensionister fjernes. , I 2002 er personindkomst inkl. skattefri kontanthjælp og varmehjælp. Den skattefri del af børnebidraget lægges til børnenes indkomst. Børnebidraget er beregnet ud fra det fradrag for børnebidrag, den betalende forælder har i skattepligtig indkomst., Fra 2006 lægges den del af børnebidraget, som ikke er betalt af den ydelsespligtige, men udlagt af kommunen, til barnets indkomst., I 2008 og 2009 er PERINDKIALT ekskl. varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene, og kan leveres særskilt), PERINDKIALT er ekskl. grøn check (2010-2013). , Se følgende link til publikationen "Indkomster" , http://www.dst.dk/pubomtale/11126, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, PERINDKIALT har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/perindkialt

      PEROEVRIGFORMUE

      Navn, PEROEVRIGFORMUE , Beskrivende navn, Aktieindkomst, overskud/underskud af skibsanparter, lejeindtægt sommerhus mv. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Øvrig formueindkomst omfatter aktieindkomster, skattepligtig indtægt fra udlejning af sommerhus, indtægt ved udlejning af helårsbolig en del af året, reservefondsudlodninger fra kreditforeninger, overskud/underskud på skibsanparter, visse fortjenester ved salg af fast ejendom, visse fortjenester ved salg af aktier, visse kursgevinster på værdipapirer og udbytter af investeringsforeningsbeviser., Eksisterer fra 1980 til 2013., Afløses af PEROEVRIGFORMUE_13, PEROEVRIGFORMUE = PEROEVRIGFORMUE_13+AKAPSKL , I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.5 og benævnes 'Øvrig formueindkomst', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, PEROEVRIGFORMUE indgår i variablen FORMUEINDK_NY (samlede formueindkomster inkl. beregnet lejeværdi af egen bolig)., Nogle af de øvrige formueindkomster indgår ikke fuldt ud, da kun den skattepligtige del heraf regnes med. En del af de øvrige formueindkomster kommer til i løbet af perioden efter 1980. , Nogle af disse har været skattefri (dvs. at Danmarks Statistisk ikke har oplysninger om indkomstarten), indtil de indgår her. Andre har tidligere indgået i andre indkomstvariable i højkvalitetsdatasættet. I de tilfælde hvor der har kunnet skaffes information herom, er det nedenfor beskrevet, hvilken variabel indkomstarten ligger i for tidligere år., I 1980 omfatter variablen aktieudbytte af danske aktier, andelsbeviser o.l. Gevinst ved salg af pantebreve. Fortjeneste eller tab ved salg af disse, hvis de er ejet mindre end to år eller hvis de er købt i forbindelse med erhverv (køb/salg af værdipapirer). Hvis aktierne og værdipapirerne er ejet mindst to år betales i stedet særlig indkomstskat, og indkomsten ligger i stedet i variablen særlig indkomst (QSAR). , Fra 1. juli 1981 inkluderes salg af aktier, andelsbeviser o.l.(hvis de er ejet mindst tre år er gevinsten skattefrit for ikke erhvervs/spekulationsmæssigt salg og dermed ikke i PEROEVRIGFORMUE), mens det kommer til almindelig beskatning, hvis værdipapiret er ejet mindre end tre år, og dermed indgår i PEROEVRIGFORMUE. For salg før 1. juli 1981 lå denne indkomst i variablen QSAR (særlig indkomst)., Før 1983 er formueindkomst for sambeskattede personer registreret hos manden., Fra 1983 inkluderes fortjeneste og tab ved salg af aktier og konvertible aktier ejet mindre end tre år. , Fra 1986 inkluderes nettoindkomst, hvor skibsvirksomhed er bierhverv (skibsanparter) udenlansk positiv kapitalindkomst, som før 1986 ligger i RESUINK_GL., Fra 1987 inkluderes kursgevinster og -tab ved salg af obligationer og andre værdipapirer der ikke opfylder mindstekrav til pålydende rente samt nettorenter i udenlandsk virksomhed (lå tidligere i variablen RESUINK_GL anden ikke klassificeret indkomst). Fra 1987 endvidere inkl. skattefri udenlandsk kapitalindkomst indberettet til SKAT. , Fra 1987 inkluderes skattepligtige kursgevinster i virksomhed ikke; de ligger i stedet fra dette år i variablen RENTEINDK (renteindtægter i virksomhed)., Fra 1991 beskattes visse aktieindkomster særskilt. Det påvirker indberetningen af aktieindkomster, jf. vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning.doc"., I 1992 inkluderes renter af pantebreve, der ikke er i depot (ligger før og efter 1992 i variablen RENTEINDK (renteindtægter fra Danmark))., Fra 1993 inkluderes lejeindtægt ved udlejning af sommerhus samt helårsbolig en del af året. Før 1993 indgår denne indkomst sammen med SKATs beregnede lejeværdi af egen bolig i variablen OVSKEJD. Denne variabel indgår i det gamle indkomstbegreb bruttoindkomst (BRUTTO), men ikke i det nye indkomstbegreber i højkvalitetsdatasættet for personindkomst., Fra 1996 inkl. fortjeneste ved salg af ejendom, dog er fortjeneste ved salg af ejerlejligheder undtaget, hvis familien har boet i boligen en del af ejerperioden. Det samme gælder for en- og tofamiliehuse og sommerhuse når det samlede grundareal er under 1400 kvadratmeter- der er undtagelsesmuligheder for kravet om 1400 kvadratmeter, jf. publikationen "SKATTEN 1997".Før 1995 ligger denne indkomst i variablen QSAR (særlig indkomst). , Fra 2000 udgår udbytter fra rene obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser, flyttes til variablen renteindtægter fra Danmark (RENTEINDK)., Fra 2001 foregår indberetningen af aktieudbytter til SKAT fra depoter (registre i pengeinstitutter mv.) mod tidligere af skatteyderen. Det giver en kraftig stigning i antallet af små formueindkomster fra 2000 til 2001., Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til skat af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "Skatten", 2007. Se også vedlagte bilag, "aktieindkomstindberetning.doc", og variablen AKTIEINDK (aktieindkomster)., Aktieindkomsterne (AKTIEINDK) er den største enkeltindkomst i PEROEVRIGFORMUE. Der er store databrud i denne variabel som følge af ændringer i aktieindkomsternes placering i skatteberegningen og ændringer i indberetningsmåden og reglerne for indberetning, jf. vedlagte bilag, "aktieindkomstindberetning.doc" samt variablen AKTIEINDK. , Bilag, aktieindkomstindberetning, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, PEROEVRIGFORMUE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/peroevrigformue

      ADRXFREM

      Navn, ADRXFREM , Beskrivende navn, Adresseændring for arbejssted året efter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver om der har fundet en adresseændring sted for et arbejdssted mellem det aktuelle år og året efter. Variablen ser således fremad i tid til november året efter., Detaljeret beskrivelse, I denne variabel markeres det, om en adresseændring har fundet sted. Variablen indeholder ikke en adressekode, idet denne angives i variablen ADRESSE (Arbejdssteds adressekode, se under emnegruppen arbejdssteder). , I det følgende redegøres for, hvorledes en adresseændring registreres. , En adresseændring forekommer, hvis der er ændring i arbejdsstedets adresse året efter det aktuelle. , Adressen defineres her som kommunekoden og vejkoden for det enkelte arbejdssted. Det betyder, at adresseændringen udelukkende defineres ud fra kommune- og vejkode for arbejdsstedet. Der tages ikke hensyn til husnummeret, idet dette kan korrigeres fra det ene år til det næste. , Adressen er uændret:, - hvis arbejdsstedet har samme kommune- og vejkode i begge år. , - i de tilfælde, hvor kommunekoden er ens i begge år, og vejkoden er lig uoplyst (0000) i det ene af de pågældende år., Adressen er ændret:, - hvis kommunekoden og vejkoden er ændret året efter., - i alle andre situationer end de beskrevne, Hvor variablen er blank, angiver det, at der ingen relation fremad i tid forefindes for kommune og vejkode. Dette forekommer for nedlagte arbejdssteder, hvor IDFREM (identitet for arbejdssted fremad i tid) = N1, N4 eller A1 (nedlagt, nedlagt via overgang til selvstændig uden ansatte pr. november (i samme branche) eller afgang (ingen forbindelse til arbejdssted året efter)., Forklaring af brud i 1984 og 1985., Antallet af adresseændringer stiger i 1984 og 1985. Dette forklares i det følgende., Virksomhedsbegrebet i IDA er et personbaseret virksomhedsbegreb. Arbejdssteders identitet bestemmes hvert år hovedsageligt via personbaserede koblinger, men for de arbejdssteder, hvor dette ikke er muligt, bestemmes identiteten via ikke-personbaserede koblinger. Disse arbejdssteder kaldes også for de "resterende" arbejdssteder. På de "resterende" arbejdssteder forekommer ingen gengangere af hovedbeskæftigede lønmodtagere på de pågældende arbejdssteder i de to år, der sammenlignes. , I 1984 og 1985 er adresseændringskoden ikke fuldgyldig for arbejdssteder, hvis identitet er bestemt via "resterende" arbejdssteder på grund af fejl i den fulde adressekode for 1985. , Dette svarer til, at PCTFREM (for 1984 og 1985) og PCTTILB (for 1985) er lig med 0 (nul) eller blank. PCTFREM angiver antal "genganger-personer" mellem det aktuelle år og året efter i pct. af antal hovedbeskæftigede lønmodtagere i det aktuelle år og PCTTILB angiver antal "genganger-personer" mellem året før og det aktuelle år i pct. af antal hovedbeskæftigede lønmodtagere i det aktuelle år., For yderligere information om bestemmelse af arbejdsstedernes identitet via henholdsvis ikke-personbaserede koblinger og personbaserede koblinger henvises til LBNR (arbejdsstedets løbenummer) og IDFREM/IDTILB (Identitet for arbejdssted fremad i tid/Identitet for arbejdssted tilbage i tid se under emnegruppen Arbejdssteder)., Hvorvidt en adresseændring har fundet sted for det pågældende arbejdssted indgår som del i regelsættet for bestemmelsen af samme arbejdssted over tid. For yderligere oplysninger om dette henvises til IDFREM/IDTILB (Identitet for arbejdssted fremad i tid/Identitet for arbejdssted tilbage i tid og LBNR (arbejdsstedets løbenummer)., Forklaring af brud i 2006., Kommunalreformen pr. 1. januar 2007 medførte, at de eksisterende 271 kommuner blev slået sammen til 98 nye storkommuner. Som konsekvens har mange adressekoder skiftet kommune og/eller vejnummer, hvilket bevirker den store stigning i ændring af adressekoder i 2006., For en yderligere uddybning af kommunalreformens betydning for arbejdsstedsidentiteten henvises til variablen LBNR (Arbejdsstedets løbenummer) under emnegruppen arbejdssteder., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, U131313.TXT_ADRXFREM - Adresseændring for arbejssted året efter, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uændret ADRESSE året efter, 01-01-1980, 31-12-3000, 1, Ændret ADRESSE året efter, 01-01-1980, 31-12-3000

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/adrxfrem
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation