Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2001 - 2010 af 2940

PRIS_BEREGN_KD

Navn, PRIS_BEREGN_KD , Beskrivende navn, Prisberegningskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1992, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Prisberegningskoden angiver om en handel indgår i prisberegningen eller ej. Prisberegningen vedrører beregningen af prisindeks, gennemsnitlig købesum, gennemsnitlig købesum i forhold til ejendomsværdien samt gennemsnitlig hektar- og kvadratmeterpriser., Detaljeret beskrivelse, Variablen PRIS_BEREGN_KD er blevet dannet internt i Danmarks Statistik siden 2012 og bruges til at frasortere handler med en atypisk prisudvikling. For perioden 1992- 2011 blev PRIS_BEREGN_KD dannet hos SKAT ud fra de samme kriterier., Først nævnes 6 særlige forhold der senere henvises til og som ikke må være opfyldt, hvis handlen skal indgå i prisberegningen., De særlige forhold kan enten antage værdien 0 eller 1. Hvis værdien er 0 foreligger der ikke særlige forhold., Der foreligger særlige forhold, hvis en eller flere af nedenstående betingelser er opfyldt:, - Særlige forhold 1: Der er tale om et delsalg (DELSALG=1), - Særlige forhold 2: Der er tale om et bunkesalg (SALG_FLERE_EJD=1), - Særlige forhold 3: Der er ydelser udover kontant købesum, fx arv (YDELSER_UDOVER_KONTANT_KSUM=1). Før introduktionen af elektronisk tinglysning var særlige forhold 3 = salg med prisklausul. Dvs. der er et internt databrud i denne variabel., - Særlige forhold 4: Sælger er en offentlig myndighed (SAELGER_OFF_MYNDIGHED=1), - Særlige forhold 5: Der er mangelfuld information (SALGSOPL_MANGLER=1), - Særlige forhold 6: Der er tale om en ekstrem købesum (KSUM/EJD_VAERDI unormal lav eller høj). Dette har været afgrænset forskelligt over tid. Siden 2011 er der tale om en ekstrem købesum, hvis KSUM/EJD_VAERDI er mindre end 0,4 eller større end 3., For at en handel medtages i prisberegningen skal den opfylde nogle nærmere specificerede krav, som afhænger af hvilken ejendomskategori (SALG_TYPE), der er tale om - se nedenfor:, Hvis kravene nedenfor er opfyldt for en handel sættes PRIS_BEREGN_KD=1 og handlen medtages i ejendomssalgsstatistikken, såfremt den var modtaget på kørselstidspunktet. , Salgstype 011 - Enfamiliehuse på egen grund:, - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 012 - Tofamilie- og dobbelthuse på egen grund:, - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 013 - Trefamiliehuse på egen grund:, - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 014 - Rene beboelsesejendomme med 4-8 lejligheder på egen grund:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 019 - Rene beboelsesejendomme med 9 lejligheder og derover på egen grund:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 020 - Blandede beboelses- og forretningsejendomme på egen grund, ekskl. ejerlejligheder:, - Solgt areal > 0., - Antal lejligheder > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > Grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 030 - Rene forretningsejendomme på egen grund ekskl. ejerlejligheder:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 040 - Fabriks- og lagerejendomme på egen grund ekskl. ejerlejligheder:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 050 - Bebyggede landbrug:, - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Grundværdi pr. ha mindre end de fastsatte landbrugsmæssige værdier, - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold =10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 080 - Sommerhuse på egen grund:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 090 - Byggegrunde:, - Solgt areal > 0., - Kvadratmeter pris > = 3 kr. , - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Grundværdien skal være < = ejendomsværdien., - Grundværdien skal være > = 0,9x ejendomsværdien., - Alle særlige forhold med undtagelse af 4 skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 210 - Ejerlejligheder til beboelse på egen grund:, - Solgt areal (lejlighedens areal) > 10 og < 500 m2., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Frihedskode = 2 (fri), missing (dog kun fra 2006 og frem). , - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Grafen for PRIS_BEREGN_KD = 1 (indgår i prisberegningen) følger stort set udviklingen i antallet af ejendomssalg over tid. Antal handler begynder at falde fra 2005-2006 og falder kraftigt 2007-2008 i forbindelse med finanskrisen. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ejendomssalg, Populationen omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses dog ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Værdisæt, U560001.TXT_PRIS_BEREGN_KD - Prisberegningskode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Indgår ikke i prisberegningen, 01-01-1992, 1, Indgår i prisberegningen, 01-01-1992

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg/pris-beregn-kd

TLONKVAL

Navn, TLONKVAL , Beskrivende navn, Kvalitet af timelønsskøn , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen indeholder et groft skøn over kvaliteten af bestemmelsen af den gennemsnitlige timeløn i novemberansættelsen for hoved- og bi-lønmodtagere ved hjælp af den relative usikkerhed., Detaljeret beskrivelse, I bestemmelsen af den relative usikkerhed indgår forskellige variable såsom maksimal, minimal og bestemt timeløn, indbetalt ATP-beløb, antal arbejdstimer i ansættelsesperioden, korrigerede normaltimetal i ansættelsesperioden etc. Hvilke variable der indgår afhænger af, om der er tale om bestemmelsen af den relative usikkerhed for lønmodtagere, der arbejder på fuld tid eller på nedsat tid. For en gengivelse af de helt eksakte beregninger henvises til Arbejdsnotat nr. 31 side 31 ff., Den relative usikkerhed kan antage værdier fra 0 til >100 pct., Hvis en person i gennemsnit arbejder halv tid eller mere i ansættelsesperioden (20 timer el. derover pr. uge), vil den relative usikkerhed være under 50 pct., dvs. Tlonkval er lig 1-49, og timelønnen er relativt velbestemt. , Hvis personen derimod arbejder mindre end halv tid i gennemsnit i ansættelsesperioden, kan den relative usikkerhed - afhængigt af periodens længde - blive større end 50 pct., dvs. Tlonkval er lig 50-99, og usikkerheden er derved for stor. Det gælder fx., hvis personen arbejder mindre end halv tid i gennemsnit for hele året., Denne kvalitetsindikator viser således, at den gennemsnitlige timeløn er bedst for fuldtidsbeskæftigede og dårligst bestemt for personer, der arbejder på halv tid eller mindre., Værdier over 100 kan forekomme. Det betyder, at bestemmelsen af timelønnen i høj grad drukner i sin egen usikkerhed. For personer, der ikke optræder i befolkningen d. 1/1, men kun optræder d. 31/12 det pågældende år, sættes værdien af Tlonval til større end 500. Disse personer benævnes "tilgangspersoner"., De relevante populationer for TLONKVAL kan defineres ved brug af variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet). For yderligere oplysninger om denne se TYPE., Kommentar til tabel og graf., Faldet i antallet af personer i 2008 skyldes at der var færre lønmodtagere som følge af indførelsen af eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere infomation om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, CLR.TXT_TLONKVAL_GRP - Kvalitet af timelønsskøn, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Antal timer i ansættelse lig 0, >100, Ubrugelig kvalitet, 100, Ingen ATP, 1-49, Brugbar kvalitet, 50-99, Tvivlsom kvalitet

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenforhold-der-vedroerer-ida-ansaettelser-/tlonkval

FORTJ_STAND

Navn, FORTJ_STAND , Beskrivende navn, Standardberegnet timefortjeneste , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Standardberegnet timefortjeneste i kr., Detaljeret beskrivelse, Standardberegnet timefortjeneste i kr., Den standardberegnede timefortjeneste er det lønbegreb, som kommer tættest på den løn som er "aftalt" mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Lønbegrebet fortæller, hvad en lønmodtager har fået i løn pr. time, lønmodtageren har aftalt at arbejde, uagtet hvor mange dage lønmodtageren er syg eller arbejder ud over det, som er aftalt. , For at komme frem til den standardberegnede timefortjeneste skal standardfortjenesten sættes i forhold til de timer, hvori den er optjent. Nogle dele af fortjenesten optjenes udelukkende i de timer, hvor lønmodtageren er på arbejde, andre lønkomponenter optjenes også under fravær, og andre optjenes også i forbindelse med overarbejde. I modsætning til fortjeneste pr. præsteret time kan man i opgørelsen af den standardberegnede timefortjeneste ikke nøjes med at anvende ét antal timer. Der er en lille forskel fra lønkomponent til lønkomponent, hvorfor der ikke findes en unik definition af standardtimerne. Der henvises til publikationen Lønstatistik - metode og nye begreber afsnit 4.5.2 for er mere tilbundsgående forklaring., Standardfortjenesten er således fortjenesten fratrukket betalinger for overtid og fravær og indeholder grundløn, genetillæg, personalegoder, uregelmæssige betalinger, pensionsbidrag, ferie- og søgnehelligdagsbetalinger samt den særlige feriegodtgørelse., Fastlønnede i den offentlige sektor: , Standardberegnet timefortjeneste =(Grundløn mv. + Ferie- og søgnehelligdagsbetaling)/(Betalte timer - Fraværstimer - Overarbejdstimer) + (Personalegoder + Uregelmæssige betalinger + Pensionsbidrag + Særlige feriegodtgørelse)/( Betalte timer - Overarbejdstimer) + (Genetillæg/ Betalte timer)., Timelønnede i den offentlige sektor: , Standardberegnet timefortjeneste =(Grundløn mv. + Ferie- og søgnehelligdagsbetaling)/( Betalte timer - Fraværstimer - Overarbejdstimer) + (Personalegoder + Uregelmæssige betalinger + Pensionsbidrag )/( Betalte timer - Overarbejdstimer) + (Særlig feriegodtgørelse + Genetillæg) / Betalte timer., Fastlønnede i den private sektor: , Standardberegnet timefortjeneste =(Grundløn mv. + Ferie- og søgnehelligdagsbetaling)/( Betalte timer - Fraværstimer - Overarbejdstimer) + (Personalegoder + Uregelmæssige betalinger + Særlige feriegodtgørelse)/( Betalte timer - Overarbejdstimer) + ( Pensionsbidrag+Genetillæg)/ Betalte timer., Timelønnede i den private sektor: , Standardberegnet timefortjeneste =(Grundløn mv. + Ferie- og søgnehelligdagsbetaling)/( Betalte timer - Fraværstimer - Overarbejdstimer) + (Personalegoder + Uregelmæssige betalinger )/( Betalte timer - Overarbejdstimer) + (Pensionsbidrag + Særlig feriegodtgørelse + Genetillæg) / Betalte timer., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, FORTJ_STAND har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/fortj-stand

FAMKONTANTHJAELP_13

Navn, FAMKONTANTHJAELP_13 , Beskrivende navn, Kontant hjælp i familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMKONTANTHJAELP_13 er ren kontanthjælp og er baseret på KONTANTHJAELP_13 fra Personindkomste. , FAMKONTANTHJAELP_13 er summen af kontanthjælp for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., 1994-1998 Kontanthjælp efter bistandslovens §37 (kontanthjælp til underhold mv.), 1999 Kontanthjælp efter aktivlovens §25 (hjælp til forsørgelse)., Skattefri kontanthjælp, Ændringen i loven fører ikke til ændring i indholdet i variablen., Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, FAMKONTANTHJAELP_13 er dannet ud fra variablen FAMKONTHJAELP i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne., Med revisionen er tilbagebetalt kontanthjælp (TBKONTHJ) og skattefri kontanthjælp (KONTSKFRI ) nu en del af kontanthjælpen., 2013-2016: Data for skattefri kontanthjælp er mangelfulde. Se variablen KONTSKFRI i personindkomst for mere information., Om FAMKONTHJAELP:, Variablen FAMKONTHJAELP er dannet (før 1994 på KONT_GL) fra og med 1994 på KONTANTHJ fra PERSONINDKOMST, Kommunerne indberetter i januar det forudgående års udbetalte beløb til Skats oplysningsseddelregister (COR), fra 2008 Skats E_indkomstregister hvortil der indberettes mindst en gang pr. måned. I forbindelse med indberetningen skal indberettes kode for type af kontanthjælp. Ud over KONTHJ skal der indberettes kode for revalidering, aktivering samt øvrig kontanthjælp (fra 1999 ydelse efter lov om orlov, service og aktivlov)., Disse koder bruges ikke af SKAT, hvorfor kvaliteten vil være svingende. En anden usikkerhedskilde til disse koder er, at bistandsloven/lov om aktiv socialpolitik ændres over tid og har en langt højere opdeling på ydelseskategorier end de fire, der er bruges til indberetningen til COR. Dvs., at den enkelte indberetter i kommunen fx skal afgøre, om forrevalidering er kontanthjælps- eller revalide-ringsydelse i indberetningen. Ønskes mere detaljerede og præcise data vedr. kontanthjælpsydelser bør kontanthjælpsregisteret eller den sammenhængende socialstatistik anvendes, jf. beskrivelsen af statistikområdet hjælp efter lov om aktiv socialpolitik mv., Fra 2008 får aktivering og kontanthjælp til forsørgelse samme kode i indberetningen til SKAT. Beløbene fra SKAT for de fire kontanthjælpsydelser: kontanthjælp til forsørgelse, aktivering, revalidering og øvrig kontanthjælp summes sammen, og fordeles derefter som den skattepligtige del af disse er fordelt i ovennævnte kontanthjælpsregister., KONTHJ indeholder ikke revalideringsydelse, aktiveringsydelse og anden ydelse (disse tre ligger i variablen ANDBISTANDYD (andre ydelser fra kommuner og A-kasser samt i variablen QBISTYD2 (kontanthjælps-, aktiverings- og revaliderings-ydelser fra 1994 et heraf beløb af ANDBISTANDYD). , Fra år 1999 får flygtninge og indvandrere introduktionsydelse i stedet for kontanthjælp, (se også. variablen BEL_K699 i den sammenhængende socialstatistik). Beløbet ligger i variablen ANDBISTANDYD (ved fejl i indberetninger fra kommuner til skat kan beløbet ligge i KONTHJ). , Kontanthjælpen er forhøjet for personer der har forsørgerpligt over for børn, og er reduceret for personer under 25 år, jf. LBK nr 946 af 01/10/2009, bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik., Se også den sammenhængende socialstatistiks variable (BEL_K194) årligt udbetalt hjælp til underhold til forsørgere og (BEL_K294) årligt udbetalt hjælp til underhold til ikke-forsørgere., Før 1994 ligger kontanthjælp til forsørgelse i variablen KONT_GL (kontanthjælpsydelser 1980-1993)., Se også variablen QBISTYD2 (kontanthjælps-, aktiverings- og revaliderings-ydelser fra 1994). , Kontanthjælpen bliver hævet i 1994, samtidig med at størstedelen heraf bliver skattepligtig., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMKONTANTHJAELP_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famkontanthjaelp-13

FAMLEJEVAERDI

Navn, FAMLEJEVAERDI , Beskrivende navn, beregnet lejeværdi af egen bolig for familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, For familier i ejerbolig beregner Danmarks Statistik en leje, som ejer skulle betale, hvis boligen skulle lejes., Variablen er beregnet for at kunne danne sammenlignelig disponibel indkomst for ejere og lejere. Lejeværdi af egen bolig er en del af de samlede formueindkomster (variablen FAMFORMUEINDK)., FAMLEJEVAERDI er baseret på OVSKEJD02_NY (1990-2006) og OVSKEJD07 (2007-) fra Personindkomster og er summen af beregnet lejeværdi for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., Familier, som bor i lejet bolig eller i andelsbolig, og som ikke har sommerhus, indgår med 0 kr. , Beløbene er i kr. og øre. Beløbene er positive. UDGÅR I 2013, Detaljeret beskrivelse, Lejeværdi af egen bolig er en sumvariabel for alle personer i den samme E-familie (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år)., FAMLEJEVAERDI er beregnet som følgende i de nævnte perioder:, 1990-1993: Variablen er lig med 4 pct. af kontant boligværdi ifølge slutligningsregisteret, dvs. boligværdi vurderet pr. 1. januar i året. I slutligningsregisteret findes alene summen af de boliger, en person ejer., 1990-1993: Alle de boliger og sommerhuse, en person ejer, indgår i beregningen., Fra 1994: Hvis boligen er ejet en del af året, regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. I ejendomsregisteret er udvalgt en bolig pr. boligejer (hvis ingen ejerbolig, vælges et evt. sommerhus). Der er taget højde for ejerandele af boliger og sommerhuse. Fra 1994 indgår højst én bolig og et sommerhus. På gennemsnitslejeværdien er forskellen på opgørelse efter metode før 1994 og fra 1994 på 10 pct., 1994 til 2006: Variablen er beregnet som 4 pct. af kontant boligværdi i ejendomsregisteret. , Fra 2004 er endvidere tillagt 4 pct. lejeværdi af ejendomsværdien af sommerhus, som ikke bruges som helårsbolig., Fra 2007 gælder følgende forhold i de nævnte perioder:, Den imputerede lejeværdi (beregnet lejeværdi af ejerboliger) tildeles den enkelte boligejer efter ejendomsvurderingen; hvis boligen er ejet en del af året regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året., For ejendomme med blandet benyttelse (privat/erhverv) tillægges kun lejeværdi for privatboligen. Hvis en ejendom året før er markeret som blandet ejendom, og der ingen markering er for blandet ejendom i det aktuelle år, hentes markering og særskilt boligværdi fra året før., Da sommerhuse højest kan beboes i sommerhalvåret, beregnes lejeværdi for 50 pct. af værdien af alle de sommerhuse, en person ejer. Hvis en person har lejeindtægter fra sommerhuse, fratrækkes evt. lejeindtægt i disse. , Hvis personen har lejeindtægter, som ikke stammer fra sommerhuse, fratrækkes evt. lejeindtægt i lejeværdien fra privatboligen. Der fratrækkes dog højst et beløb svarende til lejeværdien., Hvis en person har ejendomsværdiskat, men ingen beregnet lejeværdi, beregnes en lejeværdi ud fra ejendomsværdiskatten., Lejeværdien multipliceres til sidst med en faktor som sikre at summen af lejeværdien matcher nationalregnskabets niveau for boligbenyttelse. , Lejeværdien har de seneste år udgjort følgende andele af boligværdien:, 2007: 3,5 pct., 2008: 3,6 pct., 2009: 4,9 pct., 2010: 5,1 pct. , 2011: 5,1 pct., 2012: 5,2 pct., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMLEJEVAERDI har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famlejevaerdi

FAMLOENMV

Navn, FAMLOENMV , Beskrivende navn, Lønindkomst i alt i familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMLOENMV er baseret på LOENMV fra Personindkomster og er lønsummen for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år. , Skattepligtig løn inkluderer frynsegoder, løn med offentligt løntilskud, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser samt værdi af aktieoptioner. Honorar for bestyrelsesarbejde indgår også i denne variabel., Se FORSKER i Personindkomster for oplysninger om løn til udenlandske forskere og specialister, som har arbejdet i Danmark i 2002-2003 og igen fra 2008. , Honorar i forbindelse med konsulentarbejde, foredrag og lignende indgår ikke i denne variabel, men ligger i variablen FAMNETOVSKUD (overskud af selvstændig virksomhed), Lønnen er efter fradrag af bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og bidrag til ATP (både arbejdsgivers og arbejdstagers bidrag til pensionsordningerne er fratrukket), men før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag. , FAMLOENMV inkluderer løn under sygdom og barsel - også i de tilfælde, hvor arbejdsgiverne får refunderet en del af lønnen fra det offentlige. I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke udbetaler løn under sygdom, udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge i de første to uger af sygeperioden; disse sygedagpenge indgår ikke i FAMLOENMV, men i variablen FAMRESTBISTANDSYD (andre bistands- eller overførselsindkomster). Ydelser til personer i aktivering mv. indgår, hvis ikke nævnt ovenfor, som overførsler og er dermed ikke en del af lønnen., Beløb er i kr. og øre. UDGÅR I 2013, Detaljeret beskrivelse, Løn er en sumvariabel for alle personer, der tilhører samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år)., FAMLOENMV er baseret på LOENMV fra Personindkomster., Løn er inkl. løn fra udlandet, som er lempelsesberettiget efter ligningslovens §33A (ny undtagelse)., Fra 1993 inkluderes værdi af gruppelivsordning i forbindelse med arbejdsgiveradministreret pensionsordning (ligger før 1993 i variablen FAMRESTINDK, se også variablen FAMFRYNSEGODER)., Før 1994 er lønnen først og fremmest opgjort ud fra oplysninger fra SKATs oplysningsseddelregister. (SKATs slutligningsregister havde kun én samlet indkomst for løn, dagpenge, pensioner mv.), Med arbejdsmarkedsbidragets indførelse i 1994 adskilles hoveddelen af lønnen fra overførselsindkomsterne i SKATs slutligningsregister. Lønnen opgøres derfor fra 1994 først og fremmest ud fra slutligningsregisteret., Fra 1994 inkluderes værdi af fri bil, fri telefon, fri kost og fri tv-licens mv. (ligger før 1994 i variablen FAMRESTINDK, se også variablen FAMFRYNSEGODER)., Fra 1994 inkluderes ekstraordinær stor indtægt som følge af opfinderarbejde og lignende (ligger før 1994 i variablen FAMRESTINDK)., Fra 1994 inkluderes løn, som er skattefri (udbetalt af DANIDA m.fl. samt arbejde på Færøerne og Grønland)., Fra 1995 inkluderes jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (ligger før 1995 i variablen FAMRESTINDK, se også variablen QSAR i Personindkomster)., Fra 1999 inkluderes værdi af køb eller tegningsret til aktier (for medarbejdere mv.) udnyttet i året, jf. ligningslovens §16 og 28 (indgår ikke i indkomsten før 1999)., 2001-2003 inkluderes aktieoptionsaflønning, hvor arbejdsgiver har betalt afgift (indgår i årene 2001 til 2003 i FAMLOENMV)., 2002-2003 og fra 2008 inkluderes løn til udenlandske forskere og specialister, som beskattes efter kildeskattelovens §48E (forskerordningen); ikke alle oplysninger er modtaget af Danmarks Statistik, før ordningen indberettes i SKATs almindelige indberetningssystem (oplysningssedlerne, COR som er indberetninger til SKAT i januar måned), og specielt mangler mange for 2003. 2004-2007 indgår denne lønindkomst ikke i FAMLOENMV., Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra FAMRESTINDK til FAMLOENMV (for 2012 i alt 4,4 mia. kr.)., Forskerordningen har eksisteret siden medio 1992, men løn beskattet efter denne ordning indgår ikke i FAMLOENMV for årene 1992-2001 og 2004-2007., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMLOENMV har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famloenmv

JOURNR

Navn, JOURNR , Beskrivende navn, Politiets sagsnummer (Journalnummer) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Journalnummeret er politiets entydige sagsnummer og identificerer den enkelte sag. , Journalnummeret oprettes ved sagens registrering og følger sagen gennem anmeldelse, sigtelse, afgørelse og evt. indsættelse., Der kan kun forekomme én anmeldelse med samme journalnummer. Der findes i alt 605 dubletter på journalnummer for perioden 1990-2017, hvilket må betragtes som fejl. , Der kan forekomme flere ofre med samme journalnummer, men kun én registrering med samme journalnummer og personnummer. I årene 2006-2009 forekommer der årligt mellem 42 og 54 dubletter på kombinationen journalnummer og personnummer blandt offerregistreringer med validt personnummer. Disse må betragtes som fejlregistreringer., Der kan forekomme flere sigtelser med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. Der findes dog 197 dubletter på kombinationen af journalnummer og personnummer indenfor samme år i perioden 1980-2006. Fra og med 2007 fjernes dubletter på journalnummer, personnummer ved indlæsning af data fra kriminalregistret, dvs. fra og med 2007 forekommer der ikke dubletter indenfor samme år., Der kan forekomme flere konfererede sager med det samme journalnummer og også med det samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at en person kan have flere bisigtelser, der er afgjort under hovedsigtelsens journalnummer., Den enkelte bisigtelse kan identificeres ved sit eget journalnummer (se KON_KONFJOUR (Politiets journalnummer)). , Der kan forekomme flere afgørelser med samme journalnummer. Det er tilfældet, hvis flere personer har fået en afgørelse i den samme sag., I årene 1980-2006 forekommer der kun én afgørelse med samme journalnummer og personnummer (CPR) inden for året., I årene fra og med 2007 kan der forekomme dubletter på journalnummer og personnummer inden for året. Det skyldes, at en afgørelse kan ankes og afgøres igen inden for samme år som den første afgørelse. I årene før 2006 blev kun den sidste afgørelse inden for året medtaget i registret. Fra og med 2007 er alle afgørelser medtaget. Èntydighed inden for året i årene fra og med 2007 opnås ved at selektere på AFG_STATUS (Skal recorden anvendes til tabellering eller ikke) = 1 (se TIMES4). , Der kan forekomme flere indsættelser med samme journalnummer og også med samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at alle hændelser, herunder flytninger mellem arresthuse/fængsler, under en anholdelse/varetægtsfængsling/afsoning registreres. Se nærmere vedr. éntydighed under beskrivelsen af statistikområdet indsættelser., Det skal bemærkes, at en indsættelse kan være registreret under et andet JOURNR (Politiets journalnummer) end det, afgørelsen er truffet under. Det kan ske i tilfælde, hvor en ny gerning begås, før en afsoning for et allerede eksisterende forhold er påbegyndt, eller hvor en person har ventet på afsoning af flere domme. I sådanne situationer vil oplysninger om løsladelsesdato mv. være registreret under den yngste doms journalnummer. Se nærmere under IND_FGSLKOD (Fængslingskode)., Der kan forekomme flere sigtelser af mindreårige med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. , Detaljeret beskrivelse, Journalnummer, der identificerer den enkelte sag, og som består af politikredskode/myndighedskode, gerningskode, journal- løbenummer og årstal., Journalnummeret består af 16 karakterer, der er sammensat på denne måde:, 1.-4. ciffer: Politikreds, jf. AFG_AFGRETKO (Afgørelsens rets- eller politikreds), 5.-9. ciffer: Gerningskode, jf. AFG_AFGERKOD (Gerning eller lovovertrædelse til grund for afgørelsen), 10.-14. ciffer Løbenummer inden for kombinationen Politikreds, gerningskode, 15. - 16. ciffer Året for sagens oprettelse, Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode = Z angiver det, at der er tale om en straffelovssag fra tiden før 1. april 1978., Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode ikke = Z angiver det, at der er tale om en særlovssag fra tiden før 1. april 1978., Dvs. der er tale om sager fra før etablering af det centrale kriminalregister, der officielt startede d. 1. november 1978. På det tidspunkt var de nuværende gerningskoder indført og blev brugt til nye sigtelser og afgørelser., I det daværende Rigsregistratur var oplysningerne indtil da registreret på hovedkort. I forbindelse med udstedelse af straffeattester til privat og offentlig brug blev disse oplysninger overført til kriminalregistret. Det var ikke muligt i forbindelse med denne konvertering at anvende de nye gerningskoder. Derfor blev sager omhandlende straffeloven journaliseret med XZ og øvrige sager med X. I begge situationer var der mulighed for at anføre tre eller fire karakterer mere, som ville lette identifikationen af sagen i politikredsen., Populationer:, Journalnumre i løbet af tællingsåret, Journalnumre under statistikområdet i tællingsåret, Værdisæt, JOURNR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---afgoerelser/journr

BESKST02

Navn, BESKST02 , Beskrivende navn, Beskæftigelsesstatus fra 2002 (Indkomst/AKM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2002, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beskst02 er kode for personens væsentligste indkomstkilde eller beskæftigelse, og er en hjælpevariabel til dannelse af den socioøkonomiske klassifikation SOCIO02. , Eksisterer fra 2002 til 2013. Afløses af variablen BESKST13(1987-), Detaljeret beskrivelse, Nedenfor er beskrevet hovedforløbet i dannelsen af BESKST02-kodeværdien. Der er nogle personer, som falder uden for dette hovedforløb. Disse personers BESKST02-kodeværdi fastlægges i en række særskilte procedurer, jf. vedlagte bilag, "BESKST02.PPT", som viser hele dannelsen af BESKST02., Hovedforløb i fastlæggelsen af koder i BESKST02 foregår i følgende prioriteringsrækkefølge, hvor første tal nedenfor er BESKST02-kodeværdien:, 9: Efterlønsmodtager er karakteriseret ved: efterløn større end erhvervsindkomst + folke- og førtidspension + dagpenge, 10: Arbejdsløs er karakteriseret ved: er arbejdsløs mindst halvdelen af året (nettoledige). Personer, der deltager i aktivering mv. indgår kun med de overskydende timer i opgørelserne af den rene nettoledighed. De timer personen er aktiveret mv. indgår til gengæld i den registrerede bruttoledighed. Kontanthjælpsmodtagere indgår i netto-/bruttoledighed, hvis de har en visitationskategori, som angiver at pågældende er jobparat og dermed ledig., 8: Andre er karakteriseret ved: (kontanthjælpsydelser er større end erhvervsindkomst + dagpenge) og (kontanthjælpsydelser er mindre end grundbeløb - (i 2005 er grundbeløbet på 49.138 kr.; det reguleres med forbrugerprisindekset), 12: Kontanthjælpsmodtager er karakteriseret ved: (kontanthjælpsydelser større end erhvervsindkomst + dagpenge) og (kontanthjælpsydelser større end grundbeløb) , 1: Selvstændig er karakteriseret ved: personen er eneejer af en virksomhed og overskuddet i virksomheden er større end løn + folke- eller førtidspension, 2: Medarbejdende ægtefælle er karakteriseret ved: indkomst som medarbejdende ægtefælle er større end løn, 3: Lønmodtager med selvstændig virksomhed er karakteriseret ved: personen er eneejer af virksomhed og (overskud af selvstændig virksomhed er mindre end løn + folke-førtidspension) og (personen er fuldtidsbeskæftiget lønmodtager, dvs. indbetalt fuldt ATP-bidrag og dermed mindst 27 timer pr. uge hele året), 6: Pensionist med selvstændig virksomhed er karakteriseret ved: personen er eneejer af virksomhed, folke- og førtidspension er større end overskud af virksomhed, folke- og førtidspension er større end nul og personen er ikke fuldtidslønmodtager (dvs. har ikke indbetalt fuldt ATP-bidrag, under 27 timer pr. uge eller kun lønmodtager en del af året)., 4: Lønmodtager er karakteriseret ved: personen har ikke selvstændig virksomhed og årslønnen er over grundbeløb (i 2005 er grundbeløbet på 49.138 kr.; det reguleres med forbrugerprisindekset) og lønnen er større end folke- eller førtidspension., 7: Pensionist, er karakteriseret ved: er ikke eneejer af virksomhed og eventuel lønindkomst er under grundbeløb eller evt. løn mindre end folke- og førtidspension, 5: Lønmodtager med understøttelse er karakteriseret ved: er lønmodtager, har ikke selvstændig virksomhed og lønnen er under grundbeløb, personen er ikke pensionist og løn +arbejdsløshedsunderstøttelse er over grundbeløb, og lønnen er større end dagpenge mv., 11: Sygedagpenge, orlov, uddannelsesgodtgørelse mv. er karakteriseret ved: har ikke selvstændig virksomhed og lønnen er under grundbeløb, personen er ikke pensionist og løn + dagpenge mv. er over grundbeløb, og dagpenge mv. er større end løn., I år 2002 er BESKST02 "missing" (oplysningen eksisterer ikke) for ca. 10.000 personer. Disse personers beskæftigelseskode BESKST02 skulle have været "08"., Variablen BESKST02 afløser i 2002 beskæftigelsesstatusvariablen BESKST., BESKST02 kan ikke sammenlignes med BESKST, da personer med en ledighedsgrad over 50 pct. og efterlønsmodtagere mv. i opgørelsen BESKST02 får selvstændige koder, se det vedlagte dokument "beskst02_beskst_aendring.doc"., Kontanthjælpsmodtagere og personer på dagpenge (sygedagpenge, orlov) blev udskilt fra især gruppen karakteriseret som øvrige i BESKST., Endvidere er principperne for fastlæggelse af især selvstændige ændret i forhold til variablen BESKST, da det har vist sig at mange personer i skatteregisteret står som selvstændige, selv om der ingen aktivitet er i virksomheden. I BESKST02 skal der være aktivitet i virksomheden. Det giver lidt færre selvstændige., Fra 2008 indgår dage på feriedagpenge ikke i opgørelsen af ledighedsgraden. Dvs., at antallet af personer karakteriseret ved "arbejdsløs mindst halvdelen af året" (BESKST02=10) reduceres i forhold til opgørelse efter metoden før 2008., Bilag, Dannelse af BESKÆFTIGELSESSTATUSKODEN - 2002, Tabel, Graf, Befolkningens indplacering efter BESKST og BESKST02 i år 2000, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, D460202.TXT_BESKST02 - Beskæftigelsesstatus, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, Selvstændig, 02, Medarbejdende ægtefælle, 03, Lønmodtager og ejer af virksomhed, 04, Lønmodtager, 05, Lønmodtager med understøttelse, 06, Pensionist og ejer af virksomhed, 07, Pensionist, 08, Øvrige, 09, Efterlønsmodtager, 10, Arbejdsløs mindst halvdelen af året (nettoledighed), 11, Modtager af dagpenge (aktivering og lign.,sygdom, barsel og orlov), 12, Kontanthjælpsmodtager, 99, Ikke I AKM

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/beskst02

RESUINK_13

Navn, RESUINK_13 , Beskrivende navn, Restindkomst inkl. børnebidrag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, RESUINK_13 er de indkomster, der er tilbage, når indkomst i alt (PERINDKIALT_13) er delt ud på ERHVERVSINDK_13 (erhvervsindkomster), OFF_OVERFORSEL (offentlige overførselsindkomster) PRIVAT_PENSION_13 (private pensioner) og FORMUEINDK_BRUTTO (formueindkomster). Det giver nedenstående formel:, PERINDKIALT_13= ERHVERVSINDK_13+ OFF_OVERFORSEL + PRIVAT_PENSION_13 + FORMUE-INDK_BRUTTO + RESUINK_13, Indkomster ligger i variablen RESUINK_13, hvis de ikke falder i en af de ovenfor nævnte fire hovedkategorier, eller hvis der ikke findes oplysninger, som kan placere indkomsterne i en af de tre ovennævnte kategorier. Dvs., at RESUINK_13 er en meget sammensat indkomst, som der ikke kan tolkes særskilt på., I Statistikbanktabellen101 benævnes variablen ' 29 Anden personlig indkomst', Beløb i kr., Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable. RESUINK_13 =ASKPLI+QANDEN+UNHINDK+HAEDGAVS+ANPERIND+SFRIFOND+QUDINK+Skattefri soldaterlegater+ tilbagebetalt efterløns- og fleksydelsesbidrag Hvor: ASKPLI, er anden arbejdsmarkedsbidragsfri a-skattepligtig indkomst(residual) QANDEN, er honorarer hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag og foreløbig skat (A-skat) men er skattepligtigt UNHINDK, er modtaget underholdsbidrag og børnebidrag HAEDGAVS, er hædersgaver m.v. hvoraf arbejdsmarkedsbidrag ikke skal betales, og hvor der ikke er indeholdt foreløbig skat ANPERIND, er anden personlig indkomst (personlig indkomst er ekskl. kapitalindkomster). I ANDPERIND indgår fx også indkomst fra salg af kryptovaluta, som skal selvangives af den skattepligtige borger. SFRIFOND, er skattefri uddelinger fra fonde og foreninger mv. QUDINK, er anden personlig indkomst fra udlandet end løn (personlig indkomst er ekskl. kapitalindkomster) Sammenhæng med variable før 2013 revisionen. RESUINK_13 = RESUINK(1994-)+RESUINK_GL(1980-1993) + tilbagebetalt efterløns-og fleksydelsesbidrag Ændringer over tid. Før 1983 ligger ydelser fra Statens Uddannelsesstøtte(SU) i RESUINK_13 ( fra 1983 ligger disse ydelser i variablen STIP, som er en del af de offentlige overførsler-OFF_OVERFORSEL_13) I 1986 ligger en del arbejdsløshedsdagpengene i variablen RESUINK_13 (hvor de normalt ligger i variablen ARBLHUMV). Fra 1988 er den del af børnebidraget, som udgøres af normalbidraget, skattefrit for børn under 18 år (i 2006 udgør normalbidraget 12.456 kr.). Se diverse årgange af publikationen "Skatten". Fra 1991 flyttes tjenestemandspension og privatpension fra RESUINK_13 til selvstændige variable QTJPENS og QPRIPENS. Fra 1993 flyttes værdi af gruppelivsforsikring fra RESUINK_13 til LOENMV_13. Fra 1994 indgår arbejdsmarkedsbidragspligtige honorarer ikke i RESUINK_13 (ligger i erhvervsindkomst fra 1994) I 1994 ligger RESUINK_13 mellem 0 og -2 for mange personer(afrundingsfejl) Fra 2002 indgår beregnet skattefri del af børnebidrag hos barnet. I 2002 er denne størrelse på 1,9 mia. kr. Størstedelen heraf er til børn under 15 år, som ikke indgår i vedlagte figur og tabel. Fra 2006 inkluderes bidrag, hvor bidragsyderen ikke har betalt (kommune har betalt beløbet). I 2002 er der foretaget en ændring i opgørelsen af især overførselsindkomsterne. Der er to hovedkilder til indkomsterne-Skats Slutligningsregister og Skats Oplysningsseddelregister) jf. vedlagte dokument "dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002.doc". For årene før 2002 ligger forskellen på de to kilder (positiv/negativ) som en del af RESUINK_GL. Fra og med 2002 er de negative bidrag fjernet ved hjælp af korrektioner i overførselsindkomsterne, jf. ovenfor omtalte bilag. I 2006 inkluderes børnebidrag, hvor kommunerne har lagt beløbet ud for den bidragspligtige. 2008 til 2010 inkl. løn fra ikke skattepligtige personer uden personnummer ( ligger fra 2011 i variablen LOENMV_13) Fra 2010 inkl. skattefri legater til soldater. Fra 2011 inkl. honorarer til ikke skattepligtige personer uden personnummer Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK_13 til LOENMV_13 (for 2012 13.713 personer med i alt 4,4 mia. kr.). For 2013 er beløb fra Skats E-indkomstregister ikke reguleret ned til maksimalt sumbeløb fra Slutligningen. Derfor er der ca. 50.000 personer med negativ RESUINK_13, Heraf er halvdelen ikke skattepligtige personer. I 2006 er børnebidraget på 3,0 mia. kr. Heraf kommer de 0,8 mia. kr. fra kommunerne (bidragsyderen har ikke betalt). I 1998 er der mange personer med et lille beløb i RESUINK_13. Det skyldes udbetalinger af godtgørelser fra fagforeningerne i forbindelse med storstrejken dette år., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, RESUINK_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/resuink-13

SAMLINK_NY

Navn, SAMLINK_NY , Beskrivende navn, Samlet indkomst inkl. beregnet lejeværdi før fradrag af renteudgifter, og før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlede indkomster inkl. beregnet lejeværdi, og før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag., For skattefri tillæg til pensionister se variablen TILBTOT og VARMEHJALP., Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i den disponible indkomst. Bl.a. indgår følgende ikke:, -Almindeligt og udvidet helbredstillæg (tilskud ti medicin, tandlæge , fysioterapi mm.), - Lotterigevinster mv., - Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel), - Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide, - Ikke oplyste indkomster til offentlige myndigheder., Samlede indkomster er et bruttobeløb - dvs. at skatter og renteudgifter, herunder virksomhedsrenter i selvstændigt erhvervsdrivendes virksomhed, ikke er fratrukket., Eksisterer fra 1980 til 2013., SAMLINK_NY=PERINDKIALT_13+RNTUDIOV- GRON_CHECK(2010-)-FLEX_TILBAG(2007-)+ TBKONTHJ(1997-)+OVSKEJD07/OVSKEJD_02_NY-VARMEHJALP(2008,2009), OVSKEJD07/OVSKEJD02 eksisterer ikke efter 2013. For forskel til LEJV_EGEN_BOLIG (2013 definition) se denne variabel., I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.28 og benævnes 'Samlet indkomst', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, SAMLINK_NY = PERINDKIALT + OVSKEJD02_NY , = ERHVERVSINDK_GL + OVERFORSINDK + FORMUEINDK_NY + RESUINK_GL, Fra 2007 erstattes OVSKEJD02_NY af variablen OVSKEJD07,, hvor:, PERINDKIALT = Personindkomst ialt, OVSKEJD02_NY = Lejeværdi af egen bolig, ERHVERVSINDK_GL = Erhvervsindkomst, , OVERFORSINDK = Overførselsindkomster, FORMUEINDK_NY = Formueindkomster, RESUINK_GL = Anden personlig indkomst inkl. honorar., Forskellen på variablen SAMLINK (ikke højkvalitetsvariabel 2002-2006) og SAMLINK_NY er en ændring i opgørelsen af lejeværdi egen bolig i 2002 og 2003 (Se variablen OVSKEJD02_NY)., De samlede indkomster er inkl. skattefrie indkomster (se variablen SKATFRIYD)., Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp indgår i indkomsten i det år, den blev udbetalt til personen., SAMLINK_NY adskiller sig fra variablen BRUTTO (bruttoindkomst), ved at den i forhold til BRUTTO også indeholder skattefri ydelser, aktieindkomst (fra 1991), særlig indkomst (til 1995) samt den beregnede lejeværdi af egen bolig (og ikke den skattemæssige værdi som i BRUTTO)., De væsentligste ændringer i opgørelsen af samlet indkomst:, Før 1983 er formueindkomst for sambeskattede personer (oftest ægtepar) registreret hos manden. Efter 1983 opgøres den for mand og kvinde separat., Fra 1983 revalideringsydelsen lægges på hos den person, der får ydelsen - beløbet er stadigvæk skattefrit., Fra 1984 inkluderes beregnet lejeværdi (se variablen OVSKEJD02_NY)., 1984-1986: Beregnet lejeværdi alene for personer med almindelig selvangivelse (dvs. at personer med selvstændig virksomhed, udlandsindkomster, ikke får beregnet lejeværdi)., 1984ff.: Inkl. skattefrie tillæg til førtidspensionister, udbetalte børnetilskud og familieydelse samt boligsikring og boligydelse efter opregning til hele kalenderåret., Fra 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen (§42 i lov om social bistand), dvs. at den fra denne dato hæves og bliver skattepligtig)., 1991-2000 indgår aktieindkomster ikke i alle tilfælde (se det vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning")., Medio 1992 indføres forskerordningen. For årene 1992-2001 og 2004-2007 er lønindkomst for personer omfattet af ordningen ikke en del af personindkomsterne. I 2002 og 2003 indgår en del af denne indkomst i samlet indkomst, og fra 2008 indgår denne lønindkomst fuldt i den samlede indkomst., I 1994 gennemføres bruttoficering af kontanthjælpsydelser (satserne hæves og gøres skattepligtige). Satser for folke- ogførtidspensionerne hæves, og det særlige personfradrag for pensionister fjernes. , Fra 1994 ændres beregningen af lejeværdi af egen bolig fra at være baseret på ejendomsværdi i SKATs slutligningsregister til at være dannet på basis af oplysninger fra ejendomsregisteret (jf. variablen OVSKEJD02_NY)., Fra 1999 inkluderes værdi af udnyttede aktieoptioner m.m. (se variablen LOENMV (løn mv. i alt))., Fra 2002 inkluderes skattefri kontanthjælp og varmehjælp. Den skattefri del af betalt børnebidrag lægges til børnenes indkomst, hvor en forælder har et skattemæssigt fradrag for betalt bidrag. I 2008 og 2009 er SAMLINK_NY ekskl. varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene, og kan leveres særskilt), dvs. at varmehjælpen igen er inkluderet fra 2010., Fra 2006 inkluderes den del af børnebidraget, som ikke er betalt af den ydelsespligtige, men udlagt af kommunen- lægges til barnets indkomst., Se også variablen RESUINK_GL vedr. inkludering af fortjeneste ved evt. salg af ejendom. , Læs mere om den samlede indkomst i års publikationen Indkomster (, http://www.dst.dk/publikation.aspx?cid=15218), Bilag, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, SAMLINK_NY har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/samlink-ny

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation