Søgeresultat

Videregående uddannelser

Hvor mange studerende er i gang med en videregående uddannelse? Hvor mange personer har gennemført en bachelor eller en mellemlang videregående uddannelse det seneste år?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/fuldtidsuddannelser/videregaaende-uddannelser

Emneside

BRUTTO

Navn, BRUTTO , Beskrivende navn, Skattepligtig bruttoindkomst før fradrag i kr. ( 1980 -2013) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Bruttoindkomst er den indkomst, der kommer til almindelig indkomstbeskatning., BRUTTO består af:, - Personlige A-skattepligtige indkomster (løn, pensioner fra pensionskasser mv., overførselsindkomster fra offentlige kasser, honorarer m.m.), - Indkomst som selvstændig (overskud af selvstændig virksomhed inkl. B-skattepligtige konsulenthonorar m.m. før fradrag af virksomhedsrenter men netto for indskud i virksomhedsordningerne) -(overskud af selvstændig virksomhed kan være negativ)., - kapitalindkomst(renteindtægter m.m.), - Indkomster fra udlandet (løn, pension, kapitalindkomst og erhvervsindkomst m.m.), Variablen eksisterer fra 1980 til 2013. Efter 2013 er den variabel der komemr tættest på : PERINDKIALT_13., BRUTTO=PERINDKIALT_13+RNTUDIOV -AKTIEINDK-VIRKORDIND-SKATFRIYD-GRON_CHECK(2010-2013) -tilbagebetalt efterløns- og fleksydelsesbidrag+TBKONTHJ , I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.34 og benævnes 'Bruttoindkomst', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., I en række afsluttede statistikbanktabeller findes også opgørelser af BRUTTO med mindre afvigelser for enkete år fra denne variabels definition.Statistikbanktabellerne har navnene:, IF14 1983 - 1995, FLYS1 1986 - 2005, FLYS2 1986 - 2005, IF112 1983 - 2001, IF212 1983 - 2001, IF221 1983 - 2005 , Detaljeret beskrivelse, BRUTTO er en variabel, som har været anvendt i mange forskningsprojekter, og derfor er den medtaget i højkvalitetsdatasættet. Men det anbefales, at man i stedet bruger variablen "indkomst i alt" (PERINDKIALT) i nye forskningsprojekter., Bruttoindkomsten er et skatteindkomstbegreb og derfor meget afhængig af den til enhver tid gældende skattelovgivning. , Bruttoindkomsten indeholder ikke alle indkomster. Følgende indkomster er ikke en del af BRUTTO:, - ATP-bidrag og arbejdsgiveradministreret pensionsbidrag, både arbejdsgiverens og lønmodtagerens andel, - skattefri løn (fra DANIDA m.fl.) (fra 1994, variabel QSAKAFRI), - boligstøtte (skattefri) (fra 1984, variabel KORSTOETT), - børnetilskud (skattefri) (fra 1984, variabel KORYDIAL), - kontanthjælp 1980-1993 samt revalidering 1980- 30. sept. ,, - skattefrie tillæg (invalidetetsbeløb og tillæg, bistands/plejetillæg, invaliditetsydelse og førtidsbeløb) (fra 1984, variabel TILBTOT), - skattefri kontanthjælp, (fra 2002 variabel KONSKFRI), - varmetillæg til pensionister (fra 2002 variabel VARMEHJALP) , - hævede pensioner (kapitalpension og pensioner hævet i utide, afgiftspligtig i stedet for skattepligtig) (fra 1993, variabel HAEVPEN), - lotterigevinster (afgiftpligtig i stedet for skattepligtig)., Nedenfor er en kort beskrivelse af de ændringer, der fra 1980 og frem har betydet, at bruttoindkomstbegrebet har ændret indhold., Fra 1980-1991 indgår visse jubilæumsgratialer i bruttoindkomsten og fra 1992 indgår fratrædelsesgodtgørelse samt alle jubilæumsgratialer i bruttoindkomst, Fra 1987 kan selvstændigt erhvervsdrivende vælge at lade en del af overskuddet blive stående i virksomheden og hæve beløbet på et senere tidspunkt., Det beløb, der bliver stående i virksomheden, indgår ikke i BRUTTO i "optjeningsåret", men først i det år hvor beløbet tages ud af virksomheden (i variablen QBRUKOR2 indgår hele overskuddet fra virksomheden i det år, hvor det optje-nes). , Fra 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen (§43 i lov om social bistand), dvs. at den fra denne dato er skattepligtig og herefter indgår i BRUTTO. , Fra 1991 indgår aktieudbytter ikke i bruttoindkomsten, men beskattes uafhængigt af den øvrige indkomst., Fra medio 1992 kan udenlandske forskere og specialister under visse forudsætninger blive beskattet efter en særlig ordning med lavere skat på lønindkom-sten. Denne lønindkomst indgår ikke BRUTTO., Fra og med 1994 indgår kontanthjælp i BRUTTO. Kontanthjælp bliver hævet i 1994, samtidig med at den bliver gjort skattepligtig. (1980-1993, ligger kon-tanthjælp i variablen KONT_GL)., Fra 1994 fjernes det særlige personfradrag for pensionister, nogle skattefrie tillæg gøres skattepligtige, og beløbene hæves generelt. De fleste pensionister på plejehjem fik før 1994 lommepenge, som var skattepligtige, mens den del der gik til betaling af opholdet var skattefrit. Fra 1994 får pensionister på plejehjem folkepension ligesom de øvrige pensionister. Den skattepligtige del af folke- og førtidpension indgår i hele perioden i BRUTTO., Fra 1994 ændres pct.-satserne for beregning af lejeværdi af egen bolig (SKATs beregnede lejeværdi). , Lejeværdien beregnes i hovedtræk efter følgende regel: 2,5 pct. af boligværdien før 1994 og 2,0 pct. fra 1994. De tilsvarende satser for folkepensionster var 1,2 og 1,0 pct.; for en mere detaljeret beskrivelse se variablen OVSKEJD (SKATs beregnede lejeværdi af egen bolig). , Fra 1996 indgår:, - En række engangsindtægter, som tidligere blev beskattet særskilt, ligger før 1996 i variablen QSAR (særlig indkomst), - Hædersgaver fra offentlige midler, legater, fonde mv., - Vederlag for påtagelse af konkurrenceklausul, - Fortjeneste ved salg af fast ejendom., Fra 2000 udgår beregnet lejeværdi af egen bolig fra bruttoindkomsten., Før 2000 beregnede SKAT en lejeværdi af egen bolig, som blev lagt til BRUTTO. Reglerne for SKATs beregning af lejeværdi af egen bolig findes i beskrivelsen af variablen OVSKEJD., Hvis man ønsker et indkomstbegreb for 1980-1995, som dækker samme indhold som bruttoindkomst efter 1995, kan dette dannes ved at gå uden for højkvalitetsdatasættet og danne nedenstående sumvariabel:, BRUTTO+(1980-1995 QSAR)-(1980-1990 QAKTINDX)+(1980-1993 QSOCYD),, hvor:, QSOCYD=(80-90 GLSOC)+(83-90 GLSOCP42)+ (91-93 SOCYD)., GLSOC og SOCYD er kontanthjælp, og GLSOCP42 er revalideringsydelse., Bemærk, at variablene GLSOC og SOCYD er en familieydelse, der er lagt på den person i familien med den højeste skattepligtige indkomst., Ønskes en variabel, som omfatter alle indkomster både skattepligtige og skattefri med undtagelse af hævede pensioner og lotterigevinster m.m., så anvendes variablen PERINDKIALT (indkomst i alt): , PERINDKIALT er lig med summen af BRUTTO, SKATFRIYD (fra 1991 AKTIEINDK) og VIRKORDIND fratrukket (i årene 1980 til 1999 OVSKEJD)., Hvor: , SKATFRIYD er skattefri indkomster af alle skattefri indtægter på nær aktieindtægter og består især af:, boligstøtte (fra 1984), boligydelse (fra 1984) skattefri tillæg til førtidspensionister (fra 1984), kontanthjælp (1980-1993) og revalidering (fra 1980 til 30 september 1990)., AKTIEINDK er aktieindkomster., VIRKORDIND er selvstændigt erhvervsdrivendes nettoindskud i virksomhedsordningen., OVSKEJD er skats beregnede lejeværdi af egen bolig., Har man tidligere brugt BRUTTO fra det generelle personindkomstregister, skal man være opmærksom på, at i højkvalitetsdatasættet er BRUTTO for perioden 1987 til 1996 ændret vedr. beløb ind og ud af virksomhedsordningerne, så opgørelsen for denne periode nu følger opgørelsesmetoden for perioden fra og med 1997., 2008 til 2010 inkl. løn fra ikke skattepligtige personer uden personnummer ( ligger fra 2011 i variablen LOENMV ) , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, BRUTTO har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/brutto

2019

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019

Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)

Beskrivelse, Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november måned. RAS følger de internationale retningslinjer for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fra International Labour Organisation (ILO). ILO's retningslinjer er primært rettet mod interviewbaserede opgørelser (arbejdskraftundersøgelserne), hvor personen selv afgiver information om tilknytningen til arbejdsmarkedet. RAS er baseret på registerinformation, og kravene fra ILO er derfor operationaliseret til brug på et registerbaseret materiale. , RAS bliver udarbejdet én gang årligt og blev udarbejdet for første gang i 1981 (vedrørte befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november 1980). I opgørelserne af tilknytningen til arbejdsmarkedet ultimo november 1980-2007 var populationen befolkningen pr. 1. januar året efter. I den periode blev statistikken dateret efter tidspunktet for opgørelsen af befolkningen. Opgørelsen ultimo november 1980 er derfor dateret 1981. , I foråret 2015 blev arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) nyt datagrundlag for RAS. Startåret for AMR er 2008, og RAS blev derfor revideret tilbage til 2008. AMR er en forløbsbaseret statistik, og det har muliggjort, at populationen (dvs. den befolkning, som indgår i RAS) nu er befolkningen ultimo november. Hermed er der skabt overensstemmelse mellem referencetidspunkterne for befolkningen (og dens baggrundsoplysninger) og tilknytningen til arbejdsmarkedet for befolkningen. Efter overgangen til AMR som datagrundlag dateres RAS derfor efter referencetidspunktet ultimo november., AMR er resultatet af et treårigt udviklingsprojekt. I AMR integreres de relevante kilder til belysning af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Det har resulteret i et forløbsbaseret statistiksystem, som er kendetegnet ved, at den enkelte person kan være i flere forskellige arbejdsmarkedstilstande på samme tidspunkt. I AMR er der dannet en afledt klassifikationsvariabel. Ved hjælp af denne variabel er det muligt at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet på vilkårlige tidspunkter i årets løb. Den primære tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres efter ILO's retningslinjer. Disse retningslinjer beskriver, hvordan man afgør, hvilken tilknytning til arbejdsmarkedet der er den primære. Klassifikationens navn er ICSE (International Classification of Status in Employment). I AMR er der knyttet en tilstandsgrad til alle arbejdsmarkedstilstandene, og derfor kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet også opgøres omregnet til fuldtidspersoner., AMR findes i henholdsvis en timenormeret (PSD_AMR_TN) og en ikke-timenormeret version (PSD_AMR_UN). I det timenormerede AMR opgøres arbejdsmarkedstilknytningen for den enkelte person ud fra en timenorm på 37 timer. Det betyder, at en person altid har 37 timer (evt. fordelt på forskellige socioøkonomiske kategorier) på et givet tidspunkt. Eksempelvis vil en person der arbejder 20 timer som lønmodtager og ikke laver andet, indgå med 20 timer som lønmodtager og 17 timer i den socioøkonomiske kategori "øvrige uden for arbejdsstyrken". I det ikke-timenormerede AMR kan en person have en tilknytning til arbejdsmarkedet på mere eller mindre end 37 timer. Det ikke-timenormerede AMR er datagrundlaget for RAS., Det timenormerede AMR bliver offentliggjort som en årlig statistik. Populationen er befolkningen med bopæl i Danmark. Konkret betyder det, at den enkelte person indgår i de dage i årets løb, hvor personen har bopæl i Danmark. I AMR's datagrundlag (både PSD_AMR_TN OG PSD_AMR_UN) indgår dog også arbejdsmarkedstilstande for lønmodtagere med bopæl uden for Danmark., Den mest centrale variabel i AMR og RAS er variablen "socioøkonomisk status" (SOCSTIL_KODE før november 2008 og SOC_STATUS_KODE fra november 2008). Via denne variabel kan befolkningen opdeles i tre hovedgrupper, henholdsvis beskæftigede, arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken. I henhold til ILO-retningslinjerne skal beskæftigelse prioriteres højere end alle andre aktiviteter, når man afgør den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder i praksis, at når en person har mindst en times betalt beskæftigelse, prioriteres det højere end alle andre aktiviteter, personen måtte have samtidig. Endvidere prioriteres arbejdsløshed højere end andre aktiviteter uden for arbejdsstyrken, som personen måtte have samtidigt., I AMR og RAS er de beskæftigede enten lønmodtagere, selvstændige eller medarbejdende ægtefæller. Personer uden for arbejdsstyrken består af en række forskellige socioøkonomiske grupper hvor de største er folkepensionister, personer under uddannelse, børn og unge og førtidspensionister, Databrud, PSD_RAS, PSD_AMR_UN og PSD_AMR_TN indeholder data for 2008-2014 og der er ikke databrud i tidsserien. Data i PSD_RAS er baseret på et udtræk fra PSD_AMR_UN. , Ved offentliggørelserne af RAS i årene 2010-2014 (hvor opgørelserne for november 2008-november 2012 blev offentliggjort) var RAS ikke baseret på PSD_AMR_UN. Efter et RAS overgik til at anvende AMR som datagrundlag blev de tidligere udgivne år for perioden november 2008-november 2012 revideret. , Der er databrud mellem PSD_RAS og PSD_RAS_2004_2007. Før 2007 var datagrundlaget for lønmodtagerne ikke eIndkomstregistret, men det centrale oplysningsseddelregister. Det centrale oplysningsseddelregister var dannet på baggrund af årlige indberetninger fra arbejdsgiverne til SKAT. På oplysningssedlen kunne arbejdsgiveren angive, om lønmodtageren var beskæftiget hele året eller, hvis det ikke var tilfældet, angive fra- og til-dato for ansættelsesforholdets varighed. Når lønmodtageren havde været beskæftiget i flere perioder i årets løb, skulle arbejdsgiveren blot angive, hvorvidt lønmodtageren var ansat ultimo november. Formodningen er, at arbejdsgiverne har brugt helårsmarkeringen i for mange tilfælde, hvilket har resulteret i et for højt beskæftigelsesniveau. Samlet set vurderes det, at der er et nedadgående niveauskift i beskæftigelsen på ca. 50.000 personer mellem november 2007 og november 2008 som følge af overgangen til eIndkomstregistret som datakilde til lønmodtagerbeskæftigelsen. , Endvidere er der følgende ændringer: , Fra 2008 består de arbejdsløse af de bruttoledige, hvor de tidligere bestod af de nettoledige. , Residualgruppen "øvrige uden for arbejdsstyrken" er blevet reduceret betydeligt fra 2008., Populationen i RAS er fra 2008 personer med bopæl i Danmark ultimo november, mens den før 2008 var personer med bopæl i Danmark d. 1. januar året efter. Dette har også medført en ændret datering af statistikken, som fra 2008 dateres efter referencetidspunktet ultimo november, mens den før 2008 var dateret efter tidspunktet for populationsopgørelsen, dvs. pr. 1. januar året efter. , Fra 2008 trækkes befolkningen på et senere tidspunkt, hvilket betyder at den er mere retvisende, idet en del udvandringer (som ofte indberettes relativt sent) når at komme med., Mere information om RAS kan ses i statistikdokumentationen:, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/registerbaseret-arbejdsstyrkestatistik, Mere information om AMR kan ses i statistikdokumentationen:, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdsmarkedsregnskab, Bilag, Databrud, Variable, ARBSTIL, Arbejdsstilling, NOVPRIO, Novemberprioritering, NYARB, Ny arbejdsstilling, PRIMAER_STATUS_KODE, Kode for primær tilknytning til arbejdsmarkedet, SOC_STATUS_KODE, Socioøkonomisk status, SOCSTIL_KODE, Socioøkonomisk status, TILSTAND_GRAD_AMR, Tilstandsgrad for arbejdsmarkedstilstanden, TILSTAND_KODE_AMR, Tilstandskode i AMR

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/befolkningens-tilknytning-til-arbejdsmarkedet--ras-

Sygehusbenyttelse - indlæggelser og ambulante behandlinger

Beskrivelse, Sygehusbenyttelse - indlæggelser og ambulante behandlinger, Sygehusbenyttelsesregistret (SBR) indeholder data om befolkningens indlæggelser og ambulante behandlinger på offentlige somatiske sygehusafdelinger. Data kommer fra Landspatientregisteret (LPR) og leveres årligt fra Sundhedsdatastyrelsen, hvorfra dokumentation om Landspatientregisteret findes, jf. fx "Fællesindhold for basisregistreringer i Sygehusvæsenet". For yderligere information henvises til dette Link til dokumentation af nationale sundhedsregistre, LPR. Der bruges information om stationære og ambulante indlæggelser herunder og ambulante besøg i løbet af et kalenderår, og referencetidspunktet er derfor det kalenderår, hvor indlæggelsen er afsluttet, eller det ambulante besøg har fundet sted. På baggrund af Landspatientregisterets variable danner Danmarks Statistik en række variable, som således alene findes i Sygehusbenyttelsesregistret., Ved offentliggørelser kombineres data fra Landspatientregisteret med en række baggrundsoplysninger fra interne registre fra Danmarks Statistik., Statistikken blev første gang udarbejdet for året 1991. De ambulante behandlinger indgår først i statistikken fra og med 2006. Data i Landspatientregisteret går tilbage til 1977, og Landspatientregisteret indeholder ligeledes oplysninger fra private sygehuse og fra psykiatriske sygehusafdelinger., Somatiske behandlinger på private sygehuse og behandlinger på såvel private som offentlige psykiatriske sygehuse indgår ikke. Skadestuebesøg indgår heller ikke., Sygehusbenyttelsesregistret for årene før 2005 har hele befolkningen som population, mens det i perioden fra 2005 og frem alene er den del af befolkningen, der har haft kontakt til offentlige somatiske sygehuse. Antallet af records er dermed større i perioden 1991-2004 end i den efterfølgende periode. I en række tabeller før 2005 er der således et stort antal missing. Dette har ingen reel betydning for anvendelsen af registret, og antallet af variable er det samme i begge perioder. , I registret anvendes følgende definitioner:, Ambulant behandlet person: Personer, som har modtaget ambulant behandling en eller flere gange i løbet af året. , Ambulant behandling: En ambulant behandling foretaget på sygehuset i forbindelse med en ambulant indlæggelse ved et besøg på ambulatorium eller afdeling, dvs. der er en besøgsdato registreret i LPR. , Indlagt person: Person, der har været indlagt på sygehus og optager en normeret sengeplads en eller flere gange i løbet af året., Indlæggelse: Afsluttet stationær indlæggelse på somatiske offentlige sygehuse, hvor patienttypen er som indlagt patient i modsætning til ambulant patient (eller skadestuepatient). Hvis en person under et sygehusophold flyttes fra en sygehusafdeling til en anden, vil det tælle som to indlæggelser. , Sengedage: Den stationære indlæggelses varighed., Ved offentliggørelser af Sygehusbenyttelsen benyttes følgende klassifikationer:, · Diagnose (sygdomsdiagnoser - alle diagnoser). De diagnoser som ikke henføres til sygdomsdiagnoser vedrører fødsler og undersøgelser o.l. for personer uden sygdomstegn eller oplysning om diagnose, jf. diagnosegrupperingen for variablen DIAG99, kode 100 og 101. , Den anvendte gruppering af diagnoser er på hhv. 23-gruppering og 99-gruppering (S-listen) baseret på ICD (International Classification of Diagnosis) og ICD10 fra WHO (vedr. klassifikation af sygdomme på kapitler og ICD10 se evt. , http://www.medinfo.dk/sks/brows.php?s_nod=5717)., · Indlæggelsesmåde (akut eller planlagt) , Sygehusbenyttelsesregisteret er den samlede betegnelse for fire delregistre:, SYAP Sygehusbenyttelse - ambulant behandlet person, Omfatter oplysninger om alle en persons ambulante besøg i løbet af et kalenderår summeret. En ambulant behandlet person kan godt have flere ambulante indlæggelser, hvis personen behandles ambulant for flere sygdomme., SYAM Sygehusbenyttelse - ambulant, Omfatter oplysninger om ambulante indlæggelser i løbet af et kalenderår. Både afsluttede og igangværende ambulante indlæggelser er med i registret, dog ikke hvis der ikke har været noget besøg i tællingsåret på en igangværende indlæggelse, f.eks. hvis en person er blevet ambulant indlagt i året forinden og i det aktuelle år ikke har modtaget en ambulant behandling, og der således ikke er registreret en besøgsdato i året.. Alle besøgsdatoer, der i LPR er registreret med det samme løbenummer (recordnummer), betegnes under ét som en ambulant indlæggelse. Ambulante indlæggelser indgår ikke som enhed i den offentliggjorte statistik., SYHB Sygehusbenyttelse - person, Omfatter oplysninger om alle en persons indlæggelser i løbet af et kalenderår summeret., SYIN Sygehusbenyttelse - indlæggelse, Omfatter oplysninger om de enkelte indlæggelser , I registrene anvendes begrebet indlæggelsesdage, jf. variablene PDGS, PDGY og PDGF, som en fællesbetegnelse for sengedage ved stationære indlæggelser og besøgsdage ved ambulante indlæggelser., For yderligere oplysninger henvises til statistikdokumentationen for Sygehusbenyttelse;, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/sygehusbenyttelse, Oversigt over centrale begreber i dokumentationen, Ambulant besøg: Ambulant patients besøgsdato i året. Anvendes synonymt med ambulant behandling , Stationær: Ved en stationær indlæggelse optages en sengeplads. Længden af en stationær indlæggelse opgøres i sengedage. En stationært indlagt person har patienttype '0'., Ambulant: Ved en ambulant indlæggelse bliver besøg registreret med dato. En ambulant indlagt person har patienttype '2' til og med 2013. Fra 2014 er patienttype '3' skadestuepatient udgået fra LPR og en ambulant patient i SBR er afgrænset som en ambulant patient med inlæggelsesmåde'2' (ikke-akut). , Aktionsdiagnose: Aktionsdiagnose, jf. ADIAG, er den diagnose, der ved udskrivelse eller afslutning af en indlæggelse bedst angiver den tilstand, der har ført til indlæggelse. I registret anvendes alene aktionsdiagnose og ikke andre diagnosetyper som henvisningsdiagnose og bidiagnose, som forefindes i LPR. , ICD (International Classification of Diseases): International diagnoseklassifikation fra WHO. WHO beslutter opdatering og ændring af diagnoseklassifikationen for at gøre den så retvisende og anvendelig som muligt. ICD8 er den version, som i SBR er brugt til og med 1993. Fra 1994 bruges ICD10. Der pågår pr. 2015 internationale drøftelser vedr. en opdatering af ICD10.. På detaljeret diagnoseniveau er der tale om databrud ved overgangen til en ny version af ICD, jf. variablen ADIAG. Da ADIAG i SBR findes fra 2006 er der i denne variabel ingen databrud. Ved anvendelse af DIAG99 og DIAG23 vurderes der ikke at være problemer med databrud på tværs af versionerne. Udover de relativt sjældne overgange fra en version af ICD til en anden, sker der årligt mindre justeringer inden for samme version. , S-, Y- og F- diagnoser: Opdelingen af diagnosegrupperingen DIAG99 på S-, Y- og F-diagnoser foretages af Danmarks Statistik i SBR og kan ikke genfindes i LPR. Opdelingen er foretaget med det formål at kunne analysere på de tre grupper separat, således at man kan isolere indlæggelser i forbindelse med hhv. sygdomsdiagnoser, uden sygdomstegn mv, og fødsler. Der henvises til variablene IANTS, IANTY og IANTF (eller PDGS, PDGY og PDGF) med henblik på yderligere specifikation af hvilke diagnosegrupper i 99-grupperingen, som indgår i hver gruppe. , Variable, ADIAG, Aktionsdiagnose, AFSLUTTET, Afsluttet ambulant behandling, ANT_BES, Antal ambulante besøg, ANT_BES_AAR, Antal ambulante besøg i kalenderåret, DAGE_PDOMD, Varighed af indlæggelser og ambulante kontakter med dominerende diagnose, DIAG23, Diagnose 23, DIAG99, Diagnose 99, IANTDG, Indlæggelsesvarighed, IANTS, Antal indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med sygdom, IANTY, Antal indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med Y-diagnoser, PDGS, Varighed af indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med sygdom, PDGY, Varighed af indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med Y-diagnoser, PDOMD, Personens dominerende diagnose, PERIODE_LNG, Længde af behandlingsperiode

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygehusbenyttelse---indlaeggelser-og-ambulante-behandlinger

Ejendomssalg

Beskrivelse, Formålet med ejendomssalgsstatistikken er at belyse udviklingen i antal, omsætning og priser på fast ejendom. Statistikken offentliggøres månedligt, kvartalsvist og årligt og benyttes primært til vurderinger af den økonomiske konjunkturudvikling. Statistikken efterspørges bredt af finanssektoren, politikere og nyhedsmedier., Der offentliggøres prisindeks for 9 ejendomskategorier i Statistikbanken samt prisindeks for yderligere 5 ejendomskategorier i Betalingsdatabanken. Der offentliggøres ikke et samlet prisindeks for alle ejendomskategorier. Statistikken er baseret på oplysninger fra det elektroniske tinglysningssystem. I den månedlige statistik offentliggøres kun tal for salg i almindelig fri handel. I den kvartalsvise og årlige statistik offentliggøres tal for salg i almindelig fri handel, familieoverdragelse og anden overdragelse., I forbindelse med tinglysningen af handel med fast ejendom oversendes oplysninger fra det elektroniske skøde i det elektroniske tinglysningssystem til SKAT. Siden 2012 modtager Danmarks Statistik på ugebasis en kopi af disse oplysninger fra SKAT med oplysninger om de enkelte tinglyste handler. Data kommer således fra et administrativt register. Før 2012 modtog Danmarks Statistik ligeledes oplysninger om de enkelte tinglyste handler fra SKAT, dog kun på kvartalsbasis. Samtidigt lå opsætningen af beregnede variable (STYPE og PRIS_BEREGN_KD) hos SKAT indtil 2012. Siden 2012 genereres disse variable på baggrund af andre variable hos Danmarks Statistik efter de samme principper som hidtil. , De data der er tilgængelige i Forskningsservice opdateres én gang årligt i forbindelse med offentliggørelsen af årstallene i ejendomssalgsstatistikken, hvilket typisk sker i marts måned år t + 2. Registreret findes fra og med år 1992 og er stadig aktivt., Populationen omfatter som udgangspunkt alle tinglyste handler af fast ejendom, dog kan nogle hemmeligholdte handler før introduktionen af digital tinglysning mangle, hvorfor dækningsgraden er forskellig over tid - se mere under afsnittet om digital tinglysning. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Vedrørende datasæt der udleveres i Forskningsservice, Da den samme ejendom kan handles flere gange over tid, skal der skelnes mellem hvad der er en "ejendom" og hvad der er et "salg af en ejendom". De to definitioner er vist nedenfor:, Ejendomsdefinition:, KOM_KD (kommunekode), EJD_NR (ejendomsnummer), For eksempel KOM_KD = 101 og EJD_NR = xxxxxx er en unik ejendom., Ejendomssalgsdefinition:, KOM_KD, EJD_NR, KONT_OMREGN_DATO (kontantomregningsdato), SALG_LB_NR (salgsløbenummer) , For eksempel KOM_KD = 101, EJD_NR = xxxxxx, KONT_OMREGN_DATO = 20101021 og SALG_LB_NR = 1 er et unikt ejendomssalg., I datasættet kan den samme ejendomshandel optræde flere gange, typisk med forskellige ejendomsvurderingsår (AAR_VURD), og dermed forskellige ejendomsvurderinger. Dette skyldes, at prisindekset beregnes på baggrund af forholdet mellem KOEBESUM (købesumbeløb) og EJD_VAERDI (ejendomsværdi) også kaldet afstandsprocenten og ved skift af ejendomsvurdering har man brug for et overlap med perioden før, for at kunne beregne prisindekset (for yderligere informationer om beregningen af prisindeks henvises til vedhæftede notat "Beregning af prisindeks for ejendomssalg"). Disse overlap er ikke konsekvent bevaret i datasættet, hvorfor det ikke er muligt at genskabe prisindeksene i Statistikbanken ud fra datasættet. , AAR_VURD (vurderingsår) blev først indført i datasættet i 2013 og angiver hvilket vurderingsår EJD_VAERDI, GRUNDVAERDI og VURD_BENYT_KD knytter sig til. I årene 1998, 1999, 2000, 2002 og 2003 optræder den samme ejendomshandel med forskellige EJD_VAERDI og GRUNDVAERDI uden angivelse af vurderingsår (AAR_VURD). Dette gælder ikke for de øvrige år., EJD_VAERDI og GRUNDVAERDI er i datasættet opgjort på salgstidspunktet og ikke vurderingstidspunktet for ejendomshandlen. Typisk svarer EJD_VAERDI og GRUNDVAERDI opgjort på salgstidspunktet til værdien opgjort på vurderingstidspunktet, men der kan forekomme forskelle, fx ved omvurderinger. , I Statistikbanken er anvendt følgende vurderingsår:, Ejendomshandel Vurderingsår, 1992 1992, 1993 1992, 1994 1992, 1995 1992, 1996 1996, 1997 1996, 1998 1998, 1999 1998, 2000 2000, 2001 2001, 2002 2002, 2003 2002, 2004 2003, 2005 2004, 2006 2006, 2007 2006, 2008 2008, 2009 2009, 2010 2010, 2011 2010, 2012 2011, 2013 2012, 2014 2013, 2015 2014, 2016 2015, 2017 2016, 2018 2017, 2019 2018, Det kan forekomme, at en ejendomshandel først tinglyses meget sent efter den er blevet solgt og at den derfor ikke når at komme med i den endelige opgørelse i Statistikbanken. I datasættet findes der lidt flere ejendomshandler end i forhold til opgørelsen i Statistikbanken, hvilket også skyldes, at såkaldte bunkesalg af ejerlejligheder og grunde ikke opgøres i Statistikbanken. Variablen SKAT_MODTAG_DATO (YYYYWW) kan bruges til at fjerne ejendomshandler, der er modtaget efter et bestemt ugenummer i et givet år., Afgrænsning af data til graf og tabel, Data til figurerne er blevet afgrænset således, at hver ejendomshandel kun indgår én gang. I tilfælde af dubletter, er den ejendomshandel med den nyeste (højeste) KOERSEL_DATO (kørselsdato) bibeholdt. Antallet af unikke ejendomshandler er vist i tabellen nedenfor:, År for ejendomshandel Antal ejendomshandler, 1992 115.240, 1993 112.050, 1994 121.808, 1995 127.767, 1996 132.496, 1997 135.463, 1998 133.457, 1999 130.203, 2000 123.776, 2001 119.464, 2002 125.383, 2003 131.036, 2004 149.512, 2005 160.225, 2006 140.114, 2007 131.388, 2008 101.647, 2009 81.903, 2010 108.500, 2011 87.873, 2012 86.675, 2013 86.194, 2014 95.664, 2015 112.728, 2016 112.796, 2017 124.041, 2018 121.912, 2019 127.336, Kommunalreform, For perioden 2006 og frem er KOM_KD og EJD_NR baseret på den nuværende kommunalreform, der blev indført 1. januar 2007. Ejendomssalgsstatistikken følger dermed ikke kommunalreformens kodning som den foregår i andre ejendomsfiler i 2006, hvilket skyldes at man har tilbageregnet kommunalreformen med et år for at kunne beregne udviklingen for 2006 til 2007 baseret på den nye kommunalreform., For perioden 1992-2005 er variablene KOM_KD og EJD_NR baseret på den gamle kommunalreform, der blev indført 1. april 1974. , For en unik identifikation af ejendomsnumre og kommunenumre henover kommunalreformen i 2007 henvises til en nøgle for ejendomsnumre før og efter kommunalreformen, som er tilgængelig via Forskningsservice. Det bemærkes, at der sker skift i ejendomsnumrene hele tiden og ikke kun nødvendigvis i forbindelse med en kommunalreform. En unik identifikation af en ejendom hen over tid har ikke betydning for udarbejdelsen af Ejendomssalgsstatistikken, da man ikke benytter sig af matchede produkter, sådan som man gør i et traditionelt prisindeks som eksempelvis Forbrugerprisindekset. En unik identifikation af en ejendom hen over tid ligger derfor uden for rammerne af Ejendomssalgsstatistikken., For yderligere oplysninger henvises til Statistikdokumentationen for Ejendomssalg:, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ejendomssalg, Digital tinglysning, Det digitale tinglysningssystem blev indført 8. september 2009 og har muliggjort en hyppigere dataindsamling. Tidligere modtog Danmarks Statistik data om de tinglyste ejendomshandler på kvartalsbasis fra SKAT, men fra og med 2011 sker dataindsamlingen på en ugentlig basis. Dette har muliggjort, at Danmarks Statistik siden 2011 kan offentliggøre månedlig ejendomssalsstatistik. Denne serie starter i januar 2006., Det bemærkes, at tinglysningsdatoen (dato for hvornår adgangen er tinglyst, som angivet i tingbogen over fast ejendom) ikke anvendes i ejendomssalgsstatistikken, hvorfor SKAT og Danmarks Statistik ikke har fundet denne dato interessant i ejendomssalgsregistret. Det er købsaftaledatoen (SLUTSEDDEL_DATO), der anvendes som periodisering i statistikken., Før den 13. januar 2010 var salgspriserne ikke fuldt offentlige se eventuelt hjemmesiden "https://boligejer.dk/om-offentlige-salgspriser". Man kunne angive i skødet, at købesummen ikke ønskedes offentliggjort. Mange advokater gjorde dette som standard for at beskytte køber mod offentliggørelse af salgspriser over for tredjepartssteder (fx Statstidende og ugebreve) - det har dog altid været muligt, at se købesummen på tinglysningskontoret. Nogle af disse ejendomshandler mangler i ejendomssalgsstatistikken. Det vides ikke hvor stor en andel af samtlige ejendomshandler, der mangler. Efter introduktionen af digital tinglysning er alle salgspriser fuldt tilgængelige og der er ingen mulighed for at frabede sig visning af salgspriser for en ejendom. Muligheden for at vælge, at købesummen ikke må offentliggøres, knyttede sig alene til en gammel ordning. , Læs om usikkerhed i Ejendomssalgsstatistikken i Statistikdokumentationens kapitel 5. Se link ovenfor., Bilag, Beregning af prisindeks for ejendomssalg, Variable, AKTIV_PASSIV_KD, Aktiv passiv kode, DELSALG, Delsalg, EJERFORH_EFTER_SALG, Ejerforholdskode efter salg, EJERFORH_FOR_SALG, Ejerforholdskode før salg, FRIHED_KD, Frihedskode for ejerlejligheder, GRUNDVAERDI, Grundværdi, KOEBESUM, Købesumsbeløb, KONT_OMREGN_DATO, Kontantomregningsdato, OVERDRAG_KD, Overdragelseskode, OVERTAG_DATO, Overtagelsesdato, PRIS_BEREGN_KD, Prisberegningskode, SALG_FLERE_EJD, Salg af flere ejendomme, SALG_TYPE, Salgstype, SKOEDE_DATO, Skødedato, SLUTSEDDEL_DATO, Slutseddeldato

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg

DIAG99

Navn, DIAG99 , Beskrivende navn, Diagnose 99 , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1991, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, DIAG99 angiver den diagnose, som er knyttet til en given hhv. indlæggelse og ambulant kontakt i henhold til 99-grupperingen af diagnoser., Diagnosegrupperingen er en forkortet version af WHO's International Classification of Diseases bestående af 99 sygdomsgrupper, én kategori for Y-diagnoser samt én kategori for levendefødte (tilføjet af Danmarks Statistik). , Startåret er for indlæggelser 1991, mens det for ambulante kontakter er 2006. , Detaljeret beskrivelse, Sygehusbenyttelsesregistret er udelukkende baseret på aktionsdiagnoser (dvs. den væsentligste diagnose ifm. den aktuelle indlæggelse/ambulante kontakt), mens bi- og henvisningsdiagnoser ikke er inkluderet. , De danske sygehuses diagnoseregistrering overgik fra WHO's International Classification of Diseases - 8th revision (ICD-8) til International Classification of Diseases - 10th revision (ICD-10) i 1994. Denne overgang vurderes ikke at have medført databrud for DIAG99 diagnosegrupperingen. , Bemærk at DIAG99 ikke er en mere detaljeret opgørelse af DIAG23. De to diagnosegrupperinger følger forskellige principper, hvor DIAG23 er relateret til sygehusafdelingers organisering af behandlingen, mens DIAG99 er relateret til medicinske sygdomsgrupper., På emnesiden www.dst.dk/diagnosegrupper findes en oversigt over hvilke ICD-10 diagnosekoder, som indgår i hver af DIAG99-kategorierne. , Tabeller vist under højkvalitetsdokumenter: , SYAM vedrører ambulante kontakter, SYIN vedrører indlæggelser , Bilag, Tabel, Værdisæt, D282170.TXT_DIAG99 - Personens dominerende diagnose, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 001, Tuberkulose, andre bakterielle sygdomme samt kønssygdomme, 17-12-1770, 002, Andre infektiøse og parasitære sygdomme, 17-12-1770, 003, Ondartet svulst i mavesæk, 17-12-1770, 004, Ondartet svulst i tarm, undtagen endetarm, 17-12-1770, 005, Ondartet svulst i endetarm, 17-12-1770, 006, Ondartet svulst i bugspytkirtel, 17-12-1770, 007, Ondartet svulst i andre fordøjelsesorganer og bughinde, 17-12-1770, 008, Ondartet svulst i luftrør, bronkie og lunge, 17-12-1770, 009, Ondartet svulst i brystkirtel, 17-12-1770, 010, Ondartet svulst i livmoder, 17-12-1770, 011, Ondartet svulst i kvindelige kønsorganer med anden eller ikke nærmere specificeret lokalisation, 17-12-1770, 012, Ondartet svulst i mandlige kønsorganer, 17-12-1770, 013, Ondartet svulst i urinorganer, 17-12-1770, 014, Ondartet svulst i andre og uspecificerede organer herunder metastatiske(sekundære) ondartede svulster, 17-12-1770, 015, Svulst i lymfatisk og bloddannende væv, 17-12-1770, 016, Fibromyom og myom i livmoder, 17-12-1770, 017, Anden godartet livmodersvulst og godartet svulst på æggestok, 17-12-1770, 018, Andre godartede svulster og svulster af uspecificeret natur, 17-12-1770, 019, Tyreotoksikose med eller uden struma, 17-12-1770, 020, Andre sygdomme i skjoldbruskkirtel, 17-12-1770, 021, Sukkersyge, 17-12-1770, 022, Andre endokrine sygdomme, avitaminoser og stofskiftesygdomme, 17-12-1770, 023, Sygdomme i blod og bloddannende organer, 17-12-1770, 024, Sindssygdomme, 17-12-1770, 025, Neuroser, personlighedsforstyrrelser og andre psykiske, ikke-psykotiske forstyrrelser samt åndssvaghed og mental retardering, 17-12-1770, 026, Epilepsi, 17-12-1770, 027, Andre sygdomme i nervesystem, 17-12-1770, 028, Inflammatoriske øjensygdomme, 17-12-1770, 029, Andre sygdomme og anomalier i øje, 17-12-1770, 030, Mellemørebetændelse og mastoidit, 17-12-1770, 031, Andre sygdomme i øre og processus mastoideus, 17-12-1770, 032, Aktiv gigtfeber og kronisk rheumatisk hjertesygdom, 17-12-1770, 033, Blodtryksforhøjelse (herunder blodtryksforhøjelse med hjertesygdom og med nyresygdom), 17-12-1770, 034, Akut hjerteinfarkt, 17-12-1770, 035, Andre iskæmiske hjertesygdomme, 17-12-1770, 036, Symptomatisk hjertesygdom, 17-12-1770, 037, Andre hjertesygdomme, 17-12-1770, 038, Karsygdomme i hjerne, 17-12-1770, 039, Åreforkalkning, 17-12-1770, 040, Åreknuder i underekstremiteter og hæmorrhoider, 17-12-1770, 041, Andre sygdomme i kredsløbsorganer, 17-12-1770, 042, Akutte infektioner i luftveje, undtagen influenza, 17-12-1770, 043, Influenza, 17-12-1770, 044, Lungebetændelse, 17-12-1770, 045, Bronchitis, udvidede lunger og astma, 17-12-1770, 046, Hævede mandler og polypper, 17-12-1770, 047, Andre sygdomme i øvre luftveje, 17-12-1770, 048, Andre sygdomme i åndedrætsorganer, 17-12-1770, 049, Sygdomme i mundhule, spytkirtler og kæbe, 17-12-1770, 050, Sår i mavesæk og på tolvfingertarm, 17-12-1770, 051, Andre sygdomme i mave, tolvfingertarm og spiserør, 17-12-1770, 052, Blindtarmsbetændelse, 17-12-1770, 053, Bugbrok, 17-12-1770, 054, Tarmslyng uden oplysning om brok, 17-12-1770, 055, Ikke-infektiøs tarmbetændelse, udposning på tarm og funktionelle tarmforstyrrelser, 17-12-1770, 056, Andre sygdomme i tarm og bughinde, 17-12-1770, 057, Galdesten, galdeblære- og galdegangsbetændelse, 17-12-1770, 058, Andre sygdomme i lever, galdeveje og bugspytkirtel, 17-12-1770, 059, Infektiøse sygdomme i nyrer og blærebetændelse, 17-12-1770, 060, Sten i nyrer og andre dele af urinorganer, 17-12-1770, 061, Andre sygdomme i urinorganer, 17-12-1770, 062, Forstørret blærehalskirtel, 17-12-1770, 063, Andre sygdomme i mandlige kønsorganer, 17-12-1770, 064, Sygdomme i brystkirtel, æggestok, æggeleder mm., 17-12-1770, 065, Fremfald og forkert lejring af livmoder, 17-12-1770, 066, Menstruationsforstyrrelser, 17-12-1770, 067, Klimakterielle symptomer, 17-12-1770, 068, Andre sygdomme i kvindelige kønsorganer, 17-12-1770, 069, Urinvejsinfektioner og forgiftninger i svangerskab og barselsseng, 17-12-1770, 070, Andre komplikationer i svangerskab og barselsseng, 17-12-1770, 071, Abort fremkaldt på lægelig eller anden legal indikation, 17-12-1770, 072, Spontan abort, 17-12-1770, 073, Anden og uspecificeret abort, 17-12-1770, 074, Fødsel uden komplikation, 17-12-1770, 075, Fødsel med komplikation, 17-12-1770, 076, Infektioner i hud og underhud, 17-12-1770, 077, Andre sygdomme i hud og underhud, 17-12-1770, 078, Leddegigt og beslægtede sygdomme, 17-12-1770, 079, Slidgigt og beslægtede tilstande, 17-12-1770, 080, Ledbetændelse, anden form for gigt i led og muskelgigt, 17-12-1770, 081, Knoglemarvsbetændelse og andre knoglesygdomme, 17-12-1770, 082, Sygdomme i brusk mellem ryghvirvler, diskusprolaps og "rygsmerter", 17-12-1770, 083, Andre sygdomme i knogler, bevægelsessystem og bindevæv, 17-12-1770, 084, Medfødte misdannelser, 17-12-1770, 085, Visse årsager til sygdom i perinatalperioden og død som følge heraf, 17-12-1770, 086, Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande, 17-12-1770, 087, Personer i kontakt med læge eller sygehus med henblik på undersøgelse, 17-12-1770, 088, Kraniebrud, brud af rygsøjlen og kroppens knogler, 17-12-1770, 089, Knoglebrud i overekstremitet, 17-12-1770, 090, Brud af lårbenshals, 17-12-1770, 091, Brud af ankel, 17-12-1770, 092, Andet knoglebrud i underekstremitet, 17-12-1770, 093, Ledskred, forvridning og overrivning af ligamenter i led, 17-12-1770, 094, Hjernerystelse (uden kraniebrud), 17-12-1770, 095, Anden eller uspecificeret intrakraniel læsion, 17-12-1770, 096, Læsioner af organer i hals, bryst og bughule samt bækken og kvæstelse med intakt hudoverflade, 17-12-1770, 097, Åbent sår og vævssønderrivning samt overfladisk læsion. Karlæsioner, læsion af sener og muskler, 17-12-1770, 098, Skadelige virkninger af kemiske stoffer (forgiftninger), 17-12-1770, 099, Alle andre og uspecificerede skader ved ydre påvirkning, 17-12-1770, 100, Undersøgelser, forebyggende forholdsregler mm. af personer uden sygdomstegn eller uden oplysning om diagnose, 17-12-1770, 101, Levendefødte, 17-12-1770

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygehusbenyttelse---indlaeggelser-og-ambulante-behandlinger/diag99

GRUNDBELOEB

Navn, GRUNDBELOEB , Beskrivende navn, Grundbeløb for januar måned , kroner , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 01-01-2021, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Grundbeløb til folke- og førtidspensionister i januar, hele kroner. Grundbeløbet er skattepligtigt., Grundbeløbet udgør en del af den samlede pension for folkepensionister og for førtidspensionister på ordningen fra før 2003., Pensionen for førtidspensionister på ordningen fra 1. januar 2003 består af én type pension, som er lagt i variablen GRUNDBELOEB. De øvrige pensionisters pension består fortsat af mindst to typer pension., Variablen findes i følgende Statistikbank-tabellerne:, PEN22 (2007-2015): Udbetalt folke- og førtidspension i 1000 kr. efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn pr. januar. Januar beløbet i alt er revideret pr. juni 2012 og pensionsformen invaliditetsydelse er ligeledes udtaget af tabellen. www.statistikbanken.dk/pen22 , PEN33 (2007-2015): Modtagere af folke- og førtidspension efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn. Pensionsformen invaliditetstydelse er pr. juni 2012 udtaget af tabellen. www.statistikbanken.dk/pen33 , PEN2 (1984-2006): Udbetalt social pension i 1000 kr efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn, pr januar. www.statistikbanken.dk/pen2 , PEN3 (1984-2006): Modtagere af social pension efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn, pr januar. www.statistikbanken.dk/pen3 , Detaljeret beskrivelse, Det udbetalte grundbeløbs maksimale størrelse er det samme for folkepensionister, og førtidspensionister på ordningen fra før 2003, og er uafhængig af samlivsforhold. , For folkepensionister reduceres grundbeløbet gradvis med folkepensionistens egen arbejdsindtægt, når arbejdsindtægten overstiger en given størrelse (fradragsbeløbet). Har folkepensionisten boet i Danmark mindre end 40 år mellem 15 og 65 års alderen reduceres folkepensionen forholdsvis (brøkpensionist)., For førtidspensionister på ordningen fra før 2003 reduceres grundbeløbet gradvis, når anden personlig indkomst end førtidspension plus positiv nettokapitalindkomst overstiger en given størrelse (fradragsbeløbet). Fradragsbeløbet afhænger af, om førtidspensionisten er gift (fradragsbeløbet er det samme for samlevende og enlige til og med 2005, og derefter er fradragsbeløbet for samlevende det samme som beløbet for gifte)., For førtidspensionister på 2003-ordning reduceres grundbeløbet gradvis, når anden personlig indkomst end førtidspension plus positiv nettokapitalindkomst overstiger en given størrelse (fradragsbeløbet). Er førtidspensionisten gift eller samlevende, afhænger pensionens størrelse også af partnerens indkomst, og reduktionen afhænger af, om parteneren er pensionist., For alle førtidspensionister reduceres pensionen, hvis de har boet mindre end 4/5 af tiden mellem 15. år og tidspunktet for pensionstilkendelsev (brøkpensionister). , Det maksimale grundbeløb og reglerne for reduktion ved anden indkomst reguleres årligt. For yderligere oplysninger, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser" (udgivet af forlaget "Forsikring") samt lov om social pension., Pensionsalderen:, I 1994-2003 var folkepensionsalderen 67 år. , I 2004-2018 var folkepensionsalderen 65 år for alle født efter 30. juni 1939. Det giver stigning i antallet af folkepensionister og fald i antal førtidspensionister i januartallene for 2005, 2006 og 2007. Personer, der bliver 65 i andet halvår 2004 og personer der bliver 67 i løbet af 2004 er folkepensionister januar 2005 men ikke i januar 2004. I følge pensionsreformen var det alene personer som blev 67 i løbet af året 2004, som var folkepensionsier i januar 2005 og ikke i januar 2004. , I 2019: 65,5 år for personer født mellem 1. januar og 31. juni 1954., I 2020: 66,0 år for personer født mellem 1. juli og 31. december 1954, I 2021: 66,5 år for personer født mellem 1. januar og 31. juni 1955., I 2022: 67,0 år for personer født mellem 1. juli og 31. december 1955., For mere information om pensionsalder, se https://star.dk/ydelser/pension-og-efterloen/folkepension-og-foertidspension/folkepension/folkepensionsalderen-nu-og-fremover/ , Når førtidspensionister når folkepensionsalderen, overgår de til folkepension., Siden 1. juli 2004 har personer med ret til folkepension kunnet udskyde folkepensionsudbetalingerne, hvis personen arbejdede et minimum af timer, jf. nedenstående referencer. Udskydelsen giver et tillæg til folkepensionen senere. , For yderligere oplysninger, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser" (udgivet af forlaget "Forsikring") og https://www.retsinformation.dk/ (søg på "pensionsloven")., Maksimalt grundbeløb for folkepensionister og førtidspensionister fra før 2003 (kr. pr. måned):, 1994 ... 3.694, 1995 ... 3.709 , 1996 ... 3.798 , 1997 ... 3.801 , 1998 ... 3.901 , 1999 ... 4.002 , 2000 ... 4.130 , 2001 ... 4.262 , 2002 ... 4.377 , 2003 ... 4.517 , 2004 ... 4.648 , 2005 ... 4.741 , 2006 ... 4.836 , 2007 ... 4.952 , 2008 ... 5.096 , 2009 ... 5.254 , 2010 ... 5.448 , 2011 ... 5.552 , 2012 ... 5.713 , 2013 ... 5.804 , 2014 ... 5.908 , 2015 ... 5.997 , 2016 ... 6.063 , 2017 ... 6.160 , 2018 ... 6.237 , Maksimalt grundbeløb for førtidspensionister fra før 2003 (kr. pr. måned):, 2019 ... 6.315 , 2020 ... 6.388 , 2021 ... 6.468 , Maksimalt grundbeløb for folkepensionister (kr. pr. måned):, 2019 ... 6.327 , 2020 ... 6.419 , 2021 ... 6.518 , Maksimalt grundbeløb for førtidspensionister på 2003-ordning (kr. pr. måned):, Årstal ..... Enlig ... Gift/samlevende, 2004 ....... 13.895 .................. 11.810, 2005 ....... 14.173 .................. 12.046, 2006 ....... 14.456 .................. 12.287, 2007 ....... 14.803 .................. 12.582 , 2008 ....... 15.232 .................. 12.947 , 2009 ....... 15.704 .................. 13.348 , 2010 ....... 16.285 .................. 13.842, 2011 ....... 16.594 .................. 14.105, 2012 ....... 17.075 .................. 14.514, 2013 ....... 17.348 .................. 14.746, 2014 ....... 17.660 .................. 15.011, 2015 ....... 17.925 .................. 15.236, 2016 ....... 18.122 .................. 15.404, 2017 ....... 18.412 .................. 15.650, 2018 ....... 18 642 .................. 15.846, 2019 ....... 18.875 .................. 16.044, 2020 ....... 19.092 .................. 16.229, 2021 ....... 19.331 .................. 16.432, I 2013 udgør førtidspensionister på 2003-ordning for første gang mindst 10 pct. af samtlige penionister. Derfor stiger 90 pct. percentilen selvfølgelig ekstra meget fra 2012 til 2013. I 2019-2020 er der igen over 10 pct førtidspensionister på 2003-ordning ud af alle pensionister. Det gør, at 90% percentilen kommer op omkring grundbeløbssatsen for førtidspensionister på 2003-ordningen. , Bilag, Graf, Populationer:, Personer berettiget til at modtage folke- eller førtidspension, Populationen omfatter alle personer med bopæl i Danmark eller udlandet, der i januar måned er berettiget til at modtage folkepension, førtidspension eller invaliditetsydelse. Personer der har valgt at udskyde folkepensionen indgår ikke i registeret i de perioder hvor folkepensionen er udskudt., Værdisæt, GRUNDBELOEB har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sociale-pensioner/grundbeloeb

KON_AFGTYPKO

Navn, KON_AFGTYPKO , Beskrivende navn, Afgørelsens el. sanktionens type (RP) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Sanktion eller andet ved strafferetlig afgørelse af lovovertrædelse , Detaljeret beskrivelse, Afgørelser hvor flere forhold er afgjort under ét kaldes sagskomplekser. I et sagskompleks udpeger Rigspolitiet et hovedforhold (som regel det, der forventes at udløse den højeste straf), mens de øvrige forhold opfattes som bisigtelser eller konfererede sager. Afgørelser i sagskomplekser træffes på basis af samtlige forhold der indgår i sagskomplekset. , I hovedparten af tilfældene vil der være tale om én samlet afgørelse, hvorfor afgørelsestypen er ens for alle de indgående forhold, dvs. KON_AFGTYPKO er identisk med afgørelsestypen for hovedforholdet (AFG_AFGTYPKO). Der er årligt mellem 10 pct. og 30 pct. af de konfererede sager, hvor KON_AFGTYPKO og AFG_AFGTYPKO er forskellig. De hyppigst forekommende tilfælde, hvor der er forskel mellem AFG_AFGTYPKO og KON_AFGTYPKO, er dels sager, hvor der er en fældende afgørelse, men der kan være fx frifindelse eller påtaleopgivelse i nogle af bisigtelserne, dels nogle færdselslovssager, hvor der er bøde i et forhold og en frakendelse i et andet., Til og med 2006 er konfererede sager med uoplyst KON_AFGTYPKO slettet fra registret. Fra og med 2007 er de medtaget. De pågældende konfererede sager har ligeledes uoplyst KON_GER7 (gerningskode). Det drejer sig om sigtelser i sager, som er færdigefterforskede, og som vides at blive til biforhold (konfererede sager), når de er afgjort. De vil være med på et nyt udtræk med oplyst KON_AFGTYPKO og KON_GER7, når hovedsagen er afgjort., Bødeforlæg:, Den kraftige stigning i bødeforlæg fra 2003 til 2005 vedrører primært flere afgørelser vedr. overtrædelse af færdselsloven. Det skal ses i sammenhæng med indførelse af automatisk trafikkontrol i perioden 2001-2003 og med indførelsen af klippekortordningen pr. 1. september 2005., Bøde og kørselsforbud:, Ved lov nr. 498 af 7. juni 2001 indførtes ordningen om kørselsforbud. Ved ordningen forstås en særlig foranstaltning i form af et kørselsforbud kombineret med krav om gennemførelse af fornyet, særlig køreundervisning. Dette kørselsforbud udløses, når der foreligger grovere færdselsforseelser, begået inden for de tre første år efter førstegangserhvervelse af førerretten. KON_AFGTYPKO = 13 og 20 omfatter afgørelser, der indebærer kørselsforbud., Bøde og frakendelse af retten til at føre lille knallert:, Den 19. januar 2013 trådte en ny kørekortbekendtgørelse i kraft, hvilket bl.a. betød, at det fremover kræver kørekort for at køre på lille knallert. KON_AFGTYPKO = 16 og 17 omfatter afgørelser, der indebærer frakendelse af retten til af føre lille knallert., Tiltalefrafald:, Med lov nr. 385 af 20. maj 1992 om ændring af retsplejeloven blev der gennemført en gennemgribende revision af anklagemyndighedens struktur. Før lovændringen var påtalekompetencen delt mellem statsadvokaten og politimesteren. Efter lovændringen blev hovedreglen, at påtalekompetencen som udgangspunkt henhørte under politimesteren (nu politidirektøren). Reglerne vedr. tiltalefrafald var før lovændringen i 1992 beskrevet i retsplejelovens § 723 og efter ændringen i § 722. KON_AFGTYPKO = 62-68, 71 og 73 skal derfor ses som afløser for KON_AFGTYPKO = 22-28, 33, 42-48, 50-51, 61, 91-99., Påtale opgivet:, Reglerne om påtaleopgivelse blev efter lovændringen i 1992 placeret i en særlig paragraf (§ 721), hvor de tidligere var en indbygget del af § 723. KON_AFGTYPKO = 69 skal derfor ses som en afløser af KON_AFGTYPKO = 29 og 49., Påtale opgivet, Retsplejeloven § 721, stk. 1, nr. 3:, Afgørelser, hvor påtale er opgivet i henhold til retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 3, er ikke medtaget i registret. Det gælder dog ikke for årene 1997 og 1998, hvor de optræder med KON_AFGTYPKO =72., Tiltale undladt:, I henhold til retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 1 kan tiltale undlades i tilfælde, hvor lovovertrædelsen ikke kan medføre højere staf end bøde, og lovovertrædelsen er af ringe strafværdighed. Undladelse af tiltale kan være fulgt af en advarsel, der tilføjes retsbogen. Denne regel om tiltaleundladelse var før lovændringen omfattet af retsplejelovens § 723. KON_AFGTYPKO = 76-79 skal derfor ses som en afløser af KON_AFGTYPKO =36-39., Ungdomskontrakt (KON_AFGTYPKO = 41, 62, 63):, I begyndelsen af 1990'erne blev ungdomskontrakter indført som forsøgsordning for unge lovovertrædere i dele af landet. Den unge skulle forpligte sig til at deltage i bestemte aktiviteter, fx i en klub eller forening, som betingelse for et tiltalefrafald. Afgørelser med KON_AFGTYPKO =41 i årene 1991-1993 må antages at dække denne forsøgsordning. , I 1998 blev ordningen gjort permanent og landsdækkende. Den omfatter især sager om berigelseskriminalitet, hvor bøde ikke er tilstrækkelig. Kontrakten kan omfatte foranstaltninger efter lov om social service og skal indeholde en plan for den samlede indsats over for den unge. Foranstaltninger fastsættes som vilkår for et tiltalefrafald., Ungdomskontrakt i henhold til retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 2 er indeholdt i KON_AFGTYPKO = 62. En præcis udskillelse af ungdomskontrakterne fra kode 62 er ikke mulig for de konfererede sager. Det skyldes, at det kræver inddragelse af anden strafkode (jf. beskrivelsen af AFG_AFGTYP3), som ikke indberettes for de konfererede sager., Ungdomskontrakt i henhold til retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 3 er indeholdt i KON_AFGTYPKO = 63. En præcis udskillelse af ungdomskontrakterne fra kode 63 er ikke mulig for de konfererede sager. Det skyldes, at det kræver inddragelse af AFG_ANDSTRKO (anden strafkode), som ikke indberettes for de konfererede sager. Se beskrivelsen af AFG_AFGTYP3)., Andet:, Fra og med 2011 er KON_AFGTYPKO = 40 (Andet) medtaget i registret., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Konfererede sager (afgjorte bisager) i løbet af tællingsåret, Konfererede sager (afgjorte bisager) i løbet af tællingsåret, Værdisæt, D281700.TXT_AFGTYPKO - Afgørelsens eller sanktionens type (RP), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 11, 12, 13, 15, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 33, 36, 37, 38, 39, 40, 41, 42, 43, 44, 45, 46, 47, 48, 49, 50, 51, 52, 53, 61, 62, 63, 64, 65, 66, 67, 68, 69, 71, 72, 73, 74, 75, 76, 77, 78, 79, 81, 82, 83, 84, 86, 87, 88, 91, 92, 93, 94, 95, 96, 97, 98, 99, 101, 104, 110, 118, 121, 10, 30, 31, 35, 34, 16, 17, 14, 18, 100, 70, 200, 201, 202, 80, 60, 89, 90

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---konfererede-sager/kon-afgtypko

FAG_TXT

Navn, FAG_TXT , Beskrivende navn, Fagtekst , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Tekst for det fag som karaktereren vedrører, fx dansk eller matematik. , Detaljeret beskrivelse, Tekst for det fag som karaktereren vedrører, fx dansk eller matematik. , Populationer:, Personer som har deltaget i et fag i gymnasiet, Personer i et af Danmarks Statistiks registre med fag i gynmasiet, Værdisæt, D400600.TXT_KARAKTER_GYMNASIE_FAGTXT - Fagtekst, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, Afsætning, Afsætning, Almen sprogforståelse, Almen sprogforståelse, Almen studieforberedelse, Almen studieforberedelse, Andet, Andet, Andet 1, Andet 1, Andet 2, Andet 2, Arabisk, Arabisk, Arabisk begyndersprog, Arabisk begyndersprog, Arbejdsmiljø, Arbejdsmiljø, Arktisk teknologi, Arktisk teknologi, Astrofysik, Astrofysik, Astronomi, Astronomi, Billedkunst, Billedkunst, Biologi, Biologi, Biologi gymnasialefag, Biologi gymnasialefag, Bioteknologi, Bioteknologi, Byggeteknologi, Byggeteknologi, Dans, Dans, Dans og ballet, Dans og ballet, Dansk, Dansk, Dansk IT, Dansk IT, Dansk som andetsprog, Dansk som andetsprog, Datalogi, Datalogi, Design, Design, Design og arkitektur, Design og arkitektur, Designfag, Designfag, Dramatik, Dramatik, Dramatik HF-fag, Dramatik HF-fag, Eksamensprojekt, Eksamensprojekt, Engelsk, Engelsk, Engelsk IT, Engelsk IT, Erhvervscase, Erhvervscase, Erhvervscases, Erhvervscases, Erhvervsinformatik, Erhvervsinformatik, Erhvervsjura, Erhvervsjura, Erhvervsområdeprojekt, Erhvervsområdeprojekt, Erhvervspsykologi, Erhvervspsykologi, Erhvervsre, Erhvervsre, Erhvervsret, Erhvervsret, Erhvervsøk, Erhvervsøk, Erhvervsøkonomi, Erhvervsøkonomi, Eskimologi, Eskimologi, EU og inte, EU og inte, EU og internat. økonomisk samarb., EU og internat. økonomisk samarb., EU og internationalt økonomisk sama, EU og internationalt økonomisk sama, EU og internationalt økonomisk samarbejde, EU og internationalt økonomisk samarbejde, Film & tv, Film & tv, Film/TV-kundskab, Film/TV-kundskab, Filosofi, Filosofi, Filosofi og teknologi, Filosofi og teknologi, Finansiering, Finansiering, Fransk, Fransk, Fransk begyndersprog, Fransk begyndersprog, Fransk fortsættersprog, Fransk fortsættersprog, FyMa, FyMa, Fysik, Fysik, Fysik-kemi, Fysik-kemi, Fysik-Kemi HF-fag, Fysik-Kemi HF-fag, Fødevareteknologi, Fødevareteknologi, Geografi, Geografi, Geovidenskab, Geovidenskab, Græsk, Græsk, Græsk begyndersprog, Græsk begyndersprog, Grønlandsk, Grønlandsk, Historie, Historie, Idehistori, Idehistori, Idehistorie, Idehistorie, Idræt, Idræt, Idræt B, HF, Idræt B, HF, idræt gymnasialfag, idræt gymnasialfag, Idræt, HF, tilvalg, Idræt, HF, tilvalg, Idræt, håndbold, Idræt, håndbold, Idræt (USA), Idræt (USA), Industriteknologi, Industriteknologi, Informatik, Informatik, Informatio, Informatio, Informationsteknologi, Informationsteknologi, Informationsteknologi (USA), Informationsteknologi (USA), Innovation, Innovation, Internatio, Internatio, International teknologi og kultur, International teknologi og kultur, International (USA), International (USA), International økonomi, International økonomi, Islandsk, Islandsk, It, It, Italiensk, Italiensk, Italiensk begyndersprog, Italiensk begyndersprog, Japansk, Japansk, Japansk begyndersprog, Japansk begyndersprog, Kemi, Kemi, Kinesisk begyndersprog, Kinesisk begyndersprog, Kinesisk fortsættersprog, Kinesisk fortsættersprog, Kinesisk områdestudium, Kinesisk områdestudium, Kommunikation/it, Kommunikation/it, Kosmologi, Kosmologi, Kultur- og samfundsfaggruppe, Kultur- og samfundsfaggruppe, Kultur- og samfundsfaggruppe - Historie, Kultur- og samfundsfaggruppe - Historie, Kultur- og samfundsfaggruppe - Religion, Kultur- og samfundsfaggruppe - Religion, Kultur- og samfundsfaggruppe - Samfundsfag, Kultur- og samfundsfaggruppe - Samfundsfag, Kulturfag, Kulturfag, Kulturforståelse, Kulturforståelse, Kultur/historie, Kultur/historie, Kvalitetsstyring, Kvalitetsstyring, Latin, Latin, Latin begyndersprog, Latin begyndersprog, Markedskommunikation, Markedskommunikation, Marketing, Marketing, Matematik, Matematik, Materialeteknologi, Materialeteknologi, Mediefag, Mediefag, Mediekunds, Mediekunds, Mediekundskab, Mediekundskab, Miljø, Miljø, Multimedie, Multimedie, Multimediefag, Multimediefag, Multimedier, Multimedier, Musik, Musik, Musik og lydproduktion, Musik og lydproduktion, Nationaløkonomi, Nationaløkonomi, Naturfag, Naturfag, Naturgeografi, Naturgeografi, Naturvidenskabelig faggruppe, Naturvidenskabelig faggruppe, Naturvidenskabelig faggruppe - Biologi, Naturvidenskabelig faggruppe - Biologi, Naturvidenskabelig faggruppe - Geografi, Naturvidenskabelig faggruppe - Geografi, Naturvidenskabelig faggruppe - Kemi, Naturvidenskabelig faggruppe - Kemi, Naturvidenskabeligt grundforløb, Naturvidenskabeligt grundforløb, Oldtidskundskab, Oldtidskundskab, Organisation, Organisation, Portugisisk begyndersprog, Portugisisk begyndersprog, Produktudvikling, Produktudvikling, Programmering, Programmering, Projektfag, Projektfag, projektfag, projektfag, Projektopgave, Projektopgave, Psykologi, Psykologi, Pædagogik, Pædagogik, Religion, Religion, Retorik, Retorik, Russisk, Russisk, Russisk begyndersprog, Russisk begyndersprog, Samfundsfag, Samfundsfag, Samtidshis, Samtidshis, Samtidshistorie, Samtidshistorie, Science, Science, Spansk, Spansk, Spansk begyndersprog, Spansk begyndersprog, Spansk fortsættersprog, Spansk fortsættersprog, Statik og styrkelære, Statik og styrkelære, Statistik, Statistik, Studieområde, Studieområde, Studieområde - det internationale område, Studieområde - det internationale område, Studieområde - erhvervscase, Studieområde - erhvervscase, Studieområde del 1, Studieområde del 1, Studieområdeprojekt, Studieområdeprojekt, Studieområdet del 2, Studieområdet del 2, Studieretningsopgave, Studieretningsopgave, Studieretningsprojekt, Studieretningsprojekt, Studievejledn., Studievejledn., Større skriftlig opgave, Større skriftlig opgave, Sundhed, Sundhed, Teater, Teater, Teknikfag, Teknikfag, Teknikfag - byggeri og energi, Teknikfag - byggeri og energi, Teknikfag - design og produktion, Teknikfag - design og produktion, Teknikfag - digitalt design og udvikling, Teknikfag - digitalt design og udvikling, Teknikfag - proces levnedsmiddel og sundhed, Teknikfag - proces levnedsmiddel og sundhed, Teknikfag - udvikling og produktion, Teknikfag - udvikling og produktion, Teknikfag afsluttende projekt, Teknikfag afsluttende projekt, Teknikfag Byggeri og energi, Teknikfag Byggeri og energi, Teknikfag Design og produktion, Teknikfag Design og produktion, Teknikfag Natur og jordbrug, Teknikfag Natur og jordbrug, Teknikfag Proces og levnedsmiddel, Teknikfag Proces og levnedsmiddel, Teknikfag Service og kommunikation, Teknikfag Service og kommunikation, Teknologi, Teknologi, Teknologihistorie, Teknologihistorie, Turisme, Turisme, Tyrkisk begyndersprog, Tyrkisk begyndersprog, Tysk, Tysk, Tysk begyndersprog, Tysk begyndersprog, Tysk fortsættersprog, Tysk fortsættersprog, Tysk, niveau, Tysk, niveau, Verdenslitt., Verdenslitt., Verdenslitteratur, Verdenslitteratur, Virksomhed, Virksomhed, Virksomhedsinformation, Virksomhedsinformation, Virksomhedsøkonomi, Virksomhedsøkonomi, Økonomisk grundforløb, Økonomisk grundforløb, Teknikfag byggeri og energi, el

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/enkeltfag-fra-gymnasiale-uddannelser/fag-txt