Søgeresultat

Nyt om grunddata - 2. kvartal 2025

Her finder du de seneste informationer om dataopdateringer og nye grunddata, som Danmarks Statistiks Forskningsservice stiller til rådighed. Nyt om grunddata udgives hvert kvartal og opdateres løbende, så al relevant information er samlet ét sted og er nemt tilgængelig. Kvartalsudgaven for 2. kvartal 2025 opdateres i perioden 1. april til 30. juni 2025. , 9. juli 2025 kl. 11:47 , Af , Forskningsservice, Nye LPR-data er udgivet: LPR udgives fra 2023 som LPR_A tabeller , 9. juli 2025 af Helle Wallach Kildemoes , LPR_A tabellerne for 2023 er nu udgivet i grunddata. Sundhedsdatastyrelsen (SDS) har opdateret de tidligere LPR_F tabeller (disse er nu lukket for bestilling) til en LPR analyse model svarende til de akutelle LPR_A tabeller. , I modsætning til LPR_F tabellerne pseudonymiserer Forskningsservice ikke længere koder på organisationer (SOR-koder). Dette kan du læse mere om i denne udgave af ”Nyt om grunddata”.  , LPR_A er ligesom LPR_F forløbstabeller, men indeholder ud over LPR3 information (tilbage til marts 2019) tillige information fra LPR2 (fra 2017-2019). , Variablen LPRINDBERTNINGSSYSTEM angiver, hvorvidt der er tale om LPR3, LPR2 eller MiniPas (private hospitaler). Danmarks Statistik modtog den endelige version af LPR_A_2023 tabellerne i marts 2025, med den implikation at LPR2023 tabellerne tillige indeholder foreløbig information vedr. 2024 hospitalskontakter. Data fra 2024 kan dog blive opdateret og de endelige data for 2024 vil udkomme i efteråret 2025, i forbindelse udgivelsen af LPR_A_ tabellerne for 2024., LPR_A tabellerne svarer i overvejende grad til LPR_F tabellerne, men indeholder betydeligt flere variable. Mens LPR_F bestod af 14 tabeller består LPR_A af 12 tabeller. Se overblik i tabellen nedenfor., Tabellen nedenfor viser forskelle og ligheder mellem LPR_A og LPR_F samt hvordan data fra udgåede LPR_F registre indgår i de nye LPR_A registre (a, b og c), LPR_A, LPR_F, Betalingsoplysninger, Betaler, Diagnose, Diagnoser, Forloeb (ac), Forloeb, Forloebsmarkoer, Forloebsmarkoer, Henvisningsaarsag_tillaeg (a), Henvisningsaarsag_tillaeg, Kontakt (a), Kontakt, Kontaktlokation (a) , Kontaktlokation, Mor_barn_relation, Morbarn_forloeb, Resultater (a), Resultater,  ,  , Nye, Udgåede, Sygehusophold (a), Organisationer (a), Procedureregistrering (ab), Procedurer_kirurgi (b), Procedureregistrering_Aflyst *, Procdurer_andet (b),  , Helbredsforloeb (c),  , Nyt_helbredsforloeb (c), * Særlig vedr. aflyste procedurer i LPR2,  , LPR_A_KONTAKT og LPR_A_FORLOEB er centrale tabeller som i LPR_F , Centrale koblingsvariable er nedenstående, hvoraf de med * markerede er nye i LPR_A , LPR_A_KONTAKT, PNR (Populationsafgrænsning), DW_EK_KONTAKT (nu unik på tværs af opdateringer), DW_EK_FORLOEB, DW_EK_HELBREDSFORLOEB*, DW_SK_SYGEHUSOPHOLD*, (muliggør kobling til LPR_A_SGHOPHOLD, jf. nedenfor), DW_EK_BORGER* (identificerer samme borger på tværs af historik) , LPR_A_FORLOEB , PNR (Populationsafgrænsning), DW_EK_FORLOEB, DW_EK_HELBREDSFORLOEB, DW_EK_FORLOEB_FORRIGE*, DW_EK_BORGER*, Eksempler på supplerende vigtige variable:, Kont_aarsag: sks-kode (ALCCxx), fx Ulykke =ALCC02 , KONT_TYPE (Fx Virtuel), Forl_label: SKS-kode (ALALxx) sygdomskategorier, fx kræftsygdomme (ALAL01), nyfødte (ALAL52)., LPR_A_SGHOPHOLD, Ved kobling af LPR_A_KONTAKT via DW_SK_SYGEHUSOPHOLD indhentes vigtige oplysninger i LPR3 sv.t. LPR2, fx patienttype, offentlige vs. private hospitaler., For LPR3 (LPR_A_KONTAKT/ LPR_F_KONTAKTER) anvendes variablen Prioritet til at skelne mellem Akut vs Planlagt kontakt, men ingen direkte mulighed for at skelne mellem Skadestue/ambulant forløb vs. indlæggelse som i LPR2. Kobling til LPR_A_SGHOPHOLD giver adgang til variablene SGH_OPH_PRIORITET (Planlagt vs Akut (fysisk møde)) og SGH_OPH_TYPE (Ambulant vs Indlæggelse), Derudover indeholder tabellen vigtige binære ’flag-variable’ , Flag_beh_type_psykiatri; Flag_beh_type_somatik, Flag_sygh_type_off; Flag_sygh_type_priv, Flag_sgh_oph_finansiering_off; Flag_sgh_oph_finansiering_priv, To nye registre er tilgængelige: Få indsigt i danskernes pårørenderelationer , 9. juli 2025 af Amanda Grønbjerg Vrå , To nye grunddataregistre er nu tilgængelige i Danmarks Datavindue (DDV). Registrene giver nye muligheder for at belyse den danske befolknings pårørenderelationer – eller fraværet af dem – på et givent tidspunkt. De to registre består af:, • Paaroerende_befolkning: Indeholder én række pr. person i befolkningen og viser bl.a. antallet af pårørende samt den korteste bopælsafstand til dem, • Paaroerende_relationer: Indeholder én række pr. unik relation mellem to personer og indeholder oplysninger om relationstype og eventuel fælles bopæl., De pårørende, der registreres, omfatter bl.a. partnere, børn, forældre, søskende (hel- og halvsøskende), børnebørn, bedsteforældre og svigerbørn. Det er desuden muligt at identificere personer, som ikke har pårørende i nogen af disse kategorier – en vigtig dimension i analyser af fx ensomhed, sårbarhed og social ulighed., Registrene er dannet på baggrund af CPR-oplysninger og partnerdefinitionen i e-familietype og er udviklet med støtte fra TrygFonden samt i samarbejde med både interne og eksterne brugere., Levering af ikke-pseudonymiserede SOR-koder - både i grunddata og øvrige data, 9. juli 2025 af Karin Ørum Elwert og Oskar Enghoff , Den 13. juni udkom Forskningsservice med nye LPR_A grunddata for 2023. Samtidig med tilføjelsen af de nye data, overgår Forskningsservice til at levere ikke-pseudonymiserede SOR-koder i både Grunddata og øvrige data., SOR står for Sundhedsvæsenets Organisationsregister, et register som administreres af Sundhedsdatastyrelsen, hvori danske sundhedsenheder kan indgå med en unik kode – her kaldet SOR-kode. Tidligere har Sygehus-afdelingsklassifikationen (SHAK) kunnet tilfredsstille mange af de samme behov som SOR, herunder tildeling af unikke koder (SHAK-koder) for mange danske sundhedsenheder., Forskningsservice har oplevet en løbende efterspørgsel efter ikke-pseudonymiserede SOR-koder fra vores brugere, men har indtil nu fastholdt pseudonymiseringen, da SHAK-koder i mange tilfælde har kunnet bruges i stedet. I april 2025 har Sundhedsdatastyrelsen imidlertid officielt udfaset SHAK-koderne, og for at fastholde og forbedre Danmarks Statistiks mikrodataordningers understøttelse af samfundsrelevante analyser på sundhedsområdet, overgår Forskningsservice nu til at levere SOR-koder uden pseudonymisering. Dermed svarer Forskningsservices håndtering af SOR-koder til Sundhedsdatastyrelsens håndtering., Forskningsservice vil fortsat have særlig opmærksomhed på øvrige data med SOR-koder, og sikre at tilknytningen af sådanne data tager højde for både datafortrolighedsmæssige hensyn og projektets analytiske behov., Det er vigtigt at påpege, at denne nye praksis ikke ændrer ved Forskningsservices regler for arbejdet med mikrodata. Ved brug af SOR-koder i Grunddata og øvrige data skal man således overholde de samme regler for fortrolighed, diskretionering og hjemtag, som gælder i øvrigt. Dermed falder hjemtag af analyseresultater baseret på SOR-enheder i Grunddata og øvrige data fortsat under de samme regler for diskretionering, som gælder for hjemtag af andre analyseresultater.,  ,  ,  ,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/nyt-om-grunddata-2-kvartal-2025

Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)

Beskrivelse, Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november måned. RAS følger de internationale retningslinjer for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fra International Labour Organisation (ILO). ILO's retningslinjer er primært rettet mod interviewbaserede opgørelser (arbejdskraftundersøgelserne), hvor personen selv afgiver information om tilknytningen til arbejdsmarkedet. RAS er baseret på registerinformation, og kravene fra ILO er derfor operationaliseret til brug på et registerbaseret materiale. , RAS bliver udarbejdet én gang årligt og blev udarbejdet for første gang i 1981 (vedrørte befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november 1980). I opgørelserne af tilknytningen til arbejdsmarkedet ultimo november 1980-2007 var populationen befolkningen pr. 1. januar året efter. I den periode blev statistikken dateret efter tidspunktet for opgørelsen af befolkningen. Opgørelsen ultimo november 1980 er derfor dateret 1981. , I foråret 2015 blev arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) nyt datagrundlag for RAS. Startåret for AMR er 2008, og RAS blev derfor revideret tilbage til 2008. AMR er en forløbsbaseret statistik, og det har muliggjort, at populationen (dvs. den befolkning, som indgår i RAS) nu er befolkningen ultimo november. Hermed er der skabt overensstemmelse mellem referencetidspunkterne for befolkningen (og dens baggrundsoplysninger) og tilknytningen til arbejdsmarkedet for befolkningen. Efter overgangen til AMR som datagrundlag dateres RAS derfor efter referencetidspunktet ultimo november., AMR er resultatet af et treårigt udviklingsprojekt. I AMR integreres de relevante kilder til belysning af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Det har resulteret i et forløbsbaseret statistiksystem, som er kendetegnet ved, at den enkelte person kan være i flere forskellige arbejdsmarkedstilstande på samme tidspunkt. I AMR er der dannet en afledt klassifikationsvariabel. Ved hjælp af denne variabel er det muligt at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet på vilkårlige tidspunkter i årets løb. Den primære tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres efter ILO's retningslinjer. Disse retningslinjer beskriver, hvordan man afgør, hvilken tilknytning til arbejdsmarkedet der er den primære. Klassifikationens navn er ICSE (International Classification of Status in Employment). I AMR er der knyttet en tilstandsgrad til alle arbejdsmarkedstilstandene, og derfor kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet også opgøres omregnet til fuldtidspersoner., AMR findes i henholdsvis en timenormeret (PSD_AMR_TN) og en ikke-timenormeret version (PSD_AMR_UN). I det timenormerede AMR opgøres arbejdsmarkedstilknytningen for den enkelte person ud fra en timenorm på 37 timer. Det betyder, at en person altid har 37 timer (evt. fordelt på forskellige socioøkonomiske kategorier) på et givet tidspunkt. Eksempelvis vil en person der arbejder 20 timer som lønmodtager og ikke laver andet, indgå med 20 timer som lønmodtager og 17 timer i den socioøkonomiske kategori "øvrige uden for arbejdsstyrken". I det ikke-timenormerede AMR kan en person have en tilknytning til arbejdsmarkedet på mere eller mindre end 37 timer. Det ikke-timenormerede AMR er datagrundlaget for RAS., Det timenormerede AMR bliver offentliggjort som en årlig statistik. Populationen er befolkningen med bopæl i Danmark. Konkret betyder det, at den enkelte person indgår i de dage i årets løb, hvor personen har bopæl i Danmark. I AMR's datagrundlag (både PSD_AMR_TN OG PSD_AMR_UN) indgår dog også arbejdsmarkedstilstande for lønmodtagere med bopæl uden for Danmark., Den mest centrale variabel i AMR og RAS er variablen "socioøkonomisk status" (SOCSTIL_KODE før november 2008 og SOC_STATUS_KODE fra november 2008). Via denne variabel kan befolkningen opdeles i tre hovedgrupper, henholdsvis beskæftigede, arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken. I henhold til ILO-retningslinjerne skal beskæftigelse prioriteres højere end alle andre aktiviteter, når man afgør den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder i praksis, at når en person har mindst en times betalt beskæftigelse, prioriteres det højere end alle andre aktiviteter, personen måtte have samtidig. Endvidere prioriteres arbejdsløshed højere end andre aktiviteter uden for arbejdsstyrken, som personen måtte have samtidigt., I AMR og RAS er de beskæftigede enten lønmodtagere, selvstændige eller medarbejdende ægtefæller. Personer uden for arbejdsstyrken består af en række forskellige socioøkonomiske grupper hvor de største er folkepensionister, personer under uddannelse, børn og unge og førtidspensionister, Databrud, PSD_RAS, PSD_AMR_UN og PSD_AMR_TN indeholder data for 2008-2014 og der er ikke databrud i tidsserien. Data i PSD_RAS er baseret på et udtræk fra PSD_AMR_UN. , Ved offentliggørelserne af RAS i årene 2010-2014 (hvor opgørelserne for november 2008-november 2012 blev offentliggjort) var RAS ikke baseret på PSD_AMR_UN. Efter et RAS overgik til at anvende AMR som datagrundlag blev de tidligere udgivne år for perioden november 2008-november 2012 revideret. , Der er databrud mellem PSD_RAS og PSD_RAS_2004_2007. Før 2007 var datagrundlaget for lønmodtagerne ikke eIndkomstregistret, men det centrale oplysningsseddelregister. Det centrale oplysningsseddelregister var dannet på baggrund af årlige indberetninger fra arbejdsgiverne til SKAT. På oplysningssedlen kunne arbejdsgiveren angive, om lønmodtageren var beskæftiget hele året eller, hvis det ikke var tilfældet, angive fra- og til-dato for ansættelsesforholdets varighed. Når lønmodtageren havde været beskæftiget i flere perioder i årets løb, skulle arbejdsgiveren blot angive, hvorvidt lønmodtageren var ansat ultimo november. Formodningen er, at arbejdsgiverne har brugt helårsmarkeringen i for mange tilfælde, hvilket har resulteret i et for højt beskæftigelsesniveau. Samlet set vurderes det, at der er et nedadgående niveauskift i beskæftigelsen på ca. 50.000 personer mellem november 2007 og november 2008 som følge af overgangen til eIndkomstregistret som datakilde til lønmodtagerbeskæftigelsen. , Endvidere er der følgende ændringer: , Fra 2008 består de arbejdsløse af de bruttoledige, hvor de tidligere bestod af de nettoledige. , Residualgruppen "øvrige uden for arbejdsstyrken" er blevet reduceret betydeligt fra 2008., Populationen i RAS er fra 2008 personer med bopæl i Danmark ultimo november, mens den før 2008 var personer med bopæl i Danmark d. 1. januar året efter. Dette har også medført en ændret datering af statistikken, som fra 2008 dateres efter referencetidspunktet ultimo november, mens den før 2008 var dateret efter tidspunktet for populationsopgørelsen, dvs. pr. 1. januar året efter. , Fra 2008 trækkes befolkningen på et senere tidspunkt, hvilket betyder at den er mere retvisende, idet en del udvandringer (som ofte indberettes relativt sent) når at komme med., Mere information om RAS kan ses i statistikdokumentationen:, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/registerbaseret-arbejdsstyrkestatistik, Mere information om AMR kan ses i statistikdokumentationen:, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdsmarkedsregnskab, Bilag, Databrud, Variable, ARBSTIL, Arbejdsstilling, NOVPRIO, Novemberprioritering, NYARB, Ny arbejdsstilling, PRIMAER_STATUS_KODE, Kode for primær tilknytning til arbejdsmarkedet, SOC_STATUS_KODE, Socioøkonomisk status, SOCSTIL_KODE, Socioøkonomisk status, TILSTAND_GRAD_AMR, Tilstandsgrad for arbejdsmarkedstilstanden, TILSTAND_KODE_AMR, Tilstandskode i AMR

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/befolkningens-tilknytning-til-arbejdsmarkedet--ras-

Sygehusbenyttelse - indlæggelser og ambulante behandlinger

Beskrivelse, Sygehusbenyttelse - indlæggelser og ambulante behandlinger, Sygehusbenyttelsesregistret (SBR) indeholder data om befolkningens indlæggelser og ambulante behandlinger på offentlige somatiske sygehusafdelinger. Data kommer fra Landspatientregisteret (LPR) og leveres årligt fra Sundhedsdatastyrelsen, hvorfra dokumentation om Landspatientregisteret findes, jf. fx "Fællesindhold for basisregistreringer i Sygehusvæsenet". For yderligere information henvises til dette Link til dokumentation af nationale sundhedsregistre, LPR. Der bruges information om stationære og ambulante indlæggelser herunder og ambulante besøg i løbet af et kalenderår, og referencetidspunktet er derfor det kalenderår, hvor indlæggelsen er afsluttet, eller det ambulante besøg har fundet sted. På baggrund af Landspatientregisterets variable danner Danmarks Statistik en række variable, som således alene findes i Sygehusbenyttelsesregistret., Ved offentliggørelser kombineres data fra Landspatientregisteret med en række baggrundsoplysninger fra interne registre fra Danmarks Statistik., Statistikken blev første gang udarbejdet for året 1991. De ambulante behandlinger indgår først i statistikken fra og med 2006. Data i Landspatientregisteret går tilbage til 1977, og Landspatientregisteret indeholder ligeledes oplysninger fra private sygehuse og fra psykiatriske sygehusafdelinger., Somatiske behandlinger på private sygehuse og behandlinger på såvel private som offentlige psykiatriske sygehuse indgår ikke. Skadestuebesøg indgår heller ikke., Sygehusbenyttelsesregistret for årene før 2005 har hele befolkningen som population, mens det i perioden fra 2005 og frem alene er den del af befolkningen, der har haft kontakt til offentlige somatiske sygehuse. Antallet af records er dermed større i perioden 1991-2004 end i den efterfølgende periode. I en række tabeller før 2005 er der således et stort antal missing. Dette har ingen reel betydning for anvendelsen af registret, og antallet af variable er det samme i begge perioder. , I registret anvendes følgende definitioner:, Ambulant behandlet person: Personer, som har modtaget ambulant behandling en eller flere gange i løbet af året. , Ambulant behandling: En ambulant behandling foretaget på sygehuset i forbindelse med en ambulant indlæggelse ved et besøg på ambulatorium eller afdeling, dvs. der er en besøgsdato registreret i LPR. , Indlagt person: Person, der har været indlagt på sygehus og optager en normeret sengeplads en eller flere gange i løbet af året., Indlæggelse: Afsluttet stationær indlæggelse på somatiske offentlige sygehuse, hvor patienttypen er som indlagt patient i modsætning til ambulant patient (eller skadestuepatient). Hvis en person under et sygehusophold flyttes fra en sygehusafdeling til en anden, vil det tælle som to indlæggelser. , Sengedage: Den stationære indlæggelses varighed., Ved offentliggørelser af Sygehusbenyttelsen benyttes følgende klassifikationer:, · Diagnose (sygdomsdiagnoser - alle diagnoser). De diagnoser som ikke henføres til sygdomsdiagnoser vedrører fødsler og undersøgelser o.l. for personer uden sygdomstegn eller oplysning om diagnose, jf. diagnosegrupperingen for variablen DIAG99, kode 100 og 101. , Den anvendte gruppering af diagnoser er på hhv. 23-gruppering og 99-gruppering (S-listen) baseret på ICD (International Classification of Diagnosis) og ICD10 fra WHO (vedr. klassifikation af sygdomme på kapitler og ICD10 se evt. , http://www.medinfo.dk/sks/brows.php?s_nod=5717)., · Indlæggelsesmåde (akut eller planlagt) , Sygehusbenyttelsesregisteret er den samlede betegnelse for fire delregistre:, SYAP Sygehusbenyttelse - ambulant behandlet person, Omfatter oplysninger om alle en persons ambulante besøg i løbet af et kalenderår summeret. En ambulant behandlet person kan godt have flere ambulante indlæggelser, hvis personen behandles ambulant for flere sygdomme., SYAM Sygehusbenyttelse - ambulant, Omfatter oplysninger om ambulante indlæggelser i løbet af et kalenderår. Både afsluttede og igangværende ambulante indlæggelser er med i registret, dog ikke hvis der ikke har været noget besøg i tællingsåret på en igangværende indlæggelse, f.eks. hvis en person er blevet ambulant indlagt i året forinden og i det aktuelle år ikke har modtaget en ambulant behandling, og der således ikke er registreret en besøgsdato i året.. Alle besøgsdatoer, der i LPR er registreret med det samme løbenummer (recordnummer), betegnes under ét som en ambulant indlæggelse. Ambulante indlæggelser indgår ikke som enhed i den offentliggjorte statistik., SYHB Sygehusbenyttelse - person, Omfatter oplysninger om alle en persons indlæggelser i løbet af et kalenderår summeret., SYIN Sygehusbenyttelse - indlæggelse, Omfatter oplysninger om de enkelte indlæggelser , I registrene anvendes begrebet indlæggelsesdage, jf. variablene PDGS, PDGY og PDGF, som en fællesbetegnelse for sengedage ved stationære indlæggelser og besøgsdage ved ambulante indlæggelser., For yderligere oplysninger henvises til statistikdokumentationen for Sygehusbenyttelse;, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/sygehusbenyttelse, Oversigt over centrale begreber i dokumentationen, Ambulant besøg: Ambulant patients besøgsdato i året. Anvendes synonymt med ambulant behandling , Stationær: Ved en stationær indlæggelse optages en sengeplads. Længden af en stationær indlæggelse opgøres i sengedage. En stationært indlagt person har patienttype '0'., Ambulant: Ved en ambulant indlæggelse bliver besøg registreret med dato. En ambulant indlagt person har patienttype '2' til og med 2013. Fra 2014 er patienttype '3' skadestuepatient udgået fra LPR og en ambulant patient i SBR er afgrænset som en ambulant patient med inlæggelsesmåde'2' (ikke-akut). , Aktionsdiagnose: Aktionsdiagnose, jf. ADIAG, er den diagnose, der ved udskrivelse eller afslutning af en indlæggelse bedst angiver den tilstand, der har ført til indlæggelse. I registret anvendes alene aktionsdiagnose og ikke andre diagnosetyper som henvisningsdiagnose og bidiagnose, som forefindes i LPR. , ICD (International Classification of Diseases): International diagnoseklassifikation fra WHO. WHO beslutter opdatering og ændring af diagnoseklassifikationen for at gøre den så retvisende og anvendelig som muligt. ICD8 er den version, som i SBR er brugt til og med 1993. Fra 1994 bruges ICD10. Der pågår pr. 2015 internationale drøftelser vedr. en opdatering af ICD10.. På detaljeret diagnoseniveau er der tale om databrud ved overgangen til en ny version af ICD, jf. variablen ADIAG. Da ADIAG i SBR findes fra 2006 er der i denne variabel ingen databrud. Ved anvendelse af DIAG99 og DIAG23 vurderes der ikke at være problemer med databrud på tværs af versionerne. Udover de relativt sjældne overgange fra en version af ICD til en anden, sker der årligt mindre justeringer inden for samme version. , S-, Y- og F- diagnoser: Opdelingen af diagnosegrupperingen DIAG99 på S-, Y- og F-diagnoser foretages af Danmarks Statistik i SBR og kan ikke genfindes i LPR. Opdelingen er foretaget med det formål at kunne analysere på de tre grupper separat, således at man kan isolere indlæggelser i forbindelse med hhv. sygdomsdiagnoser, uden sygdomstegn mv, og fødsler. Der henvises til variablene IANTS, IANTY og IANTF (eller PDGS, PDGY og PDGF) med henblik på yderligere specifikation af hvilke diagnosegrupper i 99-grupperingen, som indgår i hver gruppe. , Variable, ADIAG, Aktionsdiagnose, AFSLUTTET, Afsluttet ambulant behandling, ANT_BES, Antal ambulante besøg, ANT_BES_AAR, Antal ambulante besøg i kalenderåret, DAGE_PDOMD, Varighed af indlæggelser og ambulante kontakter med dominerende diagnose, DIAG23, Diagnose 23, DIAG99, Diagnose 99, IANTDG, Indlæggelsesvarighed, IANTS, Antal indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med sygdom, IANTY, Antal indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med Y-diagnoser, PDGS, Varighed af indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med sygdom, PDGY, Varighed af indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med Y-diagnoser, PDOMD, Personens dominerende diagnose, PERIODE_LNG, Længde af behandlingsperiode

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygehusbenyttelse---indlaeggelser-og-ambulante-behandlinger

Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse

Hvor mange elever går direkte fra grundskolen til gymnasiet? Hvor mange studenter læser videre umiddelbart efter at have fået huen, og hvor mange holder sabbatår?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/veje-gennem-uddannelsessystemet/fra-grundskole-og-gymnasiale-uddannelser-til-fortsat-uddannelse

Emneside

BESKST13

Navn, BESKST13 , Beskrivende navn, Kode for personens væsentligste indkomstkilde (INDKOMST/AKM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1991, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beskst13 er kode for personens væsentligste indkomstkilde eller beskæftigelse i indkomståret, og er en hjælpevariabel til dannelse af den socioøkonomiske klassifikation PRE_SOCIO og (SOCIO13). , Detaljeret beskrivelse, Nedenfor er beskrevet hovedforløbet i dannelsen af BESKST13-kodeværdien. Der er nogle personer, som falder uden for dette hovedforløb. Disse personers BESKST13-kodeværdi fastlægges i en række særskilte procedurer, jf. vedlagte bilag, "BESKST13.pdf", som viser hele dannelsen af BESKST13., Hovedforløb i fastlæggelsen af koder i BESKST13 foregår i følgende prioriteringsrækkefølge, hvor første tal nedenfor er BESKST13-kodeværdien:, 9: Efterlønsmodtager er karakteriseret ved: efterløn større end erhvervsindkomst + folke- og førtidspension + arbejdsløsheds- og sygedagpenge., 10: Arbejdsløs er karakteriseret ved: er arbejdsløs mindst halvdelen af året (nettoledige). Personer, der deltager i aktivering mv. indgår kun med de overskydende timer i opgørelserne af den rene nettoledighed. De timer personen er aktiveret mv. indgår til gengæld i den registrerede bruttoledighed. Kontanthjælpsmodtagere indgår i netto-/bruttoledighed, hvis de har en visitationskategori, som angiver at pågældende er jobparat og dermed ledig., 8: Øvrige ude af erhverv (heraf mange børn) er karakteriseret ved: Ingen dominerende indkomst og (kontanthjælpsydelser er større end erhvervs-indkomst + dagpenge + folke-og førtidspension) og kontanthjælpsydelser er mindre end grundbeløb. (I 2005 er grundbeløbet på 49.138 kr.; det reguleres med forbrugerprisindekset)., 12: Kontanthjælpsmodtager er karakteriseret ved: (kontanthjælpsydelser er større end erhvervsindkomst + dagpenge) og (kontanthjælpsydelser er større end grundbeløb)., 1: Selvstændig er karakteriseret ved: personen er eneejer af en virksomhed og overskuddet i virksomheden er større end løn + folke- eller førtidspension., 2: Medarbejdende ægtefælle er karakteriseret ved: indkomst som medarbejdende ægtefælle er større end løn., 3: Lønmodtager med selvstændig virksomhed er karakteriseret ved: personen er eneejer af virksomhed og (overskud af selvstændig virksomhed er mindre end løn + folke- og førtidspension) og (personen er fuldtidsbeskæftiget lønmodtager, dvs. indbetaler fuldt ATP-bidrag(før 2008)/(fra 2008) har mindst 1400 løntimer og dermed mindst 27 timer pr. uge hele året., 6: Pensionist med selvstændig virksomhed er karakteriseret ved: personen er eneejer af virksomhed, folke- og førtidspension er større end overskud af virksomhed, folke- og førtidspension er større end nul og personen er ikke fuld-tidslønmodtager (dvs. har ikke indbetalt fuldt ATP-bidrag(før 2008)/(fra 2008) har under 1400 løntimer, og dermed under 27 timer pr. uge eller er kun lønmodtager en del af året)., 4: Lønmodtager er karakteriseret ved: personen har ikke selvstændig virksomhed og årslønnen er over grundbeløb (i 2005 er grundbeløbet på 49.138 kr.; det reguleres med forbrugerprisindekset) og lønnen er større end folke- eller førtidspension., 7: Pensionist, er karakteriseret ved: er ikke eneejer af virksomhed og eventuel lønindkomst er under grundbeløb eller evt. løn er mindre end folke- og førtidspension., 5: Lønmodtager med understøttelse er karakteriseret ved: er lønmodtager, har ikke selvstændig virksomhed og lønnen er under grundbeløb, personen er ikke pensionist og løn + arbejdsløshedsunderstøttelse er over grundbeløb, og lønnen er større end dagpenge mv., 11: Sygedagpenge, orlov, uddannelsesgodtgørelse mv. er karakteriseret ved: har ikke selvstændig virksomhed og lønnen er under grundbeløb, personen er ikke pensionist og løn + dagpenge mv. er over grundbeløb, og dagpenge mv. er større end løn. Uddannelsesgodtgørelse mv. er udbetalinger fra A-kasser under aktivering/kursusforløb og under 6 ugers selvvalgt uddannelse. , FORSKEL på BESKST13 og BESKST02, Variablen BESKST13 dannes ud fra samme principper som variablen BESKST02, med få undtagelser:, - Selvstændigt erhvervsdrivendes indkomst er netto for kapitalindkomster (hvor der i BESKST02 er regnet med overskud før renteudgifter og indtægter). (Ca. 8.000 personer i 2012 skifter status fra selvstændige i BESKST02 til anden kategori i BESKST13.), - Personer på ledighedsydelse (og fra 2013 uddannelsesydelse), fleksløntilskud, uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse og kontanthjælp under kommunalt ressourceforløb som hovedindkomstkilde flyttes fra gruppen øvrige ude af erhverv til kontanthjælpsmodtagere (ca. 12.000 personer i 2012)., - alle beløbssatser, som anvendes til dannelsen af BESKST13, korrigeres nu med prisudviklingen, jf. vedlagte bilag: BESKST13.pdf., Ændring over tid, I perioden 1980 til 1986 er overskud af selvstændig virksomhed opgjort før kapitalindkomster (fradrag for renteudgifter i virksomhed). Det har betydning for klassificeringsopgørelsen BESKST13. Det bevirker, at en del flere personer bliver kategoriseret som selvstændige. For 1987 er lavet en optælling på de personer, som med 1980_1986 definitionen af overskud af selvstændig virksomhed får kode selvstændig, og havde en anden kode med definitionen af overskud efter korrektion for kapitalindkomst:, Kode 3-5 lønmodtager 2.700 personer, Kode 7 øensionister4.400 personer, Kode 8 Øvrige 400 personer, Fra 2008 indgår dage på feriedagpenge ikke i opgørelsen af ledighedsgraden. Dvs., at antallet af personer der er karakteriseret som "arbejdsløs mindst halv-delen af året" (BESKST13=10) reduceres i forhold til opgørelser for årene før 2008. , Fra 2008 erstattes ATP- opgørelse med løntimer til at måle lønarbejdets omfang. , Fra 2016 baseres opgørelserne på udtræk fra Skats Slutligningsregister 7-8 mdr. efter indkomstårets afslutning mod tidligere 10-11 mdr. efter. Dog er årene 2019 og 2020 igen baseret på data 11 måneder efter indkomstårets afslutning, som følge af at regeringen udsatte fristerne for indberetning af virksomhedsover- og -underskud til Skattestyrelsen som et af tiltagene med hensyn til afbødnigen af COVID-19. For SOCIO-klassifikationen har den generelle fremrykning også især betydning for gruppen af selvstændige. I 2015 er der 7.000 personer, hvis overskud af selvstændig virksomhed ikke er indberettet primo august men primo november. Heraf er 4.000 klassificeret som selvstændige i opgørelsen baseret på november-udtrækket. Og af de 4.000 er 3.000 fuldt skattepligtige hele året (har værdien omfang=1). Nettoeffekten af statistikkens fremrykning bliver, at cirka 2.000 fuldt skattepligtige personer flyttes fra gruppen af selvstændige til Øvrige (BESKST13=8). Et mindre antal selvstændige flytter ud i andre socioøkonomiske grupper, som konsekvens af sen indberetning til SKAT., Bilag, BESKST13, Tabel, Graf, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne" under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1 og alderen ultimo året større end 14. , Værdisæt, D460202.TXT_BESKST02 - Beskæftigelsesstatus, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, Selvstændig, 02, Medarbejdende ægtefælle, 03, Lønmodtager og ejer af virksomhed, 04, Lønmodtager, 05, Lønmodtager med understøttelse, 06, Pensionist og ejer af virksomhed, 07, Pensionist, 08, Øvrige, 09, Efterlønsmodtager, 10, Arbejdsløs mindst halvdelen af året (nettoledighed), 11, Modtager af dagpenge (aktivering og lign.,sygdom, barsel og orlov), 12, Kontanthjælpsmodtager, 99, Ikke I AKM

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/beskst13

Ejendomssalg

Beskrivelse, Formålet med ejendomssalgsstatistikken er at belyse udviklingen i antal, omsætning og priser på fast ejendom. Statistikken offentliggøres månedligt, kvartalsvist og årligt og benyttes primært til vurderinger af den økonomiske konjunkturudvikling. Statistikken efterspørges bredt af finanssektoren, politikere og nyhedsmedier., Der offentliggøres prisindeks for 9 ejendomskategorier i Statistikbanken samt prisindeks for yderligere 5 ejendomskategorier i Betalingsdatabanken. Der offentliggøres ikke et samlet prisindeks for alle ejendomskategorier. Statistikken er baseret på oplysninger fra det elektroniske tinglysningssystem. I den månedlige statistik offentliggøres kun tal for salg i almindelig fri handel. I den kvartalsvise og årlige statistik offentliggøres tal for salg i almindelig fri handel, familieoverdragelse og anden overdragelse., I forbindelse med tinglysningen af handel med fast ejendom oversendes oplysninger fra det elektroniske skøde i det elektroniske tinglysningssystem til SKAT. Siden 2012 modtager Danmarks Statistik på ugebasis en kopi af disse oplysninger fra SKAT med oplysninger om de enkelte tinglyste handler. Data kommer således fra et administrativt register. Før 2012 modtog Danmarks Statistik ligeledes oplysninger om de enkelte tinglyste handler fra SKAT, dog kun på kvartalsbasis. Samtidigt lå opsætningen af beregnede variable (STYPE og PRIS_BEREGN_KD) hos SKAT indtil 2012. Siden 2012 genereres disse variable på baggrund af andre variable hos Danmarks Statistik efter de samme principper som hidtil. , De data der er tilgængelige i Forskningsservice opdateres én gang årligt i forbindelse med offentliggørelsen af årstallene i ejendomssalgsstatistikken, hvilket typisk sker i marts måned år t + 2. Registreret findes fra og med år 1992 og er stadig aktivt., Populationen omfatter som udgangspunkt alle tinglyste handler af fast ejendom, dog kan nogle hemmeligholdte handler før introduktionen af digital tinglysning mangle, hvorfor dækningsgraden er forskellig over tid - se mere under afsnittet om digital tinglysning. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Vedrørende datasæt der udleveres i Forskningsservice, Da den samme ejendom kan handles flere gange over tid, skal der skelnes mellem hvad der er en "ejendom" og hvad der er et "salg af en ejendom". De to definitioner er vist nedenfor:, Ejendomsdefinition:, KOM_KD (kommunekode), EJD_NR (ejendomsnummer), For eksempel KOM_KD = 101 og EJD_NR = xxxxxx er en unik ejendom., Ejendomssalgsdefinition:, KOM_KD, EJD_NR, KONT_OMREGN_DATO (kontantomregningsdato), SALG_LB_NR (salgsløbenummer) , For eksempel KOM_KD = 101, EJD_NR = xxxxxx, KONT_OMREGN_DATO = 20101021 og SALG_LB_NR = 1 er et unikt ejendomssalg., I datasættet kan den samme ejendomshandel optræde flere gange, typisk med forskellige ejendomsvurderingsår (AAR_VURD), og dermed forskellige ejendomsvurderinger. Dette skyldes, at prisindekset beregnes på baggrund af forholdet mellem KOEBESUM (købesumbeløb) og EJD_VAERDI (ejendomsværdi) også kaldet afstandsprocenten og ved skift af ejendomsvurdering har man brug for et overlap med perioden før, for at kunne beregne prisindekset (for yderligere informationer om beregningen af prisindeks henvises til vedhæftede notat "Beregning af prisindeks for ejendomssalg"). Disse overlap er ikke konsekvent bevaret i datasættet, hvorfor det ikke er muligt at genskabe prisindeksene i Statistikbanken ud fra datasættet. , AAR_VURD (vurderingsår) blev først indført i datasættet i 2013 og angiver hvilket vurderingsår EJD_VAERDI, GRUNDVAERDI og VURD_BENYT_KD knytter sig til. I årene 1998, 1999, 2000, 2002 og 2003 optræder den samme ejendomshandel med forskellige EJD_VAERDI og GRUNDVAERDI uden angivelse af vurderingsår (AAR_VURD). Dette gælder ikke for de øvrige år., EJD_VAERDI og GRUNDVAERDI er i datasættet opgjort på salgstidspunktet og ikke vurderingstidspunktet for ejendomshandlen. Typisk svarer EJD_VAERDI og GRUNDVAERDI opgjort på salgstidspunktet til værdien opgjort på vurderingstidspunktet, men der kan forekomme forskelle, fx ved omvurderinger. , I Statistikbanken er anvendt følgende vurderingsår:, Ejendomshandel Vurderingsår, 1992 1992, 1993 1992, 1994 1992, 1995 1992, 1996 1996, 1997 1996, 1998 1998, 1999 1998, 2000 2000, 2001 2001, 2002 2002, 2003 2002, 2004 2003, 2005 2004, 2006 2006, 2007 2006, 2008 2008, 2009 2009, 2010 2010, 2011 2010, 2012 2011, 2013 2012, 2014 2013, 2015 2014, 2016 2015, 2017 2016, 2018 2017, 2019 2018, Det kan forekomme, at en ejendomshandel først tinglyses meget sent efter den er blevet solgt og at den derfor ikke når at komme med i den endelige opgørelse i Statistikbanken. I datasættet findes der lidt flere ejendomshandler end i forhold til opgørelsen i Statistikbanken, hvilket også skyldes, at såkaldte bunkesalg af ejerlejligheder og grunde ikke opgøres i Statistikbanken. Variablen SKAT_MODTAG_DATO (YYYYWW) kan bruges til at fjerne ejendomshandler, der er modtaget efter et bestemt ugenummer i et givet år., Afgrænsning af data til graf og tabel, Data til figurerne er blevet afgrænset således, at hver ejendomshandel kun indgår én gang. I tilfælde af dubletter, er den ejendomshandel med den nyeste (højeste) KOERSEL_DATO (kørselsdato) bibeholdt. Antallet af unikke ejendomshandler er vist i tabellen nedenfor:, År for ejendomshandel Antal ejendomshandler, 1992 115.240, 1993 112.050, 1994 121.808, 1995 127.767, 1996 132.496, 1997 135.463, 1998 133.457, 1999 130.203, 2000 123.776, 2001 119.464, 2002 125.383, 2003 131.036, 2004 149.512, 2005 160.225, 2006 140.114, 2007 131.388, 2008 101.647, 2009 81.903, 2010 108.500, 2011 87.873, 2012 86.675, 2013 86.194, 2014 95.664, 2015 112.728, 2016 112.796, 2017 124.041, 2018 121.912, 2019 127.336, Kommunalreform, For perioden 2006 og frem er KOM_KD og EJD_NR baseret på den nuværende kommunalreform, der blev indført 1. januar 2007. Ejendomssalgsstatistikken følger dermed ikke kommunalreformens kodning som den foregår i andre ejendomsfiler i 2006, hvilket skyldes at man har tilbageregnet kommunalreformen med et år for at kunne beregne udviklingen for 2006 til 2007 baseret på den nye kommunalreform., For perioden 1992-2005 er variablene KOM_KD og EJD_NR baseret på den gamle kommunalreform, der blev indført 1. april 1974. , For en unik identifikation af ejendomsnumre og kommunenumre henover kommunalreformen i 2007 henvises til en nøgle for ejendomsnumre før og efter kommunalreformen, som er tilgængelig via Forskningsservice. Det bemærkes, at der sker skift i ejendomsnumrene hele tiden og ikke kun nødvendigvis i forbindelse med en kommunalreform. En unik identifikation af en ejendom hen over tid har ikke betydning for udarbejdelsen af Ejendomssalgsstatistikken, da man ikke benytter sig af matchede produkter, sådan som man gør i et traditionelt prisindeks som eksempelvis Forbrugerprisindekset. En unik identifikation af en ejendom hen over tid ligger derfor uden for rammerne af Ejendomssalgsstatistikken., For yderligere oplysninger henvises til Statistikdokumentationen for Ejendomssalg:, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ejendomssalg, Digital tinglysning, Det digitale tinglysningssystem blev indført 8. september 2009 og har muliggjort en hyppigere dataindsamling. Tidligere modtog Danmarks Statistik data om de tinglyste ejendomshandler på kvartalsbasis fra SKAT, men fra og med 2011 sker dataindsamlingen på en ugentlig basis. Dette har muliggjort, at Danmarks Statistik siden 2011 kan offentliggøre månedlig ejendomssalsstatistik. Denne serie starter i januar 2006., Det bemærkes, at tinglysningsdatoen (dato for hvornår adgangen er tinglyst, som angivet i tingbogen over fast ejendom) ikke anvendes i ejendomssalgsstatistikken, hvorfor SKAT og Danmarks Statistik ikke har fundet denne dato interessant i ejendomssalgsregistret. Det er købsaftaledatoen (SLUTSEDDEL_DATO), der anvendes som periodisering i statistikken., Før den 13. januar 2010 var salgspriserne ikke fuldt offentlige se eventuelt hjemmesiden "https://boligejer.dk/om-offentlige-salgspriser". Man kunne angive i skødet, at købesummen ikke ønskedes offentliggjort. Mange advokater gjorde dette som standard for at beskytte køber mod offentliggørelse af salgspriser over for tredjepartssteder (fx Statstidende og ugebreve) - det har dog altid været muligt, at se købesummen på tinglysningskontoret. Nogle af disse ejendomshandler mangler i ejendomssalgsstatistikken. Det vides ikke hvor stor en andel af samtlige ejendomshandler, der mangler. Efter introduktionen af digital tinglysning er alle salgspriser fuldt tilgængelige og der er ingen mulighed for at frabede sig visning af salgspriser for en ejendom. Muligheden for at vælge, at købesummen ikke må offentliggøres, knyttede sig alene til en gammel ordning. , Læs om usikkerhed i Ejendomssalgsstatistikken i Statistikdokumentationens kapitel 5. Se link ovenfor., Bilag, Beregning af prisindeks for ejendomssalg, Variable, AKTIV_PASSIV_KD, Aktiv passiv kode, DELSALG, Delsalg, EJERFORH_EFTER_SALG, Ejerforholdskode efter salg, EJERFORH_FOR_SALG, Ejerforholdskode før salg, FRIHED_KD, Frihedskode for ejerlejligheder, GRUNDVAERDI, Grundværdi, KOEBESUM, Købesumsbeløb, KONT_OMREGN_DATO, Kontantomregningsdato, OVERDRAG_KD, Overdragelseskode, OVERTAG_DATO, Overtagelsesdato, PRIS_BEREGN_KD, Prisberegningskode, SALG_FLERE_EJD, Salg af flere ejendomme, SALG_TYPE, Salgstype, SKOEDE_DATO, Skødedato, SLUTSEDDEL_DATO, Slutseddeldato

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg

Lønstatistik for den private, statslige og kommunale sektor

Beskrivelse, Formålet med lønstatistikkens serviceregister er at stille et datasæt indeholdende relevante individoplysninger for lønmodtagere i virksomheder og organisationer og for den statslige, kommunale og regionale sektor til rådighed for forskere og andre eksterne brugere af lønstatistikken. Desuden er formålet, at Danmarks Statistik er i stand til at udarbejde serviceopgaver på tværs af de 4 sektorer for interessenter uden for Danmarks Statistik, der kunne være interesseret i dette., For at kunne lave et sådan register er der skabt konsistens mellem indholdet, variabelnavne, variabelformater og variabeldefinitioner mellem de 4 sektorer., Ændret sektorafgrænsning i 2013: Lønstrukturen 2013 er den første publikation der er i overensstemmelse med den nye europæiske nationalregnskabsmanual ESA2010. På grund af dette er navngivningen af sektorerne ændret så den private sektor er blevet til Virksomheder og organisationer, og statslig-, kommunal- og regional sektor, er blevet til Offentlig forvaltning og service. Ud over den ændrede navngivning er der med sektorafgrænsningen også sket nogle indholdsmæssige forandringer, hvilket resulterede i et databrud i 2013. , EU-regulering:, Lønstatistikkens serviceregister danner grundlag for EU's lønstrukturundersøgelse kaldet SES (Structure of Earnings Survey) og EU's arbejdsomkostningsundersøgelse kaldet LCS (Labour Cost Survey). Begge undersøgelser leveres med 4 års mellemrum, SES'en første gang for året 2006 og LCS'en første gang for året 2004. Det juridiske grundlag for disse to undersøgelser er RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 530/1999 om statistikker over løn- og lønomkostningsstrukturer., Lønstatistikkens serviceregister omfatter:, - lønmodtagere i sektoren Virksomheder og organisationer på nær landbrug og fiskeri, som er ansat i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 10 eller flere fuldtidsbeskæftigede. For sektoren Virksomheder og organisationer er dækningen påvirket af både indberetningsmængde og kvaliteten af indberetningerne, hvor både automatisk og manuel tilbagemelding og fejlopretning bidrager til at statistikken indeholder flere ansættelsesforhold hvert år. , - 'samtlige' lønmodtagere i den offentlige sektor bortset fra vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende, visse timelærere og studentermedhjælpere. , Lønstatistikkens serviceregister omfatter samtidig kun lønmodtagere ansat på "normale vilkår". Følgende grupper er derfor ikke med i statistikken:, · Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende, · Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnet, · Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx , sømænd ansat på skibe under det internationale skibsregister, · Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler, · Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, , som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er derimod med i statistikken., Yderligere afgrænsning i Offentlig forvaltning og service: I datamaterialet for den overvejende del, af sektoren Offentlig forvaltning og service indgår følgende personalegrupper ikke:, · Fleks- og skånejobbere, · Vederlagslønnede, · Værnepligtige, · Ph.d.-studerende, som der ikke indberettes fravær for, · Visse timelærere, · Studentermedhjælpere, · Valgtilforordnede, · Byrådsmedlemmer , · Enkelte andre, Fleksjob i Virksomheder og organisationer: Den overvejende andel af ansatte i fleksjob på normale vilkår indgår i statistikken for virksomheder og organisationer. Dette påvirker ikke timelønnen, da de netop er ansat på normale vilkår. Det er ikke muligt at udskille disse via indberetningerne til statistikken., Statistiske begreber, Statistikenheden er det enkelte ansættelsesforhold defineret som en ansat hos en bestemt arbejdsgiver, inden for en given tid, på et bestemt arbejdssted, med en bestemt aflønningsform og jobstatus samt arbejdsfunktion. Ved skift af arbejdsgiver, arbejdssted, start- og slutdato, aflønningsform, jobstatus eller arbejdsfunktion etableres der dermed nye ansættelsesforhold., Der findes som bekendt forskelligartede ansættelsesformer og vilkår for lønmodtagerne. Nogle ansatte får løn under ferie og på skæve helligdage. Andre opsparer feriepenge og/eller SH-opsparing (søgnehelligdags-opsparing). Nogle ansatte får løn under sygdom, mens andre får udbetalt sygedagpenge. Nogle ansatte har en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning, mens andre ansatte har en ordning, hvor de selv bidrager til pensionsopsparingen helt eller delvis. Nogle ansatte får beregnet deres løn på grundlag af antal arbejdede timer, mens andre ansatte har en fast månedsløn osv., Med henblik på at skabe sammenlignelighed mellem lønninger uanset ansættelsesform og ansættelsesvilkår er der defineret nogle lønstatistiske begreber, der sikrer en sådan sammenlignelighed., Der er to hovedløn-begreber i lønstatistikken: fortjeneste pr. præsteret time og den standardberegnede timefortjeneste. , Fortjeneste pr. præsteret time er fortjenesten i alt sat i forhold til den præsterede arbejdstid. Fortjenesten omfatter alle lønmodtagerens indtægter i forbindelse med ansættelsesforholdet, herunder såvel lønmodtagers som arbejdsgivers andel af eventuelle bidrag til pensionsordninger og indtægter i form af A-skattepligtige personalegoder. Med præsteret arbejdstid menes den tid, lønmodtageren rent faktisk har været på arbejde. Fraværstimer i forbindelse med sygdom, ferie eller andet er trukket fra., Fortjenesten pr. præsteret time udtrykker således den lønomkostning som en arbejdsgiver har pr. time, lønmodtageren arbejder. , Den standardberegnede timefortjeneste udtrykker den lønindtægt, en lønmodtager modtager for hver time, lønmodtageren har aftalt at arbejde til normal sats, uagtet hvor mange dage lønmodtageren er syg eller arbejder ud over det, som er aftalt. Standardfortjenesten er således fortjenesten fratrukket betalinger for overtid og fravær, og indeholder grundløn, genetillæg, personalegoder, uregelmæssige betalinger, pensionsbidrag, ferie- og søgnehelligdagsbetalinger samt den særlige feriegodtgørelse., I statistikken deles fortjenesten op i følgende komponenter:, - Genetillæg fx holddriftstillæg og forskellige former for smudstillæg, - Overtidstillæg for timer arbejdet ud over den normale arbejdstid, - Løn og andre betalinger i forbindelse med andet fravær, herunder betalinger for sygedage, feriefridage, omsorgsdage osv., - Ferie- og søgnehelligdagsbetalinger , - Personalegoder (fri bil og fri kost og logi), - Bidrag til pensionsordninger, herunder ATP og den særlige pensionsopsparing, - Uregelmæssige betalinger som fx bonus eller andre præstationsafhængige betalinger samt andre kompensationsbetalinger, - Basisfortjenesten som består af grundløn og individuelle- samt lokale tillæg, Ud over fortjenesten pr. præsteret time og den standardberegnede timefortjeneste anvendes lønbegrebet den standardberegnede månedsfortjeneste i statistikken. , Månedsfortjenesten er beregnet på basis af den standardberegnede timefortjeneste, hvor den er omregnet til månedsbasis. Omregningen til månedsbasis er baseret på en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Alle lønkomponenter pr. standard time kan omregnes til månedsbasis ved at gange med 160,33, da et fuldtids årsværk er på 1924 timer pr. år og dermed 160,33 timer pr. måned., Usikkerhedskilder, Virksomheder og organisationer, En del af indberetningerne fra virksomhederne har ikke kunnet anvendes på grund af fejl i indberetningen, ligesom virksomheder der er ophørt eller startet i løbet af året af indsamlingstekniske grunde normalt ikke er med. En del virksomheder, der formelt set ikke er indberetningspligtige, har indberettet til statistikken. Indberetninger fra virksomheder med færre end 10 fuldtidsbeskæftigede bliver ikke brugt i lønstatistikken, og de findes heller ikke tilgængelige i det data, som bliver stillet til rådighed. , Der er relativ stor forskel på dækningsgraden i de forskellige brancher. Der er derfor foretaget en vægtning af ansættelsesforholdene. Virksomhederne grupperes efter branche og størrelse (beskæftigelsen er opgjort på fuld tid) på baggrund af oplysninger fra Det Erhvervsstatistiske Register. For hver enkelt branchestørrelsesgruppe findes dækningsgraden og på baggrund af denne udregnes en vægt, der herefter tildeles hvert ansættelsesforhold i den pågældende gruppe., Størstedelen af de virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik, benytter sig af forskellige lønbureauer. Andre - typisk store virksomheder - benytter sig af indkøbte standardsystemer, mens virksomheder, der ikke benytter sig af indkøbte lønsystemer eller lønbureauer, udfylder enten regneark eller indberetter direkte via udfyldning i IDEP.web. Regneark og vejledning kan ses på www.dst.dk/loenstat., Kvaliteten af visse af de indberettede variable, især fraværsoplysningerne, er svingende. Kvaliteten af data forsøges konstant at forbedres gennem tilbagemelding til virksomhederne samt gennem opdatering og forbedring af produktionssystemerne. , Offentlig sektor, Den offentlige sektor er som den private. , En del af indberetningerne fra offentlige virksomheder har ikke kunnet anvendes på grund af fejl/mangler i indberetningerne, ligesom det gør sig gældende for den private sektor. Det kan f.eks. være ansatte uden lønoplysninger, ansatte uden markering af fast- eller tidlønnede. Data gennemgår tilpasninger og opretninger på variable som anvendes til at samle et ansættelsesforhold. , Offentlige arbejdspladser, hvor der ikke er indberettet fravær, udgår også. Fraværsoplysningerne er blevet bedre og bedre efter, at fraværsstatistikkerne er startet, og problemet med manglede fraværsoplysninger er minimalt i dag. , Indtil kommunalreformen var der 6 små kommuner, der havde deres egne administrative systemer, og som ikke var i stand til at indberette til Danmarks Statistik. Det drejede sig om Hanstholm, Løkken-Vrå, Tørring-Uldum, Brovst, Glamsbjerg og Års. Fra og med 2007 indgår disse kommuner nu i større kommuner og vil fremover være dækket af lønstatistikken. , Variable, AFLFORM, Aflønningsform, BASIS_PRAE, Basisfortjenesten pr. præsteret time, BASIS_STAND, Basisfortjenesten pr. standard time, FERIE_SH, Betalinger i forbindelse med ferie- og søgnehelligdage pr. præsteret time i kr. - udgår, FORTJ_PRAE, FORTJENESTE PR. PRÆSTERET TIME, FORTJ_STAND, Standardberegnet timefortjeneste, FRAV_PRAE, Fraværsbetalinger pr. præsteret time, FUNK, Lønmodtagerens arbejdsfunktion, GENE, Genebetaling i kr pr præsteret time - udgår, GENE_PRAE, Genetillæg pr. præsteret time, GENE_STAND, Genetillæg pr. standard time, GW, Fortjeneste i alt i kr pr præsteret time - erstattes af fortj_prae, MFTJ, Månedsfortjeneste i kr. - udgår, MAANED_STAND, Standardberegnet månedsfortjeneste, NW, Smalfortjenesten (-pens), pr. time i kr. - udgår, NWP, NWP, OFFNTGRP, Offentliggørelsesgruppe, OPRANDEL, Opregningsandel, OVERTID_PRAE, Overtidstillæg pr. præsteret time, PENSION, Pensionsbidrag i kr. pr præsteret time - erstattet af pension_prae, PENSION_PRAE, Pension inkl. ATP pr. præsteret time, PENSION_STAND, Pension inkl. ATP pr. standard time, PERSGODE, Personalegoder i kr pr præsteret time - erstattet af persgode_prae, PERSGODE_PRAE, Personalegoder pr. præsteret time, PERSGODE_STAND, Personalegoder pr. standard time, REF_FRADATO, Fra-dato i perioden, REF_TILDATO, Til-dato i perioden, SEKTOR, Sektor, TIMFRA, Betalte fraværstimer, TIMPRAE, Præsterede timer, UREGELM_PRAE, Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time, UREGELM_STAND, Uregelmæssige betalinger pr. standard time, W_ABS, Betalinger i forbindelse med sygefravær m.v., pr. præsteret time i kr.- erstattes af frav_prae

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor

DIAG99

Navn, DIAG99 , Beskrivende navn, Diagnose 99 , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1991, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, DIAG99 angiver den diagnose, som er knyttet til en given hhv. indlæggelse og ambulant kontakt i henhold til 99-grupperingen af diagnoser., Diagnosegrupperingen er en forkortet version af WHO's International Classification of Diseases bestående af 99 sygdomsgrupper, én kategori for Y-diagnoser samt én kategori for levendefødte (tilføjet af Danmarks Statistik). , Startåret er for indlæggelser 1991, mens det for ambulante kontakter er 2006. , Detaljeret beskrivelse, Sygehusbenyttelsesregistret er udelukkende baseret på aktionsdiagnoser (dvs. den væsentligste diagnose ifm. den aktuelle indlæggelse/ambulante kontakt), mens bi- og henvisningsdiagnoser ikke er inkluderet. , De danske sygehuses diagnoseregistrering overgik fra WHO's International Classification of Diseases - 8th revision (ICD-8) til International Classification of Diseases - 10th revision (ICD-10) i 1994. Denne overgang vurderes ikke at have medført databrud for DIAG99 diagnosegrupperingen. , Bemærk at DIAG99 ikke er en mere detaljeret opgørelse af DIAG23. De to diagnosegrupperinger følger forskellige principper, hvor DIAG23 er relateret til sygehusafdelingers organisering af behandlingen, mens DIAG99 er relateret til medicinske sygdomsgrupper., På emnesiden www.dst.dk/diagnosegrupper findes en oversigt over hvilke ICD-10 diagnosekoder, som indgår i hver af DIAG99-kategorierne. , Tabeller vist under højkvalitetsdokumenter: , SYAM vedrører ambulante kontakter, SYIN vedrører indlæggelser , Bilag, Tabel, Værdisæt, D282170.TXT_DIAG99 - Personens dominerende diagnose, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 001, Tuberkulose, andre bakterielle sygdomme samt kønssygdomme, 17-12-1770, 002, Andre infektiøse og parasitære sygdomme, 17-12-1770, 003, Ondartet svulst i mavesæk, 17-12-1770, 004, Ondartet svulst i tarm, undtagen endetarm, 17-12-1770, 005, Ondartet svulst i endetarm, 17-12-1770, 006, Ondartet svulst i bugspytkirtel, 17-12-1770, 007, Ondartet svulst i andre fordøjelsesorganer og bughinde, 17-12-1770, 008, Ondartet svulst i luftrør, bronkie og lunge, 17-12-1770, 009, Ondartet svulst i brystkirtel, 17-12-1770, 010, Ondartet svulst i livmoder, 17-12-1770, 011, Ondartet svulst i kvindelige kønsorganer med anden eller ikke nærmere specificeret lokalisation, 17-12-1770, 012, Ondartet svulst i mandlige kønsorganer, 17-12-1770, 013, Ondartet svulst i urinorganer, 17-12-1770, 014, Ondartet svulst i andre og uspecificerede organer herunder metastatiske(sekundære) ondartede svulster, 17-12-1770, 015, Svulst i lymfatisk og bloddannende væv, 17-12-1770, 016, Fibromyom og myom i livmoder, 17-12-1770, 017, Anden godartet livmodersvulst og godartet svulst på æggestok, 17-12-1770, 018, Andre godartede svulster og svulster af uspecificeret natur, 17-12-1770, 019, Tyreotoksikose med eller uden struma, 17-12-1770, 020, Andre sygdomme i skjoldbruskkirtel, 17-12-1770, 021, Sukkersyge, 17-12-1770, 022, Andre endokrine sygdomme, avitaminoser og stofskiftesygdomme, 17-12-1770, 023, Sygdomme i blod og bloddannende organer, 17-12-1770, 024, Sindssygdomme, 17-12-1770, 025, Neuroser, personlighedsforstyrrelser og andre psykiske, ikke-psykotiske forstyrrelser samt åndssvaghed og mental retardering, 17-12-1770, 026, Epilepsi, 17-12-1770, 027, Andre sygdomme i nervesystem, 17-12-1770, 028, Inflammatoriske øjensygdomme, 17-12-1770, 029, Andre sygdomme og anomalier i øje, 17-12-1770, 030, Mellemørebetændelse og mastoidit, 17-12-1770, 031, Andre sygdomme i øre og processus mastoideus, 17-12-1770, 032, Aktiv gigtfeber og kronisk rheumatisk hjertesygdom, 17-12-1770, 033, Blodtryksforhøjelse (herunder blodtryksforhøjelse med hjertesygdom og med nyresygdom), 17-12-1770, 034, Akut hjerteinfarkt, 17-12-1770, 035, Andre iskæmiske hjertesygdomme, 17-12-1770, 036, Symptomatisk hjertesygdom, 17-12-1770, 037, Andre hjertesygdomme, 17-12-1770, 038, Karsygdomme i hjerne, 17-12-1770, 039, Åreforkalkning, 17-12-1770, 040, Åreknuder i underekstremiteter og hæmorrhoider, 17-12-1770, 041, Andre sygdomme i kredsløbsorganer, 17-12-1770, 042, Akutte infektioner i luftveje, undtagen influenza, 17-12-1770, 043, Influenza, 17-12-1770, 044, Lungebetændelse, 17-12-1770, 045, Bronchitis, udvidede lunger og astma, 17-12-1770, 046, Hævede mandler og polypper, 17-12-1770, 047, Andre sygdomme i øvre luftveje, 17-12-1770, 048, Andre sygdomme i åndedrætsorganer, 17-12-1770, 049, Sygdomme i mundhule, spytkirtler og kæbe, 17-12-1770, 050, Sår i mavesæk og på tolvfingertarm, 17-12-1770, 051, Andre sygdomme i mave, tolvfingertarm og spiserør, 17-12-1770, 052, Blindtarmsbetændelse, 17-12-1770, 053, Bugbrok, 17-12-1770, 054, Tarmslyng uden oplysning om brok, 17-12-1770, 055, Ikke-infektiøs tarmbetændelse, udposning på tarm og funktionelle tarmforstyrrelser, 17-12-1770, 056, Andre sygdomme i tarm og bughinde, 17-12-1770, 057, Galdesten, galdeblære- og galdegangsbetændelse, 17-12-1770, 058, Andre sygdomme i lever, galdeveje og bugspytkirtel, 17-12-1770, 059, Infektiøse sygdomme i nyrer og blærebetændelse, 17-12-1770, 060, Sten i nyrer og andre dele af urinorganer, 17-12-1770, 061, Andre sygdomme i urinorganer, 17-12-1770, 062, Forstørret blærehalskirtel, 17-12-1770, 063, Andre sygdomme i mandlige kønsorganer, 17-12-1770, 064, Sygdomme i brystkirtel, æggestok, æggeleder mm., 17-12-1770, 065, Fremfald og forkert lejring af livmoder, 17-12-1770, 066, Menstruationsforstyrrelser, 17-12-1770, 067, Klimakterielle symptomer, 17-12-1770, 068, Andre sygdomme i kvindelige kønsorganer, 17-12-1770, 069, Urinvejsinfektioner og forgiftninger i svangerskab og barselsseng, 17-12-1770, 070, Andre komplikationer i svangerskab og barselsseng, 17-12-1770, 071, Abort fremkaldt på lægelig eller anden legal indikation, 17-12-1770, 072, Spontan abort, 17-12-1770, 073, Anden og uspecificeret abort, 17-12-1770, 074, Fødsel uden komplikation, 17-12-1770, 075, Fødsel med komplikation, 17-12-1770, 076, Infektioner i hud og underhud, 17-12-1770, 077, Andre sygdomme i hud og underhud, 17-12-1770, 078, Leddegigt og beslægtede sygdomme, 17-12-1770, 079, Slidgigt og beslægtede tilstande, 17-12-1770, 080, Ledbetændelse, anden form for gigt i led og muskelgigt, 17-12-1770, 081, Knoglemarvsbetændelse og andre knoglesygdomme, 17-12-1770, 082, Sygdomme i brusk mellem ryghvirvler, diskusprolaps og "rygsmerter", 17-12-1770, 083, Andre sygdomme i knogler, bevægelsessystem og bindevæv, 17-12-1770, 084, Medfødte misdannelser, 17-12-1770, 085, Visse årsager til sygdom i perinatalperioden og død som følge heraf, 17-12-1770, 086, Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande, 17-12-1770, 087, Personer i kontakt med læge eller sygehus med henblik på undersøgelse, 17-12-1770, 088, Kraniebrud, brud af rygsøjlen og kroppens knogler, 17-12-1770, 089, Knoglebrud i overekstremitet, 17-12-1770, 090, Brud af lårbenshals, 17-12-1770, 091, Brud af ankel, 17-12-1770, 092, Andet knoglebrud i underekstremitet, 17-12-1770, 093, Ledskred, forvridning og overrivning af ligamenter i led, 17-12-1770, 094, Hjernerystelse (uden kraniebrud), 17-12-1770, 095, Anden eller uspecificeret intrakraniel læsion, 17-12-1770, 096, Læsioner af organer i hals, bryst og bughule samt bækken og kvæstelse med intakt hudoverflade, 17-12-1770, 097, Åbent sår og vævssønderrivning samt overfladisk læsion. Karlæsioner, læsion af sener og muskler, 17-12-1770, 098, Skadelige virkninger af kemiske stoffer (forgiftninger), 17-12-1770, 099, Alle andre og uspecificerede skader ved ydre påvirkning, 17-12-1770, 100, Undersøgelser, forebyggende forholdsregler mm. af personer uden sygdomstegn eller uden oplysning om diagnose, 17-12-1770, 101, Levendefødte, 17-12-1770

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygehusbenyttelse---indlaeggelser-og-ambulante-behandlinger/diag99

PDOMD

Navn, PDOMD , Beskrivende navn, Personens dominerende diagnose , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2006, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, PDOMD angiver den diagnose, jf. DIAG99 diagnosegrupperingen, for hvilken varigheden af patientens hhv. indlæggelser og ambulante kontakter har varet længst tid i løbet af et givent kalenderår., Den dominerende diagnose er baseret på DIAG99 diagnosegrupperingen, som er en forkortet version af WHO's International Classification of Diseases. DIAG99 grupperingen består af 99 sygdomsgrupper, én kategori for Y-diagnoser samt én kategori for levendefødte (tilføjet af Danmarks Statistik). , Hvis flere diagnoser har samme varighed, så er personens dominerende diagnose valgt som diagnosegruppen med den højeste kodeværdi (dvs. højeste numeriske værdi)., Variablen dannes af Danmarks Statistik og er således ikke at finde i Landspatientregisteret., Startåret er for indlæggelser 1991, mens det for ambulante kontakter er 2006. , Detaljeret beskrivelse, Sygehusbenyttelsesregistret er udelukkende baseret på aktionsdiagnoser (dvs. den væsentligste diagnose ifm. den aktuelle indlæggelse/ambulante kontakt), mens bi- og henvisningsdiagnoser ikke er inkluderet. , De danske sygehuses diagnoseregistrering overgik fra WHO's International Classification of Diseases - 8th revision (ICD-8) til International Classification of Diseases - 10th revision (ICD-10) i 1994. Denne overgang vurderes ikke at have medført databrud for DIAG99 diagnosegrupperingen, som variablen er baseret på. , Tabeller vist under højkvalitetsdokumenter: , SYAP vedrører ambulante patienter, SYHB vedrører indlagte patienter , Bilag, Tabel, Værdisæt, D282170.TXT_DIAG99 - Personens dominerende diagnose, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 001, Tuberkulose, andre bakterielle sygdomme samt kønssygdomme, 17-12-1770, 002, Andre infektiøse og parasitære sygdomme, 17-12-1770, 003, Ondartet svulst i mavesæk, 17-12-1770, 004, Ondartet svulst i tarm, undtagen endetarm, 17-12-1770, 005, Ondartet svulst i endetarm, 17-12-1770, 006, Ondartet svulst i bugspytkirtel, 17-12-1770, 007, Ondartet svulst i andre fordøjelsesorganer og bughinde, 17-12-1770, 008, Ondartet svulst i luftrør, bronkie og lunge, 17-12-1770, 009, Ondartet svulst i brystkirtel, 17-12-1770, 010, Ondartet svulst i livmoder, 17-12-1770, 011, Ondartet svulst i kvindelige kønsorganer med anden eller ikke nærmere specificeret lokalisation, 17-12-1770, 012, Ondartet svulst i mandlige kønsorganer, 17-12-1770, 013, Ondartet svulst i urinorganer, 17-12-1770, 014, Ondartet svulst i andre og uspecificerede organer herunder metastatiske(sekundære) ondartede svulster, 17-12-1770, 015, Svulst i lymfatisk og bloddannende væv, 17-12-1770, 016, Fibromyom og myom i livmoder, 17-12-1770, 017, Anden godartet livmodersvulst og godartet svulst på æggestok, 17-12-1770, 018, Andre godartede svulster og svulster af uspecificeret natur, 17-12-1770, 019, Tyreotoksikose med eller uden struma, 17-12-1770, 020, Andre sygdomme i skjoldbruskkirtel, 17-12-1770, 021, Sukkersyge, 17-12-1770, 022, Andre endokrine sygdomme, avitaminoser og stofskiftesygdomme, 17-12-1770, 023, Sygdomme i blod og bloddannende organer, 17-12-1770, 024, Sindssygdomme, 17-12-1770, 025, Neuroser, personlighedsforstyrrelser og andre psykiske, ikke-psykotiske forstyrrelser samt åndssvaghed og mental retardering, 17-12-1770, 026, Epilepsi, 17-12-1770, 027, Andre sygdomme i nervesystem, 17-12-1770, 028, Inflammatoriske øjensygdomme, 17-12-1770, 029, Andre sygdomme og anomalier i øje, 17-12-1770, 030, Mellemørebetændelse og mastoidit, 17-12-1770, 031, Andre sygdomme i øre og processus mastoideus, 17-12-1770, 032, Aktiv gigtfeber og kronisk rheumatisk hjertesygdom, 17-12-1770, 033, Blodtryksforhøjelse (herunder blodtryksforhøjelse med hjertesygdom og med nyresygdom), 17-12-1770, 034, Akut hjerteinfarkt, 17-12-1770, 035, Andre iskæmiske hjertesygdomme, 17-12-1770, 036, Symptomatisk hjertesygdom, 17-12-1770, 037, Andre hjertesygdomme, 17-12-1770, 038, Karsygdomme i hjerne, 17-12-1770, 039, Åreforkalkning, 17-12-1770, 040, Åreknuder i underekstremiteter og hæmorrhoider, 17-12-1770, 041, Andre sygdomme i kredsløbsorganer, 17-12-1770, 042, Akutte infektioner i luftveje, undtagen influenza, 17-12-1770, 043, Influenza, 17-12-1770, 044, Lungebetændelse, 17-12-1770, 045, Bronchitis, udvidede lunger og astma, 17-12-1770, 046, Hævede mandler og polypper, 17-12-1770, 047, Andre sygdomme i øvre luftveje, 17-12-1770, 048, Andre sygdomme i åndedrætsorganer, 17-12-1770, 049, Sygdomme i mundhule, spytkirtler og kæbe, 17-12-1770, 050, Sår i mavesæk og på tolvfingertarm, 17-12-1770, 051, Andre sygdomme i mave, tolvfingertarm og spiserør, 17-12-1770, 052, Blindtarmsbetændelse, 17-12-1770, 053, Bugbrok, 17-12-1770, 054, Tarmslyng uden oplysning om brok, 17-12-1770, 055, Ikke-infektiøs tarmbetændelse, udposning på tarm og funktionelle tarmforstyrrelser, 17-12-1770, 056, Andre sygdomme i tarm og bughinde, 17-12-1770, 057, Galdesten, galdeblære- og galdegangsbetændelse, 17-12-1770, 058, Andre sygdomme i lever, galdeveje og bugspytkirtel, 17-12-1770, 059, Infektiøse sygdomme i nyrer og blærebetændelse, 17-12-1770, 060, Sten i nyrer og andre dele af urinorganer, 17-12-1770, 061, Andre sygdomme i urinorganer, 17-12-1770, 062, Forstørret blærehalskirtel, 17-12-1770, 063, Andre sygdomme i mandlige kønsorganer, 17-12-1770, 064, Sygdomme i brystkirtel, æggestok, æggeleder mm., 17-12-1770, 065, Fremfald og forkert lejring af livmoder, 17-12-1770, 066, Menstruationsforstyrrelser, 17-12-1770, 067, Klimakterielle symptomer, 17-12-1770, 068, Andre sygdomme i kvindelige kønsorganer, 17-12-1770, 069, Urinvejsinfektioner og forgiftninger i svangerskab og barselsseng, 17-12-1770, 070, Andre komplikationer i svangerskab og barselsseng, 17-12-1770, 071, Abort fremkaldt på lægelig eller anden legal indikation, 17-12-1770, 072, Spontan abort, 17-12-1770, 073, Anden og uspecificeret abort, 17-12-1770, 074, Fødsel uden komplikation, 17-12-1770, 075, Fødsel med komplikation, 17-12-1770, 076, Infektioner i hud og underhud, 17-12-1770, 077, Andre sygdomme i hud og underhud, 17-12-1770, 078, Leddegigt og beslægtede sygdomme, 17-12-1770, 079, Slidgigt og beslægtede tilstande, 17-12-1770, 080, Ledbetændelse, anden form for gigt i led og muskelgigt, 17-12-1770, 081, Knoglemarvsbetændelse og andre knoglesygdomme, 17-12-1770, 082, Sygdomme i brusk mellem ryghvirvler, diskusprolaps og "rygsmerter", 17-12-1770, 083, Andre sygdomme i knogler, bevægelsessystem og bindevæv, 17-12-1770, 084, Medfødte misdannelser, 17-12-1770, 085, Visse årsager til sygdom i perinatalperioden og død som følge heraf, 17-12-1770, 086, Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande, 17-12-1770, 087, Personer i kontakt med læge eller sygehus med henblik på undersøgelse, 17-12-1770, 088, Kraniebrud, brud af rygsøjlen og kroppens knogler, 17-12-1770, 089, Knoglebrud i overekstremitet, 17-12-1770, 090, Brud af lårbenshals, 17-12-1770, 091, Brud af ankel, 17-12-1770, 092, Andet knoglebrud i underekstremitet, 17-12-1770, 093, Ledskred, forvridning og overrivning af ligamenter i led, 17-12-1770, 094, Hjernerystelse (uden kraniebrud), 17-12-1770, 095, Anden eller uspecificeret intrakraniel læsion, 17-12-1770, 096, Læsioner af organer i hals, bryst og bughule samt bækken og kvæstelse med intakt hudoverflade, 17-12-1770, 097, Åbent sår og vævssønderrivning samt overfladisk læsion. Karlæsioner, læsion af sener og muskler, 17-12-1770, 098, Skadelige virkninger af kemiske stoffer (forgiftninger), 17-12-1770, 099, Alle andre og uspecificerede skader ved ydre påvirkning, 17-12-1770, 100, Undersøgelser, forebyggende forholdsregler mm. af personer uden sygdomstegn eller uden oplysning om diagnose, 17-12-1770, 101, Levendefødte, 17-12-1770

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygehusbenyttelse---indlaeggelser-og-ambulante-behandlinger/pdomd

H_TYPE

Navn, H_TYPE , Beskrivende navn, Husstandstype , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, H_TYPE er en variabel, der knytter sig til husstanden, og som vedrører den 1. januar. Den angiver husstandstypen. H_TYPE findes for perioden 1980-2007. Fra 1986 og frem findes en tilsvarende variabel HUSTYPE. Variabelværdierne fro H_TYPE og HUSTYPE er dog forskellige., Detaljeret beskrivelse, H_TYPE, husstandstype, er en variabel, der knytter sig til husstanden, og som vedrører den 1. januar. Husstandene afgrænses som adressehusstande. En husstand omfatter alle de personer, der er CPR-tilmeldt på adressen. En husstand kan omfatte flere familier. Husstande opdeles på husstandstyper efter sammensætningen med hensyn til familier og personer. H_TYPE findes for perioden 1980-2007 og knytter sig til C og D familierne.Fra 1986 findes en tilsvarende variabel HUSTYPE, som er knyttet til opgørelsen af E-familier. Variabelværdierne er dog forskellige., Koden for husstandstype består af tre cifre., Første ciffer angiver antallet af D-familier i husstanden. Kategorierne er her 1 for én D-familie, 2 for to D-familier og 3 for tre eller flere D-familier. Se beskrivelse af D-TYPE., For husstande kun bestående af én D-familie indeholder kodens 2. ciffer information om D-familietypen. 1 står for enlig mand og 2 for enlig kvinde. Partyperne angives med 3 for ægtepar, 4 og 5 for registrerede partnerskaber af henholdsvis mænd og kvinder (ældste persons køn er afgørende i de sjældne tilfælde, hvor de på grund af kønsskifte har forskelligt køn), 6 betyder samlevende par og 7 betyder samboende par. , For husstande med mere end én D-familie siger koden (dvs. andet ciffer) lidt om husstandens sammensætning med hensyn til C-familietyper. (Se værdisæt) , Tredje ciffer vedrører børn. 1 angiver, at der ikke er hjemmeboende børn under 18 år i husstanden. 2 angiver, at der er ét eller flere hjemmeboende børn under 18 år i husstanden. 3 angiver, at husstanden kun består af et eller flere ikke-hjemmeboende børn under 18 år. Hvis tredje ciffer er 1 eller 2, kan der desuden være hjemmeboende børn defineret som i D-familier, dvs. uden øvre aldersgrænse. Se definitionen af børn, hjemmeboende børn og ikke-hjemmeboende børn i beskrivelsen af variablen C-_TYPE., Husstand med børn betyder husstand med hjemmeboende børn under 18 år., Husstand uden børn betyder husstand der ikke har hjemmeboende børn under 18 år, men som kan have ældre hjemmeboende børn (som i D-familier) eller ikke-hjemmeboende børn under 18 år. Dette medfører, at en husstand af typen enlig uden børn kan bestå af mere end én person, og en husstand af typen et par med børn, hvori der er et par og to børn, kan bestå af flere end fire personer., De ældre hjemmeboende børn tælles med som voksne personer. Som børn i husstanden tælles kun hjemmeboende børn med. Det vil sige, at summen af en husstands voksne personer og husstandens børn ikke nødvendigvis er lig med husstandens samlede personantal., Se definition af barn og hjemmeboende barn i beskrivelsen af variablen ANTBOERNF., Se definition af C-familie i beskrivelsen af C_TYPE., Se definition af de fire partyper, ægtepar registrerede partnerskaber, samlevende par og samboende par i beskrivelsen af C-_TYPE., Se definition af D-familier i beskrivelsen af D_TYPE., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_HTYPE - Husstandstype, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 111, Enlig mand. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 112, Enlig mand. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 121, Enlig kvinde. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 122, Enlig kvinde. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 131, Et ægtepar. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 132, Et ægtepar Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 141, Et registreret partnerskab. Mænd. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 142, Et registreret partnerskab. Mænd. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 151, Et registreret partnerskab. Kvinder. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 152, Et registreret partnerskab. Kvinder. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 161, Et samlevende par. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 162, Et samlevende par. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 171, Et samboende par. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 172, Et samboende par. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 183, Et ikke-hjemmeboende barn, 01-01-1980, 02-01-2007, 211, To enlige af hvert sit køn. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 212, To enlige af hvert sit køn. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 221, To enlige af samme sit køn. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 222, To enlige af samme sit køn. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 231, Et par og en enlig. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 232, Et par og en enlig. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 241, To par. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 242, To par. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 251, To familier, heraf et ikke-hjemmeboende barn. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 252, To familier, heraf et ikke-hjemmeboende barn. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 253, To ikke-hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 311, Tre eller flere enlige. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 312, Tre eller flere enlige. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 321, Tre familier, andre kombinationer. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 322, Tre familier, andre kombinationer. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 323, Tre eller flere ikke-hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/husstande/h-type