Søgeresultat

TIMFRA

Navn, TIMFRA , Beskrivende navn, Betalte fraværstimer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Betalte fraværstimer i referenceperioden, Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver antallet af betalte fraværstimer i referenceperioden. Betalte fraværstimer er fravær i forbindelse med egen sygdom, børns sygdom, barsel, ulykke og andet fravær, hvortil der ydes betaling, herunder særlige feriefridage, børnefridage, omsorgsdage, seniordage og lignende fravær. , Oplysninger om fravær indberettes af de private virksomheder samt af kommunale fraværssystemer og statslige fraværssystemer. , Kvaliteten af fraværsoplysninger i de indberettede data for den private sektor er samlet set ikke tilfredsstillende. Det gælder især for de fastlønnede med fuld løn i fraværsperioder og må nok især tilskrives, at virksomhedernes lønudbetalinger i sidste ende ikke påvirkes af, om de pågældende medarbejdere er fraværende eller ej. Incitamentet til at opsamle oplysningerne for disse medarbejdere er dermed lille. Imputering af fraværsoplysninger foretages derfor for virksomheder, der har indberettet urealistisk lavt fravær for medarbejderne. , Mht. omfanget af fravær for både time- og fastlønnede medarbejdere i den private sektor, foretages imputeringen (erstatning af manglende data mv.) ud fra den gennemsnitlige andel af det, fraværet udgør af den samlede betalte arbejdstid i de virksomheder, der har indberettet et realistisk fravær. Mht. til fraværsbetalingerne for timelønnede medarbejdere, foretages imputeringen med udgangspunkt i de gennemsnitlige fraværsbetalinger pr. præsteret time i virksomheder med realistiske indberettede fraværsoplysninger for timelønnede medarbejdere. Der tages i imputeringerne for fravær og fraværsbetalinger højde for forskelle i hovedgruppe for DISCO og køn for det pågældende ansættelsesforhold., Arbejdsgivere skal normalt fortsætte med at udbetale almindelig løn for en medarbejder på barsel i den første del af barselsperioden. Undersøgelser i 2002 foretaget af DA, afslørede en markant underrapportering af barselsfraværet efter udløb af denne periode. Der blev derfor udviklet en metode til imputering af barselsfravær uden betaling for kvindelige funktionærer i lønstatistikken for den private sektor, der tager udgangspunkt i aldersbetingede fertilitetskvotienter, baseret på oplysninger fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistik. Denne imputering blev taget i anvendelse i lønstatistikken fra referenceåret 2002., Der har også for de offentlige sektorer været problemer forbundet med fraværstimerne. , For kommuner og regioner gælder følgende:, Indberetningen fra Københavns Kommune til lønstatistikken har for året 2005 været mangelfuld., Århus Kommune har ikke været i stand til at indberette fraværsoplysninger sammen med lønoplysningerne. Det betød, at de til og med 2005 næsten ikke indgik i statistikken. Efter igangsættelsen af den kommunale fraværsstatistik i 2006 har det været muligt i Danmarks Statistik at anvende indberetningerne fra Århus kommune, så Århus nu indgår fuldt ud i statistikken. , Fra 1999 til 2005 blev de afspadserede timer fra Silkeborg Datacentral fejlagtigt indberettet som fravær. Dette betyder, at fraværet har været overvurderet for den pågældende periode, hvilket dengang primært var sygehusene., For den statslige sektor gælder, at fraværsindberetningernes kvalitet har været stigende siden opstarten af fraværsstatistikken i 2005. Dette betyder, at en del af stigningen i fraværet kan forklares med forbedrede indberetninger., På dette grundlag beregner Danmarks Statistik antallet af fraværsdage, idet der ved beregningen forudsættes en 5-dages arbejdsuge. Denne beregning kan ikke tage højde for tilrettelæggelse af arbejdstiden på anden måde end som 5-dages arbejdsuge (f.eks. arbejde på søndage eller skæve helligdage), hvilket kan give en mindre usikkerhed på beregningen. , Bilag, Graf Statslig sektor 1997-2009, Tabel PrivatSektor 1997-2009, Tabel Kommunal/Regional sektor 2009-2019, Tabel Statslig sektor 2009-2019, Tabel Privat sektor 2009-2019, Graf Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Graf Privat sektor 1997-2010, Graf Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Tabel Statslig sektor 1997-2010, Graf Kommunal/Regional sektor 2009-2019, Graf Privat sektor 2009-2019, Tabel Statslig sektor 2009-2019, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, TIMFRA har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/timfra

PRE_SOCIO

Navn, PRE_SOCIO , Beskrivende navn, Socioøkonomisk klassifikation (Indkomst/AKM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, PRE_SOCIO er et mellemprodukt i dannelsen af SOCIO13, som findes i AKM. Den er tilgængelig et par måneder før SOCIO13. Når AKM og SOCIO13 er danne, så anbefales det at bruge SOCIO13 i stedet., Den socioøkonomiske klassifikation dannes som hovedregel ud fra oplysninger om væsentligste indkomstkilde eller beskæftigelse (i skatteåret) for personen. Ud fra indkomstkilden/beskæftigelsesomfanget fastlægges, om personen er selvstændigt erhvervsdrivende, medarbejdende ægtefælle, lønmodtager, arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken, herunder pensionist, kontanthjælpsmodtager eller uddannelsessøgende. PRE_SOCIO er dannet ud fra variablen BESKST13., Detaljeret beskrivelse, PRE_SOCIO er et mellemprodukt i dannelsen af SOCIO13, som findes i AKM. Den er tilgængelig et par måneder før SOCIO13. Når AKM og SOCIO13 er danne, så anbefales det at bruge SOCIO13 i stedet., Sammenhæng med SOCIO13, PRE_SOCIO er på nær underopdelingen af lønmodtagere efter fagklassifikation lig med variablen SOCIO13. PRE_SOCIO er dannet tilbage til 1980, hvor variablen SOCIO13 er dannet fra og med 1991. Underopdelingen af lønmodtagere i SOCIO13 er baseret på DISCO-fagklassifikationen, og den findes ikke før 1991., Sammenhæng med variablen BESKST13, PRE_SOCIO er på nær nogle få undtagelser lig med variablen BESKST13, jf. nedenfor., I PRE_SOCIO videreopdeles selvstændige ud fra antal ansatte i virksomheden (fra 1994)., Studerende og unge under uddannelse, som er karakteriseret som lønmodtagere i klassifikationen BESKST13, og som har arbejdet mindre end 950 timer i løbet af året (før 2008 2/3 af fuld ATP bidrag - svarer til 950 timer) bliver i PRE_SOCIO klassificeret som studerende, PRE_SOCIO=310. Personer med ud-dannelsesmarkering og beskæftigelsesstatus "andet" (BESKST13='08') får ligeledes PRE_SOCIO værdien 310 (studerende og unge under uddannelse)., (Uddannelsesmarkering er givet ved, at personen er tilmeldt en uddannelsesinstitution pr. 1. oktober eller har været under uddannelse mindst 3 mdr. i løbet af året., Kategorien "andre" kodeværdi 410 er karakteriseret ved: Personen ikke er under uddannelse og (kontanthjælpsydelser er større end erhvervsindkomst + dagpenge + folke- og førtidspension) og (kontanthjælpsydelser er mindre end grundbeløb). (I 2005 er grundbeløbet på 49.138 kr.; det reguleres med forbrugerprisindekset). Dvs. at personerne er karakteriseret ved, at de har ingen eller lille tilknytning til arbejdsmarkedet (erhvervsindkomst under 58.600 kr. i 2016 priser), samt at de ikke har ret meget indkomst fra dagpenge og kontanthjælp( i 2016 priser under 58.6000 kr.), samt at de ikke er under uddannelse., Indkomster for personer/familier i kategorien PRE_SOCIO= 410 kan ses i statistikbanktabellerne INDKP104 og INDKF104, Vælg INDKP104 eller INDKF104 og herunder vælg:, - Øvrige ude af erhverv(kode 410) ) under Socioøkonomisk status, - alle indkomsttyper , - alle fire kategorier under enhed, Ændringer over tid, 1980-1986 resultat af selvstændig virksomhed er før nettokapitalindkomster(fradrag for renteudgifter i virksomhed)., Dvs., at der indgår et højere overskud af selvstændig virksomhed i klassificeringsopgørelsen. Det bevirker, at en del flere personer bliver kategoriseret som selvstændige. For 1987 er lavet en optælling på de personer, som med 1980_1986 definitionen af overskud af selvstændig virksomhed for kode selvstændig, og havde en anden kode med definitionen af overskud efter korrektion for kapitalindkomst:, Kode 130 lønmodtager 2.700 personer, Kode 321 førtidspensionister 1.900 personer, Kode 322 folkepensionister 2.500 personer, Kode 410 Øvrige 400 personer, Fra 2008 indgår dage på feriedagpenge ikke i opgørelsen af ledighedsgraden. Dvs., at antallet af personer karakteriseret ved "arbejdsløs mindst halvdelen af året" (PRE_SOCIO=210) reduceres i forhold til opgørelser for årene før 2008. , Fra 2008 erstattes ATP-opgørelse med Løntimer til at måle lønarbejdets omfang., Fra 2016 baseres opgørelserne på udtræk fra Skats Slutligningsregister 7-8 mdr. efter indkomstårets afslutning mod tidligere 10-11 mdr. efter. For SOCIO-klassifikationen har det især betydning for gruppen af selvstændige. I 2015 er der 7.000 personer, hvis overskud af selvstændig virksomhed ikke er indberettet primo august men primo november. Heraf er 4.000 klassificeret som selvstændige i opgørelsen baseret på november-udtrækket. Og af de 4.000 er 3.000 fuldt skattepligtige hele året( har værdien omfang=1).Nettoeffekten af statistikkens fremrykning bliver, at cirka 2.000 fuldt skattepligtige personer flyttes fra gruppen af selvstændige til Øvrige ude af erhverv (PRE_SOCIO =410). Et mindre antal selvstændige flytter ud i andre socioøkonomiske grupper, som konsekvens af sen indberetning til SKAT., I perioden 1980 - 1993 er gruppen af selvstændige ikke underopdelt efter antal ansatte. De får alle PRE_SOCIO kodeværdien 110., Sammenhæng med variabeldefinitioner før 2013 revisionen, I bilaget DISCO-NYSTGR-SOCIO13 er vist sammenhængen mellem SOCIO13 og den gamle variabel NYSTGR. Dermed er der også vist forbindelsen mellem PRE_SOCIO og den gamle variabel NYSTGR, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne" under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1 og alderen ultimo året større end 14. , Værdisæt, D460202.TXT_PRE_SOCIO - Socioøkonomisk klassifikation (Indkomst/AKM), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ikke i AKM, 110, Selvstændige, 111, Selvstændig, 10 eller flere ansatte, 112, Selvstændig, 5 - 9 ansatte, 113, Selvstændig, 1 - 4 ansatte, 114, Selvstændig, ingen ansatte, 120, Medarbejdende ægtefælle, 130, Lønmodtager, 210, Arbejdsløs mindst halvdelen af året, 220, Modtager af sygedagpenge, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelser mm., 310, Under uddannelse, inkl.skoleelever min. 15 år, 321, Førtidspensionister, 322, Folkepensionister, 323, Efterlønsmodtager mv., 330, Kontanthjælpsmodtager, 410, Andre, 420, Børn under 15 år ultimo året

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/pre-socio

Højskoler

Hvor mange tager på højskole? Hvilke typer højskoler og højskolekurser vælges oftest? Og hvordan er aldersfordelingen på de forskellige højskolekurser?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/voksen-og-efteruddannelse/hoejskoler

Emneside

SOCIO

Navn, SOCIO , Beskrivende navn, Socioøkonomisk klassifikation fra 1994 til 2001 (AKM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2001, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Den socioøkonomiske klassifikation dannes ud fra oplysninger om væsentligste indkomstkilde for personen. Ud fra indkomstkilden fastlægges, om personen er selvstændig erhvervsdrivende, medarbejdende ægtefælle, lønmodtager, arbejdsløs, eller om personer er uden for arbejdsstyrken, herunder pensionist. , De selvstændigt erhvervsdrivende videreopdeles efter, hvor mange ansatte de har i deres virksomhed, og lønmodtagerne opdeles efter, hvilke færdigheder der kræves til deres job., Detaljeret beskrivelse, SOCIO er dannet for perioden 1994 til 2001., I dannelsen af SOCIO findes først de personer,hvis hovedindkomst er efterløn og overgangsydelse (kodeværdi 323). Derefter findes personer, som har været ledige mindst halvdelen af året (kodeværdi 2)., For de resterende personer følger SOCIO variablens hovedopdeling i variablen BESKST (beskæftigelsesstatus)., Sociogrupperne videreopdeles for selvstændige ud fra antal ansatte i virksomheden, og for lønmodtagere ud fra hovedgrupper i fagklassifikationsvariablen (DISCOALLE_INDK), jf. tabel 2 i vedlagte bilag "DISCOALLE_INDK-NYSTGR-SOCIO.doc". Da der er ændringer i datagrundlaget for dannelsen af DISCOALLE_INDK, vil der også være ændringer i dannelsen af SOCIO, jf. beskrivelsen af variablen DISCOALLE_INDK., Pensionister (BESKST lig syv) opdeles i folkepensionister (alder større eller lig 67) og førtidspensionister. Gruppen af personer med ingen eller næsten ingen erhvervs- og eller overførselsindkomst (beskæftigelsesstatus BESKST lig otte) opdeles i uddannelsessøgende og andre. Denne gruppe personer karakteriseres som uddannelsessøgende (SOCIO02 lig med 31), hvis de er uddannelsessøgende første oktober eller har været uddannelsessøgende i mindst tre måneder i løbet af året. De resterende med beskæftigelsesstatus BESKST lig otte klassificeres som øvrige, SOCIO lig 33., SOCIO afløses af variablen SOCIO02, som dækker perioden fra 2002., I variablen SOCIO02 er principperne for fastlæggelse af især selvstændige ændret jf. variablen BESKST02 (beskæftigelsesstatus fra 2002). Det skyldes, at der har været et stigende antal personer, som er markeret som selvstændige hos SKAT, uden at der er aktivitet i virksomheden. Ændring i opgørelsesmetoden er ved optælling for år 2000 opgjort til 22.000 færre selvstændige., For perioden 1980 til 1996 findes variablen NYSTGR. Den kan ikke direkte sammenlignes med SOCIO, men er den, der kommer tættes på, jf. vedlagte bilag DISCOALLE_INDK-NYSTGR-SOCIO.doc., Variablen NYSTGR, som dækker perioden før 1994, har nedenstående hovedgrupperinger, som er baseret på stillingskategorier, hvor opdelingen i SOCIO er baseret på de færdigheder, der kræves for at udfylde det givne job., Hovedkategorier for NYSTGR:, Selvstændige, 1100-1499, Medarbejdende ægtefælle, 2100-2990, Direktør mindst 20 ansatte, 3200-3900, Direktør 0-19 ansatte og overordnet funktionær, 4201-4299, Ledende funktionær, 4301-4399, Funktionær i øvrigt , 4401-4499, Faglært arbejder, 4506-4599, Ikke faglært arbejder, 4601-4699, Lønmodtager uoplyst funktion, 4799, Uddannelsessøgende, 5100, Pensionist, 5400, Øvrige, 5500, Bilag, Beskrivelse af NYSTGR og sammenhæng til SOCIO og DISCOALLE_INDK, Beskrivelse af dannelsen af DISCOALLE_INDK/ _08, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, D460202.TXT_SOCIO - Sociokode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ikke i AKM, 11, Selvstændig antal ansatte ikke oplyst, 111, Selvstændig 50 eller flere ansatte, 112, Selvstændig 10-49 ansatte, 113, Selvstændig 1-9 ansatte, 114, Selvstændig ingen ansatte, 12, Medarbejdende ægtefælle, 13, Lønmodtager, stillingsangivelse ikke oplyst, 131, Lønmodtager med ledelsesarbejde, 132, Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på højeste niveau, 133, Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på mellemniveau, 134, Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på grundniveau, 135, Andre lønmodtagere, 2, Arbejdsløs mindst halvdelen af året, 31, Elever min. 15 år, under uddannelse, 321, Førtidspensionister, 322, Folkepensionister, 323, Efterlønsmodtager mv., 33, Andre, 4, Børn, 999, Ikke i AKM

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/socio

FAMBOERNETILSKUD

Navn, FAMBOERNETILSKUD , Beskrivende navn, Børnetilskud og familieydelser til familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Udbetalte børnetilskud og familieydelser efter opregning til hele kalenderår., Opregningen foregår på basis af oplysninger om børnefamilieydelser og børnetilskud for 4. kvartal., Opregningen af børneydelsen til helår foregår f. eks. for året 2006 på følgende måde:, 1,5*børneydelse 4 . kvartal 2005 +2,5*børneydelse 4. kvartal 2006. , Fra 2016 er ydelserne baseret på udbetalingerne i årets 4 kvartaler. Før 2016 var opgørelsen et vægtet gennemsnit af udbetalinger 4 kvartal i året og 4 kvartal i det foregående år., For år 2015 er KORYDIAL opgjort både efter den gamle og den nye metode. , Gammel metode giver for 2015 716.000 modtagere og et samlet beløb på 16, 6 mia. kr., Ny metode giver for 2015 710.000 modtagere og et samlet beløb på 16,6 mia. kr. , Variablen indgår i andre overførsler (ANDOVERFOERSEL, OVRIG_OVERFORSEL_13), Ydelsen er lagt til hos den person i familien, som modtager tilskudet. For familer med to voksne og fælles børn er det kvinden i familien. , Beløbene er i kroner, Detaljeret beskrivelse, Børnefamilieydelse tildeles alle familier med børn under 18 år uafhængig af indkomstforhold. Børnetilskud tildeles enlige forældre, forældreløse o.l., børn af pensionister, børn født uden for ægteskab uden bidragspligtigelse, børn af enker/enkemænd og flerbørnsfamilier og uddannelsessøgende forældre. , Bemærk at variablen KORYDIAL er et samlet beløb udbetalt til en forældrer for alle børn under 18 år i familien., Børnefamilieydelsen begyndte i 1987 med en enkelt sats for alle børn 0-18 år. Børnefamilieydelsen blev i 1990 opdelt i en sats til 0-3 årige og en sats til 4-17 årige. I 1991 blev satsen opdelt i tre satser 0-3 årige, 4-6 årige og 7-17 årige. I 1992-1994 var der to satser til 0-6 årige og 7-17 årige. Siden 1995 var der tre satser for 0-3 årige, 4-6 årige og 7-17 årige. Disse oplysninger kan ses skematisk på Skatteministeriets hjemmeside www.skat.dk Klik tal-statistik., Klik tidsserieoversigter, Klik børnefamilieydelse ( , http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/1294.html), Børnetilskudsreglerne er kun ændret for særligt børnetilskud. Det særlige børnetilskud er siden 1. januar 2000 opdelt i et grundbeløb og et tillæg. Alle tal for særligt børnetilskud indeholder både grundbeløb og tillæg. Siden 1. april 2000 bliver særligt børnetilskud til pensionister indtægtsreguleret. , Fra 1. januar 2001 tildeles et særligt børnetilskud til familier, hvor mindst en forælder deltager i en SU-berettiget uddannelse. Tilskudet forudsætter en ansøgning og er indtægtsreguleret. Øvrige børnetilskud og børnefamilieydelse er ikke indtægtsreguleret., Fra 4. kvartal 1999 er der opgjort en særskilt opgørelse for historiske efterreguleringer af børnefamilieydelse og / eller børnetilskud vedrørende tidligere kvartaler end det aktuelle, men udbetalt i det samme aktuelle kvartal. Fx historiske efterreguleringer vedrørende tidligere kvartaler end 4. kvartal 1999, men udbetalt i 4. kvartal 1999. Fra 2004 er disse efterreguleringer ikke medtaget i statistikken., Eventuelle omberegninger (ikke at forveksle med ovennævnte historiske efterreguleringer) i de udbetalte beløb vedrørende det aktuelle kvartal er inkluderet i tallene for de enkelte børneydelser i samme kvartal. Fx er omberegninger vedrørende 4. kvartal 2004 inkluderet i tallene for de enkelte børneydelser i 4. kvartal 2004. , Pr. 1. januar 2003 trådte en ny lov om førtidspension i kraft. Pensionister, der er tilkendt pension efter denne dato, er ikke berettigede til ordinært børnetilskud, da den nye pension er højere end den gamle. Pensionister, som før denne dato var tilkendt pension, fortsætter med at modtage ordinært børnetilskud., Særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre gives fra 1. januar 2005 kun til uddannelsessøgende forældre, der ikke er berettigede til SU. De SU berettigede uddannelsessøgende forældre kan i stedet søge et særligt tillægsstipendium for forsørgere hos Statens Uddannelsesstøtte. , Fra 2011 er engangsudbetalinger i forbindelse med adoption fra udlandet udgået af KORYDIAL. , Fra 2016 er ydelserne baseret på udbetalingerne i årets 4 kvartaler. Før 2016 var opgørelsen et vægtet gennemsnit af udbetalinger 4 kvartal i året og 4 kvartal i det foregående år., For år 2015 er KORYDIAL opgjort både efter den gamle og den nye metode. , Gammel metode giver for 2015 716.000 modtagere og et samlet beløb på 16, 6 mia. kr., Ny metode giver for 2015 710.000 modtagere og et samlet beløb på 16,6 mia. kr. , Variablen indgår i andre overførsler (ANDOVERFOERSEL, OVRIG_OVERFORSEL_13), Udbetalte børnetilskud og familieydelser er ikke skattepligtige., Se også , http://www.dst.dk/varedeklaration/945, samt følgende link:, http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/?page=1, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMBOERNETILSKUD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famboernetilskud

Brugerroller

Relevante medarbejdere på et forskningsprojekt skal oprettes som brugere i Danmarks Datavindue. Når du benytter Danmarks Datavindue, har du forskellige muligheder afhængigt af, hvilken brugerrolle din institution har givet dig. Nedenfor kan du læse, hvilke rettigheder de forskellige roller har. I Danmarks Datavindue kan du se din rolle under ’Mit overblik’ ud for din institution. Er der ikke angivet en specifik rolle, er du ’Bruger’., Der findes 7 forskellige roller:, Autorisationsansvarlig , Stedfortræder , Administrator, Kontaktperson med beføjelser, Underskriver, Kontaktperson, Bruger, Nedenfor kan du læse, hvilke rettigheder de enkelte roller har. Du kan også læse mere om, hvordan rollerne tildeles.,  , Hvad kan de forskellige roller?, Autorisationsansvarlig, Denne bruger er ansvarlig for institutionens autorisation under mikrodataordninger hos Danmarks Statistik og godkender tilknytningsaftaler under autorisationen. Den autorisationsansvarlige har det juridiske ansvar for, at de brugere, der er tilknyttet institutionen, overholder de gældende retningslinjer for brug af data. Vedkommende er den eneste, der kan tildele rollerne som stedfortræder, administrator og underskriver. Se hvordan under ’Hvordan tildeles roller?’ nedenfor., Stedfortræder, En bruger, der kan godkende tilknytningsaftaler på vegne af den autorisationsansvarlige. Det anbefales kraftigt at udpege én eller flere stedfortrædere. I fold-ud menuen ’Tildeling af roller’ nedenfor kan du læse, hvordan man vælger stedfortrædere i Danmarks Datavindue. Bemærk, at den autorisationsansvarlige ikke kan være stedfortræder for sig selv., Administrator, Det er institutionens administrator, der i Danmarks Datavindue skal godkende og indsende alle institutionens projektindstillinger til Danmarks Statistik. Administratoren fungerer som intern godkender, hver gang en projektindstilling skal indsendes eller genindsendes. Vedkommende har dermed til opgave at kvalitetssikre indholdet i institutionens projektindstillinger, så de lever op til form og krav i henhold til GDPR-reglerne. Det betyder, at en administrator bør være tilgængelig og forventes at anvende Danmarks Datavindue regelmæssigt., Det er også administratoren, der skal kontakte Forskningsservice, hvis institutionen ønsker at få oprettet en ny bruger. En institution skal altid have mindst én administrator, og det anbefales at udpege minimum to administratorer. Det skyldes, at nogle opgaver i Danmarks Datavindue kun kan udføres af en administrator, og at en given administrator ikke kan administrere sig selv. Det er muligt at udpege op til 10 administratorer på én institution. , Kontaktperson m. beføjelse, En institution kan vælge, at en kontaktperson kan have beføjelser svarende til administrator på de projekter, brugeren er kontaktperson på. Hvis en kontaktperson har beføjelser, er rollen afgrænset til de institutioner, som brugeren er tilknyttet. Ønsker du som autorisationsansvarlig denne løsning til en bruger, skal du tage kontakt til Forskningsservice., Underskriver, Personer med underskriverrollen kan på vegne af institutionen skrive under på, at en projektindstilling er lovlig i henhold til Databeskyttelsesforordningen, artikel 6., Når jeres projektindstilling er godkendt, bliver den underskrevet af en medarbejder i Forskningsservice. Herefter vil projektets kontaktperson, den administrator eller kontaktperson med beføjelser, der har indsendt indstillingen samt den udvalgte underskriver modtage en mail med information om, at projektindstillingen er godkendt og underskrevet. Herefter skal I underskrive projektindstillingen. Kun brugere, der har fået tildelt underskriverrollen, kan underskrive projektindstillinger., Rollen som underskriver tildeles af den autorisationsansvarlige eller en stedfortræder. Husk, at det er et krav, at personer med underskriverrollen formelt er ansat på den institution, hvor de har underskriverrollen. Der er en ingen begrænsninger i antallet af brugere, der har rollen som underskriver. , Kontaktperson, En bruger med adgang til et projekt har rollen som kontaktperson for projektet. Det er den person på projektet, som har dialogen med Forskningsservice om projektindstillingen. Et projekt kan kun have én kontaktperson. Administrator kan ændre et projekts kontaktperson., Bruger, Dette er basisrollen for brugere. Rollen giver adgang til oplysninger om de entiteter, brugeren er knyttet til, og brugeren har mulighed for at redigere egne oplysninger. Når en bruger tilknyttes et projekt i Danmarks Datavindue, får vedkommende også adgang til projektets data på forskermaskinen. Kontakt en administrator eller den autorisationsansvarlige, hvis du ønsker at blive oprettet som bruger under en autoriseret institution., Projektansvarlig hos Danmarks Statistik, Når du indsender et projekt til os, vil du få tildelt en projektansvarlig i Forskningsservice, som du vil have direkte kontakt med. Vi bestræber os på at besvare din henvendelse så hurtigt som muligt. , Se de gennemsnitlige behandlingstider under Kontakt Forskningsservice, Hvem kan redigere brugeroplysninger i Danmarks Datavindue?, Den enkelte bruger kan selv opdatere sine brugeroplysninger i Danmarks Datavindue. Det kan fx være relevant, hvis en bruger skifter arbejdsplads og derfor vil have opdateret sin e-mailadresse., Hvis en tilknytningsaftale skal nedlægges, skal dette enten gøres af brugeren selv, institutionens administrator, den autorisationsansvarlige eller dennes stedfortræder. I vores , videovejledninger, kan du se, hvilke opgaver og ansvar en hhv. bruger, administrator og autorisationsansvarlig i Danmarks Datavindue har. , Hvordan tildeles roller?, Det er den autorisationsansvarlige på institutionen, der kan tildele rollerne som stedfortræder, administrator og underskriver., For at gøre dette, skal du som autorisationsansvarlig logge ind i Danmarks Datavindue og vælge ’Mit overblik’. Klik på den institution, du er autorisationsansvarlig hos, og klik derefter på de tre prikker til højre for institutionens navn. Ønsker du at tildele/fratage rollen som administrator, skal du klikke på ’Administrer administratorer’. Ønsker du at tildele/fratage rollen som stedfortræder, skal du klikke på ’Administrer stedfortrædere’, osv. Der vises nu en liste over alle institutionens tilknyttede brugere. Klik ’Vælg’ ud fra den bruger, du ønsker at gøre til enten stedfortræder, administrator eller underskriver., Institutionens administratorer kan oprette nye tilknytningsaftaler til institutionen og tilknytte brugere til projekter., Se tabel over brugerrollernes rettigheder i Danmarks Datavindue (pdf)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/brugeradgang/brugerroller

SKATMVIALT_13

Navn, SKATMVIALT_13 , Beskrivende navn, Skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension i alt. ekskl. kirkeskat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Skat mv. i alt omfatter slutskat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension. , Variablen består af statsskat, amtsskat (1987-2006), sundhedsbidrag (fra 2007), kommuneskat, særlig indkomstskat (før 1996), foreløbig betalt virksomhedsskat (fra 1987), ejendomsværdiskat (fra 2000) samt skat af aktieudbytter og aktieavancer. (dvs. at varaiblen er ekskl. ejendomsskatter af boliger)., Slutskatten er opgjort efter fraregning af diverse nedslag og inkludering af diverse skattetillæg samt fra 1994 arbejdsmarkedsbidrag og 1998-2003 særligt pensionsbidrag., I Statistikbanktabellerne INDKP101, INDKP104, INDKP107 og INDKP111 benævnes variablen '32 skat mv.', Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable, SKATMVIALT_13= SKATTOT_13+ ARBBIDMVALM, Hvor:, SKATTOT_13 er samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat og ekskl. kirkeskat, ARBBIDMVALM er arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension af erhvervsindkomst., Sammenhæng med definitioner fra før 2013 revisionen, SKATMVIALT_13 = SKATMVIALT_NY - KISKAT, Hvor: , SKATMVIALT_NY er samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat, KISKAT er kirkeskat., Ændringer over tid, I 1994 inkluderes arbejdsmarkedsbidrag, og i perioden 1998-2003 indeholder variablen også særligt pensionsbidrag., Personskattesystemet er blevet ændret en del gange, jf. vedlagte dokument "Skattereformer 1980-2010.doc"., Fra 1983: Ægtefællers formueindkomst (lejeværdi af egen bolig, renteindtægter og -udgifter samt andre formueindkomster) fordeles mellem ægtefællerne efter, hvor stor en del af formueposterne de ejer hver for sig. Før 1983 blev disse poster placeret hos manden, hvis personerne havde været gift hele året., Fra 1987: Skattereform bevirker, at fradragsværdien af negativ nettokapital-indkomst frem til 1990 reduceres til ca. 50 pct., og marginalskatten af positiv kapitalindkomst sænkes gradvist frem til 1993 (se også publikationen "Skatten", diverse årgange). Reglerne for fradrag for pensionsopsparing blev også ændret i forbindelse med skattereformen, se publikationen "Skatten EXTRA/86"., 1990: Fra 1. oktober bruttofiseres revalideringsydelsen - beløbet hæves og gøres samtidig skattepligtigt., Fra 1991: Aktieindkomster beskattes særskilt uafhængigt af størrelsen af de øvrige indkomster, jf. vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning"., Fra 1994: Bruttofisering og skattereform med virkning fra 1994., Kontanthjælpen hæves og gøres skattepligtig. Det særlige fradrag for pensionister fjernes. , Fra 1994: Skat af personlig indkomst nedsættes (mindre SKATTOT_NY for erhvervsaktive); til gengæld indføres arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomst før fradrag (se variablen ARBBIDMVALM). For erhvervsaktive er ændringen i variablen SKATMVIALT_NY mindre end ændringen i variablen SKATTOT_NY fra 1993 til 1994., 1997: Formueskatten afskaffes., 1998-2003: Særlig pensionsopsparing for alle mellem 17 år og folkepensions-alderen 67 (65) år betyder, at der indsættes 1 pct. af løn og overskud af selvstændig virksomhed på en konto i ATP., 1998: Pinsepakken (se bilag om skattereformer)., Fra 2000: Lejeværdi af egen bolig afskaffes (en del af kapitalindkomsten) og erstattes af ejendomsværdiskat af bolig., Grøn check er ikke modregnet i skattevariablen her, men forskudsskat og restskat er korrigeret for grøn check., Fra 2016 baseres indkomsten på udtræk fra Skats registre primo august i året efter indkomståret mod tidligere primo november. Fremrykningen har især betydning for overskud af selvstændig virksomhed. I 2015 er der blandt fuldt skattepligtige personer på mindst 15 år i augustudtrækket 0,1 pct. færre personer med skat mv. i alt forskellig fra nul sammenlignet med novemberudtrækket. Det gennemsnitlige beløb er 0,4 pct. mindre i augustudtrækket end i novemberudtrækket., Se også vedlagte bilag "Skattereformer 1980-2014.doc", "skattesystem2015.doc" og "aktieindkomstindberetning_13", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne" under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1 og alderen ultimo året større end 14. , Værdisæt, SKATMVIALT_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/skatmvialt-13

Udvekslingsstuderende

Hvor mange danske studerende tager på udvekslingsophold i udlandet, og hvor mange studerende fra udlandet tager til Danmark?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/fuldtidsuddannelser/udvekslingsstuderende

Emneside

Gennemførsel af uddannelse

Hvor mange gennemfører eller afbryder deres uddannelse? Sker afbrud hurtigt eller sent i forløbet?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/veje-gennem-uddannelsessystemet/gennemfoersel-af-uddannelse

Emneside

Unges status på ungdomsuddannelser

Hvor mange unge er i gang med en ungdomsuddannelse, og hvor mange har ingen ungdomsuddannelse?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/befolkningens-uddannelsesstatus/unges-status-paa-ungdomsuddannelser

Emneside