Søgeresultat

RESUINK

Navn, RESUINK , Beskrivende navn, Restindkomst inkl. børnebidrag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, RESUINK er de indkomster, der er tilbage, når indkomst i alt (PERINDKIALT) er delt ud på ERHVERVSINDK (erhvervsindkomster), OVERFORSINDK (overførselsindkomster) og FORMUEINDK_NY (formueindkomster). Det giver nedenstående formel:, PERINDKIALT= ERHVERVSINDK+ OVERFORSINDK+ FORMUEINDK_NY+ RESUINK, Indkomster ligger i variablen RESUINK, hvis de ikke falder i en af de ovenfor nævnte tre hovedkategorier, eller hvis der ikke findes oplysninger, som kan placere indkomsterne i en af de tre ovennævnte kategorier. Dvs., at RESUINK er en meget sammensat indkomst, som der ikke kan tolkes særskilt på., Eksisterer fra 1994 til 2013., Afløses af variablen RESUINK_13, RESUINK=RESUINK_13 - tilbagebetalt efterløns- og fleksydelsesbidrag, I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.26 og benævnes 'Anden personlig indkomst', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Variablen RESUINK_GL er lig med RESUINK tillagt bidragspligtig honoraraflønning (vederlag for foredragsvirksomhed mv.). Dvs. vi har følgende sammenhæng fra 1994:, RESUINK_GL=RESUINK+ bidragspligtig honoraraflønning (vederlag for foredragsvirksomhed mv.), Før 1994, se variablen RESUINK_GL., Restindkomsten RESUINK består af:, - legater mv. til Ph. D.-studerende, - rentetilskud til statsgaranterede studielån, - honorarer for arbejde udført i udlandet, - forsikringsselskabers udbetaling af erstatning for tabt arbejdsindtægt mv.,, modtaget underholdsbidrag, - royalties og lign honorar for kunstnerisk arbejde til og med 2011(derefter i variablen HONNY), - modtaget børnebidrag (størstedelen af børnebidraget skattefrit og indgår ikke i opgørelserne; den skattefri del er dog fra 2002 modelberegnet af Danmarks Statistik og lagt til RESUINK), - hædersgaver, - strejke- og lockoutgodtgørelse, - indkomster, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og hvor der ikke foreligger oplysningspligt for udbetaleren, - skattefri uddelinger fra fonde, - personlig indkomst (ikke virksomhedsindkomst og ikke kapitalindkomst) fra udlandet, som er skattemæssigt lempelsesberettiget, ekskl. den del, der kan identificeres som løn, og ligger i variablen LOENMV, - vederlag for konkurrenceklausul fra arbejdsgiver, - a-indkomst, der ikke har kunnet klassificeres (a-indkomst er indkomst, hvor udbetaleren indberetter til skat og fratrækker en foreløbig betalt skat samt evt. arbejdsmarkedsbidrag), Nedenfor er listet ændringer i variablen RESUINK:, Fra 2002 indgår beregnet skattefri del af børnebidrag hos barnet., I 2002 er denne størrelse på 1,9 mia. kr. Størstedelen heraf er til børn under 15 år, som ikke indgår i vedlagte figur og tabel., Fra 2006 inkluderes bidrag, hvor bidragsyderen ikke har betalt (kommune har betalt beløbet)., I 2002 er der foretaget en ændring i opgørelsen af især overførselsindkomsterne. Der er to hovedkilder til indkomsterne, jf. vedlagte dokument , "dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002.doc". For årene før 2002 ligger forskellen på de to kilder (positiv/negativ) som en del af RESUINK_GL. Fra og med 2002 er de negative bidrag fjernet ved hjælp af korrektioner i overførselsindkomsterne, jf. ovenfor omtalte bilag., I 2006 inkluderes børnebidrag, hvor kommunerne har lagt beløbet ud for den bidragspligtige., 2008 til 2010 inkl. løn fra ikke skattepligtige personer uden personnummer ( ligger fra 2011 i variablen LOENMV), Fra 2010 inkl. skattefri legater til soldater., Fra 2011 inkl. honorarer til ikke skattepligtige personer uden personnummer , Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK til LOENMV (for 2012 13713 presoner med i alt 4,4 mia. kr.)., For 2013 er beløbfra COR ikke reguleret ned til maksimalt sumbeløb fra Slutligninge. Derfor er der ca. 50.000 personer med negativ resuink. Heraf er halvdelen ikke skattepligtige personer., I 2006 er børnebidraget på 3,0 mia. kr. Heraf kommer de 0,8 mia. kr. fra kommunerne (bidragsyderen har ikke betalt)., I 1998 er der mange personer med et lille beløb i RESUINK_GL. Det skyldes udbetalinger af godtgørelser fra fagforeningerne i forbindelse med storstrejken dette år. , Bilag, Dannelse af indkomstregister og ændring i opgørelsesmetode fra 2001 til 2002, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, RESUINK har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/resuink

Grundskole

Hvor mange elever er der i en gennemsnitlig grundskoleklasse? Hvor mange går i 10. klasse? Se statistikken om grundskolen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/fuldtidsuddannelser/grundskole

Emneside

JOURNR

Navn, JOURNR , Beskrivende navn, Politiets sagsnummer (Journalnummer) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Journalnummeret er politiets entydige sagsnummer og identificerer den enkelte sag. , Journalnummeret oprettes ved sagens registrering og følger sagen gennem anmeldelse, sigtelse, afgørelse og evt. indsættelse., Der kan kun forekomme én anmeldelse med samme journalnummer. Der findes i alt 605 dubletter på journalnummer for perioden 1990-2017, hvilket må betragtes som fejl. , Der kan forekomme flere ofre med samme journalnummer, men kun én registrering med samme journalnummer og personnummer. I årene 2006-2009 forekommer der årligt mellem 42 og 54 dubletter på kombinationen journalnummer og personnummer blandt offerregistreringer med validt personnummer. Disse må betragtes som fejlregistreringer., Der kan forekomme flere sigtelser med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. Der findes dog 197 dubletter på kombinationen af journalnummer og personnummer indenfor samme år i perioden 1980-2006. Fra og med 2007 fjernes dubletter på journalnummer, personnummer ved indlæsning af data fra kriminalregistret, dvs. fra og med 2007 forekommer der ikke dubletter indenfor samme år., Der kan forekomme flere konfererede sager med det samme journalnummer og også med det samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at en person kan have flere bisigtelser, der er afgjort under hovedsigtelsens journalnummer., Den enkelte bisigtelse kan identificeres ved sit eget journalnummer (se KON_KONFJOUR (Politiets journalnummer)). , Der kan forekomme flere afgørelser med samme journalnummer. Det er tilfældet, hvis flere personer har fået en afgørelse i den samme sag., I årene 1980-2006 forekommer der kun én afgørelse med samme journalnummer og personnummer (CPR) inden for året., I årene fra og med 2007 kan der forekomme dubletter på journalnummer og personnummer inden for året. Det skyldes, at en afgørelse kan ankes og afgøres igen inden for samme år som den første afgørelse. I årene før 2006 blev kun den sidste afgørelse inden for året medtaget i registret. Fra og med 2007 er alle afgørelser medtaget. Èntydighed inden for året i årene fra og med 2007 opnås ved at selektere på AFG_STATUS (Skal recorden anvendes til tabellering eller ikke) = 1 (se TIMES4). , Der kan forekomme flere indsættelser med samme journalnummer og også med samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at alle hændelser, herunder flytninger mellem arresthuse/fængsler, under en anholdelse/varetægtsfængsling/afsoning registreres. Se nærmere vedr. éntydighed under beskrivelsen af statistikområdet indsættelser., Det skal bemærkes, at en indsættelse kan være registreret under et andet JOURNR (Politiets journalnummer) end det, afgørelsen er truffet under. Det kan ske i tilfælde, hvor en ny gerning begås, før en afsoning for et allerede eksisterende forhold er påbegyndt, eller hvor en person har ventet på afsoning af flere domme. I sådanne situationer vil oplysninger om løsladelsesdato mv. være registreret under den yngste doms journalnummer. Se nærmere under IND_FGSLKOD (Fængslingskode)., Der kan forekomme flere sigtelser af mindreårige med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. , Detaljeret beskrivelse, Journalnummer, der identificerer den enkelte sag, og som består af politikredskode/myndighedskode, gerningskode, journal- løbenummer og årstal., Journalnummeret består af 16 karakterer, der er sammensat på denne måde:, 1.-4. ciffer: Politikreds, jf. AFG_AFGRETKO (Afgørelsens rets- eller politikreds), 5.-9. ciffer: Gerningskode, jf. AFG_AFGERKOD (Gerning eller lovovertrædelse til grund for afgørelsen), 10.-14. ciffer Løbenummer inden for kombinationen Politikreds, gerningskode, 15. - 16. ciffer Året for sagens oprettelse, Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode = Z angiver det, at der er tale om en straffelovssag fra tiden før 1. april 1978., Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode ikke = Z angiver det, at der er tale om en særlovssag fra tiden før 1. april 1978., Dvs. der er tale om sager fra før etablering af det centrale kriminalregister, der officielt startede d. 1. november 1978. På det tidspunkt var de nuværende gerningskoder indført og blev brugt til nye sigtelser og afgørelser., I det daværende Rigsregistratur var oplysningerne indtil da registreret på hovedkort. I forbindelse med udstedelse af straffeattester til privat og offentlig brug blev disse oplysninger overført til kriminalregistret. Det var ikke muligt i forbindelse med denne konvertering at anvende de nye gerningskoder. Derfor blev sager omhandlende straffeloven journaliseret med XZ og øvrige sager med X. I begge situationer var der mulighed for at anføre tre eller fire karakterer mere, som ville lette identifikationen af sagen i politikredsen., Populationer:, Journalnumre i løbet af tællingsåret, Journalnumre under statistikområdet i tællingsåret, Værdisæt, JOURNR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---anmeldelser/journr

ADRXTILB

Navn, ADRXTILB , Beskrivende navn, Adresseændring for arbejdssted i året før , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver om der har fundet en adresseændring sted for et arbejdssted mellem det aktuelle år og året før. Variablen ser således tilbage i tid til november året før., Detaljeret beskrivelse, I denne variabel markeres det, om en adresseændring har fundet sted. Variablen indeholder ikke en adressekode, idet denne angives i variablen ADRESSE (se under emnegruppen arbejdssteder). , I det følgende redegøres for, hvorledes en adresseændring registreres. , En adresseændring forekommer, hvis der er ændring i arbejdsstedets adresse året efter det aktuelle. Adressen defineres her som kommunekoden og vejkoden for det enkelte arbejdssted. Det betyder, at adresseændringen udelukkende defineres ud fra kommune- og vejkode for arbejdsstedet. Der tages ikke hensyn til husnummeret, idet dette kan korrigeres fra det ene år til det næste. , Adressen er uændret:, - hvis arbejdsstedet har samme kommune- og vejkode i begge år. , - i de tilfælde, hvor kommunekoden er ens i begge år, og vejkoden er lig uoplyst (0000) i det ene af de pågældende år., Adressen er ændret:, - hvis kommunekoden og vejkoden er ændret året efter., - I alle andre situationer end de beskrevne, Er variablen blank, angiver det, at der ingen relation bagud i tid forefindes for kommune og vejkode. Dette forekommer blandt oprettede arbejdssteder, hvor IDTILB (Identitet for arbejdssted tilbage i tid) = 01, T4 eller T1. , Er variablen blank, angiver det, at der ingen relation fremad i tid forefindes for kommune og vejkode. Dette forekommer for nedlagte arbejdssteder, hvor IDFREM (Identitet for arbejdssted fremad i tid) = N1, N4 eller A1 (nedlagt, nedlagt via overgang til selvstændig uden ansatte pr. november (i samme branche) eller afgang (ingen forbindelse til arbejdssted året efter)., Forklaring af brud i 1985 og 1986., Antallet af adresseændringer steg i 1985 og 1986. Dette forklares i det følgende., Virksomhedsbegrebet i IDA er et personbaseret virksomhedsbegreb. Arbejdssteders identitet bestemmes hvert år hovedsageligt via personbaserede koblinger, men for de arbejdssteder, hvor dette ikke er muligt, bestemmes identiteten via ikke-personbaserede koblinger. Disse arbejdssteder kaldes også for de "resterende" arbejdssteder. På de "resterende" arbejdssteder forekommer ingen gengangere af hovedbeskæftigede lønmodtagere på de pågældende arbejdssteder i de to år, der sammenlignes. , I 1985 og 1986 er adresseændringskoden ikke fuldgyldig for arbejdssteder, hvis identitet er bestemt via "resterende" arbejdssteder på grund af fejl i den fulde adressekode for 1985. , Dette svarer til, at PCTFREM (for 1985) og PCTTILB (for 1985 og 1986) er lig med 0 (nul) eller blank. (PCTFREM angiver antal "genganger-personer" mellem det aktuelle år og året efter i pct. af antal hovedbeskæftigede lønmodtagere i det aktuelle år, mens PCTTILB angiver antal "genganger-personer" mellem året før og det aktuelle år i pct. af antal hovedbeskæftigede lønmodtagere i det aktuelle år.), For yderligere information om bestemmelse af arbejdsstedernes identitiet via henholdsvis ikke-personbaserede koblinger og personbaserede koblinger henvises til LBNR (løbenummer) og IDFREM/IDTILB ((identitet for arbejdssted frem i tid henholdsvis tilbage i tid) se under emnegruppen arbejdssteder)., Hvorvidt en adresseændring har fundet sted for det pågældende arbejdssted indgår som del i regelsættet for bestemmelsen af samme arbejdssted over tid. For yderligere oplysninger om dette henvises til IDFREM/IDTILB og LBNR., Forklaring af brud i 2007., Kommunalreformen, pr. 1. januar 2007, medførte, at de eksisterende 271 kommuner blev slået sammen til 98 nye storkommuner. Som konsekvens har mange adressekoder skiftet kommune og/eller vejnummer, hvilket bevirker den store stigning i ændring af adressekoder i 2007., For en yderligere uddybning af kommunalreformens betydning for arbejdsstedsidentiteten henvises til variablen LBNR (arbejdsstedets løbenummer) under emnegruppen arbejdssteder., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, U131313.TXT_ADRXTILB - Adresseændring for arbejdssted i året før, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uændret ADRESSE i forhold til året før., 01-01-1980, 31-12-3000, 1, Ændret ADRESSE i forhold til året før., 01-01-1980, 31-12-3000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/adrxtilb

Oprettelse af projektindstilling

På denne side kan du få hjælp til at oprette og udfylde en projektindstilling i Danmarks Datavindue., Danmarks Statistik behandler de enkelte projektindstillinger og vurderer undervejs i processen og inden den endelige godkendelse, om projektet opfylder de lovmæssige krav. Disse krav omhandler dokumentation af data, at dataindhold er rimeligt i forhold til projektets formål (dataminimering), og at projektet er samfundsrelevant (jf. Databeskyttelsesforordningen). Det er den dataansvarliges eget ansvar, at den godkendte projektindstilling afspejler, argumenterer for og dokumenterer al data, der er tilknyttet projektet., Sådan oprettes og udfyldes et projekt i Danmarks Datavindue, Se videovejledning til at oprette en projektindstilling, På din forside i Danmarks Datavindue, klikker du på ’Databestillinger’ og derefter ’Opret projektindstilling’. Her giver du projektet en titel og vælger den institution, som projektet skal oprettes under, samt om det er forsker-, projektdatabase- eller myndighedsordningen, det hører under. , Har du brug for hjælp, kan du kontakte en administrator på din institution., Projektdetaljer, Her skal du udfylde projektbeskrivelsen og dermed redegøre for hhv. projektets formål, undersøgelsesfelt, samfundsrelevans samt argumentere for anvendelsen af data. Herunder finder du for hvert punkt hjælpespørgsmål og anbefalinger samt relevante bilag og henvisninger., 1. Formål, Beskriv projektets overordnede formål., Hjælpespørgsmål:, Hvad går undersøgelsen overordnet ud på?, Hvad skal opnås på baggrund af undersøgelsen?, Anbefalinger:, Hold formålsbeskrivelsen kort, præcis og i lægmandssprog., Formulér formålet bredt, så der er mulighed for at dække flere relevante aspekter af et emne og udvide projektet undervejs med ny data., Undgå gentagelser af forhold, der hører til under projektbeskrivelse eller population., Vær opmærksom på sammenhængen med resten af projektindstillingen., Eksempler på formålsbeskrivelse, Her kan du se eksempler på formålsbeskrivelser som godkendes af Forskningsservice. Både smalle og brede formålsbeskrivelser accepteres., Formålet er at belyse faktorer, som har eller kan have betydning for udvikling og behandling af åreforkalkning, samt at vurdere hvordan disse faktorer spiller sammen i udvikling og behandling af åreforkalkning., Projektet har til formål at undersøge den historiske og aktuelle udvikling i arbejdsstyrkens størrelse og sammensætning., Projektets formål er at undersøge borgernes anvendelse af offentlige velfærdsydelser gennem et helt livsforløb dvs. fra fødsel til grav., Forskningsprojektet søger at kaste lys på grundlæggende spørgsmål i økonomi og finansiering omkring driften og finansieringen af virksomheder., Formålet med projektet er at undersøge udredning, forløb og behandling i det danske sundhedsvæsen med henblik på at identificere hvor den tværsektorielle implementering kan forbedres, og hvor arbejdet med evidensbaseret viden i daglig, klinisk praksis kan optimeres., Formålet med projektet er at undersøge, hvordan kost, rygning, alkohol og motion faktorer (KRAM-faktorer) er sammenhængende med graden af sundhedsforringelse, samt udvikling i incidens og prævalens af KRAM-faktorerne i relation til udviklingen af sygdom over tid., 2. Beskrivelse, Uddyb med udgangspunkt i projektets formål baggrunden og betingelserne for selve undersøgelsen., Hjælpespørgsmål:, Hvilken overordnet hypotese eller hvilke forskningsemner undersøges eller søges besvaret?, Hvilke emner berører projektet, og hvordan indgår grunddata og evt. eksterne data i relation til disse emner?, Anbefalinger:, Argumentér på emneniveau som for eksempel ’indvandring’, ’uddannelse’, ’kriminalitet’ og ’indkomst’ samt ’diagnoseoplysninger’, ’lægemiddeldata’ og ’takster’., Argumentation for eksterne data beskrives på samme måde som grunddata. , Beskriv hvilke emner projektet undersøger, så det kan tilpasses undervejs og drage nytte af data på tværs af flere områder., Vær opmærksom på sammenhængen mellem beskrivelsen og projektindstillingens øvrige dele., 3. Samfundsrelevans, Beskriv kort projektets samfundsrelevans., Hjælpespørgsmål:, Hvad er sammenhængen mellem projektets formål og samfundsrelevans?, Hvordan er projektet relevant for hele samfundet?, Anbefalinger:, Lad beskrivelsen være kortfattet og troværdig., Undgå gentagelser fra den øvrige tekst samt tekst, der ikke vedrører dette specifikke projekt., Eksempler på fyldestgørende projektindstillinger, Eksempel 1 - Analyse om fertilitet og graviditet, Eksempel 2 - Arbejdsmarkedstilslutning, Eksempel 3 - Hjertekarsygdomme i den danske befolkning, Eksempel 4 - Betydningen af at have en neurologisk sygdom, Projektadgange, Her kan administratoren eller en kontaktperson med beføjelser tilføje brugere til projektindstillingen, så disse har mulighed for at tilgå data. Brugerne skal være oprettede i Danmarks Datavindue og have en aktiv brugeraftale med den autoriserede institution, der har dataansvaret for projektet., Dataindhold, Her kan du vælge registre og variable til projektindstillingen og beskrive eksterne data under ’Øvrige datakilder’. Det er også her, du beskriver projektets population. , Læs mere under Populationsbeskrivelse, . Herunder finder du hjælpespørgsmål og anbefalinger til at udfylde øvrige datakilder., Øvrige datakilder, Beskriv ekstern data som tilknyttes projektindstillingen., Hjælpespørgsmål:, Hvad er det for data som den eksterne datakilde indsamler, Hvordan understøtter det eksterne data projektets formål, Anbefalinger:, Inddel ekstern data efter datakilde. For eksempel kan én øvrig datakilde være data fra Styrelsen for læring og IT (STIL)., Forklar kort og overordnet hvad data skal bruges til, så der er mulighed for at udvide projektet undervejs med mere data fra samme datakilde, Vær opmærksom på at de øvrige datakilder skal være omfattet projektbeskrivelsen., Analyseplatforme , Hvis din autoriserede institution har en hosted server, kan du vælge, at projektet oprettes her. Alternativt er det altid muligt at få oprettet projektet på Forskerserveren. , Læs mere under Analyseplatform, Opsummering, Her kan du se din samlede projektindstilling og tjekke, at alt er tastet korrekt. Hvis du vil ændre noget, kan du gå tilbage og rette det, inden du sender din bestilling afsted. Er du administrator for den institution, som projektet ligger under, kan du sende indstillingen direkte til Danmarks Statistik ved at klikke ’Indsend’. Hvis ikke, skal du sende indstillingen til en af administratorerne på din institution ved at klikke ’Send til administrator’. , Hvis du får din projektindstilling tilbage til revision, betyder det, at den projektansvarlige i Forskningsservice har set den igennem og tilføjet kommentarer, som du skal tage stilling til. Du kan gensende projektindstillingen efter tilretning.,  , Særligt ved oprettelse af underprojekt på projektdatabaser og myndighedsordninger, Når du opretter en projektindstilling til et underprojekt, skal du huske at vælge projektdatabaseordning/myndighedsordning. Vælger du ved en fejl forskerordningen, oprettes projektindstillingen ikke som et underprojekt. Det er desværre ikke muligt at ændre ordningen, og du skal derfor oprette en ny projektindstilling., Projektindstillingen udfyldes som et projekt under forskerordningen, men under ’dataindhold’ skal du være opmærksom på følgende:, At data, der skal overføres fra projektdatabasen/myndighedsordningen, skal angives under ’Data fra Projektdatabasen’ eller ’Data fra Myndighedsordning’., At data, der skal tilvælges fra Forskningsservice, skal angives under ’Data fra Danmarks Datavindue’.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/anmodning-om-data/oprettelse-af-projektindstilling

PEROEVRIGFORMUE

Navn, PEROEVRIGFORMUE , Beskrivende navn, Aktieindkomst, overskud/underskud af skibsanparter, lejeindtægt sommerhus mv. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Øvrig formueindkomst omfatter aktieindkomster, skattepligtig indtægt fra udlejning af sommerhus, indtægt ved udlejning af helårsbolig en del af året, reservefondsudlodninger fra kreditforeninger, overskud/underskud på skibsanparter, visse fortjenester ved salg af fast ejendom, visse fortjenester ved salg af aktier, visse kursgevinster på værdipapirer og udbytter af investeringsforeningsbeviser., Eksisterer fra 1980 til 2013., Afløses af PEROEVRIGFORMUE_13, PEROEVRIGFORMUE = PEROEVRIGFORMUE_13+AKAPSKL , I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.5 og benævnes 'Øvrig formueindkomst', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, PEROEVRIGFORMUE indgår i variablen FORMUEINDK_NY (samlede formueindkomster inkl. beregnet lejeværdi af egen bolig)., Nogle af de øvrige formueindkomster indgår ikke fuldt ud, da kun den skattepligtige del heraf regnes med. En del af de øvrige formueindkomster kommer til i løbet af perioden efter 1980. , Nogle af disse har været skattefri (dvs. at Danmarks Statistisk ikke har oplysninger om indkomstarten), indtil de indgår her. Andre har tidligere indgået i andre indkomstvariable i højkvalitetsdatasættet. I de tilfælde hvor der har kunnet skaffes information herom, er det nedenfor beskrevet, hvilken variabel indkomstarten ligger i for tidligere år., I 1980 omfatter variablen aktieudbytte af danske aktier, andelsbeviser o.l. Gevinst ved salg af pantebreve. Fortjeneste eller tab ved salg af disse, hvis de er ejet mindre end to år eller hvis de er købt i forbindelse med erhverv (køb/salg af værdipapirer). Hvis aktierne og værdipapirerne er ejet mindst to år betales i stedet særlig indkomstskat, og indkomsten ligger i stedet i variablen særlig indkomst (QSAR). , Fra 1. juli 1981 inkluderes salg af aktier, andelsbeviser o.l.(hvis de er ejet mindst tre år er gevinsten skattefrit for ikke erhvervs/spekulationsmæssigt salg og dermed ikke i PEROEVRIGFORMUE), mens det kommer til almindelig beskatning, hvis værdipapiret er ejet mindre end tre år, og dermed indgår i PEROEVRIGFORMUE. For salg før 1. juli 1981 lå denne indkomst i variablen QSAR (særlig indkomst)., Før 1983 er formueindkomst for sambeskattede personer registreret hos manden., Fra 1983 inkluderes fortjeneste og tab ved salg af aktier og konvertible aktier ejet mindre end tre år. , Fra 1986 inkluderes nettoindkomst, hvor skibsvirksomhed er bierhverv (skibsanparter) udenlansk positiv kapitalindkomst, som før 1986 ligger i RESUINK_GL., Fra 1987 inkluderes kursgevinster og -tab ved salg af obligationer og andre værdipapirer der ikke opfylder mindstekrav til pålydende rente samt nettorenter i udenlandsk virksomhed (lå tidligere i variablen RESUINK_GL anden ikke klassificeret indkomst). Fra 1987 endvidere inkl. skattefri udenlandsk kapitalindkomst indberettet til SKAT. , Fra 1987 inkluderes skattepligtige kursgevinster i virksomhed ikke; de ligger i stedet fra dette år i variablen RENTEINDK (renteindtægter i virksomhed)., Fra 1991 beskattes visse aktieindkomster særskilt. Det påvirker indberetningen af aktieindkomster, jf. vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning.doc"., I 1992 inkluderes renter af pantebreve, der ikke er i depot (ligger før og efter 1992 i variablen RENTEINDK (renteindtægter fra Danmark))., Fra 1993 inkluderes lejeindtægt ved udlejning af sommerhus samt helårsbolig en del af året. Før 1993 indgår denne indkomst sammen med SKATs beregnede lejeværdi af egen bolig i variablen OVSKEJD. Denne variabel indgår i det gamle indkomstbegreb bruttoindkomst (BRUTTO), men ikke i det nye indkomstbegreber i højkvalitetsdatasættet for personindkomst., Fra 1996 inkl. fortjeneste ved salg af ejendom, dog er fortjeneste ved salg af ejerlejligheder undtaget, hvis familien har boet i boligen en del af ejerperioden. Det samme gælder for en- og tofamiliehuse og sommerhuse når det samlede grundareal er under 1400 kvadratmeter- der er undtagelsesmuligheder for kravet om 1400 kvadratmeter, jf. publikationen "SKATTEN 1997".Før 1995 ligger denne indkomst i variablen QSAR (særlig indkomst). , Fra 2000 udgår udbytter fra rene obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser, flyttes til variablen renteindtægter fra Danmark (RENTEINDK)., Fra 2001 foregår indberetningen af aktieudbytter til SKAT fra depoter (registre i pengeinstitutter mv.) mod tidligere af skatteyderen. Det giver en kraftig stigning i antallet af små formueindkomster fra 2000 til 2001., Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til skat af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "Skatten", 2007. Se også vedlagte bilag, "aktieindkomstindberetning.doc", og variablen AKTIEINDK (aktieindkomster)., Aktieindkomsterne (AKTIEINDK) er den største enkeltindkomst i PEROEVRIGFORMUE. Der er store databrud i denne variabel som følge af ændringer i aktieindkomsternes placering i skatteberegningen og ændringer i indberetningsmåden og reglerne for indberetning, jf. vedlagte bilag, "aktieindkomstindberetning.doc" samt variablen AKTIEINDK. , Bilag, aktieindkomstindberetning, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, PEROEVRIGFORMUE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/peroevrigformue

EFTLOEN

Navn, EFTLOEN , Beskrivende navn, Efterløn ( fra 2009 ink.l fleksydelse) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Udbetalt efterløn til personer i alderen 60 år til folkepensionsalderen 64 (66) år., I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.13 og benævnes 'Efterløn', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Retten til efterløn afhænger af en række betingelser vedr. medlemsskab af a-kasse i en årrække samt begrænsning i beskæftigelse; se også diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser"., Når betingelserne er opfyldt, har en person ret til efterløn, fra vedkommende fylder 60 år, til vedkommende overgår til folkepension., Reglerne for ret til efterløn har ændret sig over tid, men den største ændring kom med efterlønsreformen, som gælder fra 1999, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser". Reformen i 1999 betyder, at det bliver mindre fordelagtigt at indtræde i efterlønsordningen før 62-årsalderen., Efterlønnen nedsættes til 91 pct. af dagpengesatsen for 60 og 61 årige mod tidligere 100 pct. Personer som går på efterløn, før de fylder 62 år, får modregning for stort set alle pensionsordninger., 1. juli 2004 trådte en ny folkepensionslov i kraft. Personer, der er født før 1. juli 1939, får folkepension, fra de er fyldt 67 år. Personer, der er født 1. juli 1939 eller senere, får folkepension, fra de er 65 år. , Disse to ændringer bevirker, at antallet af efterlønsmodtagere topper i 2004, og derefter falder frem til 2006., Man kan fra 2021 optjene ret til en skattefri præmie, hvis man arbejder i efterlønsperioden., Fra 2021 indgår den skattefrie efterlønspræmie EFTLON_SKFRI i variablen EFTLOEN., Fra 2009 indgår fleksydelsen i variablen EFTLOEN., Fra 2008 indgår fleksydelsen i variablen QPENSIALT ( pension mv. i alt.), Fleksydelse indgår før 2008 i restindkomsten (RESUINK). Fleksydelsen udbetales af kommunerne fra 2007., For personer født 1. januar 1954 eller senere hæves efterlønsalderen gradvis., Fødselstidspunkt Efterlønsalder, 1. halvår 1954 60½, 2. halvår 1954 61, 1. halvår 1955 61½, 2. halvår 1955 62, 1. halvår 1956 62½, 1.juli 1956 - 31. dec. 1958 63, Personer, der går på efterløn eller overgår fra efterløn til folkepension - og som derfor ikke har fået efterløn hele året - har ikke kunnet få efterløn i hele perioden. Det gør det vanskeligt at fortolke fordelingen af variablen. Det kan være ekstra problematisk efter 2004, hvor efterlønsperioden bliver kortere, og der derfor bliver relativt flere personer, der kun har fået efterløn en del af året. Dvs. forholdsvis mange personer med små beløb. Fra 1984 til 1985 falder den gennemsnitlige efterløn og 90 pct.-percentilen og holder sig på det samme til og med 1986. Det skyldes en kraftig stigning i antal efterlønsmodtagere i 1985 samt fastfrysning af dagpengesatserne (og dermed efterlønssatserne) fra slutningen af 1982 til midten af 1986. , EFTLOEN er en del af udbetalingerne fra A-kasserne., De øvrige udbetalinger er:, QUDDYDL= uddannelsesgodtgørelse(dagpenge i forbindelse med kurser og lign.), KURSUSG= kursusgodtgørelse, AERBLHU = udbetalte arbejdsløshedsdagpenge, FERIE_DAGPENGE= feriedagpenge, VIRKSOMHEDS_PRAKTIK= dagpenge under virksomhedspraktik, Arbejdsmarekdsydelser indgår i variablen udd_yd_kvt, men er ikke en selvstændig variabel., ANDAKYD_KVT = udbetalinger, der ikke er faldet ind under en af de ovenstående kategorier( residual), ARBLHU, QUDDYDL, EFTLOEN, FERIE_DAGPENGE, VIRKSOMHEDS_PRAKTIK og ARBMARK_YD dannes i en model, hvor udbetalingerne fra A-kasserne fordeles på disse kategorier efter varigheder (perioder på disse i registeret for offentligt forsørgede. Til og med 4. kvartal 2016 anvedtes også oplysninger om udbetalte efterlønsbeløb og arbejdsløshedsdagpenge i modellen. Ændringen er testet på 4. kvartal 2016. Efterløn og arbejdsløshedsunderstøttelse falder med 2 pct.. Aktivering( kursus) og virksomhedparktik stiger beløbsmæssigt med 2 pct. Antal personer med residualbeløbet halveres samtidig med at det udbetalte samlede beløb fordobles., Før 1994 er nogle udbetalinger fra A-kasser fejlagtigt blevet placeret i variablen EFTLOEN. Det gør sig specielt gældende for årene 1988 til 1992- 3 til 6 tusinde personer under 60 år., I 2010 og 2011 er en del af de modtagne dagpenge under virksomheds_praktik, uddannelse og ferie flyttet til variablen ARBLHU., De fleste af disse personer har i 2010 og 2011 både beløb i ARBLHU og i variablene FERIE_DAGPENGE, VIRKSOMHEDS_PRAKTIK og QUDDYDL- det er fordelingen af den enkelte persons dagpenge på de fire variable der er skæv. , Fra 2012 anvendes en model, som korrigerer herfor., Efterlønnen er på 91 pct. af dagpengesatsen for 60 og 61 årige mod tidligere 100 pct. Personer som går på efterløn, før de fylder 62 år, får modregning for stort set alle pensionsordninger., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, EFTLOEN har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/eftloen

ANDBISTANDYD

Navn, ANDBISTANDYD , Beskrivende navn, Andre ydelser fra kommuner og a-kasser , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Andre ydelser fra kommuner og a-kasser inkl. arbejdsgiverbetalte sygedagpenge: sygedagpenge, kursusgodtgørelse, revalideringsydelse, aktiveringsydelse, orlov til børnepasning for personer der ikke er dagpengeberettiget i a-kasse, pasning af nærstående der ønsker at dø i eget hjem, pasning af børn med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, etableringsydelse og øvrige a-kasseydelser (andet end efterløn, overgangsydelse, arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesgodtgørelse og orlovsydelse)., Denne variabel er en sum af en række forskellige overførselsindkomster og er dannet, så man kan danne variablen QMIDYD (midlertidige overførselsindkomster) ud fra de mere specifikke indkomsttyper samt en lang række mindre overførsler samlet i ANDBISTANDYD. , Variablen QMIDYD midlertidige overførselsindkomster består af:, KONTHJ (kontanthjælp fra 1994), KONT_GL (kontanthjælp fra 1980 til 1993), ARBLHUMV (arbejdsløshedsunderstøttelse og uddannelsesgodtgørelse), QORLOV2 (orlovsydelser fra 1994) og ANDBISTANDYD (andre midlertidige ydelser)., Variablen ANDBISTANDYD er således svær at tolke, og bør ses i sammenhæng med de andre variable der indgår i dannelsen af variablen QMIDYD., I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.21 og benævnes 'Andre bistandsydelser', Eksisterer fra 1980 til 2013., ANDBISTANDYD=, OVRIG_KONTANTHJALP_13+OVRIG_DAGPENGE_AKAS_13+, SYG_BARSEL_13+ADAGPAGN(2002-)+ADAGPAG(1994-2001)+VARMEHJALP(2002-)+KONTSKFRI(2002-), http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, ANDBISTANDYD er en række mindre forskellige beløb udbetalt af a-kasser og kommunernes bistands- og socialkontorer samt fra 1994 arbejdsgiverbetalte sygedagpenge., Ændringer:, Fra 1983 inkl. revalideringsydelse efter bistandslovens §42. Før 1983 ligger denne ydelser i variablen KONT_GL (kontanthjælpsydelser)., 1985-2003 inkl. iværksætterydelse og etableringsydelse. , 1986-1987 inkl. uddannelsesgodtgørelse - uddannelsesgodtgørelse indføres i 1986. Fra 1988 ligger beløbet i variablen ARBLHUMV (arbejdsløshedsunderstøttelse mv.), jf. dog vedlagte bilag, "opgørelse af udbetalinger fra A-kasser.doc"., 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen (dvs. at beløbet hæves og gøres skattepligtigt)., 1992 og 1993 inkl. orlovsydelser (kan i stedet ligge i variablen RESUINK_GL, andre ikke klassificerede indkomster, jf. ovenfor omtalte bilag). Fra 1994 ligger beløbet i variablen QORLOV2 (orlovsydelser fra a-kasse)., Før 1994 inkl. strejke- og lockoutgodtgørelse; det ligger fra 1994 i variablen RESUINK og RESUINK_GL (andre ikke-klassificerede indkomster)., Fra 1994 er alle ydelser fra a-kasser med manglende indkomsttypekode fra a-kassen i indberetning til SKAT lagt i ANDBISTANDYD. Tidligere lå disse ydelser i variablen RESUINK_GL (se vedlagte dokument, "opgørelse af udbetalinger fra A-kasser.doc")., Fra 1994 inkl. kontanthjælpsydelserne (aktiveringsydelse og hjælp til pasning af sygebørn mv.). Disse kontanthjælpsydelser bruttoficeres (hæves og gøre skattepligtige). Før 1994 ligger ydelser af denne type i variablen KONT_GL (kontanthjælpsydelser)., Fra 1994 inkluderes endvidere arbejdsgiverbetalte sygedagpenge. De ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL. Det giver en kraftig stigning i antal personer med ANDBISTANDYD og et fald i gennemsnitsbeløbet., Fra 1999 inkluderes feriedagpenge. De ligger før 1999 i variablen ARBLHUMV) arbejdsløshedsdagpenge og uddannelsesgodtgørelse., Fra 2002 inkluderes varmehjælp til pensionister og skattefri kontanthjælp (udgør henholdsvis ½ mia. kr. og 1-1,5 mia. kr.). I 2008 og 2009 er ANDBISTANDYD ekskl. varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene, og kan leveres særskilt), varmehjælp er inkluderet igen fra 2010., I 2010 og 2011 er en del af de modtagne dagpenge under virksomheds_praktik og ferie flyttet fra variablen ANDBISTANDYD til variablen ARBLHUMV., De fleste af disse personer har i 2010 og 2011 både beløb i ANDBISTANDYD og ARBLHUMV- det er fordelingen af den enkelte persons dagpenge på de to variable der er skæv. , Fra 2012 anvendes en model, som korrigerer herfor., Inkluderingen af varmehjælp og skattefri kontanthjælp i 2002 giver en stor stigning i antal modtagere af ANDBISTANDYD og et fald i gennemsnitsbeløbet., Før 1994 vil udbetalinger fra a-kasser ligge i variablen RESUINK_GL i de tilfælde, hvor a-kassen ikke har indberettet kode til SKAT, jf. også vedlagte bilag, "opgørelse af udbetalinger fra A-kasser.doc"., Bilag, opgørelse af udbetalinger fra A-kasser, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, ANDBISTANDYD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/andbistandyd

IDFREM

Navn, IDFREM , Beskrivende navn, Identitet for arbejdssted fremad i tid , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Identitet for arbejdssted fremad i tid, dvs. mellem det aktuelle år og året efter., Detaljeret beskrivelse, Variablen IDFREM angiver en evt. ændring i et arbejdssteds identitet set fremad i tid, dvs. mellem det aktuelle år og året efter. , Operationaliseringen af arbejdsstedernes identitet foretages på grundlag af variablen REGELFR (Regel vedrørende bevaret arbejdssted året efter se emnegruppen arbejdssteder), der angiver, om arbejdsstedet findes året efter og en række datamæssige algoritmer. , Et af de punkter, der indgår i algoritmen er, hvilke population af arbejdssteder arbejdsstedet befinder sig i i det aktuelle år, og hvilken delpopulation arbejdsstedet befinder sig i året efter. Bruttopopulationen af arbejdssteder udgøres af to delpopulationer, der opgøres ud fra, om der er ansatte på arbejdsstedet pr. november i det aktuelle år eller ej. , En delpopulation af arbejdssteder har ansatte på opgørelsestidspunktet ultimo november (status-opgørelse), og den anden delpopulation har ansatte i løbet af året. Det medfører, at et arbejdssted kan skifte mellem at have ansatte i november til kun at have ansatte i løbet af året og omvendt. Dette tages der hensyn til i klassifikationen af ændringer i arbejdsstedets identitet., I algoritmen tages der således udgangspunkt i, hvilken delpopulation af arbejdssteder arbejdsstedet befinder sig i (arbejdssteder med eller uden ansatte), og til hvilken population arbejdsstedet bevæger sig året efter. På baggrund af algoritmen kan et arbejdssted kategoriseres som værende bevaret, nedlagt, afgang eller uændret (se tabel og graf)., For de bevarede arbejdssteder er LBNR (arbejdsstedets løbenummer) uændret året efter og lig LBNRFREM. På samme måde er ARBSTK=ARBSTKFR og ARBGNRFR= ARBGNR for disse arbejdssteder., For yderligere information om arbejdssteders identitet over tid henvises til REGELFR , hovedrapporten kap. 4 og arbejdsnotat nr. 29: Virksomheders identitet over tid. Figur 3, side 43 i hovedrapporten giver et samlet overblik over betydningen af identiteten set fremad for løbenummeret året efter., I det vedhæftede værdisæt er værdierne ikke opdelt på delpopulationerne. Dette er derfor listet nedenfor., Værdier:, 1. For arbejdssteder med ansatte (evt. kun bibeskæftigede) pr. november i det aktuelle år:, B1: bevaret, identisk., B2: bevaret, ikke-identisk., Dvs. et arbejdssted, hvorfra der er udskilt personer til et andet (oprettet) ar-bejdssted - eller hvortil der er "opsuget" personer fra et andet (nedlagt) ar-bejdssted. Antal udskilte/opsugede personer skal udgøre mindst to personer (ved adresseskift)., N1: nedlagt., N2: nedlagt via opsugning i et andet arbejdssted., Hvis mindst 30 pct. af de ansatte, og mindst to personer (ved adresseskift) overgår til det andet arbejdssted., N3: nedlagt via "overdragelse" af lokaler/bygninger til et nyt arbejdssted i samme branche., N4: nedlagt via overgang til selvstændig uden ansatte pr. november (i samme branche)., N5: nedlagt via overgang til arbejdssted uden ansatte pr. november (i samme branche)., 2. For arbejdssteder uden ansatte pr. november i det aktuelle år:, SM: uændret, uden november-ansatte også i året efter., A1: afgang (ingen forbindelse til arbejdssted året efter)., A2: "afgang" til arbejdssted med ansatte pr. november i samme branche., A3: "afgang" af en "fiktiv" enhed i forbindelse med et formelt ejerskifte , (jf. hovedrapport kap. 4 og arbejdsnotat nr. 29, afsnit 3.3.2)., Bilag, Virksomheders identitet over tid. Arbejdsnotat nr. 29., Graf, Tabel, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, U131313.TXT_IDFREM - Identitet for arbejdssted fremad i tid, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, A1, Afgang (ingen forbindelse til arbejdssted året efter)., 01-01-1980, 31-12-3000, A2, Afgang til arbejdssted med ansatte pr. november i samme branche., 01-01-1980, 31-12-3000, A3, Afgang af en "fiktiv" enhed i forbindelse med et formelt ejerskifte., 01-01-1980, 31-12-3000, B1, Bevaret, identisk, 01-01-1980, 31-12-3000, B2, Bevaret, ikke-identisk. Dvs. et arbejdssted hvorfra der er udskilt personer til et andet (oprettet) arbejdssted - eller hvortil der er "opsuget" personer fra et andet (nedlagt) arbejdssted. Antal udskilte/opsugede personer skal udgøre mindst 2 personer (ved adresseskift)., 01-01-1980, 31-12-3000, N1, Nedlagt, 01-01-1980, 31-12-3000, N2, Nedlagt via opsugning i et andet arbejdssted. Hvis mindst 30 pct. af de ansatte overgår til det andet arbejdssted, og mindst 2 personer (ved adresseskift)., 01-01-1980, 31-12-3000, N3, Nedlagt via "overdragelse" af lokaler/bygninger til et nyt arbejdssted i samme branche., 01-01-1980, 31-12-3000, N4, Nedlagt via overgang til selvstændig uden ansatte pr.november (i samme branche)., 01-01-1980, 31-12-3000, N5, Nedlagt via overgang til arbejdssted uden ansatte pr.november (i samme branche)., 01-01-1980, 31-12-3000, SM, Uændret, uden ansatte pr. november også i det følgende år (bevaret), 01-01-1980, 31-12-3000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/idfrem

FAMDISPONIBEL_13

Navn, FAMDISPONIBEL_13 , Beskrivende navn, Disponibel indkomst , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlet beløb for alle personer, der tilhører familien pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år. , FAMDISPONIBEL_13 er baseret på DISPON_13 fra Personindkomster., FAMDISPONIBEL_13 = FAMINDKOMSTIALT_13 + FAMLEJEV_EGEN_BOLIG - FAMRENTEUDGIFTER_13 - FAMSKATMVIALT_13 - FAMUNDERHBIDRAG, FAMDISPONIBEL_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. De primære forskelle til FAMDISPONIBEL er at kirkeskatten ikke længere indgår, grøn check er tillagt og niveauet for lejeværdien er justeret. Læs mere på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, Disponibel indkomst er inkl. skattefri indkomster og beregnet lejeværdi fratrukket renteudgifter, skat mv. og betalt underholdbidrag , For at foretage en rimelig sammenligning af den disponible indkomst for boligejere og lejere tillægges en beregnet lejeværdi til familiens indkomst i alt. Når man til ejerne tillægger en lejeværdi, er det rimeligt at reducere deres indkomst med de ekstra renteudgifter, de betaler på lån i deres hus. I indkomstregisteret kan man ikke skelne mellem boliglån og andre lån, og derfor reduceres familieindkomsten for både ejere og lejere med familiens renteudgifter., For skattefri tillæg til pensionister, se variablen TILBTOT og VARMEHJALP i Personindkomster., Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i den disponible indkomst. Bl.a. indgår følgende ikke:, - Almindeligt og udvidet helbredstillæg (tilskud til medicin, tandlæge og fysioterapi m.m.), - Lotterigevinster mv., - Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag, frivillige og overenskomst aftalte (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel)., - Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide., Beløbene er i kr. og øre. Beløbene kan være negative., Detaljeret beskrivelse, Disponibel indkomst er en sumvariabel for alle personer, der tilhører E-familien pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år)., Fra 2016 baseres indkomsten på udtræk fra Skats registre primo august i året efter indkomståret mod tidligere primo november. Fremrykningen har især betydning for overskud af selvstændig virksomhed. I 2015 er der blandt fuldt skattepligtige personer på mindst 15 år i augustudtrækket uændret antal med disponibel indkomst forskellig fra nul sammenlignet med novemberudtrækket. Det genenmsnitlige disponible indkomst er 0,2 pct. større i augustudtrækket end i novemberudtrækket., I 2013-2016 var data om skattefri kontanthjælp mangelfulde., FAMDISPONIBEL_13 er baseret på DISPON_13 fra Personindkomster og beregnes således:, FAMDISPONIBEL_13 = FAMINDKOMSTIALT_13 + FAMLEJEV_EGEN_BOLIG - FAMRENTEUDGIFTER_13 - FAMSKATMVIALT_13 - FAMUNDERHBIDRAG, hvor:, - FAMINDKOMSTIALT_13 er familiens indkomst i alt inkl. skattefrie indkomster, - FAMLEJEV_EGEN_BOLIG er beregnet lejeværdi af ejerbolig og sommerhus efter 2013-definitionerne, - FAMRENTEUDGIFTER_13 er familiens samlede private renteudgifter ( ekskl. renteudgifter fra udlandet og ekskl. renteudgifter i selvstændig virksomhed), - FAMSKATMVIALT_13 er samlede skatter ekskl. kirkeskat, inkl. arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag (1998-2003), - FAMUNDERHBIDRAG er betalt skattemæssigt fradragsberettiget underholdsbidrag (fradrag i skattepligtig indkomst), - ., De væsentligste ændringer i den disponible indkomst er disse (for flere detaljer se under de enkelte undervariable):, Fra 1994 indføres arbejdsmarkedsbidrag af løn og overskud af selvstændig virksomhed før fradrag., Fra 1994 ændres beregningen af lejeværdi af egen bolig fra at være baseret på ejendomsværdi i SKATs slutligningsregister til at være dannet på basis af oplysninger fra ejendomsregisteret, jf. variablen FAMLEJEVAERDI., 2002 inkluderes skattefri kontanthjælp og varmehjælp. Den skattefri del af børnebidraget lægges til børnenes indkomst. Børnebidraget er beregnet ud fra det fradrag for børnebidrag, den betalende forælder har i skattepligtig indkomst . , Fra 2007 ændres måden at beregne lejeværdien af ejerboliger, jf. variablen FAMLEJEVAERDI., I 2008 og 2009 er FAMDISPONIBEL ekskl. varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene og kan leveres særskilt), dvs., at varmehjælpen er inkluderet igen fra 2010. , FAMDISPONIBEL er ekskl. grøn check(2010-2012)., For mere info om den disponible indkomst, se bilag (i Personindkomster) og følgende publikationer:, - "Skattereformer 1980-2010" , - "Skattesystem 2006", - "Aktieindkomster 1991 og frem", - Indkomster 2012, side 69 (www.dst.dk/publ/Indkomster), - Diverse årgange af publikationen "Skatten"., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMDISPONIBEL_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famdisponibel-13