Søgeresultat

ARB_HOVED_BRA_DB07

Forskning og eksperimentel udvikling inden for samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigede-personer--ras-/arb-hoved-bra-db07

Fra uddannelse til arbejdsmarked

Hvor hurtigt kommer man i arbejde, når man har læst en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/veje-gennem-uddannelsessystemet/fra-uddannelse-til-arbejdsmarked

Emneside

Familieindkomst

Beskrivelse, Familieindkomststatistikken dækker befolkningen bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. Den statistiske enhed er familien. , Familiedefinitionen er E-familier . I E-familien indgår alle hjemmeboende børn under 25 år. Se (www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/familier.aspx), Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret., I publikationer og Statistikbank-tabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0., Familiestatistikken indeholder en række familierelaterede variable som fx familietype, familiens socioøkonomisk gruppe og højeste fuldførte uddannelse i familien., Familiernes indkomster er summen af indkomsterne for alle personer i familien, uanset hvor længe familiemedlemmerne har opholdt sig i Danmark., Familieindkomsterne er baseret på indkomsterne i statistikken for personindkomster. Se (www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/personindkomster.aspx). Statistikken indeholder en lang række indkomst, skatte- og formuevariable på årsniveau. Datagrundlaget for flertallet af variablene i personindkomster er baseret på Skats årsopgørelse. , Familiestatistikken indeholder erhvervsindkomster, overførselsindkomster, formueindkomster, fradrag i indkomsten og betalt skat mv., For supplerende dokumentation for statistikområdet familieindkomst henvises til kvalitetsdeklarationen på www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/familieindkomster.aspx. , Desuden henvises til den årlige publikation Indkomster, der rummer detaljerede oplysninger om bl.a. familieindkomst. Se, www.dst.dk/publ/indkomster. , Variable, FAMAEKVIVADISP, Ækvivaleret disponibel indkomst for familien, FAMAEKVIVADISP_13, Ækvivaleret disponibel indkomst for familien, FAMAEKVIVAINDKNETTO, Ækvivaleret samlet indkomst med nettorenter for familien, FAMANDENPENSION, Andre pensionsudbetalinger til familien, FAMANDOVERFORSEL, Andre overførsler til familien, FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE, Antal fuldt skattepligtige voksne i familien, FAMARBEJDSLOESP, Arbejdsløshedsdagpenge og uddannelsesgodtgørelse for familien, FAMARBMABIDRAG, Arbejdsmarkedsbidrag mv, FAMBOERNETILSKUD, Børnetilskud og familieydelser til familien, FAMBOLIGSTOETTE, Boligstøtte udbetalt til familien, FAMDAGPENGE_KONTANT_13, Familiens samlede dagpenge og kontanthjælp, FAMDISPONIBEL, Diponibel indkomst for familien, FAMDISPONIBEL_13, Disponibel indkomst, FAMEFTERLOEN, Efterløn, FAMEJDSKAT_EJERBOLIG, Ejendomsskat for boligejere, FAMEJDSKAT_LEJERBOLIG, Ejendomsskat for lejere, FAMEJENDOMSVURDERING, Kontant ejendomsværdi, FAMERHVERVSINDK, Erhversindkomst for familien, FAMERHVERVSINDK_13, Erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer, FAMFOLKEFORTID_13, Folke- og førtidspension i familien, FAMFORMREST_NY05, Familiens nettorestformue ultimo året, ekskl. Pensionsformuer, FAMFORMUEAKTIVER, Familiens samlede aktiver, FAMFORMUEINDK, Formueindkomst i alt for familien, FAMFORMUEINDK_BRUTTO, Formueindkomst. brutto i familien, FAMFRADRAGIALT, Samlet beregnet fradrag for familien, FAMGAELDIALT, Familiens passiver, FAMGRON_CHECK, Grøn check, FAMHONNY, AMB. pligtige honorarer, FAMINDKOMSTIALT, Familieindkomst i alt før skat, FAMINDKOMSTIALT_13, Indkomst i alt, før skatter mv., FAMKONTANTHJAELP_13, Kontant hjælp i familien, FAMLEJEV_EGEN_BOLIG, Beregnet lejeværdi af egen bolig, FAMLEJEVAERDI, beregnet lejeværdi af egen bolig for familien, FAMLOENMV, Lønindkomst i alt i familien, FAMLOENMV_13, Lønindkomst i alt i familien, FAMMIDLERTIDYD, Midlertidige overførselsindkomster, FAMOEVRIGFORMUE_13, Øvrige formueindkomster i familien (aktieindkomst mv.), FAMOFF_OVERFORSEL_13, Familiens offentlige overførsler, FAMOFFPENS_EFTLON_13, Offentlige pensioner i familien, FAMOVERFOERINDK, Familiens samlede overførselsindkomster, FAMOVRIG_DAGPENGE_AKAS_13, Øvrige dagpenge fra A-kasser, FAMOVRIG_KONTANTHJALP_13, Familiens samlede Aktiverings-, ledigheds- og revalideringsydelse, FAMOVRIG_OVERFORSEL_13, Øvrige overførselsindkomster i familien, FAMPENSIONATP, Pensionsudbetaling fra ATP for familien, FAMPENSIONIALT, Pensioner i alt for familien, FAMPENSTJENESTE, Tjenestemandspension for familien, FAMPRIVAT_PENSION_13, Private pensioner i familien, FAMRENTEINDK_13, Familiens samlede skattepligtige renteindtægter fra Danmark undtagen renteindtægt i selvstændig virksomhed, FAMRENTEUDGIFTER, Samlede fradragsberettigede renteudgifter for familien, FAMRENTEUDGIFTER_13, Renteudgifter, ekskl. renteudgifter fra udlandet og ekskl. renteudgifter i selvstændig virksomhed, FAMRESTINDK, Diverse indkomster som ikke direkte kan klassificeres i hovedgrupperne, FAMRESTINDK_13, Anden personlig indkomst i familien, FAMSKATFRIYD, Skattefrie indkomster i familien, FAMSKATMVIALT, Skat og arbejdsmarkedsbidrag betalt af familien, FAMSKATMVIALT_13, Skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension i alt. ekskl. kirkeskat, FAMSKATPLIGTINDK, Skattepligtig indkomst for familien, FAMSKATTOT_13, Samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat. Ekskl. kirkeskat, FAMSU, Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte - SU udbetalt til familien, FAMSUMINDKNETTORENT, Samlet indkomst med nettorenter for familien, FAMSYG_BARSEL_13, Familiens syge- og barselsdagpenge ekskl. refusion til arbejdsgiver., FAMTYPE, familietype, FAMUNDERHBIDRAG, Underholdsbidrag betalt af familien, FAMVIRKORDIND, Familiens samlede beløb indsat i virksomhedsordningerne netto (speciel ordning for selvstændige og kunstnere), FAMVIRKOVERSKUD_13, Familiens samlede overskud af selvstændig virksomhed efter virksomhedens renteudgifter

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst

Dagpenge ved sygdom og fødsel

Beskrivelse, Dagpenge ved sygdom og fødsel er et historisk statistikområde, fordi Dagpenge ved fødsel fra og med år 2017 blev et selvstændigt statistikområde, og Dagpenge ved sygdom tilsvarende blev et nyt selvstændigt statistikområde fra og med år 2020., Men det forhold ændrer ikke ved, at Dagpenge ved sygdom og fødsel for årene 1995-2016 var det statistikområde, der dækkede orlovsdage holdt og dagpenge udbetalt i forbindelse med fødsel eller sygdom., For årene 1995-2016 (for sygedagpenge 2019) giver statistikken detaljerede oplysninger om, hvilke lovbestemmelser, dagpengene udbetaltes efter, om den periode, dagpengene dækkede, om dagpengene blev udbetalt som refusion til en arbejdsgiver eller direkte til den sikrede, samt en række supplerende oplysninger., Data kom fra de administrative it-systemer som kommunerne og i de senere år Udbetaling Danmark (Dagpenge ved fødsel) anvendte til at administrere området. , En dagpengeudbetaling er karakteriseret ved følgende, , - CPR-nummer, - KOMMUNE, - SAGSART (lovgrundelag for udbetalingen) , - FOERFRA (Første fraværsdag), - ARBGIVNR (arbejdsgiverens SE-nummer) , - OPHOERSAA (ophørsårsag, angiver hvorledes sagen sluttede), Ud over disse oplysninger indeholder registret en række yderligere oplysninger, hvor især følgende er relevante: , FOERBER (første dag med udbetaling af dagpenge) , SIDBER (første og sidste dag, hvor der er udbetalt dagpenge) , ARBGHP (udbetalt beløb som refusion til arbejdsgiver) , SIKRHP (udbetalt beløb direkte til den sikrede borger) , BARNCPR (barnet cpr-nummer - kun fødselssager) , STARTSAG (angiver lovgrundlag for udbetalingen af dagpenge ved fraværsforløbets start) , Et specielt problem i datagrundlaget er, at der ofte forekommer større tidsmæssige forskydninger mellem den periode, som dagpengene vedrører, og så udbetalingstidspunktet. Dette sker især for sager med refusion til arbejdsgiveren. Forholdet indebærer, at der i et bestemt kalenderår forekommer udbetalinger, selv om de syge- eller barselsdage, udbetalingerne vedrører, ligger i kalenderåret forud. Det forekommer endvidere, at der sker efterreguleringer den ene eller den anden vej af udbetalinger, der måske ligger flere år forud., Lovreglerne om syge- og barselsdagpenge ændres ofte. I visse tilfælde medfører det oprettelsen af nye sagsarter, men i andre tilfælde medfører det ændrede regler for eksisterende sagsarter, fx ændrede arbejdsgiverperioder (den periode, hvor arbejdsgiveren uden refusion skal dække dagpengene til den syge). Ved den konkrete tolkning af data for et bestemt år er det derfor nødvendigt at kende noget til lovgivningen, herunder om der er sket ændringer siden året før., · År 1995: Gældende regler for barselsorlov, o Kvinden 4 uger før fødsel, o Kvinden 14 uger efter fødsel, o Manden 2 uger efter fødsel, o Kvinden og manden har til sammen 10 uger til deling i uge 15-24 efter fødslen., · År 1998 den 1. april: Mænd får ret til barselsorlov i uge 25-26. , · År 2000: Offentligt ansatte kommer med. , · År 2002 den 27. marts: Mænds ret til barselsorlov i uge 25-26 afskaffes., · År 2002 den 27. marts: Fælles forældreorlov til deling mellem kvinden og manden sættes op fra 10 til 32 uger. , · År 2006: Barselorlov til kvinder deles i 2 ugers pligtorlov og 12 ugers barselsorlov. , · År 2007 den 2. april: arbejdsgiverperiode øges fra 14 til 15 dage, hvilket betyder færre dage med sygedagpenge., · År 2008 den 2. juni: arbejdsgiverperiode øges fra 15 til 21dage, hvilket betyder færre dage med sygedagpenge., · År 2012 den 2. januar: arbejdsgiverperiode øges fra 21 til 30 dage, hvilket betyder færre dage med sygedagpenge., · År 2012 den 1. december: Administration af dagpenge ved fødsel flyttes fra kommunerne til Udbetaling Danmark., · År 2014: En ny sygedagpengereform træder i kraft i sommeren 2014. Sagsbehandlingen af især , længerevarende sygefravær ændres., · År 2015 den 1. maj: Arbejdsløse får udbetalt arbejdsløshedsunderstøttelse under de første 2 ugers sygdom i stedet for sygedagpenge, hvilket betyder færre dage med sygedagpenge., Bilag, Dagpenge ved graviditet og fødsel - statistikkens grundlag 1993-2009, Dagpenge ved sygdom - statistikkens grundlag 1993-2009, Udviklingen i barselsperiodens længde i årene 1993 til 2009, Variable, ANTDAGE, Antal dagpengedage i året, ARBGHP, Udbetalt beløb til arbejdsgivere, ARBGIVNR, Arbejdsgivernummer, BARNCPR, Barnets cpr-nummer, BERDAGE, Antal dagpengedage i hele sagens forløb, FOERBER, Første dagpengedag, FOERFRAV, Første fraværsdag, FRAVDAGE, Antal fraværsdage, OPHOERSAA, Ophørsårsag, PENOPHOER, Ophørsårsag inkl. pensionistregler, SAGSART, Syge- eller barselssagens art, SIDBER, Sidste dagpengedag, SIKRHP, Udbetalt beløb til den sikrede, STARTSAG, Sagsart ved fraværets start, TAELAAR, Tællingsår, YDAARSAG, Forlængelsesårsag

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel

Hjælp efter lov om aktiv socialpolitik mv.

Beskrivelse, Statistikområdet dækker forsørgelsesydelser udbetalt efter lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (kontanthjælp, revalidering, ledighedsydelse, hjælp til flygtninge mv.), introduktionsydelse efter integrationsloven, samt hjælp i særlige tilfælde efter lov om aktiv socialpolitik. Registeret dannes på baggrund af indberetninger fra landets kommuner om udbetalte beløb i henhold til forskellige lovparagraffer. I indberetningen indgår ydelsestypen samt oplysninger om ydelsesbeløbet i hver af årets 12 måneder. Endvidere er ud fra oplysninger om præcis hvilken periode, en ydelse dækker, beregnet varigheden af modtagelsen af ydelsen omregnet til brøkdel af året. Statistikken er omlagt i 2007, idet der såvel anvendes en ny datakilde som et nyt kodesystem., En svaghed i statistikken til og med 2006 er, at det er måneden et konteret beløb er udbetalt, der registreres. Det forekommer ofte, at der i samme måned konteres beløb, der dækker ydelser til modtageren for flere måneder. Det indebærer, at findes der fx 10 udbetalinger i løbet af et år, kan det ofte dække over, at personen faktisk har fået ydelsen i 12 måneder. Problemet er særligt stort for ydelser, der ikke udbetales til den berørte person, men til en arbejdsgiver i form af en art løntilskud. Problemet bliver især aktuelt, når man vil beregne antal helårsmodtagere., Fra og med 2007 indgår der for forsørgelsesydelserne direkte oplysninger om, præcis hvilken periode en ydelse vedrører. Der er derfor for hver person og ydelsesart foretaget en beregning (i feltet HELAAR) af, hvor stor en del af året, ydelsen er modtaget (antal dage/365 (366)). Da en person kan have modtaget flere typer af ydelser i løbet af året, er denne andel ikke kun beregnet for de enkelte ydelser, men også for nogle almindeligt brugte aggregeringer: KONTANTHJÆLP, REVALIDERING, AKTIVEREDE, INTRODUKTIONSYDELSE, LEDIGHEDSYDELSE og FORSØRGELSESYDELSE I ALT. For hjælp i særlige tilfælde benyttes som før 2007 månedsoplysninger fra økonomisystemerne. Med de samme mangler som tidligere nævnt er HELAAR også beregnet her - bemærk dog, at oplysningen (i HELAAR) ikke giver mening for ydelser, der fx kun udbetales én gang til dækning af en helt bestemt udgift (fx en stor tandlægeregning). , Såvel i det gamle som i det nye system er ydelserne klassificeret ud fra det kontonummer, som kommunen har anvendt. I nogle tilfælde fremgår det, at kommunen helt klart har benyttet et forkert kontonummer og fx konteret ydelser til en ældre person som kontanthjælp til unge. Danmarks Statistik har ikke kunne foretage nogen rettelser, da vi ikke kan vide, hvad kontonummeret skulle have været., Normalt er der ingen problemer med at vide, hvem en ydelse vedrører. Men for merudgiftsydelse mv. vedr. børn med nedsat funktionsevne har kommunerne ikke været konsekvente i, om ydelsen registreres under moderens, faderens eller barnets personnummer., Væsentlige databrud:, 1987-1993: , - Indberetningsenheden er familien og ikke den person, der modtager hjælpen., - Meget af hjælpen er skattefri., - En del kommuner indberetter på skemaer, hvilket umuliggør en fordeling af hjælpen på konteringsmåned. , 1994 -2006:, - Indberetningsenheden er den person der modtager hjælpen., - Det meste af hjælpen er skattepligtig., - Alle kommuner indberetter via et edb-baseret økonomisystem, og man har derfor præcise oplysninger om ydelsestype, ydelsesregistrant, konteringsmåned og udbetalt beløb., - Den indberettede måned er konteringsmåneden. , - Det er ukendt, for hvor mange af månedens dage der er givet kontanthjælp., 2007 -, - Der skiftes edb-system, og der indberettes nu den præcise startdato og den præcise slutdato for konteringen., - Antallet af dage kan beregnes som forskellen mellem slutdato og startdato. Af hensyn til konsistensen bagud udnyttes denne viden til at danne variablen HELAAR., Fra 2007 bygger statistikken på personindberetninger fra KMD-Aktiv og det tilsvarende system i Herning Kommune. I 2014 blev statistikken revideret tilbage i tid til og med januar 2007. Revisionen betød bl.a., at der i statistikken også er inkluderet oplysninger fra Register for Arbejdsmarkedet (RAM) om den midlertidige ydelse arbejdsmarkedsydelse. Arbejdsmarkedsydelsen blev indført med virkning fra januar 2014. Pr. januar 2016 skete der endnu en revision af statistikken. Dette skyldes nye regler for den model som beskriver hvordan staten, skal refundere kommunernes udgifter på beskæftigelsesområdet. , Statistikken indeholder følgende ni grupper af ydelsestyper: Kontanthjælp i alt (aktiverede og ikke aktiverede kontanthjælpsmodtagere), Uddannelseshjælp i alt, Løntilskud vedr. kontant- og, uddannelseshjælpsmodtagere m. fl. i alt, Kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering i alt, Kontanthjælp og integrationsydelse til udlændinge m.fl. i alt, Revalideringsydelse i alt,, Kontantydelse i alt, Arbejdsmarkedsydelse i alt, Særlig uddannelsesydelse i alt og Særlig støtte til, høje boligudgifter. I statistikken er det også muligt at få en mere detaljeret opgørelse på de specifikke kontokoder. Detaljerede opgørelser fra før 2016 kan findes i arkiverede matricer. En detaljeret årlig opgørelse fra 2007 til 2015 kan findes i den arkiverede matrice KY025. Mens KY05 indeholder månedlige opgørelser i perioden 2014 - 2015, og KONT1 og KONT2 indeholder månedlige opgørelser i perioden 2007 - 2013. Matricerne er ikke direkte sammenlignelige pga. store forskelle i kontanthjælpsydelserne på detaljeret niveau., Bilag, Kontanthjælp - Statistikkens beskrivelse 1993-2019, Variable, BELOB1, Beløb i januar, BELOB10, Beløb udbetalt i oktober måned, BELOB11, Beløb udbetalt i november måned, BELOB12, Beløb udbetalt i december måned, BELOB2, Beløb udbetalt i februar, BELOB3, Beløb udbetalt i marts måned, BELOB4, Beløb udbetalt i april måned, BELOB5, Beløb udbetalt i maj måned, BELOB6, Beløb udbetalt i juni måned, BELOB7, Beløb udbetalt i juli måned, BELOB8, Beløb udbetalt i august måned, BELOB9, Beløb udbetalt i september måned, BELOBAPR, Beløb konteret i april måned., BELOBAUG, Beløb konteret i august måned., BELOBDEC, Beløb konteret i december måned., BELOBFEB, Beløb konteret feburar måned., BELOBJAN, Beløb konteret i januar måned., BELOBJUL, Beløb konteret i juli måned., BELOBJUN, Beløb konteret i juni måned., BELOBMAJ, Beløb konteret i maj måned., BELOBMAR, Beløb konteret i marts måned., BELOBNOV, Beløb konteret i november måned., BELOBOKT, Beløb konteret i oktober måned., BELOBSEP, Beløb konteret i september måned., DATAKODE, Kode for type af hjælp, HELAAR, Varighed af modtagelsen af hjælp, KOMMUNE, Kommune, KYAARX, KONTOKODE

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hjaelp-efter-lov-om-aktiv-socialpolitik-mv-

Kriminalitet - sigtelser

Beskrivelse, Sigtelser er en del af kriminalstatistikken. Kriminalstatistikken er opdelt i en række hovedområder efter de centrale administrative hændelser i forløbet fra anmeldelse til afgørelse og eventuel indsættelse. Kriminalstatistikken dannes på baggrund af indberetninger fra det Centrale anmeldelsesregister, Rigspolitiets centrale kriminalregister, samt fra rigspolitiets POLSAS-system (Politiets-sags-analyse-system). , Efter indførelsen af registerstatistik dækker kriminalstatistikken følgende områder:, · Anmeldelser (fra 1990), · Sigtelser (fra 1980), · Afgørelser (fra 1980), · Indsættelser (fra 1980), · Ofre for Strafferetlige forbrydelser (fra 2001), · Konfererede sager (fra 1980), Kriminalstatistikken kan være enten sags- eller personorienteret/virksomhedsorienteret, og der findes derfor følgende to nøgler mellem statistikområderne: , · et journalnummer, som giver mulighed for følge en sag gennem retssystemet fra anmeldelse over sigtelse og afgørelse/sanktion til eventuel afsoning., · personnummer eller virksomhedsnummer, der giver mulighed for at sammenkoble flere sager på samme person eller virksomhed samt at følge personer eller virksomheder over flere år., I forbindelse med politiets efterforskning af en anmeldelse kan der rejses sigtelse. Efter fuldført efterforskning kan sagen enten henlægges, eller sigtelsen kan bibeholdes. Politiet registrerer sigtelserne i det centrale kriminalregister med tilsvarende oplysninger som i anmeldelsesregisteret tillige med personnummer eller virksomhedsnummer. Hvis der er tale om flere sigtelser mod samme person, sondres der mellem hovedsigtelse og bisigtelser (eller konfererede sager). Hovedsigtelsen er udpeget af politiet/anklagemyndigheden., Rigspolitiets centrale kriminalregister, som sigtelserne i kriminalstatistikken trækkes fra, er et administrativt register, som er underlagt bestemte regler for registrering. Dette regelsæt får en række konsekvenser for sigtelserne i kriminalstatistikken. Fx var grænsen for registrering af færdselsbøder frem til første halvdel af 2001 1.000 kr., hvorefter grænsen blev hævet til 1.500 kr. En forhøjelse af bødetaksterne i 1992 betød, at flere hastighedsovertrædelser blev registreret, mens det at grænsen for registrering blev hævet i 2001 betød et fald i registreringer for færdselsovertrædelser (jf. SIG_GER7)., Til og med 1991 omfatter statistikområdet sigtelser kun hovedsigtelser. Fra og med 1992 omfatter statistikområdet sigtelser både hoved- og bisigtelser, dvs. udviklingen kan ikke sammenlignes henover 1991/92., Bisigtelser (eller konfererede sager) findes for hele perioden under statistikområdet konfererede sager., Ved kobling af oplysninger om sigtelser med oplysninger om afgørelser er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er sigtelser for alle typer af lovovertrædelser, der registreres i det centrale kriminalregister. Det fremgår af "Bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret)" hvilke sigtelser, der registreres (bilag 1, pkt. 5):, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=991, Da der registreres afgørelser for flere typer af lovovertrædelser (jf. pkt. 7 i ovennævnte bilag 1), vil der forekomme afgørelser, som der ikke kan findes en sigtelse til., I alt forekommer der ca. 630.000 afgørelser i perioden 1980-2009, hvor journalnummer, personnummer ikke genfindes blandt sigtelserne for den tilsvarende periode. Knap 500.000 af disse afgørelser vedrører lovovertrædelser, der i henhold til bekendtgørelsen ikke registreres sigtelser for. , Blandt de resterende ca. 135.000 afgørelser, der burde findes med en sigtelse i sigtelsesregistret, vedrører de 25.000 afgørelser truffet i 1980. Dette skyldes, at både afgørelsesregistret og sigtelsesregistret først indeholder oplysninger fra og med 1980. Da der årligt er mellem 20 og 30 pct. af afgørelserne, der vedrører sigtelser rejst i et tidligere år (for hovedpartens vedkommende året før), vil der naturligt være en større andel afgørelser i 1980 end i de efterfølgende år, hvortil der ikke kan findes en sigtelse. , I årene 1981-1994 er der årligt 5.000 - 10.000 afgørelser, der ikke genfindes med en sigtelse i sigtelsesregistret, i årene 1995-2002 årligt 1.000 - 2.000 og i årene 2003-2009 årligt 400-700. Årsagen til de manglende sigtelser skal først og fremmest findes i registreringspraksis og praksis ved udtræk fra det centrale kriminalregister til Danmarks Statistik. Udtrækket til Danmarks Statistik foretages typisk omkring d. 1. februar året efter det år, udtrækket vedrører (tællingsåret). Udtrækket indeholder de hændelser, der er sket i tællingsåret, dvs. sigtelser med en sigtelsesdato i tællingsåret og afgørelser med en afgørelsesdato i tællingsåret. Det er imidlertid ikke alle sigtelser, der registreres i kriminalregistret umiddelbart i forbindelse med, at sigtelsen rejses. Det kan fx være tilfældet, hvor sigtelsen ikke er indberetningspligtig på sigtelsestidspunktet, men først på afgørelsestidspunktet eller i tilfælde, hvor flere sigtelser samles til én sag. I sidstnævnte tilfælde registreres sigtelserne i sagskomplekset først, når den samlede sag oversendes til afgørelse. Hvis sigtelsen først registreres i kriminalregistret året efter den er rejst (f.eks. registreringsår/oprettelsesår = 2010), vil den ikke opfylde betingelserne for at blive udtrukket til Danmarks Statistik (f.eks. tællingsår = 2010), da sigtelsesdatoen vil være i året før tællingsåret (f.eks. sigtelsesår = 2009). , Desuden henvises til Publikationerne om Kriminalitet. Publikationerne rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser. Publikationerne gennemgår desuden også hovedtrækkene i kriminalitetens udvikling. Publikationerne findes på følgende LINK: , http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=17949, Variable, JOURNR, Politiets sagsnummer (Journalnummer), SIG_GER1DTO, Gerningsdag, startdato, SIG_GER2DTO, Gerningsdag, slutdato, SIG_GER7, Gerning el. lovovertrædelse til grund for sigtelsen(DS), SIG_INRMARK, Identifikationsnummertype (fx. personnummer helt eller delvist oplyst), SIG_SIGTDTO, Sigtelsesdato

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---sigtelser

Sygesikring - Ydelser

Beskrivelse, Sygesikringsregistret indeholder data om forbrug af sundhedsydelser i praksissektoren inden for det offentlige sygesikringssystem. Det er ydelserne som sådan, der er den grundlæggende enhed. Hvorfor ydelsen er givet, er ikke oplyst, og det fremgår kun i et begrænset omfang af ydelsen som sådan. Det vides derfor ikke, hvad årsagen til fx en lægekonsultation er., Begrebet sygesikring findes ikke mere i lovgivningen efter vedtagelsen af sundhedsloven, der trådte i kraft i 2007, men navnet benyttes stadig i statistiksammenhæng for at bevare kontinuiteten., Data bygger på årlige udtræk fra Det Fælleskommunale Sygesikringssystem, som bruges af regionerne (tidligere amterne) ved afregning af sygesikringsydelser med de enkelte ydere, fx læger, tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer mv. Afregningssystemet gør det muligt at henføre ydelser, kontakter og honorarer til de personer ydelsen vedrører. Data modtages årligt fra CSC Scandihealth. Derudover hentes årligt takstmapper, der til hvert af sygesikringens mange specialer og ydelser knytter en takst (se www.okportalen.dk). , Der er ingen oplysninger om medicintilskud og rejsesygesikring i registret. , Sygesikringsstatistikken er opdelt i følgende tre områder:, · Ydelser (fra 1990) , · Kontakter (fra 2005) , · Honorarer (fra 1990) , Den offentlige sygesikring omfatter alle personer, der har bopæl her i landet. Herudover kan udlændinge - fx turister - i visse tilfælde også modtage tilskud via sygesikringen. Værnepligtige og personer på visse døgninstitutioner er ikke omfattet af den offentlige sygesikring, men er sikret lægehjælp mv. på anden vis. En ganske lille del af ydelserne i sygesikringsregistret er givet til personer i sikringsgrupper for værnepligtige og institutionsbeboere. , Først fra 1997 har alle børn deres eget sygesikringsbevis/sundhedskort. Før 1997 blev ydelserne derfor registreret under den voksnes personnummer med en særlig markering af, at ydelsen vedrører et barn (BARNMAK). Efter 1997 vil børn i nogle tilfælde ligeledes blive registreret under en medfølgende voksens personnummer - fx når barnet er for lille til at huske sit personnummer og følges til lægen af en voksen, der ikke kender barnets personnummer. I disse tilfælde markeres det ligeledes, at ydelsen vedrører et barn, men ydelsen registreres under den medfølgende voksnes personnummer., For personer under 18 år gælder, at deres ydelser og kontakter med skolelæge og skoletandlæge ikke er omfattet, ligesom benyttelsen af kommunernes tilbud om omsorgstandpleje til handicappede mv. ikke indgår., Besøg på skadestuer og behandlinger på hospitaler indgår ikke, mens vagtlægeydelser - også for vagtlæger, der fysisk har praksis på hospitalets område - indgår., Fra 2005 blev registret renset for observationer, hvor der ikke gives tilskud via den offentlige sygesikring (bruttohonoraret lig med 0). Dette gælder primært fysioterapi og tandlægehjælp. For året 2005 findes der således data både efter den gamle opgørelsesmetode, hvor data ikke er oprenset, og den nye opgørelsesmetode, hvor data er oprenset. , Sygesikring - Ydelser: , Registret indeholder oplysninger om alle ydelser i praksissektoren, hvortil der ydes offentligt tilskud efter sygesikringsloven/sundhedslovens kapitel 15 (mens tilskud efter den sociale servicelov til fx tandbehandling, ikke indgår i registret). Opdelingen af ydelser er yderst detaljeret, og eksempelvis har forskellige typer af vaccinationer deres eget unikke ydelsesnummer., Ved anvendelsen af registret er der en række forhold, man skal være opmærksom på. Blandt andet giver registeret ikke et fuldt dækkende billede af det samlede forbrug af sundhedsydelser i praksissektoren. Mens der i forbindelse med ydelser fra læger og speciallæger normalt gives tilskud til alle behandlinger (også til gruppe 2-patienter), gælder det samme ikke for de øvrige sundhedsydelser i praksissektoren. For fx tandlægernes vedkommende gives der normalt tilskud til de regelmæssige undersøgelser, men ikke til fx tandregulering. For psykolog- og kiropraktorhjælp gives kun tilskud under særlige omstændigheder i henhold til lovgivningen., Hvilke ydelser der gives tilskud til, ændres over årene som følge af ny lovgivning eller ændrede overenskomster mellem læger mv. og regionerne (tidligere amterne). En ændring i antallet af ydelser fra et år til det næste behøver derfor ikke være et udtryk for en reel ændring i antallet af behandlinger mv., men kan være et udtryk for ændrede regler for, hvilke ydelser der gives tilskud til., Den mest detaljerede inddeling af samtlige ydelser er en 6-cifret kode. De to første cifre i specialekoden angiver, hvilken ydertype der har givet ydelsen, fx almen læge eller tandlæge. Bemærk, at der ofte kan være tale om, at flere ydertyper kan levere principielt samme ydelse, og at lokale forhold kan afgøre, om det er den ene eller den anden ydertype, der har givet ydelsen., I hvor høj grad almene læger henviser til en speciallæge, kan fx være afhængig af, om den almene læge selv føler sig kompetent til at levere den pågældende ydelse, og om den rette speciallæge findes i lokalområdet. , Variable, BARNMAK, Barnemarkering, HONUGE, Honoraruge, SIKGRUP, Sygesikringsgruppe, SPECIALE, 6-cifret speciale, YDERNR, Ydernummer, YDERSAMT, Yders amt, YDLANT, Antal ydelser under specialet, YDLTID, Tidspunktskode for ydelsen

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---ydelser

Sociale Pensioner

Beskrivelse, Statistikken indeholder alle, der har modtaget folke- og førtidspension januar det pågældende år eller i løbet af det forgående år med bopæl i Danmark, samt personer bosat i udlandet som modtager dansk pension. , Der skelnes mellem følgende pensionsarter:, · Folkepension, · Højeste førtidspension, · Mellemste førtidspension, · Forhøjet almindelig førtidspension, · Almindelig førtidspension, · Ny førtidspension (fra januar 2003), · Seniorpension (fra januar 2020), Referencetiden er januar hvert år. Med virkning fra januar 2009 er udtrækskriterierne ændret, således er pensionister som er fyldt 65 år inden årets udgang bliver regnet med som folkepensionister i opgørelsen pr. januar, uanset om pensionen betales forud eller bagud. Det medfører, at ca. 700 personer medregnes som folkepensionister, mens de efter den hidtidige metode ville have været regnet som førtidspensionister., Den samlede pålidelighed er meget god, da pensionsregisteret er et administrativt (udbetalings) register med fuld dækning. Fra marts 2020 administreres data af Udbetaling Danmark/ATP. Førhen blev data administreret af KMD. Materialet bliver fejlsøgt først og fremmest maskinelt, men også manuelt med rettelser. Kommunerne har mulighed for at melde tilbage, hvis tallene ikke stemmer med kommunens egne tal., Over registerperioden er der sket følgende væsentlige ændringer:, januar 1994 bliver de sociale pensioner bruttoficeret dvs. gjort skattepligtige. I forbindelse med bruttoficeringen af pensionerne, er grundbeløbet nedsat, mens pensionstillægget er hævet markant., januar 1994 bliver der indført et pensionstillæg til reelt enlige pensionister. Beløbet, bliver ydet som kompensation for, at det forhøjede personfradrag bortfaldte., januar 1995 bliver det særlige pensionstillæg udspecificeret i to tillæg: Pensionstillæg, reelt enlig og et særligt pensionstillæg som gradvist bliver overført til pensionstillæg, reelt enlig, og ophører i 1999., Fra og med året 1995 er den manuelle indberetning af pensionister på plejehjem ophørt., Fra 1. januar 1995 administreres alle pensionsudbetalinger for pensionister bosat i udlandet af Socialministeriet. Ændringerne medfører, at det ikke længere er muligt at skelne mellem personer, der alene modtager dansk pension og personer der både modtager dansk pension og EU-pension., Fra året 1999 og frem er tal for folke- og førtidspensioner offentliggjort i Statistiske Efterretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen. Fra og med statistikken for 2010, bliver denne artikel ikke længere publiceret. Hovedtal vil være tilgængelige i Statistikbanken., januar 2003 trådte en ny førtidspensionslov i kraft der supplerer den tidligere lovgivning. Alle, der før denne dato har søgt eller fået tilkendt førtidspension, er omfattet af den tidligere lovgivning; også hvis det drejer sig om ansøgninger om forhøjelser af førtidspensionsniveauet. Ansøgere efter denne dato er omfattet af den nye førtidspension. Der skelnes i den nye lovgivning ikke længere mellem flere førtidspensionsniveauer. Satsen beregnes ud fra højeste sygedag-pengesats. Satsen beregnes forskelligt for enlige førtidspensionister og samlevende førtidspensionister., juli 2004 trådte en ny folkepensionslov i kraft. Personer, der er født før 1. juli 1939, får folkepension, fra de er fyldt 67 år. Personer, der ved udgangen af 2006 var fyldt 48 år, bliver folkepensionister, fra de er fyldt 65 år., Fra 2005 kan folkepensionister modtage en supplerende engangsydelse, også kaldet "ældrechecken". Ydelsen afhænger af egen og samlevers indtægt og likvide formue., I 2006 blev der indført en ekstra tillægsydelse til almindelig og almindelig forhøjet førtidspension. Ydelsen er skattefri., Fra 1. juli 2008 er der indført en ny lov om udskudt pension. Den nye lov giver personer, der er berettiget til folkepension, mulighed for at udskyde deres pension, en såkaldt opsat pension, i op til ti år. Pensionen kan dog højst opsættes i to perioder og højst i 10 år til sammen. Fra 1. juli 2018 kaldes opsat pension for ventetillæg og kan udbetales på 3 måder; livsvarig ventetillæg, 10-årigt forhøjet ventetillæg for både grundbeløb og pensionstillæg, eller et engangsbeløb for det udskudte grundbeløb og 10-årigt forhøjet ventetillæg for pensionstillæg., Førtidspensionsreformen fra 2013 betyder, at unge under 40 år som udgangspunkt ikke skal på førtidspension, men i stedet skal tilbydes ressourceforløb, der skal forbedre chancen for at blive en del af arbejdsmarkedet., I årene 2019-2022 hæves folkepensionsalderen fra 65 til 67 år. For mere information om pensionsalder, se https://star.dk/ydelser/pension-og-efterloen/folkepension-og-foertidspension/folkepension/folkepensionsalderen-nu-og-fremover/, For yderligere information se venligst Kvalitetsdeklarationen for Folke- og Førtidspension på: , http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/941, https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/folke--og-foertidspension , Variable, ERHVERV_UDYGTIG, Erhvervsudygtighedsbeløb for januar, kroner, EXTRA_TILLAEG, Ekstra tillægsydelse for januar måned, kroner, FOERTID_BELOEB, Førtidsbeløb for januar, kroner, GRUNDBELOEB, Grundbeløb for januar måned , kroner, INVALI_BELOEB, Invaliditetsbeløb for januar, kroner, JAN_IALT_BELOEB, Folke- og førtidspension for januar, kroner, PENS_TILLAEG, Pensionstillæg for januar måned , kroner, SLUTPENKODE, Pensionskode 31. december året før., AAR_IALT_BELOEB, Årligt pensionsbeløb i alt, kroner

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sociale-pensioner

Ældreserviceindikator - Imputerede plejehjemsbeboere (afsluttet)

Beskrivelse, Registret blev afsluttet i 2016., Borgere, der bor på plejehjem/-bolig optræder i det afsluttede datasæt PSD_AEL_L21_PERS_IMP, enten fordi de er visiteret til hjemmehjælp eller som følge af nedenfor beskrevne imputering (beregning)., En visitation til plejehjem/-bolig foregår ved, at borgeren visiteres af kommunen enten ved egen, familiens henvendelse eller via hospitalsophold eller hvis borgeren allerede får hjemmehjælp i eget hjem. Endvidere tilbydes alle borgere på 75 år og derover et årligt forebyggende hjemmebesøg, hvor den ældres behov for hjemmehjælp vurderes. , Der kan være borgere, der modtager hjælp i flere kommuner. De kan være indberettet af flere kommuner, eller de kan have adresse_id i de imputerede data., Hver måned modtages fra hver kommune en leverance over de registreringer af visitationer, der har været i kommunens elektroniske omsorgsjournal (EOJ). P.t. er der tre leverandører af EOJ-systemer: Avaleo, CSC og KMD. Hvis der er fejl eller ændringer til leverancen til Danmarks Statistik, genfremsendes den af leverandøren eller kommunen. Imidlertid er leverancerne fra kommunerne til Danmarks Statistik mangelfulde; kun ca. 35-40 pct. af kommunerne indberetter oplysninger om visitationer., I 2011 rettede Danmarks Statistik i samarbejde med KL og Socialministeriet henvendelse til de kommuner, hvor man i 2011 ikke havde modtaget data til brug for 2010-statistikken. Svarene fra kommunerne kunne inddeles i følgende typer:, · Man visiterer borgerne i pakker efter deres funktionsniveau., · Det er ikke altid, der sættes tid på., · Man registrerer slet ikke., · Der opgøres ikke en tidsramme pr. borger., · Der opgøres en lønsum pr. plejebolig., Derfor bliver variablen med information om, hvilke borgere der bor på plejehjem/-bolig imputeret (beregnet) for resten af kommunerne., Flere imputeringsmetoder er undersøgt. Den følgende er fundet mest velegnet, da øvrige metoder såsom at søge på kommunernes hjemmesider m.m. blev fundet for tidskrævende., Til imputeringen gøres brug af befolkningsregisteret (som omfatter og beskriver de personer, der har bolig i Danmark, detaljeret efter de tilgængelige oplysninger hentet fra CPR - yderligere er for hver person oplysninger om familie- og husstandsforhold) samt registrene over den visiterede hjemmehjælp i eget hjem og over modtagne data på den visiterede hjemmehjælp på plejehjem/-bolig., Fra befolkningsregisteret findes alle borgere på 80 år og derover, der har denne alder i det år, som statistikken vedrører. Disse matches med borgere, der er visiteret til hjemmehjælp i eget hjem ultimo året, da disse ikke bor på plejehjem og derfor ikke skal medtages i registeret. For de resterende tælles op, hvor mange der bor i hver opgang. Kun adresser medtages, hvor der bor mindst seks borgere over 80 år Som udgangspunkt medtages der adresser, hvor der bor 75 pct. ældre i forhold til unge. , Denne faktor varierer lidt for år til år og for kommune til kommune, da dette forhold mellem unge og ældre bliver testet på forskellige kommuner, hvor vi kender adresserne. De fundne adresser sammenholdes med tidligere år, og de kommuner, som har indberettet på området., Når adresserne er fundet, matches atter med befolkningsregisteret. I opgørelsen ønskes et datasæt med alle plejehjem, plejeboliger fra almen boligloven, friplejeboliger, selvejende institutioner og diakonhjem. Da det er en bestandsstatistik over året, medtages borgere for hele året, og ikke kun dem, som bor på adressen ultimo året. Alle borgere på adresserne medtages og altså ikke kun borgere over 80 år., Hvert femte år skal kommunen foretage en udbudsrunde med deres EOJ-system. Der kan i den forbindelse komme databrud, hvis kommunen skifter til en anden leverandør. , København optræder generelt med to forvaltninger: Socialforvaltningen og Sundhedsforvaltningen. Socialforvaltningen angives med kommunekode 102, og Sundhedsforvaltningen angives med kommunekode 103. Socialforvaltningen er primært for borgere på under 65 år, og Sundhedsforvaltningen er primært for borgere på 65 år og derover. Til dette datasæt modtages kun data fra Sundhedsforvaltningen (kommunekode 103). , Statistikken er udarbejdet fra 2008-2016. Data ligger på personnummerniveau. Tidligere blev data indsamlet via Den Sociale Ressourcetælling på sumniveau., Et samlet billede af, hvor mange kommuner der har indberettet og på hvilket medie findes i bilaget 'IMP_MARK L21 - antal indberettende kommuner'., Se, hvilke måneder for hver kommune der er indberettet/godkendt for de seneste år, statistikken er udarbejdet, i bilaget 'IMP_MARK L21 - indberettede maaneder fra kommunerne'., Se en nærmere beskrivelse af fejlsøgning af data efter modtagelse, samt hvorledes Danmarks Statistik opregner for manglende kommuner i bilaget 'IMP_MARK L21 - fejlsøgning og opregning til Statistikbanken'., En mere detaljeret gennemgang af metoden, der ligger bag opregningen findes i bilaget 'Imputering af plejehjemsbeboere'., Se supplerende dokumentation - kvalitetsdeklarationer - for ældreområdet på, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/aeldreomraadet---indikatorer, Se desuden en emneside om ældreområdet på , http://www.dst.dk/aeldre., Bilag, Fejlsøgning og opregning til Statistikbanken, Imputering af plejehjemsbeboere.docx, Variable, IMP_MARK, Markering for imputering af borgere

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---imputerede-plejehjemsbeboere--afsluttet-

NETOVSKUD_13

Navn, NETOVSKUD_13 , Beskrivende navn, Nettooverskud af selvstændig virksomhed ( fra 1987 efter kapitalindtægter og udgifter) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, NETOVSKUD_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, Nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. udenlandsk virksomhed og netto indtægt som medarbejdende ægtefælle. Fra 1987 inkl. nettoværdi af kapitalindkomster og udgifter i virksomheden., ved underskud i virksomheden, har variablen negative værdier., Virksomhedsindkomster er selvangivne b-indkomster, modsat løn og overførselsindkomster, som er indberettet til skat af udbetaleren., Nettooverskuddet er inkl. kapitalindtægter og udgifter (herunder renter) i virksomheden fra 1987, se også vedlagte bilag , "hvorfor_skifte_til_2013_definitionerne.docx", Fortjeneste/tab ved afståelse mv. vedrørende selvstændig erhvervsvirksomhed er en del af virksomhedens erhvervsoverskud/underskud., Hvis en selvstændig erhvervsdrivende er registreret som selvstændig hos SKAT med en virksomhed, har denne selvstændige ikke løn i denne virksomhed, men overskud af selvstændig virksomhed (enkeltmandsejede virksomheder og interessentskaber)., Hvis en person har dannet et anparts- eller aktieselskab og er lønmodtager i dette anparts- eller aktieselskab, optræder vedkommende som lønmodtager i denne virksomhed, og ikke som selvstændig. En selvstændigt erhvervsdrivende hæfter med hele sin formue (inkl. bolig), hvorimod en person med et Anpartsselskab alene hæfter med indskudskapitalen i selskabet., I statistikbanktabellerne INDKP101, INDKP104, INDKP107 og INDKP111 findes variablen under indkomsttypenummeret 5 og benævnes 'Virksomheds-overskud'., http://www.dst.dk/stattabel/1179, NETOVSKUD_13 indeholder negative værdier som følge af underskud i virksomheden., Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable, NETOVSKUD_13 er del af erhvervsindkomsten., ERHVERVSINDK_13=LOENMV_13+NETOVSKUD_13+HONNY, Hvor:, LOENMV_13 er lønindkomst i alt, HONNY er B-skattepligtig og arbejdsmarkedsbidragspligtig honorarer (konsulentvirksomhed og foredrag) , ERVERVSINDK_13 er erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer., Sammenhæng med definitioner fra før 2013 revision, NETOVSKUD_13 er for årene 1980 til 2013 dannet ud fra variablen NETOVSKUD/NETOVSKUD_GL i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne., NETOVSKUD_13=NETOVSKUD(1994-2013) + KAPITVIRK(2002-) - RNTUDIOV - HONNY (1994-), NETOVSKUD_13=NETOVSKUD_GL(1980-2013) + KAPITVIRK(1987-2013) - RNTUDIOV (1987-) - [RNTUDREA+RNTUDBVK](1987), Hvor:, NETOVSKUD er nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer, før kapitalindtægter og udgifter , NETOVSKUD_GL er nettooverskud af selvstændig virksomhed, før kapitalindtægter og udgifter, KAPITVIRK er renteindtægter og øvrige kapitalindkomster i selvstændig virksomhed (kan dannes ud fra en række variable for perioden 1987-2001), RNTUDIOV er renteudgifter i selvstændig virksomhed- i 1987 er den opdelt på (RNTUDREA, RNTUDBVK og RNTUDIOV), Af disse variable er RNTUDIOV langt den største., Ændringer over tid, Syge-/barsels-dagpenge udbetalt til selvstændige erhvervsdrivende ligger i variablen SYG_BARSEL_13. Syge-/barsels-dagpenge har i en periode været lagt til overskud af selvstændig virksomhed. Dette har ændret sig, så det i alle tilfælde efter 2006 er lagt til honorarindkomst. Af denne grund har syge-/barsels-dagpenge været trukket fra overskuddet af selvstændig virksomhed til og med 2007. I slutligningssystemet har færre og færre over tid fået tillagt syge-/barsels-dagpenge til virksomhedsoverskuddet. Dvs. at syge-/barsels-dagpengene i en del tilfælde er blevet trukket fra overskud af selvstændig virksomhed, hvor de i stedet skulle have været trukket fra i beregningen af RESUINK_13., Iværksætterydelsen og især etableringsydelsen (se variablen QIVARK) er af skattemyndighederne i nogle tilfælde lagt til overskud af selvstændig virksomhed i stedet for at være en overførselsindkomst. Det gælder især perioden 1995 til 1999. Det fejlplacerede beløb vil optræde med negativt fortegn i variablen RESUINK_13., 1980 - 1986 er NETOVSKUD_13 før tillæg af kapitalindkomster i virksomhed og før fradrag af renteudgifter i virksomhed(I Skats Slutligningssystem skelnes ikke mellem privat og virksomheds kapitalindkomster- udgifter før 1987- det kommer med skattereformen i 1987)., Fra 1994 er NETOVSKUD_13 inkl. nettooverskud af udenlandsk virksomhed (ligger før 1994 i variablen RESUINK_13)., Fra 2016 baseres indkomsten på udtræk fra Skats registre primo august i året efter indkomståret mod tidligere primo november. Fremrykningen har især betydning for overskud af selvstændig virksomhed. I 2015 er der blandt fuldt skattepligtige personer på mindst 15 år i augustudtrækket 1,3 pct. færre personer med overskud af selvstændig virksomhed sammenlignet med novemberudtrækket. Det gennemsnitlige overskud for personer med over- eller underskud af selvstændig virksomhed er 0,2 pct. større i augustudtrækket end i novemberudtrækket., Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, NETOVSKUD_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/netovskud-13