Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1121 - 1130 af 2080

FAMFORMUEINDK

Navn, FAMFORMUEINDK , Beskrivende navn, Formueindkomst i alt for familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Familiens formueindkomst består af renteindtægter mv., aktieudbytte, afkast fra investeringsforeninger, skattepligtige kursgevinster, Lejeværdi af egen bolig samt forskellige andre former for skattepligtigt kapitalafkast for alle personer, der tilhører den samme familie 31. december indkomståret (dvs. har samme E-familie nummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., FAMFORMUEINDK er baseret på FORMUEINDK-NY fra Personindkomster., Beløb i kr. og ører. Beløbene kan være negative., Udgår i 2013 og erstattes af FAMFORMUEINDK_BRUTTO som er uden FAMLEJEV_EGEN-BOLIG , Detaljeret beskrivelse, FAMFORMUEINDK =, FAMRENTEINDK (skattepligtige renteindtægter ) + , FAMOEVRIGFORMUE (aktieudbytte, afkast fra investeringsforeninger, skattepligtige kursgevinster og forskellige andre former for skattepligtigt kapitalafkast) + , FAMLEJEVAERDI (beregnet lejeværdi af egen bolig)., Formueindkomsten er en sumvariabel for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (har samme E-familie nummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., FAMFORMUEINDK er baseret på FORMUEINDK-NY fra Personindkomster., De væsentligste ændringer i formueindkomsten er følgende:, Fra 1991 beskattes aktieindkomster særskilt. Det påvirker indberetningen af aktier, jf. dokumentet "aktieindkomstindberetning" i Personindkomster, Fra 1993 inkluderes lejeindtægt ved udlejning af sommerhus samt helårsbolig en del af året (før 1993 indgår denne indkomst ikke)., 1990-1993: Lejeværdi af egen bolig beregnes som 4 pct. af kontant boligværdi ifølge slutligningsregisteret, dvs. boligværdi vurderet pr. 1. januar i året. I slutligningsregisteret findes alene summen af de boliger, en person ejer., 1994-2007: Lejeværdi af egen bolig beregnes som 4 pct. af kontant boligværdi i ejendomsregisteret. Hvis boligen er ejet en del af året, regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. I ejendomsregisteret er udvalgt en bolig pr. boligejer og et sommerhus pr. sommerhusejer, og der er taget højde for ejerandele af boliger og sommerhuse., Fra 1996 inkluderes fortjeneste ved salg af ejendom; dog er fortjeneste ved salg af ejerlejligheder undtaget, hvis familien har boet i boligen en del af ejerperioden. Det samme gælder for en- og tofamiliehuse og sommerhuse, når det samlede grundareal er under 1.400 kvadratmeter - der er undtagelsesmuligheder for kravet om 1.400 kvadratmeter, jf. publikationen "Skatten 1997"., Fra 2004 inkluderer beregnet lejeværdi af egen bolig også lejeværdi af sommerhus, som ikke bruges som helårsbolig., Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til SKAT af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "Skatten 2007". Se også bilaget "aktieindkomstindberetning " og variablen FAMAKTIEINDK (aktieindkomster)., Fra 2007 normeres lejeværdien til nationalregnskabets tal for husleje af egen bolig. Læs mere herom i variablen FAMLEJEVAERDI., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMFORMUEINDK har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famformueindk

KOEJD

Navn, KOEJD , Beskrivende navn, Kontant værdi af ejendomme i Danmark ejet pr. 31. 12 , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1983, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, 1983 kontantejendomsværdi (offentlige vurdering)- dog ikke alle ejendomme ( første år hvor denne oplysning skal indberettes særskilt til Skat (ligger for en række personer -ca. 500.000 alene registreret i variablen QAKTIVF, de samlede aktiver), 1984 -1986: kontant værdi af boliger, men kun for personer med en almindelig selvangivelse (dvs. at de ikke har indkomst fra udlandet, selvstændig virksomhed eller komplicerede formueindkomster), 1987-1996: kontant værdi af boliger , 1997- 2006: kontant værdi af boliger og driftsbygninger mv. , Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Fra og med 1994 findes også variablen EJENDOMSVURDERING (kontant ejendomsværdi inkl. driftsbygninger og ubebyggede grunde). Variablen EJENDOMSVURDERING omfatter således flere ejendomme end OVSKEJD (Beregnet lejeværdi af egen bolig (beregnet af skat), )., For personer, der kun ejer en del af en ejendom, er det den forholdsmæssige del af ejendomsværdien, der indgår., Opgørelsestidspunkt for den kontante ejendomsvurdering:, 1983-1985 : 1. april, 1986-2002: 1. januar, Fra og med 2003: 1.oktober, Sammenligning med opgørelser af ejendomsværdien i ejendomsregistret viser, at det ikke er alle driftsbygninger mv., som er registreret i variablen KOEJD fra 1997. For analyser omfattende perioden fra 1994 og frem bør variablen EJENDOMSVURDERING anvendes., For analyser hvor personer med selvstændig virksomhed ikke indgår i populationen, og hvor årene før 1994 indgår, kan variablen KOEJD med fordel anvendes for hele den betragtede periode., Se også vedlagte dokument "formueopgørelse.doc". , Kilden til variablene KOEJD og EJENDOMSVURDERING er to forskellige offentlige registre, hvor udtrækstidspunktet fra registrene kan bevirke, at der er forskelle på opgørelserne fra de to registre, hvor der teoretisk burde være den samme værdier., 1984-1986 Oplysninger fra personer med selvstændig virksomhed, indkomster fra udlandet og lønarbejde i udlandet indgår ikke i opgørelsen., Fra 1997 indgår også værdi af driftsbygninger mv. i opgørelsen- sammenligning med opgørelser af ejendomsværdien i ejedomsregisteret viser, at det ikke er alle driftsbygninger mv. som er registreret i variablen KOEJD fra 1997. For analyser omfattende perioden fra 1994 og frem bør variablen EJENDOMSVURDERING anvendes ., For analyser hvor personer med selvstændig virksomhed ikke indgår i populationen og hvor årene før 1994 indgår, kan variablen KOEJD med fordel anvendes for hele den betragtede periode., Se også vedlagte dokument "formueopgørelse.doc". , Kilden til variablene KOEJD og EJENDOMSVURDERING er to forskellige offentlige registre, hvor udtrækstidspunktet fra registrene kan bevirke at der er forskelle på opgørelserne fra de to registre hvor der ellers teoretisk burde være den samme værdi., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, KOEJD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/koejd

AKTIEINDK

Navn, AKTIEINDK , Beskrivende navn, Udbytte samt gevinst/tab på aktier og visse aktiebaserede investeringsforeningsbeviser , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Aktieindkomster omfatter aktieudbytter og gevinster eller tab på aktier mv. ejet mindst tre år ( fra 2006 omfattes alle gevinster og tab på aktier som aktieindkomst) . Aktieindkomst beskattes efter særlige regler og indregnes som anden formueindkomst. , I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.36 og benævnes 'Aktieindkomst ', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Aktieindkomst:, Fra 2020 inkluderes nettoindkomsten fra aktiesparekonti. Denne indkomstkomponent manglede i årene 2018 og 2019., Fra 1980 til 1990 alene udbytter af danske aktier., Fra 1991 beskattes aktieudbytter og visse kursgevinster og tab ved salg af aktier særskilt fra de øvrige kapitalindkomster. Aktieudbytterne skal kun indberettes, hvis det samlede udbytte er over et givet grundbeløb. For indberettede aktieudbytter er i variablen AKTIEINDK tillagt grundbeløbet, jf. det vedlagte bilag, "aktieindkomstberegning.doc"., For nogle kursgevinster og tab på aktier indgår beløbet som aktieindkomst, hvis aktien er ejet i mindst tre år, jf. diverse årgange af publikationen "Skatten". Gevinst tab ved salg af aktier ejet mindre end tre år indgår ligesom variablen AKTIEINDK i variablen PEROEVRIGFORMUE (anden formueindkomst end renteindtægter og beregnet lejeværdi af egen bolig)., Fra 1995 inkl. udbytter af udenlandske aktier og tab eller gevinst ved salg af udenlandske aktier ejet mere end tre år., Fra 1997 ændres reglerne for, hvornår aktieudbytter skal indberettes. Fra 1997 er det ikke længere ægtefæller under et, der skal have udbytter tilsammen over det dobbelte grundbeløb (i 1997 i alt 68.000 kr.), før der skal indberettes til skat. Nu skal alle indberette, hvis de selv har aktieudbytter over grundbeløbet, for 1997 på 34.000 kr. , Fra 1999 indberettes aktieudbytter på 5.000 kr. og derover (ægtefæller 10.000 kr.), Fra 2001 indberettes fra depoter., Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til SKAT af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "Skatten", 2007. Se også det vedlagte bilag "aktieindkomstindberetning.doc". , Fra 1980 til 1990 stiger antallet af personer med aktieudbytter fra 247.000 personer til 800.000. Med de nye regler fra 1991, hvor udbytter kun indberettes, hvis de er over et vist grundbeløb falder antallet af personer med beløb i AKTIEINDK til 20.000. Samtidig hæves gennemsnitsbeløbet, da mange småbeløb udgår, og der kommer gevinster ved aktiesalg til. I 1997 strammes kravet for indberetning af aktieudbytter fra gifte par. Det giver flere små indberetninger og dermed et fald i gennemsnitsbeløbet. I 2001 indberettes aktieudbytterne fra depoter i pengeinstitutter mv. Tidligere var det den enkelte skatteyder, der skulle indberette. Derved kommer mange små beløb med i aktieindkomsten. Det giver en kraftig stigning i antal personer med aktieindkomst og et kraftigt fald i det gennemsnitlige beløb., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, AKTIEINDK har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/aktieindk

SSAR

Navn, SSAR , Beskrivende navn, Selskabsskat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Selskabsskat omfatter såvel skat af årets resultat som regulering af udskudt skat. Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Ejendomsskat og vægtafgift er ikke resultatbaseret og indgår derfor ikke i selskabsskatten. Bemærk endvidere, at personligt ejede virksomheder (fx enkeltmandsfirmaer og interessentselskaber) ikke pålægges selskabsskat, men at virksomhedens resultat indgår i opgørelsen af ejernes skattepligtige indkomster. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, SSAR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/ssar

FRAVDAGE

Navn, FRAVDAGE , Beskrivende navn, Antal fraværsdage , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FRAVDAGE, Det samlede antal fraværsdage for et fraværsforløb inkl. en eventuel arbejdsgiverperiode og inkl. dage, der lå i tidligere tællingsår., Detaljeret beskrivelse, FRAVDAGE, Det samlede antal fraværsdage for et fraværsforløb inkl. en eventuel arbejdsgiverperiode og inkl. dage, der lå i tidligere tællingsår., Er beregnet som antallet af dage fra første fraværsdag (FOERFRAV) til sidste beregningsdag (SIDBER), eller, hvis sagen ikke er slut ved årets udgang, fra FOERFRAV til 31. december., Benyttes til at analysere længden af fraværet for afsluttede forløb., FRAVDAGE= SIDBER - FOERFRAV + 1, hvis SIDBER er en gyldig dato, FRAVDAGE= 31. december i TAELAAR - FOERFRAV, hvis SIDBER er missing., Væsentlige lovændringer:, Den 27. marts 2002 trådte nye lovregler om udvidet barselsorlov mv. i kraft. Udviklingen i barselsperiodens længde i årene 1993 til 2009 fremgår af den vedlagte tabel (se nedenfor). , Den 27. marts 2002 trådte nye lovregler om udvidet barselsorlov mv. i kraft. Udviklingen i barselsperiodens længde i årene 1993 til 2009 illustreres ved nedestående tabel, hvoraf 2002 reglernes betydning fremgår., Mor Far Samlet orlov, -------------------------------------- --------------------------------------- ------------------------------, før pligt kun. max pligt kun max Før efter, fødsel orlov mor dele orlov far dele fødsel fødsel, 1993 4 14 10 10 4 24 , 1994 4 14 10 10 4 24, 1995 4 14 10 10 4 24, 1996 4 14 10 10 4 24, 1997 4 14 10 10 4 24, 1998 4 14 10 10 4 24, 1999 4 14 10 10 4 24, 2000 4 14 10 2+2 10 4 26, 2001 4 14 10 2+2 10 4 26, 2002 4 14 32 2 32 4 46, 2003 4 14 32 2 32 4 46, 2004 4 14 32 2 32 4 46, 2005 4 14 32 2 32 4 46, 2006 4 2 12 32 2 32 4 46, 2007 4 2 12 32 2 32 4 46, 2008 4 2 12 32 2 32 4 46, 2009 4 2 12 32 2 32 4 46, 2010 4 2 12 32 2 32 4 46, 2012 4 2 12 32 2 32 4 46, 2013 4 2 12 32 2 32 4 46, 2014 4 2 12 32 2 32 4 46, 2015 4 2 12 32 2 32 4 46, 2016 4 2 12 32 2 32 4 46, Bilag, Udviklingen i barselsperiodens længde i årene 1993 til 2009, Graf, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, FRAVDAGE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/fravdage

SPECIALE

Navn, SPECIALE , Beskrivende navn, 6-cifret speciale , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, SPECIALE er det 6-cifrede speciale, som består af to delelementer. De første to cifre angiver yderens speciale (altså om det er en praktiserende læge, en tandlæge osv.), mens de sidste fire cifre angiver typen af ydelsen, der er blevet givet den pågældende person. Informationer om speciale og typen af ydelse (ydelseskode) kan ses i overenskomstens takstmapper - se www.okportalen.dk og den detaljerede beskrivelse., På det 6-cifrede niveau forekommer et stort antal tekstdubletter - fx findes 'Konsultation' mange gange. Beskrivelsen af den 6-cifrede kode skal derfor ses i sammenhæng med beskrivelsen af det 2-cifrede speciale (de to første cifre i den 6-cifrede kode), som beskrevet under SPEC2., Da SPECIALE (2-cifret speciale og 4-cifret ydelse) er aftalt ved overenskomstforhandlingerne i praksissektoren mellem regionerne (tidligere amterne) og de forskellige faggrupper, sker der ofte ændringer i ydelserne, hvilket kan gøre det kompliceret at sammenligne data over tid. , Detaljeret beskrivelse, SPECIALE (6-cifret speciale) indeholder information om såvel yders speciale (SPEC2) og den leverede ydelse på et meget detaljeret niveau., Variablen bestemmes af overenskomsten mellem de forskellige faggrupper på praksisområdet og regionerne (tidligere amterne), og der eksisterer 1-2 årlige versioner af takstmapper på overenskomstportalen www.okportalen.dk (vælg T i den alfabetiske oversigt, vælg derefter Takstmapper og herefter takstmappen for den relevante periode). I disse takstmapper opgøres for hvert 2-cifret speciale de ydelser, der gives tilskud til, samt honoraret for de enkelte ydelser. Takstmapperne indeholder kun de generelt gældende ydelser, men herudover kan de enkelte regioner (tidligere amter) have indgået lokale aftaler med yderne om særlige ydelser, som ikke indgår i takstmapperne., Værdisættet til SPECIALE er ikke komplet. I tilfælde af manglende koder eller tekster henvises til de historiske takstmapper på overenskomstportalen www.okportalen.dk (se ovenfor), hvor takstmapper med forskellige gyldighedsperioder kan findes., I 2007 blev ydelsen der til og med 2006 i takstmappen havde heddet "0105 E-mail konsultation", ændret til "0105 E-kommunikation med kommunens plejepersonale". I statistikbanktabellerne og NYT publikationerne står betegnelsen fortsat som "e-mail konsultation", selvom det mere retteligt burde ændres til "e-kommunikation (herunder kommunens plejepersonale)"., I 2011 udgik ydelsen "0106 Aftalt forebyggelseskonsultation" fra takstmappen, hvilket medførte et betydeligt fald i denne type kontakter såvel i 2011 og 2012., I 2012 er medregnet et yderligere antal ydelseskoder for psykologer, som ikke er eksplicit nævnt i takstmappen. Disse ydelseskoder er ikke medtaget i tidligere år, hvorfor udviklingen fra 2011 til 2012 hvad angår psykologer er overvurderet., I første halvår af 2012 skete registrering på Bornholm ikke på sædvanlig vis for et større antal af kommunens almene læger, som deltog i et pilotprojekt. Der blev oprettet og registreret på særlige koder, som ikke findes i Danmarks Statistiks udtræk af registret. Fra Danske Regioner er det oplyst, at der er tale om 112.631 ydelser/kontakter til 22.790 personer. Disse kontakter er ikke med i statistikken for 2012, hvormed niveauet for almen læge er en smule undervurderet., Tolkebistand optræder i takstmappen i 2012 og giver ikke anledning til ændring i antallet af kontakter. Det er efter en nøjere vurdering besluttet ikke at medtage udgifterne til tolkebistand i 2012, omend dette kan betvivles., Et markant fald i laboratorieydelser fra 2015 til 2016 skyldes, at blodprøver fra praktiserende læger der før 1. januar 2016 blev sendt til Københavns Praktise-rende Lægers Laboratorium per 1. januar 2016 sendes til Region Hovedstadens hospitaler og dermed ikke indgår i registret. , Bilag, Graf - Speciale 1990-2005, Tabel - Speciale 1990-2005, Speciale koder med tekst samt vejledning, Tabel 2005-2019, Graf 2005-2019, Populationer:, Modtagere af sygesikringsydelser, Personer der i løbet af et kalenderår modtager sygesikringsydelser, Værdisæt, SPECIALE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---ydelser/speciale

Adgang til erhvervsdata

Erhvervsdata refererer til data om danske virksomheder og dansk erhvervsliv. Denne side giver overblik over, hvem der kan få adgang til erhvervsdata fra Danmarks Statistik samt mulighederne for at søge dispensation for adgang., Erhvervsdata og erhvervsdata med begrænsning, Erhvervsdata fra Danmarks statistik dækker en bred vifte af data om brancher og om danske virksomheders størrelse, placering, regnskaber, beskæftigelse, udvikling over tid mv. Nogle erhvervsdata indeholder konkurrence- eller markedsfølsomme oplysninger, hvorfor adgangen er begrænset. Dette gælder for eksempel, når data vedrører virksomheders aktiviteter eller økonomiske forhold., Se oversigten over erhvervsdata med begrænset adgang i Danmarks Statistik (Excel), Bemærk:, For at beskytte konkurrence- eller markedsfølsomme oplysninger er erhvervsdata med begrænset adgang tidligst tilgængelige et år efter referenceåret., Erhvervsdata – hvem har adgang?, En person kan få adgang til alle (pseudonymiserede) erhvervsdata i Danmarks Statistik herunder også erhvervsdata med begrænset adgang, hvis pågældende har en godkendt tilknytningsaftale med en dansk institution, som er autoriseret under Danmarks Statistiks Forskerordning, og som er:, a) en offentlig dansk institution, eller, b) en privat dansk institution i kategorien ”Interesseorganisation, tænketank, mv.”, Ved ’dansk institution’ forstås en institution inden for Det Danske Rigsfælleskab. Særregler for Grønland og Færøerne kan findes under , Autorisering af institutioner, ., Erhvervsdata med begrænset adgang – hvem har ikke adgang?, Personer ansat ved danske private konsulentvirksomheder må som udgangspunkt ikke få adgang til erhvervsdata med begrænset adgang., Personer ansat ved andre danske eller udenlandske private virksomheder (såsom banker, pensionsselskaber og forsikringsselskaber) eller udenlandske konsulentvirksomheder må ikke få adgang til erhvervsdata med begrænset adgang., Erhvervsdata med begrænset adgang - hvem kan søge om dispensation? , I forbindelse med konkrete projekter kan danske private konsulentvirksomheder, der som udgangspunkt ikke har adgang til erhvervsdata med begrænset adgang, ansøge om dispensation. Dette er alene en mulighed, hvis:, den dataansvarlige institution for projektet er en offentlig, dansk og autoriseret institution (jf. ”a” ovenfor) , eller, den dataansvarlige institution for projektet er en privat og dansk institution i kategorien ”Interesseorganisation, tænketank, mv.” (jf. ”b” ovenfor) , eller, den dataansvarlige institution for projektet er en offentlig, dansk og bestillerautoriseret institution, som bestiller en privat konsulentvirksomhed til at udføre en analyseopgave for sig, hvori der skal bruges erhvervsdata med begrænset adgang og konsulentvirksomhedens autorisation ikke giver adgang dertil. , Læs mere under Autorisering af institutioner, Søg om dispensation, Hvis I er berettigede til at ansøge om dispensation (og dermed opfylder pkt. 1, 2 eller 3 ovenfor) og ønsker at ansøge, bedes I informere den projektansvarlige i Danmarks Statistik tidligt i projektindstillingsprocessen. Dette sikrer, at vedkommende kan tage det i betragtning under godkendelsen af projektindstillingen., Herudover bedes I udfylde anmodningsskabelonen fra Danmarks Statistik og sende den til jeres projektansvarlige, når projektet, der ansøges om erhvervsdata med begrænset adgang til, er godkendt., Skabelon til anmodning om dispensation til erhvervsdata med begrænset adgang (docx), Bemærk:, Anmodningsskabelonen skal tilpasses med eget officielle brevpapirsdesign, underskrives og indsendes (i word- eller pdf-format). Har I brug for hjælp til at udfylde skabelonens punkter om fx formål og beskrivelse, kan I finde råd og vejledning i Danmarks statistiks , vejledning til oprettelse af projektindstilling, ., Dispensationsanmodning – hvordan foregår det?, Ved hver dispensationsanmodning foretager Danmarks Statistik en grundig vurdering, der følger fire trin:, Når projektindstillingen er godkendt, udfylder den dataansvarlige institution en anmodningsskabelon, tilpasser den med eget officielle brevpapirsdesign, underskriver og sender den til den projektansvarlige i Forskningsservice., Den projektansvarlige i Forskningsservice vurderer, om der er grundlag for dispensation. Bemærk: Kriterierne for godkendelse er de samme som for en projektindstilling. , Læs mere under Oprettelse af projektindstilling, ., Den projektansvarlige i Forskningsservice sender anmodningen om dispensation til godkendelse hos Danmarks Statistiks Rigsstatistiker., Når anmodningen om dispensation er godkendt, returneres godkendelsen til den dataansvarlige institution og den udførende konsulentvirksomhed., Har I spørgsmål til anmodning om dispensation, kan de rettes til , forskningsservice@dst.dk, eller til jeres projektansvarlige i Forskningsservice. I emnefeltet bedes I skrive: , ’Projektnummer xxx - Vedr. dispensation om erhvervsdata med begrænset adgang’, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/anmodning-om-data/adgang-til-erhvervsdata

AFG_INRMARK

Navn, AFG_INRMARK , Beskrivende navn, Identifikationsnummertype (fx. pnr helt eller delvist oplyst) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1995, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver arten af individnummer, dvs. om personnummeret er helt eller delvist oplyst, eller om der er tale om en virksomhed., Variablen forekommer fra og med 1995., Detaljeret beskrivelse, Angiver arten af individnummer, dvs. om personnummeret er helt eller delvist oplyst, eller om der er tale om en virksomhed., Variablen forekommer fra og med 1995., Variablen dannes på basis af det indberettede INR (Identifikationsnummer) fra Rigspolitiet., Kode 1 angiver, at INR er et CPR-nummer, der opfylder gældende regler for opbygning., Kode 2 angiver, at de første seks cifre i INR er en valid dato, men at løbenummeret indeholder bogstaver. Vedrører udlændinge., Kode 3 angiver, at fødselsdag og måned er ukendt, og derfor er de første fire cifre i INR = '3002'. Fødselsår er kendt. Ved beregning af alder sættes fødselsdatoen til 1 . juli i fødselsåret. Gælder for udlændinge med ukendt fødselsdag., Kode 4 angiver personer registreret i forbindelse med katastrofe. INR starter med '99' og er i øvrigt kun på otte cifre. Fødselsdato sættes til 1599-12-31 og den beregnede alder til '0'., Kode 5 angiver uidentificerede personer, og INR starter med '300200' efterfulgt af fire bogstaver. Fødselsdato sættes til 1599-12-31 og den beregnede alder til '0'. I 2017 forekommer der en enkelt hvor INR starter med 290200., Kode 7 angiver, at INR er et SE-nummer, der opfylder gældende regler for opbygning. Fødselsdato sættes til 1599-12-31 og den beregnede alder til '0'., Kode 8 angiver, at INR er et SE-nummer, der ikke opfylder gældende regler for opbygning. Starter med '01'. Fødselsdato sættes til 1599-12-31 og den beregnede alder til '0'., I Sigtelsesregistret forekommer variablen allerede fra 1991. Når den først forekommer i Afgørelsesregistret fra og med 1995 kan det skyldes, at INRMARK er en variabel, der er dannet i forbindelse med kryptering. Ved en evt. dekryptering var det vigtigt at sikre, at et krypteret nummer, der var dannet på basis af et invalidt cpr-nummer, ikke blev dekrypteret tilbage til et validt cprnummer. Kryptering af Afgørelser begyndte først i 1995, men kryptering af Sigtelser foregik allerede fra 1991., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Afgørelser i løbet af tællingsåret, Populationen omfatter strafferetlige afgørelser for overtrædelser af enten straffeloven, færdselsloven og/eller særlovene. Afgørelsen kan være truffet af en domstol, politidirektør eller anklagemyndigheden., Værdisæt, D281700.TXT_INRMARK - Identifikationsnummertype (fx. pnr helt eller delvist oplyst), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst., 1, Korrekt cpr-nr., 2, Ukendt el. manglende cpr.-nr.(fx udlænding)., 3, Udlændinge ukendt fødselsdag., 4, Person reg.i forb.m.katastrofe., 5, Uidentificerede personer., 7, SE-nr.Virksomhed registreret i Kriminalregistret, 8, Ukendt SE-nr., 9, Andre.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---afgoerelser/afg-inrmark

FAMILIE_ID

Navn, FAMILIE_ID , Beskrivende navn, Familiens identificerende nummer. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1986, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMILIE_ID er et nummer, der identificerer familien (E-familien), men i øvrigt ikke indeholder information. FAMILIE_ID findes fra 1986 og frem., C-familier og D-familier, som findes i perioden 1980-2007 identificeres ved C_FAMILIE_ID og D_FAMILIE_ID., Personerne i en familie bor på samme adresse., En E-familie består af en enlig eller et par med eller uden børn., Detaljeret beskrivelse, FAMILIE_ID er et nummer, der identificerer familien (E-familien), men i øvrigt ikke indeholder information. FAMILIE_ID findes fra 1986 og frem., C-familier og D-familier, som findes i perioden 1980-2007 identificeres ved C_FAMILIE_ID og D_FAMILIE_ID., Personerne i en familie bor på samme adresse., En E-familie består af en enlig eller et par med eller uden børn., _________________________________________________________________________ , Hjemmeboende børn regnes med til deres forældres familier, hvis de:, 1. Bor på samme adresse som mindst én af forældrene, 2. Er under 25 år, 3. Aldrig har været gift eller i registreret partnerskab, 4. Ikke selv har barn/børn, som er registreret i CPR, 5. Ikke er part i et samboende par., Et par er to personer, der bor sammen og danner par af en af følgende fire typer:, 1. Ægtepar., 2. Registreret partnerskab. Registreret partnerskab blev først indført 1. oktober 1989., 3. Samlevende par. De to personer er ikke gift eller i registreret partnerskab med hinanden, men de har mindst ét fælles barn, registreret i CPR., 4. Samboende par. To personer af hvert sit køn med under 15 års aldersforskel. De har ikke fælles børn registreret i CPR, og de er, så vidt CPR kan oplyse, ikke i nær familie med hinanden (søskende eller forælder-barn). Det er desuden en forudsætning, at der i husstanden kun findes to voksne personer. , Ikke-hjemmeboende børn er under 18 år og danner hver især deres egen familie. Teknisk regnes de som enlige. For at regnes som ikke hjemmeboende børn skal de:, 1. Ikke bo sammen med nogen af forældrene, 2. Være under 18 år, 3. Aldrig have været gift eller i registreret partnerskab, 4. Ikke selv have børn, som er registreret i CPR, 5. Ikke være part i et samboende par., __________________________________, FAMILIE_ID over tid:, En enlig person har sin egen FAMILIE_ID, der ikke skiftes så længe personen fortsat er enlig. En parfamilie bevarer sin FAMILIE_ID, så længe de samme to personer vedbliver med at udgøre en parfamilie. Hjemmeboende børn har samme FAMILIE_ID som den/de voksne i familien., Hvis personerne i et par flytter fra hinanden, får de hver især en ny FAMILIE_ID., Hvis to personer flytter sammen og danner et par, får de begge den samme nye FAMILIE_ID., Flytter børn hjemmefra får de sit eget familie_id derimod ændres familie_id for barnets forældre ikke., Hvis en person i et par dør, får den overlevende ægtefælle/partner og deres fælles hjemmeboende børn et nyt, fælles FAMILIE_ID. Den afdødes hjemmeboende særbørn får hvert et nyt FAMILIE_ID., Når familien skifter partype (fx fra samlevende til ægtepar) eller et ægtepar bliver skilt, men stadig bor sammen, ændres FAMILIE_ID ikke. , Da familieoplysningerne kun dannes kvartalsvis, fremgår en ny FAMILIE_ID først det efterfølgende kvartal., Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, FAMILIE_ID har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familier/familie-id

RFEP

Navn, RFEP , Beskrivende navn, Resultat før finansielle og ekstraordinære poster , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Er resultatet af den ordinære drift, dvs. af den primære og sekundære aktivitet. Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Fremkommer som indtægter ved den primære drift (omsætningen) og den sekundære drift (andre driftsindtægter) fratrukket flg. omkostninger: forbrug af varer og tjenesteydelser til den ordinære drift, lønninger og gager, pensionsomkostninger og andre omkostninger til social sikring, af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle anlægsaktiver samt nedskrivninger af omsætningsaktiver i det omfang de overstiger normale nedskrivninger., I den generelle højdokumentations-beskrivelse for regnskabsstatistik kan der i firma-skemaerne (under Bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i RFEP. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, RFEP har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/rfep

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation