Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 41 - 50 af 1219

    Regionernes regnskaber og budgetter

    Hvor store er de regionale budgetter? Hvad bruger regionerne pengene på? Statistikken belyser regionernes drifts- og anlægsregnskaber og disses finansiering., Nettodriftsudgifter for kommuner og regioner , Bruttoudgifter fratrukket indtægter fra både drift og statsrefusion., Løbende priser , Priser eller prisniveau, som gælder for varer og tjenesteydelser i den aktuelle periode. Modsætningen til løbende priser er faste priser., Udvikling i regionernes nettodriftsudgifter, Her kan du se, hvordan regionernes nettodriftsudgifter har udviklet sig siden 2007, hvor strukturreformen trådte i kraft og dannede de fem regioner., Hent flere tal i Statistikbanken om Regionernes regnskaber på hovedkonti (REGR11), Mere om figuren, Seneste opdatering, 24.4.2025, Opdateres næste gang, 24.4.2026, Kilder, Data bliver leveret fra kommunernes og regionernes egne økonomisystemer., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Regionernes nettodriftsudgifter, Her kan du se regionernes nettodriftsudgifter (hovedkonti 0-5) i 1.000 kr. Markér på kortet for at se nettodriftsudgifter for den pågældende region., Hent flere tal i Statistikbanken om Regionernes regnskaber på hovedkonti (REGR11), Mere om figuren, Seneste opdatering, 24.4.2025, Opdateres næste gang, 24.4.2026, Kilder, Data bliver leveret fra kommunernes og regionernes egne økonomisystemer., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Fordeling i regionernes budget, Her kan du se, hvordan regionernes budgetterede nettodriftsudgifter fordeler sig på forskellige poster, også kaldet hovedkonti 0-5. Markér de forskellige dele af cirkeldiagrammet for at se udgiften i 1.000 kr., Hent flere tal i Statistikbanken om Region budgetter (1000 kr.) (BUDR1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 17.1.2025, Opdateres næste gang, 19.1.2026, Kilder, Data bliver leveret fra kommunernes og regionernes egne økonomisystemer., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Budgetter og regnskaber for kommuner og regioner redegør for den økonomiske situation i kommuner og regioner. Statistikken viser, hvordan kommuner og regioners midler er blevet brugt, hvordan de er budgetteret samt en status på den økonomiske situation. Tabellerne går tilbage til 2007, hvor den seneste kommunalreform trådte i kraft. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver, Statistikken belyser kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver, herunder specielt de likvide aktiver samt den langfristede gæld. Siden 1994 har Danmarks Statistik modtaget og lagret oplysninger om bevægelserne i de kommunale og regionale (tidligere amters) finansielle aktiver og passiver. Kommunalreformen i 2007 betød at kommunernes ansvarsområder og kontoplan blev ændret, amterne blev nedlagt og regionerne oprettet i stedet, og at det derfor kan være svært at sammenligne 2006 og 2007., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver, Brug for flere tal om Regionernes regnskaber og budgetter?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx driftsudgifter pr. indbygger, driftsudgifter fordelt på funktion, samt regionernes balancer, likvide beholdninger, langfristede gæld, mm., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Jeppe Føge Jensen, Telefon: 40 22 58 23, Mail: , jfj@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/offentlig-oekonomi/regionernes-regnskaber-og-budgetter

    Emneside

    NYT: Hver fjerde tjekker troværdighed af online indhold

    It-anvendelse i befolkningen (tema) 2021 fake-news

    It-anvendelse i befolkningen (tema) 2021 fake-news, Hver fjerde i befolkningen har tjekket troværdigheden af opslag eller vildledende indhold på sociale medier eller nyhedshjemmesider inden for de seneste tre måneder. I undersøgelsen om , It-anvendelse i befolkningen 2021, blev deltagerne spurgt, om de har oplevet falskt eller vildledende indhold på nyhedssider eller sociale medier. Det kan være indhold i form af fx artikler, billeder og videoer. Personer, der vurderede, at de havde set falskt eller vildledende indhold, blev spurgt, om de havde tjekket troværdigheden. Med 36 pct. var 16-34-årige den gruppe, hvor andelen af personer, der tjekkede troværdigheden af indhold, var højest. Tjek af oplevet falsk indhold faldt støt med alderen. Læs om, hvordan de adspurgte tjekkede troværdigheden af det relevante indhold længere nede i teksten., Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2021, Nettet bruges mest, når troværdigheden tjekkes, Blandt de 16-74-årige som helhed var det 22 pct., som tjekkede kilden, og søgte flere informationer om emnet på nettet for at bekræfte ægtheden af indholdet, mens 10 pct. brugte andre kilder end nettet og diskuterede emnet med andre offline. 4 pct. af befolkningen diskuterede emnet med andre online, fx i kommentarsporet. , Yngre tjekker troværdigheden af indhold markant mere end ældre, Der var forskel på aldersgruppernes tjek af online indholds troværdighed. At diskutere emnet med andre i kommentarsporet var mest udbredt blandt de 16-24-årige, med 7 pct. Det samme gjaldt 4 pct. af de 25-74-årige, hvilket også afspejler aldersgruppernes generelle brug af medierne.  , Flere med lang uddannelse eller Ph.D har tjekket troværdigheden af indhold, 30 pct. af personer med lang videregående uddannelse eller Ph.D. tjekkede troværdigheden af indhold, som de ved første øjekast vurderede var vildledende eller falskt. Det samme gjaldt hver fjerde, hvis højest fuldførte uddannelse enten var mellemlang videregående uddannelse, kort videregående uddannelse eller grundskole., Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2021, Umiddelbart utroværdigt indhold tjekkes ofte ikke, 32 pct. af befolkningen tjekkede ikke ægtheden af online indhold, som de vurderede var misledende eller falskt. Af denne gruppe svarede tre ud af fire, det skyldtes at de allerede vidste, at indholdet eller kilden var utroværdig. En lavere andel (13 pct.) tjekkede ikke ægtheden af online indholdet, fordi de ikke kunne finde ud af det eller at det var for kompliceret. Det var i højere grad de ældre, der undlod at tjekke troværdigheden pga. at de ikke kunne finde ud af det med 27 pct. af de 65-74-årige og 18 pct. af de 55-64-årige. Blandt de 16-54-årige gjaldt det 10 pct.  , Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2021, Nyt fra Danmarks Statistik, 20. september 2021 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/47030

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation