Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 51 - 60 af 270

    NYT: Hver femte studerende kommer ikke fra gymnasiet

    Studerende ved lange videregående uddannelser 1975-2019

    Studerende ved lange videregående uddannelser 1975-2019, Gennem de seneste 45 år havde langt de fleste studerende på lange videregående uddannelser en gymnasial uddannelse som højest fuldførte niveau ved studiestart, mens ca. hver femte havde en anden uddannelse. Andelene, som startede deres lange videregående uddannelse med enten en gymnasial eller en anden uddannelse som højest fuldførte, har i hele perioden 1975-2019 været stabil, hvor mellem 17 pct. og 21 pct. havde anden uddannelse end gymnasiet ved studiestart. Dog havde 51 pct. af studerende med erhvervsuddannelse, kort videregående uddannelse eller mellemlang videregående uddannelse allerede en gymnasial uddannelse. Udover gymnasial uddannelse har der gennemsnitligt været 4 pct. med en erhvervsuddannelse, 2. pct. med en kort videregående uddannelse og 10 pct. med en mellemlang videregående uddannelse ved studiestart i alle femårsperioderne mellem 1975-2019., Kilde: Specialkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks elevregister og register over højest fuldførte uddannelse., Få studerende har uddannelse på grundskoleniveau ved studiestart, En mindre andel på gennemsnitligt 3 pct. i alle femårsperioderne havde en uddannelse på grundskoleniveau som højest fuldførte ved studiestart. 57 pct. af disse studerende havde forud for studiestart været i gang med en gymnasial uddannelse uden at gennemføre hele uddannelsen og kan herigennem have kvalificeret sig til at påbegynde en lang videregående uddannelse. Derudover kan de have gennemført en adgangsgivende uddannelse i udlandet, som ikke er registreret i Danmarks Statistiks register over højest fuldførte uddannelse. Gennemsnitsalderen ved studiestart for disse elever var 25 år, mens den var 21 år for elever med en gymnasial uddannelse og 29 år for elever med anden uddannelse., Studerende med anden uddannelse end gymnasie starter ofte på kandidaten, Der var betydelig forskel i studievalg mellem studerende med gymnasial og anden uddannelse ved studiestart. I begge grupper var erhvervsøkonomi den mest populære uddannelse i 2019, idet 8,5 pct. med gymnasial og 4,8 pct. med anden uddannelse påbegyndte denne som deres første lange videregående uddannelse. Derudover var der forskel i uddannelsesvalg, og kun jura var at finde i begge gruppers top-10 ud over erhvervsøkonomi. Også iht. uddannelsens niveau var der forskel, idet top-10 for studerende med en gymnasial uddannelse udelukkende bestod af bacheloruddannelser, mens otte ud af ti var kandidatuddannelser for studerende med anden uddannelse end gymnasie., Top-10 mest populære uddannelser for studerende med gymnasial eller anden uddannelse i 2019, Gymnasial uddannelse,  ,  , Anden uddannelse,  ,  , pct.,  ,  , pct., Erhvervsøkonomi, bachelor, 8,5,  , Erhvervsøkonomi, bachelor, 4,8, Medicin, bachelor, 6,2,  , Revisor, kandidat, 4,4, Jura, bachelor, 5,5,  , Pædagogisk psykologi, kandidat, 2,9, Psykologi, bachelor, 2,7,  , Economics and Business Administration, kandidat, 2,7, Økonomi, bachelor, 2,6,  , Sundhedsfaglig kandidat, 2,1, Statskundskab, bachelor, 2,6,  , Pædagogisk sociologi, kandidat, 2,1, Erhvervsøkonomi-jura, bachelor, 2,0,  , Sygepleje, kandidat, 2,1, Humanistisk bachelor (RUC), 1,9,  , Socialt arbejde, kandidat, 1,9, Datalogi, bachelor, 1,8,  , Jura, bachelor, 1,6, Samfundsvidenskabelig bachelor (RUC), 1,8,  , Pædagogisk antropologi, kandidat, 1,4, Anm.: Procenterne i tabellen angiver andelen af elever, som startede på de respektive uddannelser med hhv. gymnasial eller anden uddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau., Kilde: Specialkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks elevregister og register over højest fuldførte uddannelse., Studerende fra gymnasiet scorer højere i specialet, Ved afslutningen af kandidatuddannelsen scorede studerende med en gymnasial uddannelse i gennemsnit højere end de øvrige studerende, idet gennemsnitskarakteren for specialet her var på 9,6 for dimittender i perioden 2014-2019. Dernæst fulgte studerende med grundskole, mellemlang uddannelse og erhvervsuddannelse med karaktergennemsnit på hhv. 9,1, 9,0 og 8,9. Den laveste gennemsnitskarakter var i perioden for studerende med en kort videregående uddannelse på 8,4., Kilde: Specialkørsel på baggrund af ikke tilgængelige tal i Statistikbanken., Nyt fra Danmarks Statistik, 13. august 2020 - Nr. 306, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Martin Nørskov, , , tlf. 40 47 39 37, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/40129

    Nyt

    NYT: Mandlige ph.d.er tjener mere end de kvindelige

    Ph.d.-uddannedes indkomster 2015

    Ph.d.-uddannedes indkomster 2015, Allerede fra begyndelsen af karrieren tjener mandlige ph.d.er ofte mere end de kvindelige. I alt var 8.900 kvindelige ph.d.er i beskæftigelse i 2015. Deres medianindkomst, baseret på erhvervsindkomsten, lå på 545.000 kr., mens de 12.900 mandlige ph.d.er i beskæftigelse havde en medianindkomst, der var næsten 50.000 kr. højere, nemlig 593.000 kr. Ph.d.er adskiller sig således på dette område ikke fra tendensen i andre analyser af indkomstforskelle mellem kønnene. En lang række forhold har betydning herfor. Se mere på , www.dst.dk/emner/person- og familieindkomster, . Forskellen mellem kønnene er mindst for de relativt nyuddannede, men i visse brancher er der dog allerede i de første år markante forskelle. Således har de relativt nyuddannede mandlige ph.d.er i sundhedsvæsenet en indtægt, der er mere end 10 pct. højere end de kvindelige ph.d.ers inden for samme branche., Stort gab mellem mandlige og kvindelige ph.d.er i sundhedsvæsenet, Inden for sundhedsvæsenet i den private sektor har de mandlige ph.d.er en medianindkomst, der er 30 pct. højere, end deres kvindelige kolleger har. Er de i stedet ansat i den offentlige sektor, og det vil primært sige på de offentlige hospitaler, så ligger deres medianindkomst 22 pct. over de kvindelige ph.d.ers medianindkomst. Inden for rådgivning i den private sektor ses også en markant indkomstforskel med 18 pct. højere erhvervsindkomst til mændene., Det mindste indkomstgab finder man inden for forskning og udvikling i den offentlige sektor. På højere læreanstalter, hvor 2.800 kvindelige ph.d.er er beskæftiget, er indkomstgabet for medianindkomsten på 6 pct., hvilket er mindre end i de fleste andre grupper. Blandt de nyuddannede ph.d.er i denne kategori er medianindkomsten endda højere for kvinder end for mænd., Måling af medianindkomst, Medianindkomsten er beregnet på grundlag af erhvervsindkomsten før skat og omfatter løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer., Medianindkomsten er det beløb, hvor præcis halvdelen af gruppen har en lavere indkomst, og den anden halvdel har en højere indkomst. Da personer med ekstremt høje indkomster ofte er mænd, så er indkomstforskelle målt ved medianen mindre, end hvis det måles med udgangspunkt i gennemsnitsindkomsten. Inden for den private sektor ligger mændenes gennemsnitsindkomst således på 956.000 kr. og kvindernes på 722.000 kr., mens deres medianindkomst ligger på hhv. 682.000 kr. og 611.000 kr. , Højeste indtægter til ph.d.er i den private sektor, Indtægten for ph.d.er beskæftiget i den private sektor er højere end i de andre sektorer. Hver tredje ph.d. er beskæftiget i den private sektor, og for denne gruppe ligger medianindkomsten på 652.000 kr. i 2015. I den offentlige sektor var medianindkomsten 616.000 kr., og for ansatte på de højere læreanstalter 512.000 kr. , Ph.d.er, der har taget deres grad inden for de seneste fem år, tjener mest i den offentlige sektor. Dog ses den største stigning i indkomst hen over de tre anciennitetsgrupper, 0- 5 år, 6-10 år og over 10 år, blandt beskæftigede i den private sektor., Stor variation i ph.d.ers indkomst, Ser man på branchegrupperne, hvor mindst 500 ph.d.er er beskæftiget, varierer medianindkomsten fra 515.000 kr. for beskæftigede med undervisning på de højere læreanstalter til 760.000 kr. for ph.d.er i det offentlige sundhedsvæsen. De to branchegrupper opsuger samtidigt flest ph.d.er. Hhv. 6.400 og 3.600 ph.d.er er beskæftiget med undervisning på højere læreanstalter og i det offentlige sundhedsvæsen., Analysen omfatter i alt 21.800 personer under 70 år, som har taget en ph.d.-grad ved en dansk institution, var bosatte og beskæftigede i Danmark anno 2015. Ph.d.er, som har taget deres grad i udlandet, er således ikke talt med. Personer beskæftiget med undervisning og forskning på højere læreanstalter er skilt ud fra den offentlige sektor og behandlet som en selvstændig sektor i analysen på grund af det store antal ph.d.er, som er beskæftiget indenfor dette område., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. april 2017 - Nr. 171, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Statistik­dokumentation, Forskeruddannelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/16486

    Nyt

    NYT: Udgifter for 816 mia. kr. til sociale ydelser i 2023

    Sociale udgifter 2023

    Sociale udgifter 2023, Der blev i 2023 brugt 816 mia. kr. på sociale ydelser. Dette er en stigning på 13 mia. kr. svarende til 1,6 pct. i forhold til 2022. De sociale ydelser gives enten som en kontant udbetaling eller i form af en naturalieydelse, dvs. ydelser, der gives i form af en varer eller tjenesteydelse til borgere i en udsat position. Borgere kan befinde sig i en udsat position i forbindelse med f.eks. arbejdsløshed, sygdom eller et handicap. Finansieringen af de sociale ydelser kommer både fra det offentlige og det private. Størstedelen finansieres via det offentlige, dvs. staten, kommunerne og regionerne. Privat finansiering kommer i høj grad fra borgeres indbetalinger til arbejdsløshedskasser eller arbejdsgivere og ansattes opsparing i kollektive pensionsordninger., Kilde , www.statistikbanken.dk/esspros1, Flest udgifter går til , Alderdom, De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål. I 2023 stod sociale ydelser under formålet , Alderdom, for 37 pct., eller 302 mia. kr., af de samlede udgifter. 84 pct. af udgifterne til , Alderdom, , eller 252 mia. kr., er udbetalt som en kontantydelse. Heraf er der udgifter på 153 mia. kr. til folkepension (inkl. delpension, tillæg og ældrecheck) i 2023, imod 145 mia. kr. i 2022. Dette skal ses i lyset af et stigende antal folkepensionister i 2023. De resterende 49 mia. kr. under , Alderdom, dækker udgifter til naturalieydelser. Disse naturalieydelser omfatter hovedsageligt plejehjem og hjemmehjælp., Under formålet , Sygdom og Sundhed, gives naturalieydelser bl.a. i form af behandling på sygehuse og hos praktiserende læge. Derudover ligger der udgifter til udbetaling af sygedagpenge under dette formål. Samlet set svarede udgifterne til , Sygdom og Sundhed, til 174 mia. kr. eller 21 pct. af de samlede udgifter til sociale ydelser. , Udgifter til formålet , Invaliditet, dækker ydelser i forbindelse med fysisk eller psykisk handicap og udgjorde 17 pct. i 2023. De resterende 24 pct. relaterede sig til de øvrige formål , Familier, , , Bolig, , , Efterladte, , , Arbejdsløshed, og , Øvrige sociale ydelser, samt til Administrationsomkostninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/esspros1, Nyt fra Danmarks Statistik, 9. oktober 2024 - Nr. 294, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2025, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49869

    Nyt

    NYT: Stor variation i betaling af grundskyld i 2024

    Ejendomsbeskatningen 2024 og 2025

    Ejendomsbeskatningen 2024 og 2025, Der er stor forskel på, hvor meget boligejerne betalte i grundskyld i 2024. Rudersdal og Hørsholm kommuner har de højeste gennemsnitlige grundskyld med hhv. 30.731 kr. og 26.308 kr. Omvendt har Aabenraa og Vesthimmerland kommuner de laveste med hhv. 2.203 kr. og 2.230 kr. Forskellen skyldes, at den afgiftspligtige grundværdi og grundskyldspromillen varierer på tværs af kommuner og dermed, hvor meget den enkelte boligejer skal betale i grundskyld. Gennemsnittet for hele landet er 8.001 kr. pr. ejerbolig i 2024, hvilket er et fald på 25,2 pct. i forhold til 2023. Som følge af det nye ejendomsvurderingssystem har boligejere og virksomheder betalt ejendomsskat baseret på et foreløbigt grundlag i 2024. Når det endelige grundlag kommer, vil ejendomsskatten blive beregnet på ny og efterreguleret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk3, 23,2 mia. kr. i grundskyld, I 2024 blev der i alt betalt 23,2 mia. kr. i grundskyld. Heraf betalte boligejerne 14,2 mia. kr. i grundskyld svarende til 61,3 pct. af grundskylden. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme for 9,0 mia. kr. i 2024 svarende til 38,7 pct. af den samlede grundskyld., Ejendomsskatter udgør under 3 pct. af de samlede skatter, Ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu har siden 2010 ligget mellem 2,0 og 3,0 pct. I 2024 blev den nye ejendomsskattelov indført, som har medført nye og højere vurderinger af grundværdien og ejendomsværdien. Til gengæld sænkes boligskatteprocenten, og dermed sænkes også grundskyldspromillen i samtlige kommuner. Grundskyldspromillen er sænket så meget, at de samlede ejendomsskatter er faldet i 2024. De samlede ejendomsskatter faldt med 6,8 mia. kr. til 26,7 mia. kr. i 2024. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2024 udgjorde 86,7 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skat, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. marts 2025 - Nr. 63, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2025, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for foregående og nuværende år er baseret på udtræk fra Danmarks Statistiks ejendomsstatistikregister, mens oplysningerne for næste år bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret nuværende., Ejendomsstatistikregistret er baseret på oplysninger fra to kilder: en vurderingsdel fra Vurderingsstyrelsen og en skattedel fra KMD. Begge dele opdateres løbende, men da det ikke sker på samme tidspunkt, kan der forekomme mindre uoverensstemmelser mellem oplysningerne i de to dele., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50053

    Nyt

    NYT: 174 mia. kr. til uddannelse i 2023

    Udgifter til uddannelse 2023

    Udgifter til uddannelse 2023, I 2023 var der udgifter for 174 mia. kr. til uddannelse. Til sammenligning var udgifterne i 2022 på 172 mia. kr. Opgørelsen deler uddannelse op i grundskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, og statistikken dækker både uddannelsesstøtte, offentlige og private uddannelsesinstitutioner samt forskning på uddannelsesinstitutioner. De samlede udgifter svarer til 6 pct. af BNP i 2023 og dette forhold har været stabilt siden 2016, som er det første år udgifterne til uddannelse er opgjort for. I 2023 var 44 pct. af udgifterne relateret til grundskoler herunder efterskoler og 15 pct. gik til ungdomsuddannelserne dvs. gymnasier og erhvervsskoler. Derudover gik 41 pct. til de videregående uddannelser såsom erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uoe1, Løn udgør den største udgiftspost af de samlede udgifter, Udgifterne til uddannelse kan opdeles i løn, andre løbende udgifter, investeringer, forskning og udvikling (FoU) samt statens uddannelsesstøtte (SU) og andre stipendier. 86 mia. kr. af de samlede udgifter til uddannelse i 2023 gik til løn. Andre løbende udgifter udgjorde 22 mia. kr., mens der blev foretaget investeringer for 8 mia. kr. Udbetalinger af SU og andre stipendier samt midler til forskning stod for hhv. 29 og 22 mia. kr. af de samlede udgifter til uddannelse i 2023. Derudover indgår der i statistikken ikke identificerbare udgifter for 7 mia. kr. under udgiftsposten ukendt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uoe1, 92 pct. af uddannelse finansieres af det offentlige, Finansiering af uddannelse stammer fra forskellige kilder. Størstedelen af udgifterne finansieres af det offentlige, hvor kommunerne stod for 35 pct. i 2023, mens staten stod for 57 pct. Kommunerne finansierer primært grundskolerne, hvor staten hovedsageligt finansierer universiteterne og ungdomsuddannelser. Husholdningerne finansierer 3 pct. igennem brugerbetalinger til hovedsagelig efterskoler, fri- og privatskoler. De resterende 5 pct. finansieres af hhv. virksomheder, 4 pct., og udlandet, 1 pct. Finansieringen fra virksomheder og udlandet, herunder EU, går primært til forskningsformål på de videregående uddannelser. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uoe2, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Tidsserien er revideret tilbage til 2016. Revisionen ændrer fordelingen af forskningsmidler mellem de korte videregående uddannelser og de mellemlange- og lange videregående uddannelser. , Nyt fra Danmarks Statistik, 26. november 2024 - Nr. 339, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. november 2025, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken giver en sammenhængende beskrivelse af finansiering og udgifter til uddannelse. Derfor medtages offentlige, private virksomheder og husholdningernes udgifter til uddannelse. De offentlige kilder består af Statsregnskabet, kommunale og regionale regnskaber samt data vedr. SU fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Oplysninger om husholdninger, private virksomheder og private uddannelsesinstitutioner kommer fra Undervisningsministeriets regnskabsportal, fondsstatistikken og årsrapporter. Få kilder for seneste år er endnu ikke tilgængelige og er derfor estimeret på baggrund af det foregående år. Det medførere en usikkerhed for seneste år der især har betydning for posten Forskning og Udvikling. Dele af statistikken er stadig under udvikling, hvilket betyder, at der kan blive foretaget revisioner tilbage til 2016., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udgifter til uddannelse (UOE Finance), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51073

    Nyt

    NYT: Sundhedsudgifterne steg med 4 pct. i 2024

    Udgifter til sundhed 2024

    Udgifter til sundhed 2024, De samlede danske sundhedsudgifter udgjorde 278 mia. kr. i 2024. Dette er en stigning på 4 pct. eller 11 mia. kr. i forhold til 2023. Det er første gang siden 2021, at sundhedsudgifterne stiger. Det skal ses i lyset af, at især 2021 var præget af ekstraordinære sundhedsudgifter til COVID-19. Kategorien , Behandling, står for størstedelen af sundhedsudgifterne. Her stiger , Behandling under indlæggelse, og , Ambulant behandling, med hhv. 3 og 5 mia. kr., hvilket bringer de samlede udgifter til , Behandling, op på 165 mia. kr. i 2024., Hospitaler har den største andel af sundhedsudgifterne, Næsten halvdelen af sundhedsudgifterne henføres til hospitalerne, dvs. at det er her sundhedsydelsen produceres. I 2024 kunne 128 mia. kr. eller 46 pct. henføres til somatiske, psykiske eller specialhospitaler. Den næststørste producent er de ambulante aktører, hvor 70 mia. eller 25 pct. kunne henføres til. De ambulante aktører består af praksissektoren, tandlæger, øvrige sundhedsklinikker, ambulante sundhedscentre samt sygepleje og personlig pleje i regi af hjemmeplejen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sha1, Størstedelen af sundhedsudgifterne er finansieret af det offentlige, 83 pct. eller 232 mia. kr. af sundhedsudgifterne blev i 2024 finansieret af offentlige sundhedsordninger, som primært dækker udgifter til behandling på hospitaler og langtidspleje. De resterende udgifter blev finansieret af husholdningerne og private sundhedsforsikringer. Husholdningerne betalte selv for 14 pct. af sundhedsudgifterne, mens 3 pct. blev betalt via frivillige sundhedsforsikringer. Både husholdningens egenbetaling og de private sundhedsforsikringer dækker udgifter til medicin samt tandlæge, men også udgifter til behandling på øvrige sundhedsklinikker såsom psykologer, fysioterapeuter, kiropraktorer ol. Fordelingen mellem finansieringskilderne har ligget stabilt over længere tid. , Særligt ved denne offentliggørelse, Bemærk at der i perioden 2022-2024 er øget usikkerhed i forhold til niveauet af medicinudgifterne. For 2022-2023 tilskrives usikkerheden håndkøbsmedicin fra detailhandlen, som er estimeret. I 2024 er det samlede niveau for husholdningernes egenbetaling af receptpligtig- og håndkøbsmedicin mere usikkert, da datagrundlaget endnu ikke foreligger. Niveauet for receptpligtig medicin er estimeret ud fra udviklingen i regionernes medicintilskud til receptpligtig medicin, hvor vi antager samme udvikling. Håndkøbsmedicin er antaget samme niveau som i 2023. Det påvirker følgende poster: , HF.3. Husholdningernes egenbetaling, HC. 5.1.2. Håndkøbsmedicin, samt , HP. 5.1. Apoteker., Nyt fra Danmarks Statistik, 2. maj 2025 - Nr. 124, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. april 2026, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken giver en sammenhængende beskrivelse af sundhedsydelser, sundhedsaktører samt finansiering af sundhed i Danmark. Statistikken gør det muligt at identificere, hvad der forbruges, hvor det forbruges samt hvem der har finansieret forbruget. Statistikken dækker både finansiering fra det offentlige, husholdningers egenbetaling samt betaling fra sundhedsforsikringer. Statistikken er baseret på en lang række kilder. De offentlige kilder består af statsregnskabet, kommunernes og regionernes regnskaber, mens kilder til husholdningernes egenbetaling stammer fra hhv. forbrugsundersøgelsen samt oplysninger fra sundhedsdatastyrelsen. De COVID-19-relaterede udgifter er indsamlet ved kontakt til regionerne samt data modtaget fra Sundhedsdatastyrelsen på udgifter til behandling af COVID-19 patienter og udskilles ikke længere fra 2023. Detaljeret information omkring det tilskudsberettigede salg af lægemidler og regionernes udgifter til medicintilskud offentliggøres af Sundhedsdatastyrelsen hvert kvartal og kan findes på , esundhed, . Se mere på , emnesiden Udgifter til sundhed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udgifter til sundhed (SHA), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51108

    Nyt

    NYT: Stort offentligt overskud i 2024

    Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2022-2024 juni-version

    Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2022-2024 juni-version, I 2024 var der et overskud på 130,5 mia. kr. på de offentlige finanser. I 2023 var overskuddet på 95,6 mia. kr. Samlet set steg udgifterne med 63,8 mia. kr. til 1.385,3 mia. kr., mens indtægterne steg med 98,7 mia. kr. til 1.515,8 mia. kr. i 2024. Indtægterne fra pensionsafkastskatten er opgjort til 43,1 mia. kr. i 2024 og er sammen med stigningen i personskatter og selskabsskatter en af forklaringerne på det store overskud., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Social beskyttelse er den største udgiftspost, Med 41 pct. af de samlede udgifter er social beskyttelse den største udgiftspost i 2024. Herefter kommer sundhedsvæsen med 18 pct. af udgifterne. Uddannelse udgør sammen med generelle offentlige tjenester den tredje største udgiftspost med 12 pct. af udgifterne. Fordelingen af udgifterne efter formål har været relativ stabil over årene. Andelen af udgifter til forsvar er dog steget de seneste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off29, Stigning i udgifter til pensioner, De samlede udgifter til sociale ydelser steg med 19,0 mia. kr. i forhold til 2023, så de i 2024 udgjorde 419,3 mia. kr. Det skyldes bl.a., at udgifterne til generelle pensioner steg med 14,5 mia. kr. Stigningen kan forklares med en kombination af en stigning i antallet af personer på pension og en stigning i satserne. Udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge steg i 2024 med 2,0 mia. kr. i forhold til 2023, som følge af et stigende antal personer på arbejdsløshedsdagpenge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Løbende revisioner siden seneste offentliggørelse, Siden seneste offentliggørelse: , Stort overskud på de offentlige finanser, (Nyt fra Danmarks Statistik 79:2025) er den offentlige saldo nedjusteret med 2,7 mia. kr. i 2024, opjusteret med 2,9 mia. kr. i 2023, nedjusteret med 2,0 mia. kr. i 2022 og nedjusteret med 1,1 mia. kr. i 2021. Det skyldes hovedsageligt en revision af skatteindtægterne på baggrund af nye tal fra Skattestyrelsen og opjustering af forbrugsudgiften i 2024. , Den offentlige forbrugsudgift er opjusteret med 3,9 mia. kr. i 2024 og opjusteret med 0,4 mia. kr. i 2023. Det skyldes bl.a. at denne opgørelse nu inkluderer endelige regnskabstal for kommuner og regioner i 2024 samt nye informationer for bl.a. universiteter og andre selvejende institutioner i 2024. Desuden er afskrivningerne opjusteret i 2024., Nyt fra Danmarks Statistik, 3. juni 2025 - Nr. 157, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2026, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51486

    Nyt

    NYT: Offentlige udgifter budgetteret til 1.103 mia. i 2016

    Budgetter for offentlig forvaltning og service (september-version) 2016

    Budgetter for offentlig forvaltning og service (september-version) 2016, De samlede offentlige udgifter er budgetteret til 1.103 mia. kr. i 2016. Af de samlede udgifter er 44 pct. til , social beskyttelse, , som dermed er det største udgiftsområde. , Sundhedsvæsenet, står for det næststørste udgiftsområde med 16 pct. af udgifterne. , Undervisning, og , generelle offentlige tjenester, er på en delt tredjeplads med 13 pct. af udgifterne hver. Generelle offentlige tjenester indeholder bl.a renteudgifter, udgifter til domstole og økonomisk bistand til udlandet. De resterende 14 pct. af udgifterne er fordelt på en række mindre områder., Forslag til finanslov 2016 bearbejdet efter internationale retningslinjer, De offentlige budgetter for 2016 er her opgjort på nationalregnskabsform, dvs. bearbejdet efter de internationale retningslinjer for offentlige finanser. Opgørelsen tager udgangspunkt i forslag til finansloven for 2016 og i den indgåede kommuneaftale. , Offentligt underskud på 55,2 mia. kr. i 2016, Der er budgetteret med et underskud på 55,2 mia. kr. i løbende priser i 2016. Sidste år blev der i forbindelse med forslag til finansloven for 2015 budgetteret med et underskud på 59,9 mia. kr. , Offentligt forbrug budgetteret til 531,2 mia. kr., Det offentlige forbrug er budgetteret til 531,2 mia. kr. i 2016 i løbende priser. , Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2016*, 1,  ,  , mio. kr., 1., Driftsudgifter, 1, 026, 862, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdninger, 360, 363, 2., Kapitaludgifter, 76, 068, 2.1, Kapitalakkumulation, 70, 094, 2.2, Kapitaloverførsler, 5, 974, A., Udgifter i alt, 1, 102, 930, 3., Driftsindtægter, 1, 045, 741, 3.1, Salg af varer og tjenester, 53, 366, 3.2, Egenproduktion overført til investeringer, 18, 577, 3.3, Erhvervs- og formueindtægter, 24, 094, 3.4, Løbende skatter, 911, 726, 3.5, Bidrag til sociale sikringsordninger, 19, 232, 3.6, Andre løbende overførsler, 18, 745, 4., Kapitalindtægter, 2, 015, B., Indtægter i alt, 1, 047, 756, C., Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing), 18, 879, D., Drifts- og kapitaloverskud (B-A),  ,  , (fordringserhvervelse, netto), -55, 174, * Foreløbige tal., 1, Tal udarbejdet på basis af budgetdokumenter., Forbrugsudgift for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2016*, 1,  ,  , mio. kr., 1., Aflønning af ansatte, 330, 861, 2., Forbrug af fast realkapital, 59, 351, 3., Forbrug i produktionen , 186, 522, 4., Andre produktionsskatter, 3, 303, 5., Andre produktionssubsidier, -5, 884, 6., Produktion (1+2+3+4+5), 574, 153, 7., Sociale ydelser i naturalier, 29, 017, 8., Salg af varer og tjenester, -53, 366, 9., Egenproduktion overført til investering, -18, 577, 10., Forbrugsudgift (6+7+8+9), 531, 226, * Foreløbige tal., 1, Tal udarbejdet på basis af budgetdokumenter., Nyt fra Danmarks Statistik, 15. oktober 2015 - Nr. 492, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de tilgrundliggende regnskabs- og budgetdokumenter foreligger nationalregnskabskodet på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer på almindelige servicevilkår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20049

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation