Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4441 - 4450 af 4569

NYT: Flere støttende indsatser til børn iværksat i 2024

Støtte til udsatte børn og unge 2024

23. maj 2025, I løbet af 2024 blev der iværksat 63.400 støttende indsatser til børn og unge. Det er en stigning på 1,9 pct. i forhold til 2023, hvor der blev iværksat 62.300 støttende indsatser. Kommunen kan tilbyde børn, unge og familier en støttende indsats, når barnets trivsel eller udvikling vurderes at være i fare. Stigningen i iværksættelser fra 2023 til 2024 dækker over to modsatrettede udviklinger. De fleste støttende indsatser til børn og unge gives på baggrund af en børnefaglig undersøgelse. I 2024 var der 43.300 iværksættelser af indsatser på baggrund af en børnefaglig undersøgelse, hvilket er 6,9 pct. flere end i 2023, hvor tallet lå på 40.500 iværksættelser. Tidligt støttende indsatser dækker over de indsatser, der gives uden forudgående børnefaglig undersøgelse, og derfor kan iværksættes forholdsvis hurtigt. Der var et fald i iværksættelser af disse indsatser fra 21.200 i 2023 til 19.600 i 2024, hvilket svarer til 7,8 pct. færre iværksættelser af tidligt støttende indsatser. Antallet af iværksatte støttende indsatser efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet lå stabilt på ca. 500 i perioden. Til sammenligning var antallet af iværksatte anbringelser relativt stabilt omkring 3.500 iværksættelser i 2023 og 2024 med et fald svarende til 2,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/isbu03, og , anbaar8, Flere får støttende indsatser, Ved udgangen af december 2024 var der 47.200 personer, der modtog en eller flere støttende indsatser. Det er en stigning på 1,2 pct. i forhold til 2023, hvor 46.700 personer modtog støttende indsatser , www.statistikbanken.dk/bu04a, . I 2023 var det 3,1 pct. af alle børn og unge, der modtog en støttende indsats. I 2024 steg den andel til 3,2 pct., www.statistikbanken.dk/bu43, ., Ved udgangen af december 2024 var der 14.000 anbragte børn og unge, hvilket er stabilt i forhold til 2023, hvor antallet var 13.900 , www.statistikbanken.dk/anbaar02, . Andelen af anbragte blandt 0-22-årige i befolkningen lå stabilt på 0,9 pct. , www.statistikbanken.dk/bu43, ., Antal piger, der er anbragt eller modtager støttende indsatser, stiger, Flere drenge end piger modtager en støttende indsats eller er anbragt. Men fra 2019 til 2024 steg antallet af piger, der pr. 31. december i året modtog støttende indsatser, med 25,9 pct. fra 18.000 til 22.600. Blandt drengene var stigningen 11,0 pct. i samme periode. , Samme tendens gjorde sig gældende blandt anbragte børn og unge pr. 31. december. Her lå antallet af anbragte drenge stabilt omkring 7.200-7.300 i perioden 2019-2024. Antallet af anbragte piger steg derimod med 7,6 pct. fra 6.200 til 6.700 i samme periode. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu04a, og , anbaar2, Stigning i antal unge i døgnophold, Ses der på aldersfordelingen blandt anbragte børn og unge er de 12-17-årige den største gruppe. I 2024 var der 6.800 12-17-årige, der var anbragt, hvilket var 48,9 pct. af alle anbragte. Den næststørste gruppe var de 0-11-årige, som udgjorde 34,4 pct. Den mindste gruppe var de unge 18-22-årige i døgnophold. De udgjorde 16,6 pct. i 2024, www.statistikbanken.dk/anbaar02, ., Udviklingen i antal anbragte børn og unge er forskellig i de tre aldersgrupper. I perioden 2019-2024 steg antallet af 18-22-årige i døgnophold fra 2.000 til 2.300, hvilket er en stigning på 14,1 pct. Denne stigning er drevet af, at der i perioden kom 200 flere 18-22-årige kvinder i døgnophold. , I samme periode steg antallet af anbragte 12-17-årige fra 6.500 til 6.800, hvilket er en stigning på 5,0 pct. Antallet af anbragte 0-11-årige lå i perioden mellem 4.700 og 4.900., Anbragte børn og unge pr. 31. december efter alder og tid, , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Ændring fra 2019 til 2024, , antal, pct., 0-11 år, 4, 923, 4, 807, 4, 736, 4, 727, 4, 824, 4, 799, -, 2,5, 12-17 år, 6, 502, 6, 673, 6, 688, 6, 873, 6, 848, 6, 830, 5,0, 18-22 år, 2, 018, 1, 963, 1, 922, 2, 064, 2, 241, 2, 319, 14,9, , , , , , , , , Anm.: Aldersgruppen er 0-22-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/anbaar2, Støtte til udsatte børn og unge 2024, 23. maj 2025 - Nr. 146, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Støtte til udsatte børn og unge, Kontakt, Anne Morsing, , , tlf. 21 82 17 60, Siri Dencker, , , tlf. 21 45 34 92, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra landets kommuner om børn og unge mellem 0-22 år, der fik sociale støtteforanstaltninger pr. 31. december., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Anbringelser af børn og unge, Indsatser og støtte til børn og unge, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51309

Nyt

NYT: Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug

Energiregnskab for Danmark 2024

18. juni 2025, Husholdningernes elforbrug til elbiler steg med 1,0 PJ (petajoule) fra 2023 til 2024, hvilket svarer til en stigning på hele 76,7 pct. Sammenlignet med husholdningernes øvrige energiforbrug til vejtransport (benzin og diesel), så udgør elbilernes elforbrug dog stadig kun en lille del (3,2 pct.). Antallet af kørte km på de danske veje var ifølge Vejdirektoratet næsten uændret fra 2023 til 2024, men alligevel faldt husholdningernes samlede energiforbrug til vejtransport med 3,1 PJ (-4,3 pct.). Det skyldes ikke mindst, at elbiler har en højere energieffektivitet end benzin- og dieseldrevne biler., Kilde: Særudtræk fra tabellen, som ligger bag , www.statistikbanken.dk/ene2ha, Husholdningernes elforbrug steg, mens det samlede energiforbrug faldt, Husholdningernes samlede forbrug af elektricitet steg med 3,0 PJ fra 2023 til 2024, hvilket svarer til 8,1 pct. Omtrent en tredjedel af stigningen i husholdningernes elforbrug kan således tilskrives elbilerne. Til trods for stigningen i elforbruget, så faldt husholdningernes samlede energiforbrug med 5,3 PJ fra 2023 til 2024, hvilket svarer til 2,1 pct. Ændringen skyldes især et fald i forbruget af fjernvarme på 3,8 PJ, naturgas på 3,3 PJ, motorbenzin på 2,2 PJ og diesel til vejtransport på 1,8 PJ., Rekordår for vedvarende energi, 2024 var endnu et rekordår for vedvarende energi. Efter en stigning i forbruget af vedvarende energi på 13,5 PJ dækkede vedvarende energi 48,4 pct. af det danske energiforbrug (uden brændstof til dansk opererede skibe, fly og køretøjer i udlandet). Det er næsten dobbelt så stor en andel som i 2012. Stigningen i 2024 kom især fra fast biomasse med 6,7 PJ og vindkraft med 4,2 PJ. Fast biomasse, der bl.a. omfatter træpiller og skovflis, udgør langt den største vedvarende energikilde med 24,5 pct. efterfulgt af vindkraft med 11,4 pct. af det samlede energiforbrug., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, og , ene3h, Energiforbrug for økonomien steg i 2024, Bruttoenergiforbruget for hele den danske økonomi steg med 79,3 PJ fra 2023 til 2024, hvilket svarer til 6,7 pct. Det skyldes en kraftig stigning i international transport (brændstof til dansk opererede skibe, fly og køretøjer i udlandet) på 82,7 PJ, hvilket svarer til 15,7 pct. Energiforbrug til international transport kom dermed op på 611 PJ, hvoraf fuelolie til skibe udgør 587 PJ. Uden international transport var der et lille fald i bruttoenergiforbruget på 0,5 pct. Husholdningernes bruttoenergiforbrug faldt med 1,5 pct., mens branchernes bruttoenergiforbrug ekskl. international transport steg med 0,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Energiregnskab for Danmark 2024, 18. juni 2025 - Nr. 182, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51318

Nyt

NYT: Emma og Oscar topper navne til nyfødte i 2024

Fornavne - nyfødte 2024

11. juli 2025, Emma og Oscar ligger på førstepladsen, som de mest populære navne til hhv. nyfødte piger og drenge i 2024. Begge navne har været på førstepladsen før. I 2024 fik 16 ud af 1.000 nyfødte piger navnet Emma, og det samme for Oscar, hvor 16 ud af 1.000 nyfødte drenge fik navnet Oscar. Fornavnene Kaja og Gry var nye på listen over de 50 mest anvendte pigenavne til nyfødte i 2024. Også blandt de 50 mest anvendte drengenavne var der kommet nye navne ind på listen, nemlig Atlas, Vilhelm og Bjørn., Kilde: , www.dst.dk/navne, Kaja er pigernes højdespringer, Årets højdespringer blandt pigenavnene er Kaja, der som ny på listen er sprunget 21 pladser fra en placering som nummer 68 i 2023 til nummer 47 i 2024. Modsat er det gået Liva og Andrea, der fra at have ligget hhv. nummer 32 og 38 i 2023 endte som hhv. nummer 39 og 45 i 2024. Rosa og Sofie faldt helt ud af top-50., Atlas er drengenes højdespringer, Højdespringeren blandt drengenavne er Atlas, som gik fra en placering uden for top-50-listen som nummer 75 i 2023 til nummer 42 i 2024 - en stigning på 33 pladser. For Villads er det gået modsat. Navnet faldt fra nummer 48 i 2023 til at ryge helt ud af top-50 for at ende som nummer 64 i 2024. Også Leo og Christian faldt helt ud af listen over de 50 mest populære drengenavne., Geografisk forskel på hvor Emma og Oscar er topscorere, Selvom Emma og Oscar er topscorere i landet som helhed, gælder dette ikke for hele landet, hvis de to populære navne i stedet opgøres på landsdele. Oscar lå i top i én landsdel, nemlig Østsjælland. Emma lå også kun i top i én landsdel, nemlig Sydjylland., Navne top-50 for børn født i 2024, Pigenavne, , Drengenavne, , , Født i 2024, Placering, i 2023, , , , Født i 2024, Placering, i 2023, Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000, , , Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000, , 1, Emma, 445, 16, (5), , 1, Oscar, 483, 16, (3), 2, Ella, 437, 16, (3), , 2, Carl, 466, 16, (1), 3, Luna, 423, 15, (2), , 3, William, 457, 15, (2), 4, Alma, 415, 15, (4), , 4, Noah, 440, 15, (5), 5, Frida, 408, 15, (1), , 5, August, 437, 15, (11), 6, Olivia, 390, 14, (7), , 6, Aksel, 429, 15, (6), 7, Ida, 387, 14, (9), , 7, Emil, 428, 15, (7), 8, Agnes, 382, 14, (8), , 8, Oliver, 423, 14, (8), 9, Karla, 379, 14, (10), , 9, Alfred, 414, 14, (4), 10, Nora, 373, 14, (14), , 10, Theo, 393, 13, (13), 11, Sofia, 367, 13, (6), , 11, Elliot, 378, 13, (12), 12, Ellie, 351, 13, (11), , 12, Malthe, 361, 12, (9), 13, Lily, 351, 13, (15), , 13, Hugo, 356, 12, (19), 14, Freja, 348, 13, (13), , 14, Arthur, 354, 12, (14), 15, Clara, 302, 11, (12), , 15, Valdemar, 347, 12, (10), 16, Asta, 296, 11, (18), , 16, Elias, 335, 11, (16), 17, Anna, 294, 11, (20), , 17, Otto, 334, 11, (18), 18, Alberte, 276, 10, (16), , 18, Viggo, 328, 11, (22), 19, Esther, 260, 9, (17), , 19, Lucas, 326, 11, (15), 20, Ellen, 256, 9, (19), , 20, Matheo, 290, 10, (30), 21, Aya, 231, 8, (21), , 21, Lauge, 286, 10, (17), 22, Astrid, 227, 8, (24), , 22, Felix, 276, 9, (20), 23, Isabella, 220, 8, (22), , 23, Theodor, 258, 9, (24), 24, Josefine, 201, 7, (28), , 24, Liam, 256, 9, (28), 25, Leonora, 199, 7, (36), , 25, Conrad, 249, 8, (31), 26, Hannah, 198, 7, (26), , 26, Anker, 247, 8, (27), 27, Lærke, 198, 7, (23), , 27, Magnus, 246, 8, (21), 28, Vilma, 198, 7, (30), , 28, Holger, 244, 8, (26), 29, Saga, 193, 7, (25), , 29, Erik, 242, 8, (32), 30, Laura, 187, 7, (29), , 30, Louie, 242, 8, (25), 31, Vera, 182, 7, (34), , 31, Luca, 238, 8, (34), 32, Mathilde, 178, 6, (27), , 32, Anton, 235, 8, (29), 33, Emily, 176, 6, (31), , 33, Victor, 234, 8, (23), 34, Ingrid, 174, 6, (46), , 34, Ebbe, 227, 8, (36), 35, Mille, 173, 6, (37), , 35, Vincent, 206, 7, (38), 36, Maja, 166, 6, (33), , 36, Storm, 180, 6, (43), 37, Marie, 166, 6, (35), , 37, Pelle, 179, 6, (33), 38, Elina, 163, 6, (47), , 38, Nohr, 173, 6, (37), 39, Liva, 163, 6, (32), , 39, Walter, 173, 6, (45), 40, Solvej, 161, 6, (39), , 40, Kalle, 171, 6, (39), 41, Liv, 156, 6, (44), , 41, Albert, 166, 6, (44), 42, Eva, 153, 6, (45), , 42, Atlas, 159, 5, (75), 43, Merle, 147, 5, (42), , 43, Asger, 158, 5, (35), 44, Victoria, 146, 5, (41), , 44, Frederik, 158, 5, (42), 45, Andrea, 145, 5, (38), , 45, Vilhelm, 155, 5, (51), 46, Molly, 140, 5, (40), , 46, Marius, 150, 5, (50), 47, Kaja, 138, 5, (68), , 47, Alexander, 146, 5, (46), 48, Lea, 138, 5, (43), , 48, Johan, 144, 5, (41), 49, Søs, 138, 5, (67), , 49, Bjørn, 139, 5, (72), 50, Gry, 137, 5, (49), , 50, Adam, 138, 5, (40), Kilde: , www.dst.dk/navne, Fornavne - nyfødte 2024, 11. juli 2025 - Nr. 218, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juli 2026, Alle udgivelser i serien: Fornavne - nyfødte, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Oplysningerne om fornavne stammer fra CPR. Den seneste navnestatistik omfatter børn født i 2024.Navnestatistikken er baseret på det første fornavn. To navne med bindestreg imellem betragtes som ét navn. For ens navne med flere stavemåder er deres antal lagt sammen og anført med den stavemåde, der er mest benyttet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Navne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51498

Nyt

NYT: Pensionsformuerne voksede i 2024

Pensionsformuer 2024

17. juni 2025, Den gennemsnitlige pensionsformue efter skat var 638.000 kr. ved udgangen af 2024 for personer over 18 år. Den er på et år vokset med 42.000 kr. pr. person, svarende til 7,1 pct. Målt over de sidste ti år er pensionsformuerne vokset med samlet 43 pct. Det er blandt de ældste, at pensionsformuerne er vokset hurtigst. For de 65-69-årige er den gennemsnitlige pensionsformue vokset fra 857.000 i 2014 til 1.358.000 i 2024. Det er en stigning på 58 pct., og de 65-69-årige havde i 2024 de højeste gennemsnitlige pensionsformuer, hvor det ti år før var de 60-64-årige. For de 70-74 årige er pensionsformuerne steget med 71 pct. De store stigninger i pensionsformuen for de ældre skal ses i lyset af forhøjelsen af folkepensionsalderen til 67 år samt højere aldersgrænser for, hvornår fx kapital- og ratepensioner senest skal være udbetalt. Dertil kommer, at de nuværende 65-74 årige har bidraget til arbejdsmarkedspensionerne i flere år og typisk har fået indbetalt en højere andel af deres løn end tidligere generationer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/penfor11, Pensionsformuerne tilbage på 2021-niveau ved årsskiftet, Stigningen i pensionsformuen i 2024 betød, at de gennemsnitlige pensionsformuer ved årsskiftet var tilbage på det nominelle niveau, de havde i 2021. Det skal dog bemærkes, at de finansielle markeder i de første måneder af 2025 har været præget af uro med relativt store kursudsving på særligt aktier i både negativ og positiv retning. Hvordan dette påvirker den enkelte pensionsopsparing og størrelsen af udbetalingerne til pensionister vil variere meget afhængig af, hvordan pensionerne er investeret, herunder om der er tale om markeds- eller gennemsnitsrenteprodukter. Hvilken type af ordning den enkelte kunde har, afhænger typisk af, hvornår ordningen er oprettet, kundens arbejde og uddannelse og derved, hvilken pensionskasse de er tilknyttet., Forskellen på markeds- og gennemsnitsrente, I pensionsregistret opdeles pensionsordninger i pensionskasser og livsforsikringsselskaber i hhv. gennemsnits og markedsrenteordninger. Gennemsnitsrenteordninger er kendetegnet ved risikodeling mellem kunderne, og selskabernes hensigt om at levere et stabilt afkast til deres kunder. Markedsrenteordninger er kendetegnet ved at afkastet af pensionsmidlerne afhænger direkte af selskabernes investeringer i et givent år, og risikoen er i højere grad individuel. Markedsrenteordninger kan have vidt forskellige risikoprofiler afhængigt af det enkelte selskabs investeringsstrategi, kundens alder samt individuelle valg i forhold til risikoprofil., Unge mænd har overvejende markedsrenteordninger, Ved udgangen af 2024 havde 18-39-årige mænd 75 pct. af deres pensionsformue stående i markedsrenteprodukter. Kun 10 pct. af mændenes pensionsformue står på gennemsnitsrenteordninger. Resten af deres pensionsformuer står hos enten ATP, i firmapensionskasser eller pengeinstitutter. Kvinder i samme aldersgruppe havde derimod kun 49 pct. af deres pensionsformuer stående til markedsrente, mens 36 pct. af værdierne står på gennemsnitsrenteordninger. Nogenlunde samme mønstre observeres for de 40-59-årige. Det betyder, at yngre mænd gennemsnitligt vil opleve større udsving på værdien af deres pensionsopsparing end kvinder i perioder, hvor det går meget op og ned på de finansielle markeder., Ældre kvinder har større andel gennemsnitsrente, I årene efter finanskrisen, der startede i 2007, overgik det meste af pensionsbranchen til kun at tilbyde markedsrente på nye ordninger. Størstedelen af de kunder, som fortsat har gennemsnitsrente er derfor dem, som har haft deres pensionsordning i mange år, altså oftest ældre. For 60-69-årige kvinder står 41 pct. af pensionsformuen i gennemsnitsrenteprodukter, mens 27 pct. står i markedsrenteprodukter. For mænd i samme aldersgruppe står 20 pct. af pensionsformuen i gennemsnitsrenteprodukter og 44 pct. i markedsrenteprodukter. Gennemsnitsrente er generelt mest udbredt i de aldersgrupper, der nærmer sig eller har nået pensionsalderen., Kilde: Særudtræk på pensionsformueregistret, Reserver på gennemsnitrenteordninger tæller med i pensionsformuen, Gennemsnitsrenteordninger fungerer ved, at pensionsselskabet i gode år med store afkast opbygger en reserve - et såkaldt kollektivt bonuspotentiale - som pensionsselskabet kan trække på i dårlige år for at opretholde en stabil udbetaling til deres kunder. Såfremt disse reserver bliver for store, kan selskabet også vælge at udbetale en del af disse til kunderne fx gennem forhøjelse af depotrenten. Det kollektive bonuspotentiale er talt med i Danmarks Statistiks opgørelse af pensionsformuen. Ved udgangen af 2024 var den samlede værdi af pensionsformuen på gennemsnitsrenteordninger 1.407 mia. kr. for personer med bopæl i Danmark. Heraf udgjorde det kollektive bonuspotentiale 156 mia. kr. eller 11,1 pct., som altså hovedsageligt fungerer som en buffer mod dårlige år med tab på pensionsselskabernes investeringer, men også kan medvirke til at sikre en højere forrentning i efterfølgende år. , Større andel af opsparing i pengeinstitutter blandt de ældste, For de ældste er der også en større andel af pensionsformuen, som står i pengeinstitutter eller firmapensionskasser. Her afhænger risikoprofilen af, hvorledes pensionsmidlerne er investeret. Der er dog pt. ingen data på, hvordan enkeltpersoner har fordelt deres pensionsmidler i bankerne mellem almindelige bankindeståender, obligationer, investeringsfonde eller aktier i pensionsregistret., Pensionsformuer 2024, 17. juni 2025 - Nr. 179, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Pensionsformuer, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Statistikken om pensionsformuer er baseret på Danmarks Statistiks formueregister og omhandler dels størrelsen af pensionsformuer for personer i Danmark, og dels pensionsformuer opsparet i danske selskaber af personer i Danmark og udlandet. Populationen er afgrænset til personer på mindst 18 år og som er bosat i Danmark d. 31. december i året. Tjenestemandspensioner og indefrosne feriemidler indgår ikke., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Formue og gæld, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51532

Nyt

NYT: Nye biler i 2025 kører i gennemsnit over 50 km/l

Energieffektiviteten for nyregistrerede biler 2025

2. marts 2026, Det gennemsnitlige energi, forbrug, opgjort i liter/100 km for nye personbiler faldt fra 2,99 liter/100 km i 2022 til 1,86 liter/100 km i 2025 opgjort efter WLTP-normen. Det svarer til et fald på 37,9 pct. Udviklingen skyldes primært, at en stigende andel af de nyregistrerede biler udgøres af elbiler, der har et meget lavere energi, forbrug, end de fossile biler. Elbilernes andel af nye personbiler er steget fra 20,6 pct. af tilgangen i 2022 til 69,1 pct. i 2025. Energi, forbruget, pr. ny benzinbil i perioden er steget med 4,3 pct., mens de nye elbiler bruger 6,4 pct. mindre og plugin hybriderne 3,8 pct. mindre energi. Forbruget for de nyregistrerede biler i 2025 på 1,86 liter/100 km svarer til en energi, effektivitet, på 53,8 km/liter., www.statistikbanken.dk/ee1, , , ee2, og , ee3, Hovedtræk ved udviklingen fra 2019 til 2025, Det generelle billede af udviklingen fra 2019 til 2025 er:, •, Benzin- og dieselbilernes andel af nyregistreringerne er samlet set faldet fra 95,8 pct. til 28,4 pct., mens elbilernes andel er steget fra 2,4 pct. til 69,1 pct., og plugin hybridernes andel er steget fra 1,7 pct. til 2,5 pct., •, I husholdningerne er de fossile bilers (ekskl. plugin hybrider) andel af nyregistreringerne faldet fra 94,6 pct. i 2019 til 9,3 pct. i 2025, mens elbilernes andel er steget fra 3,3 pct. til 87,2 pct. og plugin hybridernes andel fra 2,1 pct. til 3,4 pct., •, I erhvervene er de fossile bilers andel af nyregistreringerne faldet lidt langsommere end i husholdningerne, nemlig fra 96,9 pct. i 2019 til 40,1 pct. i 2025, mens elbilernes andel er steget fra 1,7 pct. til 58,0 pct. og plugin hybriderne fra 1,4 pct. til 1,9 pct., •, Af de nye fossile biler i 2025 kører 82 pct. på benzin og 18 pct. på diesel. I 2019 var de tilsvarende andele hhv. 72 og 28 pct., Hovedtal for energiforbrug og emissioner opgjort efter såvel NEDC som WLTP er vist i tabellen nedenfor., Forbrug og udledning for nye personbiler, , Energiforbrug, Emission, CO, 2, , , , 2019, 2022, 2024, 2025, 2019, 2022, 2024, 2025, , liter/100 km, gram/km, I alt, NEDC, 3,92, 2,55, 1,87, 1,61, 112,8, 72,3, 50,2, 35,3, I alt, WLTP, 4,71, 2,99, 2,17, 1,86, 135,6, 86,6, 60,0, 41,6, Benzin, NEDC, 4,30, 3,81, 3,84, 4,05, 116,4, 106,9, 108,0, 116,1, Benzin, WLTP, 5,19, 4,59, 4,60, 4,78, 139,7, 128,3, 129,1, 136,3, Diesel, NEDC, 3,89, 3,92, 4,00, 4,15, 119,0, 122,1, 124,3, 131,7, Diesel, WLTP, 4,70, 4,73, 4,83, 5,01, 143,6, 147,1, 149,8, 158,5, El, NEDC, 1,35, 1,36, 1,28, 1,27, 0, 0, 0, 0, El, WLTP, 1,55, 1,56, 1,47, 1,46, 0, 0, 0, 0, Plugin hybrid, NEDC, 2,28, 2,26, 2,15, 2,18, 32,3, 26,7, 22,0, 21,5, Plugin hybrid, WLTP, 2,62, 2,60, 2,47, 2,51, 37,2, 30,8, 25,4, 24,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ee1, , , ee2, og , ee3, Karakteristika ved nye personbiler, , Egenvægt, Motoreffekt, , 2019, 2022, 2024, 2025, 2019, 2022, 2024, 2025, , kg, kW, I alt, 1, 286, 1, 523, 1, 676, 1, 819, 98, 122, 160, 170, Benzin, 1, 174, 1, 192, 1, 229, 1, 337, 89, 89, 96, 113, Diesel, 1, 513, 1, 788, 1, 848, 1, 964, 109, 127, 130, 138, El, 1, 711, 1, 940, 1, 961, 1, 973, 237, 193, 214, 194, Pluginhybrid, 1, 657, 1, 817, 1, 907, 1, 926, 101, 129, 131, 116, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ee1, , , ee2, og , ee3, Energieffektiviteten for nyregistrerede biler 2025, 2. marts 2026 - Nr. 48, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Energieffektiviteten for nyregistrerede biler, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Målet for energieffektiviteten km/l er fastlagt i et EU-regelsæt, som også fastsætter standardiserede målinger, som alle nye personbiler skal gennemgå. Målet er et sammenvejet udtryk for brændstoffor-bruget for en fast kombination af kørselstyper og -længder (by- og landevejskørsel mv.) med bestemte hastigheder. Emissionsmålingerne er ligeledes EU-fastlagte.., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51537

Nyt

NYT: Dansk forbrug lå over EU-gennemsnittet i 2024

Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2024

19. december 2025, Det faktiske individuelle forbrug pr. indbygger i Danmark lå i 2024 5 pct. over gennemsnittet for EU-27 landene. Danmark lå dog noget lavere end Belgien, Østrig, Tyskland og Nederlandene, som lå mellem 13 og 20 pct. over EU-gennemsnittet. Luxembourg lå helt i top med et forbrug, der var 46 pct. over EU-gennemsnittet. Tallene for det faktiske individuelle forbrug fremkommer ved at justere for prisniveauerne landene imellem for de varer og tjenester, som en husholdning forbruger. Det faktiske individuelle forbrug måler husholdningernes velfærd, hvad enten den er finansieret af husholdningen selv eller det offentlige. På den måde kan forbrug sammenlignes på tværs af lande uden at være påvirket af, hvem der i praksis foretager betalingen. I Danmark betaler det offentlige fx hovedparten af udgifterne til sundhed og uddannelse, mens dette ikke nødvendigvis er tilfældet i andre lande. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PPP01, De fleste lande lå under EU's gennemsnit, Danmark og otte andre lande havde et faktisk individuelt forbrug, der lå over EU-gennemsnittet. Irland lå lige på EU-gennemsnittet, hvorimod resten af EU-landene lå under EU-gennemsnittet. Lavest lå Letland, Ungarn, Bulgarien og Estland hvor , det faktiske individuelle forbrug, kun udgjorde mellem 72 og 74 pct. af EU-gennemsnittet., Dansk BNP pr. indbygger mellem de højeste i EU, Det danske prisniveaujusterede bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger lå 27 pct. over EU-gennemsnittet. Bulgarien havde det laveste BNP pr. indbygger, der lå 34 pct. under EU gennemsnittet. Selvom der er en positiv sammenhæng mellem BNP pr. indbygger og det faktiske individuelle forbrug, er spredningen landene imellem i BNP mere udpræget end for det faktiske individuelle forbrug. For fx Frankrig, Finland, Sverige og Danmark befandt det faktiske individuelle forbrug sig inden for et interval fra 2 til 6 pct. over EU-gennemsnittet. Denne beskedne forskel på 4 procentpoint betyder, at landene reelt lå på samme niveau, mens spredningen mellem landenes BNP pr. indbygger var betydeligt større. Her lå Danmark fx 27 pct. over EU-gennemsnittet, mens Frankrig lå 2 pct. under EU-gennemsnittet., Sammenlignelige tal, Når nationalregnskabstal er prisniveaujusterede, vil det sige, at de er omregnet med , købekraftparitet, . Købekraftparitet udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. Den enhed, der regnes i, når der omregnes med købekraftpariteter, kaldes , købekraftstandard, . Standarden udligner forskelle imellem købekraften af forskellige nationale valutaer og muliggør derfor sammenligning af økonomierne på tværs af grænserne., Faktisk individuelt forbrug, privat forbrug og BNP pr. indbygger, prisniveaujusteret. 2024*, , Pr. indbygger, , , Pr. indbygger, Land, , Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug , , BNP , , , Land, , Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug , , BNP , , , EU 27, 1, = 100 , , , EU 27, 1, = 100 , EU-27, 1, 100, 100, 100, , Litauen, 88, 90, 87, Euroområdet, 104, 104, 104, , Slovenien, 86, 88, 90, , , , , , Portugal, 86, 90, 82, , , , , , Rumænien, 86, 87, 77, Luxembourg, 146, 146, 245, , Polen, 85, 86, 78, Nederlandene, 120, 113, 134, , Tjekkiet, 82, 75, 91, Tyskland, 119, 119, 116, , Grækenland, 79, 85, 69, Østrig, 114, 117, 119, , Kroatien, 79, 79, 78, Belgien, 113, 112, 117, , Slovakiet, 77, 80, 75, Frankrig, 106, 98, 98, , Estland, 74, 73, 79, Danmark, 105, 96, 127, , Bulgarien, 73, 75, 66, Sverige, 103, 97, 111, , Ungarn, 73, 70, 76, Finland, 102, 97, 102, , Letland, 72, 74, 68, Irland, 100, 100, 221, , , , , , Cypern, 98, 107, 99, , Norge, 121, 114, 160, Italien, 98, 106, 98, , Schweiz, 116, 132, 151, Spanien, 91, 95, 91, , Island, 116, 112, 131, Malta, 90, 95, 110, , , , , , *Foreløbige tal., 1, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande. , Kilde: , Eurostat, Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2024, 19. december 2025 - Nr. 365, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2026, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. For Danmarks vedkommende indsamler Danmarks Statistik priser for varer og tjenester fra udvalgte forretninger. Købekraftpariteter for offentligt forbrug i Danmark opgøres på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistiks lønstatistik. Tal for husleje fås fra huslejeundersøgelsen. Prisniveaujusterede økonomiske aggregater pr. indbygger har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af disse i et land i forhold til andre lande. De kan derimod ikke bruges til en rangorden, hvis forskelle landene imellem er mindre end 5 procentpoint, da der er en vis usikkerhed i tallene. BNP pr. indbygger omregnet med købekraftparitet anvendes til tildeling af midler fra EU¿s Strukturfonden. Lande, hvor BNP pr. indbygger er mindre end 75 pct. af EU-gennem-snittet (i perioden over 3 år) er berettiget til støtte fra Strukturfonden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52894

Nyt

NYT: Halvdelen af musikerne lever primært af løn

Kunstnere i Danmark 2024

8. december 2025, For 47 pct. af kunstnere inden for , Musik, udgør løn, fra en eller flere arbejdsgivere, over 90 pct. af deres årlige personindkomst. Det er den højeste andel af kunstnere med lønindkomst på tværs af kunstområderne. Kunstområdet , Forfattere og ord, har den højeste andel af kunstnere (62 pct.), som lever af en kombination af flere indkomstkilder, fx løn, overskud af selvstændig virksomhed, honorarer og rettigheder. , Musik, omfatter en bred gruppe af skabende og udøvende kunstnere, som, ud over artister og sangskrivere, inkluderer musikundervisere, dirigenter, korledere mv. (alle herefter benævnt musikere). Musikere, for hvilke løn er den væsentligste indkomstkilde, kan fx være en del af et symfoniorkester eller underviser på en musikskole. For 43 pct. af musikerne er indkomsten sammensat af en kombination af flere indkomstkilder. En musiker med en kombination af indkomstkilder kan fx være musiker i et band., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6a, Musikere med lønindkomst har oftere en lang uddannelse, 63 pct. af musikerne med løn som væsentligste indkomstkilde har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, og blandt musikere med en kombination af flere indkomstkilder er det 52 pct. 39 pct. af musikere med indkomst sammensat af flere indkomstkilder har grundskole eller gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 18 pct. af musikere med indkomst sammensat af flere indkomstkilder er under 30 år. Det samme gælder 12 pct. af musikere med løn som væsentligste indkomstkilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst9, Musikere med lønindkomst tjener typisk mere, Musikere med løn som væsentligste indkomstkilde har en gennemsnitsindkomst på 503.000 kr. Gennemsnitsindkomsten er 431.000 kr. for musikere, hvor indkomsten er sammensat af flere indkomstkilder. Forskellen mellem gennemsnitsindkomsten og medianindkomsten er størst for musikere, der lever af indkomst sammensat af flere indkomstkilder. Der er altså en mere skæv fordeling af indkomster for musikere med indkomst sammensat af flere indkomstkilder, hvor et lille antal musikere har en markant højere indkomst end gennemsnittet. Forskellen mellem gennemsnitsindkomsten og medianindkomst for disse kunstnere er 107.000 kr., mens den er 33.000 kr. for musikere med løn som væsentligste indkomstkilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6a, Information om statistikken , Kunstnere i Danmark, Kunstnere i Danmark, er en statistik, der skal bidrage til øget viden om kunstneres vilkår. Kunstner er ikke en beskyttet titel. Den er her defineret som en person, der er medlem af en organisation under Dansk Kunstnerråd, modtager af rettighedsmidler vedr. kunstnerisk virke eller modtager af legat fra Statens Kunstfond. Statistikken bliver løbende justeret med henblik på en mere nøjagtig definition af kunstnere, samt indkomst fra kunstnerisk virke. Ved ændring af definitioner eller afgrænsninger revideres opgørelserne bagud i tid. I december 2025 er populationen af kunstnere opdateret med nye medlems-, rettigheds- og legatdata (2025-populationen). 2025-populationen danner grundlag for tællingsåret 2024, imens 2023-populationen danner grundlag for tællingsårene 2019-2023. Tallene for 2024 kan derfor ikke direkte sammenlignes med tallene for perioden 2019-2023., Kunstnere i Danmark 2024, 8. december 2025 - Nr. 346, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Kunstnere i Danmark, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd. Data fra medlemsorganisationerne, samt rettighedsudbetalende organisationer er indsamlet af Danmarks Statistik gennem dataleveranceaftaler, hvorefter det er anonymiseret. De resterende data stammer fra offentlige myndigheder og eksisterende registre, og indsamles med hjemmel i Lov om Danmarks Statistiks §6., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kunstnere i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52940

Nyt

NYT: 3.300 personer boede på krisecenter i 2024

Krisecentre 2024

3. juni 2025, 3.300 personer opholdt sig på et krisecenter i løbet af 2024. Dette er en stigning på ca. 10 pct. fra 2023 til 2024, hvor omkring 3.000 personer opholdt sig på et krisecenter. Udviklingen skal dog ses i lyset af, at målgruppen for krisecentre drevet efter § 109 i serviceloven er udvidet, da mænd fra den 1. juli 2024 har ret til ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder. I 2024 var 3.106 af personerne kvinder, mens 129 var mænd; for de resterende 56 er kønnet ukendt. I 45 pct. af opholdene havde personen på krisecentret ét eller flere børn med, og der blev i alt medbragt 2.600 børn på krisecentrene i 2024. 2 pct. af personerne, og 1 pct. af børnene opholdt sig på et krisecenter hele året. I den anden ende af spektret var det ligeledes en mindre andel, svarende til 5 pct. af personerne og 3 pct. af børnene, der kun opholdt sig på et krisecenter i op til ét døgn. Der var flest, der havde ophold på mellem 31 og 119 døgn, hvilket gjaldt for 39 pct. af personerne og 42 pct. af børnene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, Den største andel af personer på krisecenter var mellem 30 og 39 år, For at få ophold på et krisecenter skal personen være fyldt 18 år. 36 pct. af personerne, der havde ophold på et krisecenter i 2024, var mellem 30 og 39 år, hvilket udgjorde den største andel af populationen. De mindste andele omfattede personer på 50 år eller ældre og personer mellem 18 og 24 år, som hver udgjorde 12 pct. Herudover var 14 pct. mellem 25 og 29 år og endelig var 21 pct. mellem 40 og 49 år. For de sidste 5 pct. af personerne er det ikke muligt at afgøre deres alder, da de havde anonymt ophold. Fordelingen mellem aldersgrupperne har været stabil siden 2018., Flere end halvdelen af personerne havde dansk oprindelse, I 2024 havde 54 pct. af personerne på krisecentre dansk oprindelse, hvilket er nogenlunde samme andel som i 2023. Personer med indvandrer- eller efterkommerbaggrund udgjorde 41 pct., mens de resterende 5 pct. havde uoplyst herkomst., Flest kvinder med bopæl i Region Hovedstaden eller Region Sjælland, For 96 pct. af kvinderne er det muligt at afgøre deres bopælsregion, før de flyttede på krisecenter. For disse kvinder gælder, at flest havde bopæl i Region Hovedstaden eller Region Sjælland, når der tages højde for indbyggertal. I 2024 opholdt 14 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionerne sig på et krisecenter. Færrest havde bopæl i Region Nordjylland, inden de kom på krisecenter. Her var 9 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen indskrevet på et krisecenter i løbet af 2024. Da mænd kun indgår i tallene for anden halvdel af 2024, indgår de ikke i denne opgørelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, og , folk1a, Definition og opgørelse af antal krisecentre, Krisecentre dækker over tilbud efter servicelovens § 109, der er målrettet voksne personer, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende i relation til familie- eller samlivsforhold. Personerne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte., Fra den 1. juli 2024 har mænd, der er udsat for vold i nære relationer, ret til at få midlertidigt ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder. De kan også være ledsaget af deres børn. Fra 2017 og frem til den 1. juli 2024 er alle ophold i statistikken kvinder, mens der fra den 1. juli 2024 både indgår mænd og kvinder., I Danmarks Statistiks register over ophold på krisecentre opgøres antallet af tilbud som antallet af indberettere til statistikken. Nogle tilbud i , Tilbudsportalen, har flere afdelinger, og i nogle tilfælde indberettes for flere afdelinger af samme indberetter, i andre tilfælde indberettes for hver enkelt afdeling. Det er derfor ikke muligt direkte at sammenligne antallet af kvindekrisecentre i registret med antallet i Tilbudsportalen. I 2024 har alle krisecentre dog indberettet på afdelingsniveau, hvorfor antallet af afdelinger er direkte sammenligneligneligt med antallet af afdelinger (ikke tilbud) på Tilbudsportalen fra 2024. I 2024 indgik 97 afdelinger og indberettere i Danmarks Statistiks register., Krisecentre 2024, 3. juni 2025 - Nr. 155, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Krisecentre, Kontakt, Silas Turner, , , tlf. 21 54 42 57, Kilder og metode, Personer og børn på krisecentre omfatter ophold på krisecentre efter § 109 i serviceloven. Hvert krisecenter har indberettet antal personer, antal børn og opholdslængde på indskrivninger fra 1. januar 2017 og frem. I statistikken for 2024 er 5 pct. af personerne og 4 pct. af børnene enten anonyme eller uden et validt CPR-nummer. For disse personer og børn har Danmarks Statistik ikke baggrundsoplysninger såsom bopælskom¬mune, alder, køn og herkomst. Hvis personen er anonym, er det heller ikke muligt at se, om den samme person har haft flere ophold i løbet af året. , Fra 2022 er krisecentrene blevet bedt om at godkende deres data på summarisk niveau inden udgivelse. I 2024 har 94 indberettere godkendt deres data. Tre har ikke godkendt deres data, da tilbuddene er ophørt i perioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Krisecentre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53002

Nyt

NYT: 1946-årgangen hedder især Kirsten og Jens

Navne - hele befolkningen 1. januar 2026

16. februar 2026, I 1946 blev den hidtil største fødselsårgang i Danmark født, og omkring 60 pct. af de 96.000 fødte i 1946 er stadigvæk i live og bor i Danmark. I løbet af 2026 runder de 80 år, og i den anledning har vi opgjort, hvilke fornavne de har. Top3 blandt mændene er navnene Jens, Hans og Jørgen og blandt kvinderne topper navnene Kirsten, Hanne og Inge. Således hedder 950 af de kommende 80-års fødselarer Jens og 1.484 hedder Kirsten. Opgøres derimod disse seks fornavne i hele befolkningen fremgår det, at kun ganske få yngre end 40 år har fået et af netop disse seks fornavne., Korte navne dominerer blandt årgang 1946, De kommende fødselarer har generelt ret korte navne, og især for mændenes vedkommende består flere af navnene på top20 af enstavelsesnavne. Opgørelsen tager dog ikke højde for de, som måtte have flere fornavne uden bindestreg. Som det også fremgår, er navnet Kirsten langt mere almindeligt end de øvrige navne på top20-listen, idet 49 ud af hver 1.000 i årgangen hedder Kirsten. Det svarer til hver tyvende 80-årig kvinde. Tilsvarende falder andelen allerede fra tredjepladsen, dvs. navnet Inge, til mindre end 25 pr. 1.000 i årgangen. For mandenavnenes vedkommende er der derimod en lille gruppe navne (Jens, Jørgen, Hans, Niels, Ole og Erik), hvor 31-36 ud af hver 1.000 i årgangen har et af de seks navne. Det vil sige, at hver femte 80-årig mand har et af de seks navne., Top20-fornavne blandt årgang 1946 i befolkningen. 1. januar 2026, Mænd, , Kvinder, Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000 i årgangen, , Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000 i årgangen, 1, Jens, 950, 36, , 1, Kirsten, 1, 484, 49, 2, Jørgen, 936, 35, , 2, Hanne, 983, 32, 3, Hans, 908, 34, , 3, Inge, 751, 25, 4, Niels, 895, 34, , 4, Karen, 650, 21, 5, Ole, 869, 33, , 5, Inger, 650, 21, 6, Erik, 811, 31, , 6, Bente, 645, 21, 7, Poul, 728, 28, , 7, Jytte, 643, 21, 8, Bent, 550, 21, , 8, Birgit, 636, 21, 9, Knud, 532, 20, , 9, Birthe, 636, 21, 10, Per, 515, 19, , 10, Else, 610, 20, 11, Flemming, 514, 19, , 11, Lis, 602, 20, 12, Mogens, 511, 19, , 12, Jette, 586, 19, 13, John, 510, 19, , 13, Anne, 558, 18, 14, Peter, 499, 19, , 14, Ulla, 501, 17, 15, Henning, 498, 19, , 15, Tove, 499, 16, 16, Finn, 475, 18, , 16, Grethe, 469, 15, 17, Leif, 467, 18, , 17, Bodil, 454, 15, 18, Svend, 438, 17, , 18, Lene, 419, 14, 19, Bjarne, 426, 16, , 19, Karin, 393, 13, 20, Kurt, 410, 15, , 20, Anna, 380, 13, Anm.: Opgørelsen tager udgangspunkt i den nulevende befolkning i Danmark pr. 1. januar 2026., Peter og Anne topper igen navnelisterne for hele befolkningen, Dominansen af navnet Kirsten ses også på, at det ligeledes optræder, hvis man opgør top3-navne for alle i befolkningen og ikke kun for fødselsårgang 1946. For hele befolkningen placeres Kirsten på en tredjeplads blandt kvindenavnene kun overgået af navnene Anne og Mette, mens det er navnene Peter, Michael og Lars, der udgør top3 for alle mandenavne i befolkningen., Flere gengangere fordelt på aldersgrupper, Opdeles befolkningen i 10-års-aldersgrupper, er der forskel på topscorerne i de forskellige aldersgrupper. Kirsten ligger i top for aldersgrupperne 70-79 år og 80-89 år, mens Mette topper i både aldersgrupperne 40-49 år og 50-59 år. Anne topper derimod ikke i nogen aldersgruppe, men anvendes mere bredt i hele befolkningen. Tilsvarende blandt mandenavnene, hvor hverken Peter, Michael eller Lars ligger i top i nogen af 10-års-aldergrupperne., Fornavne fordelt efter alder - topscorer. 1. januar 2026, Mænd, , Kvinder, Alder, Topscorer, Antal, Pr. 1.000 af alders-, gruppen, , Alder, Topscorer, Antal, Pr. 1.000 af alders-, gruppen, I alt, Peter, 45, 727, 15, , I alt, Anne, 43, 004, 14, 1-9 år, William, 4, 698, 16, , 1-9 år, Alma, 3, 992, 15, 10-19 år, William, 6, 613, 19, , 10-19 år, Emma, 6, 040, 19, 20-29 år, Frederik, 9, 707, 24, , 20-29 år, Emma, 9, 495, 25, 30-39 år, Martin, 9, 703, 24, , 30-39 år, Camilla, 10, 318, 26, 40-49 år, Martin, 12, 156, 35, , 40-49 år, Mette, 10, 306, 30, 50-59 år, Henrik, 14, 823, 37, , 50-59 år, Mette, 12, 367, 31, 60-69 år, Jan, 13, 995, 39, , 60-69 år, Helle, 14, 845, 40, 70-79 år, Jens, 9, 839, 36, , 70-79 år, Kirsten, 13, 019, 43, 80-89 år, Jørgen, 5, 898, 44, , 80-89 år, Kirsten, 8, 427, 48, 90-99 år, Jørgen, 675, 43, , 90-99 år, Inger, 1, 173, 36, Anm.: Opgørelsen tager udgangspunkt i den nulevende befolkning i Danmark pr. 1. januar 2026., Navne - hele befolkningen 1. januar 2026, 16. februar 2026 - Nr. 33, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. januar 2027, Alle udgivelser i serien: Navne - hele befolkningen, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Oplysningerne om navne bygger på et udtræk fra CPR. Navnestatistikken omfatter alle personer, der er bosat i Danmark 1. januar., I CPR-registeret kan man kun have ét efternavn. Resten af de navne, en person har, betragter vi som fornavne. Fornavne adskilt af et mellemrum betragtes som hvert sit selvstændige navn., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Navne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53107

Nyt

NYT: Flere vinterferieovernatninger i februar 2026

Turistovernatninger i Danmark (md.) februar 2026

16. april 2026, I februar, hvor mange holder vinterferie, var der i 2026 i alt 2,5 mio. turistovernatninger, hvilket svarer til en stigning på 4 pct. i forhold til februar 2025. Februarovernatningerne er i perioden 2016-2026 steget med mere end 700.000 overnatninger svarende til 40 pct. Den procentvise stigning i turistovernatninger fra februar 2016 til februar 2026 er højest for feriehusene, der i perioden steg med 44 pct. (210.000 overnatninger), mens den største faktiske stigning er på hotellerne med 335.000 flere overnatninger - svarende til en stigning på 39 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Flere turistovernatninger i årets første to måneder, I årets første to måneder var der i alt 4,7 mio. turistovernatninger, hvilket er 5 pct. flere end i samme periode i 2025. Stigningen skyldes især 175.000 flere hotelovernatninger - af disse var 100.000 danske, mens 75.ooo var udenlandske. Der var 55.000 flere feriecenterovernatninger - af disse var 25.000 danske, mens 30.000 var udenlandske. Overnatninger i feriehuse steg med 1 pct. i perioden, mens de på campingpladser og vandrerhjem begge faldt med 6 pct. i forhold til de første to måneder af 2025. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Overnatninger, faktiske tal, , Februar, Æn-, dring, Året til dato, Æn-, dring, , 2025, 2026, , 2025, 2026, , , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 2, 393,9, 2, 478,3, 4, 4, 471,3, 4, 685,5, 5, Heraf danske, 1, 506,9, 1, 519,7, 1, 2, 629,6, 2, 708,3, 3, Hoteller mv. , 1, 117,0, 1, 186,5, 6, 2, 169,7, 2, 343,8, 8, Heraf danske, 698,0, 733,6, 5, 1, 348,4, 1, 449,5, 7, Feriecentre, 320,5, 359,2, 12, 536,1, 590,9, 10, Heraf danske, 289,4, 308,7, 7, 474,1, 500,6, 6, Campingpladser, 116,9, 104,4, -11, 222,9, 210,6, -6, Heraf danske, 99,6, 87,0, -13, 183,3, 168,1, -8, Vandrerhjem, 152,5, 136,8, -10, 286,8, 269,4, -6, Heraf danske, 63,8, 45,9, -28, 119,5, 88,9, -26, Feriehuse, 686,9, 691,4, 1, 1, 255,7, 1, 270,8, 1, Heraf danske, 356,1, 344,5, -3, 504,4, 501,3, -1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Stigning i fremtidige bookinger for resten af året, Ved udgangen af februar 2026 var der booket 1 pct. flere husuger i feriehuse for resten af 2026, end der på samme tidspunkt i 2025 var booket for resten af 2025. Den lille stigning skyldes især flere danske bookinger, som steg med 6 pct. i forhold til året før. Bookinger for de øvrige nationaliteter er på samme niveau som i 2025. Påskens placering har stor betydning for bookingerne i marts og april. I 2025 faldt påsken udelukkende i april, mens palmesøndag i 2026 ligger i marts. Samlet for påskemånederne marts og april er der en stigning på 1 pct. i forhold til, hvad der ved udgangen af februar 2025 var booket for påskemånederne i 2025., Bookede husuger i feriehuse for resten af året fordelt på gæsternes nationalitet. Pr. ultimo februar, , I alt, , Danmark, , Sverige, , Norge, , Tyskland, , Neder-, landene, Andre, , , 2025, 2026, 2025, 2026, 2025, 2026, 2025, 2026, 2025, 2026, 2025, 2026, 2025, 2026, , 1.000, I alt, 440,1, 444,4, 62,9, 66,7, 1,8, 1,8, 4,5, 4,5, 349,8, 350,1, 9,1, 9,0, 11,9, 12,3, Marts, 28,9, 37,5, 5,3, 6,8, 0,1, 0,1, 0,1, 0,2, 21,9, 29,2, 0,3, 0,2, 1,2, 0,9, April, 47,7, 40,3, 7,4, 6,1, 0,1, 0,1, 0,3, 0,2, 37,3, 31,0, 1,6, 1,8, 0,9, 1,1, Maj, 54,2, 55,6, 7,8, 8,5, 0,2, 0,2, 0,3, 0,2, 43,0, 44,0, 1,6, 1,4, 1,4, 1,2, Juni, 66,3, 65,0, 9,8, 9,7, 0,4, 0,5, 0,9, 0,9, 51,7, 50,5, 1,6, 1,6, 1,8, 1,8, Juli, 70,6, 79,4, 19,7, 21,4, 0,6, 0,6, 2,5, 2,4, 43,9, 50,5, 1,2, 1,4, 2,8, 3,1, August, 80,9, 75,7, 6,7, 7,2, 0,2, 0,3, 0,3, 0,3, 69,3, 63,5, 1,9, 1,7, 2,5, 2,8, September, 51,2, 49,3, 3,5, 3,9, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 46,1, 43,6, 0,6, 0,6, 0,8, 0,9, Oktober, 26,4, 26,9, 1,5, 1,7, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, 24,4, 24,7, 0,2, 0,2, 0,2, 0,3, November, 6,1, 6,6, 0,6, 0,7, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 5,3, 5,7, 0,0, 0,0, 0,1, 0,1, December, 7,8, 8,2, 0,6, 0,6, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 6,9, 7,4, 0,0, 0,1, 0,2, 0,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh2, Turistovernatninger i Danmark (md.) februar 2026, 16. april 2026 - Nr. 92, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Turistovernatninger i Danmark (md.), Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Se mere på , emnesiden Overnatninger og rejser , og i statistikdokumentationerne: , Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, , , Overnatninger på campingpladser, , , Overnatninger i lystbådehavne, og , Feriehusudlejning, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53535

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation