Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 4341 - 4350 af 4567

    NYT: Vækst i andel af landbrug drevet som selskaber

    Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2024

    14. maj 2025, I landbruget drives det store flertal af bedrifterne som enkeltmandsvirksomheder, hvor én person ejer bedriften og leder det daglige arbejde. Ikke desto mindre er der i de seneste år sket en vækst i andelen af bedrifter, som drives i selskabsform. I 2014 udgjorde selskaberne 4 pct. af bedrifterne. Denne andel var i 2024 ti år senere steget til næsten 8 pct., Kilde: , www.statitstikbanken.dk/bdf14, Antal bedrifter fordelt efter ejerformer,  , 2014, 2017, 2020, 2024,  , antal bedrifter, Alle ejerformer, 37, 950, 34, 731, 33, 148, 28, 235, Enkeltmandsvirksomhed, 33, 389, 29, 783, 27, 965, 23, 530, Interessentskab, 2, 857, 3, 003, 2, 540, 2, 207, Selskab, 1, 499, 1, 692, 2, 291, 2, 128, Andre virksomhedsformer, 205, 253, 352, 370,  , pct., Enkeltmandsvirksomhed, 88,0, 85,8, 84,4, 83,3, Interessentskab, 7,5, 8,6, 7,7, 7,8, Selskab, 3,9, 4,9, 6,9, 7,5, Andre virksomhedsformer, 0,5, 0,7, 1,1, 1,3, Kilde: , www.statitstikbanken.dk/bdf14, Interessentskaber, En anden konkurrent til enkeltmandsvirksomheder er interessentskaber (I/S), hvor to eller flere ejere (interessenter) driver bedriften i fællesskab og normalt hæfter personligt og solidarisk for dens forpligtelser. I de seneste ti år har andelen af I/S-bedrifter ret konstant ligget på 7-8 pct. og er i en del tilfælde begrundet i generationsskifte af enkeltmandsvirksomheder., Antal bedrifter fordelt efter størrelse,  , Alle bedrifter, 0-19,9 ha, 20-49,9 ha, 50-99 ha, 100-199,9 ha , 200 ha, og derover,  , antal bedrifter, 2014, 37, 950, 16, 789, 8, 063, 5, 216, 4, 567, 3, 315, 2024, 28, 235, 12, 883, 5, 283, 3, 336, 3, 058, 3, 675,  , pct., 2014, 100,0, 44,2, 21,2, 13,7, 12,0, 8,7, 2024, 100,0, 45,6, 18,7, 11,8, 10,8, 13,0, Kilde: , www.statitstikbanken.dk/bdf11, Antal bedrifter er reduceret med en fjerdedel på ti år, Siden 2014 er antal bedrifter med landbrug og gartneri reduceret med rundt regnet en fjerdedel. Faldet omfatter alle størrelsesgrupper, undtagen de største bedrifter med mindst 200 ha, som er steget med 11 pct. Relativt har disse store bedrifter øget deres andel fra 9 til 13 pct. af alle bedrifter. Uanset denne udvikling er det værd at bemærke, at lidt under halvdelen af alle bedrifter er små brug under 20 ha. Dansk landbrug er altså meget langt fra en situation med kun store bedrifter., Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2024, 14. maj 2025 - Nr. 135, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51018

    Nyt

    NYT: Stigning i antallet af togpassagerer i 2024

    Jernbanetransport (år) 2024

    Jernbanetransport af gods, 1.786 mio. tonkm, 2024, -6,2%, fra 2023 til 2024, Se tabel, Jernbanetransport af passagerer, 349 mio., 2024, +4,6 %, fra 2023 til 2024, Se tabel, 29. august 2025, I 2024 steg antallet af passagerer på det danske jernbanenet med 15,3 mio. til 349,3 mio., hvilket svarer til en stigning på 4,6 pct. i forhold til året før. Passagertallet steg inden for alle banekategorier på nær , andre baner, , som indeholder lokalbanerne., Kilde: Indeks baseret på , www.statistikbanken.dk/bane21, Størst stigning i antallet af Metropassagerer, Den største stigning i antallet af passagerer i 2024 var i Metroen med en stigning på 5,9 mio. passagerer, svarende til 5,0 pct. Stigningen kan blandt tilskrives forlængelsen af metrolinjen M4 til København Syd. S-togsdriften oplevede også en markant stigning, idet antallet af passagerer steg med knap 5,9 mio., svarende til en stigning på 5,5 pct. Den ordinære togdrift, der dækker den internationale trafik, den landsdækkende trafik over Storebælt samt den regionale togtrafik i både Øst- og Vestdanmark, havde en stigning i antallet af passagerer på 1,7 mio. passagerer svarende til 2,1 pct. Antallet af passagerer på letbane og andre baner steg med 1,8 mio. passagerer svarende til en fremgang på 7,4 pct., Flere tager toget på internationale rejser, I 2024 var der 17,3 mio. passagerer, der tog med toget til udlandet, hvilket er en stigning på 2,6 pct. i forhold til året før. Langt den største del tog over Øresund nemlig 16,2 mio. En stor del af disse passagerer må formodes at være Øresundspendlere. I forhold til året før steg denne gruppe af passagerer 2,0 pct. De resterende passagerer, der tog til udlandet, udgjorde i 2024 1,2 mio. passagerer, hvilket svarer til en stigning på 11,7 pct. i forhold til året før. Hovedparten af disse passagerer må formodes at være ferierejsende., Fald i godstransporten med tog, I 2024 faldt godstransportarbejdet med tog i Danmark med 6,2 pct. til 1.786 mio. tonkm. Transittransporten, som i 2024 udgjorde 81 pct. af al godstransport med tog i Danmark, faldt med 7 pct., Persontransport med tog,  , 2020, 2021, 2022, 2023, 2024,  , Ændring seneste år,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 201, 182, 211, 428, 301, 567, 334, 004, 349, 324,  , 15, 320, 5, Banedanmarks net, 124, 628, 123, 918, 172, 080, 190, 155, 197, 761,  , 7, 606, 4, S-tog, 76, 345, 74, 206, 98, 548, 106, 179, 112, 051,  , 5, 872, 6, Landsdækkende trafik, 42, 897, 43, 267, 59, 537, 67, 061, 68, 357,  , 1, 296, 2, Øst for Storebælt, 23, 599, 23, 896, 34, 030, 40, 503, 40, 992,  , 489, 1, Vest for Storebælt, 14, 147, 13, 596, 17, 291, 18, 297, 18, 384,  , 87, 0, Mellem Øst- og Vestdanmark, 5, 151, 5, 775, 8, 216, 8, 261, 8, 981,  , 720, 9, Internationale tog, 5, 386, 6, 446, 13, 996, 16, 915, 17, 353,  , 438, 3, Øresundstrafik, 5, 067, 5, 951, 12, 876, 15, 868, 16, 184,  , 316, 2, Metro, 63, 693, 73, 376, 107, 919, 119, 653, 125, 588,  , 5, 935, 5, Andre baner, 9, 272, 10, 158, 12, 816, 12, 711, 12, 686,  , - 25, - 0, Letbane, 3, 589, 3, 976, 8, 752, 11, 485, 13, 289,  , 1, 804, 16, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane21, Godstransport med tog,  , 2020, 2021, 2022, 2023, 2024,  , Ændring seneste år,  , mio. tonkm, pct., Godstransportarbejde i alt, 2, 450, 1, 986, 2, 211, 1, 905, 1, 786,  , -119, -6, Banedanmarks net, 2, 450, 1, 986, 2, 211, 1, 905, 1, 786,  , -119, -6, Nationalt, 158, 77, 111, 97, 95,  , -2, -2, Internationalt til Danmark, 187, 195, 226, 176, 187,  , 11, 6, Internationalt fra Danmark, 102, 80, 90, 80, 56,  , -24, -30, Transit, 2, 003, 1, 634, 1, 784, 1, 552, 1, 448,  , -104, -7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane1, Banenettet pr. 1. januar,  , Netlængde,  , Over-, skæringer,  , Stands-, nings-, steder,  , I alt,  , Med flere , spor,  , Med el,  , Med , hastigheds- , og togstop-, kontrol, Med , stræknings-, sikrings-, anlæg,  ,  ,  , km, antal, 1990, 2, 858, 927, 230, .., .., .., 282, 2024, 2, 610, 1, 103, 993, 1, 906, 2, 500, 863, 592, 2025, 2, 615, 1, 108, 1, 033, 1, 969, 2, 554, 863, 598, Banedanmark, 1, 962, 1, 035, 866, 1, 808, 1, 962, 395, 303, Hovedbaner, 725, 707, 474, 725, 725, 10, 69, Regionalbaner, 594, 157, 178, 553, 594, 150, 68, S-baner, 171, 171, 171, 171, 171, -, 87, Lokalbaner, 468, -, 43, 357, 468, 234, 79, Godsbaner, 4, -, -, 2, 4, 1, -, Metro, 43, 43, 43, 43, 43, .., 46, Andre baner, 486, -, -, 24, 455, 349, 173, Letbane, 124, 30, 124, 94, 94, 119, 76, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane41, Jernbanetransport af gods, 1.786 mio. tonkm, 2024, -6,2%, fra 2023 til 2024, Se tabel, Jernbanetransport af passagerer, 349 mio., 2024, +4,6 %, fra 2023 til 2024, Se tabel, Jernbanetransport (år) 2024, 29. august 2025 - Nr. 250, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. august 2026, Alle udgivelser i serien: Jernbanetransport (år), Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Kilder og metode, Transportarbejde opgøres i tonkm eller personkm. En tonkm/personkm er det arbejde, der foregår, når et ton eller en person flyttes en km. Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jernbanetransport, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51096

    Nyt

    NYT: Stigning i økologisk detailsalg

    Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2024

    22. april 2025, Detailsalget af økologiske føde- og drikkevarer i 2024 steg 3 pct. og endte på 16,0 mia. kr. Målt i mængder er der tale om en stigning på 2 pct. De økologiske varers andel af det samlede salg af fødevarer i kr. estimeres til 11,6 pct. i 2024 - et lille fald fra 11,8 pct. i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko3, Stigning i salg af frugt og grønt, Salget af grøntsager steg 7 pct. til 4,2 mia. kr. fra 2023 til 2024, men mængden steg kun 4 pct. Medvirkende til udviklingen var bl.a. et stigende salg af , gulerødder, på 17 pct. og , kartofler, på 15 pct., som overvejende skyldes stigende priser, da mængden af gulerødder kun steg 3 pct. og kartofler 1 pct. Salget af tomater faldt 3 pct. i værdi og 6 pct. i mængde. Salget af frugt steg 6 pct. i værdi og 4 pct. i mængde. Bl.a. andet steg , frisk bær og stenfrugt, 10 pct. i værdi og 2 pct. i mængde. , Salget af kød faldt 1 pct. i værdi og 2 pct. i mængde. Dog steg salget af , kyllingekød, 9 pct. i værdi og , svinekød, 5 pct. , Juice, frugtsaft, o.l., steg 11 pct. i værdi men kun 1 pct. i mængde, da prisen steg i gennemsnit. Salget af , vin, spiritus, øl o.l., var omtrent uændret. , Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is o.l., steg 8 pct. i værdi, men faldt 4 pct. i mængde., I gennemsnit steg priserne på de økologiske varer 1 pct. fra 2023 til 2024 (også uden alkoholiske drikke). Det er mindre end prisindekset på føde- og ikke-alkoholiske drikkevarer, som steg 4 pct. i samme periode - se , Fald i inflationen i januar, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:28), . , Frugt og grønt er den største økologiske varegruppe, Frugt og grønt var fortsat den største varegruppe med en omsætning på 6,1 mia. kr. i 2024, svarende til 38 pct. af omsætningen for alle økologiske varer. Grøntsager udgjorde to tredjedele af frugt- og grøntomsætningen og frugt den sidste tredjedel. , Bananer, tegner sig alene for 523 mio. kr., og er den mest solgte vare inden for frugt og grønt. Det svarer til 3 pct. af det samlede detailsalg af økologiske varer., Den næststørste varegruppe var mælk og ost med et salg på 3,4 mia. kr. eller 21 pct. (inkl. plantedrikke for 209 mio. kr.). Der blev endvidere solgt økologiske , æg, for 788 mio. kr. Produktionen af økologiske æg udgjorde 30 pct. af alle æg i 2024 - se , www.statistikbanken.dk/ani81, ., Salget af økologisk kød udgjorde 921 mio. kr. i 2024, svarende til 6 pct. af det samlede salg. Heraf udgjorde , okse- og kalvekød, 299 mio. kr. fulgt af , svinekød, med 154 mio. kr. og , kyllingekød, med 110 mio. kr. , Kødpålæg, udgjorde samlet 211 mio. kr. og , andre forarbejdede kødprodukter, udgjorde 133 mio. kr. Resten - 14 mio. kr. udgøres af , andet kød, , fx indmad. , Der blev solgt andre drikkevarer end mælk for i alt 1,1 mia. kr. Heraf udgjorde , juice, frugtsaft o.l., 50 pct., og , alkoholiske drikke, udgjorde også 50 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko3, Stigende areal i Danmark med økologiske grøntsager, Det samlede økologiske areal i Danmark faldt 3 pct. fra 2023 til 2024. Det gjaldt dog ikke økologiske gartneriafgrøder, hvor arealet steg 6 pct. efter et fald de foregående to år. Gartneriafgrøder vedrører primært frugt og grøntsager. Den økologiske andel af det samlede areal med gartneriafgrøder steg fra 30 pct. i 2023 til 32 pct. i 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko11, og , afg5, Detailomsætningen af økologiske fødevarer,  , 2022, 2023, 2024, 2022, 2023, 2024,  , tons, 1.000, kr., Omsætning i alt, økologi , 544, 083, 524, 478, 533, 554, 15, 546, 580, 15, 482, 591, 15, 960, 592, Ris, brød, pasta, mel, gryn, kager, 54, 554, 51, 737, 48, 814, 1, 563, 601, 1, 543, 464, 1, 431, 242, Kød, pålæg, indmad , 8, 837, 7, 668, 7, 533, 1, 073, 758, 927, 616, 921, 262, Fisk, skaldyr (opdræt), 371, 253, 250, 90, 668, 67, 826, 63, 227, Mælk og ost, 1, 179, 537, 186, 122, 190, 665, 3, 146, 679, 3, 341, 820, 3, 422, 878, Æg, 18, 723, 16, 314, 17, 186, 781, 012, 754, 823, 787, 636, Fedtstoffer, madolier, 2, 7, 272, 6, 155, 5, 810, 575, 283, 543, 903, 549, 621, Frugt, 3, 87, 387, 71, 530, 74, 617, 1, 995, 344, 1, 832, 923, 1, 950, 295, Grøntsager, 3, 123, 822, 123, 660, 128, 302, 3, 714, 617, 3, 899, 124, 4, 152, 794, Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is o.l. , 8, 917, 8, 477, 8, 157, 560, 694, 575, 278, 622, 974, Krydderier, suppeterninger o.l, .4, 9, 177, 8, 537, 8, 381, 580, 847, 532, 737, 528, 859, Kaffe, te, kakao o.l. , 3, 467, 3, 392, 3, 317, 417, 213, 430, 841, 443, 167, Juice, frugtsaft o.l. , 28, 377, 27, 592, 27, 892, 469, 342, 490, 541, 542, 546, Vin, spiritus, øl o.l. , 13, 642, 13, 040, 12, 630, 577, 522, 541, 695, 544, 092, Anm.: Omsætning i kr. er inkl. moms og målt i løbende priser. , 1, Inklusive plantedrikke og tofu. , 2, Inklusive smør. , 3, Inklusive konserves. , 4, Diverse kolonialvarer, herunder babymad, dressinger, krydderier og supper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko3, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2024, 22. april 2025 - Nr. 112, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. april 2027, Alle udgivelser i serien: Detailomsætningen af økologiske fødevarer, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Statistikken er baseret på indberetninger fra de store supermarkedskæder samt de største, grossisters salg til øvrige butikskæder, købmænd og kiosker (omregnet til detailsalg). Internethandel fra disse samt større, ikke-specialiserede internetbutikker er omfattet. Gård- og stalddørssalg og salg fra specialbutikker (fx grønthandlere) er ikke omfattet. Omsætningen er inklusiv moms. Kilopriser på økologiske varer udregnes ud fra forholdet mellem samlet omsætning og mængde. Der er ikke forudsat uændret sammensætning af forbruget, som i fx, Forbrugerprisindekset., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Detailomsætningen af økologiske fødevarer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51107

    Nyt

    NYT: Flere firmaer i branchen Videnservice i 2023

    Generel firmastatistik 2023

    5. juni 2025, Branchen , Videnservice, havde 42.300 aktive firmaer i 2023, hvilket var en stigning på 800 firmaer relativt til året før. I samme periode steg antallet af fuldtidsansatte med 7.000, hvilket svarer til en stigning på 4,7 pct. Denne stigning i branchen lægger til de foregående års udvikling. I hele perioden fra 2019 til 2023 steg branchegruppens antal af aktive firmaer med 2.900 samt antal af fuldtidsansatte med 27.500, hvilket svarer til stigninger på hhv. 7,5 pct. og 21,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gf11, Stigning i flere brancher under Videnservice, Indenfor , Videnservice, var stigningen i antallet af aktive firmaer og fuldtidsansatte primært drevet af branchen , Virksomhedskonsulenter, , hvor antallet af firmaer steg med 1.700, og antallet af fuldtidsansatte steg med 10.500 fra 2019 til 2023. Derudover oplevede branchen , Arkitekter og rådgivende ingeniører, en fremgang på 600 aktive firmaer og ca. 7.000 flere fuldtidsansatte. Andre brancher, som ligeledes bidrog til udviklingen i branchegruppen, var , Revision og bogføring, samt , Forskning og udvikling, , hvor antallet af fuldtidsansatte steg med omkring 3.500 i begge brancher. I brancherne , Advokatvirksomhed, og , Dyrlæger, har der i perioden også været en fremgang i antallet af fuldtidsansatte, som dog er koncentreret på færre firmaer siden 2019. , Antal firmaer og fuldtidsansatte for Videnservice, 2019 og 2023,  , 2019, 2023, Æn-dring, 2019, 2023, Æn-dring,  , Antal firmaer, pct., Antal fultidsansatte, pct., Videnservice, 39, 382, 42, 319, 7,5, 129, 312, 156, 714, 21,2, Advokatvirksomhed, 1, 984, 1, 897, -4,4, 8, 635, 9, 521, 10,3, Revision og bogføring, 4, 761, 4, 882, 2,5, 16, 555, 19, 834, 19,8, Virksomhedskonsulenter, 12, 498, 14, 222, 13,8, 28, 114, 38, 426, 36,7, Arkitekter og rådgivende ingeniører, 7, 277, 7, 895, 8,5, 41, 140, 48, 072, 16,8, Forskning og udvikling, 736, 866, 17,7, 11, 583, 15, 292, 32,0, Reklame- og analysebureauer, 3, 401, 3, 720, 9,4, 9, 783, 10, 761, 10,0, Anden videnservice, 7, 962, 8, 085, 1,5, 10, 997, 11, 473, 4,3, Dyrlæger, 763, 752, -1,4, 2, 504, 3, 335, 33,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/gf11, Stigning i firmaer og fuldtidsansatte i 2023, I 2023 var der 420.000 aktive firmaer i Danmark. Der er tale om en samlet stigning på 2.700 firmaer, svarende til 0,6 pct. i forhold til året før. Antallet af fuldtidsansatte voksede med næsten 28.000, svarende til en stigning på 1,1 pct. - fra 2.436.000 i 2022 til 2.464.000 i 2023. Foruden føromtalte stigning i antallet af firmaer i , Videnservice, steg også antallet af firmaer i , Finansiering m.m., og , Ejendomshandel m.m., med hhv. 1.900 og 700 firmaer. Der var mindre fald i de omsætningstunge brancher , Industri, , , Handel, og , Transport, ., Antal firmaer og fuldtidsansatte fordelt på brancher, 2022 og 2023,  , 2022, 2023, Æn-dring, 2022, 2023, Æn-dring,  , Antal firmaer, pct., Antal fultidsansatte, pct., I alt, 417, 128, 419, 803, 0,6, 2, 436, 229, 2, 463, 688, 1,1, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 26, 210, 25, 732, -1,8, 34, 584, 35, 065, 1,4, Råstofindvinding, 223, 220, -1,3, 3, 788, 3, 784, -0,1, Industri, 15, 724, 15, 563, -1,0, 292, 101, 294, 298, 0,8, Energiforsyning, 2, 237, 2, 256, 0,8, 12, 140, 14, 485, 19,3, Vandforsyning og renovation, 2, 361, 2, 330, -1,3, 10, 257, 10, 808, 5,4, Bygge og anlæg, 36, 826, 36, 409, -1,1, 162, 308, 160, 864, -0,9, Handel, 41, 501, 40, 788, -1,7, 330, 420, 328, 824, -0,5, Transport, 12, 289, 12, 091, -1,6, 117, 747, 123, 290, 4,7, Hoteller og restauranter, 14, 513, 14, 343, -1,2, 70, 585, 72, 444, 2,6, Information og kommunikation, 20, 514, 20, 660, 0,7, 111, 391, 112, 622, 1,1, Finansiering og forsikring, 86, 936, 88, 867, 2,2, 82, 111, 84, 828, 3,3, Ejendomshandel og udlejning, 38, 535, 39, 144, 1,6, 35, 440, 32, 996, -6,9, Videnservice, 41, 520, 42, 319, 1,9, 149, 682, 156, 714, 4,7, Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, 20, 878, 21, 074, 0,9, 102, 907, 101, 919, -1,0, Offentlig administration, forsvar og politi, 308, 316, 2,6, 638, 945, 644, 811, 0,9, Undervisning, 6, 973, 7, 106, 1,9, 113, 486, 113, 647, 0,1, Sundhed og socialvæsen, 22, 301, 22, 816, 2,3, 89, 247, 91, 552, 2,6, Kultur og fritid, 8, 224, 8, 401, 2,2, 29, 922, 30, 997, 3,6, Andre serviceydelser m.v., 18, 997, 19, 257, 1,4, 49, 167, 49, 736, 1,2, Uoplyst aktivitet, 58, 111, 91,4, 1, 2, 100,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/gf11, Generel firmastatistik 2023, 5. juni 2025 - Nr. 161, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Generel firmastatistik, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Generel Firmastatistik omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller ringe aktivitet ikke i statistikken. At statistikken er afgrænset til reelt aktive firmaer betyder, at kun firmaer med et aktivitetsniveau, der modsvarer en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk, er omfattet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Generel firmastatistik, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51175

    Nyt

    NYT: Stigning i antal af underretninger om børn og unge

    Underretninger om børn og unge 2024

    18. juni 2025, I 2024 modtog kommunerne i alt 182.600 underretninger om bekymring for et barn eller en ungs trivsel og udvikling. Det er en stigning på 7 pct. sammenlignet med året før, hvor antallet lå på 170.500. De 182.600 underretninger handlede om 98.300 forskellige børn og unge. Det svarer til en stigning på 6 pct. i forhold til 2023, hvor tallet var 92.500. Siden afslutningen på COVID-19 har der været stigning i antallet af underretninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und1, og , und2, Ved hvert tredje barn er der indgivet flere underretninger, For ca. to ud af tre børn (63 pct.), som kommunerne modtog underretninger om, blev der indgivet én enkelt underretning. For de resterende 37 pct. blev der indgivet to eller flere underretninger i løbet af året. Antallet af børn og unge, for hvem der blev modtaget mere end én underretning om, steg fra 34.300 i 2023 til 36.600 i 2024, svarende til 7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und2, Flere underretninger om unge piger end unge drenge i 2024, I 2024 modtog myndighederne underretninger om 49.700 drenge og 45.900 piger. Blandt pigerne var lidt under halvdelen (46 pct.), svarende til 21.000, i alderen 13 til 18 år, mens resten af pigerne, der blev underrettet om, var i alderen 0-12 år. Hos drengene fylder andelen af de 13-18 årige lidt mindre, idet 18.900, svarende til 38 pct., var i den aldersgruppe, mens 30.800 af de drenge, der blev underrettet om, var 0-12 år., Antal børn mellem 0-18 år, som kommunen har modtaget underretning om, fordelt på alder og køn,  , 2023, 2024,  , antal, I alt, 89, 909, 95, 567, Børn 0-12 år, 52, 031, 55, 847, Unge 13-18 år, 37, 878, 39, 720,  ,  ,  , Drenge i alt, 46, 557, 49, 700, 0-12 år, 28, 707, 30, 802, 13-18 år, 17, 850, 18, 898,  ,  ,  , Piger i alt , 43, 352, 45, 867, 0-12 år, 23, 324, 25, 045, 13-18 år, 20, 028, 20, 822, Anm.: I alt er eksklusive ufødte børn og øvrige børn, hvor køn og/eller alder ikke er oplyst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und2, Skoler og sundhedsvæsenet underretter mest, Hovedparten af de underretninger, kommunerne modtog i 2024, stammede fra skoler el. andre uddannelsessteder og sundhedsvæsenet. Tilsammen udgjorde disse to sektorer 43 pct. af alle underretninger registreret i løbet af året. De største procentvise stigninger ses også blandt disse underettere. Antallet af underretninger fra skoler og uddannelsesinstitutioner steg fra 35.300 i 2023 til 38.900 i 2024 svarende til en stigning på 10 pct. Tilsvarende steg antallet af underretninger fra sundhedsvæsenet fra 34.500 i 2023 til 39.000 i 2024, hvilket udgør en stigning på 13 pct. sammenlignet med året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und1, Underretninger om børn og unge 2024, 18. juni 2025 - Nr. 183, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2026, Alle udgivelser i serien: Underretninger om børn og unge, Kontakt, Marko Malic, , , tlf. 51 70 56 95, Kilder og metode, En underretning er det skriftlige dokument, som en borger sender til kommunen, og som omhandler borgerens bekymring omkring et barn 0-17 år eller et ufødt barns trivsel eller udvikling. Statistikken omfatter data for 2015-2021 fra landets kommuner, der har indsendt og godkendt data om underretninger.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Underretninger om udsatte børn og unge, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51276

    Nyt

    NYT: Musikskolernes elevaktiviteter på stabilt niveau

    Musikskoler 2023:2024

    9. april 2025, I skoleåret 2023/24 var der indskrevet 64.000 elever på landets musikskoler, som i alt var tilmeldt 94.000 undervisningsaktiviteter inden for forskellige fag. Dette svarer til, at en elev i gennemsnit var tilmeldt halvandet fag i løbet af skoleåret. Generelt har antallet af registrerede elever ligget stabilt i sæsonerne efter COVID-19, hvor skoleårene 2021/22 og 2022/23 også viste samme niveau i elevernes tilmeldte aktiviteter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm02a, og , skolm02b, Musikskolerne udbyder mange forskellige fag, Der er stor forskel på, hvilke fagområder der tiltrækker flest elever. I skoleåret 2023/24 udgjorde de to største fagområder , sammenspil, og , forskole, hhv. 23.900 og 16.800 aktivitetselever, svarende til 26 og 18 pct. af det samlede antal fagtilmeldinger. Instrument- og sangundervisning stod tilsammen for 35.800 aktivitetselever, hvoraf fagområderne , tasteinstrumenter, og , strengeinstrumenter, tilsammen dækkede 20.400 tilmeldinger. Musikskolerne udbyder også undervisning i , øvrige musikfag, (fx hørelære) og , øvrige kunstfag, inden for bl.a. visuel kunst, dans og scenekunst. De , øvrige musikfag, stod for 4.500 fagtilmeldinger, mens de , øvrige kunstfag, omfattede 9.400 aktivitetselever. Generelt har der været stigende aktivitet i , øvrige kunstfag, , se , Stigende aktivitet i musikskolernes øvrige kunstfag, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:94)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm02a, Flere elever tilmeldt Musikalsk Grundkursus, Musikalsk Grundkursus (MGK) er et overbygningskursus knyttet til et af de otte MGK-centre, hvor formålet med MGK bl.a. består i at forberede eleverne til optagelse på en videregående musikuddannelse på et af landets konservatorier. Der var lidt over 620 elever tilmeldt MGK i skoleåret 2023/24, hvilket var ca. 30 elever flere end sæsonen 2022/23, svarende til en stigning på ca. 5 pct. I skoleåret 2023/24 var 45 pct. af MGK-eleverne i aldersgruppen 19-21 år, mens 34 pct. var 18 år og derunder. De ældste elever på 22 år og derover udgjorde 21 pct. af MGK-eleverne. Mens en større andel af musikskoleeleverne er kvinder med 62 pct., er en større andel af eleverne på MGK-centrene mænd. Af de i alt 620 MGK-elever var 64 pct. mænd og 36 pct. kvinder. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm03, Ny statistik om musikskolernes aktiviteter uden for institutionen, Ud over undervisning og holdundervisning for de elever, som er tilmeldt musikskolen, har musikskolerne også aktiviteter uden for institutionen. Skolerne samarbejder med dagtilbud, folke- og grundskoler, ungdomsuddannelser og ungdomsskoler inden for forskellige kunstarter, aldersgrupper og klassetrin i de enkelte kommuner, hvor elever møder musikskolen gennem undervisning på den institution, de går på. Musikskolerne bidrager også med korte projekter i form af workshops, kurser, stævner, mesterklasse og lignende, og der afholdes arrangementer i form af koncerter, forestillinger, ferniseringer mv. Statistikken er i år udvidet med tal for disse aktiviteter, der blandt andet viser at musikskolerne afholdt 3.900 koncerter med lidt under en halv mio. gæster, mens de tilsvarende arrangerede 1.000 korte projekter med 50.000 deltagere i skoleåret 2023/24. Der er mulighed for at dykke yderligere ned i de nye tal om musikskolernes aktiviteter i , www.statistikbanken.dk, ., Musikskoler 2023:2024, 9. april 2025 - Nr. 101, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Musikskoler, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Statistikken er baseret på spørgeskemaer og indberetninger af administrative data fra landets knap 100 musikskoler, der er kommunale eller modtager kommunalt tilskud. Data for musikskolernes tilskud og udgifter til fx lønninger er indsamlet af Slots- og Kulturstyrelsen. Eleverne er opgjort som såkaldte aktivitetselever, dvs. at det er det samlede antal tilmeldinger til undervisningen, der opgøres uden hensyn til, om det sker som ene- eller holdundervisning., Statistikken afspejler primært elever indskrevet på musikskolernes sang- og instrumentundervisning samt samspils- og forskolehold. Musikskolerne underviser også i institutioner og skoler samt udbyder en række udadvendte informations- og motivationsaktiviteter i fx kulturhuse og på folkebiblioteker. Disse aktiviteter er kun i begrænset omfang dækket af statistikken. For at forbedre beskrivelsen af disse aktiviteter, er der derfor igangsat et udviklingsarbejde med deltagelse af musikskolernes organisationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Musikskoler, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51359

    Nyt

    NYT: 20 mia. kr. til forskning og udvikling på finansloven

    Offentligt forskningsbudget 2023

    26. maj 2023, Der er bevilliget 19,8 mia. kr. til forskning og udvikling på finansloven for 2023, hvilket svarer til 73 pct. af de samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling for året. De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling er budgetteret til 27,1 mia. kr. i 2023, hvilket i faste 2023-priser er omkring 3,8 pct. mere end i 2022. Heraf udgør den budgetterede stigning i finanslovsbevillingerne 2,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud1, De fleste finanslovsbevillinger går til universiteterne mv., Størstedelen af finanslovsbevillingerne i 2023 er givet til universiteter mv., som står for 57 pct. af de samlede 19,8 mia. kr. Det er fx Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Udover universiteterne selv er der i denne sektor også bevillinger til områder som forskningsbaseret myndighedsbetjening ved universiteterne og forskning og udvikling hos andre institutioner - bl.a. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding, Center for Rusmiddelforskning og musikkonservatorierne. , Forskningsrådene står for 17 pct. Det er primært Danmarks Frie Forskningsfond og Danmarks Innovationsfond., Forskningsinstitutioner og Andre større tilskudspuljer står for hhv. 9 og 7 pct. hver. For forskningsinstitutioner ligger de største bevillinger under innovationsinfrastruktur og institutioner som Det Kongelige Bibliotek og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS. For andre større tilskudspuljer er det især energiforskning og forskning og udvikling inden for fødevareområdet mv., der er i fokus. , Sektorerne Internationale aktiviteter og Andet står for hhv. 6 og 4 pct. hver. Her er det især bevillinger til forskellige internationale medlemsskaber og bidrag til den Den Europæiske Rumorganisation (ESA)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud, Offentligt forskningsbudget på 27,1 mia. kr., Hovedparten af de offentlige midler til forskning og udvikling var statslige finanslovsbevillinger, som med 19,8 mia. kr. udgjorde 73,2 pct. af de samlede bevillinger i 2023. De resterende 7,3 mia. kr. kom fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond samt fra EU og Nordisk Ministerråd. Finanslovsbevillingerne uden tillægsbevillinger steg med 0,4 mia. kr. i forhold til finansloven 2022 i faste 2023-priser, fra 19,4 mia. kr. til 19,8 mia. kr. Finanslovsbevillingerne for 2022 blev dog nedskrevet med 0,2 mia. kr. i tillægsbevillingerne, primært vedrørende internationale aktiviteter under Udenrigsministeriet, hvilket giver de endelige finanslovsbevillinger for 2022 på 19,2 mia. kr. , Hoveddelen af bevillingerne gives i finansloven for året, mens bevillinger, der gives efter finansloven er vedtaget, kommer med som tillægsbevillinger for året i offentliggørelsen året efter. Dvs. at de budgetterede udgifter til forskning og udvikling for et år, først er endelige året efter, når tillægsbevillingerne er på plads., De budgetterede data for kommunale og regionale midler samt internationale bevillinger er estimater. Dette betyder generelt, at der vil være en større usikkerhed omkring dem, end der vil være for fx finanslovsbevillingerne. For kommunale og regionale midler beregnes de budgetterede udgifter til forskning og udvikling ved at tage udgifterne til forskning og udvikling i det senest tilgængelige regnskab for området sat i forhold til udviklingen i det seneste budget. Dvs. at 2023-estimatet er baseret på forskning og udvikling i 2021 regnskabet, med den usikkerhed der følger med. For de internationale bevillinger er det særligt EU-bevillingerne, der er usikre. Disse er baseret på forskningsmidler afsat i og uden for EU-budgettet og en estimeret hjemtagsandel for Danmark, der - især som følge af Brexit og det nye EU rammeprogram, Horizon Europe - giver en øget usikkerhed. , Offentligt forskningsbudget 2023, 26. maj 2023 - Nr. 184, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentligt forskningsbudget, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/45968

    Nyt

    NYT: Danmark havde den laveste årlige stigning i HICP

    EU-harmoniseret forbrugerprisindeks august 2023

    Årlig ændring i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks i Danmark, (Inflation opgjort efter HICP), +2,3 %, aug. 2022 - aug. 2023, Se tabel, Årlig ændring i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer i Danmark, (Kerneinflation opgjort efter HICP), +4,6 %, aug. 2022 - aug. 2023, 22. september 2023, Den EU-harmoniserede inflation i Danmark faldt i august til 2,3 pct. fra 3,2 pct. i juli 2023, mens den EU-harmoniserede inflation samlet for de 27 EU-lande og for euroområdet ligeledes faldt. For de 27 EU-lande faldt den til 5,9 pct. fra 6,1 pct., og i euroområdet faldt den til 5,2 pct. fra 5,3 pct. I Danmark er det i høj grad prisændringer på gas og sommerhusleje, der trækker ned i den EU-harmoniserede inflation i august i forhold til juli, hvor det i de 27 EU-lande samlet set især skyldes prisfald på fødevarer. Den EU-harmoniserede inflation opgøres efter HICP (, Harmonised Index of Consumer Prices, ), der sikrer, at landene opgør inflationen på en sammenlignelig måde., Kilde: , Eurostat, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, Kerneinflationen opgjort efter HICP faldt i Danmark, I Danmark faldt det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflation opgjort efter HICP) til 4,6 pct. i august fra 5,7 pct. i juli 2023. I samme periode i EU-27 faldt kerneinflationen opgjort efter HICP til 6,9 pct. fra 7,4 pct., og i euroområdet faldt den til 6,2 pct. fra 6,6 pct., Fødevarer holder fortsat årsstigningen i HICP oppe, I 23 ud af 27 EU-lande er det i august fortsat fødevarer, der trækker mest op i årsstigningen i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP)., Ungarn og Danmark har yderpunkterne i EU, Ungarn havde den største årlige stigning i HICP i EU i august på 14,2 pct., mens Danmark havde den laveste årlige stigning i HICP i EU på 2,3 pct. Kerneinflationen opgjort efter HICP var også højest i Ungarn og lå på 14,6 pct., mens den var lavest i Cypern med 3,7 pct. , Kilde: , Eurostat, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct.,  ,  ,  , Produktgruppe med største vækstbidrag til den årlige ændring i HICP, i de enkelte lande, august 2023, 1,  , Årsændring,  ,  , Vægte 2023,  , Største positive vækstbidrag,  , Største negative vækstbidrag,  ,  , Juli , 2023, Aug. , 2023 ,  ,  ,  ,  ,  ,  , pct., EU-27, 2, 1.000,0,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 6,1, 5,9, Euroområdet, 796,7,  , Fødevarer , El, gas og andet brændsel,  , 5,3, 5,2, Euro-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Belgien, 31,7,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 1,7, 2,4, Cypern, 2,0,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 2,4, 3,1, Estland, 2,2,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 6,2, 4,3, Finland, 14,9,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 4,2, 3,1, Frankrig, 156,0,  , Fødevarer, Teletjenester,  , 5,1, 5,7, Grækenland, 18,2,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 3,5, 3,5, Irland, 11,9,  , El, gas og andet brændsel, Drift af transportmidler ,  , 4,6, 4,9, Italien, 132,3,  , Fødevarer, Transporttjenester,  , 6,3, 5,5, Kroatien, 6,2,  , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere ,  , 8,0, 8,4, Letland, 2,7,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 6,6, 5,6, Litauen, 4,9,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 7,2, 6,4, Luxembourg, 2,8,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 2,0, 3,5, Malta, 1,0,  , Fødevarer, Teletjenester,  , 5,6, 5,0, Nederlandene, 44,7,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 5,3, 3,4, Portugal, 19,5,  , Overnatning, hoteller og camping, El, gas og andet brændsel,  , 4,3, 5,3, Slovakiet, 7,0,  , Fødevarer, Tjenester i forbindelse med kultur,  , 10,3, 9,6, Slovenien, 3,7,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 5,7, 6,1, Spanien, 87,3,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 2,1, 2,4, Tyskland, 220,6,  , Fødevarer, Teleudstyr,  , 6,5, 6,4, Østrig, 27,4,  , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Teletjenester,  , 7,0, 7,5, Andre EU-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bulgarien, 12,0,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 7,8, 7,5, Danmark, 13,1,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 3,2, 2,3, Polen, 82,5,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 10,3, 9,5, Rumænien, 36,3,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 8,9, 9,3, Sverige , 24,2,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 6,3, 4,5, Tjekkiet, 18,2,  , El, gas og andet brændsel, Drift af transportmidler,  , 10,2, 10,1, Ungarn, 17,2,  , Fødevarer , El, gas og andet brændsel,  , 17,5, 14,2, Europa uden, for EU,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Island, •,  , Fødevarer, Teletjenester,  , 7,5, 8,3, Norge, •,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 5,6, 4,9, Schweiz, •,  , El, gas og andet brændsel, Drift af transportmidler,  , 2,1, 1,9, 1, Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau (Classification of individual consumption by purpose)., 2, EU-27 (uden Storbritannien)., Kilde: , Eurostat, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, Årlig ændring i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks i Danmark, (Inflation opgjort efter HICP), +2,3 %, aug. 2022 - aug. 2023, Se tabel, Årlig ændring i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer i Danmark, (Kerneinflation opgjort efter HICP), +4,6 %, aug. 2022 - aug. 2023, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks august 2023, 22. september 2023 - Nr. 329, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/46386

    Nyt

    NYT: Kvægbestanden falder fortsat i Danmark

    Kvægbestanden 31. december 2023

    25. januar 2024, Bestanden af kvæg i Danmark var på 1.435.000 stk. den 31. december 2023. Det er et fald på 2,2 pct. i forhold til 31. december 2022. Der var 547.000 malkekøer, hvilket var 1,7 pct. færre end året før. Til trods for de seneste års nedgang i antallet af malkekøer falder mælkeproduktionen dog ikke, da mælkeydelsen hos køerne stiger. Produktionen af mælk i tredje kvartal 2023 er stort set uændret i forhold til samme kvartal i 2022, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:396, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, og , ani71, Færre tyre og stude samt kvier, Bestanden af tyre og stude var på 200.000 stk. den 31. december 2023, hvilket var 3,8 pct. færre end på samme tidspunkt året før. Antallet af kvier faldt med 1,6 pct. til 622.000 stk., hvoraf de 177.000 stk. var drægtige. Det største fald ses i dyr under 1 år, hvilket skyldtes færre fødte, og en stigning i eksporten af levende dyr. Antallet af ammekøer faldt med 5,9 pct. og udgør nu 66.000 stk. , Kvægproduktionen i Danmark er primært baseret på produktion af mælk, og derfor er langt de fleste køer malkekøer. Hovedparten af kvierne anvendes til udskiftning af malke- og ammekøerne, når de kælver første gang i to års alderen. De er derfor længere tid i bestanden. Stort set alle tyre og stude anvendes til kødproduktion, de fleste slagtes, når de er omkring et år. De fleste mælkeproducenter opfeder ikke tyrekalvene, men sælger dem til eksport eller andre bedrifter, som er specialiseret i produktion af slagtekalve. I modsætning hertil bliver de fleste kviekalve på bedriften, hvor de skal erstatte de nuværende køer. I 2023 blev der slagtet 440.000 kreaturer i Danmark, og der blev eksporteret omtrent 105.000 kreaturer, hvoraf de 50.000 var kalve under 2 måneder, , se, www.statistikbanken.dk/ANI41, ., Økonomien i mælkeproduktion var god i 2022, De seneste tal om økonomien på bedrifter med mælkeproduktion for 2022 var de bedste nogensinde. De konventionelle heltidsbedrifter klarede sig bedst med et gennemsnitligt driftsresultat på 4,8 mio. kr., se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:248, . , I 2023 er mælkeprisen derimod faldet betydeligt, se , www.statistikbanken.dk/LPRIS21, ., Kvægbestanden,  , 2022, 2023, Ændring,  , 31. dec., 30. marts, 31. juni, 30. sept. , 31. dec., 31. dec 2022, - 31. dec. 2023,  , stk., pct., Kvæg i alt, 1, 466, 400, 1, 456, 598, 1, 453, 530, 1, 447, 309, 1, 434, 872, -31, 528, -2,2, Tyre og stude, 208, 243, 207, 143, 205, 698, 201, 708, 200, 269, -7, 974, -3,8, Under ½ år, 97, 526, 94, 686, 98, 364, 98, 980, 95, 462, -2, 064, -2,1, ½ år-1 år, 78, 455, 76, 893, 68, 629, 67, 300, 73, 093, -5, 362, -6,8, 1-2 år, 22, 654, 25, 618, 27, 542, 24, 615, 22, 158, -, 496, -2,2, 2 år og over, 9, 608, 9, 946, 11, 163, 10, 813, 9, 556, - 52, -0,5, Kvier, 631, 549, 626, 231, 622, 767, 627, 449, 621, 618, -9, 931, -1,6, Under ½ år, 173, 819, 167, 245, 167, 240, 169, 434, 168, 331, -5, 488, -3,2, ½ år-1 år, 160, 627, 165, 867, 163, 387, 158, 015, 158, 630, -1, 997, -1,2, 1-2 år, 258, 613, 255, 231, 253, 925, 259, 397, 256, 665, -1, 948, -0,8, 2 år og over, 38, 490, 37, 888, 38, 215, 40, 603, 37, 992, -, 498, -1,3, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Drægtige kvier , 176, 576, 175, 692, 173, 210, 177, 309, 177, 170, 594, 0,3, 1-2 år, 155, 237, 155, 825, 153, 750, 155, 608, 156, 444, 1, 207, 0,8, 2 år og over, 21, 339, 19, 867, 19, 460, 21, 701, 20, 726, -, 613, -2,9, Køer, 626, 608, 623, 224, 625, 065, 618, 152, 612, 985, -13, 623, -2,2, Malkekøer, 556, 289, 553, 305, 553, 256, 547, 467, 546, 830, -9, 459, -1,7, Ammekøer, 70, 319, 69, 919, 71, 809, 70, 685, 66, 155, -4, 164, -5,9, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31. december 2023,  , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 200, 269, 621, 618, 546, 830, 66, 155, 1, 434, 872, Region Hovedstaden, 4, 779, 10, 172, 6, 713, 2, 925, 24, 589, København og Nordsjælland, 2, 2, 198, 4, 358, 1, 694, 2, 497, 10, 747, Landsdel Bornholm, 2, 581, 5, 814, 5, 019, 428, 13, 842, Region Sjælland, 12, 293, 26, 621, 16, 897, 8, 719, 64, 530, Region Syddanmark, 75, 256, 252, 512, 226, 919, 18, 478, 573, 165, Landsdel Fyn, 13, 135, 35, 089, 26, 446, 4, 129, 78, 799, Landsdel Sydjylland, 62, 121, 217, 423, 200, 473, 14, 349, 494, 366, Region Midtjylland, 59, 575, 188, 665, 166, 175, 19, 743, 434, 158, Landsdel Østjylland, 18, 407, 48, 663, 36, 892, 8, 785, 112, 747, Landsdel Vestjylland, 41, 168, 140, 002, 129, 283, 10, 958, 321, 411, Region Nordjylland, 48, 366, 143, 648, 130, 126, 16, 290, 338, 430, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Kvægbestanden 31. december 2023, 25. januar 2024 - Nr. 21, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/46768

    Nyt

    NYT: Lille fald i BNP

    BNP-indikator 3. kvt. 2023

    BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, -0,3 %, 2. kvt. 2023 - 3. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, 0,3 % , 2. kvt. 2023 - 3. kvt. 2023, Se tabel, 14. november 2023, BNP-indikatoren peger på et fald på 0,3 pct. i det sæsonkorrigerede reale BNP i tredje kvartal 2023. Faldet skyldes særligt tilbagegang i industrien, hvor medicinalindustrien går markant tilbage. Omvendt trækker transport væksten op. Beskæftigelsesindikatoren peger på en stigning i beskæftigelsen på 0,3 pct. i tredje kvartal. Dermed fortsætter den historisk lange uafbrudte fremgang på arbejdsmarkedet, der har været de seneste to år. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af BNP-indikatoren under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP- og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode., Stilstand i europæisk økonomi, men markant fremgang i USA i 3. kvartal, Der var samlet set stilstand i den europæiske økonomi idet BNP-væksten i EU-27 for tredje kvartal var på 0,0 pct. Omvendt oplevede USA en markant fremgang med en BNP-vækst på 1,2 pct. De tidligste offentliggjorte estimater for enkelte EU-lande viser et blandet billede med både fremgang og tilbagegang på tværs af europæiske lande. Letland havde en vækst på 0,6 pct., mens Irland oplevede et markant fald på 1,8 pct. For de store EU-lande var væksten svag. Tyskland, Italien og Frankrig havde tæt på nulvækst, mens Spanien havde en vækst på 0,3 pct. Opdaterede tal for EU-landenes BNP og beskæftigelse offentliggøres af Eurostat 14. november kl. 11, hvor de her nævnte tal for Danmark vil indgå., Kilde: Danmarks Statistik, , EUROSTAT, og , BEA, . Senest opdateret 13. november 2023, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Generelt om Danmarks Statistiks BNP-indikator og beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator (pdf), . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren (pdf), ., Sidste udgivelse af BNP-indikatoren, Dette er den sidste udgivelse af BNP-indikatoren. Fra og med beregningen af 4. kvartal 2023 offentliggøres denne ikke længere. Derimod fremrykkes beregningen af det fulde kvartalsvise nationalregnskab med 10 dage. Det betyder, at der i fremtiden vil udkomme et kvartalsvist nationalregnskab 50 dage efter kvartals afslutning. I dag udkommer dette 60 dage efter kvartalets afslutning. Fremover vil der således være to udgivelser per kvartal, hvor begge vil være baseret på fulde nationalregnskabsberegninger. De kommer henholdsvis 50 og 90 dage efter et kvartals afslutning. , Usikkerhed fra opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, I BNP-indikatoren og i den første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegning for tredje kvartal anvendes en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputationer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Aktiviteten i bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg er derfor behæftet med større usikkerhed ved denne samt ved den kommende udgivelse af , Nationalregnskab 3. kvt. 2023, , der offentliggøres 30.november 2023. Ved udgivelsen af , Nationalregnskab 2. kvt. 2023 revideret,, der offentliggøres 22. december 2023, vil der blive anvendt en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor langt de fleste imputationer for kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger. , Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen som følge af påvirkningerne under perioden med COVID-19-pandemien. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for den seneste periode i forbindelse med COVID-19-pandemien. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, -0,3 %, 2. kvt. 2023 - 3. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, 0,3 % , 2. kvt. 2023 - 3. kvt. 2023, Se tabel, BNP-indikator 3. kvt. 2023, 14. november 2023 - Nr. 382, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/46852

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation