Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3911 - 3920 af 4478

    NYT: Udgifter for 852 mia. kr. til sociale ydelser i 2024

    Sociale udgifter 2024

    2. oktober 2025, Der blev i 2024 brugt 852 mia. kr. til sociale ydelser. Dette er en stigning på 34 mia. kr., svarende til 4 pct. i forhold til 2023. De sociale ydelser gives enten som en kontant udbetaling eller i form af en naturalieydelse, dvs. ydelser, der gives i form af en varer eller tjenesteydelse til borgere i en udsat position, f.eks. i forbindelse med arbejdsløshed, sygdom eller et handicap. Den største stigning ses under hovedformålet , Alderdom,, som stiger med 10 mia. kr. fra 2023 til 2024. Den største post herunder er folkepensionen, hvor stigningen skal ses i lyset af et stigende antal modtagere samt en årlig regulering af ydelsen., Kilde , www.statistikbanken.dk/esspros1, Flest udgifter går til Alderdom, De sociale ydelser opdeles i otte hovedformål. I 2024 kunne 37 pct., eller 311 mia. kr. henføres til formålet , Alderdom, . 83 pct. af udgifterne til , Alderdom, , eller 260 mia. kr., er udbetalt som en kontantydelse. Heraf var der udgifter på 162 mia. kr., til folkepension (inkl. delpension, tillæg og ældrecheck) i 2024. De resterende 52 mia. kr. under , Alderdom, dækkede udgifter til naturalieydelser. Disse ydelser omfatter under dette formål hovedsageligt plejehjem og hjemmehjælp., Under formålet , Sygdom og Sundhed, gives naturalieydelser bl.a. i form af behandling på sygehuse og hos praktiserende læge. Derudover ligger der udgifter til udbetaling af sygedagpenge under dette formål. Samlet set svarede udgifterne til , Sygdom og Sundhed, til 183 mia. kr. eller 21 pct. af de samlede udgifter til sociale ydelser. Udgifter til formålet , Invaliditet, dækker ydelser i forbindelse med fysisk eller psykisk handicap og udgjorde 18 pct. i 2024. De resterende 24 pct. relaterede sig til de øvrige formål , Familier, , , Arbejdsløshed,, Bolig, , , Efterladte, , og , Øvrige sociale ydelser, samt til , Administrationsudgifter, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/esspros1, Sociale udgifter 2024, 2. oktober 2025 - Nr. 287, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49870

    Nyt

    NYT: Store regionale forskelle i den økonomiske vækst

    Regionalfordelt nationalregnskab 2024

    27. oktober 2025, Region Hovedstadens bruttonationalprodukt (BNP) voksede med 5,8 pct. i 2024, når der korrigeres for prisudvikling. Hovedstaden var dermed den af landets fem regioner, der havde den højeste vækst. Også i Region Sjælland var der fremgang med en vækst i BNP på 3,8 pct. Vest for Storebælt var væksten mere afdæmpet med vækstrater på mellem 0,8 og 1,5 pct. Ser man på væksten de seneste tre år, så adskiller Danmark øst for Storebælt sig markant fra det øvrige Danmark, idet der her har været økonomisk fremgang i både 2022, 2023 og 2024. Dette er ikke tilfældet for det øvrige Danmark, hvor væksten har været lav eller negativ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, Hovedstadens og Sjællands vækst drevet af industri, Det var overvejende væksten i branchen , industri, , der drev den økonomisk vækst i Region Hovedstaden og i Region Sjælland. I 2024 voksede bruttoværditilvæksten i branchen , industri, med 26,2 pct. i Region Hovedstaden. I Region Sjælland var væksten 19,6 pct. Den forholdsvis svage vækst i Danmark vest for Storebælt i årene 2022-2024 er bredt funderet på brancher., Lav vækst i beskæftigelsen i alle regioner, Beskæftigelsesudviklingen er mere jævnt fordelt på tværs af regioner, end BNP-væksten er. I alle landets regioner var der en beskæftigelsesfremgang på under 1 pct. i 2024. Den højeste vækst var i Region Nordjylland, hvor antallet af beskæftigede personer på arbejdsstedet steg med 0,9 pct. Den laveste vækst var i Region Midtjylland, hvor beskæftigelsen steg med 0,4 pct. , Større stigning i disponibel indkomst i vest end i øst, Hvis man ser på indkomsterne, som i modsætning til BNP er opgjort efter bopælsregion, så er husholdningernes gennemsnitlige disponible indkomst i 2024 steget mere vest for Storebælt end øst for Storebælt. I Region Nordjylland og Region Syddanmark er den gennemsnitlige disponible indkomst steget med 8.500 kr. I Region Midtjylland er indkomsten steget med 7.600 kr. I Region Hovedstaden og i Region Sjælland er indkomsten steget med hhv. 6.500 og 6.000 kr. På trods af den større fremgang vest for Storebælt, så er den gennemsnitlige disponible indkomst stadig højere i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. I Region Hovedstaden var den gennemsnitlige indkomst 241.700 kr. i 2024. Dette er 16.600 kr. højere end for landet som helhed. Den laveste gennemsnitlige disponible indkomst er i Region Syddanmark, hvor den gennemsnitlige disponible indkomst udgjorde 213.900 kr. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrs, Første offentliggørelse af regionalfordelt nationalregnskab for 2024, Dette er den første offentliggørelse af det regionalfordelte nationalregnskab for 2024. Opgørelsen er i overensstemmelse med , Nationalregnskab 2021-2024 juni-version, , som blev offentliggjort 30. juni 2025, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2022 samt foreløbige opgørelser for 2023 og 2024., Regionalfordelt nationalregnskab 2024, 27. oktober 2025 - Nr. 307, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Regionalfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, Det regionalfordelte nationalregnskab omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre nationalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49917

    Nyt

    NYT: Boligpriserne steg fortsat i 3. kvartal 2025

    Ejendomssalg (kvt.) 3. kvt. 2025

    8. januar 2026, Boligpriserne fortsatte opad i tredje kvartal 2025. På landsplan steg priserne på ejerlejligheder med 2,0 pct. i forhold til kvartalet før, når der korrigeres for sæsonudsving. Enfamiliehuse oplevede en prisstigning på 1,8 pct., mens sommerhuspriserne steg mere moderat med 0,7 pct. Siden prisernes seneste toppunkt i 2022 er ejerlejlighedspriserne samlet set steget med 11,7 pct., mens priserne på enfamiliehuse og sommerhuse er steget med henholdsvis 7,0 pct. og 8,0 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej56, og , ej121, Huspriserne i fremgang i hele landet - størst stigning i Hovedstaden, Huspriserne steg i alle landets fem regioner i tredje kvartal 2025 sammenlignet med samme periode året før. Stigningen var størst i Region Hovedstaden med 9,7 pct., mens Region Nordjylland havde den mest beskedne fremgang på 1,0 pct., Ejerlejlighedspriserne steg i fire ud af fem regioner, Priserne på ejerlejligheder steg i tredje kvartal 2025 i fire ud af fem regioner sammenlignet med samme periode året før. Den kraftigste fremgang fandt sted i Region Hovedstaden, hvor priserne steg med 11,9 pct., mens Region Nordjylland som den eneste region oplevede et prisfald på 2,2 pct., Prisfremgang på sommerhuse i hele landet, Sommerhuspriserne steg i tredje kvartal 2025 i alle landets fem regioner sammenlignet med samme periode året før. Stigningen var størst i Region Sjælland med 7,1 pct., mens Region Nordjylland havde den mest beskedne fremgang på 1,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej56, Handelsaktiviteten for enfamiliehuse vokser - mest i Region Sjælland, På landsplan steg antallet af handler med enfamiliehuse med 8,3 pct. i tredje kvartal 2025 sammenlignet med samme kvartal året før. Udviklingen var dog præget af markante regionale forskelle. Region Sjælland oplevede den største stigning i handelsaktiviteten med 13,1 pct., mens Region Hovedstaden havde den laveste fremgang på 4,0 pct., selvom huspriserne steg mest her. Enfamiliehuse var samtidig den boligtype, hvor handelsaktiviteten voksede mindst i forhold til året før., Stigende ejerlejlighedshandel præger boligmarkedet, Salget af ejerlejligheder steg markant på landsplan med 27,1 pct. i tredje kvartal 2025 sammenlignet med samme periode året før. Region Midtjylland havde den største stigning i handelsaktiviteten med 42,1 pct., men også de øvrige regioner oplevede betydelige stigninger. Region Hovedstaden havde den laveste fremgang på 22,5 pct., selvom priserne på ejerlejligheder steg mest her. Ejerlejligheder var samtidig den boligtype, hvor handelsaktiviteten voksede mest i forhold til året før., Flere sommerhuse skifter ejer - største stigning i Hovedstaden, På landsplan steg antallet af handlede sommerhuse med 24,3 pct. i tredje kvartal 2025 sammenlignet med samme kvartal året før. Region Hovedstaden oplevede den største fremgang i handelsaktiviteten med 32,9 pct., mens Region Nordjylland havde den laveste stigning på 16,7 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejen77, Ejerlejligheder trækker boligpriserne op, I landsdelen , Byen København, steg boligpriserne i tredje kvartal 2025 for både enfamiliehuse, ejerlejligheder og andelsboliger sammenlignet med samme kvartal året før, målt på de faktiske (ikke sæsonkorrigerede) tal. Ejerlejlighederne oplevede den største stigning på 13,9 pct., mens priserne på enfamiliehuse steg med 9,5 pct., og andelsboliger med 6,4 pct. Siden 2022 har ejerlejligheder samlet set haft den kraftigste prisstigning på 19,6 pct., efterfulgt af enfamiliehuse med 13,3 pct., mens andelsboliger har haft den mest moderate fremgang på 11,8 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej99 , Ejendomssalg (kvt.) 3. kvt. 2025, 8. januar 2026 - Nr. 3, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Ejendomssalg (kvt.), Kontakt, Annette Nielsen, , , tlf. 20 37 79 11, Jakob Holmgaard, , , tlf. 24 87 64 56, Kilder og metode, Prisudviklingen er beregnet ud fra forholdet mellem den officielle ejendomsvurdering og den faktiske købesum. Metoden er nærmere beskrevet i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomssalg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50250

    Nyt

    NYT: Dansk livstilfredshed højere end EU-gennemsnittet

    Levevilkårsundersøgelsen (tillæg) 2024

    12. juni 2025, Målt på en skala fra 0-10 lå gennemsnittet for den danske befolknings selvrapporterede livstilfredshed på 7,6 i 2024. Til sammenligning lå den gennemsnitlige livstilfredshed på tværs af EU-medlemslandene på 7,2. Der er generelt tale om en jævn fordeling, hvor Bulgarien tegner sig for den laveste gennemsnitlige livstilfredshed med 6,2 på livstilfredshedsskalaen, mens Finland topper med 7,8., Kilde: Udtræk fra , Eurostats statistikbank, Den højeste indkomstgruppe havde højest livstilfredshed, Gennemsnittet i Danmark for den laveste indkomstgruppe var 7,0 på livstilfredshedsskalaen, mens det for den højeste indkomstgruppe var 8,2 i 2024. Ser man på en tidsserie ligger de højere indkomstgrupper generelt relativt højere på livstilfredshedsskalaen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc50, Forskel i livstilfredshed for indkomstgrupper på niveau med EU-gennemsnit, Forskellen mellem livstilfredshed, på 0-10 skalaen for den laveste og den højeste indkomstgruppe i Danmark, var i 2024 på 1,2 point, hvilket er på niveau med den gennemsnitlige forskel for EU-landene. Landet med den største forskel i livstilfredshed mellem laveste og højeste indkomstgruppe var Grækenland, hvor den laveste indkomstgruppes livstilfredshed var 5,4, mens det for den højeste indkomstgruppe var 7,6. I modsat ende af spektret lå Malta med en livstilfredshed blandt den laveste indkomstgruppe på 7,3 mod 7,7 blandt den højeste indkomstgruppe., Difference i livstilfredshed mellem laveste og højeste indkomstgrupper, EU og Norge. 2024,  , Laveste indkomstgruppe, Højeste indkomstgruppe, Difference,  , Gennemsnit af livstilfredshedsskala 0-10, Grækenland, 5,4, 7,6, 2,2, Bulgarien, 5,6, 7,2, 1,6, Kroatien, 6,3, 7,9, 1,6, Tyskland, 6,2, 7,7, 1,5, Litauen, 6,5, 8,0, 1,5, Ungarn, 6,3, 7,7, 1,4, Frankrig, 6,4, 7,8, 1,4, Portugal, 6,6, 7,9, 1,3, Slovakiet, 6,6, 7,9, 1,3, Rumænien, 7,1, 8,3, 1,2, EU-gennemsnit, 6,6, 7,8, 1,2, Tjekkiet, 6,8, 8,0, 1,2, Cypern, 6,7, 7,9, 1,2, Danmark, 7,0, 8,2, 1,2, Estland, 6,6, 7,7, 1,1, Letland, 6,4, 7,5, 1,1, Nederlandene, 7,0, 8,1, 1,1, Østrig, 7,0, 8,1, 1,1, Spanien, 6,7, 7,7, 1,0, Slovenien, 7,1, 8,1, 1,0, Sverige, 6,9, 7,9, 1,0, Norge, 7,0, 8,0, 1,0, Belgien, 7,1, 8,0, 0,9, Luxembourg, 6,6, 7,5, 0,9, Finland, 7,3, 8,2, 0,9, Italien, 6,8, 7,6, 0,8, Irland, 7,2, 7,9, 0,7, Polen, 7,3, 7,9, 0,6, Malta, 7,3, 7,7, 0,4, Kilde: Udtræk fra , Eurostats statistikbank, Levevilkårsundersøgelsen (tillæg) 2024, 12. juni 2025 - Nr. 173, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Levevilkårsundersøgelsen (tillæg), Kontakt, Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Tallene fra 2024 bygger på interviews med 6.010 husstande i Danmark. Disse husstande omfatter 11.249 personer. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men på spørgsmål, der omhandler husstanden, antages det, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgelsen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU¿s medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Eurostat offentliggør resultater fra undersøgelsen via hjemmesiden , ec.europa.eu/eurostat/web/income-and-living-conditions/overview, . Se nærmere om statistikken i , statistikdokumentationen om levevilkårsundersøgelsen (SILC), og på , emnesiden Levevilkårsundersøgelsen (SILC), . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51005

    Nyt

    NYT: Spanien topper igen listen over populære rejsemål

    Ferie- og forretningsrejser 2024

    27. juni 2025, Traditionen tro toppede Spanien i 2024 danskernes liste over de mest populære rejsemål for de lange ferierejser til udlandet. Italien og Grækenland deles om andenpladsen efterfulgt af Tyskland, Frankrig og Sverige. Norge er danskernes syvende mest besøgte land og Østrig nummer otte. På en delt niendeplads kommer Portugal, Storbritannien, Tyrkiet og USA., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ff1, Badeferie var det primære formål med lange ferierejser, I 2024 var badeferie det primære formål for danskernes lange ferierejser både i Danmark og til udlandet. I 54 pct. af de lange ferierejser i Danmark og 77 pct. af rejserne til udlandet var badeferie formålet. Det næstmest populære formål var besøg hos familie og venner - det gjaldt for 23 pct. af de lange ferierejser i Danmark og 13 pct. af de udenlandske. I 19 pct. af rejserne i Danmark var sommerhusferie formålet med rejsen. Bilen blev brugt til 77 pct. af de lange ferierejser i Danmark, og på de lange ferierejser til udlandet var flyet den mest anvendte transportform - 65 pct. af de lange ferierejser til udlandet blev foretaget i fly., Sverige det mest populære rejsemål for de korte ferierejser til udlandet, I 2024 var Sverige det mest populære rejsemål for de korte ferierejser til udlandet - rejser med en til tre overnatninger - mens Tyskland var det næstmest populære land. Dernæst var Norge og Storbritannien. På en delt femteplads var Frankrig, Italien, Nederlandene og Spanien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ff1, Størstedelen af de korte ferierejser var i Danmark, 80 pct. af de korte ferierejser i 2024 blev foretaget i Danmark, mod 20 pct. i udlandet. Bilen var det foretrukne transportmiddel for korte ferierejser i 2024 - 69 pct. af alle rejserne foregik i bil og 14 pct. i tog, mens 8 pct. foretrak fly som transportmiddel. For korte ferierejser i Danmark var besøg hos familie og venner det primære formål, mens det for korte ferierejser til udlandet var badeferie, der var det primære formål, efterfulgt af besøg hos familie og venner. For korte ferierejser til udlandet var bilen det foretrukne transportmiddel efterfulgt af fly., Forretningsrejser blev primært foretaget på hotel eller feriecenter, Danskerne foretog 2,4 mio. forretningsrejser i 2024 - og for 73 pct. af disse foregik overnatningen på hoteller og feriecentre. På 42 pct. af forretningsrejserne var bil det primære transportmiddel. Hoteller og feriecentre blev benyttet som indkvartering i 64 pct. af forretningsrejserne i Danmark, mens det gjaldt for 80 pct. af forretningsrejserne til udlandet. For forretningsrejser i Danmark blev 59 pct. foretaget med bil som primært transportmiddel, mens det for forretningsrejser til udlandet kun var 20 pct. af rejserne - her var det foretrukne transportmiddel fly, som blev brugt i 62 pct. af tilfældene., Nyt spørgeskema og nye metoder giver flere rejser, I løbet af 2024 blev et nyt spørgeskema til undersøgelsen af danskernes ferie- og forretningsrejser taget i brug. Sammen med indførslen af nye opgørelsesmetoder har det resulteret i, at niveauet for antallet af rejser i 2024 ikke er direkte sammenligneligt med tidligere år. Danmark Statistik undersøger, om det på et senere tidspunkt vil være muligt at genberegne tidligere år ud fra de nye metoder., Ferie- og forretningsrejser fordelt efter transportmiddel og indkvarteringsform. 2024,  , Ferierejser,  , Forretningsrejser,  , Mindst fire , overnatninger, En til tre , overnatninger,  ,  ,  , Danmark, Udland, Danmark og udland,  , Danmark og udland,  , mio., Rejser i alt, 3,6 , 7,6, 13,8,  , 2,4,  , antal, Overnatninger pr. rejse, 6 , 9 , 2 ,  , 3 ,  , kr., Udgift pr. person pr. rejse, 4.390, 11.658, 3.082,  , 5.927,  , pct., Transportmiddel,  ,  ,  ,  ,  , Bil, 77, 24, 69,  , 42, Tog, 9, 4, 14,  , 16, Skib, 6, 3, 3,  , 2, Fly, 2, 65, 8,  , 29, Bus, 5, 4, 5,  , 9, Andre transportmidler, 2, 0, 1,  , 0, Indkvarteringsform,  ,  ,  ,  ,  , Hoteller og Feriecentre i alt, 7, 46, 27,  , 73, Camping, 9, 4, 4,  , 2, Vandrerhjem, 1, 3, 2,  , 5, Lejet feriehus, 29, 25, 12,  , 5, Eget feriehus, 22, 6, 11,  , 2, Familie og venner, 27, 13, 40,  , 9, Skib og lystbåd, 1, 1, 1,  , 1, Andre overnatningsformer, 3, 1, 2,  , 7, Anm.: 'Udgift pr. person pr. rejse' dækker over alle udgifter i forbindelse med rejsen. Forudbetalte flybilletter, hotelophold og pakkerejser indgår også. Grundet afrundinger summerer nogle af kolonnerne ikke til 100 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ff3, og , ff4, Ferie- og forretningsrejser 2024, 27. juni 2025 - Nr. 200, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Ferie- og forretningsrejser, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Tallene er baseret på en interviewundersøgelse, som er en del af en årlig EU-turismeundersøgelse, der har til formål at beskrive danskernes rejsemønster. Undersøgelsen er baseret på en tilfældigt udvalgt stikprøve med herboende danskere i alderen 15 år +., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ferie- og forretningsrejser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51424

    Nyt

    NYT: Mere bælgsæd på de danske marker

    Afgrøder i dansk landbrug 2025

    14. juli 2025, Over en periode på 10 år er arealet med bælgsæd mere end fordoblet fra 12.000 ha til knap 30.000 ha i 2025. Størsteparten af arealet med bælgsæd består af hestebønner, som er en foderafgrøde med et højt indhold af protein. Hestebønner kan anvendes i stedet for importeret soja. Bælgsæd udmærker sig ved at fiksere luftens naturlige kvælstof i jorden, hvormed behovet for tilførsel af gødning mindskes., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, og , afg, 5, Grøn trepart, "Grøn trepart" er en betegnelse for en aftale regeringen indgik sidste år med erhvervet, Danmarks Naturfredningsforening og andre interessenter. Aftalen tilstræber en omlægning af det danske landbrugsareal med mere plads til naturen og bedre vilkår for biodiversitet og drikkevandet. Her kan større arealer med bælgsæd spille en vigtig rolle. Læs mere om , grøn trepart, ., Andre arealer af miljømæssig betydning, Varig græs og braklægning er andre arealer af betydning for klima, miljø og biodiversitet. Varig græs dyrkes som oftest mindre intensivt, mens braklagte arealer slet ikke gødes og pløjes. Varig græs har været ret konstant på 200-250.000 ha i de seneste 10 år. Derimod er braklægningen steget drastisk fra under 30.000 ha i 2015 til over 200.000 ha i 2025. Samlet udgør varig græs og braklægning 18 pct. af det danske landbrugsareal i 2025., For 100 år siden, Bælgsæd har aldrig været nogen meget betydningsfuld afgrøde i dansk landbrug. For 100 år siden dyrkede landmændene blot 6.000 ha med bælgsæd. Se mere om afgrøder tilbage i tiden til 1920 i , statistikbanken, ., Økologisk bælgsæd, De økologiske landmænd dyrkede i 2024 13.000 ha med bælgsæd, heraf både areal under omlægning til økologi og fuldt omlagt økologisk areal. Det svarer til næsten 40 pct. af hele arealet med bælgsæd. Anvendelse af bælgsæd i sædskiftet giver særlig mening for økologer på grund af den kvælstoffikserende virkning. Se flere tal om økologiske afgrøder i , statistikbanken, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, og , afg, 5, Afgrøder i dansk landbrug 2025, 14. juli 2025 - Nr. 220, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juli 2026, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51497

    Nyt

    NYT: Indikator tyder på stigende ledighed

    Ledighedsindikator december 2025

    Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, + 700 personer (fuldtid), Fra november 2025 til december 2025, Se tabel, 12. januar 2026, Ledighedsindikatoren viser en stigning på 700 i ledigheden fra november til december. Både antallet af ledige dagpengemodtagere og antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere er steget med 300. Samtlige ledighedstal i denne udgivelse er omregnet til fuldtidsledige, sæsonkorrigerede og afrundet til nærmeste 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, Ledighedsprocenten er 3,0 pct. af arbejdsstyrken, Ledighedsindikatoren viser, at der i december var 89.600 ledige, svarende til at ledighedsprocenten har rundet de 3,0 pct. af arbejdsstyrken efter at have ligget konstant på 2,9 pct. de foregående 21 måneder. De ledige i december fordeler sig på 75.400 dagpengeledige og 14.200 kontanthjælpsledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, De foregående måneder er genberegnet, Alle månedlige udviklinger er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved opgørelsen af den detaljerede ledighedsstatistik, der udgives ca. tre uger efter offentliggørelsen af indikatorberegningen af ledigheden., Indikatorens præcision i forhold til den efterfølgende ledighedsudgivelse, Baseret på erfaringen ligger den sæsonkorrigerede udvikling for ledighedsindikatoren inden for +/- 1.000 fuldtidsledige set i forhold til den detaljerede opgørelse, der på baggrund af et mere komplet datamateriale udgives ca. 18 dage senere., Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, + 700 personer (fuldtid), Fra november 2025 til december 2025, Se tabel, Ledighedsindikator december 2025, 12. januar 2026 - Nr. 7, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ledighedsindikator, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51743

    Nyt

    NYT: Flere søger om støtte til handicapbil

    Støtte til handicapbil 2024

    27. august 2025, I 2024 modtog kommunerne sammenlagt 2.030 ansøgninger om støtte til køb af handicapbil. Det er en stigning på 5 pct. i forhold til 2023 og den første stigning siden 2020. Mens antallet af ansøgninger er steget, er antallet af bevillinger faldet. Ud af alle ansøgninger i 2024 endte 1.040 med en bevilling. Det er et fald på 4 pct., mens antallet af afviste ansøgninger er steget med 17 pct., sammenlignet med 2023. Det er borgere med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der kan vanskeliggøre muligheden for beskæftigelse eller uddannelse uden brug af bil, som kan søge om støtte til køb af handicapbil hos kommunen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, Laveste andel af bevillinger i Region Sjælland, En bevilling til støtte til køb af handicapbil kan enten være en førstegangsbevilling, en udskiftning eller førtidig udskiftning, når borgeren tidligere er bevilget støtte til køb af handicapbil. I Region Sjælland, som havde den laveste andel af bevillinger, modtog 38 pct. af ansøgerne en bevilling. Det samme gjorde sig gældende for 68 pct. af ansøgerne i Region Midtjylland, som er den region med den højeste andel af bevillinger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, Færrest bevillinger pr. indbygger i Region Hovedstaden, Opgjort pr. indbygger var det Region Hovedstaden, der modtog færrest ansøgninger om støtte til handicapbil i 2024. Her blev der modtaget 23 ansøgninger pr. 100.000 indbyggere. Dette var ligeledes regionen med færrest bevillinger pr. indbygger med 12 bevillinger pr. 100.000 indbyggere. , Regionen med flest ansøgninger pr. indbygger var Region Nordjylland, som modtog 40 ansøgninger pr. 100.000 indbyggere. Regionen med flest bevillinger pr. indbygger var Region Midtjylland, hvor der blev givet 25 bevillinger pr. 100.000 indbyggere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, Støtte til handicapbil 2024, 27. august 2025 - Nr. 246, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. august 2026, Alle udgivelser i serien: Støtte til handicapbil, Kontakt, Johanna Jallberg, , , tlf. 20 16 01 71, Kilder og metode, Indberetning om støtte til køb af handicapbiler modtages fra 98 kommuner. Statistikken om støtte til køb af handicapbil opgør pr. kommune antallet af ansøgninger fordelt på afslag og bevillinger, sagsbehandlingstid og størrelsen på bevilget støttebeløb., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Støtte til handicapbil, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51811

    Nyt

    NYT: Hver ottende har svært ved at få penge til at slå til

    Levevilkårsundersøgelsen 2025

    12. december 2025, I 2025 havde 12 pct. af befolkningen svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til. Det viser resultaterne fra Levevilkårsundersøgelsen 2025. At få pengene til at slå til er et af de fem økonomiske afsavn, der ligger bag indikatoren for , økonomisk sårbarhed, . Indikatoren er defineret ved, at en person oplever mindst tre ud af fem typer af økonomiske afsavn. 20 pct. havde ikke råd til en uforudset udgift på 10.000 kr., mens 14 pct. ikke havde råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet. 8 pct. havde ikke råd til bil, mens 6 pct. havde svært ved at betale deres regninger til tiden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, Tre ud af ti enlige med børn har ikke råd til en uges ferie væk fra hjemmet, I 2025 havde 29 pct. af husstandstypen , enlig med mindst et hjemmeboende barn, ikke råd til, at husstanden kunne tage på en uges årlig ferie væk fra hjemmet. Til sammenligning havde 10 pct. af , par uden børn, ikke råd, mens 9 pct. af , par med mindst et hjemmeboende barn, ikke havde råd. Blandt , enkeltpersonershusstande, var det 21 pct., der ikke havde råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc20, Økonomi og livstilfredshed følges ad, Personer fra husstande, der havde meget svært ved at få pengene til at slå til, havde i gennemsnit en livstilfredshed på 5,2 på en skala, hvor 0 er slet ikke tilfreds og 10 er fuldt ud tilfreds. Lidt højere gennemsnitlig livstilfredshed havde personer fra husstande med svært (6,2) eller lidt svært (7,2) ved at få pengene til at slå til. I den modsatte ende lå personer fra husstande, der havde meget let ved at få pengene til at slå til, med en gennemsnitlig livstilfredshed på 8,4. Personer fra husstande, der havde let ved at få pengene til at slå til, havde en gennemsnitlig livstilfredshed på 8,2, mens personer fra husstande med nogenlunde let ved at få pengene til at slå til havde 7,8 i gennemsnitlig livstilfredshed., Kilde: Specialudtræk af , Levevilkårsundersøgelsen, Levevilkårsundersøgelsen 2025, 12. december 2025 - Nr. 357, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2026, Alle udgivelser i serien: Levevilkårsundersøgelsen, Kontakt, Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men på spørgsmål, der om¬handler husstanden, antages det, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgel¬sen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU¿s medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52859

    Nyt

    NYT: Elbiler påvirker statens indtægt fra transportafgifter

    Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2024

    24. juni 2025, Statens indtægter fra transportafgifter faldt med 16 pct. fra 24 mia. kr. i 2023 til 20 mia. kr. i 2024. Det er især indtægter fra registreringsafgifter af motorkøretøjer, som driver udviklingen. Faldet i indtægter fra registreringsafgifter skyldes, at en stigende andel af nye biler er elbiler med lavere registreringsafgift end benzin- og dieselbiler. Statens indtægter fra de samlede grønne afgifter var 61 mia. kr. i 2024. Udover transportafgifter udgøres de grønne afgifter bl.a. af afgifter på energi samt forurenings- og ressourceafgifter. Den stigende andel elbiler kan også ses i energiforbruget i , Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:182), ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, Husholdningerne betalte 58 pct. af de grønne afgifter, Husholdningerne bidrog med 35 mia. kr. mest til statens indtægter fra grønne afgifter i 2024, svarende til 58 pct. De resterende 42 pct. (26 mia. kr.) blev betalt af erhvervene, hvor branchen , Handel og transport mv, . stod for den største andel med 8 mia. kr. Husholdningerne betalte 4 mia. kr. mere end i 2023, hvoraf størstedelen gik til energiafgifter. Erhvervenes betaling af grønne afgifter er på niveau med 2023. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, Stigende støtte til vedvarende energi i 2024, Støtten til vedvarende energi steg med 16 pct. fra 4,3 mia. kr. i 2023 til 4,9 mia. kr. i 2024. Støtten til vedvarende energi påvirkes af årets vejrforhold og elpriserne. For at sikre en stabil forsyning stiger støtten til vindenergi ved lave elpriser og i mindre blæsende år, hvor der produceres mindre vindenergi. Støtten til international miljø- og klimabistand faldt med 32 pct. fra 1,7 mia. kr. til 1,1 mia. kr. Udviklingen i den samlede miljøstøtte var uændret fra 2023 til 2024., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2024, 24. juni 2025 - Nr. 194, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52884

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation