Søgeresultat

Nyt fra Danmarks Statistik: Regnskaber for offentlig forvaltning og service

Serien har tidligere heddet , Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version), Viser 41 - 53 af 53, 1.6.2007, Offentligt forbrug på 420 mia. kr., Det offentlige forbrug er opgjort til 420 mia. kr. i 2006. Der er hermed tale om en stigning på 4,5 pct. i løbende priser fra 2005 til 2006 mod en stigning på 3,3 pct. år ..., Periode: 2006 (maj-version),  , 1.11.2006, Stort overskud på de offentlige finanser, Overskuddet på de samlede offentlige finanser var i 2005 på 72 mia. kr. Året før var overskuddet på 28 mia. kr. Med et budgetteret overskud i 2006 på 36 mia. kr. er Danma ..., Periode: 2005 (oktober-version),  , 2.6.2006, Offentligt forbrug på 402 mia. kr., Det offentlige forbrug er opgjort til 402 mia. kr. i 2005. Der er tale om en stigning på 3,5 pct. i løbende priser fra 2004 til 2005 mod en stigning på 4,6 pct. året før., Periode: 2005 (maj-version),  , 4.11.2005, Stort overskud på de offentlige finanser, Overskuddet på de offentlige finanser var i 2004 på 24,8 mia. kr., hvilket skal ses i forhold til et lille underskud på 1,0 mia. kr. i 2003. Sammen med et budgetteret ove ..., Periode: 2004 (oktober-version),  , 6.6.2005, Igen overskud på de offentlige finanser , Som følge af nogle principielle ændringer i det europæiske nationalregnskabssystem, ENS95, er der i det danske nationalregnskab opstået behov for at foretage en tilpasnin ..., Periode: 2004 (maj-version),  , 5.11.2004, Lavere vækst i det offentlige forbrug, Det offentlige forbrug, der bl.a. omfatter aflønning af ansatte og forbrug i produkti-on, er opgjort til 371,8 mia. kr. i 2003. Det svarer til en stigning på 3,7 pct. i f ..., Periode: 2003 (oktober-version),  , 3.6.2004, Fortsat stort overskud på de offentlige finanser, Overskuddet på de offentlige finanser er i 2003 opgjort til 16,9 mia. kr. I 2002 var overskuddet på 21,2 mia. kr. Der var hermed tale om et fald i overskuddet på 4,3 mia. ..., Periode: 2003 (maj-version),  , 7.11.2003, Fald i de offentlige investeringer, Efter en årrække med stigninger i de offentlige investeringer faldt investeringerne fra 25,1 mia. kr. i 2001 til 24,2 mia. kr. i 2002. Dette er et fald på 3,8 pct. opgjor ..., Periode: 2002 (oktober-version),  , 6.6.2003, Fortsat stort overskud på de offentlige finanser, Overskuddet på de offentlige finanser er i 2002 opgjort til 27 mia. kr. i løbende priser. Det forholdsvis store overskud er opnået på trods af, at den Særlige Pensionsops ..., Periode: 2002 (maj-version),  , 8.11.2002, Store investeringer på folkeskoleområdet, I 2001 var investeringerne på folkeskoleområdet 4,3 mia. kr., der dækker over udgifter til nybygninger samt større forbedringer af skoler. I 2001 steg udgifterne til diss ..., Periode: 2001 (oktober-version),  , 4.6.2002, Lave aktiekurser påvirkede skatteindtægterne, Statens indtægter fra beskatningen af pensionsafkast var 0,9 mia. kr. i 2001, hvilket er et fald på 8 mia. kr. i forhold til året før. Indtægterne var hermed de laveste s ..., Periode: 2001 (maj-version),  , 9.11.2001, Afdæmpet vækst i det samlede offentlige forbrug, Det offentlige forbrug (konsumudgiften) udgjorde 325,8 mia. kr. i 2000. Sammenholdt med året før var væksten på 3,8 pct. Korrigeret for den generelle stigning i lønninger ..., Periode: 1996-2000 (oktober-version),  , 12.6.2001, Fortsat vækst i det offentlige konsum, Det offentlige forbrug udgjorde 325,9 mia. kr. i 2000. Væksten i løbende priser var på 4 pct. i forhold til året før. Korrigeres der skønsmæssigt for udviklingen i lønnin ..., Periode: 2000 (maj-version),  , Forrige, 1, 2, 3

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=386&page=3

Fjerne markeder har fået øje på danske varer

Der er fart på væksten af dansk eksport til fjerne markeder. Kina er de seneste ti år rykket op på topti-listen over de lande, Danmark eksporterer mest til., 2. september 2014 kl. 9:00 , Af , Marianne Kjær Mackie, De seneste ti år er den danske eksport af varer steget 44 pct. til 620 mia. kr. i løbende priser i 2013. Globaliseringen af økonomien betyder, at den danske eksport er blevet mindre koncentreret på nogle få markeder. Således købte topti-aftagerne af dansk eksport sidste år 67 pct. af den danske eksport, mens de for ti år siden aftog 71 pct. , Samtidig er sammensætningen af de store markeder ændret. Danmarks eksport til handelspartnere i nabolandene Tyskland, Sverige og Storbritannien holder skansen, men det seneste årti er Italien og Spanien skubbet af topti-listen af de nye eksportmarkeder Kina og Polen. Spaniens exit fra listen skyldes, at eksporten til landet er faldet, mens Italien har fastholdt niveauet, men er blevet overhalet af de nye markeder. , De eksporterende virksomheder bidrager ikke bare med indtjening til landet. De spiller også en vigtig rolle for den danske beskæftigelse, da hver fjerde privatansatte i Danmark arbejder i en eksportvirksomhed.  , Topti købere af dansk vareeksport 2003 og 2013,  , Danmark sælger mere til Kina, Kina er en af de såkaldte nye vækstøkonomier, BRIK-landene, som fylder stadig mere i den globale økonomi i modsætning til de ”gamle” markeder EU og USA. BRIK-landene består af Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Mens den danske vareeksport til USA er steget med 67 pct. i løbende priser de seneste ti år, er eksporten til Kina næsten tredoblet. , Generelt går størstedelen af den danske eksport dog stadig til de nære markeder. I 2013 købte kineserne 3 pct. af vores eksportvarer, mens Tyskland stod for 16 pct. Tre fjerdedele af den danske vareeksport gik til Europa. Flere end 200 lande køber danske produkter. , Video: Økonom på Københavns Universitet Rasmus Jørgensen kommenterer udviklingen i dansk eksport af varer de seneste ti år , Mere eksport af elektrisk udstyr og vindmøller, mindre af møbler, Vi sælger heller ikke helt de samme varer som for ti år siden. Eksporten fra branchen , elektrisk udstyr, , fx elektriske motorer og apparater, er steget med mere end 60 pct., ligesom salget af vindmøller og medicin er steget. De to sidstnævnte brancher er dog markant større end el-udstyrsbranchen. Samtidig er eksporten af fx møbler fra Danmark faldet. , Ændring i værdien af vareeksporten 2005-2012 i udvalgte industribrancher, Mere eksport fra små og mellemstore virksomheder end i resten af Norden, I Danmark fylder eksporten fra små og mellemstore virksomheder (SMV) mere end i de øvrige nordiske lande. SMV’ernes eksport er steget de seneste ti år, men da de store virksomheder har haft en endnu større stigning i eksporten, er SMV’ernes andel af eksporten inden for industri og engroshandel faldet fra 50 pct. til 46 pct. på ti år. , SMV’erne sælger mest til de nære markeder som de nordiske lande, men særligt de mellemstore virksomheder har også haft stigende eksport til BRIK-markederne Brasilien og Kina.  Samtidig er SMV’ernes andel af eksporten til de nære markeder Tyskland og Polen steget, særligt pga. et stigende salg af halvfabrikata., Artiklen tager afsæt i temaartiklen fra , Statistisk Tiårsoversigt 2014 , "Danske virksomheder i en globaliseret verden".

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2014-09-02-statistisk-tiaarsoversigt-2014

Bag tallene

Faldende værdi af restancerne til SKAT øger det offentlige underskud

Beløbet for de skatterestancer, der vurderes ikke at kunne inddrives, opjusteres i statistikken over de offentlige finanser med i alt 22 mia. kr. i henhold til rapport offentliggjort af Skatteministeriet. , 2. juni 2017 kl. 9:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I slutningen af april offentliggjorde Skatteministeriet en rapport udarbejdet af revisionsfirmaet PwC, der viste, at den såkaldte kursværdi af de penge, private og virksomheder skylder det offentlige (restancer), er betydeligt lavere end hidtil beregnet (her kan du læse , rapporten, ). Kursværdien angiver, hvor meget af den totale gæld man kan inddrive. Hvis SKAT kunne inddrive alle restancerne over tid ville kursværdien være 100. I PwC-rapporten er værdien af skatterestancerne i forhold til hidtidige beregninger mere end halveret og nu opgjort til kurs 16. , Denne yderligere reduktion af kursværdien fra PwC-rapporten er afspejlet i juniversionen af statistikken over de offentlige finanser, der blev offentliggjort 2. juni 2017. I forhold til seneste offentliggørelse er der afskrevet yderligere 22,3 mia. kr. på skatterestancerne. De opjusterede afskrivninger øger isoleret set det offentlige underskud med 2,3 mia. kr. i 2016, mens forøgelsen af det offentlige underskud i 2013 og især i 2014 og 2015 er betydeligt større.,  ,  , Danmarks Statistik har i statistikken og dermed i nationalregnskabet foretaget ekstraordinære afskrivninger af skatterestancerne ad flere omgange. I efteråret 2015 blev der på baggrund af en rapport udarbejdet af Skatteministeriet afskrevet i alt 15 mia. kr. Dette skøn er forhøjet i senere udgivelser af statistikkerne., De ekstraordinære afskrivninger er fordelt over fire år, I henhold til de internationale nationalregnskabsprincipper skal skatteafskrivninger henføres til de år, hvor skatten burde være betalt. På den baggrund har Danmarks Statistik i samråd med bl.a. SKAT og Eurostat vurderet, at det er metodemæssigt retvisende at fordele afskrivningerne over årene 2013-2016. Det er normalt alene i forbindelse med november-versionen af de offentlige finanser, at andre år end det seneste revideres. I dette tilfælde er det på grund af revisionernes størrelse besluttet også at revidere årene 2013-2015 i forbindelse med juni-versionen., De samlede afskrivninger i statistikkerne omfatter udover effekten af lavere kursværdi også effekten af restancernes manglende retskraft. Manglende retskraft på restancer betyder, at det juridiske grundlag for at inddrive restancerne er bortfaldet. , Danmark overholder 3 procentskriteriet, Revisionen af afskrivningerne påvirker den offentlige saldo i et 1:1 forhold. I forhold til Vækst- og Stabilitetspagten og EU-samarbejdet om den økonomiske og monetære union (ØMU) må landenes offentlige underskud ikke overstige 3 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) – det såkaldte 3 procentskriterium. Selvom opjusteringen af afskrivningerne på skatterestancerne øger det offentlige underskud, så har det danske offentlige underskud ikke oversteget 3 pct. af BNP i perioden. Det tætteste Danmark i perioden fra 2013 til 2016 har været på grænsen var i 2015, hvor underskuddet udgjorde 1,7 pct. af BNP., Øvrige offentlige restancer, PwC-rapporten ser også på kursværdien af restancer, der ikke er skatterelaterede. Det er fx politibøder, for meget udbetalt kontanthjælp og manglende betaling af medielicens. Også disse øvrige offentlige restancer vurderes at have en lavere kursværdi end hidtil beregnet., I statistikkerne er der, i overensstemmelse med de internationale nationalregnskabsprincipper, ikke afskrevet på restancemassen af ikke-skatterelaterede restancer. Disse udgør knap en tredjedel af samtlige restancer. Årsagen til dette er, at det generelle princip i nationalregnskabet er, at afskrivninger af ikke-skatterestancer ikke skal udgiftsføres, men i stedet føres som en nedskrivning af restancernes værdi på balancen. Skatterestancer er således undtaget fra dette generelle princip, idet skatterestancer, som ovenfor beskrevet, skal udgiftsføres., Hvis du har yderligere spørgsmål til skatteafskrivningerne, kan du kontakte Niels Madsen tlf. 39 17 34 31 eller , nim@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-06-01-faldende-vaerdi-af-restancerne-til-skat-oeger-det-offentlige-underskud

Bag tallene

Fortsat flest indbrud juleaftensdag

Med 250 indbrud den 24. december var juleaften den dag i 2018 med flest indbrud. Også nytårsaften skete der relativt mange indbrud i 2018, mens dagene mellem jul og nytår ikke lå langt fra en gennemsnitsdag., 18. december 2019 kl. 14:30 , Af , Magnus Nørtoft, Med 250 anmeldte indbrud i beboelse juleaftensdag i 2018 var den 24. december klart den dag med flest indbrud i året. Til sammenligning blev der anmeldt 191 indbrud den 23. november, hvilket er det næsthøjeste antal., Nytårsaftensdag var med 152 indbrud i beboelse også på top ti over dage med mange indbrud i 2018. I dagene mellem jul og nytår blev der anmeldt mellem 76 og 97 indbrud, hvilket kan sammenlignes med gennemsnittet på 79 indbrud om dagen i 2018., ”Mønsteret med rekordmange indbrud juleaften og relativt mange indbrud nytårsaften går igen i tidligere år,” siger Isabell Bang Christensen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: Særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, . , Anm.: Indbrud dækker indbrud i beboelse, Juleindbrud på lavt niveau, I forhold til tidligere var antallet at indbrud i juledagene (23.-31. december) relativt lavt i 2018, idet antallet af indbrud omtrent er halveret i forhold til for ti år siden. I 2018 blev der anmeldt 1.047 indbrud i beboelse i juledagene. I 2008 var antallet 2.153. Antallet af indbrud i julen toppede i 2009., Både juleaften og i juledagene samlet var der flere indbrud i 2018 end i 2016 og 2017. Det kan skyldes indførelsen af den nye indbrudsparagraf fra 2018. Se faktaboks neden for., Kilde: Særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, . , Anm.: I 2018 blev en ny indbrudsparagraf indført. Se mere i faktaboksen længere ned i artiklen., Fyn hårdest ramt af juleindbrud, I 2018 var landsdel Fyn hårdest ramt af juleindbrud i forhold til, hvor mange der bor i landsdelen. Således blev der anmeldt 2,9 indbrud pr 10.000 indbygger i landsdel Fyn, mens det tilsvarende til for hele landet er 1,8 indbrud., I 2017 var Nordsjælland relativt hårdest ramt af indbrud i julen. De fire landsdele under landsgennemsnittet lå også under landsgennemsnittet i 2017, . , Kilde: Særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, . , Anm.: Juledagene omfatter 23.-31. december. Der blev ikke anmeldt indbrud på Bornholm i juledagene i 2018. Indbrud dækker indbrud i beboelse, Ændret afgrænsning af indbrud i 2018, Pr. 1. januar 2018 indførtes den særlige indbrudsparagraf 276a i Straffeloven. Den nye paragraf indebar, at fjernelse af ting fra et fremmed hus nu også blev betegnet som indbrud, blot tilstedeværelsen i huset havde været uberettiget. Det var således ikke længere en forudsætning, at tilstedeværelsen var tiltvunget, fx i form af opbrud af vinduer eller døre. Det betød i praksis, at en lang række anmeldelser, der tidligere var tyveri, nu blev kategoriseret som indbrud., Se mere i , statistikdokumentationen under ”Sammenlignelighed over tid”, ., Flest indbrud om fredagen, Fordelt på ugedage er antallet af anmeldte indbrud størst om fredagen, hvor 5.659 af de i alt knap 29.000 indbrud i 2018 fandt sted., Fredagene udmærker sig også ved at otte af de ti dage med flest indbrud i 2018 er fredage. De restende var juleaften og nytårsaften., ”Dermed ligner det, at ugedagene – hvis man ser bort fra jul og nytår - er det mest afgørende for antallet af indbrud,” siger Isabell Bang Christensen., Kilde: Særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, ., Anm.: Indbrud dækker indbrud i beboelse, Danmarks Statistik har tidligere opgjort , udviklingen i antal anmeldte indbrud i beboelse i juledagene siden 2007, . Der er imidlertid indført en ny indbrudsparagraf i 2018, så afgrænsningen af indbrud i 2018 ikke er fuldstændig identisk med den for tidligere år. , Antallet af indbrud i beboelse er også faldet generelt, så , antallet af anmeldelser i 3. kvartal 2019 var det lavest siden 1995, viser NYT fra Danmarks Statistik, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Isabell Bang Christensen, som kan kontaktes på 39 17 33 06 , ibc@dst.dk, . 

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-12-19-fortsat-flest-indbrud-juleaftensdag

Bag tallene

Statistikdokumentation: Arealregnskab

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Michael Berg Rasmussen , 51 46 23 15 , MBR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arealregnskab 2024 , Tidligere versioner, Arealregnskab 2021, Arealregnskab 2018, Arealregnskab 2016, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, arealdække_nøglefil (pdf), Statistikken belyser Danmarks areal, arealdække og arealanvendelse. Arealdækket opgør, hvor meget af Danmark som er dækket af veje, bygninger, afgrøder, skov, naturtyper, søer mv. Arealanvendelsen opgør, hvor meget areal der bruges til forskellige formål, herunder boliger, industri, handel, rekreative formål mv. Arealregnskabet er en del af Grønt nationalregnskab., Indhold, Arealregnskabet indeholder overordnet tre opgørelser. Danmarks areal i km² fordelt på kommuner og regioner, areal efter arealdække og arealanvendelse efter branche. Arealdække og arealanvendelse opgøres i km², m² pr. indbygger og i procent af det samlede areal, fordelt geografisk efter landsdele og regioner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Arealdække er opgjort ved at samle forskellige kortkilder, som er integreret til ét kort. Den største del af dette arbejde er lavet med teknisk bistand fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Det konsoliderede og kvalitetssikrede kort over arealdækket er herefter koblet til det matrikulerede areal, og der er dannet tabeller ved at aggregere arealet (kortets celler à 10×10 meter) for arealdækketyper. Arealanvendelsen er opgjort på basis af matrikelkortet, som er koblet til en række registre over boliger, bygninger, arbejdssteder, ejendomme og kommuneplaner., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Arealregnskabet er egnet til at belyse, hvordan Danmarks arealer bruges, og hvordan det ændrer sig over tid - fx analyser af hvordan behov for fx mere land til byudvikling og til beskyttet natur må ske på bekostning af andre arealanvendelser., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens præcision er ikke vurderet kvantitativt. Opgørelsen af arealdækket er stikprøvevis tjekket mod luftfotos for at vurdere præcisionen og pålideligheden, hvilket har bekræftet, at fx ændringer i arealdækket fra et år til et andet har kunnet genfindes som reelle. For arealanvendelsen er pålideligheden mindre, da det ikke på samme måde har været muligt at krydstjekke, og metoden er ny. Opgørelsen af arealanvendelsen bør betragtes som en foreløbig opgørelse (pilotstudie), som forventeligt vil blive revideret ved senere opgørelser med forbedrede metoder., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Tal for Danmarks areal offentliggøres i slutningen af februar i referenceåret. Arealdække og arealanvendelse har derimod ikke en fast udgivelsesrytme, men er hidtil udkommet med flere års mellemrum. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Arealdækket er klassificeret efter internationale retningslinjer, og kan derfor sammenlignes med andre landes opgørelser efter de samme retningslinjer (SEEA). Opgørelsen er fuldt sammenligneligt mellem 2011, 2018, 2021 og 2024. Sammenligneligheden med ældre opgørelser er til gengæld begrænset, da der er sket væsentlige ændringer i kildegrundlag og opgørelsesmetoder. Arealanvendelsen er foreløbig kun opgjort for et år., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistik om Danmarks areal, arealdække og arealanvendelse offentliggøres i Statistikbanken under , Arealopgørelser, og , Regnskaber for naturressourcer, samt i Nyt fra Danmarks Statistik om , Arealdække, og , Arealanvendelse, . Arealregnskabet offentliggøres derudover som led i tværgående formidling af , Grønt nationalregnskab, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arealregnskab

Statistikdokumentation

Danmarks forbrug af naturgas er på laveste niveau siden 1990

Over de seneste 30 år har Danmark årligt brugt mellem 81 og 205 petajoule naturgas. Forbruget er ikke begrænset til en særlig branche, og husholdningerne stod i 2020 for en fjerdedel af forbruget. Det er ikke muligt at opgøre Danmarks import af naturgas fra Rusland, men i 2020 kom 41 procent af EU’s samlede import af naturgas fra Rusland., 14. marts 2022 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I 2020 var Danmarks samlede energiforbrug på mere end 650 petajoule fordelt på en række forskellige energikilder, såsom olieprodukter, vedvarende energi og naturgas. Danmarks forbrug af naturgas i 2020 var på 87 petajoule, hvilket svarer til omkring 13 procent af det samlede forbrug. Naturgas spillede en tiltagende rolle i Danmarks energiforbrug frem til midten af 00’erne, hvor efter der har været en faldende tendens. Naturgassens andel af det samlede energiforbrug toppede i 2004 med 25 procent – i 2020 var andelen 13 procent.,  , ”I 2020 var forbruget af naturgas i Danmark på det næstlaveste niveau, der er målt over de seneste 30 år. Forbruget af naturgas i 2020 var mere end halveret i forhold til det højeste niveau i perioden, som var i 2004,”fortæller statistikansvarlig Thomas Eisler og fortsætter:,  , ”Naturgas er helt klart fortsat en vigtig del af fundamentet for vores energiforbrug, men det er ikke så bærende en del, som for eksempel i 2004, hvor naturgas udgjorde en fjerdedel af det samlede danske energiforbrug”.,  , Energiforbrug fordelt på energikilde, Amn.: Energiforbruget er opgjort uden danske transportvirksomheder i udlandet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ENE2HA, Se de seneste tal på området,  , Naturgasforbruget fordeler sig jævnt over tre brancher og landets husholdninger, Industrien, energiforsyning, råstofindvinding og husholdningerne tegnede sig hver for mere end 20 procent af naturgasforbruget i 2020 og dermed samlet set for næsten 90 procent af det totale forbrug. Energiforsyning, som bruger naturgas til produktion af for eksempel fjernvarme og elektricitet, brugte med 25 procent en smule mere end de andre grupper, men der var ikke langt ned til råstofindvinding og husholdningerne, der med 21 procent brugte mindst. De resterende ca. 10 procent blev brugt i andre brancher eller kunne henregnes til kategorien tab og svind., ”Opgørelsen viser, at naturgasforbruget er fordelt ret bredt i Danmark,” siger Thomas Eisler og fortsætter: , ”Dette betyder blandt andet, at en ændring i tilgangen af naturgas kan få meget direkte og mærkbare konsekvenser for ikke blot erhvervslivet, men også husholdningerne”.  ,  , Samlet forbrug af naturgas fordelt på brancher og husholdninger. 2020, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ENE2HA,  , Se de seneste tal på området,  , Op mod halvdelen af EU's import af naturgas stammer fra Rusland, Danmark producerede naturgas svarende til 59 procent af forbruget i 2020, og vi er derfor kun delvist afhængige af naturgas fra udlandet. Danmark importerede naturgas fra Tyskland, der igen importerer naturgas fra andre lande. Ved at se på den samlede import af naturgas til EU, kan man dog se, at Rusland er kilde til en markant del af naturgasforsyningen. I 2020 kom 41 procent af den naturgas, som blev importeret til EU, fra Rusland., ”Sammenligner man med for 30 år siden, så er andelen af russisk naturgas i EU's import faldet noget, men i hele perioden har Rusland været en vigtig leverandør af naturgas”.  , ”Det er desuden værd at bemærke, at over de seneste fem år har russisk naturgas udgjort den største andel siden 2001. Den øgede import af naturgas fra Rusland i 2016 kommer efter et fald i den nederlandske produktion af naturgas, så det kan være forklaringen.” siger Thomas Eisler. , EU’s naturgas-import fra Rusland som andel af EU’s samlede import af naturgas, Anm.: Import som ikke kan spores til specifikke lande er ekskluderet., Kilde: , Eurostat, Denne artikel er skrevet i samarbejde med statistikansvarlig Thomas Eisler, som kan kontaktes på 39 17 30 68 eller , tme@dst.dk, . 

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-03-14-dks-forbrug-af-naturgas-er-paa-laveste-niveau-siden-1990

Bag tallene

Statistikdokumentation: Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS)

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Pernille Stender , 24 92 12 33 , PSD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) 2024 , Tidligere versioner, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) 2023, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) 2022, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2021, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) 2020, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2019, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2018, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2017, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2016, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2015, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2014, Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen opgøres ultimo november og udarbejdes én gang årligt. RAS blev udarbejdet første gang for befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november 1980., Indhold, RAS er en årlig individbaseret opgørelse, der viser befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet på den sidste arbejdsdag i november. Befolkningens tilknytning fordeles på tre socioøkonomiske hovedgrupper: beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken. Statistikken indeholder oplysninger om bl.a. demografi og uddannelse samt branche, sektor og arbejdsstedskommune for beskæftigede. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og Statistikbanken, og detaljerede mikrodata stilles til rådighed gennem Danmarks Statistiks Forskningsservice., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er baseret på Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR_UN), som er et forløbsregister. Når RAS opgøres, foretages der en statusopgørelse (i forhold til befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet) den sidste arbejdsdag i november i AMR. På baggrund af AMR_UN er det også muligt at foretage statusopgørelser på vilkårlige dage i året. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) anvendes fortrinsvist til strukturbelysning af arbejdsmarkedet, idet statistikken indeholder informationer på et meget detaljeret niveau, og anvendes i stort omfang af både eksterne og interne brugere. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, RAS er en registerbaseret opgørelse, der anvender mange datakilder til at opgøre befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder, at RAS ikke har den samme usikkerhed som statistikker baseret på stikprøver. RAS består af en lang række datakilder, som integreres, fejlsøges og harmoniseres, hvilket gør det muligt at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet bedre end de enkelte statistikker kan., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Fra og med offentliggørelsen af tallene opgjort ultimo november 2018 foregår offentliggørelsen i to tempi. Ved den første offentliggørelse placeres personer uden for arbejdsstyrken i en samlet gruppe. Denne offentliggørelse sker ca. 11 måneder efter referencetidspunktet. I den anden offentliggørelse, som sker ca. 15 måneder efter referencetidspunktet, opdeles personer uden for arbejdsstyrken i forskellige socioøkonomiske grupper., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, RAS blev udarbejdet for første gang i 1981 og omfattede befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november 1980. Statistikken er siden da udgivet én gang årligt. Nye, bedre datagrundlag og ændringer på arbejdsmarkedet har medført en række databrud i statistikken over tid, som således har betydning for sammenligneligheden over tid. Da RAS er baseret på administrative registre med nationale særpræg, er det vanskeligt at sammenligne statistikken internationalt. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnerne , Arbejdsmarkedsstatus (RAS), og , Beskæftigede (RAS), . , Se mere på emnesiden , Arbejdsmarkedsstatus (RAS), and , Beskæftigede (RAS), ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/registerbaseret-arbejdsstyrkestatistik--ras-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Kvartalsopdelt arbejdsstyrkestatistik

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Pernille Stender , 24 92 12 33 , psd@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kvartalsopdelt arbejdsstyrkestatistik 2024 , Tidligere versioner, Kvartalsopdelt arbejdsstyrkestatistik 2019, Kvartalsopdelt Arbejdsstyrkestatistik 2018, Formålet med den kvartalsopdelte arbejdsstyrkestatistik (KAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. KAS er en gennemsnitsberegning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning pr. kvartal og pr. år, der udarbejdes én gang årligt. Statistikken dækker hele befolkningen fra og med 2017, mens den dækker den beskæftigede del af befolkningen fra 2008 og frem. , Indhold, Den kvartalsopdelte arbejdsstyrkestatistik (KAS) er en årlig individbaseret gennemsnitsberegning, som opgør befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet pr. kvartal og pr. år. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fordeler sig på tre socioøkonomiske hovedgrupper, som er beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken. Statistikken fordeles ligeledes på oplysninger om bl.a. demografi, uddannelse samt oplysninger om arbejdsstedet for beskæftigede. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Den kvartalsopdelte arbejdsstyrkestatistik (KAS) er baseret på Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR), som er et forløbsregister, der indeholder oplysning om befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet på samtlige dage i året. KAS er en gennemsnitsberegning af befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet opdelt på kvartaler og år. Såfremt en person er beskæftiget i 91 dage i et kvartal med 91 dage tæller personen som 1 beskæftiget. Såfremt en person er beskæftiget i 30 dage, er ledig i 15 dage og er under uddannelse i 46 dage tæller personen som 30/91 beskæftiget, 15/91 arbejdsløs og 46/91 under uddannelse. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Den kvartalsopdelte arbejdsstyrkestatistik (KAS) anvendes fortrinsvist til strukturbelysning af arbejdsmarkedet, idet statistikken indeholder informationer på et meget detaljeret niveau. Statistikken er således relevant for eksterne og interne brugere som grundlag for belysning af befolkningen primære tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt over året. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, KAS er en registerbaseret gennemsnitsberegning af befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. KAS benytter arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) som datagrundlag. Det betyder dels, at der ikke er samme usikkerhed ved KAS som ved statistikker baseret på stikprøver. KAS består af en lang række datakilder, som integreres, fejlsøges og harmoniseres, og KAS kan dermed belyse befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet væsentligt bedre, end de enkeltstående statistikker kan. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Fra og med offentliggørelsen af tallene opgjort ultimo november 2018 foregår offentliggørelsen i to tempi. Ved den første offentliggørelse placeres personer uden for arbejdsstyrken i en samlet gruppe. Denne offentliggørelse sker ca. 11 måneder efter referencetidspunktet. I den anden offentliggørelse, som sker ca. 15 måneder efter referencetidspunktet, opdeles personer uden for arbejdsstyrken i forskellige socioøkonomiske grupper., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken offentliggøres første gang i 2018 med data for beskæftigede 1.-4. kvartal 2008-2016. Med undtagelsen af ændring i fagklassifikationen i 2010 er statistikken for beskæftigede sammenlignelig i hele perioden 2008-2016. Fra 2017 indeholder statistikken udover beskæftigede også resten af befolkningen med oplysning om deres primære tilknytning til arbejdsmarkedet. KAS er baseret på administrative registre med nationale særpræg, og det er derfor vanskeligt at sammenligne statistikken internationalt. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Kvartalsopdelt beskæftigede, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kvartalsopdelt-arbejdsstyrkestatistik

Statistikdokumentation

Fertiliteten er højere i Danmark end i de fleste nordiske lande

Fertiliteten for kvinder i Danmark er højere end hos vores nordiske naboer med undtagelse af Island. Den danske fertilitet er også højere end EU-gennemsnittet., 15. november 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Af landene Island, Sverige, Norge og Finland er det kun Island, der havde en højere fertilitet end Danmark i 2023. Altså var det årlige antal fødte sat i forhold til den kvindelige del af befolkningen i alderen 15-49 år højere i Danmark end i de fleste nordiske lande., I Danmark var fertiliteten 1.500 børn pr. 1.000 kvinder i 2023, mens man fik 1.590 børn pr. 1.000 kvinder i Island, 1.450 i Sverige, 1.400 i Norge og 1.260 i Finland., ”Fertiliteten er højere i Danmark end hos de fleste af vores nordiske naboer. Fra generelt højere fertilitetsniveauer for 10-15 år siden er raten imidlertid faldet i både Danmark og de andre nordiske lande. Det er også værd at bemærke, at der i alle nordiske lande var et hop opad i kurven under COVID-19,” siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Hvad betyder fertilitet?, Den samlede fertilitet er en indikator, der er defineret som det antal levendefødte, 1.000 kvinder vil sætte i verden i løbet af den fertile alder fra 15-49 år, hvis ingen af de 1.000 kvinder dør før det fyldte 50. år, og de i hver aldersklasse føder netop så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter., Fertiliteten i de nordiske lande, 2003-2023, Kilde: , Hagstofa Íslands, (Island), , Statistikmyndigheten, (Sverige), , Statistisk sentralbyrå, (Norge), , Tilastokeskus, (Finland), , www.statistikbanken.dk/fert1, Den danske fertilitet er på det laveste niveau i over 35 år, 57.470 børn blev født i Danmark i 2023. Det er 960 færre end i 2022, men 1.600 flere end i 2013. Alligevel har fertiliteten været faldende i Danmark i mange år. Med andre ord får vi færre børn pr. kvinde i den fødedygtige alder end tidligere., Fertiliteten på 1.500 børn pr. 1.000 kvinder i Danmark i 2023 var det laveste niveau siden 1987, hvor den ligeledes lød på 1.500. Den højeste fertilitet i samme periode var i 2008, hvor den var på 1.890 børn pr. 1.000 kvinder., ”Fertiliteten herhjemme har været faldende siden 2016 med en lille afstikker i 2021, hvor lidt flere fik børn end i de omkringliggende år. Hvorvidt der er tale om, at de yngste kvinder udskyder at få børn, som det var tilfældet med den lave fertilitet i midten af 1980’erne, eller om de unge helt fravælger at få børn, vil de kommende år vise,” siger Lisbeth Harbo. , Kigger vi endnu længere tilbage til statistikkens start i 1901, er fertiliteten faldet fra 4.140 børn pr. 1.000 kvinder dengang til altså 1.500 i 2023., ”Fertiliteten er faldet meget siden starten af 1900-tallet, men i 1940’erne og efterkrigstiden var der, hvad der i populær tale kaldes babyboomet. Her blev der født flere børn end i årene forinden, til trods for at antallet af kvinder i alderen 15-49 år i befolkningen var nogenlunde konstant i perioden,” forklarer Lisbeth Harbo., Fra midten af 1960’erne faldt fertiliteten igen og nåede det hidtil laveste niveau i 1983, hvor fertiliteten var 1.380 børn pr. 1.000 kvinder., Fertiliteten i Danmark, 1901-2023 , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod3, , , www.statistikbanken.dk/fod4, og , www.statistikbanken.dk/fert1, Fertiliteten varierer også mellem kommunerne. I 2023 var fertiliteten højest i Favrskov Kommune med 2.100 børn pr. 1.000 kvinder og lavest i Københavns Kommune med 1.340., Danmark ligger over EU-gennemsnittet i fertilitet, Trods den faldende fertilitet i Danmark trækker vi EU-gennemsnittet op. I 2022, som er det seneste opgørelsesår fra , Eurostat, , fik kvinder i Danmark 1.550 børn pr. 1.000 kvinder mod 1.460 i EU-gennemsnit.  Danmark ligger generelt i den høje ende, kun overgået af seks andre EU-lande samt altså Island., Frankrig havde med 1.790 børn pr. 1.000 kvinder den højeste fertilitet i EU i 2022, mens Malta lå lavest med 1.080 børn., Fertiliteten i EU-landene plus Norge og Island, 2022, Kilde: , Eurostat

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-11-15-fertiliteten-er-hoejere-i-DK-end-i-de-fleste-nordiske-lande

Bag tallene

Hvis de offentlige udgifter var 1.000 kr....

Hvis du vil have et indblik i de offentlige udgifter, kan det virke noget mere uoverskueligt end dit eget husholdningsbudget. Danmarks Statistik har brudt udgifterne ned på en overskuelig måde., 31. august 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I 2021 brugte det offentlige 1.272 mia. kr. Et så stort beløb har de fleste højst sandsynligt svært ved at forholde sig til, men her kan du få et overblik over fordelingen af udgifterne, hvis de alle skulle betales med en tusindkroneseddel. Udgifterne er opdelt i 10 overordnede poster, som følger den såkaldte , COFOG-klassifikation, ., Var de offentlige udgifter 1.000 kr., gik 416 kr. af dem til posten ’Social beskyttelse’ i 2021., ”Mere end 40 pct. af det offentlige budget gik i 2021 til social beskyttelse, og herunder blev mere end en tredjedel brugt på ældreområdet, som bl.a. omfatter folkepension,” forklarer Louise Mathilde Justesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Derudover udgjorde sygdom og invaliditet, herunder sygedagpenge, samt familie og børn, der bl.a. er udgifter til daginstitutioner og barselsdagpenge, også en større del af posten ’Social beskyttelse’., De offentlige udgifter, hvis de var 1.000 kr. i alt, 2021, Anm.: Udgifterne er opdelt i 10 poster, som følger , COFOG-klassifikationen, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/OFF29,  , Her kan du se udgifterne til alle poster samt underordnede poster i , fulde beløb og omregnet til 1.000 kr.,  , COVID-19-test og vaccinationsindsatsen , Næstefter ’Social beskyttelse’ følger udgifter til sundhedsvæsenet som den anden største post med 182 kr. Det er en markant stigning fra 167 kr. i 2020., ”Stigningen skal ses i lyset af test- og vaccinationsindsatsen i forbindelse med COVID-19. I 2021 blev antigentesten i stor grad taget i brug, og vaccinationer blev tilbudt til alle borgere,” siger Louise Mathilde Justesen., Af de 182 kr. til posten gik 126 kr. til hospitalstjenester, hvilket bl.a. omfatter almene hospitaler og specialhospitaler. Hospitalstjenester var dermed klart den største udgift under denne post og den næststørste udgift for hele 2021 næstefter ældreområdet., Kompensationer til erhvervslivet, Af de 1.000 kr. gik 80 kr. til den post, der hedder ’Økonomiske anliggender’ i 2021., ”I 2019 gik 62 kr. af tusindekronesedlen til denne post. Også her har COVID-19 haft en påvirkning på udgifterne. Det er nemlig under ’Økonomiske anliggender’, kompensationsordninger til erhvervslivet såsom lønkompensationen ligger,” forklarer Louise Mathilde Justesen., Også i 2020 påvirkede COVID-19 posten, der svarede til 93 af de 1.000 kr., De resterende poster, 119 af de 1.000 kr. gik til 'Undervisning' i 2021. Heraf modtog folkeskoler og lignende 55 kr., mens både ungdomsuddannelser og højere og videregående uddannelser hver kostede 29 af 1.000 kr. Der gik også 119 kr. til posten ’Generelle offentlige tjenester’, der dækker over en bred vifte af offentlige aktiviteter såsom skattevæsenet, grundforskning på universiteter og økonomisk bistand til udlandet., Af poster, der kostede mindre end 100 kr. af tusindkronesedlen, er 'Fritid, kultur og religion' (32 kr.), 'Forsvar' (24 kr.), 'Offentlig orden og sikkerhed' (19 kr.), 'Miljøbeskyttelse' (7 kr.) samt 'Boliger og offentlige faciliteter' (2 kr.)., Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Louise Mathilde Justesen på tlf. 3917 3357 eller , lom@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-08-31-offentlige-udgifter-1000-kr

Bag tallene