Søgeresultat

Laveste antal personer på au-pair-opholdstilladelse siden 2006

Antallet af personer, der indvandrede til Danmark med en au-pair-opholdstilladelse, toppede i 2008. I 2018 var de fleste indvandrere på denne ordning fra Filippinerne. De nyeste tal på kommuneniveau viser, at flest indvandrede til Gentofte Kommune., 1. marts 2019 kl. 15:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Over de seneste 20 år har der været to modsatrettede tendenser i forhold til antallet af personer, der indvandrer til Danmark på baggrund af en au-pair-opholdstilladelse. I perioden fra 1999 til 2008 var der en næsten konstant stigning i denne gruppe. Kun i 2003 og i 2005 var der svage nedgange i udviklingen. På højdepunktet i 2008 var der 2.118 personer, der indvandrede til Danmark med en au-pair-opholdstilladelse. Fra 2008 og frem til 2018 ser man den modsatte udvikling. Her var der et næsten konstant fald, og i 2018 indvandrede 1.007 personer – altså mindre end halvdelen af det antal personer, der var tale om i 2008. , Hver fjerde med au-pair-opholdstilladelse indvandrer til Gentofte , 17 af landets kommuner modtog 80 procent af de personer, der indvandrede til Danmark med en au-pair-opholdstilladelse. Det svarer til 799 personer. Gentofte var den kommune, der modtog flest fra denne gruppe. I alt modtog de 236 i 2018. Med 107 personer indvandrede næstflest til København og den tredje kommune i denne række var Rudersdal, der modtog 90 personer med au-pair-opholdstilladelse. , 80 procent af indvandrede med au-pair-opholdstilladelse var filippinske statsborgere, Ud af de 1.006 personer, der indvandrede til Danmark i 2018 på baggrund af en au-pair-opholdstilladelse, var 818 personer filippinske statsborger. Dermed udgør de filippinske statsborgere over 80 procent af den samlede gruppe. Ukrainske statsborgere kommer med i alt 25 personer ind på en andenplads over, hvor indvandrede personer med au-pair-opholdstilladelser kommer fra, og med 20 personer indtager Thailand tredjepladsen., Data til denne artikel er leveret af Annemette Lindhart Olsen. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på alo@dst.dk eller 3917 3013.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-03-01-au-pair

Bag tallene

Byggemarkedernes omsætning er typisk 30 procent højere i forårets bedste måned sammenlignet med resten af året

Når foråret er i luften, topper omsætningen hos byggemarkeder, havecentre og lignende typisk. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Maj og april kæmper om at blive årets bedste måned med niveauer langt højere end resten af året., 12. april 2017 kl. 7:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Maj 2016 blev med et indeks på 153 rekordmåned for byggemarkeder og værktøjsmagasiners detailomsætning for hele opgørelsesperioden, der strækker sig tilbage til 2000. Det er 38 procent over gennemsnittet i resten af 2016., Seneste rekordmåned inden da var april 2011, hvor indekset var 143 – eller næsten 45 procent højere end gennemsnittet i årets øvrige måneder. Gangen før: maj 2008, der lå knap 37 procent over gennemsnittet for resten af året., Faktisk har enten april eller maj været årets højdepunkt for byggemarkederne og værktøjsmagasinerne målt på omsætning siden 2005. De fem foregående år lå højdepunktet i december – skarpt forfulgt af maj., En af årsagerne bag den stabile cyklus kan være forbrugernes planer om at realisere diverse gør-det-selv-byggeprojekter i løbet af foråret, hvor vejret bliver mere mildt, og de længere dage giver bedre tid til boligprojekter efter fyraften., For blomsterforretninger, planteforhandlere og havecentre er denne cyklus endnu mere stabil. Her har maj måned været årets bedste i alle 17 opgjorte år, når man ser på detailomsætningsindekset for denne gruppe. I 16 af årene har april måned stået for det næsthøjeste indeks., Sammenlignes dette detailomsætningsindeks for maj med gennemsnittet af de øvrige måneder i hvert af de opgjorte år, så ligger niveauet i maj typisk dobbelt så højt. Den største forskel ses i maj 2010, hvor niveauet var næsten 128 procent højere end gennemsnittet for resten af året., Pensel og maling kommer frem i sensommeren, Når hammer og sav er lagt til side og blomsterne plantet i foråret skifter boligprojekterne karakter. Ser man på de gør-det-selv-projekter, der indebærer tapet og maling, så tyder det på, at juli og august dækker højsæsonen for denne kategori. I hvert fald er detailomsætningsindekset for farve- og tapetforretninger helt i top i juli hvert år fra 2000 til 2015, mens indekset for sidste år toppede i august, der typisk har været årets næstbedste måned målt på indekset.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-04-12-Byggemarkedernes-omsaetning-er-typisk-30-procent-hoejere-i-foraarets-bedste-maaned

Bag tallene

Mangel på arbejdskraft i flere sektorer

Inden for både bygge- og anlæg, industri og i serviceerhvervene melder stadig flere virksomheder om mangel på arbejdskraft, viser Danmarks Statistiks konjunkturbarometre., 28. marts 2018 kl. 13:45 , Af , Magnus Nørtoft, Især inden for bygge- og anlægssektoren er det svært at skaffe hænder. Men også i industrien og inden for serviceerhvervene oplever stadig flere virksomheder, at de har så svært ved at skaffe arbejdskraft, at det går ud over produktionen., Siden 2014 er andelen af virksomheder (vægtet efter størrelse), der oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft, steget fra stort set ingen til 24 pct. inden for bygge- og anlæg og 15 pct. i serviceerhvervene i 2. kvartal 2018 og 9 pct. i industrien i 1. kvartal 2018. Det viser , Danmarks Statistiks konjunkturbarometre, .,  , Anm.: Figuren viser andelen af virksomheder vægtet efter størrelse, som oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft. Tallene for 2. kvartal 2018 baserer sig udelukkende på marts. Kilde: Danmarks Statistik: , www.Statistikbanken.dk/bar03, ; , www.statistikbanken.dk/kbyg33, ; , www.statistikbanken.dk/kbs2,   , I 4. kvartal 2017 var andelen af virksomhederne inden for bygge og anlæg, der oplevede mangel på arbejdskraft som en produktionshæmmende faktor, 31 pct., ”Når andelen inden for bygge og anlæg er faldet siden 3. kvartal 2017, skyldes det, at manglen på arbejdskraft traditionelt tager af i vinterhalvåret. Så trenden er stigende”, siger Erik Slentø, specialkonsulent, Danmarks Statistik., Den stigende andel virksomheder, som oplever mangel på arbejdskraft, falder sammen med en generel stigende tendens i antallet af ledige stillinger fra 3. kvartal 2011, viser tal for ledige stillinger, som , Danmarks Statistik offentliggjorde den 12. marts, ., Trods de høje niveauer er manglen på arbejdskraft noget lavere end i årene inden finanskrisen i 2008, hvor næsten 45 pct. af virksomhederne indenfor bygge- og anlæg og over 15 pct. af virksomhederne i industrien oplevede, at de ikke kunne skaffe tilstrækkelig med arbejdskraft., Kontakt vedrørende konjunkturbarometrene, : Erik Slentø, specialkonsulent, 39 17 30 88, , esl@dst.dk,   

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-03-28-mangel-paa-arbejdskraft-i-flere-sektorer

Bag tallene

Verdensmål Indikator: 10.b.1 - Ressourcetilførsel til udvikling

Total ressourcetilførsel til udvikling opdelt efter modtager- og donorlande, og type af finansiel tilførsel, Område: , I alt,   |  Enhed: , Mio. usd, Enhed: Mio. usd, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, I ALT NETTO FINANSIELLE TILFØRSLER, 2 931,4, 3 326,6, 5 979,7, 5 724,2, 3 120,8, 3 523,1, 3 857,8, 2 734,4, 2 314,0, 3 025,5, OFFICIEL UDVIKLINGSBISTAND (ODA), 2 565,6, 2 369,2, 2 448,0, 2 576,8, 2 541,4, 2 640,9, 2 913,7, 2 764,3, 2 988,0, 3 017,3, Bilaterale ODA, 1 880,4, 1 653,7, 1 720,9, 1 797,2, 1 757,5, 1 687,4, 2 006,2, 2 006,9, 2 088,9, 2 001,3, Bidrag til multilaterale institutioner, 685,1, 715,5, 727,1, 779,7, 783,8, 953,5, 907,5, 757,5, 899,1, 1 016,0, ANDRE OFFICIELLE FINANSIELLE TILFØRSLER, 112,6, -92,8, -55,4, 237,0, 257,6, 8,0, 185,6, -19,2, - 364,9, -23,3, EKSPORTKREDITTER, 371,4, 261,6, 750,8, 1 743,1, - 272,2, 695,1, 569,7, - 283,3, - 309,1, 172,4, NETTO-TILSKUD FRA NGOER, 15,7, 90,3, 125,0, 11,0, 294,1, 179,2, 188,7, 272,6, .., .., Download data, Forklaring, Indikatoren viser Danmarks samlede ressource­strømme til udviklingslande, herunder officiel udviklingsbistand (ODA), andre offentlige finansielle strømme og udvalgte private bidrag. Kilde , OECD, ., Senest opdateret:, 29-01-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/10-mindre-ulighed/delmaal-b/indikator-1

Improving data collection (IMDACO)

Om IMDACO, Danmarks Statistik arbejder løbende på at lette indberetterbyrden. Med projektet IMDACO (Improved Data Collection) har vi udviklet nye løsninger, der vil mindske byrden for de virksomheder der indberetter til den kvartalsvise statistik ”Industriens salg af varer”. , Der er to ben i projektet. Det ene ben vedrører implementering af nyt indberetningssoftware samt straks-validering i blanketten. Det andet ben vedrører anvendelse af alternative datakilder i statistikken., Ny indberet­ningsløs­ning samt straks-validering i blanketten, Til statistikken ”Industriens salg af varer” indberettes omsætning ved salg af egne varer fordelt på detaljerede varekoder. Desuden indberettes omsætning ved salg af industrielle serviceydelser samt handelsvarer og anden omsætning. Virksomheder, der indberetter mange forskellige varer, kan få glæde af den nye indberetningsløsning, IDEP.web, hvor virksomhederne kan genanvende data fra deres økonomisystem til indberetningen. , Som noget nyt vil der fremover både i Virk-blanketten og i IDEP.web være straks-validering af data, så indberetteren allerede i indberetningssituationen bliver gjort opmærksom på indtastninger der synes usandsynlige, og dermed får mulighed for straks at rette eventuelle fejl. Dermed mindskes omfanget af efterfølgende genkontakt., Anvendelse af alternative datakilder, Danmarks Statistik modtager løbende data om virksomhedernes momsindberetninger fra SKAT. På baggrund af disse data kan virksomhedernes omsætning beregnes og anvendes som alternativ datakilde i ”Industriens salg af varer”. Der er imidlertid en række kriterier der skal være opfyldt, for at momsdata kan erstatte en virksomheds indberetning til statistikken. Virksomheder der lever op til de nødvendige kriterier, skal efter implementeringen af den nye løsning kun indberette én gang årligt i stedet for fire., IMDACO - Final report, IMDACO - Annex

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/imdaco

Flere og flere virksomheder melder om mangel på arbejdskraft

VVS’ere, el-installatører og it-konsulenter melder oftest om mangel på arbejdskraft, viser tal fra Danmarks Statistik., 1. marts 2017 kl. 15:30 , Af , Magnus Nørtoft, Flere politiske partier forudser i øjeblikket flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og Socialdemokratiet vil rekruttere arbejdskraft i Sydeuropa for at sikre, at der er nok kvalificeret arbejdskraft i Danmark i de kommende år., Danmarks Statistik belyser flere gange om året, i hvilken grad virksomhederne har svært ved at rekruttere medarbejdere., Her svarer særligt , VVS- og blikkenslagerforretninger, el-installatører og it-konsulenter, , at de mangler arbejdskraft. I gennemsnit over det seneste år meldte 26 pct. af , VVS- og blikkenslagerforretningerne, , 25 pct. af , el-installatørerne, og 24 pct. af , it-konsulenterne, , at de oplevede mangel på arbejdskraft, der begrænsede deres produktion., Anm.: Figuren bygger på data fra statistikkerne for produktionsbegrænsninger i henholdsvis , Industrien, , , Bygge- og anlægsvirksomheder, og , Serviceerhverv, . Kurverne er udglattet med et såkaldt Hodrick-Prescott filter, faktor 2., På de følgende pladser på listen over brancher med oplevede flaskehalse kommer , anlægsentreprenører, rådgivning, forskning og anden videnservice , samt, anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed, . I disse brancher svarede henholdsvis 23, 22 og 21 pct. af virksomhederne, at de manglede arbejdskraft. På baggrund af kommentarer i indberetningerne fra virksomhederne antager Danmarks Statistik, at der hovedsageligt er tale efterspørgsel efter specialiseret arbejdskraft., Samtidig er antallet af ledige stillinger i den private sektor steget fra 2013 til 2016. I 2013 var der på en given dag i gennemsnit omkring 20.000 ledige stillinger i Danmark. I 2016 var antallet omkring 30.000, viser , Danmarks Statistiks opgørelse, ., Virksomhedernes oplevelse af manglen på arbejdskraft har i øvrigt været stigende i de fleste brancher de seneste år. , For spørgsmål angående data: Erik Slentø, specialkonsulent, 39 17 30 88

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-01-flere-og-flere-melder-om-mangel-paa-arbejdskraft

Bag tallene

Sektorklassifikation i det europæiske regnskabssystem (ESA2010), v1:2014

Navn: , ESA2010_V1_2014 , Beskrivelse: , ESA2010 sektorer er en statistisk klassifikation. Sektorkoden anvendes til at gruppere institutionelle enheder, der har samme hovedaktivitet og funktion. Hovedaktivitet og funktion beskriver fx om enheden producerer markedsmæssige eller ikke-markedsmæssige ydelser. En institutionel enhed er karakteriseret ved selvstændig beslutningsret i udøvelsen af dens primære aktivitet. Institutionelle enheder benævnes også økonomiske enheder. , Sektorkoden inddeler økonomien i seks overordnede sektorer:, Den ikke-finansielle selskabssektor, Den finansielle selskabssektor, Offentlig forvaltning og service, Husholdningssektoren, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger, Udlandet, Sektorfordelingen er baseret på den europæiske sektorklassifikation, som er defineret i manualen European System of Accounts (ESA 2010). Denne klassifikation er konsistent med den internationale sektorklassifikation, som defineret i System of National Accounts 2008 (SNA 2008). Se også , ESR sektorer, , som er Danmarks Statistik egen klassifikation i det erhvervsstatistiske register (ESR)., Gyldig fra: , 1. september 2014 , Kontor: , Offentlige Finanser , Kontaktperson: , Helene Gjermansen, , hgj@dst.dk, , tlf. 24 76 70 09 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, S.11: Ikke-finansiel selskabssektor, S.11001: Offentlig ikke-finansielle selskaber, S.11002: Private nationalt kontrollerede ikke-finansielle selskaber, S.11003: Udenlandsk kontrollerede ikke-finansielle selskaber, S.12: Finansiel selskabssektor, S.121: Centralbanken, S.122: Pengeinstitutter, undtagen centralbanken, S.12201: Offentige pengeinstitutter, undtagen centralbanken, S.12202: Private, nationalt kontrollerede pengeinstitutter, undtagen centralbanken, S.12203: Udenlandsk kontrollerede pengeinstitutter, undtagen centralbanken, S.123: Pengemarkedsforeninger, S.12301: Offentlige pengemarkedsforeninger, S.12302: Private, nationalt kontrollerede pengemarkedsforeninger, S.12303: Udenlandsk kontrollerede pengemarkedsforeninger, S.124: Investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger, S.12401: Offentlige investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger, S.12402: Private, nationalt kontrollerede investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger, S.12403: Udenlandsk kontrollerede investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger, S.125: Andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, S.12501: Andre offentlige finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, S.12502: Andre private, nationalt kontrollerede finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, S.12503: Andre udenlandsk kontrollerede finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, S.126: Finansielle hjælpeenheder, S.12601: Offentlige finansielle hjælpeenheder, S.12602: Private, nationalt kontrollerede finansielle hjælpeenheder, S.12603: Udenlandsk kontrollerede finansielle hjælpeenheder, S.127: Koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere, S.12701: Offentlige koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere, S.12702: Private, nationalt kontrollerede koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere, S.12703: Udenlandsk kontrollerede koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere, S.128: Forsikringsselskaber, S.12801: Offentlige forsikringsselskaber, S.12802: Private, nationalt kontrollerede forsikringsselskaber, S.12803: Udenlandsk kontrollerede forsikringsselskaber, S.129: Pensionskasser, S.12901: Offentlige pensionskasser, S.12902: Private, nationalt kontrollerede pensionskasser, S.12903: Udenlandsk kontrollerede pensionskasser, S.13: Offentlig forvaltning og service, S.1311: Statslig forvaltning og service (undtagen sociale kasser og fonde), S.1312: Offentlig forvaltning og service på delstatsniveau (undtagen sociale kasser og fonde), S.1313: Kommunal forvaltning og service (undtagen sociale kasser og fonde), S.1314: Sociale kasser og fonde, S.14: Husholdningssektoren, S.141/S.142: Personligt ejede virksomheder, S.143/S.144: Lønmodtagere m.fl., S.15: Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger (NPIsH), S.2: Udlandet, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Sektorklassifikation i det europæiske regnskabssystem (ESA2010), v1:2014, 1. september 2014, Fortsat gyldig, Sektorklassifikation i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v1:2013, 1. januar 2013, Varianter, Variant, Sektorklassifikation i ESA2010 opdelt på ESR sektorkoder, v1:2014, Sektorklassifikation i ESA2010 opdelt på ESR sektorkoder, v1:2014, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, S.11: Ikke-finansielle selskaber, 11: Statslige ikke-finansielle kvasi-selskaber, 12: Kommunale ikke-finansielle kvasi-selskaber, 13: Regionernes ikke-finansielle kvasi-selskaber, 14: Statsligt ejede ikke-finansielle selskaber, 15: Kommunalt ejede ikke-finansielle selskaber, 16: Regionsejede ikke-finansielle selskaber, 18: Private ikke-finansielle selskaber, 19: Udenlandsk kontrollerede ikke-finansielle selskaber, S.12: Finansielle selskaber, 21: Centralbanken, 27: Offentlige penge- og realkreditinstitutter, 28: Private penge- og realkreditinstitutter, 29: Udenlandsk kontrollerede penge- og realkreditinstitutter, 31: Offentlige pengemarkedsforeninger, 32: Private pengemarkedsforeninger, 33: Udenlandsk kontrollerede pengemarkedsforeninger, 37: Offentlige investeringsforeninger, 38: Private investeringsforeninger, 39: Udenlandsk kontrollerede investeringsforeninger, 41: Andre offentlige finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 42: Andre private finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 43: Andre Udenlandsk kontrollerede finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 47: Offentlige finansielle hjælpeenheder, 48: Private finansielle hjælpeenheder, 49: Udenlandsk kontrollerede finansielle hjælpeenheder, 51: Offentlige koncerntilknyttede finansielle enheder, 52: Private koncerntilknyttede finansielle enheder, 53: Udenlandsk kontrollerede koncerntilknyttede finansielle enheder, 57: Offentlige forsikringsselskaber, 58: Private forsikringsselskaber, 59: Udenlandsk kontrollerede forsikringsselskaber, 61: Offentlige pensionskasser, 62: Private pensionskasser, 63: Udenlandsk kontrollerede pensionskasser, S.13: Offentlig forvaltning og service, 71: Statslig forvaltning og service - integrerede enheder, 72: Statslig forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 74: Regionernes forvaltning og service - integrerede enheder, 75: Regionernes forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 76: Kommunal forvaltning og service - integrerede enheder, 77: Kommunal forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 79: Sociale kasser og fonde, S.14: Husholdninger, 81: Personligt ejede virksomheder, 83: Lønmodtagere m.fl., S.15: Non-profit institutioner rettet mod husholdninger, 89: Non-profit institutioner rettet mod husholdninger, S.2: Udlandet, 91: Udlandet - herunder internationale organisationer, fx EU institutioner og udenlandske ambassader i Danmark., S.0: Uoplyst, 99: Uoplyst, « Tilbage til variantoversigten, Tilknyttede filer, European System of Accounts (ESA2010)

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/esa2010

Strukturelle niveauer og ny lønrelation

28. maj 2019 kl. 0:00 ,  , Strukturelle niveauer og ny lønrelation, 28-05-19, To nye papirer på hjemmesiden: , Om ny lønrelation til ADAM, Nogle strukturelle niveauer i ADAM,  (udkast), Baggrunden for oplægget til ny lønrelation er en revideret opgørelse af den gennemsnitlige dagpengesats og dermed af lønrelationens kompensationsgrad i årene før 2000, jf. papiret BGS191018. Med den ændrede kompensationsgrad estimeres en væsentligt mindre koefficient til ledigheden, og dermed fås en mindre konjunkturfølsom lønrelation og en tydeligt længere fortrængningstid ved ufinansierede forøgelser af det offentlige forbrug. , Den længere fortrængningstid ved ufinansierede forøgelser af det offentlige forbrug afspejler, at det kræver en væsentlig lønstigning og konkurrenceevnereduktion, før den umiddelbare beskæftigelseseffekt er fortrængt af øget nettoimport. I praksis vil man dog ikke øge det offentlige forbrug uden at ændre andre steder i det offentlige budget, og det opadrettede pres på lønnen forsvinder, hvis den offentlige forbrugsudvidelse finansieres med en skattestigning. , Kravet om balance i de offentlige finanser gør det naturligt at indlægge en finanspolitisk reaktionsfunktion i ADAM. Det har imidlertid været et problem, at en sådan funktion skaber konjunktur-medløbende finanspolitik, hvor højkonjunktur med lav ledighed og stærke offentlige finanser udløser skattelempelser, som reducerer ledigheden yderligere, så højkonjunkturen forstærkes. Problemet er omgået ved at bruge modellens langsigtede ledighed (lønrelationens bulbw-variabel) og langsigtede beskæftigelsesrelationer til at formulere strukturel beskæftigelse og output og i forlængelse heraf en strukturel offentlig budgetsaldo. , Man undgår, at den finanspolitiske reaktion skaber destabiliserende konjunktur-medløbende finanspolitik ved at lade funktionen reagere på den strukturelle budgetsaldo i stedet for den faktiske.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2019/strukturelle-niveauer-og-ny-loenrelation

Modelversionen april 2023 (Apr23) afløser modelversionen oktober 2020 (Okt20)

4. maj 2023 kl. 8:00 ,  , I den nye modelversion Apr23 er udviklingen af modellens relationer fortsat, så de bedre afspejler globaliseringen. Eksempelvis er reeksporterede varer udskilt fra øvrige eksportvarer, og samtidig bliver både reeksporten og den tilhørende handelsavance behandlet anderledes end den øvrige eksport og eksportavance. Fx vil en isoleret stigning i reeksporten hverken øge dansk produktion eller dansk beskæftigelse., Coronapandemien gjorde det tydeligt, at forbrugssystemet i Okt20-versionen af Adam ikke i tilstrækkelig grad hjalp brugerne med at håndtere et stort negativt stød til turisternes forbrug på dansk område. Det udløste en større re-specifikation af forbrugssystemet, og det nye forbrugssystem er videreudviklet i Apr23., Nordsøselskaberne er på grund af store sving i energipriser og restindkomst behandlet selvstændigt i selskabsskattens beregning. Der er inddraget nye oplysninger om boligpriser og grundpriser i beskrivelsen af boligmarkedet. Lønrelationen i Apr23 tager hensyn til beskæftigelsesfradraget. Fradraget påvirker løndannelsen, fordi dagpengenes kompensationsgrad efter skat indgår i lønrelationen. Desuden er indsat en variabel for kreditvilkår i forbrugsrelationen. Det har normaliseret forbrugsrelationens residualer og øget tilpasningsparameteren en smule. Ændringerne har tilsammen påvirket ADAMs beskrivelse af eksport, bolig, løn og privat forbrug., Figur:, Beskæftigelsens reaktion på stød til det offentlige varekøb i 2022, Ovenstående figur viser beskæftigelseseffekten af et stød til det offentlige varekøb på 5 mia. kroner i 2022 priser. Der er både stødt til Apr23-versionen af ADAM og til den foregående Okt20-version. De to modelversioner reagerer forholdsvis ens på varekøbsstødet, men der er lidt hurtigere crowding out og lidt kraftigere fluktuation i Apr23., Beskrivelsen af Apr23 og regneeksemplet bygger på betaversionen fra april 2023. Ændringer i betaperioden kan påvirke databank, ligninger og modelegenskaber.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2023/modelversionen-apr23-afloeser-modelversionen-okt20

Regneeksempler om COVID19-krisen

1. april 2020 kl. 0:00 ,  , Regneeksempler om COVID19-krisen, 01-04-2020, Modelgruppen har for nylig udsendt et modul til ADAM, der kan beregne makroøkonomiske effekter af den nuværende COVID19-epidemi. I den forbindelse er nogle regneeksempler på krisens økonomiske effekter blevet omtalt i pressen.  På den foranledning understreges, at modelgruppen ikke laver skøn men værktøj til brug for skøn. Man kan imidlertid ikke opstille et nyt modul til en stor økonomisk model uden at afprøve det på taleksempler, og for at gøre det nemmere for brugerne står inputtet til regneeksemplerne i modulets inputfiler. Inputtet bygger ikke på grundige analyser. Det er op til brugeren af ADAM at vurdere, hvad der giver værdi at indsætte i modulet. , Formålet med regneeksemplerne er kun at illustrere, hvordan modulet virker. Alligevel er det uhensigtsmæssigt, at regneeksemplerne er omtalt i pressen men kun tilgængelige for ADAM’s brugere. Derfor er regneeksemplernes effekt vist i nedenstående tabel. Mere detaljerede tabeller kan downloades her: , Covid19-scenarier, Formålet med tabellens eksempler er kun at illustrere, hvordan modulet virker. , De fire regneeksempler repræsenter fire scenarier med forskellig styrke af COVID19-krisen. Alle fire scenarier er dannet under antagelse af, at COVID19 epidemien har en varighed på et kvartal. De afviger fra hinanden mht. styrken af den negative reaktion i dels udenlandsk efterspørgsel efter dansk eksport dels indenlandsk investerings- og forbrugsadfærd. I det mildeste scenarie 1 er forudsætningen, at eksportefterspørgslen falder 5 pct. i to kvartaler. I scenarie 4 er faldet dobbelt så stort, og scenarie 2 og 3 ligger derimellem. I alle scenarier indgår et kraftigt fald i forbruget af tjenesteydelserne hotel, restaurant mv, rejser, underholdning og kultur. Turistindtægterne falder kraftigt i alle scenarier. Herudover er forbrugere og investorer mest tilbageholdende i scenarie 4, mindst tilbageholdende i scenarie 1, og de to andre scenarier ligger derimellem.  , Modulet er beskrevet foreløbigt modelgruppepapiret , TMK01420, . Det er udviklet til modelversionen jun19, og brugere af ADAM kan få modulet tilsendt ved henvendelse til modelgruppen. Modulet omfatter de indtil 24./3. vedtagne pakker, men vil blive opdateret med de allerseneste pakker og anden relevant information.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2020/regneeksempler-om-covid-19-krisen