Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3121 - 3130 af 3711

    NYT: Mindre stigning i gæster til livemusik i 2024

    Livemusik 2024

    Livemusik 2024, Koncertåret 2024 tiltrak 7,9 mio. koncertgæster, hvilket var en stigning på ca. 2 pct. sammenlignet med 2023. Der blev afholdt 34.200 koncerter, hvilket var omtrent samme antal som i 2023. Statistikken om livemusik omfatter koncertarrangementer, hvor artisterne honoreres for deres optræden gennem rettighedsbetalinger. Alle koncertarrangementer med offentlig adgang er derfor omfattet af statistikken, uanset om musikken er en koncert med en solokunstner, et rockband eller et kirkekor, eller om koncerten afholdes på et spillested, et kulturhus eller i en multifunktionel arena., Kilde: , www.statistikbanken.dk/livmus01, Tre ud af fire koncerter havde færre end 200 gæster, Der blev i gennemsnit afholdt cirka 100 koncerter dagligt i Danmark i 2024. Statistikken dækker alle typer af arrangementer fra mindre koncerter afholdt i en kirke til festivaler og store stadion koncerter. 85 pct. af koncerterne blev afholdt for et publikum på under 500 personer, hvoraf 25.000 svarende til tre ud af fire af alle koncerter blev afholdt for et publikum på under 200 personer. De større koncerter med 5.000 gæster eller derover udgjorde kun 7 pct. af koncerterne, men dækkede en tredjedel af det samlede publikumstal i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/livmus01, og , livmus02, Publikumsfremgang hos de fleste typer af koncertarrangører, Kulturhusene og de regionale spillesteder havde den største publikumsfremgang i 2024. Publikum til koncerter i kulturhuse steg fra 480.000 i 2023 til 630.000 i 2024, svarende til en stigning på 31 pct. De regionale spillesteder havde den næststørste fremgang i publikumstallet, som steg fra 560.000 gæster i 2023 til 640.000 i 2024 (16 pct.). Publikumsfremgangen hænger sammen med at både kulturhusene og de regionale spillesteder afholdte flere koncerter i 2024. Kulturhusene afholdt 1.800 koncerter, omkring 200 flere end året før, mens de regionale spillesteder afholdt 4.300 koncerter, omkring 500 flere end i 2023. Stort set alle koncertarrangørtyper havde publikumsfremgang. Musikforeninger havde fx 13 pct. flere gæster end i 2023, og for spillesteder, der ikke indgår blandt de regionale spillesteder, og musikfestivaler, steg publikumstallet med hhv. 9 og 6 pct. De eneste der oplevede tilbagegang var Folkekirken og Øvrige koncertarrangører. Sidstnævnte er en blandingskategori, hvor det at arrangere koncerter ikke nødvendigvis er den primære aktivitet., Publikum til livemusik efter type koncertarrangør,  , 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024,  , antal i tusinder, Folkekirke, 352, 346, 294, 247, 315, 343, 341, Kulturhus, 558, 567, 331, 305, 513, 482, 631, Landsdelsorkester, 244, 244, 93, 91, 165, 219, 223, Musikfestival, 1, 056, 1, 158, 45, 249, 1, 267, 1, 280, 1, 355, Musikforening, 273, 267, 196, 121, 218, 266, 301, Regionalt spillested, 663, 702, 245, 297, 527, 558, 649, Spillested, 857, 854, 346, 282, 599, 638, 697, Professionel koncertarrangør, 1, 061, 1, 382, 227, 270, 1, 325, 1, 341, 1, 408, Øvrig koncertarrangør, 2, 397, 2, 692, 981, 936, 2, 465, 2, 659, 2, 313, Kilde: , www.statistikbanken.dk/livmus01, Flere kvinder end mænd har været til koncert eller musikfestival i 2024, En anden kilde til viden om deltagelse i koncerter er , Kulturvaneundersøgelsen, , hvor man spørger enkelte personer til bl.a. koncertbesøg. Kulturvaneundersøgelsen viser, at 62 pct. af befolkningen over 15 år havde været til koncert eller musikfestival mindst én gang i 2024. Overordnet set har lidt flere kvinder end mænd været til koncert (64 pct. mod 61 pct.), og forskellen mellem kønnene er større blandt de yngre. Den største forskel ses blandt de 16-24-årige (79 pct. kvinder mod 70 pct. mænd), efterfulgt af de 25-34-årige (72 pct. mod 64 pct.). På tværs af aldersgrupper er andelen generelt højere blandt kvinder, dog med undtagelse af de 45-54-årige, hvor andelen af mænd er større (71 pct. mod 67 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2ahov, Pris, interesse og livsstil holder folk fra koncerter, Blandt dem i , Kulturvaneundersøgelsen, , der ikke havde været til koncert eller musikfestival det seneste år, er livsstil, interesse og pris de mest udbredte årsager. Mænd peger i større grad på manglende interesse (38 pct. mod 23 pct. blandt kvinder), og de peger på, at de trives bedre derhjemme (33 pct. mod 27 pct.). For kvinder er prisen den største barriere. 33 pct. oplever den som en barrier, sammenlignet med 28 pct. af mændene. Kvinder er desuden mere tilbøjelige til at vælge flere af de andre svarmuligheder, fx jeg har ikke nogen at følges med (kvinder: 13 pct., mænd: 11 pct.), og det er for svært at komme dertil (kvinder: 13 pct., mænd: 9 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2mk8, Nyt fra Danmarks Statistik, 9. december 2025 - Nr. 348, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. august 2026, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Antallet af koncerter, samt antallet af publikummer, der overværer koncerterne, estimeres ud fra data registreret hos , KODA, i form af faktureringer af ind- og udbetalinger af musikrettigheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Livemusik, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51209

    Nyt

    NYT: Færre premierefilm i danske biografer i 2024

    Biografer og film 2024

    Biografer og film 2024, Ændret 17. november 2025 kl. 08:22, Grundet fejl i data for 2024 er NYT'en blevet revideret. Rettelsen berører antallet af spillefilm for voksne og spillefilm for børn/unge/familie, idet nogle film fejlagtigt var registreret som spillefilm for børn/unge/familie film i stedet for spillefilm for voksne. Rettelser er markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2024 havde 191 film premiere i de danske biografer. Det er 32 færre end i 2023 og 12 færre end i 2022. Der blev solgt 8,4 mio. biografbilletter til premierefilmene i 2024, hvilket er næsten 390.000 færre end året før. Sammenlignet med årene 2018-2019, hvor der i gennemsnit blev solgt 11,5 mio. billetter om året til premierefilm, er niveauet i 2024 også lavere. I gennemsnit blev der solgt 44.000 biografbilletter pr. premierefilm i de danske biografer i 2024. I perioden 2022-2024 blev der i gennemsnit solgt 43.000 biografbilletter pr. premierefilm, mens gennemsnittet lå på 51.000 billetter i årene 2018-2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bio5, Børne-, unge- og familiefilm udgør næsten halvdelen af billetsalget, I 2024 blev der solgt , 2,6, mio. billetter til årets børne-, unge- eller familiespillefilm. Det svarer til , 31, pct. af det samlede billetsalg til spillefilm, hvilket er en højere andel end tidligere år. I perioden 2019-2023 udgjorde børne-, unge- eller familiefilm i gennemsnit 24 pct. af billetsalget. Ud af de i alt , 185, spillefilm med premiere i 2024, var , 46, målrettet børn, unge eller familier, hvilket svarer til , 25, pct. Til sammenligning var den gennemsnitlige andel i perioden 2019-2023 på 19 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bio4ta, Filmen Inderst inde 2 solgte flest billetter i 2024, I 2024 blev der solgt 9,4 mio. biografbilletter i de danske biografer. Familiefilmen , Inderst inde 2, var årets bedst sælgende film med 560.000 solgte billetter. Ud af de ti bedst sælgende film var , fire, af dem børne-, unge- eller familiefilm. Den næstbedst sælgende film var , Deadpool & Wolverine, , som solgte 408.000 billetter. På tredjepladsen var , Grusomme mig 4, . I alt var ni ud af de ti bedst sælgende premierefilm efterfølgere eller spinoffs. Der var tre danske film på top-10 listen over årets mest populære film i 2024. De ti mest populære biograffilm stod for 37 pct. af det samlede billetsalg i året. , De 10 mest populære biograffilm. 2024, Nationalitet, Premiereuge, Solgte billetter,  ,  ,  , 1.000, Billetsalg i alt,  ,  , 9, 400, Inderst Inde 2, USA, 24, 560, Deadpool & Wolverine, USA, 30, 408, Grusomme mig 4, USA, 27, 348, Dune: Del 2, USA, 9, 340, Rom, DAN, 8, 318, Kung Fu Panda 4, USA, 10, 311, Vaiana 2, USA, 48, 304, Den grænseløse, DAN, 5, 301, Mørkeland, DAN, 34, 295, Gladiator II, USA, 46, 253, Kilde: Antal solgte biografbilletter akkumuleret 1976-2024, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. april 2025 - Nr. 120, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. april 2026, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken omfatter spillefilm, som har været vist ved offentlige forestillinger i Danmark. Lukkede forestillinger, forestillinger i forskellige klubber mv. (fx pensionistklubber og børnefilmklubber) er ikke med i opgørelserne. Opgørelsen omfatter ikke Færøerne og Grønland., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biografer og film, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51275

    Nyt

    NYT: Lange arbejdstider hindrer ikke frivilligt arbejde

    Indikatorer for velfærd (tema) 2015, frivilligt arbejde

    Indikatorer for velfærd (tema) 2015, frivilligt arbejde, I løbet af det seneste år har 39 pct. af befolkningen over 16 år udført ulønnet frivilligt arbejde gennem en organisation eller forening. Af de personer, som samtidig angiver, at de arbejder mere end 37 timer om ugen anfører 45 pct., at de har arbejdet frivilligt. I denne gruppe anfører 30 pct., at tidsmangel er hovedårsagen til, at de ikke har udført frivilligt arbejde. Blandt studerende og beskæftigede med 37 timer eller derunder er det omkring fire ud af ti, som har arbejdet frivilligt., Hver tredje pensionist arbejder frivilligt, Blandt pensionister har 32 pct. arbejdet frivilligt. Blandt de ikke-beskæftigede, som hovedsageligt er modtagere af dagpenge og kontanthjælp, er det lidt mere end 30 pct., som har arbejdet frivilligt inden for det seneste år. I gruppen af ikke-beskæftigede angiver 43 pct., at de ikke har arbejdet frivilligt på grund af øvrige årsager. De øvrige årsager kan dække over helbredsproblemer, men fx rådighedsforpligtelser kan også have spillet ind.  Rådighedsforpligtelser betyder, at personer, som skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, kun må arbejde frivilligt i begrænset omfang. Reglerne herfor blev delvist lempet i foråret 2015. Det formodes at betyde, at rådighedsforpligtelser fremover vil indvirke mindre på ikke-bekæftigedes mulighed for at arbejde frivilligt. For både de ikke-beskæftigede og pensionister er det kun omkring hver tiende, der angiver, at de ikke har tid til at arbejde frivilligt. Hhv. 15 og 18 pct. angiver, at de ikke har interesse heri., Børn giver lyst til frivilligt arbejde, Målt på familietype er personer i parforhold med børn den gruppe, som oftest arbejder frivilligt. Her svarer 45 pct., at de arbejder frivilligt, mens 25 pct. indikerer, at manglende tid er hovedårsagen til, at de ikke arbejder frivilligt. For hver tredje af de enlige med børn er manglende tid årsagen til, at de ikke arbejder frivilligt. Andelen er markant højere end for enlige uden børn, hvor andelen er halvt så stor., Mænd arbejder mest frivilligt, En lidt større andel af mænd fortæller, at de har arbejdet frivilligt, end det er tilfældet for kvinder. Mænd er ligeledes overrepræsenteret blandt dem, som ikke har været interesseret i at arbejde frivilligt. Kvinder angiver i højere grad end mænd manglende tid og øvrige årsager (fx helbredsproblemer) som hovedårsag til, at de ikke arbejder frivilligt., Nyt fra Danmarks Statistik, 19. juli 2016 - Nr. 320, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Resultaterne stammer fra den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions (SILC) der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Undersøgelsens primære formål er, at belyse indkomster, levevilkår og social udstødelse. Da der er tale om en stikprøveundersøgelse, er tal fra denne undersøgelse behæftet med statistisk usikkerhed. Man bør derfor være lidt forsigtig med tolkningen af resultaterne. Særligt når der analyseres på små grupper. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/27124

    Nyt

    NYT: Atter et rekordår for feriehusudlejningen

    Feriehusudlejning (år) 2018

    Feriehusudlejning (år) 2018, Ændret 09. april 2019 kl. 16:22, Der er desværre opdaget fejl i tredje afsnit af teksten samt den sidste tabel. Rettelserne er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, For tredje år i træk satte feriehusudlejningen rekord i 2018. Den endelige opgørelse viser, at gæsterne hos danske feriehusudlejningsbureauer sammenlagt havde 19,5 mio. overnatninger. Det er en stigning på 277.300 overnatninger eller 1,4 pct. i forhold til 2017. Der har været vækst i antallet af feriehusovernatninger hvert år siden 2013, og i denne periode er overnatningstallet steget med 4,5 mio. overnatninger, dvs. samlet set 30 pct., Danske og tyske overnatninger gik frem, Danskerne havde 5,1 mio. overnatninger i lejede danske feriehuse i 2018, hvilket er en fremgang på 130.700 overnatninger eller 2,6 pct. i forhold til 2017. Tyskerne, der er det klart dominerende marked for danske feriehusudlejere, havde i alt 12,4 mio. overnatninger, hvilket er en fremgang på 206.500 overnatninger eller 1,7 pct. , Overnatninger i feriehuse udlejet gennem danske udlejningsbureauer,  , 2016,  , 2017,  , 2018,  , Ændring , 2017-2018,  , 1.000, pct., Overnatninger i alt, 18, 640,2, 19, 246,6, 19, 523,9, 1,4, Danske, 4, 629,9, 4, 938,1, 5, 068,8, 2,6, Udenlandske overnatninger i alt, 14, 010,3, 14, 308,5, 14, 455,1, 1,0, Svenske, 251,6, 248,1, 225,8, -9,0, Norske, 852,2, 783,4, 689,3, -12,0, Tyske, 11, 928,5, 12, 211,9, 12, 418,4, 1,7, Nederlandske, 465,7, 501,9, 471,8, -6,0, Andre, 512,4, 563,2, 649,8, 15,4, Udlejningen af huse steg, Der blev i alt udlejet 651.100 husuger i 2018, hvilket er på en stigning på 0,3 pct. i forhold til 2017. Antallet af lejemål steg med 0,4 pct. til 528.900 lejemål. Dette giver en gennemsnitlig opholdslængde på 1,2 uger. Antallet af huse, som udlejningsbureauerne havde til rådighed, faldt til gengæld med , 1,2, pct. fra 40.300 huse til 39.800 huse. Dette tal siger dog ikke noget om, hvor meget det enkelte hus udlejes. I gennemsnit blev hvert hus udlejet 13 gange. Kun i tre måneder blev der udlejet færre husuger i 2018 end i 2017. Disse var april, juni og august., Feriehuse udlejet gennem danske udlejningsbureauer,  , 2016,  , 2017,  , 2018,  , Ændring , 2017-2018,  , 1.000, pct., Udlejede hus-uger, 625,1, 649,3, 651,1, 0,3, Lejemål, 507,0, 526,9, 528,9, 0,4, Antal huse til rådighed, 40,0, 40,3, 39,8, 1,2,  , antal,  , Antal udlejninger pr. hus, 12,7, 13,1, 13,3,  , Antal personer pr hus, 4,3, 4,2, 4,3,  , Udlejningslængde i uger, 1,2, 1,2, 1,2,  , De mest populære kommuner i Danmark, I 2018 var Varde med 3,4 mio. overnatninger den mest populære kommune at leje sommerhus i. Ringkøbing-Skjern havde 3,3 mio. overnatninger. Herefter kom Tønder Kommune med 1,0 mio. overnatninger efterfulgt af Jammerbugt med 821.200 overnatninger og Hjørring med 811.200 overnatninger. På sjettepladsen kom Bornholm, som den mest populære kommune uden for Jylland, med 721.900 overnatninger. , Kommunale overnatninger hver måned, I samarbejde med VisitDenmark og Feriehusudlejernes Brancheforening offentliggør Danmarks Statistik tal for kommunale overnatninger hver måned. Disse kan følges på , www.visitdenmark.dk/da/analyse/kommunal-overnatningsstatistik, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 9. april 2019 - Nr. 137, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Udlejede hus-uger er antallet af dage, et hus er udlejet, delt med syv. Et feriehus er bredt defineret som enten sommerhus, lejlighed eller anden beboelse der udlejes for en begrænset periode af et feriehusudlejningsbureau. Formålet med opholdet behøver således ikke at være turisme, men kan også være erhvervsmæssigt., Usikkerhed: Tallene for antal overnatninger er delvist baseret på skøn fra indberetterens side., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/27641

    Nyt

    NYT: Store børnefamilier hyppigst blandt lavt uddannede

    Børnefamilier (tillæg) 1. juli 2017

    Børnefamilier (tillæg) 1. juli 2017, Børn, der bor i en familie, hvor ingen af de voksne har en uddannelse udover grundskoleniveau, bor langt oftere med mindst tre søskende, end børn fra familier med mindst en voksen, der har en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. 15 pct. af de børn under 18 år, hvor de voksne i familien kun har en grundskoleuddannelse, bor med minimum tre andre søskende under 18 år. Det gælder under 4 pct. af de børn, hvor en eller begge voksne har en lang videregående uddannelse. Det betyder, at hvert fjerde barn, der bor med minimum tre andre søskende under 18 år, bor med voksne, der ikke har uddannelse ud over grundskoleniveau., 2,3 pct. af børnefamilierne har fire eller flere børn under 18 år, 15.321 børnefamilier havde pr. 1. juli fire eller flere hjemmeboende børn under 18 år. De udgør dermed 2,3 pct. af alle børnefamilier med hjemmeboende børn under 18 år. 65.333 børn bor i en familie med minimum tre søskende under 18 år og de udgør 5,7 pct. af hjemmeboende børn under 18 år., Størst andel børn med ikke-vestlig oprindelse bor i storfamilier, 8 pct. af familierne, hvor de voksne er af ikke-vestlig oprindelse, har fire eller flere hjemmeboende børn under 18 år. Det gælder kun 2 pct. af familierne, hvor de voksne er af dansk oprindelse. 18 pct. af børnene, der bor med voksne af ikke-vestlig oprindelse, bor med mindst tre søskende, mens det kun gælder 4 pct. af børnene, der bor med voksne af dansk oprindelse. I alt udgør børn i familier af ikke-vestlig oprindelse 36 pct. af børn i familier med fire eller flere børn, mens børn i familier af dansk oprindelse udgør 56 pct. 5 pct. bor i familier, der består af en voksen af dansk oprindelse med en partner af udenlandsk oprindelse. De resterende to pct. af børnene bor med en eller to voksne af vestlig oprindelse., Størst andel af storfamiliebørn uden for Sjælland, Mere end hvert tiende barn på Læsø, Morsø, Ærø og Fanø bor i en børnefamilie med fire eller flere børn. I Egedal og Frederiksberg Kommuner gælder det kun et ud af 30 børn. Ingen af de ti kommuner med mindst andel af børn i storfamilier ligger uden for Sjælland., Nyt fra Danmarks Statistik, 12. oktober 2017 - Nr. 401, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, I børnefamilier er der en eller to voksne, hvoraf mindst en er forælder til børnene. Børnefamilier er her afgrænset til familier med hjemmeboende børn under 18 år, og antal børn er antallet af børn under 18 år. Familierne kan også have hjemmeboende børn over 18 år. Parfamilier, hvor de voksne har forskellig oprindelse indgår under 'Øvrige'. De rummer hovedsagligt par, hvor en af parterne er af dansk oprindelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29378

    Nyt

    NYT: Udvekslingsophold går mod niveau før COVID-19

    Udvekslingsstuderende 2021/2022

    Udvekslingsstuderende 2021/2022, I takt med at COVID-19 restriktionerne er blevet lempet, er flere studerende taget på et udvekslingsophold. Denne stigning gælder både for danskeres udvekslingsophold i udlandet, og udlændinges udvekslingsophold i Danmark. Danske studerende var på 4.082 eller 107 pct. flere udvekslingsophold i 2021/2022 end i 2020/2021. Dette er den største målte stigning i antallet af udvekslingsophold i udlandet fra Danmark. Den næststørste stigning i danske studerendes udvekslingsophold var på 2.943 eller 26 pct. i 2014/2015 til 2015/2016. Udenlandske studerende tog på 3.564 eller 100 pct. flere udvekslingsophold i Danmark i 2021/2022 end i 2020/2021. Den næststørste stigning i udenlandske studerendes udvekslingsophold i Danmark er 2.150 eller 26 pct. i 2010/2011 til 2011/2012. Udviklingen skal ses i lyset af restriktionerne forbundet med COVID-19. Tallene udgivet for året 2022 dækker afsluttede udvekslingsophold perioden 1. september 2021 til 31. august 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/udvstd02, Antallet af udvekslingsophold fortsat mindre end før COVID-19, Antallet af udvekslingshold er stadig mindre end før COVID-19 pandemien., Danske studerende var på 7.890 udvekslingsophold til udlandet i perioden 2021/2022, til sammenligning var danske studerende på 14.020 udvekslingsophold i perioden 2018/2019, dette er en forskel på 6.130., Udenlandske studerende var på 7.130 udvekslingsophold til Danmark i perioden 2021/2022, til sammenligning var udenlandske studerende på 8.419 udvekslingsophold i perioden 2018/2019, dette er en forskel på 1.289., Flere kvinder tager et udvekslingsophold end mænd, Forskellen mellem kvinder og mænd der tager et udvekslingsophold er blevet større. Der var 3.436 eller 59 pct. flere kvinder end mænd på et udvekslingsophold 2021/2022. Til sammenligning var der var 1.060 eller 34 pct. flere kvinder end mænd i 2020/2021 og 3.364 eller 40 pct. flere kvinder end mænd gennemsnitligt i perioden 2010 til 2020., Forskellen mellem ophold i- og udenfor Danmark er mindre end tidligere, Forskellen mellem antallet af danske mænd, der tager på udvekslingsophold i udlandet og antallet af udenlandske mænd der tager et udvekslingsophold i Danmark, er lavere end før COVID-19. Forskellen var 197 i 2020/2021 og 242 i 2021/2022 mens den var 914 gennemsnitligt i perioden 2010 til 2020. Den største forskel var 2971 i perioden 2016/2017., Forskellen mellem antallet af danske kvinder, der tager på udvekslingsophold i udlandet og antallet af udenlandske kvinder der tager et udvekslingsophold i Danmark, er lavere end før COVID-19. Forskellen var 45 i 2020/2021 og 518 i 2021/2022, mens den var 1580 gennemsnitligt i perioden 2010 til 2020. Den største forskel var 3705 i perioden 2016/2017., Kilde: , www.statistikbanken.dk/udvstd02, Udvekslingsophold i de Nordiske lande er tilbage på stabilt niveau, Danskere der tager på udvekslingsophold i de nordiske lande, er det eneste område hvor antallet af ophold i perioden 2021/2022, ligger over det gennemsnitlige antal ophold i perioden for årene 2010 til 2020. Antallet af udvekslingsophold fra danskere til andre nordiske lande var 1030, hvilket er 124 flere eller en stigning på 14 pct. i 2021/2022, sammenlignet med det gennemsnitlige antal ophold i perioden 2010 til 2020. , Australien, New Zealand og Stillehavsøerne havde den største procentvise nedgang i forhold til det gennemsnitlige antal udvekslingsophold. Antallet af udvekslingsophold, til Australien, New Zealand og Stillehavsøerne fra danskere, var 22 i perioden 2021/2022, hvilket er 860 færre ophold eller et fald på 98 pct. sammenlignet med det gennemsnitlige antal ophold i perioden 2010 til 2020. , Ind- og udgående udvekslingsophold fordelt på område,  , Gennemsnitlige ophold i Danmark 2010/2020, Ophold i Danmark 2021, Ophold i Danmark 2022,  , Gennemsnitlige ophold i udlandet 2010/2020, Ophold i udlandet 2021, Ophold i udlandet 2022, Område,  , Norden, 650, 238, 627,  , 906, 636, 1, 030, Øvrige Europa, 5, 233, 2, 915, 4, 792,  , 4, 623, 2, 485, 4, 390, Afrika, 50, 25, 57,  , 553, 56, 435, USA/Canada, 1, 160, 73, 712,  , 1, 736, 165, 1, 109, Latinamerika/Caribien, 157, 68, 171,  , 392, 28, 149, Asien, 1, 022, 228, 766,  , 1, 911, 319, 752, Australien/New Zealand/Stillehavsøer, 406, 10, 5,  , 882, 79, 22, Kilde: , www.statistikbanken.dk/udvstd02, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. april 2023 - Nr. 136, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Alexander Erik Friisnæs, , , tlf. , Kilder og metode, Et udvekslingsophold er defineret som et meritgivende studie- eller praktikophold i udlandet for korte, mellemlange og lange videregående ordinære uddannelser. Udvekslingsopholdet skal være afsluttet i perioden 1. september til 31. august., Indgående udvekslingsophold dækker over studerende der kommer fra udlandet og tager en del af deres uddannelse på en dansk uddannelsesinstitution. Udgående udvekslingsophold dækker over studerende indskrevet på danske uddannelsesinstitutioner, som tager til udlandet som en del af deres uddannelse, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udvekslingsstuderende, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/45975

    Nyt

    NYT: Flere kvinder bor på kvindekrisecenter

    Kvinder og børn på kvindekrisecentre 2022

    Kvinder og børn på kvindekrisecentre 2022, I 2022 har 3.000 kvinder opholdt sig på et kvindekrisecenter. Det er en stigning på 12 pct. siden 2021. Kvinderne medbragte i 43 pct. af opholdene ét eller flere børn, og der blev i alt medbragt 2.300 børn på et kvindekrisecenter i 2022. 2 pct. af kvinderne og 1 pct. af børnene har opholdt sig på et kvindekrisecenter hele året. Ligeledes har kun en mindre andel, svarende til 5 pct. af kvinderne og 3 pct. af børnene, været indskrevet på et kvindekrisecenter i under ét døgn. Typisk for både kvinder og børn er, at de har haft ophold på mellem 31 og 119 døgn, hvilket gælder for 36 pct. af kvinderne og 29 pct. af børnene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, Den største andel af kvinderne er mellem 30 og 39 år, For at få ophold på et kvindekrisecenter skal kvinden være fyldt 18 år. 31 pct. af kvinderne var i 2022 mellem 30 og 39 år, da de blev indskrevet på et kvindekrisecenter, hvilket udgør den største andel af populationen. Den mindste andel på 11 pct. udgøres af kvinder på 50 år eller derover. Herudover er 15 pct. af kvinderne mellem 18 og 24 år, 16 pct. er mellem 25 og 29 år, og 20 pct. er mellem 40 og 49 år. For de sidste 7 pct. af kvinderne er det ikke muligt at afgøre deres alder., Fordelingen mellem aldersgrupperne har været stabil siden 2018., Halvdelen af kvinderne har dansk oprindelse, I 2022 havde 50 pct. af kvinderne på kvindekrisecentre dansk oprindelse, hvilket er en stigning på 3 procentpoint siden 2021. Kvinder med indvandrer- eller efterkommerbaggrund udgør 43 pct., mens de resterende 7 pct. har uoplyst herkomst.  , Flest kvinder med bopælsregion i Region Hovedstaden, For 92 pct. af kvinderne er det muligt at afgøre deres bopælsregion, før de flyttede på kvindekrisecenter. For disse kvinder gælder, at flest har bopæl i Region Hovedstaden, når der tages højde for indbyggertal. I 2022 opholdt 14 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen sig på et kvindekrisecenter. Færrest har bopæl i Region Nordjylland. Her var syv kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen indskrevet på et kvindekrisecenter i løbet af 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, Indsamling af data, Statistikken om ophold for kvinder og børn på kvindekrisecentre efter § 109 i serviceloven udkom første gang i 2018. Hvert kvindekrisecenter har indberettet antal kvinder, antal børn og opholdslængde på indskrivninger fra 1. januar 2017 og frem. Danmarks Statistiks opgørelse af antal kvindekrisecentre kan ikke direkte sammenlignes med antallet af kvindekrisecentre i Tilbudsportalen. Hvis to afdelinger i Tilbudsportalen fx ligger administrativt og fysisk på samme adresse, kan de indberette samlet og dermed indgå som ét tilbud i opgørelsen fra Danmarks Statistik. Et tilbud med flere afdelinger kan indberettes som separate kvindekrisecentre og vil dermed indgå som flere tilbud i statistikken. Langt størstedelen af kvindekrisecentrene har i 2022 indberettet på afdelingsniveau. , Nyt fra Danmarks Statistik, 9. oktober 2023 - Nr. 345, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Nadia Amalie Hjortø, , , tlf. , Kilder og metode, I statistikken for 2022 er 7 pct. af kvinderne og 11 pct. af børnene enten indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer. For disse kvinder og børn har Danmarks Statistik ikke baggrundsoplysninger såsom bopælskommune, alder og herkomst. Hvis kvinden er indberettet anonymt, er det heller ikke muligt at se, om den samme kvinde har haft flere ophold i løbet af året. Der kan derfor være usikkerhed om de kvinder og børn, der er indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer., Fra 2022 er kvindekrisecentrene blevet bedt om at godkende deres data på summarisk niveau for en 3-årig periode inden udgivelse. For statistikåret 2022 er de således blevet bedt om at godkende data for perioden 2020-2022. I statistikåret 2022 har alle kvindekrisecentre godkendt deres data., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Krisecentre, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/47215

    Nyt

    NYT: Fald i svinebestanden, men lidt flere søer

    Svinebestanden 1. januar 2024

    Svinebestanden 1. januar 2024, Den danske svinebestand var på 11 mio. svin den 1. januar 2024. Det er et fald på 1,5 pct. eller 173.000 svin færre i forhold til 1. januar 2023. Faldet skyldes færre slagtesvin og fravænnede svin under 50 kg, hvorimod antallet af søer steg. Den største stigning var for sopolte, som er de kommende søer i produktionen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Flere søer og pattegrise, Antallet af søer var på 924.000 stk., hvilket er en stigning på 1,0 pct. i forhold til 1. januar 2023. Der var 189.000 diegivende søer, som i gennemsnit havde 12,6 pattegrise, dvs. 2,4 mio. pattegrise i alt. Antallet af andre drægtige søer steg med 1,1 pct. til 530.000 stk., mens antallet af sopolte steg med 3,0 pct. til 209.000 stk. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Fald i antallet af fravænnede svin under 50 kg og slagtesvin, Antallet af fravænnede svin under 50 kg faldt med 1,2 pct. til 5,3 mio. stk., og slagtesvin på 50 kg og derover faldt med 6,1 pct. til 2,6 mio. stk.  Der er en stor eksport af smågrise primært til Tyskland og Polen, hvor de bliver opfedet og slagtet.  Der slagtes færre svin i Danmark i 2023 se , Produktionen af økologisk mælk og æg falder, (, Nyt fra Danmarks Statistik 2023:396), ,, men også i Europa, se , Eurostat, . I det meste af 2023 blev der eksporteret flere smågrise end der er blevet slagtet slagtesvin i Danmark se , www.statistikbanken.dk/ani51, ., Økonomien i svineproduktionen var forbedret i 2022, De seneste tal for økonomien for bedrifter med svineproduktion viser, at de i snit havde et driftsresultat på 2,8 mio. kr., , se , Landbrugets regnskaber viste stor fremgang i 2022, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:248), . Priserne på svinene har været bedre i 2023 end 2022 se , www.statistikbank.dk/lpris10, ., Svinebestanden,  , 2023, 2024, Ændring, 1. jan. 2023,  , 1. jan., 1. april, 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2024,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 11, 541, 10, 725, 11, 007, 11, 190, 11, 368, -, 173, -1,5, Avlsorner , 10, 10, 10, 9, 9, - 1, -10,0, Søer i alt: , 915, 906, 921, 912, 924, 9, 1,0, Gylte , 174, 173, 184, 174, 174, 0, 0,0, Andre drægtige , 524, 518, 520, 519, 530, 6, 1,1, Diegivende , 186, 185, 187, 189, 189, 3, 1,6, Golde , 31, 30, 30, 30, 31, 0, 0,0, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 5, 5, 5, 5, - 1, -16,7, Sopolte , 203, 197, 202, 207, 209, 6, 3,0, Pattegrise ved søerne , 2, 332, 2, 333, 2, 350, 2, 383, 2, 378, 46, 2,0, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 357, 5, 078, 5, 187, 5, 239, 5, 291, - 66, -1,2, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 718, 2, 196, 2, 332, 2, 435, 2, 552, -, 166, -6,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Nyt fra Danmarks Statistik, 8. februar 2024 - Nr. 29, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/48089

    Nyt

    NYT: Der bor børn i hver fjerde familie

    Børnefamilier 1. januar 2022

    Børnefamilier 1. januar 2022, 1. januar 2022 var der 773.541 børnefamilier i Danmark, hvilket svarede til 25 pct. af alle familier. En familie består af en eller flere personer, der bor på den samme adresse og har visse indbyrdes relationer. Den højeste andel af børnefamilier var i Skanderborg, Egedal, Solrød og Allerød Kommuner, hvor 36 pct. af alle familier var en børnefamilie. Færre end 20 pct. af familierne var en børnefamilie i fx Bornholm, København og Odsherred Kommuner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam44n, Gengangere blandt kommuner med høj andel børnefamilier i 2007 og 2022, Ses på udviklingen i andelen af børnefamilier for 15 år siden og i dag, er gennemsnittet for hele landet faldet fra 27 pct. i 2007 til 25 pct. i 2022. Otte ud af de ti kommuner med den højeste andel af børnefamilier af alle familier var de samme i både 2007 og 2022, nemlig Skanderborg, Egedal, Solrød, Allerød, Favrskov, Furesø, Rebild og Lejre Kommuner. I 2022 var der langt færre kommuner, hvor andelen af børnefamilier udgjorde mere end 30 pct. end i 2007, hhv. 13 og 37 kommuner. Ligeledes var der i 2007 fire kommuner, hvor børnefamilierne udgjorde mindre end 20 pct. af alle familier, og dette var steget til otte kommuner i 2022. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam44n, Lige mange børnefamilier med ét og to hjemmeboende børn, Der var 1.357.441 hjemmeboende børn 1. januar 2022, hvilket svarede til et gennemsnit på 1,8 børn pr. børnefamilie. Dette var også tilfældet i 2007. På landsplan var der i 2022 stort set lige mange børnefamilier (knap 43 pct.) med hhv. ét og to hjemmeboende børn, hvilket er en lille ændring i forhold til 2007, hvor 40 pct. af børnefamilierne havde ét barn og 43 pct. havde to børn., Børnefamilier efter antal hjemmeboende børn. 1. januar 2022,  , 1 barn, 2 børn, 3 børn, 4 børn, 5 børn og derover, I alt, Hele landet, 328, 543, 329, 351, 97, 043, 15, 192, 3, 412, 773, 541,  , pct., Hele landet, 42,5, 42,6, 12,6, 2,0, 0,4, 100,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam44n, Ét-barns-familier havde oftest et barn på de yngste eller ældste alderstrin, Børnefamilier med ét barn dækker også familier, hvor der kan tilkomme søskende, og familier, hvor kun et af flere børn stadig er hjemmeboende mens eventuelle øvrige børn kan være flyttet hjemmefra. Dette afspejles i opgørelsen af børnenes alder i ét-barns-familierne, hvor de alleryngste børn (0-3 år) udgjorde 27 pct., mens 28 pct. af børnene var 18 år og ældre., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam111n, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. marts 2022 - Nr. 89, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken er baseret på 0-16-årige og deres forældres folkeregisteradresser, dvs. at et brud eller et skift i familien alene opgøres ud fra forældrenes adresse i starten og slutningen af året., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/37837

    Nyt

    NYT: Rekordlavt optag på erhvervsuddannelserne

    Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2021/2022

    Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2021/2022, I 2022 er antallet af elever, som påbegyndte en erhvervsuddannelse, faldet til 64.000. Dette er et fald på 33 pct. inden for ti år, idet der i 2012 startede 94.000 EUD elever. Alene ift. sidste år, hvor 73.000 elever startede på en erhvervsuddannelse, er antallet af elever faldet med 13 pct. På grund af reformen af erhvervsuddannelserne i 2015 er faldet særligt markant i de 2 efterfølgende år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, Størst er faldet på Kontor, handel og forretningsservice, Når man ser nærmere på de forskellige fagområder inden for erhvervsuddannelserne, ses det største fald i antallet af elever, der blev optaget på Kontor, handel og forretningsservice i 2022. Her begyndte 13.000 elever på disse uddannelser, hvilket er et fald på 4.000 svarende til en nedgang på 22 pct. inden for et år. Det næststørste fald ses på Omsorg, sundhed og pædagogik, hvor der blev optaget 12.000, hvilket er 1.000 elever færre end 2021 og en 8 pct. nedgang. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt34, Faldet i optag er også markant på de videregående uddannelser, Med et samlet fald på 9 pct. var der i 2022 91.000 studerende, som blev indskrevet på en videregående uddannelse, sammenlignet med 100.000 tilbage i 2021. I forhold til 2021 er faldet særligt markant på de korte og mellemlange videregående uddannelser. I 2022 påbegyndte 12.000 studerende en kort videregående uddannelse og 29.000 en mellemlang videregående uddannelse. Dette er et fald på hhv. 13 pct. og 11 pct. i forhold til året før. På bachelor og lange videregående uddannelser var antallet af studerende på hhv. 24.000 og 26.000 i 2022. Det er et fald på 9 pct. og 4 pct. sammenlignet med 2021. , Hver 5. borger er i gang med en uddannelse, I 2022 var 20 pct. af befolkningen pr. 1. oktober i gang med en uddannelse. Denne andel har været ret stabil inden for det sidste årti. Halvdelen af disse går i grundskole, mens omtrent 1/4 er i gang med ungdomsuddannelser og ca. 1/4 er startet på en videregående uddannelse. , Erhvervsuddannelser er ikke kun for de unge, Teenagerne fylder meget på erhvervsuddannelserne. Næsten halvdelen, der valgte at starte på en EUD, er 15 til 19 år (48 pct.), mens de 20-24 årige fylder 19 pct. af de optagede elever. Men når man ser på befolkningen over 30 år, som er startet på en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2022, faldt valget i høj grad på en erhvervsuddannelse. Af denne gruppe er det 59 pct., der valgte at starte på en erhvervsuddannelse. Det gælder i endnu højere grad, når man ser på dem, der er 40 år eller ældre - her er tallet 71 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, Ulige kønsfordeling mellem erhvervs- og de videregående uddannelser, Generelt starter flere mænd end kvinder på erhvervsuddannelserne. I 2022 var det i alt 36.000 mænd i forhold til 27.000 kvinder, som påbegyndte en erhvervsuddannelse. Det er særligt de tekniske uddannelser, såsom mekaniker, maskintekniker og transport- og logistikområdet, som tiltrækker mændene, mens kvinderne dominerer i de sundhedsfaglige og pædagogiske uddannelsesforløb. Kvinderne er til gengæld i højere grad repræsenteret på bachelor samt de mellemlange og lange videregående uddannelser. I 2022 påbegyndte i alt 51.000 kvinder en videregående uddannelse i forhold til 40.000 mænd. Forskellen er især stor på det sundhedsfaglige område med 10.000 påbegyndte kvindelige studerende i forhold til 2.000 mandlige. Til gengæld går der stadigvæk flere mænd på de korte videregående uddannelser, særligt de tekniske. Her påbegyndte 12.000 mænd en teknisk videregående uddannelse i forhold til 5.000 kvinder., Nyt fra Danmarks Statistik, 27. januar 2023 - Nr. 28, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret. Ph.d.-uddannelser indgår ikke i tallene. Bacheloruddannelser inkluderer ikke professionsbacheloruddannelser, da disse registreres under mellemlange videregående uddannelser. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning. Se nærmere information på emnesiden Fuldtidsuddannelser, i statistikdokumentationerne grundskoleuddannelser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og bachelor og lange videregående uddannelser, på Uddannelsesstatistikkens manual (pdf), og i notatet Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret (pdf)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bachelor og lange videregående uddannelser, Erhvervsuddannelser, Grundskoleuddannelser, Gymnasiale uddannelser, Korte videregående uddannelser, Mellemlange videregående uddannelser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/40260

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation