Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3091 - 3100 af 4478

Analyser: Virksomhedsgiganter eller gazeller - hvor skabes størst vækst?

Globalisering og teknologiforandringer giver nye muligheder, men også nye udfordringer for danske virksomheder og deres vækstbetingelser. Derfor er strukturen blandt de virksomheder, der driver væksten, under betydelig forandring. Det er en central erhvervspolitisk målsætning at skabe rammevilkår, der på tværs af brancher kan fremme væksten for både iværksætteri og eksisterende virksomhedsgiganter., Denne analyse sætter fokus på jobskabelse og værditilvækst ud fra branche og virksomhedsstørrelse. Analysen fokuserer på de private byerhverv og ser på udviklingen fra 2009 til 2016., , Analysens hovedkonklusioner: , , Vækst i mindre virksomheder., I perioden 2009-2016 er antallet af fuldtidsansatte i Danmark steget mest i virksomheder med færre end 50 fuldtidsansatte, mens gigantvirksomheder med over 1.000 ansatte har reduceret antallet af fuldtidsansatte. Beskæftigelsesvæksten er især stærk blandt virksomheder, der har foretaget virksomhedsopkøb., Stabile virksomhedsgiganter. , Der er kommet 20 nye virksomhedsgiganter siden 2009. De var alle store virksomheder i 2009. Kun ganske få af dem har opnået gigantstørrelse uden at foretage opkøb eller være involveret i fusioner., Høj vækst i nye service- og videnservicebrancher., Der er høj vækst i job og i værditilvækst inden for adskillige servicebrancher, fx restaurationsbranchen og videnintensive servicebrancher. Stigende produktivitet i form af værditilvækst per fuldtidsansat er ofte gået hånd-i-hånd med faldende beskæftigelse inden for fremstillingsvirksomhed., Fremadstormende videngazeller., Efter høj vækst i de første tre år aftager væksten hos gazellevirksomheder. Deres vækst er dog stadig væsentligt højere end hos sammenlignelige nye vækstvirksomheder. Særligt stærk og vedvarende vækst er fundet blandt gazeller inden for videnservice., Hent som pdf, Virksomhedsgiganter eller gazeller - hvor skabes størst vækst?, Kolofon, Virksomhedsgiganter eller gazeller - hvor skabes størst vækst?, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 6. juni 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:9, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Kalle Emil Holst Hansen, Telefon: 21 58 48 87 , Jesper Moltrup-Nielsen, Telefon: 24 81 16 97 , Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41

https://www.dst.dk/analyser/30698-virksomhedsgiganter-eller-gazeller-hvor-skabes-stoerst-vaekst

Analyse

Publikation: Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb

Temapublikationen går bag om de månedlige ledighedstal ved at introducere to helt nye begreber i form af ledighedsrisiko og den forventede varighed af ledighedsforløbene, der i publikationen beregnes for dagpengeberettigede. Det sker ved brug af en ny forløbsdatabase., Publikationen viser, at personer uden uddannelse efter folkeskolen har i dag 2,5 gange større risiko for at blive ledige end personer med en videregående uddannelse - og denne forskel er blevet større de seneste par år., Tre andre interessante konklusioner i , Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb, er disse: , Mænds risiko for at blive ledig er 70 pct. større end kvinders. Den er nu på det højeste niveau siden juni 2000., Risikoen for at blive ledig er mere end tredoblet blandt beskæftigede i industrien og bygge- og anlægssektoren siden sommeren 2008. Det er ligeledes ledige fra netop de brancher, der har oplevet de største stigninger i den forventede varighed af ledighedsperioderne., Unge mellem 16 og 24 år har nu tre gange så høj risiko for at blive ledige som de 40-49-årige. Derimod er den forventede varighed af ledighedsforløbene typisk kortere for unge end for ældre. , I , Netmagasinet Bag Tallene, kan du læse, hvor i landet der er størst og mindst risiko for at blive arbejdsløs. , Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb, Arbejde og indkomst, ISBN: 978-87-501-1795-7, Udgivet: 18. november 2009 kl. 09:30, Antal sider: 58, Kontaktinfo:, Carsten Bo Nielsen, Telefon: 23 74 60 17

https://www.dst.dk/pubomtale/14738

Publikation

Publikation: Befolkningens brug af internet 2010

Publikationen beskriver danskernes adgang til og brug af internettet., Statistikken er fordelt på baggrundsvariable som køn, alder, familietype, beskæftigelse, uddannelse og antal børn i familien mv., Undersøgelsen er foretaget i april 2010 og dækker følgende emner:, - adgang til computere og internet, herunder bredbånd og mobilt bredbånd, - brug af internet, herunder brug af sociale netværkstjenetser, - anskaffelse og deling af digitalt indhold - kontakt til offentlige myndigheder, - anvendelse mobiltelefon, - e-handel, herunder pengespil, forbrugsmønstre og problemer med internetkøb, Danskerne er vilde med e-handel, 68 pct. af alle danskere mellem 16 og 74 år handlede i 2010 på nettet. Dermed er danskerne nogle af de ivrigste internet-shoppere i Europa. Kun nordmændene handler mere over nettet end danskerne. 71 pct. af nordmændene købte varer eller tjenester over nettet i 2010., Blandt en lang række andre interessante oplysninger i publikationen er disse facts:, Hver femte internetbruger i alderen 65-89 år er medlem af mindst en social netværkstjeneste. Hver anden køber varer på nettet. , 24 pct. af alle, der har en mobiltelefon, bruger den til at gå på internettet. For mændenes vedkommende er det 31 pct., mens det for kvinderne er 17 pct. , Danskerne ligger højt i EU-statistikken, når det kommer til pengespil på nettet. 18 pct. af de 16-74-årige har deltaget i pengespil på nettet. Gennemsnittet for EU er 4 pct., og Finland ligger højest med 23 pct., Fra og med 2011 er publikationen udkommet med titlen , It-anvendelse i befolkningen, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2010, 2009, Hent som pdf, Befolkningens brug af internet 2010, Kolofon, Befolkningens brug af internet, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-1903-6, Udgivet: 29. april 2011 kl. 09:00, Antal sider: 67, Kontaktinfo:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

https://www.dst.dk/pubomtale/15239

Publikation

Publikation: Danske virksomheders brug af it 2011

Publikationen analyserer virksomhedernes it-anvendelse i bred forstand: it-systemer, netværk, bredbånd, elektronisk handel, e-læring og meget andet., Danske virksomheders brug af it 2011, er baseret på svarene fra omkring 4.000 virksomheder med mindst ti ansatte., Flere virksomheder bruger videomøder, En af de mange interessante konklusioner i publikationen er, at stadig flere virksomheder vælger at skifte transporten ud med fladskærm og videolink, når der skal holdes møder., I 2011 anvendte 18 pct. af alle virksomheder videomøder mod 14 pct. i 2010. Det er især inden for branchen information og kommunikation og i virksomheder med over 100 ansatte, videomøder er populære., Hver anden virksomhed har it-sikkerhedspolitik, Her følger en række andre spændende konklusioner fra publikationen:, 47 pct. af virksomhederne har en it-sikkerhedspolitik, som gennemgås regelmæssigt - en stigning fra 43 pct. i 2010. , 45 pct. af virksomhederne har reduceret energiforbrug fra it-udstyr mod 40 pct. i 2010. 43 pct. har desuden reduceret energiforbrug i øvrige aktiviteter ved hjælp af it. I 2010 var det 37 pct. , Der har været en pæn stigning i andelen af virksomheder, som har indført nyt it-udstyr de seneste to år, fra 59 pct. i 2010 til 68 pct. i 2011. Det gælder især de mindre virksomheder med 10-49 ansatte. , Hver tredje ansat i danske virksomheder er udstyret med bærbar pc, mobiltelefon eller lignende med 3G eller hurtigere forbindelse., Fra og med 2012 er publikationen udkommet som , It-anvendelse i virksomheder, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2011, 2010, 2009, 2008, Hent som pdf, Danske virksomheders brug af it 2011, Kolofon, Danske virksomheders brug af it, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-1954-8, Udgivet: 30. november 2011 kl. 09:00, Antal sider: 39, Kontaktinfo:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

https://www.dst.dk/pubomtale/15242

Publikation

Publikation: Offentligt forsørgede - 16-64 årige

Temapublikationen sætter fokus på personer i den erhvervsaktive alder, som forsørges af det offentlige., Den største ordning er førtidspension. Andre typer offentlig forsørgelse er bl.a. efterløn, fleksjob, kontanthjælp og barselsdagpenge., Unge på førtidspension pga. psykiske lidelser, En af publikationens konklusioner er, at når unge under 30 år går på førtidspension, skyldes det i fire ud af fem tilfælde psykiske lidelser. Det samme gælder kun hver fjerde nye førtidspensionist i alderen 60-64 år., Samtidig er andelen af unge på førtidspension steget de seneste fire år., Halvdelen af de i alt 18.000 nye førtidspensionister i 2010 fik førtidspension pga. diagnosen psykisk lidelse eller adfærdsmæssig forstyrrelse., Blandt de psykiske lidelser er posttraumatisk belastningsreaktion den hyppigste årsag til, at der bliver tilkendt førtidspension., 857.000 på offentlig forsørgelse, Blandt de øvrige interessante konklusioner i publikationen er disse:, Antallet af offentligt forsørgede på 16-64 år er steget fra 769.600 personer i 2008 til 857.200 i 2010. Tallet er omregnet til fuld tid., De 857.200 fuldtidspersoner svarer til 24 pct. af alle 16-64-årige., 59 pct. af de 60-64-årige var offentligt forsørgede i 2010., I 2010 havde Gentofte Kommune den laveste andel offentligt forsørgede 16-64-årige, nemlig 13 pct. Den højeste andel fandtes i Lolland Kommune, 36 pct., Hent som pdf, Offentligt forsørgede, Kolofon, Offentligt forsørgede - 16-64 årige, Sociale forhold, ISBN: 978-87-501-1952-4, Udgivet: 29. november 2011 kl. 09:00, Antal sider: 92, Kontaktinfo:, Carsten Bo Nielsen, Telefon: 23 74 60 17

https://www.dst.dk/pubomtale/16672

Publikation

Publikation: Lønstatistik - metode og nye begreber

Publikationen gennemgår principperne bag lønstatistikken og de nye begreber på området., Danmarks Statistik vil fremover offentliggøre tal for både "den standardberegnede timefortjeneste" (løn for normale timer) og "fortjeneste pr. præsteret time" (løn for de udførte arbejdstimer)., Begreberne er blevet udviklet i forbindelse med Lønkommissionens arbejde med at analysere løn og ansættelsesvilkår i den offentlige sektor. Kommissionen blev nedsat af regeringen i 2008., To slags løn, Grundlæggende opgøres løn på to måder:, løn pr. arbejdet (præsteret) time, løn pr. "normal" arbejdstime., Typisk vil arbejdsgivere være mest interesserede i de samlede omkostninger pr. arbejdet time, mens lønmodtagere vil have fokus på lønnen pr. "normal" arbejdstime., Lønnen pr. arbejdet time vil i sagens natur stige i takt med antallet af lønnede fraværstimer, mens lønnen pr. "normal" arbejdstime forbliver den samme uanset omfanget af lønnet fravær., Kvinder og mænd, Tjener kvinder færre penge end mænd? Er lønnen lavere i det offentlige end i det private? Hvor stor er forskellen på en læges og en sygeplejerskes timeløn?, Spørgsmålene kan synes simple. I virkeligheden kræver en besvarelse dog, at man sætter sig ind i de to lønbegrebers fordele og ulemper., Publikationen giver mulighed for at kigge ind i lønstatistikkens maskinrum og blive klogere på et omdiskuteret felt., Hent som pdf, Lønstatistik - metode og nye begreber, Kolofon, Lønstatistik - metode og nye begreber, Arbejde og indkomst, ISBN: 978-87-501-1944-9, Udgivet: 29. september 2011 kl. 09:00, Antal sider: 107, Kontaktinfo:, Uwe Pedersen, Telefon: 23 72 65 69

https://www.dst.dk/pubomtale/17075

Publikation

Publikation: Forskning, udvikling og innovation 2022

Download og læs publikationen, 26. oktober 2022, Forskning, udvikling og innovation er væsentlige faktorer for den generelle samfundsmæssige udvikling samt for virksomhedernes vækstmuligheder og konkurrencedygtighed på de globale markeder., Publikationen belyser udviklingen inden for forskning, udvikling og innovation i Danmark., Publikationens temakapitel handler om virksomhedernes innovation og grønne omstilling. Erhvervslivet spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling af samfundet. Den miljømæssige gevinst fra en innovation kan opstå i forbindelse med virksomhedens produktion eller i forbindelse med brugen af produktet hos slutbrugeren. Danmarks Statistiks undersøgelse for 2020 viser bl.a. at 20 pct. af de innovative virksomheder har haft fokus på genbrug af materialer i produktionen, og 20 pct. havde introduceret produkter, som medførte mindsket energiforbrug hos slutbrugeren., Forskning, udvikling og innovation 2022, viser også, at de samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2020 var 69,0 mia. kr., hvilket svarer til 3,0 pct. af BNP. Erhvervslivet og den offentlige sektor bidrog med henholdsvis 42,5 mia. kr. og 26,5 mia. kr. De samlede FoU-udgifter i 2020 steg med 3 pct. i forhold til 2019. Der blev anvendt 60.100 årsværk (fuldtidsbeskæftigede) til FoU, hvor erhvervslivet beskæftigede 35.500 årsværk og den offentlige sektor beskæftigede 24.600 årsværk., Forskning, udvikling og innovation 2022, er en fortsættelse af de årlige publikationer om , Forskning, udvikling og innovation , , som er udkommet i årene 2012-2014 og 2016-2019 og 2021. Dette års publikation giver indblik i følgende:, FoU-aktivitet i erhvervslivet og den offentlige sektor, Virksomhedernes grønne omstilling, Internationale sammenligninger, Offentligt forskningsbudget, Patenter og andre IP-rettigheder, Om publikationen, Titel, : Forskning, udvikling og innovation, Emne, : , Uddannelse og forskning, ISBN pdf, : 978-87-501-2414-6, Udgivet, : 26. oktober 2022 kl. 08:00, Antal sider, : 50, Kontakt, Anne-Sofie Dam Bjørkman, Telefon: 20 37 54 60, Mail: , asd@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2022, 2021

https://www.dst.dk/pubomtale/44691

Publikation

Publikation: Uden uddannelse

Mens uddannelsesniveauet generelt er hævet i Danmark over de seneste generationer, er det stadig cirka en femtedel af de unge, der som 30-årige ikke har gennemført en uddannelse ud over folkeskolen og gymnasiet., I publikationen Uden uddannelse sætter Danmarks Statistik fokus på denne gruppe og beskriver, hvordan de på en række punkter adskiller sig fra gruppen med uddannelse., Publikationen viser blandet andet:, 25 pct. af de 30-årige uden uddannelse er vokset op i de 10 pct. af familierne, som har den laveste indkomst., 17 pct. af de unge uden uddannelse har gået i specialklasse, mens kun 2-3 pct. af de unge som har en uddannelse, gik i specialklasse da de forlod folkeskolen i 2009., Fire ud af ti af de 25-årige uden uddannelse har været psykiatriske patienter på et tidspunkt, siden de fyldte 13 år – blandt de unge med en uddannelse er det ca. en ud af ti, som har været psykiatrisk patient., Hvor hhv. 68 og 69 pct. (kvinder, mænd) af de 30-årige med uddannelse boede sammen med begge forældre som 15-årige, gælder det kun for hhv. 48 og 52 pct. (kvinder, mænd) af personerne uden uddannelse., Beskæftigelsesfrekvensen er markant lavere hos personer uden uddannelse sammenlignet med personer med uddannelse. For 35-54-årige uden uddannelse er 65 pct. i beskæftigelse, mens 88 pct. af deres jævnaldrende med en uddannelse er beskæftigede., Personer uden uddannelse lever oftere alene end personer med uddannelse og det gælder alle aldersgrupper fra 30-59 år. I aldersgruppen 30-39 år lever halvdelen af mændene uden uddannelse alene., Lønmodtagere uden uddannelse tjener 41 kr. mindre i timen end lønmodtagere med en uddannelse, hvis de er på månedsløn og 22 kr. mindre i timen, hvis de er på timeløn – hvilket de oftere er., Som 60-årige har gruppen uden uddannelse i gennemsnit akkumuleret 85 pct. af den indkomst, som personerne med en uddannelse har akkumuleret i samme alder., Hent som pdf, Uden uddannelse, Kolofon, Uden uddannelse, Uddannelse og forskning, ISBN pdf: 978-87-501-2380-4, Udgivet: 17. juni 2021 kl. 08:00, Antal sider: 123, Kontaktinfo:, Christian Vittrup, Telefon: 24 46 89 90

https://www.dst.dk/pubomtale/44731

Publikation

Publikation: Kommunikationsstrategi 2025

Kommunikationsstrategi 2025 beskriver Danmarks Statistiks strategiske mål for udviklingen af vores eksterne kommunikation frem mod 2025 og er et af midlerne til at realisere , Strategi 2025, ., I Strategi 2025 indgår visionen om, at Danmarks Statistik skal være den foretrukne kilde til troværdig viden om samfundet i en tid, hvor man som borger hver dag skal navigere i en uoverskuelig og potentielt misvisende strøm af tal og fakta, og hvor man ikke kan være sikker på, at statistik og analyser er troværdige og løsrevet fra specifikke interesser., Kommunikationsstrategien giver et overblik over vores strategiske kommunikationsmål og indsatser i videreudviklingen af Danmarks Statistiks eksterne kommunikation, herunder kommunikation til og med vores forskellige målgrupper. , Kommunikationsstrategien 2025 opstiller fire strategiske kommunikationsmål:, Vi er synlige og leverer relevant input til alle niveauer i samfundet, Vi kommunikerer med fokus på forskellige målgrupper og deres behov, Vi styrker forståelsen af statistik, evnen til at bruge den og til at navigere i fakta og fake news, Vi synliggør de muligheder, som alle har for at få skræddersyet statistik, undersøgelser og dataservice, , Principper for god Kommunikation, Danmarks Statistiks kommunikation har sit afsæt i vores kerneværdier, som er troværdighed, åbenhed, brugerfokus, forandringsevne og dataansvarlighed. , Vi er den centrale danske statistikproducent og -formidler og har ansvaret for at producere officiel statistik om samfundet og samfundsudviklingen. For at gøre dette følger Danmarks Statistik også de internationale principper for troværdig officiel statistik, som er vedtaget i henholdsvis , EU, og , FN, , herunder Code of Practice for statistikbureauer., Ny titel, Kommunikationsstrategi 2025 , er en fortsættelse af publikationerne om , Danmarks Statistiks kommunikation og formidling, , som blev påbegyndt med publikationen for årene 2016-2020. Titlen, der for de to tidligere udgivelser har været ’Kommunikations- og formidlingsstrategi’, er fra 2022-udgaven ændret til ’Kommunikationsstrategi’., , , Hent som pdf, Kommunikationsstrategi, Kolofon, Kommunikationsstrategi , Om Danmarks Statistik, ISBN: 978-87-501-2410-8, Udgivet: 22. september 2022 kl. 08:00, Antal sider: 14, Kontaktinfo:, Steen Dahl Pedersen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/49530

Publikation

Publikation: De nyuddannede og arbejdsmarkedet

Får de nyuddannede job? Få svaret i denne publikation, der beskriver overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet., De nyuddannede og arbejdsmarkedet , fokuserer på de erhvervskompetencegivende uddannelser. Publikationen beskriver og analyserer de nyuddannede med vægt på blandt andet ledighed, beskæftigelse, lønforhold og kønsforskelle., Uddannelserne bliver delt ind efter niveau: , erhvervsfaglige uddannelser , korte videregående uddannelser , mellemlange videregående uddannelser , bacheloruddannelser , lange videregående uddannelser , forskeruddannelser , Undersøgelsen, som publikationen er baseret på, konkluderer, at 88,9 procent af de personer, der i 2001 fuldførte en erhvervskompetencegivende uddannelse, var i beskæftigelse i november 2002., Personer med mellemlange videregående uddannelser og forskeruddannelser ligger over gennemsnittet med en beskæftigelsesgrad på henholdsvis 93,8 procent og 93,2 procent. For nyuddannede med lange videregående uddannelser er tallet 85,4 procent., Publikationen er delt i fire kapitler: , Kapitel 1 om de nyuddannede i forhold til hele befolkningen , Kapitel 2 om beskæftigelsesforholdene for de nyuddannede, der ofte er meget følsomme for udsving i konjunkturerne , Kapitel 3 om de nyuddannedes arbejdsløshed i perioden 1992-200 , Kapitel 4 om datagrundlaget for undersøgelsen , De nyuddannede og arbejdsmarkedet, er skrevet af Thomas Michael Nielsen fra kontoret for arbejdsmarkedsstatistik., Danmarks Statistik har udgivet en stribe andre publikationer om arbejdsmarkedet:, Køn og arbejdsliv, De ældre og arbejdsmarkedet, Helbredsproblemer og arbejdsliv, Indvandrerne og arbejdsmarkedet, Hent som pdf, De nyuddannede og arbejdsmarkedet, Kolofon, De nyuddannede og arbejdsmarkedet, Uddannelse og forskning, ISBN: 87-501-1418-2, Udgivet: 1. november 2004 kl. 09:30, Antal sider: 55, Kontaktinfo:, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33

https://www.dst.dk/pubomtale/8244

Publikation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation