Søgeresultat

Landmandsfamilier med få eller ingen ansatte har samme indkomst som lønmodtagerfamilier

Landmandsfamilier med mindre end tre ansatte har de seneste fem år i gennemsnit haft en familieindkomst, der er på niveau med lønmodtagerfamiliernes, mens landmandsfamilier med mindst tre ansatte havde en markant højere indkomst end lønmodtagerfamilierne. De gennemsnitlige indkomster dækker dog over store forskelle mellem bedrifter og driftsformer., 10. juli 2019 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Landmandsfamilier uden ansatte og med 1-2 ansatte havde en gennemsnitlig indkomst før skat på henholdsvis 667.000 kr. om året og 678.000 kr. om året i årene 2014-2018. Landmandsfamilier med store landbrug med mindst tre ansatte havde en indkomst før skat på 920.000 kr. om året i perioden., Det viser nye , tal fra Danmarks Statistik, , som også er omtalt i denne , NYT fra Danmark Statistik, ., Til sammenligning havde lønmodtagerfamilier en gennemsnitlig indkomst på 640.000 kr. Selvstændige med ansatte, som også indeholder landmænd med ansatte, havde i gennemsnit en indkomst på næsten 1,2 mio. kr. eller ca. en tredjedel mere end landmandsfamilier med mindst tre ansatte. , ”Sammenlignet med andre grupper som lønmodtagere og selvstændige er indkomsten for landmandsfamilier i gennemsnit nogenlunde i vater. Det skal dog pointeres, at selv inden for samme år er der for homogene grupper af landmænd, som fx slagtesvineproducenter, stor variation i indkomsten,” siger Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Indkomsten for landmandsfamilier med deltidslandbrug var lavere end for lønmodtagere, men denne gruppe rummer også en forholdsvis stor gruppe ældre med pensioner., Indkomst før skat for landmandsfamilier efter landbrugsstørrelse, og alle danske familier, gennemsnit 2014-2018*, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/INDKF104, og beregninger på materialet til , www.statistikbanken.dk/JORD4, og /JORD5., Anm: Figuren indeholder kun familieejede landbrug. I 2018 var der ca. 16.500 familier med deltidslandbrug, 1.800 landmandsfamilier med små, 5.100 med mellemstore og 2.650 med store heltidslandbrug. , Anm.: I 2017 var der 1,7 voksne over 18 år i gennemsnit både i landmands- og lønmodtagerfamilier, mens der var 0,6 barn under 18 år i gennemsnit blandt lønmodtagere og 0,5 barn under 18 år i gennemsnit blandt landmandsfamilier., *For lønmodtagere og selvstændige er perioden 2013-2017, da dette er de seneste tal., Lønindkomst udgør halvdelen af indkomsten hos familier med mindre landbrug, For de små- (uden ansatte) og mellemstore heltidslandbrug med under tre ansatte udgør indkomsten fra landbruget knap halvdelen af den samlede indkomst i gennemsnit. For store landbrug med mindst tre ansatte udgør lønindkomsten andet steds fra mindre, om end den fortsat står for omkring en fjerdedel af familiernes indkomst. , ”I landmandsfamilier er landmandens ægtefælle typisk lønmodtager og bidrager med sin løn til familiens indkomst. Samlet set er indkomsten for disse to grupper sammenlignelige med lønmodtagerfamilier, og det ser ud til, at selvejelandbrugene med ejer og 0-2 ansatte lever og genererer en anstændig indkomst,” siger Henrik Bolding Pedersen., Indkomsten fra landbruget varierer mellem årene, For de store landbrug gælder, at indkomsten fra bedriften varierer meget mellem årene. I perioden fra 2010 til 2018 var indkomsten med 2,2 mio. kr. i gennemsnit højest i 2017, mens den var lavest i 2015, hvor den landede på -0,1 mio. kr. , ”For de store landbrug er der således et betydeligt behov for at udjævne indkomsten mellem år, så de fx har noget at stå i mod med fx i et år som 2018, hvor tørke og lave afregningspriser gjorde det sværere at tjene penge på landbrug,” siger Henrik Bolding Pedersen., ”Til gengæld tegner 2019 rigtig godt for svineproducenterne. Efter massive udbrud af svinepest i Asien er priserne på smågrise og svinekød i 2. kvartal nærmest eksploderet mod tidligere rekordniveauer. Det kommer de danske producenter til gode,” fortsætter Henrik Bolding Pedersen., For landbrug med under tre ansatte varierede indkomsten mindre end for landmandsfamilier med mindst tre ansatte. I perioden siden 2010 var indkomsten i det dårligste år højere i familier med mindre landbrug end i landbrugsfamilier med mindst tre ansatte., ”Det betyder, at de mindre landbrug ofte er mere robuste,” siger chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen.,  Spredning i landbrugets driftsresultat mellem år for landmandsfamilier, opdelt efter landbrugsstørrelse, 2010-18 , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/INDKF104, og beregninger på materialet til , www.statistikbanken.dk/JORD4, og , /JORD5, ., Artiklen er skrevet i samarbejde med Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 33 15, , hpe@dst.dk, . , Fakta, Indkomst for forskellige familietyper efter socioøkonomisk status vises i statistikbankens tabel , INDKF104, , mens indkomst for landmandsfamilier er vist i tabellerne , JORD4, for heltidsbedrifter og i , JORD5, for deltidsbedrifter. For lønmodtagere dækker tallene perioden 2013-2017, der er den seneste tilgængelige, mens tallene for landbrug dækker 2014-2018. Fra , INDKF104, benyttes 3 Erhvervsindkomst og summen af 7 Offentlige overførsler 22 Private pensioner 26 Formueindkomst, brutto og 29 Anden personlig indkomst. Tilsammen dækkes dermed hele indkomsten før skat. Fra , JORD4, og , JORD5, om landmandsfamiliernes indkomst benyttes indkomsten fordelt på driftsresultatet fra landbruget, lønindkomster og andet erhverv samt pension og sociale ydelser. Driftsresultatet fra landbruget er det overskud, der er tilbage til at aflønne landmanden efter alle omkostninger, inkl. løn til ansatte og renter, er trukket fra., I fremstillingen er landmandsfamilierne inddelt i fire grupper efter bedriftens størrelse: Deltidsbedrifter, små heltidslandbrug (uden ansatte), mellemstore heltidslandbrug (med op til tre ansatte) og store heltidsbrug (med mindst tre ansatte). , I 2017 var der 1,7 voksne over 18 år i gennemsnit både i landmands- og lønmodtagerfamilier, mens der var 0,6 barn under 18 år i gennemsnit blandt lønmodtagere og 0,5 barn under 18 år i gennemsnit blandt landmandsfamilier., I regnskabsstatistikken for jordbrug belyses variationen i indtjening yderligere ved at vise kvartilgrupper efter driftsresultat. Foreløbige regnskabsresultater for 2018 blev offentliggjort 10. juli 2019.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-07-10-Landsmandsfamiliers-indkomst

Bag tallene

31.400 ukrainske statsborgere indvandrede til Danmark i 2022. 4.600 udvandrede

Over 31.000 personer med et ukrainsk statsborgerskab indvandrede til Danmark i løbet af 2022. Knap 6.000 var børn under 10 år, og antallet af kvinder på 20 år eller derover udgjorde 14.900 personer. Ca. 4.600 ukrainske statsborgere udvandrede fra Danmark sidste år, og næsten 3.300 af dem oplyste, at de udvandrede til Ukraine. , 24. februar 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, I dag er det et år siden, at den russiske invasion af Ukraine begyndte, og det indebar en større indvandring til Danmark af ukrainske statsborgere og med en anden køns- og alderssammensætning set ift. 2021. Størstedelen af de indvandrede ukrainere var kvinder på 20 år eller ældre, som udgjorde 14.900 personer. Dernæst kom 12.000 børn og unge i alderen 0 til 19 år, og endelig udgjorde mænd på 20 år eller ældre 4.600 personer. Kvinder og børn udgjorde dermed 85 pct. af alle indvandrere af ukrainske statsborgere i 2022., Ser vi på aldersgruppen 70 år og derover, så indvandrede 950 personer med ukrainsk statsborgerskab. Blandt disse var der også en klar overvægt af kvinder, som udgjorde 75 pct. af de indvandrede ukrainere i denne aldersgruppe. , ”Indvandringen af ukrainske statsborgere steg markant i 2022. Til sammenligning indvandrede omkring 1.900 ukrainske statsborgere i 2021. Den store indvandring i 2022 skal naturligvis ses i lyset af den russiske invasion af Ukraine. Invasionen har også påvirket køns- og aldersfordelingen blandt de indvandrede ukrainere, som var markant anderledes i 2021, hvor der indvandrede flest voksne mænd. I 2022 var der en klar overvægt af kvinder og børn,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Indvandringen var højest i andet kvartal 2022, hvor omkring 22.200 ukrainske statsborgere kom til Danmark svarende til 70 pct. af de indvandrede ukrainere i året - heraf ca. 9.000 børn, 11.000 kvinder og 2.300 mænd. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/VAN1UGE, Flest indrejste ukrainere i storbyer, færrest på øer, Kigger vi på, hvilke kommuner de ukrainere, som indrejste i 2022, fik folkeregisteradresse i, så blev flest registreret i Københavns Kommune. Her fik næsten 2.800 personer eller 9 pct. af de ankomne adresse. Dernæst blev ca. 1.600 personer eller 5 pct. indregistreret i Aarhus Kommune. Herefter fulgte Aalborg og Odense Kommuner med hhv. 4 og 3 pct. , Alle landets 98 kommuner modtog ukrainske indvandrere i 2022. Og mens der indvandrede flest i de store byer, var der færrest i de små ø-kommuner, som Læsø, Fanø, Samsø og Ærø, samt omegnskommunen Vallensbæk, hvor der samlet set indvandrede færre end 160 ukrainere. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/VAN1AAR, 4.600 ukrainske statsborgere udvandrede fra Danmark i 2022, I løbet af 2022 var der også en vis udvandring af ukrainske statsborgere. I alt udvandrede 4.600 ukrainske statsborgere. For 3.300 af de udvandrede ukrainske statsborgere blev Ukraine oplyst som udvandringsland.  Af dem var 1.400 børn og unge mellem 0 og 19 år, og 1.500 kvinder på 20 år eller ældre. 370 ukrainske mænd på 20 år eller ældre vendte retur til Ukraine sidste år. , ”Hvor børn og unge i alderen 0-19 år kun udgjorde 8 pct. af alle ukrainske udvandrere i 2021, var andelen 41 pct. i 2022,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik., For opgørelsen af udvandringer gælder, at der kan være udrejser, der ikke er registreret på nuværende tidspunkt og først bliver det senere. , Flest ukrainere under særloven ansat i rengørings- eller hotel- og restaurantbrancherne, Kort efter den russiske invasion af Ukraine begyndte, vedtog et bredt flertal af Folketingets partier en særlov, som skulle give ukrainske personer, som indvandrede efter invasionen, opholdstilladelse og mulighed for at komme hurtigere i arbejde. Af de ukrainske statsborgere, som er omfattet af særloven, var 6.800 personer i lønmodtagerbeskæftigelse i december 2022. Heraf 4.700 kvinder og 2.200 mænd. , Ser vi på i hvilke brancher, hvor gruppen har fundet beskæftigelse, fik omkring 1.200 ansættelse i hoteller og restauranter og ligeledes 1.200 i branchen, der blandt andet omfatter rengøring og vikarbureauer. Omkring 1.000 fik ansættelse i landbruget og 700 i hver af brancherne handel og industri. , ”Fra maj til og med oktober 2022 steg antallet af personer i beskæftigelse, som er omfattet af særloven, kraftigt. I maj var der 1.400 lønmodtagere, og det tal var vokset til 6.200 i oktober,” siger Thomas Thorsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik. ,   ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-02-24-ukrainere-2022

Bag tallene

38. gang et folketingsvalg falder på en tirsdag

Statsministeren har nu udskrevet det 71. folketingsvalg. Danmarks Statistik har her samlet en række fakta om danske folketingsvalg gennem tiden., 5. oktober 2022 kl. 13:22 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der har været talt og skrevet om, hvornår et kommende folketingsvalg ville blive udskrevet, og nu er dagen kommet, hvor vi ikke skal vente længere. Tirsdag den 1. november 2022 inviteres stemmeberettigede i Danmark til stemmeurnerne for at sætte deres kryds ud for den kandidat eller det parti, de gerne vil se ved magten i den kommende regeringsperiode. Det bliver det 71. folketingsvalg i Danmark, og det er langt fra første gang, det bliver på en tirsdag,,  viser en , sammenfatning på Folketingets hjemmeside, ., ”Tirsdag er den mest populære dag for afholdelse af folketingsvalg. I alt har 37 af de 70 folketingsvalg, vi har haft gennem tiden, været afholdt på en tirsdag. Også vores allerførste folketingsvalg i 1849 fandt sted på en tirsdag,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Fem folketingsvalg er blevet afholdt på en mandag, 11 på en onsdag, fem på en torsdag, 11 på en fredag og et enkelt på en lørdag i 1853. Der har aldrig været et folketingsvalg på en søndag. Nu modtager stemmeberettigede borgere altså snart en stemmeseddel til det 71. folketingsvalg på en tirsdag for 38. gang., Afholdte samt kommende folketingsvalg fordelt på ugedage, 1849 til kommende folketingsvalg, Kilde: , Folketinget, Når det kommer til måneder for afholdelse af folketingsvalg, har april historisk set været den hyppigste. I denne måned er 11 folketingsvalg blevet afholdt. Også i september, maj og juni er stemmeberettigede ofte draget mod valgsteder med henholdsvis 10, 9 og 9 folketingsvalg. De mindst hyppige måneder er februar, marts, juli og august. Kun et enkelt valg har været afholdt i august, og det var i 1852., Der har været afholdt seks folketingsvalg i november gennem tiden, og dette bliver dermed det syvende folketingsvalg i november., Kortere valgkampe, Nu er valgkampen officielt skudt i gang og kommer til at vare 27 dage. Ved det seneste folketingsvalg i 2019 havde kandidaterne 29 dage til at føre valgkamp inden afholdelse af valget på Grundlovsdag d. 5. juni., Siden 1953 er valgkampens længde ellers generelt blevet kortere og har ligget nogenlunde stabilt på omtrent tre uger de sidste mange valg. Periodelængden mellem valgets udskrivelse og afholdelse toppede i 1964 med 53 dage. De korteste perioder har varet 20 dage. Det var senest tilfældet ved valget i 2011. I gennemsnit har de 24 valgkampe, vi har haft siden 1953, varet 26,5 dage., Tre gange har en valgkamp strakt sig over et årsskifte siden 1953. Det var ved folketingsvalgene i 1968, 1975 og 1984., Antal dage mellem valgets udskrivelse og afholdelse for de seneste 24 valg samt det kommende folketingsvalg, Kilde: , Folketinget, Stemmeprocent, Siden 1953 har valgdeltagelsen ligget mellem 80 og 90 pct. af de stemmeberettigede. Den laveste valgdeltagelse ved folketingsvalg i denne periode var i 1953, hvor 80,6 pct. af vælgerne stemte., I 1968 toppede valgdeltagelsen med 89,3 pct. Ved seneste valg i 2019 stemte 84,6 pct. af de stemmeberettigede, hvilket var et fald fra 85,9 pct. ved valget forinden i 2015., Der var i alt 4.219.537 stemmeberettigede ved valget i 2019. Af dem satte 3.531.720 et gyldigt kryds, mens 37.801 stemmer af den ene eller anden grund blev dømt ugyldige. Se nærmere detaljer om , ugyldige stemmer i statistikbanken, ., Valgretsalderen har været meget højere, Skal man have mulighed for at stemme til folketingsvalg i Danmark, er en af forudsætningerne, at man skal være fyldt 18 år senest på valgdagen. Det var dog først i 1978, at 18-årige fik mulighed for at få indflydelse på det politiske landskab i Danmark ved at stemme til folketingsvalg. Indtil da skulle man være 20 år., I 1849, da det første valg til Folketinget blev afholdt, skulle man være 30 år for at stemme. Da man bl.a. også skulle være mand for at stemme, betød det, at kun 15 pct. af befolkningen var stemmeberettiget. I 1953, da vores nuværende grundlov blev vedtaget, skulle man være 23 for at kunne sætte sit kryds., I 1915 fik kvinder valgret, og valgretsalderen blev nedsat til 25 år ved afstemning til Folketinget. Med tiden er den gradvist sænket til nu at være på de 18 år, vi kender i dag., Tallene i artiklen stammer primært fra sammenfatninger på , Folketingets hjemmeside, og enkelte tal er fra Danmarks Statistik, . , Danmarks Statistik har , publikationer for samtlige afholdte folketingsvalg fra 1849 til 2007, samt de seneste valg , i 2011, , , 2015,  og , her for 2019, ., Har du spørgsmål til valgresultater, er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på tlf. 3917 3307 eller på , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-05-historisk-fakta-folketingsvalg

Bag tallene

Hvorfor går det så relativt godt med den danske økonomi?

Ifølge BNP-indikatoren var dansk vækst i andet kvartal 2019 væsentlig højere end i USA og EU. Nogle nærtliggende lande som Tyskland, Sverige og Storbritannien havde endda negativ vækst i andet kvartal. Generelt er der sket en afsvækkelse af den internationale vækst, som vi indtil nu ikke har set i de danske hovedtal., 26. august 2019 kl. 14:00 , Af , Jørgen Elmeskov, De seneste måneders tal for bl.a. lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed antyder dog, at en opbremsning kunne være undervejs også herhjemme. Så et spørgsmål er, om Danmark kan vedblive med at klare sig relativt godt internationalt set, eller om vi bare oplever en forsinket opbremsning? Denne klumme giver ikke svaret men prøver at belyse nogle af forskellene i udviklingen over de senere kvartaler i hhv. Danmark og EU, hvilket måske kan bidrage til refleksioner om den fremtidige udvikling., Den internationale opbremsning har i høj grad været fokuseret på industrien, hvor der bl.a. har været reduceret tilbøjelighed til at investere – formentlig ikke mindst med baggrund i politiske usikkerheder som handelskrig og Brexit. For EU-området som helhed er industriproduktionen således faldet 1-2 pct. fra omkring årsskiftet 2018 og frem til andet kvartal i år. I modsætning hertil voksede den danske industriproduktion med 8-9 pct. over den samme periode (se tabel)., Industriproduktionens udvikling i Danmark og EU, Enhed: procent, Samlet, Medicinalindustri, Transportmiddelindustri, Maskinindustri, Vækst (Nov. 17 – Jan. 18) til (Apr. 19 – Jun. 19), -,       , EU-28, -1,7, 11,8, -5,6, -2,5, -,       , Danmark, 8,6, 20,3, -14,8, 14,2, Bidrag til vækst i samlet industriproduktion, -,       , EU-28, 0,6, -0,8, -0,3, -,       , Danmark, 4,1, -0,2, 2,0, Bidrag til dansk mervækst (forskel i vækstbidrag), 3,5, 0,5, 2,3, En betydelig del af forklaringen skal søges i, at medicinalindustrien, som har været en vækstbranche både i Danmark og EU, fylder meget mere i den samlede danske industri end i EU. Andelen af medicinalindustrien i dansk industriproduktion er således omkring 20 pct., mens den for EU samlet set kun er på ca. 5 pct. Samtidig er dansk medicinalindustri, med en vækst på over 20 pct. i perioden, vokset næsten dobbelt så hurtigt som den europæiske.  Det betyder, at medicinalindustrien bidrog med godt 4 procentpoint (20 pct. af 20 pct.) til væksten i industriproduktionen i Danmark og ca. 0,5 procentpoint (10 pct. af 5pct.) for EU som helhed. Så dette forhold alene bidrager altså med over 1/3 til forskellen i industriproduktionens vækst mellem Danmark og EU., En af de industribrancher, som har haft det hårdt over det seneste halvandet år, er transportmiddelindustrien. Den fylder imidlertid ikke ret meget i den samlede danske industriproduktion – under 2 pct. mod næsten 14 pct. for EU som helhed. Men ”gevinsten” ved at have en lille transportmiddelindustri er blevet modvirket af, at den danske transportmiddelindustri har oplevet et fald i produktionen, som er næsten tre gange så stort som på EU-niveau.  Så et mindre negativt bidrag fra denne branche til produktionsvæksten i industrien i Danmark end i EU giver kun et bidrag på omkring 0,5 procentpoint til at forklare forskellen mellem dansk og EU produktionsvækst. Samtidig kan det ikke udelukkes, at den svage konjunktur i europæisk bilindustri har påvirket nogle danske underleverandører negativt også i andre brancher end transportmiddelindustrien., Udover de to nævnte brancher er der ikke andre brancher med afgørende forskellig vægt i industrien i Danmark og EU. De to brancher tilsammen kan kun forklare noget under halvdelen af vækstforskellen i industrien mellem Danmark og EU, så en stor del af forklaringen må altså ligge i forskellige vækstrater indenfor de enkelte resterende brancher. Her er specielt maskinindustrien synlig med en vækst i Danmark på omkring 14 pct. og et fald i EU på -2-3pct., hvilket med branchens vægt i den samlede produktion i hhv. Danmark og EU giver et bidrag på 2-3 procentpoint til vækstforskellen i industriproduktionen i dansk favør. En vigtig del af denne branche i Danmark er vindmølleindustrien. Den har nok i noget omfang sin helt egen vækstdynamik, som måske i mindre omfang påvirkes af den generelle konjunktur. Mellem sig forklarer de tre brancher altså op mod 2/3 af vækstforskellen i industriproduktionen., Hvad alt dette betyder for udsigterne fremover, er ikke så klart. Nogle forskelle mellem Danmark og EU har dog en strukturel karakter, som vil påvirke det fremtidige forløb. Det gælder for eksempel den store betydning af medicinalindustrien i Danmark, hvilket vil være et plus for os, så længe denne branche bliver ved med at vokse dynamisk. Så længe transportmiddelindustrien klarer sig dårligt, vil det nok også være en fordel, at denne har en relativt lille vægt. Endelig er vindmølleindustrien en stor andel af maskinindustrien i Danmark og måske ikke så påvirket af den almindelige konjunktur.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2019/2019-08-26-hvorfor-gaar-det-saa-relativt-godt-med-den-danske-oekonomi

Rigsstatistikerens klumme

Hvornår kan man stole på statistik?

Statistikernes forudsigelser om det amerikanske præsidentvalg i 2016 skød helt ved siden af resultatet. Betyder det, at statistik er ubrugelig? Nej, siger Peter Linde, kontorchef i DST Survey. Det handler om, at den ene undersøgelse ikke er lige så god som den næste., 19. december 2016 kl. 15:00 , Af , Janne Tarpgaard, Hvert år interviewer Danmarks Statistik 300.000 danskere, der bliver spurgt om alt fra arbejde og indkøb til helbred og trivsel. Når Danmarks Statistik kommer med nye tal om Danmark og danskerne bygger de bl.a. på den slags interviews.  Både politikere og andre beslutningstagere baserer deres beslutninger på information herfra, så det er afgørende, at resultaterne giver et retvisende billede., Men hvordan kan man være sikker på, at interviews med 300.000 personer kan sige noget, der gælder alle 5 mio. danskere? Hvordan sikrer man sig, at tallene ikke rammer helt ved siden af – ligesom forudsigelserne af det amerikanske præsidentvalg eksempelvis gjorde? , For at svare på det må vi se på, hvordan man arbejder i ”maskinrummet” af Danmarks Statistik. Peter Linde, som er kontorchef i DST Survey, svarer her på spørgsmål om, hvad der gør en statistisk undersøgelse brugbar., Hvordan foregår det, når I udvælger folk til at blive interviewet i DST Survey?, Peter Linde: ”Folk, der bliver interviewet af os, er udvalgt som en del af hele befolkningen. For at stikprøven kan sige noget om danskerne generelt, så er det helt afgørende, at gruppen af folk, der bliver interviewet, er repræsentativ – dvs. sammensætningen af gruppen skal være et ”spejlbillede” af sammensætningen i befolkningen generelt.,  I DST sikrer vi os, at spejlbilledet er universelt repræsentativt – det er ikke nok, at fordelingen afspejler køn, aldersgrupper og landsdele. Den skal passe på alle faktorer, fx indkomst, familietype eller etnisk baggrund.  Alt, hvad man kan forestille sig har indflydelse på folks besvarelser, skal være repræsenteret i stikprøven i samme forhold som i befolkningen.  Det kræver, at man vælger blandt samtlige, og det er det Danmarks Statistik gør, og vores stikprøver er derfor universelt repræsentative. ”, Betyder det så ikke, at stikprøven bare skal være så stor som muligt?, Peter Linde: ”Nej – størrelsen af stikprøven betyder ikke noget for repræsentativiteten. Antallet, man kontakter, betyder alene noget for sikkerheden af det, man estimerer - ikke om det er rigtigt. Hvor stor skal stikprøven være for at være repræsentativ? I princippet behøver den kun at bestå af én person – da dennes indkomst lige så godt kan være over som under det rigtige. Resultatet af en større, repræsentativ stikprøve vil sandsynligvis ligge tættere på ”det faktiske” tal, som man havde fået, hvis man kunne spørge hele befolkningen. Men en stor stikprøve er ubrugelig, hvis den ikke er repræsentativ. Det eneste, man er sikker på, hvis man har en ikke repræsentativ stikprøve og øger stikprøvestørrelsen er, at den mere sikkert er forkert.”, Så det handler om at udvælge og spørge den ”rigtige” gruppe af folk?, Peter Linde: ”Ja, men det at udvælge og spørge folk er kun den første del af arbejdet. Når man kontakter flere end 100.000 folk om året, vil der altid være nogen, der i første omgang ikke kan deltage eller helt falder fra. Dem kan man ikke bare se bort fra, for så vil gruppen ikke længere være repræsentativ. , Et eksempel er, at da Kræftens Bekæmpelse i midten af 90’erne lavede en stor befolkningsundersøgelse af kost og livsstil, deltog 35 pct. af de adspurgte i undersøgelsen. Fordi man kender cpr-numre på alle, som blev inviteret til at være med i undersøgelsen, kunne man mange år senere tjekke, hvordan det sidenhen er gået dem, der ikke deltog. Det viste sig, at der blandt ikke-deltagerne var dobbelt så mange døde i mellemtiden, som blandt deltagerne, og dødsårsagen var i vid udstrækning relateret til rygning og alkohol. Personer, der ryger og drikker lidt for meget er måske nok ikke så villige til at deltage i undersøgelser om ”Kost, kræft og helbred” – alene titlen på undersøgelsen har måske skræmt nogen væk., Når vi udvælger folk til interviews får vi svar fra 60 ud af 100 – det er en temmelig høj opnåelsesgrad. Men selv, hvis man har en høj svarprocent, kan det være nødvendig at ”reparere” på de besvarelser, man får. Hvis vi fx har for få svar fra folk uden beskæftigelse, tildeler vi de svar, vi har for personer uden beskæftigelse, en større vægt i tabellerne, så de svarer præcist til deres andel i befolkningen.  Hvis vi ikke gjorde det, ville oplysninger om indkomst i undersøgelsen fx kunne være 8-10 pct. for højt estimeret. ”, Hvorfor betyder det noget, om undersøgelserne er mere eller mindre rigtige?, ”Politikerne baserer deres beslutninger på de tal, som vi kommer med. Derfor må man i et demokratisk samfund for det første stille krav til, hvordan de tal bliver produceret. Et tilbagevendende problem i interviewundersøgelser er, at resultaterne systematisk bliver over-positiveret - eksempelvis på grund af frafald af respondenter. Det kan betyde, at alkoholforbrug undervurderes, at indkomstniveau overvurderes osv. , Hvis politik baseres på undersøgelsesinformationer, der fx systematisk over-positiverer, hvilke konsekvenser har det så? Det er selvfølgelig svært at sige noget entydigt om, men sikkert er det, at vi må være meget opmærksomme på, hvilke usikkerheder der er i forhold til undersøgelsesresultater. , Churchill sagde, at man kun kan have tillid til statistikker, som man selv har manipuleret. Læren af det er, at for at statistik kan være brugbart for os som samfund, så skal man fortælle, hvad man har lavet, når man har lavet en undersøgelse – og ikke påstå eller lade være underforstået, at noget er repræsentativt, hvis det ikke er det. , Som samfund har vi en interesse i, at statistikker giver et så retvisende billede som muligt af dagens Danmark. Ellers risikerer vi, at der stilles de forkerte diagnoser, og at de som beslutter ordinerer den forkerte medicin. ”

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2016/2016-12-19-hvornaar-kan-man-stole-paa-statistik

Bag tallene

Stikprøveundersøgelsers kvalitet

Udgangspunktet for Danmarks Statistiks stikprøveundersøgelser er altid eksternt fastsatte kvalitets-krav, fx fra EU, regeringen, kunder eller brugere. Hvis der ikke er eksterne kvalitetskrav, er Danmarks Statistiks mål at opfylde nedenstående kvalitetskrav til stikprøveusikkerheden. , Kvalitetskrav, der som minimum skal opfyldes , På numeriske variabler (fx beløb, arbejdstid eller indeks) er kravet en relativ standardfejl (varianskoefficient) på højst 1 pct. af niveauet for hele populationen samt evt. hovedbrancher og op til 5 pct. på undergrupper for de vigtigste variabler. Med et sædvanligt statistisk sikkerhedsinterval på 95 pct. betyder det, at den relative stikprøvefejl højst er 2 pct. for hele populationen og 10 pct. for undergrupper, 1, ., Hvis fx omsætningen i populationen er estimeret til 200.000.000, bør stikprøvefejlen højst være 2 pct. heraf, dvs. 4.000.000. , For kategoriske variabler (fx ja/nej spørgsmål) er kravet en absolut stikprøvefejl på højst 2 pct. med et 95 pct. statistisk sikkerhedsinterval for hele populationen samt evt. hovedbrancher og højst 10 pct. for en undergruppe, 2, . Hvis fx procentandelen, der har rejst det sidste år, er estimeret til 30 pct. i populationen, går sikkerhedsintervallet fra 28 pct. til 32 pct. , Hvis statistikkens hovedformål er at beskrive udviklingen, skal kravet opfyldes både for den aktuelle statistik og for stigningen i forhold til den sidste periode, 3, . Et eksempel på sådanne konjunkturstatistikker kan nævnes detailomsætningen eller industriens produktion og ordreindgang. , Kvalitetskravene kan være større eller mindre end ovenfor nævnt, alt afhængig af statistikkens samfundsmæssige betydning, specielle anvendelser af statistikken eller krav fra Nationalregnskabet. Det kan fx gøre sig gældende for undergrupper af særlig samfundsmæssig betydning, eller hvis der ønskes præcise mål for den økonomiske udvikling. , Danmarks Statistik søger at opfylde disse kvalitetskrav med så små stikprøver som muligt ved at optimere stikprøverne vha. registre. Hvis kvalitetskravene ikke opfyldes, skal mulighederne for at optimere stikprøven være udtømte, før det kan besluttes at forøge stikprøven. Økonomiske ressourcer eller hensyn til respondentbyrden (både generelt og for de små virksomheder) kan dog medføre, at stikprøven alligevel ikke forøges, selv om kvalitetskravene ikke er 100 pct. opfyldt. , Hvis en analyse viser, at det er muligt at optimere stikprøven og opfylde kvalitetskravene med en mindre stikprøve, bliver stikprøven reduceret. Analysen er teoretisk idet den er baseret på, hvordan man sidst skulle have optimeret udvælgelsen, hvis man på forhånd havde kendt variationen i de indsamlede data. Det gør man selvfølgelig ikke, så reduktionen af stikprøven skal derfor tage højde for forskellen på den teoretiske og den realistiske optimering ved at inddrage erfaringen fra tidligere år. , Det kan også være muligt at opfylde kvalitetskravene, hvis variationen i population reduceres, fx hvis investeringerne et år har nærmet sig hinanden. I givet fald bliver stikprøven reduceret, når der er rimelig sikkerhed for, at ændringen er varig. Dette princip tager delvist højde for, at det altid er lettere at estimere ændringer, hvis den økonomiske udvikling er stabil, men at det samtidig er et kvalitetskrav også at kunne beskrive ændringer i tendenser sikkert og hurtigt. , Paneldesign, hvor de samme virksomheder eller personer indgår i flere undersøgelser, kan reducere usikkerheden på estimater af udviklingen fra en periode til en anden. Gevinsten af dette skal ses i forhold til den samlede fejl/usikkerhed, dvs. den skævhed, som et øget bortfald medfører, validitetsproblemer pga. byrden ved at skulle deltage mange gange samt respondenternes ønske om på et tidspunkt at blive fritaget for at deltage i undersøgelsen. Mange års deltagelse i et panel kan også betyde en skævhed i stikprøven, da indvandrere, nye virksomheder og virksomheder i fremgang kan blive underrepræsenteret. Det skal der tages højde for, når den samlede usikkerhed beregnes. , Noter:, 1) Hvis det ikke er muligt at optimere stikprøveudvælgelsen, vil det normalt betyde en stikprøve på mindst 2.500 for hele populationen og 100 for en undergruppe. Det afhænger af, hvor stor variationen i populationen er ¿ ofte er stikprøvekravet 2-3 gange større end ovenstående minimum på hhv. 2.500 eller 100. Stratificerede virksomhedsstikprøver efter størrelse vil normalt give en synlige optimering, afhængig af bl.a. størrelsesfordelingen af virksomhederne., 2) Dette krav kan normalt opfyldes med en stikprøve på højst 2.500 for hele populationen og 100 for en underguppe. Normalt angiver man sikkerheden for en kategorisk variabel som en absolut fejl, da den relative fejl både kan ses i forhold til procentandelen, der svarer ja, og andelen, der svarer nej, og derfor ikke er entydig. ,   , 3)Det vil typisk medføre en fordobling af stikprøvestørrelsen, da begge de to stikprøver, der sammenlignes, har en stikprøvefejl. Hvis en del af stikprøven er de samme i de to undersøgelser, der sammenlignes, er behovet for øget stikprøve dog mindre. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/stikkvalitet

Statistikdokumentation: Ledige stillinger

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Monica Wiese Christensen , 21 73 34 69 , MWC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ledige stillinger 2025 2. kvartal , Tidligere versioner, Ledige stillinger 2025 1. kvartal, Ledige stillinger 2024 4. kvartal, Ledige stillinger 2024 3. kvartal, Ledige stillinger 2024 2. kvartal, Ledige stillinger 2024 1. kvartal, Ledige stillinger 2023 4. kvartal, Ledige stillinger 2023 3. kvartal, Ledige stillinger 2023 2. kvartal, Ledige stillinger 2023 1. kvartal, Ledige stillinger 2022 4. kvartal, Ledige stillinger 2022 3. kvartal, Ledige stillinger 2022 2. kvartal, Ledige stillinger 2022 1. kvartal, Ledige stillinger 2021 4. kvartal, Ledige stillinger 2021 3. kvartal, Ledige stillinger 2021 2. kvartal, Ledige stillinger 2021 1. kvartal, Ledige stillinger 2020 4. kvartal, Ledige stillinger 2020 3. kvartal, Ledige stillinger 2020 2. kvartal, Ledige stillinger 2020 1. kvartal, Ledige stillinger 2019 4. kvartal, Ledige stillinger 2019 3. kvartal, Ledige stillinger 2019 2. kvartal, Ledige stillinger 2019 1. kvartal, Ledige stillinger 2018 4. kvartal, Ledige stillinger 2018 3. kvartal, Ledige stillinger 2018 2. kvartal, Ledige stillinger 2018 1. kvartal, Ledige stillinger 2017 4. kvartal, Ledige stillinger 2017 3. kvartal, Ledige stillinger 2017 2. kvartal, Ledige stillinger 2017 1. kvartal, Ledige stillinger 2016 4. kvartal, Ledige stillinger 2016 3. kvartal, Ledige stillinger 2016 2. kvartal, Ledige stillinger 2016 1. kvartal, Ledige stillinger 2015 4. kvartal, Ledige stillinger 2015 3. kvartal, Ledige stillinger 2015 2. kvartal, Ledige stillinger 2015 1. kvartal, Ledige stillinger 2014 4. kvartal, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antallet af ledige stillinger og andelen af ledige stillinger inden for de brancher, som domineres af private virksomheder. Arbejdssteder reducerer typisk antallet af ledige stillinger, før de begynder at afskedige medarbejdere. Omvendt bliver der formentligt opslået flere ledige stillinger i tider med højkonjunktur. Statistikken kan bruges som en konjunkturindikator i sammenhæng med andre indikatorer. Data over ledige stillinger indsamles efter samme retningslinjer i alle EU-lande., Indhold, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i det faktiske antal ledige stillinger og andelen af ledige stillinger. Andelen af ledige stillinger opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger. Statistikken er opdelt efter økonomisk aktivitet og størrelse, hvilket gør det muligt at analysere efterspørgslen på arbejdskraft fordelt efter branche og arbejdsstedsstørrelse. Antallet af ledige stillinger og andelen af ledige stillinger opgøres på regionsniveau., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles fra en stikprøve på ca. 7.000 arbejdssteder, ved hjælp af elektroniske spørgeskemaer på , Virk, . Data fejlsøges, og manglende værdier imputeres, inden der opregnes til en samlet populationstotal., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De primære brugere af statistikken er pressen, private virksomheder, private personer og Eurostat. Statistikken anvendes til analyser af efterspørgslen på arbejdskraft samt i den offentlige debat. Data over ledige stillinger indsamles i alle EU-lande efter samme retningslinjer, hvilket gør statistikken velegnet til sammenligning af udviklingen i ledige stillinger på tværs af EU-lande., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er en vis usikkerhed forbundet med estimaterne som ved alle stikprøvebaserede statistikker. Til beregning af usikkerheden benyttes der i lighed med andre EU-lande variationskoefficienten CV, som er spredningen i forhold til estimatet. For det totale antal besatte stillinger ligger variationskoefficienten (CV) normalt på under 1 pct., mens den for det totale antal ledige stillinger ligger på 3-5 pct. På branchegrupper samt størrelsesgrupper er CV’en relativ høj. Dette skyldes primært de store variationer, der er mellem de indberettede antal ledige stillinger samt de mange indberetninger med nul ledige stillinger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 75 dage efter referencekvartalets udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Fra og med 3. kvartal 2012 blev en nyere og mere opdateret population brugt i forbindelse med opregningen. Populationen, der bliver trukket fra ESR-registret, indeholder oplysninger om antal ansatte, som kun er tre kvartaler gamle i forhold til den tidligere population, som var baseret på ældre oplysninger. Den ændrede opregningsproces skønnes at have indvirkning på antallet - men ikke på andelen - af ledige stillinger. Antallet af ledige stillinger er ikke direkte sammenlignelige historisk, imens andelen af ledige stillinger er., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives kvartalsvist i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tal for ledige stillinger i tabellerne , LSK01, , , LSK02, og , LSK03, . Se mere på statistikkens emneside , Ledige stillinger, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ledige-stillinger

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT)

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Martin Sædholm Nielsen , 24 49 72 81 , MNE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2025 , Tidligere versioner, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2024, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2023, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2022, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2021, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2020, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2019, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2018, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2017, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2016, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2015, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Notat-om-forbruger-og-nettoprisindekset-i-forbindelse-med-corona-krisen (pdf), ECOICOP (pdf) (kun på engelsk), Vægtgrundlag 1991 til i dag (xlsx), Vægtgrundlag 2025 (xlsx), Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres af alle EU-medlemslande samt Norge, Island og Schweiz. Formålet med de harmoniserede forbrugerprisindeks er, at kunne opgøre udviklingen i landenes forbrugerpriser på et sammenligneligt grundlag. HICP anvendes af både Kommissionen og Den Europæiske Centralbank i forbindelse med vækst og stabilitetspagten og udformningen af den monetære politik. HICP er blevet opgjort af alle EU-landene samt Norge og Island siden januar 1997., Indhold, HICP viser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i de private husholdningers forbrug på dansk område. Indekset dækker således også udenlandske husholdningers forbrug i Danmark, men ikke danske husholdningers forbrug i udlandet. Fra måned til måned viser indekset ændringen i omkostningerne ved at købe en fast varekurv, sammensat efter husholdningernes forbrug af varer og tjenester, Prisindeksene for april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december 2020 og januar, februar, marts, april, maj og juni 2021 er mere usikre end normalt, da bortfaldet har været markant større end normalt og nogle brancher har været helt nedlukkede grundet COVID-19., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, HICP opgøres på baggrund af 23.000 priser, der indsamles fra 1.600 butikker, virksomheder og institutioner over hele landet. Langt de fleste priser indsamles månedligt. Det indkomne datamateriale fejlsøges både manuelt og maskinelt. De forskellige varer og tjenesteydelser, der indgår i HICP, grupperes i første omgang i ca. 500 basisaggregater, for hvilke der beregnes basisindeks. Basisindeksene beregnes hovedsageligt som geometriske indeks. Basisindeksene sammenvejes til delindeks, som igen aggregeres til det samlede HICP., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, HICP anses generelt som en troværdig statistik, hvilket understøttes af brugernes udmeldinger og vurderinger., Centrale brugere er bl.a. Den Europæiske Centralbank, EU-Kommissionen, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Nationalbanken samt banker og andre finansielle virksomheder., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er ikke foretaget nogen beregning af stikprøveusikkerheden i HICP, da stikprøven ikke er trukket simpelt tilfældigt, men HICP's kvalitet vurderes til at være høj. I forbindelse med COVID-19 er usikkerheden større end normalt da det har været svært at samle priser ind og mange brancher er lukket ned., Udover den almindelige stikprøveusikkerhed er der en række kilder til potentiel bias (skævhed) i forbrugerprisindekset. Dels grundet forbrugernes substitutioner mellem varer og forretninger og dels som følge af vareudskiftninger i stikprøven., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, HICP offentliggøres den 10. eller første hverdag herefter, i måneden efter indsamlingsmåneden. , Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er direkte sammenlignelig med andre landes opgørelser af HICP. Med HICP kan inflationsraten i de enkelte lande sammenlignes direkte. Derudover er HICP relateret til nettoprisindekset og det danske forbrugerprisindeks (FPI)., Fra jan. 2001 er den eneste forskel mellem FPI og HICP dækningen af varer og tjenester, idet ejerboliger kun indgår i FPI men ikke i HICP, mens fra jan.-dec. 2000 indgår både ejerboliger og privathospitaler i FPI og ikke i HICP. Før jan. 2000 er der også beregningsmæssige og metodiske forskelle samt forskelle med hensyn til dækningen af varer og tjenester., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), . Samtlige medlemslandes HICP offentliggøres desuden af Eurostat i Economy and finance (Statistics in Focus) samt på , Eurostat, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/eu-harmoniseret-forbrugerprisindeks--hicp-samt-hicp-ct-

Statistikdokumentation

Fakta om briter i Danmark

1. januar 2017 boede over 17.000 britiske statsborgere i Danmark. De britiske statsborgere var i 2015 blandt de nationaliteter, der havde de højeste erhvervsindkomster i Danmark. Men de var også overrepræsenteret blandt dem med de laveste indkomster. , 29. marts 2017 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, Mange herboende briter er gift med en dansker , Der bor 17.556 personer med , britisk statsborgerskab i Danmark, . 5.105 af dem er indvandret for over 20 år siden. Derfor kender vi ikke deres opholdsgrundlag. Af de resterende 12.451 er 4.535 her for at arbejde, mens 1.335 er studerende i Danmark.  De resterende 6.581 er her i landet på andre grundlag. Det kan fx være familiesammenføring i form af ægteskab eller fast samlivsforhold., Af de 17.556 briter i Danmark er over en tredjedel eller 6.539 gift med en dansk statsborger. Andelen af britiske statsborgere, der er dansk gift, er størst blandt dem, som indvandrede før 1997. 3.156 af de briter, der indvandrede for over 20 år siden, er i dag gift med en med dansk statsborgerskab. Blandt de britiske studerende er danske ægtefæller til gengæld en sjældenhed. Kun 90 af de 1.335 britiske studerende i Danmark er gift med en dansker., Anm: Opgørelsen af statsborgernes opholdsgrundlag i Danmark bygger på en særkørsel fra Danmarks Statistik., De britiske statsborgere i Danmark , fordeler sig anderledes på aldersgrupper , end de danske statsborgere. Andelen af briter i Danmark mellem 20 og 64 år er således højere end andelen af danskere i samme aldersgruppe. Omvendt er andelen af børn og unge blandt de danske statsborgere højere end blandt de britiske, ligesom andelen af personer over 64 år er større blandt danskerne end blandt briterne. , Briterne i Danmark tjener godt, Britiske statsborgere er blandt de nationaliteter, der har de højeste gennemsnitlige erhvervsindkomster i Danmark. I 2015 tjente briterne i gennemsnit 355.000 kr. Det er godt 20.000 kr. mere end de 333.000 kr., danskerne i gennemsnit fik i løn. Udover briterne tjente statsborgere fra Finland (356.000 kr.), Irland (340.000 kr.), USA (336.000 kr.) og Canada (334.000 kr.) mere end de danske statsborgere., Indkomsterne dækker personer bosat i Danmark fra 20 til 59 år, som ikke er studerende., Medregner man andre indkomstformer, som fx overførselsindkomster og pensioner ligger briterne 394.000 kr.) nummer tre efter svenskerne (401.000 kr.) og finnerne (396.000 kr.). Danskernes samlede indkomst er 391.000 kr. og dermed lidt mindre end briternes. , Anm: Figuren dækker personer mellem 20 og 59 år, undtaget studerende., Du kan se mere om indkomster fordelt på statsborgerskab i , dette regneark, ., Flere briter har enten høj eller lav indkomst, Men selvom britiske statsborgere som befolkningsgruppe i gennemsnit har en høj indkomst, er der også en stor del af briterne med en relativt lav indkomst. Betragtes alle aldersgrupper var 19,9 pct. af briterne i 2015 blandt de 10 pct. i Danmark med den laveste indkomst. Det gjaldt kun for 8,3 pct. af personerne med dansk statsborgerskab. Til gengæld var briterne også overrepræsenteret i den rigeste ende af befolkningen. 15,0 pct. af briterne var blandt de 10 pct. af befolkningen i Danmark med de højeste indkomster. Det gjorde sig kun gældende for 10,4 pct. af de danske statsborgere., Når danskerne var underrepræsenteret blandt den fattigste tiendedel af befolkningen, skyldtes det, at personer med andre statsborgerskaber end dansk og britisk, var overrepræsenteret her. 32,1 pct. af denne gruppe var blandt de 10 pct. med de laveste indkomster i 2015. 19,1 pct. hørte til blandt de 10 pct. med de næstlaveste indkomster. Kun 4,4 pct. af personerne med andre statsborgerskaber end dansk og britisk var i 2015 blandt de 10 pct. med højest indkomst. , Anm: Figuren dækker alle aldersgrupper. Decilerne er beregner på ækvivaleret disponibel indkomst beregnet med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat, justeret så den er sammenlignelig på tværs af familietype. Første decil er de 10 pct. med lavest indkomst, og tiende decil er de ti procent med højest indkomst målt på hele befolkningen., Flere briter uden beskæftigelse, De britiske statsborgere i Danmark adskiller sig også fra de danske statsborgere, hvis man inddeler befolkningen mellem 20 og 59 år i socioøkonomiske grupper. I forhold til danskerne er briterne i højere grad selvstændige, lønmodtagere på højt vidensniveau eller uden beskæftigelse. 6,3 pct. af briterne er selvstændige. Det gælder for 4,3 pct. af danskerne. 16,5 pct. af de herboende britiske statsborgere tilhører gruppen af lønmodtagere med på højt vidensniveau. Kun 12,9 pct. af de danske statsborgere er med i denne gruppe. Lidt flere danskere - 16,2 pct. er uden beskæftigelse. Blandt briterne gælder det for 24,5 pct., Andelen af studerende med britisk statsborgerskab er 6,1 pct. Det er lavere end blandt danskerne, hvor 9,5 pct. af befolkningen studerer., Den største gruppe blandt både briterne i Danmark og danskerne er såkaldt øvrige lønmodtagere. 43,9 pct. af briterne og 53,9 pct. af danskerne tilhører denne gruppe., Anm: Figuren dækker personer mellem 20 og 59 år., Mere om Danmark og Storbritannien fra Danmarks Statistik, Handlen med Storbritannien , er en god forretning for Danmark, da Danmark har et betalingsbalanceoverskud over for Storbritannien., 45.000 danske job er relateret til , eksporten til Storbritannien, ., 91.000 personer arbejdede for en dansk virksomheds, datterselskab i Storbritannien , i 2015. Dermed er Storbritannien det land, hvor flest personer er beskæftigede i danske virksomheders datterselskaber., Du kan desuden se flere tal relateret til bl.a. samhandlen mellem Danmark og Storbritannien på , Danmarks Statistiks temaside om Brexit., Kontakt, Om statsborgerskaber: Jens Bjerre, fuldmægtig, 39 17 36 77, Om indkomster: Jarl Quitzau, specialkonsulent, 39 17 35 94

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-29-Fakta-om-briter-i-Danmark

Bag tallene

Statistikdokumentation: Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Daniel F. Gustafsson , 20 51 64 72 , DFG@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2025 2. kvartal , Tidligere versioner, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2025 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2024 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2024 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2024 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2024 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2023 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2023 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2023 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2023 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2022 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2022 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2022 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2022 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2021 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2021 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2021 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2021 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2020 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2020 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2020 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2020 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2019 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2019 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2019 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2019 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2018 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2018 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2018 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2018 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2017 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2017 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2017 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2017 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2016 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2016 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2016 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2016 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2015 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2015 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2015 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2015 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2014 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2014 3. kvartal, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Spørgeskema (pdf), Questionnaire (pdf), Formålet med Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistikken kan fx vise, hvor mange der er beskæftigede, arbejdsløse (AKU-ledige) eller uden for arbejdsstyrken. Den kan også belyse, hvor mange lønmodtagere, der er på deltid, hvor mange timer 30-40-årige mænd typisk arbejder, eller hvor mange ældre uden for arbejdsstyrken, der kunne tænke sig et arbejde. Arbejdskraftundersøgelsen er blevet gennemført årligt siden 1984. Fra 1994 er den blevet gennemført hele året rundt. , Indhold, Arbejdskraftundersøgelsen er en kvartalsvis stikprøvebaseret interviewundersøgelse af personer mellem 15 og 89 år i den danske befolkning. Undersøgelsen opgør, hvor mange der er beskæftigede, arbejdsløse (AKU-ledige) eller uden for arbejdsstyrken fordelt på regioner, alder og køn. Desuden spørges der til arbejdstid, ansættelsesforhold, jobsøgning og deltagelse i efteruddannelse/skoleforløb. Dermed kan undersøgelsen vurdere, hvor mange lønmodtagere der har hjemmearbejde, hvor mange selvstændige der arbejder i weekenden, eller hvor mange der har deltidsarbejde. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største interviewundersøgelse baseret på ca. 72.000 deltagere på årsbasis. Interviewene er indhentet via web-skema eller som telefoninterview. Undersøgelsen er stikprøvebaseret og i trækningen af stikprøven anvendes en række registre, der indeholder baggrundsoplysninger på interviewpersonerne. De udtrukne personer opregnes, så antallet passer til hele befolkningen, og resultaterne korrigeres for forhold som befolkningens sammensætning. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Arbejdskraftundersøgelsen er det danske bidrag til den fælleseuropæiske Labour Force Survey (LFS) og data leveres kvartalsvist til EU's statistikbureau Eurostat., Arbejdskraftundersøgelsen laves i alle EU-lande og i en lang række andre lande efter de samme retningslinjer. Derfor er Arbejdskraftundersøgelsen den bedste danske undersøgelse til internationale sammenligninger af arbejdsmarkedsstatistik., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) har en relativt stor stikprøve og der er kontinuerlige forbedringer i opregningsmetoder. Dette giver en pålidelig statistik for befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, selv om der er usikkerhed knyttet til udvælgelsen af stikprøven og strukturen i bortfaldet. , I 1. kvartal 2016 var svarprocenten usædvanligt lav, hvilket skabte større usikkerhed omkring tallene. Endvidere er web-interview (CAWI) indført som ny dataindsamlingsmetode. De to faktorer skabte brud i tidsserierne. Bruddene er korrigeret på hovedserierne. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 1,5 måned efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) har været gennemført siden 1994, og tabeller er tilgængelige i Statistikbanken fra 1996. I forbindelse med en ny opregningsmetode er der dog kun sammenlignelige data fra 2008 og frem. Det betyder, at ubrudte tidsserier baseret på AKU generelt kan føres tilbage til 2008. Undersøgelsen følger fælles retningslinjer i alle EU-lande samt flere andre lande, hvilket gør den velegnet til internationale sammenligninger., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, : Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) og Arbejdskraftundersøgelsen (år). I Statistikbanken offentliggøres statistikkens tal under emnet , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), . Se mere på statistikkens , emneside, ., Mere detaljeret statistikdata kan købes via DST Consulting som , skræddersyet statistik, ., Der er desuden mulighed for at få adgang til mikrodata gennem , Danmarks Statistiks forskerordning, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdskraftundersoegelsen--aku-

Statistikdokumentation