Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 3061 - 3070 af 3710

      Statistikdokumentation: Anmeldte forbrydelser (kvt.)

      Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Iben Birgitte Pedersen , 23 60 37 11 , ipe@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2025 3. kvartal , Tidligere versioner, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2025 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2025 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2024 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2024 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2024 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2024 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2023 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2023 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2023 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2023 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2022 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2022 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2022 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2022 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2021 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2021 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2021 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2021 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2020 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2020 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2020 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2020 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2019 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2019 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2019 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2019 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2018 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2018 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2018 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2018 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2017 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2017 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2017 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2017 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2016 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2016 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2016 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2016 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2015 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2015 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2015 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2015 1. kvartal, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Anmeldte voldtægtsforbrydelser 2. kvt. 2025 (docx), Rape Reported criminal offences_Anmeldelser_KVT (docx), Voldtægtsforbrydelser_Anmeldelser_KVT (docx), Formålet med statistikken er at belyse antallet af politianmeldte overtrædelser af straffeloven eller særlovene (ekskl. Færdselsloven og andre færdselslovslignende særlove). Statistikken kan føres tilbage til 1921, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1995 og frem., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af antallet af anmeldte overtrædelser af straffeloven og særlove, der enten er anmeldt til politiet eller er konstateret af politiet selv. Antallet af anmeldte forbrydelser opdeles efter lovovertrædelsernes art, samt geografisk på regioner og kommuner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilden til statistikken er Rigspolitiets centrale anmeldelsesregister. Data modtages kvartalsvis via system-til-system-indberetning., De modtagne data gennemløber en sandsynlighedskontrol i form af en sammenligning med data fra året før, centrale variable fejlsøges for valide værdier og ikke relevante anmeldelser fraselekteres., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt af myndigheder, organisationer, forskere og i pressen som grundlag for offentlig og privat planlægning, uddannelse, forskning og offentlig debat. Fremsatte synspunkter og ønsker fra centrale brugere tages i betragtning ved udarbejdelse af statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken laves på baggrund af et udtræk på et givet tidspunkt. Der laves også en årlig statistik, som er mere fyldestgørende. Sammenligning af kvartalsstatistikken med årsstatistikken viser, at kvartalsstatistikken undervurderer antallet af anmeldte lovovertrædelser med ca. 6 pct. Der er desuden fra kvartal til kvartal en forskydning i data; en del af de registrerede anmeldelser i et givent kvartal kan vedrøre et tidligere kvartal. , Anmeldelsesstatistikken omfatter ikke den skjulte kriminalitet, dvs. de begåede forbrydelser, der ikke kommer til politiets kendskab., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 20 dage efter slutningen af referenceperioden. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet på det nuværende grundlag siden 1995. Grundet ændringer i grupperingen af lovovertrædelser skal der udvises forsigtighed ved sammenligning over tid før dette år., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Statistikbanken under emnet , Anmeldte forbrydelser, ., Derudover indgår tallene i publikationen , Kriminalitet, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/anmeldte-forbrydelser--kvt--

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen

      Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Mikkel Zimmermann , 51 44 98 37 , MZI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen 2025 , Tidligere versioner, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen 2024, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen 2022, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen 2020, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen 2019, Offentligt forsørgede, 16-64-årige 2018, Offentligt forsørgede, 16-64-årige 2017, Offentligt forsørgede, 16-64-årige 2015, Offentligt forsørgede, 16-64-årige 2014, Statistikken giver et samlet overblik over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. I denne statistik defineres de erhvervsaktive aldre som de personer der er fyldt 16 år og som endnu ikke er nået deres egen officielle folkepensionsalder. Statistikken omfatter registrerede nettoledige, personer i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt modtagere af kontanthjælp, syge-/barselsdagpenge, førtidspension, efterløn, SU mv. Statistikken over offentligt forsørgede kan i sin nuværende form føres tilbage til 1. kvartal 2007. , Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af udviklingen i antallet af fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger samt øvrige personer, der er offentligt forsørgede, herunder modtagere af syge- og barselsdagpenge, førtidspension og efterløn fra og med 2007. Fra og med 2008 indgår SU-modtagere ligeledes i statistikken. Fra 2020-2022 er statistikken udvidet med seniorpension, tidlig pension og voksenlærlinge. Fra 1. kvt. 2020 og frem er sygedagpengedata blevet revideret af to omgange i 2025. Først (i marts-2025) blev sygedagpengene nedjusteret med ca. 8.000 fuldtidsmodtagere pr. kvartal og dernæst (i september-2025) blev sygedagpengene opjusteret med ca. 2.000 fuldtidsmodtagere pr. kvartal ligeledes tilbage til første kvartal 2020., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data fra de forskellige administrative registre modtages enten direkte fra kilden (system-til-system-løsning) eller via Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Herefter valideres data kildevis, hvorefter samtlige data samles på ensartet form. Herefter 'overlapsbehandles' samtlige indkomne data også op i mod de tidligere kvartalsindberetninger, således at ingen person herefter optræder med mere end 37 timer pr. uge i alt på diverse foranstaltningsydelser. Det er disse overlapsbehandlede data, der anvendes til produktion af diverse offentliggørelser herunder samtlige statistikbanktabeller., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er meget udbredt til arbejdsmarkedsovervågning. Her er de typiske brugere: Kommuner, regioner, ministerier, organisationer, pressen samt Eurostat. I de senere år har statistikken indgået som en væsentlig del af det samlede Arbejdsmarkedsregnskab (AMR), som giver overblik over hele befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. AMR er opgjort fra og med 2008. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på mange forskellige indberetningskilder, typisk i form af administrative udbetalingsregistre, hvor der kan forekomme indbyrdes modstridende oplysninger om den enkelte person. Andelen af modstridende oplysninger varierer fra foranstaltning til foranstaltning, men ligger i reglen på under 5 pct. Den endelige statistik over offentligt forsørgede er behandlet for tidsmæssige overlap for den enkelte person, således at hver enkel person højest kan bidrage med 37 timer ugentligt i de samlede opgørelser. Den samlede 'overlapsbehandling' fjerner i gennemsnit under 2 pct. af den indberettede person-volumen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Kvartalsstatistikken udkommer omkring 80 dage efter kvartalets afslutning, og årsstatistikken udkommer omkring 100 dage efter årets afslutning. Udgivelsestiderne overholdes i reglen altid og er fastlagt mere end et år i forvejen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken dækker perioden fra 1. kvartal 2007 og frem. SU-modtagerne er dog først medtaget fra og med 1. kvartal 2008. Der er ikke tale om større databrud i statistikken siden 2007/2008. Data for en væsentlige delmængde af de offentligt forsørgede under folkepensionsalderen indberettes årligt af samtlige EU-lande til den såkaldte LMP-database, der vedligeholdes af EU-kommissionen. Antallet af personer på de enkelte offentlige forsørgelsesydelser ifølge denne statistik vil ikke være identiske med de tilsvarende tal fra primærstatistikker for hhv. bruttoledigheden, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og barselsdagpengemodtagere ligeledes fra Danmarks Statistik., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene kvartalsvist under , Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, . Se mere på emnesiden for , Offentligt forsørgede, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/offentligt-forsoergede-under-folkepensionsalderen

      Statistikdokumentation

      Flere folkeskoleelever har fået længere til skole

      Siden 2008 er afstanden til skole for nye folkeskoleelever blevet længere i kommunerne uden for de store byer. I 20 kommuner havde mere end hver fjerde elev i 0. klasse mindst 5 km til skole i 2018., 13. august 2019 kl. 12:05 , Af , Magnus Nørtoft, I forhold til 2008 har de nye folkeskoleelever samlet set fået lidt længere til skole. I 2008 var medianafstanden til skole 1,3 km for folkeskoleelever i 0. klasse, mens den var 1,5 km i 2018.  Folkeskoler er kun kommunale grundskoler, og børn på frie grundskoler er altså ikke med i opgørelsen i denne artikel., Det er især børn uden for de store byer, der har fået længere til skole. Når man inddeler kommunerne i grupper er medianafstanden vokset med 245 m i landkommuner og 212 m i oplandskommuner, mens den i hovedstadskommuner og storbykommuner er vokset ganske lidt med henholdsvis 56 m og 35 m. Det viser en særkørsel fra Danmarks Statistik., ”De længere afstande kan bl.a. hænge sammen med, at en del kommuner lukkede en række små skoler i mindre byer i årene efter kommunalreformen, men der kan også være andre forklaringer, såsom flyttemønstre, samt at forældre ikke nødvendigvis vælger den skole, som ligger nærmest på hjemmet," siger Lene Riberholdt, fuldmægtig, Danmarks Statistik., Se et kort med kommunegrupperne nederst i artiklen., Afstand (median) til skole. Folkeskoleelever i 0. klasse, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på elevregisteret., Anm.: Kommunerne er opdelt efter, Danmarks Statistiks kommunegrupper, . Tallene er opgjort pr 1. okt., Faktaboks: derfor bruger vi medianafstanden , I denne artikel ser vi på medianafstanden i stedet for gennemsnitsafstanden. Det skyldes, at få elever med meget lange afstande til skole kan trække gennemsnittet meget op. Således var den gennemsnitlige distance til skole på landsplan ca. 5 km i 2018, selvom halvdelen af eleverne altså boede under 1,5 km fra deres skole., Den effekt undgås, hvis man bruger medianen. Medianafstanden er den afstand, som deler eleverne i to lige store grupper: de personer, der har kortere til skole end medianafstanden, og de elever, der har længere end medianafstanden., Flere har mere end 5 km til skole, Andelen af folkeskoleelever, som har mere end 5 km til skole, er steget siden 2008. Samlet set for hele landet er andelen steget fra 10,1 pct. i 2008 til 13,5 pct. i 2018. , Andelen er også steget inden for alle fem kommunetyper. Mest i oplandskommunerne, hvor andelen er vokset med 8 procentpoint og mindst i storbykommunerne, hvor den kun er blevet 0,8 procentpoint større i 2018 i forhold til 2008. Andelen er overordnet set større i land- og oplandskommunerne end i de andre kommunegrupper. Her havde hver femte folkeskoleelev i 0. klasse mere end 5 km til skole. , Andel med mindst 5 km til skole. Folkeskoleelever i 0. klasse, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på elevregisteret., Anm.: Kommunerne er opdelt efter, Danmarks Statistiks kommunegrupper, . Tallene er opgjort pr 1. okt., Langt de fleste har fortsat under 2 km til skole, Selvom andelen af nye folkeskoleelever med mere end 5 km til skole er steget de seneste 10 år, har størstedelen af børnene fortsat under 2 km til skole. I 2018 gik næsten to tredjedele af børnene (65 pct.) i 0. klasse i en folkeskole under 2 km til skole, mens tre ud af fire (77 pct.) havde under 3 km., Afstand til skole. Folkeskoleelever 0. klasse. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på elevregisteret., Anm.: Kommunerne er opdelt efter, Danmarks Statistiks kommunegrupper, . Tallene er opgjort pr 1. okt., Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte Lene Riberholdt, fuldmægtig, Danmarks Statistik, 39 17 31 85 eller , lri@dst.dk, eller Mikkel Jonasson Pedersen, fuldmægtig, Danmarks Statistik, 39 17 37 52, , mps@dst.dk, ., Sådan har vi gjort, Denne artikel bygger på en særkørsel af afstanden fra eleverne i 0. klasses folkeregisteradresse til skolen. , Der er udelukkende tale om elever, som går på en folkeskole (kommunale grundskoler). Elever i specialklasser er ikke med i opgørelsen. Den samme gælder elever på de frie grundskoler, fx fri- og privatskoler., Der er i beregningen af afstand taget udgangspunkt i korteste afstand via vejnettet, da det ikke er muligt at tage hensyn til gang og cykelstier. En lille del af folkeskoleeleverne i 0. klasse (ca. 1.000 af 47.000 elever i 2018) er ikke med i opgørelsen på grund af kvaliteten af adresseoplysningerne., Kommunerne har i nogle tilfælde, hvor flere skoler på forskellige adresser er lagt sammen, registreret skolernes adresser på de sammenlagte skolers hovedadresse. Dette kan gøre, at nogle elever i opgørelsen har kortere eller længere til skole end i virkeligheden., Læs mere i , statistikdokumentationen for grundskoleuddannelser, : ,  , Danmarks Statistiks kommunegrupper. 2019, Kilde: , Danmarks Statistik,   ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-08-13-flere-folkeskoleelever-har-faaet-laengere-til-skole

      Bag tallene

      Milepæle i ligestillingens historie

      Kvinders ret til at råde over egen løn, stemmeret og daginstitutioner er bare nogle af de historiske milepælene på vejen mod ligestilling. , 5. marts 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, 1814:, Den første folkeskolelov vedtages. Den pålægger begge køn undervisningspligt. , 1857:, Ugifte kvinder bliver fuldmyndige, når de er fyldt 25 år. De får lige arveret med mænd og ret til næringsbrev. , Næringsloven vedtages. Det indebærer, at ugifte kvinder får ret til at få næringsbrev på samme vilkår som mænd. , 1875:, Kvinder får adgang til universitetet undtagen det Teologiske Fakultet. , 1880:, Gifte kvinder får ret til at hæve og administrere deres egen løn. , 1882:, Første vuggestue åbnes i København. , 1899:, Gifte kvinder får samme myndighed som ugifte, og mandens rådighed over fælleseje indskrænkes ved lov. , 1901:, Kvinder, der arbejder i industrien, får ret til fire ugers barselshvile med mulighed for økonomisk støtte uden fattighjælps virkning, dvs. tab af valgret, pligt til tilbagebetaling m.m. , 1903:, Kvinder opnår stemmeret og bliver valgbare til menighedsrådene. , 1908:, Kvinderne opnår kommunal valgret og valgbarhed ligesom mænd. , Enker, fraskilte og nygifte får ret til forældremyndigheden over egne børn. , Kvinder får ret til at være vidner ved retshandlinger, og de kan fungere som forlovere. , 1915:, Kvinder får stemmeret og er valgbare til Rigsdagen på samme betingelser som mænd. , 1919:, Princippet om lige løn for samme arbejde for statsembedsmænd indføres. , 1921:, Lov om kvinders lige adgang til alle offentlige tjenestestillinger og erhverv, med undtagelse af gejstlige og militære poster. , 1922:, Gifte kvinder får sideordnet forældremyndighed over egne børn i ægteskabet, samt ret til at komme i betragtning som indehavere af forældremyndighed ved skilsmisse. , Enhver, der er fyldt 65 år, får ret til aldersrente. Beløbet er frem til 1947 lavere for enlige kvinder end for enlige mænd. , 1924:, Den første kvindelige minister udnævnes. , 1939:, Ret til barselshvile otte uger efter fødsel og pligt til fire ugers arbejdsophør med dagpenge efter fødsel. , 1947:, Det indføres ved lov at kvinder og mænd skal have samme beløb i folkepension , 1952:, Gifte kvinder får ret, men ikke pligt, til at underskrive selvangivelsen. , Kvinder ligestilles med mænd med hensyn til ordener. , Læs også: Kvinder med børn arbejder mest, 1957:, Forældre ligestilles som værger for deres børn. , 1960:, Folketinget vedtager konventionen fra den Internationale Arbejderkonference (ILO) af 1951 vedrørende ligeløn for kvinder og mænd. , Der indføres 14 ugers barselshvile for dagpengeforsikrede og to uger for selvstændigt erhvervsdrivende, der er dagpengeforsikrede. , 1964:, Funktionærloven sikrer ligeløn for handels- og kontorfunktionærer samt barselshvile i op til fem måneder, dog kun på halv løn. , 1966:, P-pillen frigives. , 1970:, Kildeskatteloven træder i kraft med bl.a. særlig skatteansættelse for gifte kvinders arbejdsindtægt. Formuleringer om ”familieoverhovedet” forsvinder. Dog fastholdes sambeskatningen som grundprincip. , 1973:, Retten til legal abort sikres ved lov. , Princip om ligeløn bliver indført i det faglige system ved overenskomstforhandlinger. , 1976:, Lov om ligestilling af kvinder og mænd for arbejde af samme værdi vedtages. EF-direktiv om ligestilling vedtages. , 1978:, Lov om ligestilling af kvinder og mænd med hensyn til beskæftigelse vedtages. , Ligestillingsrådet lovfæstes. , 1979:, Det første af 32 kvindekrisecentre oprettes i Danmark. , 1980:, Graviditetsorlov på fire uger før fødslen og barselsorlov 14 uger efter fødslen. , 1981:, Der bliver ansat 14 ligestillingskonsulenter i AF-systemet. , Navneloven bliver kønsneutral. , Begge ægtefæller kan vælge den andens efternavn. , Efter kommunalvalget er der for første gang kvinder i alle kommunalbestyrelser. , 1982:, Skattelovgivning og navnelovgivning bliver kønsneutral. , 1983:, Barselsorlov forlænges fra 14 til 24 uger. Mænd får adgang til at holde fædreorlov i forbindelse med barsel, og der åbnes mulighed for delt forældreorlov. , 1984:, Mænd får adgang til at holde barselsorlov. Loven giver fædre ret til at holde to ugers fædreorlov umiddelbart efter fødslen samt ret til at tage orlov i op til ti uger fra barnets 15.-24. uge i stedet for moderen. , 1985:, Lov om ligestilling mellem kvinder og mænd ved udpegning af med-lemmer til offentlige udvalg, kommissioner o.l. vedtages. Folketinget vedtager, at regeringen skal udarbejde handlingsplan for ligestilling. , 1988:, Lov om ligestilling mellem kvinder og mænd pålægger offentlige myndigheder at fremme ligestillingen. , 1989:, Første kvindelige partileder. , 1990:, Bestyrelsesloven vedtages. , 1992:, Lov om forældreorlovsydelse vedtages. , Ligestillingslovgivningen giver Ligestillingsrådet udvidede beføjelser til at undersøge ligelønssager. , 1993: , Første kvindelige økonomiminister. , 1994:, Børnepasningsorlov indføres. , 1995:, Den første kvindelige politidirektør udnævnes. , Den første kvindelige direktør for Nationalbanken udnævnes. , Den første kvinde biskop udnævnes. , Den første kvindelige vismand indtræder i Det Økonomiske Råd. , 1997:, Fædre får ret til yderligere 14 dages orlov i 24. – 26. uge efter fødslen. , 1999:, Danmarks første ligestillingsminister bliver udpeget. , 2002:, Barselsorloven bliver forlænget til i alt 52 uger. Faderen har ret til 2 ugers fravær fra arbejdet indenfor de første 14 dage efter fødslen. Mo-deren har ret til fravær fra arbejdet fire uger før fødslen og 14 uger efter fødslen. De resterende 32 uger kan de dele efter eget valg. , 2011:, Danmark får sin første kvindelige statsminister. , Kilde: Kvinder & mænd 2011

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-03-05-milepaele-kvinder

      Bag tallene

      Statistikdokumentation: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT)

      Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Martin Sædholm Nielsen , 24 49 72 81 , MNE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2025 , Tidligere versioner, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2024, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2023, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2022, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2021, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2020, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2019, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2018, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2017, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2016, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2015, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Notat-om-forbruger-og-nettoprisindekset-i-forbindelse-med-corona-krisen (pdf), ECOICOP (pdf) (kun på engelsk), Vægtgrundlag 1991 til i dag (xlsx), Vægtgrundlag 2025 (xlsx), Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres af alle EU-medlemslande samt Norge, Island og Schweiz. Formålet med de harmoniserede forbrugerprisindeks er, at kunne opgøre udviklingen i landenes forbrugerpriser på et sammenligneligt grundlag. HICP anvendes af både Kommissionen og Den Europæiske Centralbank i forbindelse med vækst og stabilitetspagten og udformningen af den monetære politik. HICP er blevet opgjort af alle EU-landene samt Norge og Island siden januar 1997., Indhold, HICP viser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i de private husholdningers forbrug på dansk område. Indekset dækker således også udenlandske husholdningers forbrug i Danmark, men ikke danske husholdningers forbrug i udlandet. Fra måned til måned viser indekset ændringen i omkostningerne ved at købe en fast varekurv, sammensat efter husholdningernes forbrug af varer og tjenester, Prisindeksene for april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december 2020 og januar, februar, marts, april, maj og juni 2021 er mere usikre end normalt, da bortfaldet har været markant større end normalt og nogle brancher har været helt nedlukkede grundet COVID-19., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, HICP opgøres på baggrund af 23.000 priser, der indsamles fra 1.600 butikker, virksomheder og institutioner over hele landet. Langt de fleste priser indsamles månedligt. Det indkomne datamateriale fejlsøges både manuelt og maskinelt. De forskellige varer og tjenesteydelser, der indgår i HICP, grupperes i første omgang i ca. 500 basisaggregater, for hvilke der beregnes basisindeks. Basisindeksene beregnes hovedsageligt som geometriske indeks. Basisindeksene sammenvejes til delindeks, som igen aggregeres til det samlede HICP., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, HICP anses generelt som en troværdig statistik, hvilket understøttes af brugernes udmeldinger og vurderinger., Centrale brugere er bl.a. Den Europæiske Centralbank, EU-Kommissionen, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Nationalbanken samt banker og andre finansielle virksomheder., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er ikke foretaget nogen beregning af stikprøveusikkerheden i HICP, da stikprøven ikke er trukket simpelt tilfældigt, men HICP's kvalitet vurderes til at være høj. I forbindelse med COVID-19 er usikkerheden større end normalt da det har været svært at samle priser ind og mange brancher er lukket ned., Udover den almindelige stikprøveusikkerhed er der en række kilder til potentiel bias (skævhed) i forbrugerprisindekset. Dels grundet forbrugernes substitutioner mellem varer og forretninger og dels som følge af vareudskiftninger i stikprøven., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, HICP offentliggøres den 10. eller første hverdag herefter, i måneden efter indsamlingsmåneden. , Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er direkte sammenlignelig med andre landes opgørelser af HICP. Med HICP kan inflationsraten i de enkelte lande sammenlignes direkte. Derudover er HICP relateret til nettoprisindekset og det danske forbrugerprisindeks (FPI)., Fra jan. 2001 er den eneste forskel mellem FPI og HICP dækningen af varer og tjenester, idet ejerboliger kun indgår i FPI men ikke i HICP, mens fra jan.-dec. 2000 indgår både ejerboliger og privathospitaler i FPI og ikke i HICP. Før jan. 2000 er der også beregningsmæssige og metodiske forskelle samt forskelle med hensyn til dækningen af varer og tjenester., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), . Samtlige medlemslandes HICP offentliggøres desuden af Eurostat i Economy and finance (Statistics in Focus) samt på , Eurostat, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/eu-harmoniseret-forbrugerprisindeks--hicp-samt-hicp-ct-

      Statistikdokumentation

      Den nye skoleelev hedder Mikkel

      Over 60.000 forventningsfulde børn begynder i skole for første gang i august. Danmarks Statistik tegner her et portræt af den typiske nye skoleelev., 4. august 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Med skoletasken på ryggen, penalhuset pakket og madpakken smurt drager titusinder af børn her i august for første gang nogensinde af sted i skole. Glade og fulde af forventninger til de næste mange års skolegang. , Der er flere drenge end piger blandt de 65.825 børn, som blev født i 2002, og som forventes at have første skoledag i denne måned. Drengene udgør 51 pct. af årgangen, mens pigerne tegner sig for 49 pct. af de seksårige. , Mikkel er det mest populære navn blandt drengene fra 2002. Der er altså størst sandsynlighed for, at der går en Mikkel i klassen. I alt bærer 923 drenge i årgangen navnet. Mads følger lige efter med 918, mens Frederik, Mathias og Christian også ligger i toppen af navnelisten for seksårige. Blandt pigerne topper Sofie med 976 navngivne i 2002. ,  , Hver ottende starter i privat skole, Mikkel kan ligesom hovedparten af alle folkeskoleelever se frem til at begynde i en offentlig folkeskole. Hele 88 pct. af de nye skoleelever fik sidste år undervisning i en offentlig folkeskole, mens 12 pct. blev undervist på privat skole. , Målt på landets fem regioner bor de fleste seksårige i Region Hovedstaden. Her har 29 pct. af alle børn født i 2002 nemlig bopæl. Lige efter følger Region Midtjylland og Region Syddanmark med hhv. 24 pct. og 22 pct. af børnene født i 2002. , Mikkel bor i parcelhus. Det gør over halvdelen af hans klassekammerater også. Mens 58 pct. af de seksåriges senge altså står i et parcelhus, lever 11 pct. i række-, kæde- eller dobbelthus og 22 pct. i lejlighed. , Når Mikkel får fri fra skole, tager han i skolefritidsordning (SFO). De seneste tal viser, at 71 pct. af hans jævnaldrende kammerater gør det samme, mens 12 pct. slet ikke benytter sig af offentlige pasningstilbud. ,  , Tre ud af fire bor med begge forældre, Hjemme i parcelhuset venter både mor og far, når Mikkel kommer fra SFO'en - når de da ikke er på arbejde. Tre ud af fire på alder med Mikkel bor nemlig med begge deres forældre. Hver ottende bor udelukkende med sin mor og hendes eventuelle partner, mens det kun er en ud af 71, som deler adresse med sin enlige far og hans eventuelle partner. , En seksårigs forældre har typisk begge en erhvervsmæssig eller kortere videregående uddannelse og får hovedsageligt løn på grundniveau. Mens 11 pct. af fædrene ikke arbejder og derfor lever af overførselsindkomst, er tallet for mødrene hele 22 pct. Til gengæld forsørger knap 4 pct. af mødrene sig som selvstændige, mens tallet for fædrene er 9 pct. , Mikkel har som de fleste andre seksårige én bror eller søster. I hans tilfælde en søster, da en søskende oftest er af modsatte køn. Faktisk kan næsten halvdelen af de seksårige bryste sig med at have præcis én bror eller søster, hver tredje har to søskende, og en ud af ti glæder sig over tre søskende. En enkelt dreng på seks år tegner sig dog for den ubetinget største søskendeflok med sine i alt 18 søskende. I den modsatte ende af skalaen ligger 7 pct. af de seksårige, som er enebørn. ,  , Svømning er populært hos begge køn, De dage Mikkel ikke tager direkte hjem fra SFO, drager han som regel til fodbold og svømning. Begge sportsgrene er de mest populære blandt de yngste drenge, der deltog i den seneste undersøgelse om deres kulturvaner. Mikkels klassekammerat Sofie bruger også sin fritid på svømning, men gymnastik står næsthøjest på listen over de yngste pigers yndlingsaktiviteter. , Med sidste års 237.000 kontakter til lægen for seksårige, kan Mikkel i det nye skoleår regne med at skulle til lægen hver 15. uge svarende til over tre gange om året. Han kan dog håbe på, at han ligesom knap 9 pct. af de seksårige i fjor slet ikke har brug for at kontakte en læge. , Når Mikkel ligger i sin seng om aftenen, kan han tænke tilbage på en dag, der typisk begyndte med brød med pålægschokolade eller marmelade eller med morgenmadscerealier som fx cornflakes eller havregryn. De seksårige er ifølge Fødevareinstituttet nemlig nogle af de bedste i befolkningen til at spise morgenmad. Hele 91 pct. indtager regelmæssigt det, som ernæringseksperter ynder at kalde dagens vigtigste måltid. Det kunne de 19-24-årige godt lære noget af. Her spiser kun hver anden regelmæssigt morgenmad. ,  , Tre ud af fire spiser frokost hver dag, Madpakken i skolen består som regel af rugbrød med pålæg i form af leverpostej og spegepølse. Det er dog kun tre ud af fire blandt de seksårige, der i det hele taget spiser frokost hver eneste dag. Hver fjerde har grønt med til frokosten hver dag, mens lige så mange aldrig spiser grønt til madpakken. , Til gengæld er det kun 13 pct., der aldrig spiser grøntsager til aftensmaden. Her kaster Mikkel sig oftest over gryderetter. Men også kylling står i høj kurs for den seksårige fyr. , Efter sådan en dag burde Mikkel ifølge børnelæger ligge roligt i sin seng ved 20-tiden og sove senest en time senere. På den måde får han den optimale søvn på 10 timer for et skolebarn, så han er frisk og klar næste morgen til en ny dag i skolen. ,  , Hvis du vil vide mere, kan du selv gå på opdagelse i tallene fra, Kulturvaneundersøgelsen, (, www.statistikbanken.dk/KVUB1, ) , Befolkningsstatistikken (, www.statistikbanken.dk/BEF1A07, ) , Navnestatistikken (, www.dst.dk/navne, ) , Boligstatistikken (, www.statistikbanken.dk/BOL66, ) , Pasningsstatistikken (, www.statistikbanken.dk/PAS11, ) , Sygesikringsstatistikken (, www.statistikbanken.dk/SYGK, ) , DTU Fødevareinstituttets rapport over børn og unges måltidsvaner (, www.food.dtu.dk, ) , Foto: Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 4. august 2008.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-08-04-Skolestart

      Bag tallene

      EU's nye told rammer lille del af dansk import

      EU’s nye told, også kaldet straftold, rammer kun en lille del af den samlede vareimport fra USA. Whisky undtaget skotsk whisky samt spillekort er de toldbelagte varegrupper, hvor importen fra USA fylder relativt mest. , 12. juli 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, EU’s nye told på varer fra USA ville med handelen i 2017 som eksempel have omfattet 1,2 pct. af den samlede vareimport fra USA på i alt 16,0 mia. kr., viser tal, som Danmarks Statistik har sammensat med udgangspunkt i , EU’s liste, over varer, der siden 22. juni 2018 har været belagt med den nye told., Danmark importerede i 2017 for 196 mio. kr. varer fra USA, som nu er belagt med den nye told. Danmarks import fra alle lande af de i alt 182 varekoder, som EU har belagt med ny told, var i alt 20,6 mia. kr. i 2017. Andelen af disse varer, der kom fra USA, var altså lige knap 1 pct. Der er dog forskel på, hvor meget varer fra USA udgør indenfor forskellige varegrupper., Import af spillekort, whisky og makeup-artikler mest påvirket, Spillekort (herunder børnespillekort) fra USA udgjorde med 28,7 mio. kr. i 2017 næsten en fjerdel (24,5 pct.) af den samlede import af spillekort fra alle lande. Dermed er spillekort den varegruppe, EU har lagt ny told på, hvor importen fra USA fyldte mest i 2017. , Efter spillekort følger whisky undtaget skotsk whisky, som den varegruppe belagt med ny told med de relativt største andele af importen fra USA i 2017. Her udgjorde importen fra USA 19,1 mio. kr., hvilket svarer til 15,4 pct. af den samlede import af disse varer. , Også sminke, manicure- og pedicurepræparater er omfattet af den nye told. Andelen af importen af disse varer, som kom fra USA, udgjorde 10,6 pct. af den samlede import fra alle lande og havde en værdi af 38,3 mio. kr.,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/kn8, og , www.statistikbanken.dk/SITC2R4Y, Ser man i stedet på værdien af importen af de varer, som EU nu har lagt ny told på, er billedet lidt anderledes. Diverse metalvarer belagt med ny told, som kom fra USA, fyldte kun en lille del af den samlede import af disse metalvarer, men var den største gruppe målt i kroner og ører. Således importerede Danmark diverse metalvarer i form af bl.a. beholdere, skruer, møtrikker og gaskomfurer mv., der nu er belagt med ny told, for 70,2 mio. kr. i 2017. Sminke og mani- og pedicurepræparater samt spillekort var med henholdsvis 38,3 mio. kr. og 28,7 mio. kr. de to næststørste varegrupper., Ikke al whisky er omfattet af den nye told, Danmarks import af whisky var i 2017 på 385,4 mio. kr., hvoraf de 19,6 mio. kr. kom fra USA. Her er tale om al whisky og ikke kun bourbon-whisky og anden ikke-skotsk whisky, der er blevet belagt med den nye told. Den højeste værdi af importeret whisky kom i 2017 fra Storbritannien - 162,8 mio. kr., mens der blev importeret for 203,0 mio. kr. fra andre lande. , Noget whisky – såvel som alle andre varer – kan dog godt komme fra USA og blive indfortoldet i et andet EU-land for herefter at blive sendt videre til Danmark. I det tilfælde vil der efter EU’s nye told, stadig komme told på disse varer, også selvom de ikke kommer direkte fra USA til Danmark. Ud fra Danmarks Statistiks nuværende kilder kan omfanget af dette ikke opgøres. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/KN8Y, Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Kirstine Sewohl, som kan kontaktes på 39 17 35 43 eller , ksw@dst.dk, .,  , Læs mere, Danmarks Statistik har for nylig opgjort , vare- og tjenestebalancen overfor USA, for både Danmark og EU., Sådan har vi gjort, Opgørelsen i denne artikel omfatter de 182 KN8-varekoder, som EU har lagt ekstra told på fra USA. Varerne er samlet i de 16 SITC2-varegrupper, for at give overblik over, hvilke varer der rammes, da varerne ofte ligger spredt på flere varekoder. Navne på de 16 varegrupper i artiklen følger i nogen grad navngivningen af SITC2-varegrupperne, med undtagelse af de steder, hvor en mere præcis angivelse er mulig. , Opgørelsen i artiklen omfatter alene importen direkte fra USA. Nogle varer fra USA kommer til Danmark via et andet EU-land og bliver indfortoldet dér. Disse varer er også omfattet af den nye told, men varerne bliver registreret som import fra et andet EU-land i Danmarks Statistiks opgørelse. Ud fra de nuværende kilder er det ikke muligt at opgøre omfanget af varer, der afsendes fra USA og ender i Danmark, hvis de indfortoldes i et andet EU land undervejs.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-07-12-EU-told-rammer-lille-del-import

      Bag tallene

      31.400 ukrainske statsborgere indvandrede til Danmark i 2022. 4.600 udvandrede

      Over 31.000 personer med et ukrainsk statsborgerskab indvandrede til Danmark i løbet af 2022. Knap 6.000 var børn under 10 år, og antallet af kvinder på 20 år eller derover udgjorde 14.900 personer. Ca. 4.600 ukrainske statsborgere udvandrede fra Danmark sidste år, og næsten 3.300 af dem oplyste, at de udvandrede til Ukraine. , 24. februar 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, I dag er det et år siden, at den russiske invasion af Ukraine begyndte, og det indebar en større indvandring til Danmark af ukrainske statsborgere og med en anden køns- og alderssammensætning set ift. 2021. Størstedelen af de indvandrede ukrainere var kvinder på 20 år eller ældre, som udgjorde 14.900 personer. Dernæst kom 12.000 børn og unge i alderen 0 til 19 år, og endelig udgjorde mænd på 20 år eller ældre 4.600 personer. Kvinder og børn udgjorde dermed 85 pct. af alle indvandrere af ukrainske statsborgere i 2022., Ser vi på aldersgruppen 70 år og derover, så indvandrede 950 personer med ukrainsk statsborgerskab. Blandt disse var der også en klar overvægt af kvinder, som udgjorde 75 pct. af de indvandrede ukrainere i denne aldersgruppe. , ”Indvandringen af ukrainske statsborgere steg markant i 2022. Til sammenligning indvandrede omkring 1.900 ukrainske statsborgere i 2021. Den store indvandring i 2022 skal naturligvis ses i lyset af den russiske invasion af Ukraine. Invasionen har også påvirket køns- og aldersfordelingen blandt de indvandrede ukrainere, som var markant anderledes i 2021, hvor der indvandrede flest voksne mænd. I 2022 var der en klar overvægt af kvinder og børn,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Indvandringen var højest i andet kvartal 2022, hvor omkring 22.200 ukrainske statsborgere kom til Danmark svarende til 70 pct. af de indvandrede ukrainere i året - heraf ca. 9.000 børn, 11.000 kvinder og 2.300 mænd. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/VAN1UGE, Flest indrejste ukrainere i storbyer, færrest på øer, Kigger vi på, hvilke kommuner de ukrainere, som indrejste i 2022, fik folkeregisteradresse i, så blev flest registreret i Københavns Kommune. Her fik næsten 2.800 personer eller 9 pct. af de ankomne adresse. Dernæst blev ca. 1.600 personer eller 5 pct. indregistreret i Aarhus Kommune. Herefter fulgte Aalborg og Odense Kommuner med hhv. 4 og 3 pct. , Alle landets 98 kommuner modtog ukrainske indvandrere i 2022. Og mens der indvandrede flest i de store byer, var der færrest i de små ø-kommuner, som Læsø, Fanø, Samsø og Ærø, samt omegnskommunen Vallensbæk, hvor der samlet set indvandrede færre end 160 ukrainere. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/VAN1AAR, 4.600 ukrainske statsborgere udvandrede fra Danmark i 2022, I løbet af 2022 var der også en vis udvandring af ukrainske statsborgere. I alt udvandrede 4.600 ukrainske statsborgere. For 3.300 af de udvandrede ukrainske statsborgere blev Ukraine oplyst som udvandringsland.  Af dem var 1.400 børn og unge mellem 0 og 19 år, og 1.500 kvinder på 20 år eller ældre. 370 ukrainske mænd på 20 år eller ældre vendte retur til Ukraine sidste år. , ”Hvor børn og unge i alderen 0-19 år kun udgjorde 8 pct. af alle ukrainske udvandrere i 2021, var andelen 41 pct. i 2022,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik., For opgørelsen af udvandringer gælder, at der kan være udrejser, der ikke er registreret på nuværende tidspunkt og først bliver det senere. , Flest ukrainere under særloven ansat i rengørings- eller hotel- og restaurantbrancherne, Kort efter den russiske invasion af Ukraine begyndte, vedtog et bredt flertal af Folketingets partier en særlov, som skulle give ukrainske personer, som indvandrede efter invasionen, opholdstilladelse og mulighed for at komme hurtigere i arbejde. Af de ukrainske statsborgere, som er omfattet af særloven, var 6.800 personer i lønmodtagerbeskæftigelse i december 2022. Heraf 4.700 kvinder og 2.200 mænd. , Ser vi på i hvilke brancher, hvor gruppen har fundet beskæftigelse, fik omkring 1.200 ansættelse i hoteller og restauranter og ligeledes 1.200 i branchen, der blandt andet omfatter rengøring og vikarbureauer. Omkring 1.000 fik ansættelse i landbruget og 700 i hver af brancherne handel og industri. , ”Fra maj til og med oktober 2022 steg antallet af personer i beskæftigelse, som er omfattet af særloven, kraftigt. I maj var der 1.400 lønmodtagere, og det tal var vokset til 6.200 i oktober,” siger Thomas Thorsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik. ,   ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-02-24-ukrainere-2022

      Bag tallene

      På 10 år er antallet af læreruddannede i beskæftigelse faldet 8 pct.

      Antallet af personer, der er i beskæftigelse og har læreruddannelsen som højest fuldførte uddannelse, er faldet støt de seneste par år - med over 6.000 personer fra 2008-18. Mest markant er faldet i kommunerne Lolland, Tønder og Gentofte, hvis man ser bort fra de små ø-kommuner., 5. oktober 2020 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, 73.435., Så mange læreruddannede var beskæftigede i 2018. I 2008 var tallet lidt over 80.000. , Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik. , ”Udviklingen svarer til et fald på lidt over 8 procent fra 2008 til 2018. Antallet har bevæget sig støt ned ad de sidste 10 år,” siger Pernille Stender, der er chefkonsulent i Danmarks Statistik. , Personer med en læreruddannelse som højest fuldførte uddannelse kan godt arbejde inden for andre brancher end undervisning. I denne artikel kigger vi på både dem, der arbejder inden for undervisning, og dem, der arbejder med andre områder. , Anm. Figuren viser beskæftigede med en læreruddannelse som højst fuldførte uddannelse - lige meget, hvilken branchen de arbejdede i., I 2008 arbejdede lidt under 13.600 læreruddannede i en anden branche end undervisning. I 2018 er tallet ca. 13.300.  , ”Antallet, der arbejder inden for andre brancher end undervisning, har ikke ændret sig ret meget over perioden. Der er primært blevet færre, der arbejder med undervisning,” siger Pernille Stender., Anm. I figuren vises personer med en læreruddannelse, der samtidig er beskæftigede inden for branchen undervisning. , Fald i de fleste kommuner, I 86 af landets 98 kommuner er der sket et fald i antallet af personer med læreruddannelsen som højest fuldførte uddannelse i beskæftigelse – lige meget, om de var beskæftigede inden for branchen undervisning eller ej. , Opgørelsen dækker over, hvor mange beskæftigede med læreruddannelsen som højest fuldførte, der bor i den respektive kommune. Den siger dermed ikke noget om, hvor man arbejder, men hvor man bor., Størst er faldet i Lolland Kommune, hvor der er 34 pct. færre med læreruddannelsen som højest fuldførte uddannelse i beskæftigelse i 2018 sammenlignet med 2008. , Kommunerne med næststørst fald i procent er Samsø (-31,2 pct.) og Fanø (-29,7 pct.). Ser man bort fra de små Ø-kommuner, er faldet størst i Lolland (-33,9 pct.), Tønder (-28,3 pct.) og Gentofte Kommune (-26,3)., ”I mange kommuner er faldet stort. 16 kommuner har et fald, der er større end 20 pct., og 52 kommuner har et fald over 10 pct.,” siger Pernille Stender., Udvikling i antal bosatte beskæftigede med læreruddannelse som højest fuldførte uddannelse. 2008-2018., Anm.: Danmarkskortet viser forskellen mellem antallet af beskæftigede med læreruddannelsen som højest fuldførte uddannelse i 2008 og i 2018(uanset om de arbejder med undervisning eller ej). , Størst stigning i Ishøj, Rødovre og Brøndby Kommune, Kun 12 kommuner har ikke oplevet fald i perioden 2008-18. Den største stigning er blandt personer, der bor i Ishøj (27,1 pct.) efterfulgt af Rødovre (16,3 pct.) og Brøndby (6,9 pct.). , ”Kun en enkelt kommune i Jylland har oplevet en stigning, nemlig Skanderborg Kommune, hvor antallet af beskæftigede med en læreruddannelse er steget med ca. 2 pct. Resten af kommunerne i Jylland har fald. De fleste kommuner med stigninger ligger på Sjælland, og ingen kommuner på Fyn oplever stigninger,” siger Pernille Stender. , Se de 12 kommuner med stigende antal beskæftigede med læreruddannelse som højest fuldførte uddannelse fra 2008-18, •, Ishøj (27,1 pct.), •, Rødovre (16,3 pct.), •, Brøndby (6,9 pct.), •, Hvidovre (5,4 pct.) , •, Høje-Taastrup (5,3 pct.), •, København (2,3 pct.), •, Ringsted (2,2 pct.), •, Skanderborg (1,9 pct.), •, Tårnby (1,0 pct.), •, Helsingør (0,8 pct.), •, Vallensbæk (0,7 pct.), •, Greve (0,4 pct.), Størst andel af kvinder, Den største andel af de beskæftigede lærere var kvinder i 2018., ”I gennemsnit var det i hele landet 65 pct. af de beskæftigede med læreruddannelse, som var kvinder i 2018. I samtlige kommuner var der en markant større andel kvinder end mænd, der var beskæftigede med læreruddannelse,” siger Pernille Stender. , Andelen af kvinder var størst i kommunerne Stevns (73,4), Greve (73,0) og Frederikssund (72,6). Andelen af kvinder var mindst i kommunerne Syddjurs (58,6), Odder (59,4) og Herlev (59,7). , Andel beskæftigede kvinder med en læreruddannelse. 2018, Gennemsnitsalderen er ca. 47 år, Gennemsnitsalderen for beskæftigede med en læreruddannelse var i både 2008 og 2018 ca. 46-47 år. , ”I 2008 var gennemsnittet 46,3, mens det i 2018 var 46,8 år. Medianalderen var 47 i 2008 og 46 i 2018. Så beskæftigede med en læreruddannelse er blevet marginalt ældre,” siger Pernille Stender.  , Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent Pernille Stender. Har du spørgsmål til tallene, kan du kontakte hende på PSD@dst.dk. 

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-10-05-faerre-beskaeftigede-med-laereruddannelse

      Bag tallene

      Fakta om briter i Danmark

      1. januar 2017 boede over 17.000 britiske statsborgere i Danmark. De britiske statsborgere var i 2015 blandt de nationaliteter, der havde de højeste erhvervsindkomster i Danmark. Men de var også overrepræsenteret blandt dem med de laveste indkomster. , 29. marts 2017 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, Mange herboende briter er gift med en dansker , Der bor 17.556 personer med , britisk statsborgerskab i Danmark, . 5.105 af dem er indvandret for over 20 år siden. Derfor kender vi ikke deres opholdsgrundlag. Af de resterende 12.451 er 4.535 her for at arbejde, mens 1.335 er studerende i Danmark.  De resterende 6.581 er her i landet på andre grundlag. Det kan fx være familiesammenføring i form af ægteskab eller fast samlivsforhold., Af de 17.556 briter i Danmark er over en tredjedel eller 6.539 gift med en dansk statsborger. Andelen af britiske statsborgere, der er dansk gift, er størst blandt dem, som indvandrede før 1997. 3.156 af de briter, der indvandrede for over 20 år siden, er i dag gift med en med dansk statsborgerskab. Blandt de britiske studerende er danske ægtefæller til gengæld en sjældenhed. Kun 90 af de 1.335 britiske studerende i Danmark er gift med en dansker., Anm: Opgørelsen af statsborgernes opholdsgrundlag i Danmark bygger på en særkørsel fra Danmarks Statistik., De britiske statsborgere i Danmark , fordeler sig anderledes på aldersgrupper , end de danske statsborgere. Andelen af briter i Danmark mellem 20 og 64 år er således højere end andelen af danskere i samme aldersgruppe. Omvendt er andelen af børn og unge blandt de danske statsborgere højere end blandt de britiske, ligesom andelen af personer over 64 år er større blandt danskerne end blandt briterne. , Briterne i Danmark tjener godt, Britiske statsborgere er blandt de nationaliteter, der har de højeste gennemsnitlige erhvervsindkomster i Danmark. I 2015 tjente briterne i gennemsnit 355.000 kr. Det er godt 20.000 kr. mere end de 333.000 kr., danskerne i gennemsnit fik i løn. Udover briterne tjente statsborgere fra Finland (356.000 kr.), Irland (340.000 kr.), USA (336.000 kr.) og Canada (334.000 kr.) mere end de danske statsborgere., Indkomsterne dækker personer bosat i Danmark fra 20 til 59 år, som ikke er studerende., Medregner man andre indkomstformer, som fx overførselsindkomster og pensioner ligger briterne 394.000 kr.) nummer tre efter svenskerne (401.000 kr.) og finnerne (396.000 kr.). Danskernes samlede indkomst er 391.000 kr. og dermed lidt mindre end briternes. , Anm: Figuren dækker personer mellem 20 og 59 år, undtaget studerende., Du kan se mere om indkomster fordelt på statsborgerskab i , dette regneark, ., Flere briter har enten høj eller lav indkomst, Men selvom britiske statsborgere som befolkningsgruppe i gennemsnit har en høj indkomst, er der også en stor del af briterne med en relativt lav indkomst. Betragtes alle aldersgrupper var 19,9 pct. af briterne i 2015 blandt de 10 pct. i Danmark med den laveste indkomst. Det gjaldt kun for 8,3 pct. af personerne med dansk statsborgerskab. Til gengæld var briterne også overrepræsenteret i den rigeste ende af befolkningen. 15,0 pct. af briterne var blandt de 10 pct. af befolkningen i Danmark med de højeste indkomster. Det gjorde sig kun gældende for 10,4 pct. af de danske statsborgere., Når danskerne var underrepræsenteret blandt den fattigste tiendedel af befolkningen, skyldtes det, at personer med andre statsborgerskaber end dansk og britisk, var overrepræsenteret her. 32,1 pct. af denne gruppe var blandt de 10 pct. med de laveste indkomster i 2015. 19,1 pct. hørte til blandt de 10 pct. med de næstlaveste indkomster. Kun 4,4 pct. af personerne med andre statsborgerskaber end dansk og britisk var i 2015 blandt de 10 pct. med højest indkomst. , Anm: Figuren dækker alle aldersgrupper. Decilerne er beregner på ækvivaleret disponibel indkomst beregnet med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat, justeret så den er sammenlignelig på tværs af familietype. Første decil er de 10 pct. med lavest indkomst, og tiende decil er de ti procent med højest indkomst målt på hele befolkningen., Flere briter uden beskæftigelse, De britiske statsborgere i Danmark adskiller sig også fra de danske statsborgere, hvis man inddeler befolkningen mellem 20 og 59 år i socioøkonomiske grupper. I forhold til danskerne er briterne i højere grad selvstændige, lønmodtagere på højt vidensniveau eller uden beskæftigelse. 6,3 pct. af briterne er selvstændige. Det gælder for 4,3 pct. af danskerne. 16,5 pct. af de herboende britiske statsborgere tilhører gruppen af lønmodtagere med på højt vidensniveau. Kun 12,9 pct. af de danske statsborgere er med i denne gruppe. Lidt flere danskere - 16,2 pct. er uden beskæftigelse. Blandt briterne gælder det for 24,5 pct., Andelen af studerende med britisk statsborgerskab er 6,1 pct. Det er lavere end blandt danskerne, hvor 9,5 pct. af befolkningen studerer., Den største gruppe blandt både briterne i Danmark og danskerne er såkaldt øvrige lønmodtagere. 43,9 pct. af briterne og 53,9 pct. af danskerne tilhører denne gruppe., Anm: Figuren dækker personer mellem 20 og 59 år., Mere om Danmark og Storbritannien fra Danmarks Statistik, Handlen med Storbritannien , er en god forretning for Danmark, da Danmark har et betalingsbalanceoverskud over for Storbritannien., 45.000 danske job er relateret til , eksporten til Storbritannien, ., 91.000 personer arbejdede for en dansk virksomheds, datterselskab i Storbritannien , i 2015. Dermed er Storbritannien det land, hvor flest personer er beskæftigede i danske virksomheders datterselskaber., Du kan desuden se flere tal relateret til bl.a. samhandlen mellem Danmark og Storbritannien på , Danmarks Statistiks temaside om Brexit., Kontakt, Om statsborgerskaber: Jens Bjerre, fuldmægtig, 39 17 36 77, Om indkomster: Jarl Quitzau, specialkonsulent, 39 17 35 94

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-29-Fakta-om-briter-i-Danmark

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation