Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3041 - 3050 af 3710

Dansk eksport med og uden dansk arbejdskraft

Danske industrikoncerner producerer i højere grad end tidligere deres eksportvarer i udlandet og sælger dem uden at de krydser den danske grænse. , 7. juni 2019 kl. 8:00 , , Danske virksomheder organiserer i stigende grad deres produktion og aktiviteter på tværs af landegrænser. Især inden for industrien er globaliseringen slået tydeligt igennem. I dag har industrivirksomheder ofte et miks af aktiviteter i udlandet. Et miks der består af traditionel handel med varer over den danske grænse, samt køb, salg og produktion af varer, der udelukkende foregår uden for landets grænser. Når man taler om eksport af varer, forbinder de fleste det dog nok stadig med, at varerne passerer den danske grænse. Fx når en virksomhed med produktion i Danmark sælger og fragter varer til Storbritannien og Tyskland. , ”Eksport af den slags, der krydser grænsen, kan man opfatte som den traditionelle vareeksport, og den er fortsat den største afsætningskanal for de danske industrikoncerner. I 2016 udgjorde den omkring tre fjerdedele af den samlede vare- og tjenesteeksport for industrikoncernerne.” fortæller Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov. , Mere dansk eksport produceres og handles i udlandet, Når flere virksomheder organiserer sig globalt, medfører det ofte omfattende investeringer på tværs af landegrænser fx i forbindelse med etablering af datterselskaber i udlandet. De danske industrikoncerner og andre virksomheders tilstedeværelse i udlandet indebærer, at der i dag er mange mennesker ansat i virksomheder i udlandet tilknyttet danske virksomheder – i 2017 var der ifølge statistikken for datterselskaber i udlandet næsten 1,4 mio. ansatte i danskejede virksomheder i udlandet., Den internationale organisering af produktionen indebærer, at betalingsbalanceoverskuddet i højere grad bliver skabt af salg af varer, som ikke er traditionel eksport ud af landet (se evt. mere , her, ). , Handel med varer, der ikke passerer den danske grænse, kan foregå på flere måder eller helt blive erstattet af indtjening i datterselskaber. For eksempel kan en dansk industrikoncern vælge at oprette et datterselskab i Storbritannien til at producere nogle af koncernens varer. Det danske moderselskab køber færdigvarerne fra sit britiske datterselskab for derefter at videresælge dem i uforandret stand til fx det britiske marked. Dette kaldes merchanting, og fortjenesten, som det danske moderselskab tjener, indgår i Danmarks betalingsbalance som eksport af varer til Storbritannien. I 2016 havde industrikoncernerne merchantingsalg for 96 mia. kr. Fratrukket købsprisen svarer det til et bidrag til den danske eksport af varer på 32 mia. kr. eller 5 pct. af den samlede vareeksport i betalingsbalancen., Det danske moderselskab kan også indgå en kontrakt med det britiske datterselskab om forarbejdning af sine egne råvarer, dvs. varer ejet af det danske moderselskab. I så fald vil moderselskabet eje varerne igennem hele produktionen, og først sælge dem, når de bliver solgt som færdigvarer til kunderne i Storbritannien. Salg i udlandet efter forarbejdning i udlandet på denne måde indgår også i betalingsbalancens opgørelse af dansk eksport. I 2016 solgte industrikoncernerne varer efter forarbejdning i udlandet for 61 mia. kr. svarende til 9 pct. af den samlede vareeksport i betalingsbalancen. , Danske industrikoncerners vareeksport uden for Danmark udgjorde således 93 mia. kr. i 2016., Nogle datterselskaber varetager både produktion og salg, Endnu en måde at organisere produktionen på internationalt er at overlade produktion og salg i udlandet til udenlandske datterselskaber. Denne aktivitet indgår ikke i dansk eksport, men den skabte indtægt indgår i stedet i betalingsbalancen som formueindkomst fra udlandet., Som vist i figuren nedenfor kan det danske moderselskab vælge at lade sit datterselskab i Storbritannien producere og sælge varer til det britiske marked. Det danske moderselskab modtager det overskud, som datterselskabet i Storbritannien skaber. , ”I 2016 havde de danske industrikoncerner indtægter fra datterselskaber i udlandet på omkring 43 mia. kr.” siger Jørgen Elmeskov og tilføjer:, ”Hvis en dansk virksomhed har udenlandske aktionærer, vil noget af indkomsten dog sendes ud af Danmark igen som udbytte til aktionærerne”. De 43 mia. kr. kunne – såfremt virksomhederne havde valgt en anden form for organisering – have været indtægter fra direkte dansk eksport., Kig forbi, når vi på Folkemødet 2019 lægger op til debat med repræsentanter fra arbejdsgiver- og arbejdstagerside og diskuterer fordele og ulemper ved den stigende grad af global organisering i dansk industri. Debatten foregår fredag den 14. juni kl 12-13 i #Faktaboksen (telt J18). Læs mere i vores , program, ., En nærmere beskrivelse af danske industrikoncerners internationale organisering af produktionen fås i Danmarks Statistiks analyse , Industrikoncernernes globale organisering har betydning for opgørelsen af dansk produktion og indkomst, . Endvidere sætter analysen , Hvor stor er dansk eksport og hvem er vores samhandelspartnere?, fokus på de forskellige eksport-begreber. , Teksten er udarbejdet af kontorchef Casper Winther og fuldmægtig Caroline Bo fra Danmarks Statistiks kontor for Udenrigsøkonomi. Hvis du har yderligere spørgsmål til emnet, er du velkommen til at kontakte Caroline Bo på cbo@dst.dk eller tlf. 39 17 32 14.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-06-07-eksport-med-og-uden-danske-haender

Bag tallene

Hvorfor går det så relativt godt med den danske økonomi?

Ifølge BNP-indikatoren var dansk vækst i andet kvartal 2019 væsentlig højere end i USA og EU. Nogle nærtliggende lande som Tyskland, Sverige og Storbritannien havde endda negativ vækst i andet kvartal. Generelt er der sket en afsvækkelse af den internationale vækst, som vi indtil nu ikke har set i de danske hovedtal., 26. august 2019 kl. 14:00 , Af , Jørgen Elmeskov, De seneste måneders tal for bl.a. lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed antyder dog, at en opbremsning kunne være undervejs også herhjemme. Så et spørgsmål er, om Danmark kan vedblive med at klare sig relativt godt internationalt set, eller om vi bare oplever en forsinket opbremsning? Denne klumme giver ikke svaret men prøver at belyse nogle af forskellene i udviklingen over de senere kvartaler i hhv. Danmark og EU, hvilket måske kan bidrage til refleksioner om den fremtidige udvikling., Den internationale opbremsning har i høj grad været fokuseret på industrien, hvor der bl.a. har været reduceret tilbøjelighed til at investere – formentlig ikke mindst med baggrund i politiske usikkerheder som handelskrig og Brexit. For EU-området som helhed er industriproduktionen således faldet 1-2 pct. fra omkring årsskiftet 2018 og frem til andet kvartal i år. I modsætning hertil voksede den danske industriproduktion med 8-9 pct. over den samme periode (se tabel)., Industriproduktionens udvikling i Danmark og EU, Enhed: procent, Samlet, Medicinalindustri, Transportmiddelindustri, Maskinindustri, Vækst (Nov. 17 – Jan. 18) til (Apr. 19 – Jun. 19), -, , EU-28, -1,7, 11,8, -5,6, -2,5, -, , Danmark, 8,6, 20,3, -14,8, 14,2, Bidrag til vækst i samlet industriproduktion, -, , EU-28, 0,6, -0,8, -0,3, -, , Danmark, 4,1, -0,2, 2,0, Bidrag til dansk mervækst (forskel i vækstbidrag), 3,5, 0,5, 2,3, En betydelig del af forklaringen skal søges i, at medicinalindustrien, som har været en vækstbranche både i Danmark og EU, fylder meget mere i den samlede danske industri end i EU. Andelen af medicinalindustrien i dansk industriproduktion er således omkring 20 pct., mens den for EU samlet set kun er på ca. 5 pct. Samtidig er dansk medicinalindustri, med en vækst på over 20 pct. i perioden, vokset næsten dobbelt så hurtigt som den europæiske. Det betyder, at medicinalindustrien bidrog med godt 4 procentpoint (20 pct. af 20 pct.) til væksten i industriproduktionen i Danmark og ca. 0,5 procentpoint (10 pct. af 5pct.) for EU som helhed. Så dette forhold alene bidrager altså med over 1/3 til forskellen i industriproduktionens vækst mellem Danmark og EU., En af de industribrancher, som har haft det hårdt over det seneste halvandet år, er transportmiddelindustrien. Den fylder imidlertid ikke ret meget i den samlede danske industriproduktion – under 2 pct. mod næsten 14 pct. for EU som helhed. Men ”gevinsten” ved at have en lille transportmiddelindustri er blevet modvirket af, at den danske transportmiddelindustri har oplevet et fald i produktionen, som er næsten tre gange så stort som på EU-niveau. Så et mindre negativt bidrag fra denne branche til produktionsvæksten i industrien i Danmark end i EU giver kun et bidrag på omkring 0,5 procentpoint til at forklare forskellen mellem dansk og EU produktionsvækst. Samtidig kan det ikke udelukkes, at den svage konjunktur i europæisk bilindustri har påvirket nogle danske underleverandører negativt også i andre brancher end transportmiddelindustrien., Udover de to nævnte brancher er der ikke andre brancher med afgørende forskellig vægt i industrien i Danmark og EU. De to brancher tilsammen kan kun forklare noget under halvdelen af vækstforskellen i industrien mellem Danmark og EU, så en stor del af forklaringen må altså ligge i forskellige vækstrater indenfor de enkelte resterende brancher. Her er specielt maskinindustrien synlig med en vækst i Danmark på omkring 14 pct. og et fald i EU på -2-3pct., hvilket med branchens vægt i den samlede produktion i hhv. Danmark og EU giver et bidrag på 2-3 procentpoint til vækstforskellen i industriproduktionen i dansk favør. En vigtig del af denne branche i Danmark er vindmølleindustrien. Den har nok i noget omfang sin helt egen vækstdynamik, som måske i mindre omfang påvirkes af den generelle konjunktur. Mellem sig forklarer de tre brancher altså op mod 2/3 af vækstforskellen i industriproduktionen., Hvad alt dette betyder for udsigterne fremover, er ikke så klart. Nogle forskelle mellem Danmark og EU har dog en strukturel karakter, som vil påvirke det fremtidige forløb. Det gælder for eksempel den store betydning af medicinalindustrien i Danmark, hvilket vil være et plus for os, så længe denne branche bliver ved med at vokse dynamisk. Så længe transportmiddelindustrien klarer sig dårligt, vil det nok også være en fordel, at denne har en relativt lille vægt. Endelig er vindmølleindustrien en stor andel af maskinindustrien i Danmark og måske ikke så påvirket af den almindelige konjunktur.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2019/2019-08-26-hvorfor-gaar-det-saa-relativt-godt-med-den-danske-oekonomi

Rigsstatistikerens klumme

Statistikdokumentation: Offentlig beskæftigelse (kvt.)

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Mads Housø Hansen , 24 43 40 61 , MHU@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2024 4. kvartal , Tidligere versioner, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2024 3. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2024 2. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2024 1. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2023 4. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2023 3. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2023 2. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2023 1. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2022 4. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2022 3. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2022 2. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2022 1. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2021 4. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2021 3. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2021 2. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2020 4. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2020 3. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2020 2. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2020 1. kvartal, Offentlig beskæftigelse 2018 3. kvartal, Offentlig beskæftigelse 2018 2. kvartal, Offentlig beskæftigelse 2018 1. kvartal, Offentlig beskæftigelsesstatistik 2017 4. kvartal, Offentlig beskæftigelsesstatistik 2017 3. kvartal, Offentlig beskæftigelsesstatistik 2017 1. kvartal, Offentlig beskæftigelsesstatistik 2016 3. kvartal, Offentlig beskæftigelsesstatistik 2014 4. kvartal, Offentlig beskæftigelsesstatistik 2015 1. kvartal, Offentlig beskæftigelsesstatistik 2015 2. kvartal, Offentlig beskæftigelsesstatistik 2015 3. kvartal, Offentlig beskæftigelsesstatistik 2015 4. kvartal, Offentlig beskæftigelsesstatistik 2016 1. kvartal, Offentlig beskæftigelsesstatistik 2016 2. kvartal, Offentlig beskæftigelsesstatistik 2016 4. kvartal, Offentlig beskæftigelsesstatistik 2014 3. kvartal, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Notat om revision af COFOG (pdf), Formålet med den offentlige beskæftigelsesstatistik er at belyse beskæftigelsen i sektoren offentlig forvaltning og service. Statistikken anvendes til belysning af den offentlige beskæftigelse. Statistikken er udarbejdet siden 2002, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2008 og frem., Indhold, Den offentlige beskæftigelsesstatistik er en kvartalsvis opgørelse som er afgrænset til sektoren offentlig forvaltning og service. Det specielle ved statistikken er en opdeling efter formål som følger klassifikationen COFOG (Classification of the functions of government)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilden er statistikken Beskæftigelse for lønmodtagere, som er baseret på Danmarks Statistiks eIndkomstregister. Oplysningerne er kombineret med indberetninger af blandt andet kontonumre fra de offentlige lønsystemer, og det er de oplysninger Danmarks Statistik anvender som input til lønstatistikkerne på det offentlige område. De indberettede kontonumre på job i kommuner og regioner tager udgangspunkt i de autoriserede kontoplaner, mens de indberettede kontonumre på statslige job tager udgangspunkt i statsregnskabet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugere af statistikken er ministerier, styrelser og kommuner, diverse organisationer, forskere, politikere og i det hele taget borgere med interesse for udviklingen i beskæftigelsen og ressourceforbruget inden for offentlige forvaltning og service., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Indberetninger til Udviklings- og Forenklingsstyrelsens eIndkomst bliver behandlet og kvalitetssikret, når de månedligt indgår i Danmarks Statistiks eIndkomstregister. Lønmodtageroplysningerne fra eIndkomstregistret bliver yderligere behandlet og kvalitetssikret, når de indgår i statistikken Beskæftigelse for lønmodtagere. Da statistikken baserer sig på udtræk fra statistikken beskæftigelse for lønmodtagere, så er er der tale om hurtigt tilgængelige månedlige data med fuld dækning af offentlige lønmodtagere, og både kilderne og statistikken gennemgår databehandling og kvalitetssikring., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken forventes at blive offentliggjort uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt, og statistikken offentliggøres senest 3 måneder efter referenceperioden., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken opgøres med sammenlignelige tal for perioden fra og med 1. kvt. 2008. Statistikken er sammenlignelig med andre af Danmarks Statistiks registerbaserede beskæftigelsesstatistikker. Selvom Danmarks Statistiks registerbaserede beskæftigelsesstatistikker som udgangspunkt er nationalt forankrede, så tilnærmes internationale retningslinjer i forhold til opgørelse af beskæftigelsesbegreber., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I , Statistikbanken, offentliggøres tal under emnet Lønmodtagere – Offentlig beskæftigelse. Se emnesiden , Lønmodtagere, , der formidler både statistikken Beskæftigede for lønmodtagere og statistikken Offentlig beskæftigelse., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/offentlig-beskaeftigelse--kvt--

Statistikdokumentation

Mens ejerboliger bliver stadig dyrere taber andelslejligheder værdi

Prisudviklingen for andelslejligheder har ifølge Danmarks Statistiks eksperimentelle statistik om andelsboliger siden 2015 ligget stort set fladt og er endda faldet i løbet af 2019. I samme periode er priserne på både ejerlejligheder og enfamiliehuse steget., 14. september 2020 kl. 8:00 - Opdateret 30. september 2020 kl. 14:00 , Af , Magnus Nørtoft, Note: Der er 30/09-2020 foretaget ændringer i artiklen, hvor det i underrubrikken præciseres, at artiklen bygger på eksperimentel statistik. Ydermere er metoden i faktaboksen blevet yderligere uddybet., Priserne på andelslejligheder er de seneste år ikke fulgt med priserne på ejerboligmarkedet, viser nye eksperimentelle tal fra Danmarks Statistik. I forhold til 1. kvartal 2015 var priserne på ejerlejligheder og enfamiliehuse i 4. kvartal 2019 henholdsvis 27 pct. og 19 pct. højere. Også udlejningsejendomme er steget i pris i perioden. Til sammenligning var priserne på andelslejligheder 1 pct. lavere, hvilket især skyldes, at priserne på andelslejligheder faldt 7 pct. fra 4. kvartal 2018 til 4. kvartal 2019. , ”Forskellen i prisudviklingen for andelslejligheder og ejerlejligheder kan skyldes, at prisfastsættelsen for andelslejligheder ikke er fri, idet lovgivningen fastsætter en maksimalpris, som begrænser andelsbevisernes salgspris i perioder med høj efterspørgsel efter andelslejligheder,” siger Jakob Holmgaard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”Særligt hvis ejendommen er værdisat efter den offentlige vurdering, som er fastfrosset på 2011-niveau, vil maksimalprisbestemmelsen sætte en begrænsning på salgsprisen,” fortsætter han., I foråret 2020 blev Danmark og verden ramt af COVID-19 pandemien. Det har dog ikke bremset prisudviklingen på ejerboliger nævneværdig, viser , tal fra Danmarks Statistik, der går frem til 2. kvartal 2020, , men ikke omfatter andelslejligheder. , , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ej5, samt eksperimentelle tal for andelslejligheder., Anm.: Tallene bag figuren kan ses i tabellen nederst i denne artikel., , Eksperimentel statistik , Der er tale om et eksperimentelt prisindeks for andelslejligheder baseret på en frivillig undersøgelse med ca. 150 – 300 priser/observationer pr. kvartal. De relativt få observationer pr. kvartal er årsagen til, at statistikken ikke indgår i Danmark Statistiks officielle statistik. Jo flere observationer, der indgår i beregningerne, jo mindre bliver den statistiske usikkerhed. Derfor vil et officielt salgsregister for andelslejligheder kunne forbedre statistikken betydeligt., Stikprøvestørrelse:, Stikprøven blev designet i 2014 med 1.000 andelsboligforeninger, men pga. frafald er stikprøven blevet reduceret til ca. 700 andelsboligforeninger i 2018. Det betyder, at særligt tallene for de seneste perioder er behæftet med en vis usikkerhed. Pga. stikprøvestørrelsen har det ikke været muligt at beregne et prisindeks for andelsboligforeninger, der benytter hhv. anskaffelsesprisen, valuarvurderingen og den offentlige vurdering som værdiansættelsesmetode af foreningens ejendomme., Stikprøvesammensætning: , I stikprøven benytter ca. 2/3 af andelsboligforeningerne den offentlige vurdering, som værdiansættelsesmetode, ca. 30 pct. benytter valuarvurderingen, mens den resterende del (ca. 5 pct.) benytter anskaffelsesprisen. Andelen i stikprøven der benytter valuarvurderingen har været nogenlunde konstant over hele den indsamlede periode., Kilde: , Hvordan har priserne på andelslejligheder udviklet sig?, , Denne , analyse fra januar 2018 beskriver bl.a. metoden til andelslejlighedsprisindekset., Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Jakob Holmgaard, , jho@dst.dk, . , Prisudvikling for enfamiliehuse, ejerlejligheder og andelslejligheder. (Indeks 100 = 2015 1. kvt.), , Periode, Ejendomstype, År, Kvartal, Enfamilie-, huse, Ejer-, lejligheder, Andels-, lejligheder, Udlejnings-, ejendomme, 2015, 1., 100, 100, 100, 100, 2., 103, 104, 99, 114, 3., 103, 106, 102, 111, 4., 103, 107, 102, 110, 2016, 1., 104, 110, 100, 112, 2., 106, 112, 104, 116, 3., 107, 114, 105, 121, 4., 107, 114, 103, 115, 2017, 1., 108, 117, 103, 114, 2., 111, 120, 103, 121, 3., 112, 122, 104, 118, 4., 111, 122, 101, 131, 2018, 1., 113, 126, 101, 124, 2., 116, 128, 104, 125, 3., 115, 126, 105, 137, 4., 115, 125, 106, 135, 2019, 1., 116, 125, 104, 141, 2., 118, 127, 101, 130, 3., 119, 127, 101, 117, 4., 119, 127, 99, 123, Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentelt prisindeks for andelslejligheder

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-09-14-mens-ejerboliger-bliver-stadig-dyrere-taber-andelslejligheder-vaerdi

Bag tallene

Næsten hvert andet barn med gentagne og grove underretninger i 2015 fik ikke støtteforanstaltning (Rettet 30. april)

Lidt under halvdelen af de børn, kommunerne fik grove og gentagne underretninger om i 2015, fik ingen social børneforanstaltning fra kommunen i 2015 eller i 2016. I 16 kommuner fik under 40 pct. af børnene støtte i form af en foranstaltning fra kommunen., 11. april 2018 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, 30. april 2018, kl. 14:13: Artiklen er opdateret med en faktaboks, der beskriver kommunernes indberetninger. , Kommunerne fik grove og gentagne underretninger om 5.900 børn i 2015. 55 pct. af disse børn modtog i løbet af 2015 og 2016 en form for social børneforanstaltning fra kommunen., ”En social børneforanstaltning kan være alt fra en anbringelse uden for hjemmet, til en fast kontaktperson eller nogle samtaler med en kommunal sagsbehandler. Vi ved ikke, hvilke foranstaltninger kommunerne sætter i værk, men vi kan se, at 45 pct. af de børn, der er mindst to underretninger på, hvoraf den ene underretning er i kategorien grov, ikke modtager nogen form for social børneforanstaltning fra kommunerne,” siger Birgitte Brøndum, chefkonsulent, Danmarks Statistik., En grov underretning dækker over seksuelle eller voldelige overgreb mod børnene, misbrug hos forældre, eller kriminalitet hos forældre. For de 5.900 børn gælder, at kommunerne fik mindst to underretninger om dem i 2015, hvoraf mindst den ene var grov., Ser man udelukkende på de 3.260 børn, som kommunerne i 2015 fik flere underretningerne om, og hvor mindst den ene af underretningerne specifikt omhandlede voldlige og seksuelle overgreb mod barnet, fik 60 pct. en foranstaltning i løbet af 2015 og 2016. 2.300 af de 3.260 børn har aldrig tidligere i deres liv modtaget støtteforanstaltning og må derfor formodes at være nye og ukendte i det sociale system. Af disse modtog 51 pct. en støttende foranstaltning i løbet af 2015 og 2016., I alt modtog kommunerne 96.600 underretninger om 58.800 børn i 2015. 40 pct. af dem fik støtte i løbet af 2015 og 2016. For de 19.020 børn, hvor kommunen modtog flere underretninger på barnet i løbet af 2015 fik 52 pct. støtte i løbet af 2015 og 2016. For 5.900 af disse børn var mindst den ene af underretningerne, som nævnt ovenfor, i kategorien grov, og af disse børn modtog 55 pct. støtte gennem en social børneforanstaltning., ”Andelen af børn, der får støtteforanstaltning, er således ikke markant højere for de børn med mindst én grov underretning sammenlignet med alle med flere underretninger. Men andelene er i begge tilfælde væsentligt lavere, end jeg havde forventet,” siger Birgitte Brøndum, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Kommunernes indberetninger, Der er forskel på kommunernes indberetning af foranstaltninger efter , servicelovens paragraf 11,, idet disse ikke er indberetningspligtige. I datagrundlaget til denne artikel er støtte efter paragraf 11 medtaget, når kommunen har valgt at indberette foranstaltningen., , Kilde: Særkørsel på baggrund af statistik om udsatte børn og unge, Forskel på kommunerne, Andelen af børnene, der fik støtte efter mindst to underretninger i 2015, hvoraf den ene var grov, varierer mellem kommunerne. I Faxe, Dragør og Fredensborg fik under 30 pct. af børnene en støttende foranstaltning inden udgangen af 2016. I 16 kommuner iværksatte man en foranstaltning til under 40 pct. af de børn, der var modtaget underretninger om. , I Odder, Varde og Struer kommuner var der iværksat en hjælpeforanstaltning til mere end fire ud fem af børnene i slutningen af 2016. I ti kommuner fik mindst 70 pct. af børnene en støttende social foranstaltning fra kommunen i 2015 eller 2016., ”Det er svært at se en klar geografisk tendens i, hvor andelen af børn, der får støtte, er størst og mindst. Der er heller ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem antallet af børn med underretninger og andelen, der får støtte. De kommunale forskelle skyldes altså formodentlig noget andet,” siger Birgitte Brøndum, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Andel børn med grove underretninger, der får støtte. 2015-2016, Anm.: Figuren dækker børn, som kommunerne har modtaget to eller flere underretninger om, hvoraf mindst den ene var grov i 2015. Otte kommuner er diskretionerede, fordi andelen baserer sig på færre end ti børn. Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik på baggrund af statistik om udsatte børn og unge: , https://www.statistikbanken.dk/10046, Kommuner med mindst og størst andel børn med støtteforanstaltning, Kommune, Andel børn med støtteforanstaltning (pct.), Kommune, Andel børn med støtteforanstaltning (pct.), Faxe, 18,2, Odder, 88,2, Dragør, 20,0, Varde , 83,3, Fredensborg, 26,7, Struer , 82,4, Brøndby , 32,1 , Stevns , 78,6, Frederiksberg , 34,0 , Thisted , 76,7, Gladsaxe, 34,3 , Ishøj , 76,5 , Herlev , 34,5 , Faaborg-Midtfyn, 73,2, Norddjurs , 34,9 , Holstebro, 72,5, Furesø, 35,5 , Greve , 72,2, Guldborgsund , 36,4 , Allerød , 71,4, Anm.: Top-10 listerne i tabellen dækker børn, som kommunerne har modtaget to eller flere underretninger om, hvoraf mindst den ene var grov i 2015. Otte kommuner er diskretionerede, fordi andelen baserer sig på færre end ti børn. Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik på baggrund af statistik om udsatte børn og unge:, Ser man udelukkende på børn, hvor mindst én grov underretning handlede specifikt om voldelige eller seksuelle overgreb, er det også Odder og Faxe, der topper listen over størst og mindst andel børn, der fik støtte inden udgangen af 2016., Det er første gang, Danmarks Statistik laver denne opgørelse, som bygger på statistikken om socialt udsatte børn. Se mere i , statistikken over underretninger, , Kontakt: , Birgitte Brøndum, chefkonsulent, 39 17 31 37. , bbr@dst.dk, ., ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-04-11-naesten-hvert-andet-barn-i-2015-fik-ikke-stoetteforanstaltning

Bag tallene

Ingen boligmangel i Danmark

Selvom det næsten er umuligt for nye unge familier at få råd til at købe en ejerbolig, og det er uhyre svært at få en lejebolig specielt i de større byer, mener økonomiprofessor Anders Ølgaard ikke, at der er boligmangel i Danmark., 20. september 2001 kl. 0:00 , , Priserne på ejerboliger er nu så høje, at mange førstegangskøbere ikke har råd til en ejerbolig, og samtidig er det næsten umuligt at få en lejebolig i de større byer - alligevel mener økonomiprofessor og tidligere overvismand, Anders Ølgaard, ikke at der er boligmangel i Danmark. , "De problemer, der er på boligmarkedet, skyldes ikke, at der er boligmangel. Problemerne skyldes derimod, at vi har en huslejeregulering, der skævvrider priserne på lejeboliger, og at vi på ejerboligområdet fortrinsbehandler ejerne ved, at de har en alt for lav ejendomsbeskatning - den burde være dobbelt så stor," siger Anders Ølgaard, der i mange år har arbejdet med boligøkonomi bl.a. i det såkaldte Ølgaard-udvalg, der fra 1987 til 1993 kulegravede det danske boligmarked., Siden 1981 er udgifterne til husleje og vedligeholdelse for lejeboliger steget med i alt 137 pct. Samtidig er prisen på en ejerlejlighed steget med knap 250 pct., mens enfamiliehusene er steget med 175 pct. I samme periode har den generelle prisstigning kun været på 96 pct. Det viser årets temaundersøgelse om boligen i Statistisk Tiårsoversigt 2001, der netop er udkommet., Men de høje priser rokker tilsyneladende ikke ved folks flyttelyst. Undersøgelsen viser, at der i løbet af et år flytter omkring 700.000 personer. Den megen flytten rundt kan, også ifølge Danmarks Statistiks undersøgelse, kun være mulig, hvis der er en vis overkapacitet af boliger til rådighed., Afskaf huslejereguleringen!, En lov fra kort før Anden Verdenskrig, der var tænkt som en midlertidig krigsforanstaltning, har foreløbigt fået lov at regulere huslejerne i mere end 60 år. Statsminister Stauning gennemførte i 1939 huslejereguleringen for at undgå spekulation i bolignød, hvis krigen skulle komme. Problemet med den gamle lov er, at den sætter sammenhængen mellem pris og kvalitet ud af spil, mener Ølgaard:, "Netop den gamle lov er årsagen til, at lejeboligmarkedet i dag er kørt helt af sporet. Huslejereguleringen rider hele det danske samfund som en mare," siger Ølgaard. Ølgaard mener, at i dagens Danmark, hvor der ikke er udsigt til krig, betyder huslejereguleringen, at lejen både i private og almene udlejningsejendomme ikke afspejler, hvad en lejlighed er værd, bedømt ud fra kvaliteten - fx flotte stuklofter, plankegulve og smukke altaner, eller en beliggenhed midt i city med udsigt over vandet. Lejen er alene fastsat efter, hvad det har kostet at bygge lejligheden - altså byggeåret. , "Det skævvrider boligmarkedet, og det kommer ikke til at fungere, før huslejereguleringen er afskaffet, og der er skabt sammenhæng mellem pris og kvalitet," siger Ølgaard, og han støttes af de økonomiske vismænd, der i dette års vismandsrapport stempler boligmarkedet som skævt og ineffektivt., "Samfundet betaler en høj pris for, at nogle kan bo særlig billigt i ældre ejendomme, hvor der naturligvis opstår køer og ventelister, fordi lejen er lav. Så det er i de billige lejligheder, folk oplever, at der er boligmangel. De overser bare, at der ofte står andre nybyggede boliger tomme, der blot er for dyre til, at folk vil betale for dem," siger Anders Ølgaard., Tilskud til de forkerte, Et andet problem, som Ølgaard peger på, handler om ejerboligerne. Mens huslejereguleringen har været med til at begrænse huslejen i visse lejligheder, har folk i ejerboliger også en gevinst ved, at "afkastet" af en investering i en ejerbolig beskattes væsentligt lavere end afkastet af andre former for investeringer. Det Økonomiske Råd skønner, at det offentlige herved har et indtægtstab, og ejerne samtidig en skattebesparelse på ca. 15 milliarder kr. , Danmarks Statistik opgør en beregnet husleje for ejerboliger i nationalregnskabet og forbrugerundersøgelsens opgørelser. Det sker ved, at man for boligejerne beregner en indkomst svarende til den sparede husleje - altså til hvad en tilsvarende lejebolig ville have kostet årligt., "Jeg er meget glad for, at Danmarks Statistik på den måde indregner en mere realistisk boligudgift for boligejerne. Disse tal giver et nyttigt udgangspunkt for den politiske debat om beskatningen af ejerboliger. Min egen mening er, at ejendomsbeskatningen burde være dobbelt så høj. Denne indirekte støtte til boligejerne kommer jo ikke de fattige til gode, for det er de rige, der får de store gevinster," siger den tidligere overvismand og uddyber: "Hvis ejendomsbeskatningen blev sat op,ville ejendomspriserne falde, fordi folk først og fremmest går op i, hvilken månedlig ydelse de skal betale. Det vil dermed betyde, at unge mennesker, der skal ud at købe deres første ejerbolig, vil kunne få råd til at købe.", Anders Ølgaard er dog ret pessimistisk, når det handler om hans tro på, at politikerne vil følge, hans eller Det Økonomiske Råds anbefalinger: "Når disse love kan overleve, skyldes det jo, at både lejerne i de billige boliger og ejerne har været gode til at kæmpe for deres velerhvervede rettigheder i velfærdsstaten. Et af de største problemer ved at være ung er, at man ikke er blevet medlem af de velerhvervede rettigheders klubber."

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-09-20-Boligmangel

Bag tallene

Indberetning til statistik bliver nemmere

Danmarks Statistik arbejder løbende på, at det skal være nemmere at være indberetter, og at tidsforbruget bliver nedbragt. Næste store skridt i denne proces er, at al indberetning fra 2015 bliver foretaget digitalt., 31. oktober 2014 kl. 9:00 , , Landmanden taster oplysninger ind i sit management system, som han plejer, og relevante data ryger videre til Danmarks Statistik. Sådan ser den nære, digitale fremtid ud for en del af dem, der indberetter til Danmarks Statistik. , Papirløse indberetninger, I dag modtager nogle af dem, der skal indberette, stadig et fysisk brev med et skema, hvori de respektive tal skal skrives, før skemaet bliver sendt retur til Danmarks Statistik, hvor en medarbejder manuelt indtaster eller scanner disse tal. , Men lige om lidt hører dette fortiden til. Fra 2015 skal al statistik nemlig indberettes digitalt, ligesom en stor del af statistikken allerede bliver i dag. Danmarks Statistik har allerede udviklet digitale indberetningsblanketter til de fleste statistikker. Her modtager virksomheden en anmodning med et link til sin indberetningsblanket, og digital indberetning har mange fordele for indberetterne. , ”Digitale indberetningsblanketter har den fordel, at man kun ser de relevante spørgsmål. På et papirskema kan der stå: Hvis du svarer ja til spørgsmål 1, så hop til spørgsmål 15. Men mange kan ikke lade være med at læse spørgsmål 2-14. Med den digitale løsning hopper man direkte til spørgsmål 15. Der er altså ingen irrelevante spørgsmål eller informationer,” siger kontorchef i Danmarks Statistik, Carsten Zornig og understreger, at der er flere fordele ved den nye løsning: , ”Når vi arbejder digitalt kan vi lave dynamiske løsninger, som gør hjælpen lettere tilgængelig. Vi kan kontrollere, om data virker valide, så vi med det samme, indberetteren indtaster data, kan give besked, hvis noget ser ukorrekt eller usandsynligt ud. Hvis man indtaster, at omsætningen er steget med 100 pct., får man straks en tilbagemelding, hvorefter indberetteren enten kan rette tallet eller bekræfte, at omsætningen rent faktisk er steget med 100 pct. Det er jo en klar fordel, at man får den besked, mens man sidder ved computeren og har kassebogen åben frem for, at man bliver genkontaktet og anmodet om at rette data på et senere tidspunkt”. , Danmarks Statistik samarbejder med brancheorganisationer og med udvalgte virksomheder om test af nye løsninger for at sikre, at de virker teknisk og har en høj brugervenlighed. Danmarks Statistik indsamler også tilbagemeldinger og ønsker til forbedret brugervenlighed i de enkelte blanketter. Fx har mange indberettere ønsket et samlet overblik over virksomhedens aktuelle indberetningsopgaver til Danmarks Statistik. Det får man nu automatisk, når man indberetter digitalt. , Spørger ikke i øst og vest , Danmarks Statistik arbejder løbende på at reducere indberetningsbyrden inden for de krav, der er til statistikken, og hvis der kan laves en statistik af en tilsvarende høj kvalitet med en mindre stikprøve, så gør man det. Så sent som i december blev to stikprøver reduceret med 20 pct., og dermed slap flere end 200 virksomheder for at indberette. , ”Og når vi udarbejder et spørgeskema, så har vi skåret vores spørgsmål ind til et minimum. Hvis der ikke er direkte krav om, at vi stiller et spørgsmål, så skriver vi klart og tydeligt i spørgeskemaet, at det er frivilligt at svare,” siger Carsten Zornig. , Som noget helt nyt har Danmarks Statistik også været med til at lempe byrden for virksomhederne i regnskabsstatistikken. Typisk indberetter man nu først sine regnskabstal til Erhvervsstyrelsen, og de relevante tal bliver overført direkte til Danmarks Statistik. Dermed bliver data genanvendt, så indberetteren kun skal tilføje supplerende oplysninger i den digitale indberetningsblanket. , Mere automatisering i fremtiden , I dag er der allerede udviklet løsninger, hvor blandt andet nogle hoteller og campingpladser kan indberette via deres bookingsystem og dermed overføre data til Danmarks Statistik blot ved at trykke på en knap. I fremtiden skal der arbejdes for en stadig større andel af den slags automatiserede indberetninger. , Ligeledes har mange svinebedrifter management programmet Agrosoft til at styre produktionen i svinestalden. Herfra kan data sendes direkte til Danmarks Statistik, og på den måde udnytter vi de systemer, der allerede er ude i virksomhederne. På den måde kommer vi nærmere en automatisk indberetning i stedet for en manuel,” siger Carsten Zornig. , ”Noget af det, vi også gerne vil arbejde mere med, er genanvendelse af data for at se på, om der er nogle spørgeskemaer, der med fordel kunne slås sammen. Så skal man måske svare på 18 spørgsmål i ét spørgeskema, hvor man tidligere skulle besvare to spøgeskemaer med hver ti spørgsmål.” , Senest har Danmarks Statistik som led i regeringens Virksomhedsforum taget initiativ til at se nærmere på, hvordan virksomhedernes statistikbyrde kan lettes. I 2014 er der igangsat en række initiativer, bl.a. vil Danmarks Statistik gøre en særlig indsats for virksomheder med mange indberetninger og for virksomheder, der bruger meget tid på at indberette, og for at tilpasse dataindsamling til virksomhedernes tidsplan.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2014/2014-10-31-indberetning-til-statistik-bliver-nemmere

Bag tallene

Statistikdokumentation: Anmeldte forbrydelser (kvt.)

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Iben Birgitte Pedersen , 23 60 37 11 , ipe@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2025 3. kvartal , Tidligere versioner, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2025 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2025 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2024 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2024 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2024 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2024 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2023 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2023 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2023 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2023 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2022 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2022 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2022 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2022 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2021 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2021 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2021 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2021 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2020 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2020 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2020 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2020 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2019 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2019 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2019 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2019 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2018 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2018 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2018 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2018 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2017 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2017 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2017 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2017 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2016 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2016 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2016 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2016 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2015 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2015 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2015 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2015 1. kvartal, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Anmeldte voldtægtsforbrydelser 2. kvt. 2025 (docx), Rape Reported criminal offences_Anmeldelser_KVT (docx), Voldtægtsforbrydelser_Anmeldelser_KVT (docx), Formålet med statistikken er at belyse antallet af politianmeldte overtrædelser af straffeloven eller særlovene (ekskl. Færdselsloven og andre færdselslovslignende særlove). Statistikken kan føres tilbage til 1921, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1995 og frem., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af antallet af anmeldte overtrædelser af straffeloven og særlove, der enten er anmeldt til politiet eller er konstateret af politiet selv. Antallet af anmeldte forbrydelser opdeles efter lovovertrædelsernes art, samt geografisk på regioner og kommuner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilden til statistikken er Rigspolitiets centrale anmeldelsesregister. Data modtages kvartalsvis via system-til-system-indberetning., De modtagne data gennemløber en sandsynlighedskontrol i form af en sammenligning med data fra året før, centrale variable fejlsøges for valide værdier og ikke relevante anmeldelser fraselekteres., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt af myndigheder, organisationer, forskere og i pressen som grundlag for offentlig og privat planlægning, uddannelse, forskning og offentlig debat. Fremsatte synspunkter og ønsker fra centrale brugere tages i betragtning ved udarbejdelse af statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken laves på baggrund af et udtræk på et givet tidspunkt. Der laves også en årlig statistik, som er mere fyldestgørende. Sammenligning af kvartalsstatistikken med årsstatistikken viser, at kvartalsstatistikken undervurderer antallet af anmeldte lovovertrædelser med ca. 6 pct. Der er desuden fra kvartal til kvartal en forskydning i data; en del af de registrerede anmeldelser i et givent kvartal kan vedrøre et tidligere kvartal. , Anmeldelsesstatistikken omfatter ikke den skjulte kriminalitet, dvs. de begåede forbrydelser, der ikke kommer til politiets kendskab., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 20 dage efter slutningen af referenceperioden. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet på det nuværende grundlag siden 1995. Grundet ændringer i grupperingen af lovovertrædelser skal der udvises forsigtighed ved sammenligning over tid før dette år., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Statistikbanken under emnet , Anmeldte forbrydelser, ., Derudover indgår tallene i publikationen , Kriminalitet, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/anmeldte-forbrydelser--kvt--

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Mikkel Zimmermann , 51 44 98 37 , MZI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen 2025 , Tidligere versioner, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen 2024, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen 2022, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen 2020, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen 2019, Offentligt forsørgede, 16-64-årige 2018, Offentligt forsørgede, 16-64-årige 2017, Offentligt forsørgede, 16-64-årige 2015, Offentligt forsørgede, 16-64-årige 2014, Statistikken giver et samlet overblik over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. I denne statistik defineres de erhvervsaktive aldre som de personer der er fyldt 16 år og som endnu ikke er nået deres egen officielle folkepensionsalder. Statistikken omfatter registrerede nettoledige, personer i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt modtagere af kontanthjælp, syge-/barselsdagpenge, førtidspension, efterløn, SU mv. Statistikken over offentligt forsørgede kan i sin nuværende form føres tilbage til 1. kvartal 2007. , Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af udviklingen i antallet af fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger samt øvrige personer, der er offentligt forsørgede, herunder modtagere af syge- og barselsdagpenge, førtidspension og efterløn fra og med 2007. Fra og med 2008 indgår SU-modtagere ligeledes i statistikken. Fra 2020-2022 er statistikken udvidet med seniorpension, tidlig pension og voksenlærlinge. Fra 1. kvt. 2020 og frem er sygedagpengedata blevet revideret af to omgange i 2025. Først (i marts-2025) blev sygedagpengene nedjusteret med ca. 8.000 fuldtidsmodtagere pr. kvartal og dernæst (i september-2025) blev sygedagpengene opjusteret med ca. 2.000 fuldtidsmodtagere pr. kvartal ligeledes tilbage til første kvartal 2020., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data fra de forskellige administrative registre modtages enten direkte fra kilden (system-til-system-løsning) eller via Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Herefter valideres data kildevis, hvorefter samtlige data samles på ensartet form. Herefter 'overlapsbehandles' samtlige indkomne data også op i mod de tidligere kvartalsindberetninger, således at ingen person herefter optræder med mere end 37 timer pr. uge i alt på diverse foranstaltningsydelser. Det er disse overlapsbehandlede data, der anvendes til produktion af diverse offentliggørelser herunder samtlige statistikbanktabeller., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er meget udbredt til arbejdsmarkedsovervågning. Her er de typiske brugere: Kommuner, regioner, ministerier, organisationer, pressen samt Eurostat. I de senere år har statistikken indgået som en væsentlig del af det samlede Arbejdsmarkedsregnskab (AMR), som giver overblik over hele befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. AMR er opgjort fra og med 2008. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på mange forskellige indberetningskilder, typisk i form af administrative udbetalingsregistre, hvor der kan forekomme indbyrdes modstridende oplysninger om den enkelte person. Andelen af modstridende oplysninger varierer fra foranstaltning til foranstaltning, men ligger i reglen på under 5 pct. Den endelige statistik over offentligt forsørgede er behandlet for tidsmæssige overlap for den enkelte person, således at hver enkel person højest kan bidrage med 37 timer ugentligt i de samlede opgørelser. Den samlede 'overlapsbehandling' fjerner i gennemsnit under 2 pct. af den indberettede person-volumen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Kvartalsstatistikken udkommer omkring 80 dage efter kvartalets afslutning, og årsstatistikken udkommer omkring 100 dage efter årets afslutning. Udgivelsestiderne overholdes i reglen altid og er fastlagt mere end et år i forvejen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken dækker perioden fra 1. kvartal 2007 og frem. SU-modtagerne er dog først medtaget fra og med 1. kvartal 2008. Der er ikke tale om større databrud i statistikken siden 2007/2008. Data for en væsentlige delmængde af de offentligt forsørgede under folkepensionsalderen indberettes årligt af samtlige EU-lande til den såkaldte LMP-database, der vedligeholdes af EU-kommissionen. Antallet af personer på de enkelte offentlige forsørgelsesydelser ifølge denne statistik vil ikke være identiske med de tilsvarende tal fra primærstatistikker for hhv. bruttoledigheden, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og barselsdagpengemodtagere ligeledes fra Danmarks Statistik., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene kvartalsvist under , Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, . Se mere på emnesiden for , Offentligt forsørgede, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/offentligt-forsoergede-under-folkepensionsalderen

Statistikdokumentation

Flere folkeskoleelever har fået længere til skole

Siden 2008 er afstanden til skole for nye folkeskoleelever blevet længere i kommunerne uden for de store byer. I 20 kommuner havde mere end hver fjerde elev i 0. klasse mindst 5 km til skole i 2018., 13. august 2019 kl. 12:05 , Af , Magnus Nørtoft, I forhold til 2008 har de nye folkeskoleelever samlet set fået lidt længere til skole. I 2008 var medianafstanden til skole 1,3 km for folkeskoleelever i 0. klasse, mens den var 1,5 km i 2018. Folkeskoler er kun kommunale grundskoler, og børn på frie grundskoler er altså ikke med i opgørelsen i denne artikel., Det er især børn uden for de store byer, der har fået længere til skole. Når man inddeler kommunerne i grupper er medianafstanden vokset med 245 m i landkommuner og 212 m i oplandskommuner, mens den i hovedstadskommuner og storbykommuner er vokset ganske lidt med henholdsvis 56 m og 35 m. Det viser en særkørsel fra Danmarks Statistik., ”De længere afstande kan bl.a. hænge sammen med, at en del kommuner lukkede en række små skoler i mindre byer i årene efter kommunalreformen, men der kan også være andre forklaringer, såsom flyttemønstre, samt at forældre ikke nødvendigvis vælger den skole, som ligger nærmest på hjemmet," siger Lene Riberholdt, fuldmægtig, Danmarks Statistik., Se et kort med kommunegrupperne nederst i artiklen., Afstand (median) til skole. Folkeskoleelever i 0. klasse, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på elevregisteret., Anm.: Kommunerne er opdelt efter, Danmarks Statistiks kommunegrupper, . Tallene er opgjort pr 1. okt., Faktaboks: derfor bruger vi medianafstanden , I denne artikel ser vi på medianafstanden i stedet for gennemsnitsafstanden. Det skyldes, at få elever med meget lange afstande til skole kan trække gennemsnittet meget op. Således var den gennemsnitlige distance til skole på landsplan ca. 5 km i 2018, selvom halvdelen af eleverne altså boede under 1,5 km fra deres skole., Den effekt undgås, hvis man bruger medianen. Medianafstanden er den afstand, som deler eleverne i to lige store grupper: de personer, der har kortere til skole end medianafstanden, og de elever, der har længere end medianafstanden., Flere har mere end 5 km til skole, Andelen af folkeskoleelever, som har mere end 5 km til skole, er steget siden 2008. Samlet set for hele landet er andelen steget fra 10,1 pct. i 2008 til 13,5 pct. i 2018. , Andelen er også steget inden for alle fem kommunetyper. Mest i oplandskommunerne, hvor andelen er vokset med 8 procentpoint og mindst i storbykommunerne, hvor den kun er blevet 0,8 procentpoint større i 2018 i forhold til 2008. Andelen er overordnet set større i land- og oplandskommunerne end i de andre kommunegrupper. Her havde hver femte folkeskoleelev i 0. klasse mere end 5 km til skole. , Andel med mindst 5 km til skole. Folkeskoleelever i 0. klasse, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på elevregisteret., Anm.: Kommunerne er opdelt efter, Danmarks Statistiks kommunegrupper, . Tallene er opgjort pr 1. okt., Langt de fleste har fortsat under 2 km til skole, Selvom andelen af nye folkeskoleelever med mere end 5 km til skole er steget de seneste 10 år, har størstedelen af børnene fortsat under 2 km til skole. I 2018 gik næsten to tredjedele af børnene (65 pct.) i 0. klasse i en folkeskole under 2 km til skole, mens tre ud af fire (77 pct.) havde under 3 km., Afstand til skole. Folkeskoleelever 0. klasse. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på elevregisteret., Anm.: Kommunerne er opdelt efter, Danmarks Statistiks kommunegrupper, . Tallene er opgjort pr 1. okt., Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte Lene Riberholdt, fuldmægtig, Danmarks Statistik, 39 17 31 85 eller , lri@dst.dk, eller Mikkel Jonasson Pedersen, fuldmægtig, Danmarks Statistik, 39 17 37 52, , mps@dst.dk, ., Sådan har vi gjort, Denne artikel bygger på en særkørsel af afstanden fra eleverne i 0. klasses folkeregisteradresse til skolen. , Der er udelukkende tale om elever, som går på en folkeskole (kommunale grundskoler). Elever i specialklasser er ikke med i opgørelsen. Den samme gælder elever på de frie grundskoler, fx fri- og privatskoler., Der er i beregningen af afstand taget udgangspunkt i korteste afstand via vejnettet, da det ikke er muligt at tage hensyn til gang og cykelstier. En lille del af folkeskoleeleverne i 0. klasse (ca. 1.000 af 47.000 elever i 2018) er ikke med i opgørelsen på grund af kvaliteten af adresseoplysningerne., Kommunerne har i nogle tilfælde, hvor flere skoler på forskellige adresser er lagt sammen, registreret skolernes adresser på de sammenlagte skolers hovedadresse. Dette kan gøre, at nogle elever i opgørelsen har kortere eller længere til skole end i virkeligheden., Læs mere i , statistikdokumentationen for grundskoleuddannelser, : , , Danmarks Statistiks kommunegrupper. 2019, Kilde: , Danmarks Statistik, ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-08-13-flere-folkeskoleelever-har-faaet-laengere-til-skole

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation