Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2981 - 2990 af 3710

NYT: Mindre fald i kvinders middellevetid

Middellevetid 2020/2021

Middellevetid 2020/2021, I 2020/2021 var middellevetiden 79,6 år for mænd og 83,4 år for kvinder. Det svarer til en stigning på 0,1 år for mænd og et fald på 0,2 år for kvinder siden seneste opgørelse. Middellevetiden beregnes på baggrund af de aldersspecifikke dødshyppigheder, som opgøres hen over de to forgangne kalenderår. Den nyeste beregning for 2020/2021 dækker derfor hele perioden, siden COVID-19 ramte landet. Danmarks Statistik kan imidlertid ikke afgøre, om COVID-19 har en effekt på udviklingen. I det store billede skal det i øvrigt bemærkes, at antallet af døde pr. 100.000, se , Nyt fra Danmarks statistik, 2022:41, , i de to seneste år ikke afviger meget fra de forudgående år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hisb7, Udviklingen i middellevetiden svinger lidt fra år til år, Selvom middelevetiden for kvinder er faldet siden sidste år, er kvinders middellevetid stadig 0,2 år højere i 2020/2021 sammenlignet med 2018/2019, som er seneste beregning, før COVID-19 kom til landet. Det er heller ikke første gang inden for de seneste ti år, at der er sket et fald i kvinders middellevetid. I beregningen for 2014/2015 faldt middellevetiden for kvinder også med 0,2 år sammenlignet med året før, og i beregningen for 2016/2017 var der ikke nogen udvikling siden det foregående år. Selvom der har været udsving, er middellevetiden for kvinder dog stadig steget 1,6 år de seneste ti år., Lavere vækst i kvinders middellevetid de seneste 30 år, Middellevetiden er steget stort set uafbrudt siden starten af 1990'erne. Væksten har dog været størst for mænd, og forskellen mellem mænd og kvinder er derfor også blevet reduceret fra 5,4 år i 1992 til de nuværende 3,8 år. Tallene for 2020/2021 afviger derfor ikke fra den generelle trend, da forskellen mellem mænd og kvinders middellevetid er blevet reduceret med 0,3 år siden 2019/2020 opgørelsen., Dødeligheden er faldet markant siden starten af 1990'erne, Den markante stigning i middellevetiden siden starten af 1990'erne skyldes, at de aldersspecifikke dødshyppigheder er faldet i løbet af de seneste 30 år. Det er særligt dødeligheden på de ældre alderstrin, som er faldet. I dag er dødeligheden blandt 75-årige mænd fx på niveau med dødeligheden blandt 68-årige mænd for 30 år siden. Den faldende dødelighed kan sandsynligvis tilskrives flere forskelle faktorer, som fx en generelt forbedret folkesundhed samt bedre behandlingsmuligheder i sundhedsvæsenet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hisb8, Tolkning af middellevetid, Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersspecifikke dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden. Middellevetiden for 0-årige skal dog ikke ses som en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve. Middellevetiden er derimod udregnet under den forudsætning, at dødshyppighederne holder sig på det nuværende niveau i fremtiden, hvilket naturligvis ikke er en realistisk forudsætning., Dødeligheden har nemlig været faldende gennem mange år, og derfor er der tilsvarende også sket en stigning i middellevetiden blandt 0-årige de seneste mange år. Fortsætter denne tendens, vil et gennemsnitligt barn født i 2022 blive væsentligt ældre end de middellevetider for 0-årige, som er udregnet på grundlag af dødshyppighederne for perioden 2020/2021. Middellevetiden for 0-årige skal derfor blot ses som en indikator for befolkningens aktuelle dødelighed, og ikke en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve., Nyt fra Danmarks Statistik, 16. februar 2022 - Nr. 50, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregninger af middellevetid er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/38326

Nyt

NYT: Studenter med laveste karakter læser til pædagog

Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg) 1990-2019 gymnasier 2

Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg) 1990-2019 gymnasier 2, For studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct. i deres årgang har især pædagoguddannelsen været mest populær de seneste tre årtier. Folkeskolelæreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen har også været populære blandt de fleste årgange, på nær perioden 1990-1994 for folkeskolelæreruddannelsen og perioden 2015-2019 for sygeplejerskeuddannelsen., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister, Få vælger en akademisk uddannelse, I perioden 1990 til 2019 var det mellem 7 og 10 pct. af studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct. i deres årsgang, der valgte at påbegynde en akademisk uddannelse. Der var stor spredning i valget af akademisk uddannelse, og der var ikke én uddannelse, som udgjorde en stor andel. , Færre blandt de laveste 10 pct. påbegynder en uddannelse, Med udgangspunkt i samtlige studenter fra årgangene 1990-2017 er der færre studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct., der påbegynder en uddannelse, sammenlignet med de øvrige studenter. Forskellen mellem disse to grupper bliver større over tid. Tre måneder efter deres studentereksamen var 78 pct. af studenterne med de laveste karakterer ikke i gang med en uddannelse, hvor andelen var 75 pct. for den øvrige gruppe. 15 måneder efter studentereksamen var det hhv. 55 pct. og 43 pct., der ikke var i gang med en uddannelse. Ser man på 27 måneder efter studentereksamen, var det 42 pct. af studenterne med de laveste karaktergennemsnit, der ikke var i gang med en uddannelse, hvor andelen var 25 pct. blandt de øvrige studenter., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister, Indvandrere og efterkommere overrepræsenteret i gruppen, Blandt alle studenter fra årgangene 1990-2019 var der 93 pct. af dansk oprindelse, 3 pct. med indvandrerbaggrund og 4 pct. efterkommere. Ser man på den gruppe af studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct., er det 85 pct. som er af dansk oprindelse, 7 pct. har indvandrerbaggrund og 8 pct. er efterkommere., Store forskelle i forældres uddannelsesbaggrund, Der er store forskelle i forældres uddannelsesbaggrund, når man sammenligner studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct. med de øvrige studenter. Blandt gruppen med de laveste karakterer har 18 pct. af forældrene ingen kompetencegivende uddannelse. Til sammenligning er andelen 10 pct. for de øvrige studenter. Samtidigt har 21 pct. af forældrene for gruppen med de laveste karakterer en mellemlang videregående uddannelse, hvor det tilsvarende tal er 31 pct. for de øvrige studenter. Der er ligeledes stor forskel på andelen af forældre med en lang videregående uddannelse, hvor andelen er hhv. 6 pct. for dem med de laveste karakterer og 17 pct. for resten., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. juni 2020 - Nr. 248, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret og registret over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Påbegyndt i året dækker over personer, der påbegyndte en videregående uddannelse i perioden 1. oktober året før - 30. september aktuelt år. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/38635

Nyt

NYT: Stigning i antal udmeldelser af folkekirken

Sogne 1. januar 2023

Sogne 1. januar 2023, I 2022 meldte 12.751 personer sig ud af folkekirken. Det var en stigning på 42 pct. i forhold til 2021. Stigningen kommer efter tre år med et relativt lavt antal udmeldelser, og niveauet er fortsat langt under antallet af udmeldelser i 2016., Kilde: , www.statistikbanken.dk/km2, Personer, der meldte sig ud af folkekirken, var i gennemsnit 39 år, Blandt personer, der meldte sig ud af folkekirken i 2022, var gennemsnitsalderen 39 år. Flest udmeldte var der blandt 27-årige. Der var en markant stigning, mellem 17- og 18-års alderen. Antallet af 18-årige, der meldte sig ud af folkekirken, var ti gange højere end for 17-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/km2, Stadigvæk faldende andel folkekirkemedlemmer, 1. januar 2023 var andelen af befolkningen, der var medlem af folkekirken, 72 pct. Det var et fald i forhold til sidste år, hvor andelen var 73 pct. Set i forhold til 1986, hvor denne opgørelse startede, var der et fald på 16 procentpoint., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kmsta001, Kun 7 pct. af indvandrerne var medlemmer af folkekirken, Opdeles befolkningen på herkomst var 84 pct. af personer med dansk oprindelse medlem af folkekirken. For indvandrere og efterkommere var andelen hhv. 7 og 6 pct. Udviklingen siden opgørelsen startede i 1986 har været faldende for alle tre herkomstgrupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/km1, Kun 14 pct. i Tingbjerg Sogn var medlem af folkekirken, I Tingbjerg Sogn var kun 14 pct. af befolkningen medlem af folkekirken 1. januar 2023, hvilket var sognet med den laveste andel. Herefter fulgte Vollsmose Sogn og Gellerup Sogn, hvor hhv. 24 og 25 pct. af befolkningen var medlemmer af folkekirken. Alle tre sogne er kendetegnet ved, at deres befolkning har en stor andel indvandrere og efterkommere., Nyt fra Danmarks Statistik, 16. februar 2023 - Nr. 53, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR). Indplaceringen i sogne sker efter adresserne i CPR. Ved opgørelsen af folketallet 1. januar er udgangspunktet de personer, der på denne dato står tilmeldt folkeregisteret (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kirkestatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40242

Nyt

NYT: Campingturisme klarer sig godt trods afstandskrav

Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. (tillæg) camping 2020

Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. (tillæg) camping 2020, Turismeerhvervet som helhed er hårdt ramt af COVID-19. Begræsninger på flyrejser samt anbefalinger om social afstand og udendørsophold har imidlertid medført, at campingerhvervet er kommet godt gennem 2020 med omtrent samme antal overnatninger som i 2019. Hvis der alene ses på sommermånederne juni-august havde campingpladserne 317.000 flere overnatninger sammenlignet med 2019. Billedet er dog langt fra ens i hele landet. Kommunefordelte overnatninger på campingpladser viser, at 47 kommuner havde fremgang i sommermånederne, mens 26 havde et fald på mere end 20 pct. Det dækker over store udsving, fra et fald på 53 pct. i Billund til en stigning på 46 pct. på Samsø., Kilde:, www.visitdenmark.dk/corporate/videncenter/turismen-i-dit-omraade, ., Det stigende antal danske gæster opvejede tabet af udenlandske gæster, I en tid hvor alle skal holde afstand, har campingpladserne på landet og i kystområder haft særligt travlt i forhold til sidste sommer. De danske overnatninger udgjorde 77 pct. af overnatningerne på alle campingpladser, hvilket svarer til 972.000 flere end sidste år. Samsø, Faaborg-Midtfyn og Langeland har oplevet de største stigninger i antallet af danske overnatninger på henholdsvis 55 pct., 50 pct. og 47 pct. sammenlignet med samme periode i 2019. Billund, Lolland, og Silkeborg er de kommuner, der har mistet flest udenlandske gæster med henholdsvis 79 pct., 72 pct. og 70 pct. færre overnatninger i forhold til sidste sommer., Ferie med afstand smitter af på køb af campingvogne og autocampere, Turisterne valgte i stigende grad frisk luft og natur til deres sommerferie hjemme i Danmark i år, hvilket smittede af på salget af campingvogne og autocampere. Salget af nye og brugte campingvogne gik frem med 1.700, i perioden januar-august 2020, hvilket svarer til 12 pct., mens salget af nye og brugte autocamperne har haft en stigning på 500, svarende til 10 pct. i forhold til sidste år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/BIL6, De største stigninger og fald for kommunerne, Nedenstående tabel viser de 5 største stigninger og fald i det samlede antal overnatninger på campingpladserne over sommeren i forhold til samme periode sidste år. I Region Hovedstaden har 25 kommuner tilsammen haft en tilbagegang på 37 pct. hvilket svarer til 101.000 færre overnatninger. Det største fald i ses i Billund Kommune som havde 72.000 færre overnatninger. Det er bemærkelsesværdigt, at faldet i de to områder hver især er større end faldet i overnatningerne for hele landet år til dato., Udvikling i campingovernatninger på kommuneniveau, , Juni-august, Ændring, , 2019, 2020, , , antal, pct., Overnatninger i alt , 7, 499, 000, 7, 816, 315, 4, Største stigninger, , , , Samsø, 44, 262, 64, 550, 46, Gribskov, 59, 392, 80, 717, 36, Langeland, 79, 454, 104, 658, 32, Faaborg-Midtfyn, 73, 657, 93, 360, 27, Assens, 78, 135, 98, 323, 26, Største fald, , , , Horsens, 50, 824, 47, 055, -7, Region Sjælland (8 diskretionerede kommuner), 218, 039, 182, 351, -16, Vejle, 182, 773, 147, 904, -19, Region Hovedstaden (26 diskretionerede kommuner), 271, 801, 170, 400, -37, Billund, 136, 417, 63, 993, -53, Kilde:, www.visitdenmark.dk/corporate/videncenter/turismen-i-dit-omraade, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Større usikkerhed på grund af COVID-19, Restriktionerne som følge af COVID-19 har haft stor indvirkning på de danske overnatningssteder, og tallene kan derfor være behæftet med større usikkerhed end normalt. Mange overnatningssteder har dog fortsat indberettet til tiden, og derfor er niveauet af manglende indberetninger i denne offentliggørelse ikke markant højere end sædvanligt., Nyt fra Danmarks Statistik, 3. november 2020 - Nr. 406, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker. Camping- og lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/41789

Nyt

NYT: Arbejdsomkostninger steg mest i EU

Arbejdsomkostninger i EU og USA 4. kvt. 2022

Arbejdsomkostninger i EU og USA 4. kvt. 2022, I fjerde kvartal 2022 var de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time samlet set 5,9 pct. højere i den private sektor i EU sammenlignet med fjerde kvartal 2021. I de 19 lande, der deltager i Euro-samarbejdet steg arbejdsomkostningerne pr. time en smule mindre med 5,7 pct. i forhold til fjerde kvartal 2021. I USA var stigningen på 5,1 pct. Danmark havde i samme periode en stigning på 3,2 pct. Det skal bemærkes, at opgørelserne stadig kan være påvirket af COVID-19 og de afledte effekter af de forskellige statslige hjælpepakker. Se også afsnittet om , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: , eurostat, og egne beregninger, Tyskland med klart højeste stigning blandt Danmarks samhandelspartnere, I Tyskland steg arbejdsomkostningerne pr. time med 7,3 pct. i forhold til fjerde kvartal 2021, og udviklingen i Tyskland lå dermed på et betydeligt højere niveau end tilsvarende i de danske arbejdsomkostninger. De svenske arbejdsomkostninger havde med 3,1 pct. derimod en stigning i arbejdsomkostningerne, der lå en smule under udviklingen i Danmark i fjerde kvartal 2022. Tyskland og Sverige er blandt de EU-lande, som Danmark har den største samhandel med., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere, , 2021, 2022, , 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , pct., EU-27 (uden Storbritannien), 2,7, 3,0, 4,4, 5,9, Euroområdet, 2,3, 2,6, 3,8, 5,7, Danmark, 4,3, 2,9, 2,8, 3,2, Sverige, 2,5, 2,4, 3,8, 3,1, Tyskland, 2,2, 4,2, 3,2, 7,3, Kilde: , eurostat, og egne beregninger, Bulgarien fortsat med højest stigning i EU, Med en stigning på 18,5 pct. fra fjerde kvartal 2021 til fjerde kvartal 2022 havde Bulgarien ligesom i de to foregående kvartaler den klart højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time i EU. Derefter fulgte Litauen, hvor arbejdsomkostningerne steg med 15,4 pct. Luxembourg var det land med de laveste stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time på 2,4 pct. i forhold til fjerde kvartal 2021. , Kilde: , eurostat, og egne beregninger, Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 medfører øget usikkerhed, Man skal være opmærksom på, at udviklingen i arbejdsomkostninger pr. time er påvirket af COVID-19 i varierende grad i de enkelte lande, og data fra og med andet kvartal 2020 derfor skal tages med forbehold. Der er både forskelle i omfang, tidspunkt og håndtering af nedlukningen med hensyn til statslige hjælpepakker i de enkelte lande. De danske tal var således især i andet kvartal 2020 og i første kvartal 2021 kraftigt påvirket af lønkompensationsordningen, der helt eller delvist kompenserede virksomhedernes lønudgifter i kombination med en reduktion af arbejdstid for de lønmodtagere, der var hjemsendt og ikke kunne arbejde fuldt ud. Effekten af lønkompensationsordningen på udviklingen i de danske arbejdsomkostninger er dog forsvundet helt fra og med offentliggørelsen for tredje kvartal 2022., Hjemsendelse og hjælpepakker giver store udsving i arbejdsomkostningerne, Nogle lande kan have meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time som følge af hjemsendelser forårsaget af COVID-19. Det er tilfældet, hvor lønmodtagere ikke kan arbejde hjemmefra, men fortsat genererer løn- og andre arbejdsomkostninger for virksomhederne, der ikke nødvendigvis kompenseres fuldt ud ved hjælp af de respektive statslige hjælpepakker. Omvendt kan både tilbagevenden til arbejde og udbetalte kompensationer fra de statslige hjælpepakker til virksomheder bevirke et fald i arbejdsomkostningerne, da kompensationer skal indregnes som subsidier og derved de facto udgør en indtægt for virksomhederne., Nyt om arbejdsomkostninger i EU og USA udkommer ikke længere, Indeværende Nyt om udviklingen i arbejdsomkostninger i EU og USA for fjerde kvartal 2022 er samtidig den sidste udgivelse i Nyt-serien. Der henvises til , Eurostats databank, for de europæiske tal samt til , U.S. Bureau of Labor Statistics, for tal om udviklingen i arbejdsomkostninger i USA., Nyt fra Danmarks Statistik, 23. marts 2023 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45500

Nyt

NYT: Enlige modtager mere i børneydelser og -tilskud

Børnefamilieydelser og børnetilskud 2022

Børnefamilieydelser og børnetilskud 2022, Enlige med ét barn modtog i gennemsnit 5.900 kr. i børneydelser og børnetilskud i fjerde kvartal 2022. Det var næsten dobbelt så meget som familier med to voksne og ét barn. De samlede udbetalinger vokser med antallet af børn, men forskellen bliver relativt mindre med antallet af børn. Således modtog enlige med fire eller flere børn 21.600 kr., mens par med fire børn eller flere i gennemsnit modtog 14.100 kr. i børneydelser og -tilskud i fjerde kvartal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bts102, Få modtagere af særligt tilskud og midlertidig børnetilskud, Fire ud af fem enlige, der havde børn registreret på deres folkeregisteradresse, modtog i fjerde kvartal 2022 hhv. , ordinært børnetilskud, og , ekstra børnetilskud, . Hvis man som enlig forælder ikke modtager børnetilskud, kan det eksempelvis skyldes, at man har en partner, der ikke har samme folkeregisteradresse, eller at den enlige forælder ikke har ansøgt om , ordinært, tilskud, og , ekstra børnetilskud, . 6 pct. af børnefamilier med enlige forældre modtog , midlertidigt børnetilskud, , og 8 pct. modtog , særligt børnetilskud, . Enlige forældre modtog pr. kvartal i gennemsnit 200 kr. i , midlertidigt børnetilskud, og 500 kr. i , særligt børnetilskud, , idet gennemsnittet for de 12.400 enlige forældre, der faktisk modtog , særligt børnetilskud, var 5.600 kr., og for de 8.300 enlige forældre, der modtog , midlertidig børnetilskud,, var det 4.000 kr. , Enlige med børn modtager lige så meget i børneydelser som i børnetilskud, De fleste børnetilskud er enten målrettet enlige forældre, eller også er der større sandsynlighed for at enlige forældre modtager tilskuddet. , Ordinært børnetilskud, og , ekstra børnetilskud, skal man eksempelvis være enlig for at modtage, mens man kan modtage , særligt børnetilskud, , selvom man har fundet en ny partner. Da ekstra børnetilskud bliver udbetalt med den samme sats, pt. 1.546 kr. pr. kvartal, uanset hvor mange børn den enlige forælder har, så er der mindre forskel mellem enlige forældre og par, jo flere børn der er i familien. Der blev sammenlagt udbetalt 630 mio. kr. til enlige forældre i børne- og ungeydelser og 560 mio. kr. til enlige forældre i børnetilskud, mens der til familier med to forældre i alt blev udbetalt 3,0 mia. kr. i børne- og ungeydelser og 71 mio. kr. i børnetilskud. , Ny lovgivning betyder, at børne- og ungeydelserne bliver delt, I 2021 var blot 5 pct. af alle modtagere af børneydelsen (0-14 år) mænd, mens det i 2022 var 45 pct. mænd. Den samme udvikling kan ses på ungeydelsen (15-17 år). Det skyldes ny lovgivning, der betyder, at børneydelsen såvel som ungeydelsen fra 2022 og frem bliver ligeligt fordelt mellem moderen og faderen. Mens 572.300 personer modtog i gennemsnit 5.600 kr. i børneydelse i fjerde kvartal 2021, modtog 993.100 personer i gennemsnit 3.200 kr. i børneydelse i fjerde kvartal 2022. Samlet blev der i både fjerde kvartal 2021 og 2022 udbetalt 3,2 mia. kr. i børneydelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bts101, Nyt fra Danmarks Statistik, 4. april 2023 - Nr. 121, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om børnefamilieydelser og børnetilskud er baseret på Danmarks Statistiks bør-netilskudsstatistikregister. Oplysningerne hertil er modtaget fra de it-systemer, der admini¬strerer udbetaling af bør¬neydelser hos Udbetaling Danmark og ATP. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Børnefamilieydelse og børnetilskud, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45574

Nyt

NYT: 14.100 børn har mistet én eller begge forældre

Børn, der har mistet forældre 2014

Børn, der har mistet forældre 2014, Sidste år mistede 1.778 børn én eller begge forældre ved dødsfald. I alt 14.149 eller 1,2 pct. af alle børn under 18 år havde 1. januar 2015 mistet mindst én af deres forældre. Andelen af børn, der har mistet forældre, stiger helt naturligt med alderen. Af de 1-årige har 0,1 pct. mistet én af forældrene, mens 1,6 pct. af de 12-årige og 3,3 pct. af de 17-årige har mistet én eller begge forældre., Det er oftest faderen, der dør, Blandt alle børn under 18 år mistede 1.203 børn deres far sidste år. 578 børn mistede deres mor. Tre børn mistede begge deres forældre., Over årene mister færre børn deres forældre, I forhold til tidligere er der sket et fald i andelen af børn, der har mistet forældre - fra 154 pr. 10.000 børn i 2001 til 121 i 2014. , I samme periode er der tilsvarende sket et lille fald i andelen af børn, der har mistet forældre i løbet af et år, fra 22 pr. 10.000 børn til 15 pr. 10.000 børn., Børn, der har mistet forældre, , 2001, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, , pr. 10.000 børn, I alt, 154, 149, 148, 146, 143, 139, 136, 131, 126, 121, I løbet af året, 22, 20, 20, 20, 19, 19, 17, 17, 16, 15, Børn, der har mistet forældre. 1. januar 2015, , Børn, der har mistet forældre, Har mistet én eller begge, , Kun far, er død, Kun mor, er død, Begge, forældre, er døde, I alt, I pct. af hele årgangen, forældre, i 2014, , antal børn, pct., antal børn, I alt, 9, 775, 4, 224, 150, 14, 149, 1,2, 1, 778, 0 år, 16, 4, 0, 20, 0,0, 14, 1 år, 32, 12, 0, 44, 0,1, 29, 2 år, 81, 27, 1, 109, 0,2, 46, 3 år, 121, 32, 0, 153, 0,3, 56, 4 år, 129, 66, 2, 197, 0,3, 67, 5 år, 202, 80, 1, 283, 0,4, 56, 6 år, 222, 97, 4, 323, 0,5, 70, 7 år, 293, 133, 0, 426, 0,6, 82, 8 år, 362, 162, 2, 526, 0,8, 69, 9 år, 415, 181, 4, 600, 0,9, 72, 10 år, 487, 238, 5, 730, 1,1, 86, 11 år, 631, 279, 12, 922, 1,4, 117, 12 år, 719, 304, 10, 1, 033, 1,6, 135, 13 år, 863, 365, 12, 1, 240, 1,9, 125, 14 år, 1, 068, 433, 15, 1, 516, 2,2, 160, 15 år, 1, 198, 489, 23, 1, 710, 2,5, 165, 16 år, 1, 305, 638, 33, 1, 976, 2,9, 199, 17 år, 1, 631, 684, 26, 2, 341, 3,3, 230, Nyt fra Danmarks Statistik, 23. marts 2015 - Nr. 141, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Opgørelsen omfatter alle 0-17-årige med bopæl i landet 1. januar 2015. Der foreligger ikke fuldstændige oplysninger om forældre for alle børn. 2 pct. af de 0-17-årige mangler oplysning om mindst én af forældrene, og disse forældres eventuelle dødsfald indgår derfor ikke., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19196

Nyt

NYT: Lille stigning i indvinding fra havet

Råstofindvinding fra havet 2014

Råstofindvinding fra havet 2014, Den samlede indvinding af råstoffer fra havet, eksklusiv olie og gas steg fra 2013 til 2014 med 5 pct. til 6,8 mio. m, 3, . , Fyldsand, er fortsat den største post med 3,6 mio. m, 3, , en lille stigning på 1 pct. fra 2013 til 2014. Indvindingen af , fyldsand, udgjorde med 3,6 mio. m, 3, den største andel af den samlede indvinding fra havbunden i 2014, svarende til 53 pct. , Fyldsand, anvendes typisk til anlægsprojekter og som kystsikring for at forebygge, at havet eroderer kysten., Størst indvinding fra Nordsøen, Nordsøen er det område, hvor den største mængde af råstoffer fra havet blev indvundet i 2014. Der blev i alt indvundet 3,3 mio. m, 3, råstoffer fra Nordsøens havbund. Den næststørste indvinding kom fra Kattegat, hvor 1,6 mio. m, 3, råstoffer blev indvundet. Hovedparten af indvindingen var , fyldsand., Indvinding af råstoffer fra havet fordelt på farvandsområde, , Sand,, 0-4 mm, Grus,, 0-20 mm, Ral og sten,, 6-300 mm, Fyldsand, , I alt, , , 2013, 2014, 2013, 2014, 2013, 2014, 2013, 2014, 2013, 2014, , 1.000 m, 3, Farvandsområder i alt, 684, 991, 853, 870, 1, 347, 1, 292, 3, 570, 3, 601, 6, 454, 6, 753, Østersøen, 306, 417, 236, 226, 38, 53, 85, 80, 665, 776, Øresund, 224, 185, 167, 114, 74, 67, 1, 054, 105, 1, 520, 470, Smålandsfarvandet, 6, 4, 103, 113, 7, 3, 2, 3, 119, 123, Storebælt, 7, 10, 1, 3, 6, 10, 3, 1, 18, 24, Farvandet syd for Fyn, 3, 1, -, -, -, -, -, -, 3, 1, Lillebælt, 25, 23, -, 2, -, -, -, -, 25, 25, Kattegat, 107, 336, 72, 125, 572, 494, 399, 600, 1, 151, 1, 556, Limfjorden, -, -, -, -, -, -, 89, 404, 89, 404, Skagerrak, 5, -, -, -, 38, 40, 35, 62, 78, 101, Nordsøen, -, 15, 272, 287, 611, 625, 1, 902, 2, 346, 2, 786, 3, 273, Region Midtjylland var største aftager, I 2014 var Region Midtjylland den største aftager af råstoffer fra havbunden. Lemvig stod for 1,1 mio. m, 3, af de i alt 2,0 mio. m, 3, , som blev losset i regionen. Samlet skete den største losning i Jylland og på Fyn, som modtog 71 pct. af den totale mængde., Lille eksport til udlandet, I 2014 blev 3 pct. af de indvundne råstoffer eksporteret til udlandet. Der blev losset 0,2 mio. m, 3, råstoffer fra havbunden i udlandet, hvilket er på samme niveau som i 2013. Nederlandene modtog 86 pct. af den eksporterede mængde., Losning af indvindingen fra havet fordelt på regioner og udland. 2014, , Sand, , 0-4 mm, Grus, , 0-20 mm, Ral og sten, , 6-300 mm, Fyldsand, , I alt, , , 1.000 m, 3, I alt, 991, 870, 1, 292, 3, 601, 6, 753, Danmark i alt, 991, 721, 1, 237, 3, 600, 6, 549, Region Hovedstaden, 535, 334, 125, 494, 1, 488, Region Sjælland, 85, 147, 6, 4, 242, Region Syddanmark, 182, 101, 582, 890, 1, 756, Region Midtjylland, 66, 131, 428, 1, 346, 1, 971, Region Nordjylland, 122, 8, 95, 866, 1, 092, Udland i alt, -, 148, 55, 1, 205, Nederlandene, -, 144, 32, -, 176, Sverige, -, 4, 22, -, 26, Tyskland, -, -, 1, 1, 2, Nyt fra Danmarks Statistik, 9. september 2015 - Nr. 431, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jeppe Strandgaard Herring, , , tlf. 24 44 43 06, Kilder og metode, Statisikken er eksklusive tal for indvindingen af olie og gas og udarbejdet i samarbejde med Naturstyrelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19273

Nyt

NYT: Færre kursister på korte højskoleophold

Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - korte kurser 2013/2014

Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - korte kurser 2013/2014, Fra skoleåret 2012/2013 til 2013/2014 faldt antallet af kursister på korte højskoleophold med 7 pct. fra 34.400 til 32.100. Faldet følger efter en stigning fra 2011/2012 til 2012/2013. Det skal dog bemærkes, at to højskoler er lukket i løbet af det seneste skoleår, og at deres kursister ikke er regnet med., Almene og grundtvigske højskoler mest populære, Med en andel på 45 pct. tiltrak de almene og grundtvigske højskoler flest kursister på de korte kurser i 2013/2014. Derefter kom de fagspecialiserede højskoler med 18 pct. af kursisterne og seniorhøjskolerne med 16 pct. I forhold til det foregående skoleår har der dog været tilbagegang for de almene og grundtvigske, hvilket skyldes, at to højskoler har kategori til fagspecialiseret højskole - en kategori, der dermed har øget sin andel af kursisterne., For seniorhøjskolerne er faldet i antal kursister fra skoleåret 2011/2012 til 2012/2013 afløst af en stigning på 10 pct. for 2013/14, så antallet af kursister er nu er tilbage på niveauet fra 2011/2012. Gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne har haft en tilbagegang i antallet af korte kursister på 12 pct., Kursister på korte kurser, fordelt efter højskoletype og køn, , 2012/2013, 2013/2014, Ændring, , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt, I alt., , antal, pct., I alt, 10, 045, 24, 328, 34, 374, 9, 502, 22, 591, 32, 093, -7, Almene og grundtvigske højskoler, 5, 015, 12, 080, 17, 095, 4, 405, 10, 031, 14, 436, -16, Seniorhøjskoler, 1, 092, 3, 735, 4, 827, 1, 221, 4, 065, 5, 286, 10, Gymnastik- sports og idrætshøjskoler, 1, 759, 2, 870, 4, 629, 1, 561, 2, 529, 4, 090, -12, Fagspecialiserede højskoler, 1, 472, 3, 488, 4, 961, 1, 719, 4, 093, 5, 812, 17, Kristne eller spirituelle højskoler, 393, 1, 214, 1, 607, 359, 975, 1, 334, -17, Livsstilshøjskoler, 177, 592, 769, 151, 539, 690, -10, Husholdnings- og håndarbejdsskoler, 52, 146, 198, 35, 133, 168, -15, Ungdomshøjskoler, 85, 203, 288, 51, 226, 277, -4, Fortsat langt flere kvinder end mænd, Der er fortsat langt flere kvinder end mænd på korte højskolekurser: 70 pct. af kursisterne i skoleåret 2013/2014 var kvinder og 30 pct. mænd. Året før var der 29 pct. mænd. Andelen af mænd var størst på de korte kurser på gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne med 38 pct. Den var færrest mandlige kursister på ungdomshøjskolerne med 18 pct. samt på husholdnings- og håndarbejdsskolerne med 21 pct. , Korte kurser tiltaler ældre, De korte højskolekurser appellerer i høj grad til de ældre, hvor de lange kurser i høj grad tiltaler de unge: 72 pct. af kursisterne på de korte kurser var 50 år eller derover i 2013/2014 - mod 71 pct. året før. 60 pct. var mindst 60 år i 2013/2014, en stigning fra 59 pct. året før. , Seniorhøjskolerne appellerer i sagens natur især til personer på 60 år eller derover, idet 99 pct. af kursisterne fra disse højskoler var i denne aldersgruppe. De almene og grundtvigske højskoler havde en andel på 65 pct., som er mindst 60 år, mens den tilsvarende andel på de fagspecifikke højskoler var 41 pct., Der var størst andel af unge under 25 år i gymnastik-, sports- og idrætsskolerne, hvor de udgjorde 18 pct.; sidste år var det 22 pct. af kursisterne., Nyt fra Danmarks Statistik, 25. marts 2015 - Nr. 146, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Højskolerne er inddelt i en typologi baseret på deres primære virkefelt. Korte højskoleophold er ophold under 12 uger, men oftest af 1-2 ugers varighed. Højskolerne sammensætter deres kursusudbud forskelligt på korte og lange kurser. Nogle højskoler gennemfører kun lange kurser, mens andre har både korte og lange kurser. Andre igen, fx alle senior-højskolerne, gennemfører udelukkende korte kurser. Husholdnings- og håndarbejdsskolerne er ikke egentlige højskoler, men på grund af deres højskolelignende kursusudbud er de medtaget i denne statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19308

Nyt

NYT: Lille stigning i andelen af ledige stillinger i EU

Ledige stillinger, europæisk 3. kvt. 2015

Ledige stillinger, europæisk 3. kvt. 2015, Samlet set steg andelen af ledige stillinger i den private sektor i EU med 0,1 procentpoint fra tredje kvartal 2014 til tredje kvartal 2015. Danmark havde i samme periode en stigning i andelen af ledige stillinger på 0,2 procentpoint. Selv om stigningen var lidt større i Danmark end i resten af EU, var andelen af ledige stillinger i Danmark på 1,6 pct. i tredje kvartal stadig lavere end i EU som helhed, hvor andelen af ledige stillinger var på 1,8 pct. Andelen opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger., Stigning i andelen af ledige stillinger i langt de fleste EU-lande, Tjekkiet var det land i EU, hvor andelen af ledige stillinger steg mest siden samme kvartal året før, nemlig med 1,2 procentpoint. Herefter kommer Ungarn, Cypern og Malta alle med en stigning i andel ledige stillinger på 0,4 procentpoint. De eneste to EU-lande, som havde en tilbagegang i andelen af ledige stillinger i samme periode, var Grækenland med 0,5 procentpoint og Tyskland med 0,1 procentpoint. Derudover faldt andelen af ledige stillinger med 0,4 procentpoint i Norge., Størst andel ledige stillinger i Belgien i tredje kvartal 2015, Med en andel ledige stillinger på 3,3 pct. havde Belgien EU's højeste andel ledige stillinger i tredje kvartal. Udover Belgien havde seks EU-lande en højere andel ledige stillinger end EU som helhed, hvor andelen af ledige stillinger var på 1,8 pct. Letland havde EU's laveste andel ledige stillinger med 0,3 pct., Ledige stillinger og andel ledige stillinger i den private sektor i Europa, , Ledige stillinger, Andel ledige stillinger, , 2014, 2015, 2014, 2015, Årlig ændring, , 3. kvt. , 3. kvt. , 3. kvt. , 3. kvt. , , , antal, pct., procentpoint, EU 28, …, …, 1,7, 1,8, 0,1, Belgien, 67, 617, 73, 909, 3,0, 3,3, 0,3, Bulgarien, 7, 516, 8, 443, 0,5, 0,5, 0,0, Cypern, 982, 1, 808, 0,4, 0,8, 0,4, Danmark, 22, 330, 26, 532, 1,4, 1,6, 0,2, Estland, …, …, 1,5, 1,5, 0,0, Finland, …, …, …, 1,0, …, Frankrig, 1, …, …, 0,5, 0,6, 0,1, Grækenland, 14, 712, 9, 975, 1,4, 0,9, -0,5, Irland, …, …, 0,8, 1,1, 0,3, Italien, 1, …, …, 0,5, 0,6, 0,1, Kroatien, …, …, 0,7, 0,8, 0,1, Letland, 1, 876, 1, 969, 0,3, 0,3, 0,0, Litauen, 8, 993, 10, 820, 1,1, 1,3, 0,2, Luxembourg, 3, 163, 4, 253, 1,1, 1,4, 0,3, Malta, 1, …, …, 2,6, 3,0, 0,4, Nederlandene, 86, 010, 101, 166, 1,7, 1,9, 0,2, Polen, 52, 589, 64, 771, 0,6, 0,7, 0,1, Portugal, …, …, …, …, …, Rumænien, 23, 050, 31, 458, 0,7, 0,9, 0,2, Slovakiet, 7, 580, 8, 918, 0,6, 0,7, 0,1, Slovenien, 7, 661, …, 1,5, …, …, Spanien, 34, 174, 34, 914, 0,4, 0,4, 0,0, Storbritannien, 512, 000, 545, 000, 2,6, 2,7, 0,1, Sverige, 38, 576, 47, 287, 1,5, 1,8, 0,3, Tjekkiet, 51, 162, 89, 168, 1,7, 2,9, 1,2, Tyskland, 848, 490, 837, 841, 3,1, 3,0, -0,1, Ungarn, 23, 292, 31, 340, 1,2, 1,6, 0,4, Østrig, 56, 356, 59, 654, 2,1, 2,2, 0,1, Norge, 2, 31, 700, 26, 300, 2,0, 1,6, -0,4, Anm.: Enkelte lande har valgt ikke at offentliggøre det faktiske antal ledige stillinger, fordi usikkerheden i det faktiske antal ledige stillinger er vurderet for stor til at kunne offentliggøres., Den private sektor består af arbejdssteder, der tilhører branchehovedafdeling B til N (defineret ved NACE Rev. 2)., 1, Frankrig, Italien og Malta offentliggør kun data for arbejdssteder med over ti ansatte. , 2, Norge er ikke medlem af EU, men samarbejder tæt med EU gennem EØS-samarbejdet og leverer i den sammenhæng data til den fælles europæiske kvartalsstatistik over ledige stillinger., Nyt fra Danmarks Statistik, 8. januar 2016 - Nr. 9, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Henriette Rosenstrøm, , , tlf. , Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. Andelen af ledige stillinger opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20610

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation