Søgeresultat

Verdensmål Indikator: 15.1.2 - Økosystemer

Andel af vigtige økosystemer for biodiversitet på land og i ferskvand, som er del af beskyttede områder (procent), Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, På land, 87,9, 87,2, 87,2, 87,2, 87,2, 87,2, 87,2, 87,2, 87,2, 87,2, 87,2, 87,2, 87,2, 87,2, 87,2, I ferskvand, 99,5, 99,5, 99,5, 99,5, 99,5, 99,5, 99,5, 99,5, 99,5, 99,5, 99,5, 99,5, 99,5, 99,5, 99,5, Download data, Forklaring, Indikatoren følger FN's definition og er hentet fra FN's 'Global SDG Indicators Database'., Senest opdateret:, 17-02-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/15-livet-paa-land/delmaal-01/indikator-2

Verdensmål Indikator: 3.6.1 - Døde i trafikulykker

Døde i trafikuheld (pr. 100.000 personer), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pr. 100.000 personer, Enhed: Pr. 100.000 personer, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, I alt, 6,1, 5,6, 7,4, 7,4, 5,5, 4,6, 3,9, 3,0, 3,4, 3,2, 3,1, 3,7, 3,0, 3,0, 3,4, 2,8, 2,2, 2,6, 2,7, 2,4, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik. Antallet af personer i trafikuheld med dødelig udgang er sat i forhold til 100.000 personer i befolkningen. Indikatoren er baseret på FN's definition., Senest opdateret:, 17-02-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/03-sundhed-og-trivsel/delmaal-06/indikator-1

Socioøkonomisk Klassifikation (SOCIO13), v1:2014

Navn: , SOCIO13_V1_2014 , Beskrivelse: , Den socioøkonomiske klassifikation (SOCIO13) dannes som hovedregel ud fra oplysninger om den væsentligste indkomstkilde eller beskæftigelse for personen. Ud fra indkomstkilden fastlægges, om personen er selvstændig erhvervsdrivende, medarbejdende ægtefælle, lønmodtager, arbejdsløs, eller uden for arbejdsstyrken, herunder pensionist, kontanthjælpsmodtager (inkl. kontanthjælpsmodtagere i aktivering) eller uddannelsessøgende. SOCIO13 afløste SOCIO02 i 2014 og dækker perioden fra 1991 og frem., Gyldig fra: , 1. januar 2014 , Kontor: , Arbejde og Indkomst , Kontaktperson: , Jarl Christian Quitzau, , jaq@dst.dk, , tlf. 23 42 35 03 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Erhvervsaktive, 11: Selvstændige, 110: Selvstændige, 111: Selvstændige erhvervsdrivende med 10 eller flere ansatte, 112: Selvstændige erhvervsdrivende med 5-9 ansatte, 113: Selvstændige erhvervsdrivende med 1-4 ansatte, 114: Selvstændige erhvervsdrivende uden ansatte, 12: Medarbejdende ægtefælle, 120: Medarbejdende ægtefælle, 13: Lønmodtagere, 131: Lønmodtagere med ledelsesarbejde, 132: Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på højeste niveau, 133: Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på mellemniveau, 134: Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på grundniveau, 135: Andre lønmodtagere, 139: Lønmodtager uden nærmere angivelse, 2: Midlertidigt ikke erhvervsaktive, 21: Arbejdsløs mindst halvdelen af året, 210: Arbejdsløse mindst halvdelen af året, 22: Sygedagpenge, orlov mv., 220: Modtager af sygedagpenge, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelser mv., 3: Ikke erhvervsaktive, 31: Uddannelsessøgende, 310: Under uddannelse, inkl. skoleelever på min. 15 år, 32: Pensionist/efterløn, 321: Førtidspensionister, 322: Folkepensionister, 323: Efterlønsmodtagere mv., 33: Kontanthjælp, 330: Kontanthjælpsmodtagere, 4: Andre og børn, 41: Andre, 410: Andre, 42: Børn, 420: Børn under 15 år, ultimo året, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Socioøkonomisk Klassifikation (SOCIO13), v1:2014, 1. januar 2014, Fortsat gyldig, Socioøkonomisk Klassifikation (SOCIO02), v1:2002, 1. januar 2002, 31. december 2013, Danmarks Statistiks Socioøkonomiske Klassifikation (SOCIO), v1:1997, 1. januar 1994, 31. december 2001, Stillingsgruppering (NYSTGR), v1:1980, 1. januar 1980, 31. december 1995, Varianter, Variant, Socioøkonomisk Klassifikation (PRE_SOCIO), v1:2014, Socioøkonomisk Klassifikation (PRE_SOCIO), v1:2014, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Erhvervsaktive, 11: Selvstændige, 110: Selvstændige, 111: Selvstændige erhvervsdrivende med 10 eller flere ansatte, 112: Selvstændige erhvervsdrivende med 5-9 ansatte, 113: Selvstændige erhvervsdrivende med 1-4 ansatte, 114: Selvstændige erhvervsdrivende uden ansatte, 12: Medarbejdende ægtefælle, 120: Medarbejdende ægtefælle, 13: Lønmodtagere, 130: Lønmodtagere, 2: Midlertidigt ikke erhvervsaktive, 21: Arbejdsløs mindst halvdelen af året, 210: Arbejdsløse mindst halvdelen af året, 22: Sygedagpenge, orlov mv., 220: Modtager af sygedagpenge, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelser mv., 3: Ikke erhvervsaktive, 31: Uddannelsessøgende, 310: Under uddannelse, inkl. skoleelever på min. 15 år, 32: Pensionist/efterløn, 321: Førtidspensionister, 322: Folkepensionister, 323: Efterlønsmodtagere mv., 33: Kontanthjælp, 330: Kontanthjælpsmodtagere, 4: Andre og børn, 41: Andre, 410: Andre, 42: Børn, 420: Børn under 15 år, ultimo året, « Tilbage til variantoversigten

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/socio

Verdensmål Indikator: 7.1.2 - Anvendelse af rene brændstoffer

Andel af befolkningen, der primært benytter sig af miljøvenlige brændstoffer og miljøvenlig teknologi, Forklaring, Andelen af befolkningen, der primært anvender miljøvenlige brændstoffer og teknologi, beregnes som antallet af personer, der bruger miljøvenlige brændstoffer og teknologier til madlavning, opvarmning og belysning, divideret med den samlede befolkning i landet. Den nuværende globale dataindsamling fokuserer på det primære brændstof, der anvendes til madlavning, kategoriseret som faste eller ikke-faste brændstoffer, hvor faste brændstoffer betragtes som forurenende og ikke-moderne, mens ikke-faste brændstoffer betragtes som miljøvenlige. Ifølge data i FN's , SDG Global Database, anvender 100 procent af Danmarks befolkning miljøvenlige brændstoffer (2015-2025). Kilde: Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og FN., Senest opdateret:, 25-02-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/07-baeredygtig-energi/delmaal-01/indikator-2

Verdensmål Indikator: 11.5.1 - Katastrofer

Antal døde, forsvundne personer og personer, som er berørt af katastrofe pr. 100.000 mennesker, Forklaring, Danmark udarbejder ikke kontinuerlig og officiel statistik om indikatoren. , Regeringen oprettede i 2024 et nyt ministerium, Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (, MSSB, ). MSSB har i et tæt samarbejde med de ansvarlige sektorer ansvaret for at forebygge, modstå og håndtere større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der udfordrer samfundets grundlæggende funktioner i Danmark., Senest opdateret:, 28-02-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/11-baeredygtige-byer-og-lokalsamfund/delmaal-05/indikator-1

Statistikdokumentation: Borgere

Statistikdokumentationen beskriver statistikkens indhold og kvalitet., Statistikdokumentation fordelt på emner, Borgere, Arbejde og indkomst, Økonomi, Sociale forhold, Uddannelse og forskning, Erhvervsliv, Transport, Kultur og fritid, Miljø og energi, Borgere, Befolkning, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Befolkningen, Befolkningsfremskrivning, Byopgørelsen, Dødsfald og middellevetid (Afsluttet), Fertilitetsdatabasen (Afsluttet), Fødsler (Afsluttet), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Kirkestatistik, Husstande og familieforhold, Befolkningen, Byopgørelsen, Børnepasning efter skolestart, Børnepasning før skolestart, Børnepasning i private dagsinstitutioner før skolestart, Frokostordninger i daginstitutioner (Afsluttet), Husstande, familier og børn (Afsluttet), Institutioner og enheder for børnepasning, Køb af receptpligtig medicin, Lægebesøg, Modtagere af tilskud til privat børnepasning, Sociale ydelser til ældre, Sygehusbenyttelse, Takster for børnepasning, Vielser og skilsmisser (Afsluttet), Flytninger, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Befolkningen, Boligopgørelsen, Flytninger internt i Danmark (Afsluttet), Flytninger til og fra udlandet (Afsluttet), Boligforhold, Boligopgørelsen, Sundhed, Afstand til praktiserende læge (eksperimentel statistik), Hjemmesygepleje (Afsluttet), Køb af receptpligtig medicin, Lægebesøg, Lægedækning, Overvægt blandt børn, Sociale ressourcer, Sociale ydelser til ældre, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik), Sundhedsområdet – kommunale indikatorer (Ophørt), Sygehusbenyttelse, Sårbare gruppers sundhed (Afsluttet), Demokrati, Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg, Kommunal- og regionalvalg, Folkekirken, Kirkestatistik, Navne, Navne

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation?subject=1

Verdensmål Indikator: 9.2.1 - Fremstillingsindustriens merværdi

Industriens bruttoværditilvækst som andel af den samlede bruttoværditilvækst (procent), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, 2025, I alt, 12,6, 12,7, 13,0, 13,6, 13,6, 14,4, 14,9, 15,0, 15,0, 15,4, 14,8, 14,4, 14,6, 18,5, 20,2, 21,1, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik på basis af nationalregnskabet, som fremstillingsindustriens værditilvæksts andel af den samlede værditilvækst opgjort i løbende priser. Indikatoren er således i overensstemmelse med principperne i de internationale nationalregnskabsmanualer ESA2010 og SNA2008., Senest opdateret:, 26-02-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/09-industri-innovation-og-infrastruktur/delmaal-02/indikator-1

Verdensmål Indikator: 10.4.1 - Arbejdskraftens andel af BNP

Arbejdskraftens andel af BNP (procent), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, 2025, I alt, 52,6, 52,3, 51,6, 51,4, 51,3, 51,6, 51,5, 51,0, 51,5, 51,8, 52,0, 50,1, 48,3, 51,3, 51,4, 51,3, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik på basis af nationalregnskabet. Indikatoren er således i overensstemmelse med principperne i de internationale nationalregnskabsmanualer ESA2010 og SNA2008. Indikatoren er beregnet som aflønning af ansatte delt med BNP. Indikatoren stemmer overens med FN's definition., Senest opdateret:, 26-02-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/10-mindre-ulighed/delmaal-04/indikator-1

Analyser: Store forskelle i udviklingen i boligskattetrykket

Boligskatterne på ejerboliger - grundskyld og ejendomsværdiskat - udgjorde i 2014 gennemsnitligt 9,9 promille af boligernes markedsværdi. Der er dog store forskelle på boligskattetrykket kommunerne imellem. Denne analyse ser på udviklingen i det samlede boligskattetryk fra 2004 til 2014 med særlig fokus på forskellene mellem kommunerne., Analysens hovedkonklusioner:, Boligskattetrykket, defineret som boligbeskatningen i form af grundskyld og ejendomsværdiskat sat i forhold til boligernes markedsværdi, steg fra 2004 til 2014 fra 9,5 til 9,9 promille, men med store forskelle fra kommune til kommune., Boligskattetrykket er faldet mest i Frederiksberg (-2,07 promillepoint), København , (-1,63 promillepoint) og Gentofte (-1,37 promillepoint)., Boligskattetrykket er steget mest i Frederikssund (4,07 promillepoint) og Vordingborg , (3,12 promillepoint)., Forskellene i udviklingen mellem kommunerne skyldes bl.a. store forskelle i prisudviklingen samt ændringer i de kommunale grundskyldspromiller., Se analysens datagrundlaget , her, ., Hent som pdf, Store forskelle i udviklingen i boligskattetrykket, Kolofon, Store forskelle i udviklingen i boligskattetrykket, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 11. januar 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:1, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Thomas Bie, Telefon: 41 19 87 10

https://www.dst.dk/analyser/28145-store-forskelle-i-udviklingen-i-boligskattetrykket

Analyse

Analyser: Hvor meget dyrere er det at leve i Grønland end i Danmark?

Forbrugerpriserne er højere i Grønland end i Danmark. Men hvor dyrt er det egentligt at leve i Grønland i forhold til Danmark? Og i forhold til resten af Norden? , Med udgangspunkt i undersøgelser af prisniveauerne foretaget i juli 2016 sammenlignes forbrugerprisniveauet i de to lande. Desuden ser denne analyse nærmere på forskelle i forbrugsmønstrene mellem de to landes indbyggere, som for nogle grupper af varer og tjenester er ret store., Analysens hovedkonklusioner:, Grønland har et forbrugerprisniveau, som er 6 pct. højere end Danmarks., Blandt EU og de nordiske lande er Grønland det dyreste land efterfulgt af Norge og Danmark. , Alkoholiske drikkevarer og tobak, er næsten dobbelt så dyre i Grønland som i Danmark, mens , Kommunikation, er 60 pct. dyrere., Bolig, vand, elektricitet, gas, mv., er ca. 12 pct. billigere i Grønland end i Danmark, mens , Diverse varer og tjenesteydelser, er ca. 21 pct. billigere., Køb af , Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, udgør 22 pct. af privatforbruget i Grønland – mod kun 12 pct. i Danmark. Til gengæld bruges en mindre andel af det private forbrug på bolig og trans-port i Grønland., Hent som pdf, Hvor meget dyrere er det at leve i Grønland end i Danmark?, Kolofon, Hvor meget dyrere er det at leve i Grønland end i Danmark?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 1. marts 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:4, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Zdravka Bosanac, Telefon: 61 15 16 74

https://www.dst.dk/analyser/28387-hvor-meget-dyrere-er-det-at-leve-i-groenland-end-i-danmark

Analyse