Søgeresultat

Universitetsstuderende gennemfører hurtigere og tidligere

Siden 2012 er den gennemsnitlige studietid for universitetsstuderende, der gennemfører en kandidatuddannelse, forkortet med mere end tre måneder., 3. juli 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , I 2012 brugte de studerende i gennemsnit 33,7 måneder på at fuldfører en kandidatuddannelse på universitetet, mens gennemsnittet i 2016 var 30,2 måneder. Det viser de seneste tal fra , Danmarks Statistik, . Dermed nærmer gennemsnittet sig , fremdriftsreformens, målsætning om kortere studietid., Derudover er kandidatdimittenderne fra universiteterne i gennemsnit næsten 7,2 måneder yngre i 2016 sammenlignet med fire år tidligere. Denne udvikling skyldes delvist den kortere gennemsnitlige studietid. Sideløbende er de studerende i gennemsnit blevet 3,6 måneder yngre, når de begynder på et kandidatstudium ved universitetet., De samme tendenser ses for bachelorstuderende, der også har fået en kortere studietid og dimitterer i en lidt yngre alder end tidligere. , Forskelle blandt fagområderne, Der er sket et fald i den gennemsnitlige studietid for kandidatuddannelser blandt alle af de seks største fagområder. Dog er der store forskelle i omfanget af faldet. De to største fagområder er samfundsvidenskab og Humaniora og teologi. For samfundsvidenskab er det gennemsnitlige fald fra 2012 til 2016 på to måneder, mens det gennemsnitlige fald for humaniora og teologi er fem måneder. Faldet har samtidig reduceret forskellen i studietid blandt fagområderne, der i 2016 ligger meget tættere på hinanden end i 2012.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-07-03-Universitetsstuderende-gennemforer-hurtigere-og-tidligere

Bag tallene

Skattenedsættelse til boligejere får størst betydning i hovedstadsområdet

Flest i hovedstadsområdet vil få gavn af Regeringens forslag om at sænke ejendomsværdiskatten på de dyreste boliger, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er samtidig i København, Gentofte og Frederiksberg, at det samlede boligskattetryk er lavest., 31. januar 2017 kl. 15:00 ,  , Forhandlingerne om et nyt ejendomsskattesystem begyndte i dag på Christiansborg., Regeringen lægger op til, at man dropper den progressive beskatning af boligen, hvor ejendommes værdi over tre millioner kroner bliver beskattet hårdere end resten af deres værdi., Danmarks Statistik har for nylig lavet , en analyse af boligskattetrykket, , der ser både på ejendomsskatten, som nu er til forhandling, og grundskylden, som betales til kommunerne. Analysen viser, at det samlede boligskattetryk er lavest i København og Gentofte, og i ø-kommunerne Læsø, Samsø og Langeland, samt i Thisted, Skive og Vesthimmerland., Det samlede boligskattetryk fordelt på kommuner, Regeringen lægger op til at sætte skatten ned for de dyreste boliger, som ifølge , Danmarks Statistiks tal for gennemsnitspriser for boliger, er koncentreret omkring de store byer. I Gentofte nord for København var markedsværdien på en bolig i gennemsnit 5,1 mio. kr. i 2014, mens boligerne i Lolland Kommune stod til i gennemsnit 640.000 kr., Danmarks Statistik offentliggør i øvrigt , nye tal for boligernes markedsværdi, onsdag morgen kl. 9:00. , Den gennemsnitlige markedsværdi på boliger fordelt på kommuner,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-01-31-skattenedsaettelse-til-boligejere

Bag tallene

Verdensmål Indikator: 17.11.1 - Global im- og eksport

Udviklingslandes andel af den globale handel, Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, Eksport af varer, 0,6, 0,6, 0,6, 0,6, 0,6, 0,6, 0,6, 0,5, 0,6, Eksport af tjenester, 1,3, 1,2, 1,3, 1,4, 1,3, 1,5, 1,5, 1,8, .., Import af varer, 0,5, 0,5, 0,5, 0,5, 0,5, 0,6, 0,5, 0,5, 0,5, Import af tjenester, 1,2, 1,2, 1,2, 1,3, 1,3, 1,5, 1,5, 1,5, .., Download data, Forklaring, Data angiver Danmarks procentandel af den globale handel med varer og tjenester med udviklingslande og de mindst udviklede lande. Data er indsamlet og estimeret af FN's database og er tilgængelige via , UNSDG, . , Senest opdateret:, 20-02-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/17-partnerskaber-for-handling/delmaal-11/Indikator-ny-1

Verdensmål Indikator: 9.b.1 - Værditilvækst for teknologisk industri

Andel af værditilvæksten for mellem- og højteknologi industri af den samlede værditilvækst (pct.), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, I alt, 45,2, 46,4, 48,4, 50,2, 50,8, 51,6, 51,9, 52,3, 53,6, 56,1, 58,8, 60,3, 57,6, 56,3, 55,4, 61,2, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik på basis af Regnskabsstatistikken for de private byerhverv, som andelen af de mellem- og højteknologiske industrivirksomheders værditilvækst i forhold til den samlede værditilvækst inden for industri. Med mellem- og højteknologiske industrivirksomheder menes virksomheder inden for fremstilling af kemiske produkter, farmaceutiske råvarer og præparater, våben og ammunition, computere, elektroniske og optiske produkter, elektrisk udstyr, maskiner og udstyr, motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne, transportmidler (ekskl. Skibe og både), medicinske og dentale instrumenter., Senest opdateret:, 05-09-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/09-industri-innovation-og-infrastruktur/delmaal-b/indikator-1

NUTS 2024, v1

Navn: , NUTS_V1_2024 , Beskrivelse: , Nomenklaturen for statistiske regionale enheder, forkortet NUTS (fra den franske version Nomenclature des unités territoriales statistiques), er en geografisk nomenklatur, der opdeler EU's økonomiske område i regioner på tre forskellige niveauer - henholdsvis NUTS 1, 2 og 3, fra større til mindre territoriale enheder. , Nomenklaturen skal muliggøre indsamling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker på forskellige territoriale niveauer i EU., NUTS-nomenklaturen er hierarkisk opbygget og bygger på principper om allerede etablerede administrative enheder, samt befolkningstal. For mere information om principperne bag nomenklaturens opbygning, se , Eurostats hjemmeside, ., NUTS er baseret på , Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003, om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS). Forordningen opdateres regelmæssigt., Gyldig fra: , 1. januar 2024 , Kontor: , Metode og data science , Kontaktperson: , Søren Kristensen, , skr@dst.dk, , tlf. 20 51 64 42 , Koder og kategorier, Koder og kategorier er kun tilgængelige på engelsk, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, NUTS 2024, v1, 1. januar 2024, Fortsat gyldig, NUTS 2021, v1, 1. januar 2021, 31. december 2023

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/nuts-eu

Urbaniseringsgrad (DEGURBA) - Eurostat, v1:2012

Navn: , DEGURBA_EU_V1_2012 , Beskrivelse: , Urbaniseringsgrad (DEGURBA) er en klassifikation som inddeler administrative områder (kommuner) efter befolkningstæthed. Klassifikationen følger Eurostat's , Degree of Urbanisation (DEGURBA), og inddeles i de tre følgende typer af områder:, Cities, (densely populated areas):, At least 50% of the population lives in urban centres., Towns and suburbs, (intermediate density areas):, At least 50% of the population lives in urban clusters and, Less than 50% of the population lives in urban centres., Rural areas, (thinly populated areas):, At least 50% of the population lives in rural grid cells., Gyldig fra: , 1. januar 2012 , Kontor: , Befolkning og Uddannelse , Kontaktperson: , Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, , tlf. 23 49 83 26 , Koder og kategorier, Koder og kategorier er kun tilgængelige på engelsk, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Urbaniseringsgrad (DEGURBA) - Eurostat, v1:2012, 1. januar 2012, Fortsat gyldig

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/degurba-eu

ADAM modelversion juli 2017

17. oktober 2017 kl. 0:00 ,  , ADAM modelversion juli 2017,  , 17-10-2017 , Modelversionen fra juli 2017 (Jul17) er nu udsendt. , Ændringer i forhold til modelversionen fra oktober 2016 (Okt16) inkluderer , - Befolkning og arbejdsmarkedsbalance giver med Jul17 mulighed for fordeling på ydelse såvel som aktivitet. I den forbindelse er der opstillet data samt modelrelationer for flere ydelsesopdelte memoposter, som fx integrationsydelse, ledighedsydelse og sygedagpenge. , - Ændring i leverance af private tjenester til offentligt forbrug. Produktionen i qz- og o-branchen er nu delt i to. En del der leverer til anvendelse i offentligt forbug, og en del, der leverer til de øvrige anvendelser. , - Omlægning af LD opsparing. ADAMs ligninger er udvidet så de kan håndtere at LDs pensionsformue består af såvel en del, der påhviler udskudt skat og resten der ikke gør. , - Derudover en række mindre tilpasninger og fejlrettelser som har karakter af tekniske ændringer. , Der kan læses mere om modelversionen Jul17 under , modelversionsnyt, . ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2017/adam-modelversion-juli-2017

Modelversion Oktober 2020 har kraftigere førsteårseffekter

23. december 2021 kl. 0:00 ,  , Modelversion Oktober 2020 har kraftigere førsteårseffekter, 23-12-2021, Finanseffekterne er i de fleste tilfælde blevet kraftigere i modelversionen Okt20. Nedenstående tabel viser et par udvalgte eksempler, hvor der sammenlignes med forgængeren Jun19. , Finanseffekten måler kortsigtede afledte effekter på økonomien ved en ændring i et finanspolitisk instrument. De øgede førsteårs effekter i Okt20 afspejler sig i kraftigere effekter på fx BNP, investeringer eller beskæftigelse. Aktivitetseffekten er et vigtigt mål for finanspolitikken. Økonomisk aktivitet giver tilbageløb i de offentlige kasser gennem bl.a. afgifter og skatter. Mere aktivitet giver mere tilbageløb. Derved bliver den samlede effekt på de offentlige finanser mindre i den nye model. Effekten på de offentlige finanser kaldes budgeteffekten. Budgeteffekten måler trækket på de offentlige finanser. , Se den samlede analyse af førsteårseffekterne , her, (eller i , Shg04221, ), Baggrunden for de ændrede førsteårseffekter er en ny relation for boliginvesteringerne. Okt20-modellen har et bedre fit end Jun19-modellen, jf. ovenstående figur. De faktiske boliginvesteringer (blå kurve) sammenlignes med de modelberegnede investeringer i modelversion Okt20 (orange kurve) og Jun19 (stiplet, grå kurve). Det er især tydeligt i årene omkring finanskrisen, hvor der er store konjunkturbevægelser. Den nye relation giver kraftigere konjunktureffekter. , Se mere om ændringerne i boligmodellen i , SHG04620, . ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2021/modelversion-oktober-2020-har-kraftigere-foersteaarseffekter

Effekter af Corona epidemien

25. marts 2020 kl. 0:00 ,  , Effekter af Corona epidemien, 25-03-2020, Modelgruppen har udviklet et modul til ADAM, der kan beregne makroøkonomiske effekter af Corona epidemien. Covid19-modulet sammenvejer brugervalgte forudsætninger om epidemiens længde og dybde og beregner effekten. Hjælpe- og krisepakker er med i modulet. , Figuren viser effekter på bnp under antagelse af at det private forbrug af tjenester, turisme mv rammes hårdt parret med et dyk på verdensmarkedet (blå kurve). Alternativet (gul kurve) forudsætter et endnu kraftigere fald i verdensmarkedet, samt at ekstraordinært tilbageholdende forbrugere og investorer forstærker faldet i indenlandsk efterspørgsel. Økonomien påvirkes negativt når efterspøgslen falder og produktionen lukkes ned. Krisepakkerne holder hånden under beskæftigelse og indkomst, men virksomheder+selvstændige bliver pressede og det er uundgåeligt at ledigheden stiger. Covid19-modulet gør det lettere at holde styr på forudsætningerne og at prøve nye forudsætninger., Modulet er udviklet til modelversionen jun19, og brugere af ADAM kan få modulet tilsendt ved henvendelse til modelgruppen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2020/effekter-af-corona-epidemien

Nyt forbrugssystem i betaversion af ADAM Oktober 2020

15. oktober 2020 kl. 0:00 ,  , Nyt forbrugssystem i betaversion af ADAM Oktober 2020, 15-10-2020, Corona pandemien har givet væsentlige ændringer i danskernes forbrugsmønstre og faldet i turistindtægterne er kraftigt. Der har givet anledning til en ændringen i Adams ligninger for fordelingen af forbrugsefterspørgslen. Der er indarbejdet nye data for turistindtægterne i perioden 2000-2018 og forbrugssystemet er tilpasset sådan at forbrugsbeslutning for danskere og udenlandske turister er adskilt. Det samlede forbrugssystem er estimeret på data tilbage til 1967.     , Indholdet af Adam Okt20 forventes at blive , 1., Langsigtede strukturelle niveauer, 2., Io rettelser og forbedringer, 3., Øvrige ændringer, Den første betaversionen indeholder mange ændringer. Der er fx nyt forbrugssystem, mediecheck og skattefri engangstilskud til offentlig forsørgede samt reestimationer af henholdsvis makroforbrug, forbrugssystem, lagerinvesteringsrelationer og prisrelationer. Betaversion indeholder også ændringer i io-ligningerne. Men der forventes flere ændringer i løbet af betaperioden. Den første version har ikke ’langsigtede strukturelle niveauer’ med. , Adam oktober 2020 bruger Gekko version 2.5. Brugere af ADAM kan få betaversionen ved henvendelse til modelgruppen., Læs mere om modelversionen oktober 2020 her: , Vedrørende okt20, . 

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2020/nyt-forbrugssystem-i-betaversion-af-adam-oktober-2020