Søgeresultat

NYT: Færre unge dømt for overtrædelse af straffeloven

Fødselsårgangenes kriminalitet 2024

Fødselsårgangenes kriminalitet 2024, Overordnet ses der en faldende tendens blandt de yngre fødselsårgange, hvor færre bliver dømt for overtrædelser af straffeloven. Denne udvikling gør sig også gældende for de 18-årige. Blandt fødselsårgangen 1985 havde 7 pct. fået en dom ved alderen 18 år. For 1995-årgangen var dette 5 pct. Den tilsvarende andel for fødselsårgangen født i 2005 er 3 pct. af årgangen, som havde fået en dom ved alderen 18 år. Blandt 1965-årgangen er der en højere andel, der har fået en dom for overtrædelse af straffeloven sammenlignet med de øvrige årgange. Andelen falder blandt de efterfølgende fødselsårgange for alle aldre. Dog afviger årgangene fra 1982 til 1990 fra den generelle udvikling ved at have en højere andel dømte for overtrædelse af straffeloven end tidligere årgange., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straffo1, Frihedsstraf blandt unge har været stabilt siden 1997, Fødselsårgangene fra 1980'erne samt 1990'erne fik flere domme til frihedsstraf end både tidligere og senere årgange. Ved alderen 18 år havde 1985-årgangen fået 28 betingede og 10 ubetingede domme pr. 1.000 personer. De efterfølgende fødselsårgange har fortsat et lavere niveau af frihedsstraffe, selvom forskellen er begrænset sammenlignet med 1965-årgangen. Personer født i 2005 havde ved alderen 18 år, 14 betingede samt 4 ubetingede domme pr. 1.000 indbyggere. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/straffo4, De fleste domme er for ejendomsforbrydelser, De 18-årige får flest domme for ejendomsforbrydelser på tværs af alle fødselsårgange. Andelen har været faldende siden 1965. For mænd født i 1965 og 1975 var det omtrent 10 pct. af årgangen, der som 18-årig havde fået en dom for ejendomsforbrydelser. For årgang 1985 var andelen 9 pct., mens det var 5 pct. for årgang 1995. Blandt mænd født i 2005 blev 3 pct. dømt for ejendomsforbrydelser som 18-årig. Der er samtidig flere blandt 2005-årgangen, der bliver dømt for seksualforbrydelser som 18-årig end tidligere årgange. 0,5 pct. af 2005-årgangen blev dømt for seksualforbrydelser som 18-årig. For de andre generationer ligger andelen mellem 0,05-0,2 pct. Når det gælder voldsforbrydelser, var andelen højest blandt 18-årige mænd født i 1985, hvor den udgjorde 3 pct. Siden da er andelen af 18-årige mænd dømt for voldsforbrydelser faldet til ca. 2 pct. - et niveau, der dog stadig ligger over andelen af både 1975 og 1965-fødselsårgangene. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/straffo1, Nyt fra Danmarks Statistik, 11. juni 2025 - Nr. 170, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. juni 2026, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistik­dokumentation, Fødselsårgangenes kriminalitet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51320

Nyt

NYT: Fald i indvinding af råstoffer i 2024

Råstofindvinding på land 2024

Råstofindvinding på land 2024, Indvindingen af råstoffer på land faldt i 2024 med 3,4 pct. sammenlignet med 2023. For hele landet blev der i 2024 indvundet 26,2 mio. m, 3, råstoffer på land. Faldet skyldes fald i indvindingen i Region Sjælland med 16,1 pct. sammenlignet med året før og i Region Syddanmark med et fald på 10,1 pct. De øvrige regioner oplevede stigninger, hvor regionerne Nordjylland og Midtjylland oplevede en stigning i forhold til sidste år på hhv. 6,3 pct. og 2,8 pct., men stigningen i Region Hovedstaden var på 26,4 pct. Region Hovedstaden har dog kun 3,2 pct. af den samlede indvinding., Kilde: , statistikbanken.dk/rst01, Råstofindvinding på land fordelt efter regioner 2024,  , Hele landet , Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland,  , 1.000 m3, Samlet indvinding, 26243, 832, 5252, 6075, 7962, 6121, Sand, grus og sten, 21871, 453, 4875, 5729, 7089, 3725, Kvartssand, 469, 0, 0, 146, 277, 45, Granit, 340, 340, 0, 0, 0, 0, Ler, 306, 23, 16, 129, 58, 80, Ekspanderende ler, 223, 0, 0, 8, 215, 0, Moler, 173, 0, 0, 0, 75, 98, Kridt/kalk, 2218, 4, 266, 0, 5, 1943, Tørv, 146, 0, 0, 0, 37, 110, Andre råstoffer, 498, 13, 95, 63, 206, 121, Kilde: , statistikbanken.dk/rst01, Anvendelse af råstofferne, Langt størstedelen af den danske indvinding af råstoffer er sand, grus og sten, som primært anvendes i vejanlæg og byggeri, dels som fyld og vejmaterialer og dels til fremstilling af beton, mørtel og asfalt. Næststørste andel er kridt/kalk, som primært anvendes i farve-, papir- og medicinalindustrien, landbruget og gartnerier og til fremstilling af cement. Læs mere hos , Miljøministeriet, om anvendelse af råstofferne. , Råstoffer indvundet fra havet, Der indvindes også råstoffer fra havet i mængder svarende til omtrent halvdelen af indvindingen på land. Langt den største andel af råstof fra havet er fyldsand, som står for 69,6 pct. af den samlet råstofindvinding fra havet i 2024. Fyldsand er sand, som bruges til fyld af huller, render og i forbindelse med byggeri, vejanlæg eller rør- og ledningsarbejde. , Råstofindvinding fra havet 2024,  , I alt, Region, Hoved-, staden, Region, Sjælland, Region, Syd-, danmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland, Farvande i, udlandet ,  , 1.000 m3, Indvinding alt fra havet, 14, 204, 4, 358, 928, 4, 183, 3, 295, 1, 173, 267, Sand, 1, 416, 746, 499, 19, 23, 130, 0, Ral og sten, 1, 290, 59, 33, 592, 279, 98, 229, Grus, 1, 611, 523, 362, 262, 409, 17, 38, Fyldsand, 9, 886, 3, 030, 34, 3, 310, 2, 584, 928, 0, Kilde: , statistikbanken.dk/rst04, Nyt fra Danmarks Statistik, 23. juni 2025 - Nr. 190, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. juni 2026, Kontakt, Morten Skovrider Kollerup, , , tlf. 24 52 61 68, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Statistikken er eksklusive tal for indvindingen af salt, olie og gas, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Råstofindvinding i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51352

Nyt

NYT: Stadigt flere tager videregående uddannelser

18-45 åriges status på uddannelse 2023/2024

18-45 åriges status på uddannelse 2023/2024, Andelen af de 25-45 årige, der har gennemført en videregående uddannelse efter skolegang i Danmark, var 53 pct. i 2024. Dette er en stigning på 12 procentpoint fra 2014, hvor 41 pct. af de 25-45 årige havde taget en videregående uddannelse. I samme tidsrum har andelen, som er i gang med eller har afbrudt deres videregående uddannelse ligget stabilt på omtrent 3 pct. og 5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv1, Høj uddannelsesniveau nord for København, Der er store kommunale forskelle i forhold til, hvor de 25-45 årige med en gennemført videregående uddannelse har gået i grundskole. Gentofte kommune har den højeste andel, idet 74 pct. af deres elever har gennemført en videregående uddannelse. Herefter kommer Rudersdal med 72 pct. og Lyngby-Taarbæk med 68 pct. Lolland, Morsø og Brøndby har de laveste andele, hvor 39 pct. af eleverne har taget en videregående uddannelse. I de nævnte kommuner, hvor en stor andel af deres elever har gennemført en videregående uddannelse, er det primært de lange videregående uddannelser, der er valgt. Omvendt udgør de mellemlange videregående uddannelser den primære andel i de nævnte kommuner med den laveste andel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv5, Forældres uddannelse har indflydelse på børns valg af uddannelse, Den geografiske forskel skal blandt andet forklares med forældres baggrund. Jo højere uddannelsesbaggrund forældrene har, jo større er sandsynligheden for, at deres børn vælger at tage en videregående uddannelse. I 2024 havde 27 pct. af de 25-45 årige, hvis forældre havde grundskolen som højeste uddannelsesniveau, taget en videregående uddannelse. Til sammenligning var det 78 pct., der havde gennemført en videregående uddannelse blandt dem, hvor forældrene havde taget en lang videregående uddannelse. Andelen af de 25-45 årige med en videregående uddannelse er generelt steget uanset forældrenes uddannelsesbaggrund., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv2, Især kvinder vælger videregående uddannelser, Blandt de kvinder, der var mellem 25 og 45 år i 2024, havde 61 pct. af dem fuldført en videregående uddannelse. Til sammenligning havde 46 pct. af mændene i samme aldersgruppe taget en videregående uddannelse, hvilket er en forskel på næsten 16 procentpoint. Forskellen mellem kvinder og mænd øges langsomt. I 2014 var forskellen 13 procentpoint, idet 48 pct. af kvinderne havde taget en videregående uddannelse, mens det samme gjaldt for 35 pct. af mændene. Forskellen skyldes blandt andet at mændene i højere grad vælger en erhvervsfaglig uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv1, Nyt fra Danmarks Statistik, 26. maj 2025 - Nr. 148, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. april 2026, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Elevregistret er et forløbsregister, hvor den enkelte studerende kan følges gennem uddannelseskarrieren., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53141

Nyt

NYT: 44 pct. af de ældre over 80 år har et hjælpemiddel

Udlån af hjælpemidler 2024

Udlån af hjælpemidler 2024, I 2024 havde 379.000 borgere et hjælpemiddel, som var udlånt via de kommunale hjælpemiddeldepoter. Statistikken, som i år udgives for anden gang, dækker i 2024 96 af landets kommuner. 6 pct. af borgerne i disse kommuner havde et hjælpemiddel i udlån i 2024. Andelen af borgere med et hjælpemiddel er lavest i de yngste aldersgrupper og stiger med alderen. Lidt over 1 pct. af borgerne under 25 år havde et hjælpemiddel i 2024. Blandt de ældste på 90 år og derover var andelen 78 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, og , folk1a, Kvinder har i højere grad et udlånt hjælpemiddel end mænd, Blandt kvinderne var det 8 pct., som havde et hjælpemiddel i udlån, mod 5 pct. af mændene. I stort set alle aldersgrupper var det ligeledes en større andel af kvinderne, som havde et hjælpemiddel. Især i de ældste aldersgrupper var der forholdsvist flere kvinder med et hjælpemiddel end blandt mændene. Blandt de 90 årige og derover havde 84 pct. af kvinderne et hjælpemiddel i udlån, mens mændenes andel lå på 67 pct., Andel af borgere med et udlånt hjælpemiddel varierer mellem kommunerne, Blandt den ældre befolkning på 80 år og derover havde 44 pct. et udlånt hjælpemiddel i 2024. Andelen af borgere med et hjælpemiddel sat i forhold til kommunes indbyggertal i aldersgruppen varierede fra 28 pct. til 56 pct. , Kommunerne med den laveste andel af borgere med et hjælpemiddel i udlån var Læsø, Allerød, Dragør og Gribskov, hvor mellem 28 pct. og 31 pct. af borgerne havde et hjælpemiddel. Vordingborg, Tønder, Ærø, Glostrup, Skive, Thisted og København havde den højeste andel på mellem 51 pct. og 56 pct., Forskellen mellem kommunerne kan være påvirket af køns- og alderssammensætningen i kommunernes befolkning på 80 år og derover. Forskellen kan også være påvirket af borgernes generelle sundhedstilstand., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, og , folk1a, I alt 2,2 mio. hjælpemidler i udlån, De borgere, der havde et hjælpemiddel i udlån ultimo december 2024, havde til sammen ca. 2,2 mio. hjælpemidler. Det er hjælpemidler, som er blevet udleveret på et tidspunkt, og som stadig er registreret i brug hos borgeren., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. juni 2025 - Nr. 192, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juni 2026, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Lina Agerskov Hansen, , , tlf. 30 57 73 44, Kilder og metode, Statistik om Udlån af hjælpemidler er baseret på oplysninger fra de kommunale hjælpemiddeldepoter. Hjælpemidlerne er tildelt efter udvalgte paragraffer i Serviceloven, Arbejdsmiljøloven og Sundhedsloven. Populationen omfatter borgere ultimo december, som har eller har haft et hjælpemiddel i udlån i løbet af året samt borgernes hjælpemidler. Hjælpemidlerne er aktive hjælpemidler, som er udleveret i året eller forudgående år, og som stadig er i brug eller indleveret i løbet af året. Et hjælpemiddel er et produkt, der optimerer en persons funktionsevne og reducerer handicap. Det er samtidig et produkt, som kan indleveres efter brug og udleveres igen til en ny person., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udlån af hjælpemidler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54020

Nyt

NYT: En fjerdedel af vareeksporten er udenlandsk ejet

Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika 2023

Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika 2023, I 2023 stod udenlandsk ejede virksomheder for en betydelig del af udenrigshandlen med både varer og tjenester. Udenlandsk ejede virksomheder stod for 26 pct. af vareeksporten, hvilket er på samme niveau som i 2022. For tjenesteeksporten stod de udenlandsk ejede virksomheder for 18 pct. af den samlede værdi i 2023, hvilket er fire procentpoint mere end i 2022. De udenlandsk ejede virksomheders andel af vareimporten var større end deres andel af eksporten. Nærmere bestemt stod udenlandsk ejede virksomheder for 36 pct. af vareimporten i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/tec06, og , stec02, En tredjedel af industriens vareeksport er udenlandsk ejet, I industrien stod de udenlandsk ejede virksomheder i 2023 for 30 pct. af vareeksporten, mens de dansk ejede virksomheder stod for de resterende 70 pct. Inden for engroshandel stod de udenlandsk ejede virksomheder for 23 pct. af vareeksporten i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/tec06, og , stec02, Over en tredjedel af industriens tjenesteeksport er udenlandsk ejet, I industrien stod udenlandsk ejede virksomheder for ca. 40 pct. af tjenesteeksporten. For tjenestehandlen stod de udenlandsk ejede virksomheder i transportbranchen for 13 pct. af eksporten., Omlægning af statistikker, Der er blevet oprettet tre nye tabeller for udenrigshandel med varer, som vil erstatte de gamle tabeller, som går frem til 2022. Disse nye tabeller indeholder nye kombinationer af virksomhedskarakteristika. Dimensioner for udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika for både vare- og tjenestehandel vil derfor fra 2023 og frem være virksomhedsstørrelse, ejerskab, branche og post. Post er en ny variabel i statistikken udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika for varer. , Ændringerne af tabellerne vil medføre, at der vil være sammenhæng på tværs af varer og tjenester. Dette skyldes, at branche vil være en gennemgående variabel for alle tabellerne. , Nyt fra Danmarks Statistik, 27. november 2024 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Pernille Leth Hougaard, , , tlf. 20 34 26 74, Aron Tsegay Besrat, , , tlf. 21 84 82 78, Kilder og metode, Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika er baseret på samkørsel af oplysninger om udenrigshandel med varer, udenrigshandel med tjenester og oplysninger om de enkelte virksomheder i erhvervsregister samt statistikerne over udenlandske firmer i Danmark og danske datterselskaber i udlandet. , Statistikken over udenrigshandel med tjenester er baseret på en stikprøve, hvor udvalgte virksomheder indberetter tjenestehandel med udlandet, og de resterende virksomheders handel opregnes på baggrund af statistisk metode. Derfor er det kun de virksomheder, som indberetter direkte til statistikken, der kan tilknyttes virksomhedskarakteristika, mens den opregnede andel ender i gruppen ukendt. Endvidere indgår der i ukendt en række øvrige kilder, som ikke er baseret på direkte indberetning fra virksomhederne, herunder rejseposten, offentlige tjenester, fragt inkluderet i varehandel, privates køb fra udlandet. Se mere om udenrigshandel med tjenester i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika, Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54725

Nyt

NYT: Fald i ofre for anmeldte forbrydelser

Ofre for kriminalitet 2024

Ofre for kriminalitet 2024, I 2024 var der 63.726 ofre for anmeldte personfarlige forbrydelser. Det svarer til et fald på 10 pct. i forhold til 2023. En stor del af faldet skyldes, at kategorien , tyveri fra taske/bagage, er udgået, som en selvstændig overtrædelsestype. Men ser man bort fra de næsten 5.000 ofre for tasketyverier, der blev registreret i 2023, er der stadig et fald i ofre for de øvrige overtrædelsestyper på 3 pct. Faldet kan ses inden for alle kategorier; 190 færre ofre for seksualforbrydelser, 1.014 færre ofre for voldsforbrydelser og 467 færre ofre for andre forbrydelser i 2024 i forhold til 2023. Sammenlignes ejendomsforbrydelser for 2023 og 2024, eksklusiv tyveri fra taske/baggage, er der i alt 361 færre ofre., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf5, Flest er ofre for voldsforbrydelser, 47 pct. af ofrene i 2024 havde været offer for en voldsforbrydelse. Voldsforbrydelser omfatter bl.a. , simpel vold, (12.109), , vold mod offentlig myndighed, (7.534) og , trusler på livet, (5.107). Voldsforbrydelser omfatter også , manddrab og forsøg på manddrab, (183), hvoraf der var 45 drabsofre i 2024, samt , psykisk vold mv., (937), hvoraf 314 havde været udsat for stalking., Ofre i regionerne, F, ordelingen af ofre på overtrædelsestyperne er forskellig alt efter, hvilken del af landet, man betragter. Region Hovedstaden skiller sig ud, idet størstedelen af ofrene, 48 pct., havde været udsat for en ejendomsforbrydelse i 2024. I de øvrige regioner havde størstedelen af ofrene været udsat for voldsforbrydelser. I Region Syddanmark var det 68 pct. af ofrene, mens det samme gjaldt for 62 pct. af ofrene i Region Nordjylland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf5, og særtræk, Ofrenes alder, Aldersgruppen med den største andel af ofre er de 20-29-årige, med en andel på 22 pct. Denne aldersgruppe har en høj andel af ofre inden for alle overtrædelsestyper, men med en overvægt af ofre for ejendomsforbrydelser, herunder særligt , afpresning, . De 30-39-årige har en stor andel af ofre for , stalking, (28 pct.),, overtrædelse af tilhold, (27 pct.) og , psykisk vold, (27 pct.). De ældste ofre er typisk ofre for ejendomsforbrydelser, mens børn og unge oftere er ofre for seksualforbrydelser end for andre typer forbrydelser. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf5, Forskel på kønnene, I 2024 var 52 pct. af ofrene for anmeldte forbrydelser kvinder, mens 44 pct. var mænd. Derudover var 4 pct. registreret med uoplyst køn. For de 15-24-årige er de fleste ofre mænd., Nyt fra Danmarks Statistik, 19. marts 2025 - Nr. 72, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. marts 2026, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistik­dokumentation, Ofre for anmeldte forbrydelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51050

Nyt

Publikation: Indvandrere i Danmark 2024

Foto:Adobe Stock, Download og læs publikationen, 9. december 2024, Publikationen giver et indblik i, hvordan mennesker, som er indvandret til Danmark – og deres børn – indgår i samfundet. Den går bl.a. i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse, indkomst, offentlig forsørgelse og kriminalitet samt et nyt kapitel i årets publikation om kulturvaner., Publikationen Indvandrere i Danmark udkommer i år for 18. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere., Her er nogle af hovedpointerne fra årets publikation:, I kapitel 1 ses på befolkningens fordeling på herkomst, herunder hvor stor en andel af den samlede befolkning i Danmark, som består af indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse. Læs mere herom i afsnit 1.1., Indvandrere har med en samlet fertilitet på 1.453 børn en lavere fertilitet end kvinder med dansk oprindelse. Læs mere om fertilitet i afsnit 1.7, herunder hvor store forskellene er i fertiliteten, når man ser på moderens herkomst., En stigende andel af befolkningen forventes i fremtiden at bestå af indvandrere og efterkommere. I afsnit 1.11 kan man se, hvordan sammensætningen af befolkningen forventes at udvikle sig frem til 2070., Nogle kommuner har en andel indvandrere og efterkommere på 30-40 pct., mens andre kommuner har en andel under 10 pct. Læs mere i afsnit 1.5, som belyser, hvor indvandrere og efterkommere bor i Danmark., Siden 2015 har indvandrere fra vestlige lande og ikke-vestlige lande oplevet en stor stigning i beskæftigelsen, og særligt indvandrere fra ikke-vestlige lande kommer i perioden tættere på beskæftigelsen for personer med dansk oprindelse samt indvandrere fra vestlige lande. I kapitel 2 kan man læse mere om udviklingen i beskæftigelsen for indvandrere og efterkommere, herunder hvor stor underbeskæftigelsen er for de to grupper set i forhold til personer med dansk oprindelse, samt hvilke brancher som beskæftiger en stor andel indvandrere., Andelen af personer med en lang videregående uddannelse er stort set den samme for personer med dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande, mens andelen er højere for indvandrere fra vestlige lande. Læs mere om uddannelse i kapitel 3, herunder hvilken uddannelser som har en høj andel indvandrere og efterkommere, se afsnit 3.3, samt hvor godt indvandrere og efterkommere klarer sig til studentereksamen i forhold til personer med dansk oprindelse, se afsnit 3.5. Her fremgår det ligeledes, hvor stor en andel der går på kommunens gymnasier, som er indvandrere eller efterkommere., Den gennemsnitlige indkomst før skat er steget for alle tre herkomstgrupper i perioden 2012-2022, men ses på gruppernes indkomstfordeling, så er der forskelle. I bogens kapitel 4 kan man læse mere om indkomster, ulighed og formue, herunder personer fra udvalgte oprindelseslande der har den højeste gennemsnitsindkomst, se afsnit 4.2, samt personer fra udvalgte oprindelseslande der har den største og mindste andel af boligejere, se afsnit 4.5., Blandt alle 16-67-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande er 32 pct. på offentlig forsørgelse i 2023. De tilsvarende andele er 27 pct. blandt personer med dansk oprindelse og 15 pct. blandt indvandrere fra vestlige lande. Læs mere i publikationens kapitel 5 om offentlig forsørgelse., Alle forbruger kultur. Nogle går på museer og i teater eller låner bøger på biblioteket, mens andre ser sport på tv eller live, og andre igen deltager i fritidsaktiviteter, enten som frivillige eller som udøvere. Med udgangspunkt i Kulturvaneundersøgelsen kan man i kapitel 7 se, om der er forskelle i kulturforbruget afhængig af, om man er af dansk oprindelse eller indvandrer og efterkommer., Om publikationen, Titel, : Indvandrere i Danmark, Emne, : , Borgere, ISBN pdf, : ISBN 978-87-501-2453-5, Udgivet, : 9. december 2024 kl. 08:00, Antal sider, : 140, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, Telefon: 20 11 68 64, Mail: , jkp@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018 revideret, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 1998

https://www.dst.dk/pubomtale/52300

Publikation

Publikation: It-anvendelse i befolkningen 2024

Download og læs publikationen, 12. december 2024, Digitale internetbaserede løsninger får en stadig større rolle i vores liv og hverdag, og den digitale udvikling påvirker flere og flere af vores aktiviteter. Denne publikationen zoomer ind på borgernes internetanvendelse og tegner et billede af det digitaliserede hverdagsliv. Følgende områder belyses: sundhed, internetbrug, generativ AI, internetkøb og -salg, køb af finansielle produkter, hvad bruger vi nettet til bl.a. sociale medier, e-læring, betalingsmåder osv., digital kontakt til offentlige myndigheder og grøn IT., Stort set alle er internetbrugere i dag. Næsten alle danske hjem har en internetopkobling, og internetbrug er en del af dagligdagen i Danmark, hvor 86 pct. af befolkningen mellem 15-89 år er online flere gange dagligt., Det er i dag blevet mere udbredt at have kontakt med sin læge via skærmen eller på mail. To ud af tre af alle 15-89 årige har det seneste år været i digital kontakt med deres praktiserende læge. De fleste - 4 ud af 5 borgere - giver udtryk for, at de er trygge i den digitale kontakt. Adspurgt om fordele og ulemper ved den digitale sundhedskontakt, svarer 62 pct., at det udelukkende er en fordel, 33 pct. mener, at der både er fordele og ulemper, mens 5 pct. udelukkende opfattede det som en ulempe at være i digital kontakt., For første gang indeholder undersøgelsen spørgsmål om kunstig intelligens. 36 pct. af borgerne mellem 16-74 år svarer, at de anvender generative AI-værktøjer. Ud af dem, som anvender AI, svarer 4 ud af 10, at det er til uddannelsesrelaterede formål, næsten halvdelen anvender AI i arbejdsøjemed, mens 6 ud af 10 anvender AI privat., Især yngre mener, at miljøvenligt design og lavt energiforbrug er vigtigt, når de køber nyt IT-udstyr som fx mobiltelefon, tablets, pc’ere.  Og de yngre forbrugere sælger eller forærer i højere grad deres brugte it-udstyr væk, mens de ældre forbrugere i højere grad sorterer deres gamle telefoner, pc’ere, mv. til elektronisk affald eller returnerer det til forhandleren., Derudover er befolkningens brug af it i 2024 blandt de 16-74 årige karakteriseret ved:, Der handles mere og mere på nettet, og 82 pct. har handlet online inden for de seneste 3 måneder på undersøgelsestidspunktet., Især bliver der handlet tøj, sko og accessories, som 73 pct. har handlet online, mens 52 pct. har bestilt færdiglavet mad., 48 pct. har investeret i ’smart home’ løsninger fx til at styre ressourceforbruget af el og varme eller robotstøvsugere., Generelt er tilliden høj til de offentlige digitale løsninger., Bankforretninger bliver også klaret over nettet, idet 98 pct. bruger netbank, mobilbank eller mobilpay., Hver femte blandt de 15-89 årige borgere svaret ja til, at de kan føle sig begrænset på nettet., Vores internetbrug er således blevet både mere udbredt og hyppigere. Det gælder også brug af sociale medier og nyheder. Ni ud af ti borgere mellem 16-74 år brugte sociale medier i 2024, fx Facebook, TikTok, Instagram, Snapchat, LinkedIn eller X. Også nyheder bliver læst online af 88 pct., fx på nyhedssider, netaviser eller nyhedsspots på sociale medier., Publikationen bygger primært på oplysninger fra interviewundersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2024, som udarbejdes i samarbejde med Eurostat, Digitaliseringsstyrelsen og Ældre Sagen., Om publikationen, Titel, : It-anvendelse i befolkningen, Emne, : , Kultur og fritid, ISBN pdf, : 978-87-501-2454-2, Udgivet, : 12. december 2024 kl. 08:00, Antal sider, : 89, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, Telefon: 20 14 84 28, Mail: , avj@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011

https://www.dst.dk/pubomtale/52301

Publikation

Analyser: Mobilitet og ændring i løn

Dansk økonomi har været igennem en historisk økonomisk krise, som betød, at mange personer mistede deres arbejde. Alene i 2. halvår af 2008 og i 2009, hvor den økonomiske krise var på sit højeste, faldt beskæftigelsen kraftigt med 5 pct., Det går igen fremad for dansk økonomi, og mange af de personer, som mistede deres job, har fundet beskæftigelse igen. I analysen undersøges bl.a., hvor mange der er kommet i arbejde igen, om de er vendt tilbage til samme branche, arbejder på samme færdighedsniveau som i deres tidligere job, om de er flyttet for at få arbejde, og om de får samme løn som i deres tidligere arbejde., Analysens hovedkonklusioner , Den økonomiske krise var på sit højeste i 2. halvår 2008 og i 2009. I løbet af denne periode var der 159.000 personer, som mistede deres arbejde og efterfølgende modtog dagpenge eller kontanthjælp., Det var i højere grad mænd, beskæftiget i , industrien, og, bygge og anlæg, samt personer bosiddende i Nordjylland, der mistede arbejdet. Omvendt var det i mindre grad kvinder, ansatte i o, ffentlig administration, undervisning og sundhed, samt personer bosiddende i Storkøbenhavn og Nordsjælland, som mistede deres job., Ud af de 159.000 personer, der mistede deres arbejde i 2. halvår 2008 og 2009, havde 148.000 personer fundet et arbejde igen inden udgangen af 2013. For en stor del var det første job dog kun af kort varighed. Ca. 44 pct. af personerne havde beskæftigelse i op til tre måneder, mens 56 pct. svarende til 83.000 personer havde beskæftigelse i mere end tre måneder., Der var således relativt mange, som var i beskæftigelse i en kortere periode. Blandt andet af den grund var der også en større gruppe, der eksempelvis fire år efter de mistede deres arbejde var uden job. Ud af de 159.000 personer med mistet arbejde var kun 6 ud af 10 i beskæftigelse efter fire år. De resterende personer var f.eks. arbejdsløse, startet på en uddannelse eller havde trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet., Kigger man på de 83.000 personer, som havde fundet et nyt arbejde, der varede mere end tre måneder, havde 38 pct. fundet beskæftigelse i samme branche, som de tidligere arbejdede i. Ca. 62 pct. havde derimod fundet arbejde i en ny branche., Det var i højere grad inden for , landbruget, samt , bygge og anlæg, , hvor personerne vendte tilbage til den branche, som de tidligere arbejdede i. , Finansiering og forsikring, , , information og kommunikation, samt , industrien, var derimod nogle af de brancher, hvor personerne i højere grad skiftede væk fra disse brancher, og fandt arbejde i en ny branche., Lidt over tre ud af fire personer havde fundet arbejde på samme færdighedsniveau som i deres tidligere job, mens en anelse under hver fjerde person arbejdede på et andet færdighedsniveau. Særligt personer, der havde fundet arbejde i samme branche, som de tidligere arbejdede i, arbejdede på samme færdighedsniveau som i deres gamle job., Personer, som tidligere arbejdede med ledelsesarbejde eller arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau, var nogle af de grupper, som i højere grad arbejdede på et nyt (og typisk lavere) færdighedsniveau sammenlignet med deres tidligere job., Lidt over halvdelen af personerne med nyt job boede og arbejdede i samme kommune, mens lidt under halvdelen pendlede til en anden kommune end deres bopælskommune for at arbejde. Sådan var situationen også i det tidligere job, og der er ikke umiddelbart tegn på, at personerne – som mistede deres job, men efterfølgende fandt arbejde igen – i højere grad end tidligere har pendlet til en anden kommune., Hent som pdf, Mobilitet og ændring i løn, Kolofon, Mobilitet og ændring i løn, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 3. december 2015 kl. 09:00, Nr. 2015:3, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/27145-mobilitet-og-aendring-i-loen

Analyse

Analyser: Når SU-lån bliver til SU-gæld

Den samlede SU-gæld til den danske stat var 49,7 milliarder kr. ultimo 2021. SU-lån bliver optaget af studerende, og tilbagebetaling skal påbegyndes, når studierne er færdiggjort eller afbrudt. Langt de fleste betaler lånet tilbage rettidigt, mens et mindretal misligholder gælden., Et nyt datagrundlag gør det muligt at adskille den samlede SU-gæld optaget af studerende under uddannelse hhv. færdiguddannede samt for 2020 og 2021 også SU-gæld til inddrivelse, som er gæld, der burde have været betalt tilbage på., I analysen undersøges danskere med SU-gæld den sidste dag i 2021 på tværs af alder, køn, uddannelsesvalg, opvækst og bopæl. Analysen undersøger SU-gæld hos personer i den danske befolkning og altså ikke SU-gæld hos personer bosat i udlandet., Analysens hovedkonklusioner:,  18 pct. af de 18-49-årige havde SU-gæld ultimo 2021. Blandt alle personer - dvs. både med og uden gæld – var den gennemsnitlige SU-gæld 19.000 kr., 19 pct. af de 18-49-årige kvinder og 16 pct. af de jævnaldrende mænd havde SU-gæld. Blandt alle kvinder - var den gennemsnitlige SU-gæld 23.000 kr., mens beløbet for mænd var 15.000 kr. Kvinder og mænd havde nogenlunde lige meget misligholdt SU-gæld ultimo 2021, 4.000 kr. for kvinder og 3.500 kr. for mænd., Dimittenders gennemsnitlige SU-gæld er forskellig afhængig af typen af deres fuldførte uddannelser. Blandt personer, der færdiggjorde en mellemlang videregående uddannelse i enten 2020 eller 2021, var den gennemsnitlige SU-gæld 68.000 kr. ultimo 2021, mens dem, der færdiggjorde en lang videregående uddannelse i samme periode havde SU-gæld på 57.000 kr., Blandt 18-49-årige, der ikke var i gang med en uddannelse, havde dem, som ikke havde færdiggjort en erhvervskompetencegivende uddannelse, i gennemsnit mere SU-gæld til inddrivelse (8.600 kr.) end andre (3.000 kr.)., Misligholdt SU-gæld udgjorde i gennemsnit 3.700 kr. blandt alle 18-49-årige i 2021. Kontanthjælpsmodtagere havde i 2021 med 17.200 kr. i gennemsnit en væsentligt højere , SU-gæld til inddrivelse, end personer i arbejde (2.800 kr.)., Især SU-skyldnere opvokset i familier fra nederste indkomstkvartil havde SU-gæld til inddrivelse. Personer, som boede i familier i nederste indkomstkvartil som 15-årige, stod for 53 pct. af den samlede SU-gæld til inddrivelse. Personer fra øverste indkomstkvartil stod til sammenligning for 8 pct., 18-49-årige i Lolland Kommune havde ultimo 2021 den største gennemsnitlige SU-gæld (30.000 kr.). Herefter følger Guldborgsund Kommune (28.000 kr.) og Odense Kommune (27.000 kr.). 18-49-årige i Ringkøbing-Skjern Kommune havde den laveste gæld (9.000 kr.)., Hent som pdf, Når SU-lån bliver til SU-gæld, Kolofon, Når SU-lån bliver til SU-gæld, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 30. august 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:7, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Morten Steenbjerg Kristensen , Telefon: 20 40 38 73 , Jarl Christian Quitzau, Telefon: 23 42 35 03

https://www.dst.dk/analyser/51788-naar-su-laan-bliver-til-su-gaeld

Analyse