Søgeresultat

NYT: Formuen i fast ejendom steg i 2024

Husholdningernes formue i fast ejendom 2024

Husholdningernes formue i fast ejendom 2024, Hver familie, som ejede fast ejendom, oplevede i gennemsnit en stigning i markedsværdien af deres faste ejendom på ca. 123.000 kr. i 2024. Dette svarer til en samlet stigning i husholdningernes formue i fast ejendom på ca. 178 mia. kr. Husholdningernes formue i fast ejendom udgjorde dermed 4.609 mia. kr. ultimo 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejerfof1, Familier i Region Hovedstaden oplevede den største stigning målt i kr., Region Hovedstaden oplevede den største stigning i den gennemsnitlige markedsværdi målt i kr. med ca. 188.000 kr. pr. familie, hvor landsgennemsnittet lå på ca. 123.000 kr. Udviklingen i Region Hovedstaden svarer til en stigning i markedsværdien på 4,5 pct. Den største procentuelle stigning fandt sted i Region Sjælland med en stigning på 6,7 pct., Ejerlejligheder steg mere end enfamiliehuse, På landsplan steg markedsværdien af ejerlejligheder i 2024 med 5,1 pct. og er dermed højere end stigningen i markedsværdien af enfamiliehuse, som lå på 3,8 pct. Fire ud af fem regioner oplevede en stigning i den gennemsnitlige markedsværdi af både ejerlejligheder og enfamiliehuse, hvorimod markedsværdien af ejerlejligheder i Region Nordjylland i gennemsnit faldt med 15.000 kr. Region Nordjylland oplevede imidlertid også den største gennemsnitlige stigning i markedsværdien af sommerhuse med ca. 96.000 kr., mens sommerhusene i Region Midtjylland i gennemsnit faldt med ca. 21.000 kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdfoe1, Friværdien steg mest i Region Hovedstaden og Region Syddanmark i 2023, Ved at tage hensyn til den gæld, der er tinglyst på de enkelte ejendomme, er det muligt at beregne en friværdi pr. ultimo 2023. Stigningen i husholdningernes formue i fast ejendom (andelsboliger undtaget) var på landsplan 185 mia. kr. i 2023, mens den tinglyste restgæld faldt med ca. 52 mia. Det betyder, at den samlede friværdi på landsplan steg med 11,2 pct. svarende til 237 mia. kroner. Det var ejerene af fast ejendom bosat i Region Hovedstaden og Region Syddanmark, der oplevede den største stigning i friværdien i 2023 med en stigning på hhv. 15,6 pct. og 13,2 pct., hvor den mindste stigning i friværdien fandt sted i Region Midtjylland med 5,6 pct. Ser man på udviklingen i den gennemsnitlige friværdi i kr. i 2023, steg den ligeledes mest i Region Hovedstaden og Region Syddanmark med hhv. ca. 297.000 kr. og 158.000 kr. pr. familie., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejerfof1, Nyt fra Danmarks Statistik, 29. april 2025 - Nr. 121, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. marts 2026, Kontakt, Mikkel Bjerre Trolle, , , tlf. 29 36 68 25, Kilder og metode, Husholdningernes formue i fast ejendom er baseret på Danmarks Statistiks registerbaserede boligmodel, der estimerer markedsværdien af fast ejendom på baggrund af faktiske salg. Opgørelsen af markedsværdi vurderes at være mere usikker for ejendomme beliggende i yderområder. Gældskomponenter og dermed beregnet friværdi er ikke tilgængelige for det seneste år og er derfor udeladt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Husholdningernes formue i fast ejendom, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51374

Nyt

NYT: Få studenter læser videre lige efter gymnasiet

Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse 2024

Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse 2024, En tiendedel af studenterne, der gennemførte en gymnasial uddannelse i 2024, valgte at gå direkte videre til en ny uddannelse. Det er et markant fald, hvis man sammenligner med årgangen fra 2014, hvor hver fjerde gik direkte videre på et nyt studium. Andelen, som fortsætter studierne direkte efter deres studentereksamen, har været faldende hvert år, hvis 2020-årgangen, som var påvirket af covid-restriktionerne, undtages., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forlob15, Færre studenter i gang efter et og to sabbatår, Den samme tendens gør sig også gældende for tidligere årgange. Af 2023-årgangen var 27 pct. i gang med en ny uddannelse et år efter, hvilket er under halvdelen sammenlignet med 2013-årgangen, hvor 59 pct. var i gang et år efter. For 2022-årgangens vedkommende havde 55 pct. valgt at gå i gang med et studium to år efter færdiggjort gymnasie. Ti år før var 77 pct. af 2012-årgangen i gang med at læse 2 år efter. , Indvandrere og efterkommer er hurtigst i gang med en ny uddannelse, Det er især studenter med dansk oprindelse, som vælger at tage sabbatår efter gymnasiet. For 2024-årgangen var det 8 pct. af studenterne med dansk oprindelse, som var i gang med et nyt studie 3 måneder efter gymnasiet blev afsluttet. Til sammenligning havde 32 pct. af indvandrerne og 28 pct. af efterkommerne fra 2024-årgangen valgt at gå direkte videre til en ny uddannelse. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forlob15, Universitetet er det mest populære valg blandt de nybagte studenter, Professionshøjskolerne og universiteterne var de mest søgte uddannelsessteder for 2024-årgangen. 41 pct. af dem fra årgangen, som gik direkte videre på en ny uddannelse, valgte at starte på et bachelorstudium, mens 30 pct. valgte en mellemlang videregående uddannelse. 16 pct. valgte at fortsætte med en erhvervsfaglig uddannelse, og 12 pct. havde valgt en af de korte videregående uddannelser., Hver femte student med dansk oprindelse vælger erhvervsfaglig uddannelse, Der er forskel på uddannelsesvalg, når der fordeles på herkomst. Især studenter med dansk oprindelse vælger at forsætte deres uddannelse på en erhvervsskole. Blandt studenterne med dansk oprindelse, der går i gang med en ny uddannelse direkte efter studentereksamenen er i hus, har 20 pct. valgt en erhvervsfaglig uddannelse. Blandt studenter med indvandrer- og efterkommer-baggrund er det hhv. 4 pct. og 3 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forlob15, Nyt fra Danmarks Statistik, 23. juni 2025 - Nr. 191, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. maj 2026, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør uddannelsesstatistikken fra og med 2015 ud fra en ny klassifikation - se , www.dst.dk/disced-15, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51701

Nyt

NYT: Ti virksomheder står for en tredjedel af eksporten

Betalingsbalance og udenrigshandel (tema) 2023 fokus på store virksomheder

Betalingsbalance og udenrigshandel (tema) 2023 fokus på store virksomheder, Få virksomheder har stor betydning for den danske udenrigshandel. Set over de første syv måneder af 2023 udgør de ti største virksomheder 32 pct. af den samlede eksport af varer og tjenester. De fem største udgør 27 pct. Andelen er faldet i forhold til 2022, hvor de ti største virksomheder stod for 38 pct. af den samlede eksport. For hele året 2022 eksporterede de ti største virksomheder for 745 mia. kr. ud af en samlet eksport af varer og tjenester på 1.983 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, og særkørsel Danmarks Statistik, De ti største virksomheders andel af vareeksporten er steget i 2023, Når der alene ses på vareeksporten udgør de ti største virksomheder 31 pct. af den samlede vareeksport i de første syv måneder af 2023, hvilket er mere end i 2022, hvor de udgjorde 29 pct. I hele året 2022 eksporterede de ti største virksomheder for 309 mia. kr. ud af en samlet vareeksport på 1.050 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, og særkørsel Danmarks Statistik, Tjenesteeksporten for de ti største virksomheder er faldet i 2023, For tjenesteeksporten udgør de ti største virksomheder 44 pct. af den samlede tjenesteeksport i de første syv måneder af 2023, hvilket er et fald i forhold til 2022, hvor de udgjorde 58 pct. For hele året 2022 eksporterede de ti største virksomheder tjenester for 531 mia. kr. ud af en samlet tjenesteeksport på 933 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, og særkørsel Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. september 2023 - Nr. 330, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51841

Nyt

NYT: Der blev solgt 8,3 mio. bøger i styksalg i 2023

Bogsalg 2023

Bogsalg 2023, Bogsalg, er en ny årlig statistik, der opgør styksalget af bøger i Danmark. Der blev i 2023 solgt 8,3 mio. bøger fra de fysiske bogforhandlere og via websalg. Der blev solgt klart flest i fjerde kvartal med 3,1 mio. bøger, hvilket var mere end det dobbelte af andet kvartal, hvor der blev solgt færrest (1,5 mio.). I fjerde kvartal blev der desuden købt omkring 1 mio. flere bøger end i tredje kvartal, hvor styksalget, som er eksklusiv streaming af bøger, var næsthøjest. Det høje salg i fjerde kvartal hænger sammen med julesalget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bogs01, Fagbøger, fx kogebøger og biografier, er mest populære op til jul, I fjerde kvartal 2023 var 35 pct. af bøgerne faglitterære, mens andelen af skønlitteratur udgjorde 27 pct. I tredje kvartal var det omvendt, da 31 pct. af salget var skønlitteratur, mens 26 pct. var fagbøger. Fagbøger, der bl.a. omfatter kogebøger og biografier, er dermed mere populært at købe op til jul, mens der i perioden juli-september blev købt mest skønlitteratur - måske til sommerferielæsning?, Bøger til de mindste og krimier hitter mest, Bøger til de helt små, billedbøger, aktivitetsbøger mv., , var den kategori af bøger, som der blev solgt flest af. Med omkring 1,1 mio. solgte eksemplarer udgjorde kategorien 14 pct. af det samlede salg. Den næstmest sælgende kategori var , Krimier, thrillere og spændingsromaner, , som der blev solgt omkring 1 mio. af, svarende til 12 pct. af bogsalget i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bogs01, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Statistikken om bogsalg er en ny årlig statistik, som belyser styksalget af bøger efter format, genre, udgivelsessprog og originalsprog. Der er tale om en ny statistik, hvor datakilder og dækning fortsat er under udvikling. Revisioner af tallene kan derfor forekomme. , Statistikken vil frem mod næste offentliggørelse blive søgt udvidet med data om streaming af bøger og lydbøger. Det vil også bliver undersøgt, om statistikken kan nuanceres med flere opdelinger, bl.a. i forhold til , Det fælles klassifikationssystem for de danske folke- og skolebiblioteker DK5, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 5. december 2024 - Nr. 352, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. december 2025, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Bogsalgsstatistikken er baseret på transaktionsdata fra de største forhandlere af fysiske bøger, der er beriget med metadata fra DBK (Bogportalen) og Publizon. Kategorierne i Statistikbanken er dannet ved hjælp af disse metadata. Læs mere om kilder og metoder vedrørende undersøgelsen i , statistikdokumentationen om bogsalg, og på , emnesiden om litteratur, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bogsalg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54732

Nyt

Statistikdokumentation: Kulturministeriets udbetalinger

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Søren Østerballe , 23 42 32 97 , SRB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kulturministeriets udbetalinger 2023 , Tidligere versioner, Kulturministeriets udbetalinger 2022, Kulturministeriets udbetalinger 2020, Kulturministeriets udbetalinger 2019, Kulturministeriets udbetalinger 2018, Kulturministeriets udbetalinger 2017, Kulturministeriets udbetalinger 2016, Kulturministeriets udbetalinger 2015, Kulturministeriets udbetalinger 2014, Kulturministeriets udbetalinger 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Geografisk fordeling af udbetalinger efter typer (pdf), Formålet med statistikken Kulturministeriets udbetalinger er at skabe et samlet overblik over omfanget, arten og fordelingen af Kulturministeriets udbetalinger til kulturelle formål. Kulturministeriets udbetalinger giver sammen med statistikken Offentlige bevillinger til kulturelle formål et nuanceret billede af den statslige finansiering og støtte til kulturlivet. Statistikken dækker fra 2010 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse over udbetalte beløb til fremme af formål inden for Kulturministeriets område. Midlerne anvendes til drift af institutioner, konkrete aktiviteter og projekter, legater mv. og viser fordelingen på forskellige kulturemner og geografi. Tilskudsmodtagerne beskrives med alder og køn (personer) eller virksomhedsform og -størrelse (virksomheder). Udbetalingerne til forfattere, oversættere mv. knyttet til biblioteksafgiften og fordelingen af udbetalinger til de særlige, tværgående emner børn og unge, forskning og uddannelse vises også i særlige tabeller., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kulturministeriet sender hvert år til Danmarks Statistik udbetalingsdata med angivelse af beløb, formål, geografisk målretning, modtageroplysninger mv. Danmarks Statistik fejlsøger data og kobler dem med baggrundsoplysninger om modtagerne (alder, bopæl og køn for personer; beliggenhed, størrelse og type for virksomheder). Data tabelleres og publiceres i Statistikbanken efter en række yderligere kontroller., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes til oversigter over Kulturministeriets udbetalinger til forskellige kulturformål. Statistikken kan benyttes som en indikator for de statslige tilskud til kulturelle formål, med det forbehold at andre ministerier udover Kulturministeriet også kan udbetale tilskud til kulturelle formål. Desuden kan statistikken benyttes til en nærmere beskrivelse af modtagerne mht. fx geografi, køn og alder (personer), størrelse og virksomhedstype (virksomheder). Statistikken er etableret og udvikles løbende i samarbejde med Kulturministeriet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data indsamles via Kulturministeriets tilskudsadministrative systemer, øvrige økonomisystemer og Statsregnskabet. Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger, men den samlede præcision vurderes at være meget høj, hvad angår de nuværende udbetalinger fra Kulturministeriet. Der kan over tid forekomme justeringer i Kulturministeriets tildeling af kulturemner på bestemte ordninger og budgetområder. Ligeledes ressortændringer medføre at statslige tilskud kan blive flyttet departementer imellem. De løbende justeringer kan således påvirke sammenligneligheden over tid., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Udgivelsestidspunktet er normalt medio juni- ca. 5½ måned efter referenceperiodens udløb. Statistikken bliver normalt publiceret uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Ved vurdering af tidsserier fra denne statistik, skal brugeren være opmærksom på ressort-omlægninger og lignende som beskrevet under Sammenlignelighed over tid. Fx skyldes databruddet fra 2011 til 2012 ressortomlægninger efter regeringsdannelsen i 2011. Kulturministeriet fik overdraget området med folkeoplysning og folkehøjskolerne fra Ministeriet for Børn og Undervisning, og slotte og kulturejendomme blev flyttet fra Finansministeriet til Kulturministeriet. Endelig blev de videregående kunstneriske uddannelser flyttet fra Kulturministeriet til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser., Fra og med udgivelsen af 2019 tal er opgørelsen af sagsområder ændret i forhold til tidligere, da det for visse udbetalingstyper er muligt at definere sagsområdet mere præcist end før., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Kulturministeriets udbetalinger indgår i emnesiden for , Kulturområdets uddannelse, økonomi og beskæftigelse, . Statistikken formidles hvert år gennem udgivelsen af , Nyt, fra Danmarks Statistik og en række , statistikbanktabeller, , der bl.a. viser den geografiske fordeling af udbetalingerne og fordelingen på personlige modtagere og virksomhedsmodtagere., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kulturministeriets-udbetalinger

Statistikdokumentation

Færre og færre har campingvogn

De rullende sommerhuse bliver færre og færre; antallet af campingvogne er for tiende år i træk nedadgående. Campinglivet holdes især kørende i Jylland: Jyske kommuner dominerer Danmarkskortet, både når det gælder antallet af campingvogne og autocampere - og campingpladser, 11. juli 2023 kl. 7:30 , Af , Mette Løvgren, Sidder man bag rattet og venter på at kunne overhale endnu en mobil sommerbolig, kan det måske virke som om, at campingvognene og autocampere fylder akkurat lige så meget, som de plejer her i feriesæsonen. Men virkeligheden er, at der bliver færre og færre af dem på danske nummerplader., Efter campingvognenes storhedstid i starten af 2010’erne er bestanden i Danmark faldet uafbrudt siden 2013. I en fireårig periode fra 2010 til 2013 lå antallet stabilt tæt på omkring 158.000. I dag er tallet skrumpet til 127.400., Antallet af campingvogne og autocampere i Danmark, 2004-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707, Anm.: Figuren indeholder både familieejere og erhvervsejere., Antallet af autocampere er ganske vist steget siden 2020, men de udgør i år kun 10 pct. af den samlede bestand af campingvogne og autocampere tilsammen. I år er der 12.754 autocampere på danske nummerplader., Flest campingvogne i Jylland, Det er i udpræget grad jyder, som sætter campingvogne på krogen. Blandt de 20 kommuner, der i 2022 havde mindst 70 campingvogne og autocampere pr. 1.000 familier, var 17 af dem jyske. Kommunerne Lemvig, Hedensted og Ringkøbing-Skjern ligger i top med gennemsnitligt 88 campingvogne og autocampere pr. 1.000 familier. , Længst mellem campingvogne og autocampere er der i hovedstaden og i Nordsjælland. Frederiksberg og Københavns Kommuner ligger helt i bund med kun 4 styk pr. 1.000 familier. Derefter følger Gentofte og Lyngby-Taarbæk med hhv. 7 og 9 campingvogne og autocampere pr. 1.000 familier., Campingvogne og autocampere, bestand fordelt på kommuner, 2022, Anm.: Kortet omfatter kun familieejede autocampere og campingvogne. De udgør 95-98 pct. af alle., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707,  og , www.statistikbanken.dk/fam44n, Stabil kapacitet seneste 10 år, Antallet af campingpladser er samlet set faldet en smule i løbet af de sidste ti år: I juli 2012 var der 416 campingpladser mod 403 i 2022, og igen er det Jylland, som dominerer: 302 af de 403 pladser lå i Jylland. Til gengæld er kapaciteten næsten uforandret i samme periode. I 2012 var der således 91.040 pladser til campingvogne, telte, autocampere, hyttegæster mv. mod 90.726 pladser i juli sidste år.  (Statistikken omfatter campingpladser med minimum 75 pladser)., Stigende antal campingovernatninger, Campingturismen fortsatte sidste år sin vej op efter lavpunktet i 2017. Her nåede antallet af overnatninger på campingpladser i juli og august med ca. 5,57 mio. ned på det laveste niveau i de sidste 30 år. Fem år senere, i 2022, var antallet kommet op på ca. 6,73 mio. overnatninger i de to sommerferiemåneder. Stadig et stykke under de ca. 8,54 mio. i 1992., Overnatninger på campingpladser i juli og august, 1992-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/camp1, Danske gæster stod for hovedparten af overnatningerne på danske campingpladser i juli og august 2022, nemlig 63 pct. Tyske gæster stod for 22 pct. Hollænderne udgjorde den tredjestørste gruppe af campisterne i det danske ferieland med 6 pct. af overnatningerne., Overnatninger på campingpladser juli/august 2022, fordelt på nationaliteter, Kilde: , www.statistikbanken.dk/camp1, Mens antallet af campingovernatninger er kravlet op ad de senere år, har deres andel af det samlede antal turistovernatninger været faldende de sidste 30 år. Hvor den i 1992 udgjorde 31 pct. var andelen i 2022 kommet ned på 20 pct. Den ellers uafbrudt faldende tendens siden 2009 blev afbrudt af et enkeltstående hop opad i nedlukningsårene 2020/21., Campingovernatninger, andel af samlede antal turistovernatninger, 1992-2022 (hele året), Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-07-11-faerre-campingvogne

Bag tallene

Statistikdokumentation: Bachelor og lange videregående uddannelser

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Nanna Maria Kerlauge , 61 63 06 57 , nml@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Bachelor og lange videregående uddannelser 2024 , Tidligere versioner, Bachelor og lange videregående uddannelser 2023, Bachelor og lange videregående uddannelser 2022, Bachelor og lange videregående uddannelser 2021, Bachelor og lange videregående uddannelser 2019, Bachelor og lange videregående uddannelser 2018, Statistikken om bachelor og lange videregående uddannelser beskriver studieaktiviteten på bachelor og lange videregående uddannelser i Danmark. Bachelor og lange videregående uddannelser defineres ud fra Danmarks Statistiks uddannelsesklassifikation DISCED-15 som alle uddannelser, der ligger inden for hhv. hovedområde 60 og 70. Hovedområderne er opdelt efter de lovregulerede hovedområder for de videregående uddannelser. Bachelor og lange videregående uddannelser varer typisk hhv. 3 og 2 år. Statistikken om bachelor og lange videregående uddannelser går i sin nuværende form tilbage til 2005 og er en del af det samlede Elevregister, der indeholder oplysninger om alle elever og studerende på ordinære uddannelser i Danmark., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af studieaktiviteten på bachelor og lange videregående uddannelser i Danmark, herunder tilgangen, antal fuldførte og antal aktive studerende pr. 1. oktober. Statistikken fordeles efter uddannelse og på de studerendes alder, køn, herkomst og national oprindelse., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt i oktober fra uddannelsesinstitutionernes administrative systemer. Danmarks Statistik har i samarbejde med systemleverandøren STADS, der står for det studieadministrative system på universiteterne, udarbejdet krav til indberetningsformater, validering og fejlsøgninger, så det sikres, at de data, der modtages af Danmarks Statistik, allerede er blevet kontrolleret. Derudover sker der også en omfattende fejlsøgning og validering af data i Danmarks Statistik, hvor der kontrolleres for udsving over tid og uregelmæssigheder på individniveau., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for offentlige administratorer, forskere, analytikere, journalister og borgere mv. som grundlag for fx prognoser, analyser og planlægningsformål inden for både uddannelsesområdet, men også eksempelvis arbejdsmarkedsområdet og integrationsområdet. Statistikkens grunddata og resultater anvendes som baggrundsvariable til det meste personstatistik i Danmarks Statistik, ligesom det danner grundlag for mange af uddannelsestabellerne i Statistikbanken. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De administrative systemer, der ligger til grund for statistikken, benyttes af institutionerne til deres egen daglige administration af studerende og også til udbetaling af diverse økonomiske tilskud. Korrekte registre er således nødvendige for institutionernes økonomi og bidrager til en forventelig høj kvalitet på datakilden. Enkelte fejl vil dog næsten altid forekomme. Disse bliver dog stort set altid rettet til inden næste års offentliggørelse af tal. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 4 måneder efter referencetidspunktet, som er 1. oktober. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikkens aktuelle tidsserie går tilbage til 2005, men der er lavet statistik om bachelor og lange videregående uddannelser længere tilbage end dette. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Bacheloruddannelser, og , Lange videregående uddannelser, . Se mere på emnesider for hhv. , Bacheloruddannelser, og , Lange videregående uddannelser, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/bachelor-og-lange-videregaaende-uddannelser

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Omkostningsindeks for anlæg

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Peter Fink-Jensen , 21 34 76 92 , PFJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Omkostningsindeks for anlæg 2025 , Tidligere versioner, Omkostningsindeks for anlæg 2024, Omkostningsindeks for anlæg 2023, Omkostningsindeks for anlæg 2022, Omkostningsindeks for anlæg 2021, Omkostningsindeks for anlæg 2020, Omkostningsindeks for anlæg 2019, Omkostningsindeks for anlæg 2018, Omkostningsindeks for anlæg 2017, Omkostningsindeks for anlæg 2016, Omkostningsindeks for anlæg 2015, Omkostningsindeks for anlæg 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Vægtgrundlag for Omkostningsindeks for anlæg, 2021 = 100 (pdf), Omkostningsindekset for anlæg har til formål at belyse udviklingen i omkostninger ved anlægsarbejde i Danmark, og benyttes bl.a. til regulering af byggerikontrakter og for at følge konjunkturudvikling i byggebranchen. Statistikken er udarbejdet i forskellige former siden 1959, men i sin nuværende form er indeksene for jordarbejde, asfaltarbejde, betonkonstruktioner og jernkonstruktioner sammenlignelige fra år 1976 og frem. Indeks for anlæg af veje er sammenlignelig fra 1996 og frem., Indhold, Omkostningsindekset for anlæg er en kvartalsvis opgørelse af udviklingen i omkostninger forbundet med anlægsarbejde. Indekset opgøres for henholdsvis jordarbejde, asfaltarbejde, betonkonstruktioner, jernkonstruktioner, drift, samt som delindeks for hhv. lastvognskørsel og materiel og maskiner. Endvidere offentliggøres der et indeks for anlæg af veje, der er en sammenvejning af indeks for jordarbejde, asfaltarbejde, betonkonstruktioner og jernkonstruktioner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Indeksene der indgår i Omkostningsindekset for anlæg beregnes på baggrund af oplysninger fra Standardberegnet lønindeks, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Producentprisindeks for tjenester, samt Nettoprisindeks., For alle indeks beregnes delindeks for lønomkostninger og et antal hovedvaregrupper, som sammenvejes til de endelige indeks. Vægtene udtrykker, hvor stor en andel lønomkostninger og de enkelte materiale- og materieltyper udgør af anlægsarbejdets samlede omkostninger og er baserede på en analyse af omkostninger for faktiske, afsluttede anlægsprojekter., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Omkostningsindekset for anlæg har til formål at belyse udviklingen i omkostninger ved anlægsarbejde i Danmark. Omkostningsindekset for anlæg benyttes primært til kontraktregulering, samt til at følge inflationsudviklingen inden for anlægsarbejde. De primære brugere af indekset er byggeorganisationer, entreprenører, bygherrer, håndværkere, advokater og offentlige institutioner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Omkostningsindeks for anlæg vurderes som værende af høj kvalitet, samt retvisende for den generelle udvikling i omkostningerne ved anlægsbyggeri i Danmark. Vægtgrundlaget er udarbejdet efter en analyse af en række faktiske anlægsprojekter. Derfor kan ændringer i branchens brug af varer, usædvanlige prisændringer mm. påvirke vægtgrundlagets præcision. Vægtgrundlaget blev senest opdateret i 2025 med 2021 som referenceperiode og er vurderet til at være repræsentativt for det typiske anlægsarbejde., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres kvartalsvist ca. 70 dage efter kvartalets ophør, dvs. primo marts (4. kvartal), primo juni (1. kvartal), primo september (2. kvartal) og primo december (3. kvartal). Årstal offentliggøres en gang årligt, i forbindelse med offentliggørelsen af tal for 4. kvartal. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Indekset for hovedlandeveje blev første gang beregnet for 1. kvartal 1959 og indekset for motorvejsarbejder i 1. kvartal 1967 med 1. kvartal 1965 lig 100., Indeksene har siden da ændret vægtgrundlag og beregningsmetoder flere gange, hvorfor de ikke er direkte sammenlignelige over tid, hvis der ses på hele perioden fra 1959 til i dag., Hos det norske statistikbureau, (Statistisk Sentralbyrå) udarbejdes et anlægsindeks for vejanlæg som er sammenligneligt med det danske. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Omkostningsindeks for anlæg, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Det er muligt at abonnere på mere detaljerede oplysninger. Abonnementet bliver tilsendt kvartalsvist pr. e-mail. , Bestil abonnement, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/omkostningsindeks-for-anlaeg

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Voksen- og efteruddannelse

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Susanne Mainz Sørensen , 20 34 51 79 , SMS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Voksen- og efteruddannelse 2024 , Tidligere versioner, Voksen- og efteruddannelse 2023, Voksen- og efteruddannelse 2022, Voksen- og efteruddannelse 2021, Voksen- og efteruddannelse 2020, Voksen- og efteruddannelse 2019, Voksen- og efteruddannelse 2018, Voksen- og efteruddannelse 2017, Voksen- og efteruddannelse 2016, Voksen- og efteruddannelse 2015, Voksen- og efteruddannelse 2013-2014, Voksen- og efteruddannelse 2012-2013, Formålet med statistikken Voksen- og efteruddannelse er at give en samlet beskrivelse af befolkningens deltagelse i kurser ved voksen- og efteruddannelse dvs. formelle uddannelsesforløb, som er finansieret, styret og tilrettelagt af en offentlig udbyder. Registreringen af kursusaktiviteterne er startet på forskellige tidspunkter for de forskellige delområder, og de første områder er registreret fra 1970'erne. , Indhold, Statistikken giver en årlig beskrivelse af befolkningens deltagelse i kurser/enkeltfag ved voksen- og efteruddannelse. Består en uddannelse af flere enkeltkurser, som det er tilfældet fx ved en HF-eksamen eller en diplomuddannelse, er det således de enkelte moduler der ligger i Kursistregistret. , Har kursisten taget et antal kurser der tilsammen udgør en hel uddannelse ligger denne kvalifikation i Kvalifikationsregister. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data kommer fra 8 forskellige delområder. Danskkurser for udlændinge indsamles og fejlsøges af Udlændinge- og Integrationsministeriet. Undervisningsministeriet indsamler og fejlsøger AMU, almen og forberedende undervisning samt åbne erhverv. Oplysningerne fra professionshøjskolerne, erhvervsakademierne, universiteterne samt de kunstneriske uddannelsesinstitutioner indsamles af Danmarks Statistik. Efter data er modtaget gennemgår alle data en fejlsøgning i Danmarks Statistik., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikkens brugere er enkeltpersoner, offentlige myndigheder, private organisationer, udenlandske interessenter samt leverandørerne af de statistiske grunddata., Anvendelsesområder: Offentlige og private planlægningsformål, forskning, uddannelse, debat mv., Der afholdes årligt møde i kontaktudvalget for Uddannelse, hvor brugerne giver Danmarks Statistik feedback på datakvaliteten og publiceringerne., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Skoleåret 2024 mangler oplysninger om AMU, AVU, FVU, HF enkeltfag, ordblindeundervisning, GSK, GIF og åben erhverv. De vil være indeholdt i næste opdatering af tabellen Der indsamles ikke data fra institutioner, som hører under Kulturministeriets område., Manglende opdateringer af de administrative registre er de væsentligste usikkerhedskilder. Indberetterne har endvidere mulighed for at indsende supplerende oplysninger for tidligere referenceperioder, hvilket primært sker for det foregående år. Det seneste år skal derfor betragtes som foreløbigt. Denne mulighed vurderes dog til at udgøre en lille del. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives indenfor et år efter referenceåret. Udgivelsestidspunktet kan variere fra år til år og meldes derfor ud særskilt hvert år. Statistikken udgives til tiden., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sammenligneligheden over tid er god for nogle områder fx HF og HD-uddannelserne. På andre områder fx AMU-området er der ofte ændringer i fagenes indhold og omfang da aktiviteterne her ofte er styret af konjunkturerne på arbejdsmarkedet og ændringer i tilskudsordninger. Lignende detaljeret statistik offentliggøres ikke af internationale organisationer., Efter nedlæggelsen af "Arbejdsmarkedsrettet Dansk" er der en øgning af kursister på Dansk 2 og Dansk 3. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Hovedtal publiceres i Statistikbanken. Der er mulighed for at købe mere detaljerede opgørelser i Danmarks Statistiks kundecenter. Mikrodata er tilgængelig gennem Danmarks Statistiks forskerordning., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/voksen--og-efteruddannelse

Statistikdokumentation

Staycation: Flere danskere vil holde efterårsferie i danske sommerhuse

Danskere har forud-booket 50 pct. mere tid i hjemlandets feriehuse i oktober, sammenlignet med sidste år. , 7. oktober 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Danske sommerhuse kommer i år til at være rammen om markant flere danskeres efterårsferie end normalt. , Således har danskere allerede forud-booket 5.139 hus-uger i danske feriehuse i oktober 2020, hvilket er 50 pct. mere, end hvad der var booket på samme tidspunkt sidste år for den kommende oktober. , Hus-uger er et mål for, hvor mange hele uger på syv dage et sommerhus har været udlejet til en gæst., ”COVID-19’s indtog har i den grad givet danskernes forud-bookinger af feriehuse i efterårsferien et ordentligt nøk opad,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Paul Lubson., ”Danskeres forud-bookinger i oktober var allerede inden COVID-19 stigende med en gennemsnitlig vækst på ca. 11 pct. om året, hvilket dog er markant under stigningen på 50 pct., som vi ser i år.” , Danskeres forud-bookinger af feriehuse i den kommende oktober måned, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FERIEH2, Anm: Forud-bookingerne i kommende oktober måned måles i alle årene pr. juli måned, og viser altså, hvor mange der i juli  måned det givne år, havde forud-booket et sommerhus i den kommende oktober måned., COVID-19 har ikke skræmt tyskerne væk fra danske feriehuse, Selvom der er set stigning i danskeres forud-bookinger af danske feriehuse i oktober, så er tyskere stadig den gruppe, som står for flest forud-bookinger på det danske marked for udlejning af feriehuse., Tyskere har allerede forud-booket 45.808 hus-uger i danske feriehuse i oktober, hvilket er 31 pct. flere end på samme tidspunkt sidste år, og svarende til 88 pct. af alle forud-bookede hus-uger i oktober måned 2020.  , De danske forud-bookinger står for 10 pct. af alle forud-bookinger i oktober måned, hvilket er rekordhøjt. De resterende 2 pct. står nordmænd, svenskere, nederlændere og personer af ukendt nationalitet for. , Der er i skrivende stund forud-booket i alt 52.189 hus-uger i danske feriehuse i oktober 2020. , Danskere og tyskeres forud-bookinger af feriehuse i den kommende oktober måned, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FERIEH2, Fakta: Udlejning af feriehuse i oktober, I oktober 2019 lejede danskere i alt 12.225 hus-uger i danske feriehuse, svarende til 17 pct. af alle lejede hus-uger oktober 2019. Bemærk at der her ikke er tale om forud-bookinger, men den faktisk udlejede tid, da regnskabet for oktober i 2019 var gjort op., I alt 71.212 hus-uger blev lejet i danske feriehuse i oktober 2019. , Heraf var 55.818 hus-uger, svarende til 78 pct., købt af tyskere, mens 1.252, eller 2 pct., var købt af nederlændere, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ferieh1, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Paul Lubson på , PAL@dst.dk, Læs mere om covid-19’s påvirkning af feriehusudlejninger i sommerferien her:, Staycation sikrede juli-rekord i feriehusene, Læs mere om hvordan COVID-19 påvirkede hoteller, feriecentre og campingpladser i juli i artiklen: , Camping - en solstråle i en mørk tid

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-10-07-flere-danskere-vil-holde-efteraarsferie-i-danmark

Bag tallene