Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2631 - 2640 af 3687

Statistikdokumentation: Affaldsregnskab

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Maria Skytte Christiansen , 24 25 42 07 , MCR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Affaldsregnskab 2022 , Tidligere versioner, Affaldsregnskab 2021, Affaldsregnskab 2020, Affaldsregnskab 2019, Affaldsregnskab 2018, Affaldsregnskab 2017, Affaldsregnskab 2016, Affaldsregnskab 2015, Affaldsregnskab 2014, Affaldsregnskab 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, affaldsfraktioner_oversigt_ny3 (pdf), affaldsfraktioner_oversigt_4 (pdf), Dokumentation Affald_leverance til GrønREFORM (pdf), Affaldsregnskabet opgør hvor meget affald der skabes i forskellige dele af økonomien, hvilke typer affald det er og hvordan det behandles. Affaldsregnskabet indeholder også statistik for import og eksport af affald. Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsen og er offentliggjort første gang i 2015. Husholdningsaffald fordelt på kommune, behandlingsform og affaldsfraktion er opgjort i forbindelse med projektet Land-By., Indhold, Affaldsregnskabet opgør affaldsmængderne fordelt på de 117 brancher, som anvendes i såvel øvrige dele af det grønne nationalregnskab som i det ordinære nationalregnskab. Inden for brancherne fordeles affaldet på typer af affald og behandlingsformer. Eksport og import af affald opgøres fordelt på fraktioner og behandlingsformer. Opgørelsen er årlig og formidles primært i Nyt fra Danmarks Statistik og Statistikbanken. Statistikken indgår som et modul i det grønne nationalregnskab for Danmark. , Husholdningsaffald fordelt på kommune, behandlingsform og affaldsfraktion er opgjort første gang i 2023 i forbindelse med projektet Land-By., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Det datasæt der modtages fra Miljøstyrelsen er allerede fejlsøgt svarende til offentliggørelsen i Miljøstyrelsens årlige affaldsstatistikrapport. Danmarks Statistiks behandling af data er derfor primært den detaljerede og komplette fordeling af alt affaldet på det grønne nationalregnskabs 117 brancher., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Affaldsregnskabet er relevant for myndigheder, forskere, organisationer, virksomheder, undervisningssektoren og privatpersoner - med interesse for affald, ressourcer, samspil mellem miljø og økonomi, cirkulær økonomi og bæredygtig udvikling. Internationalt i FN og andre organisationer er der stort fokus på grønne nationalregnskaber. Affaldsregnskabet er opstillet i henhold til FN's statistiske standard SEEA (System of Environmental-Economic Accounting) 2012., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Opgørelserne af de samlede affaldsmængder og på behandlingsformer vurderes at have god kvalitet. Affaldets fordeling på fraktioner vurderes også at være af god kvalitet på overordnet niveau, men jo mere detaljeret niveau man kigger på, jo større usikkerhed vil der være, stammende fra indberetningerne (målefejl)., Den detaljerede branchefordelingen er behæftet med en vis usikkerhed. Usikkerheden stammer dels fra usikkerhed i kilden (ADS), og dels fra fordelingen af affald til de særlige underbrancher som anvendes i det grønne nationalregnskab. , For kommunefordelte affaldsmængder er opgørelsen på kommuner er mere usikre, end totalerne for kommunegrupperne. Usikkerheden stammer fra datakilden (ADS) og kan knyttes til fx indberetning af affald fra en kommune, som afleveres i en anden kommune, genbrugspladser som betjenes af borgere i flere kommuner mv., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Udgivelsen af affaldsregnskabet er sket til tiden, 21 måneder efter referenceperiodens udløb. Den lange udgivelsestid hænger sammen med, at det er en statistik, som er afhængig af data fra Miljøstyrelsen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Affaldsregnskabet er opgjort med samme kilder og metoder for hele den dækkede periode. FN's standard for miljøøkonomiske regnskaber (grønne nationalregnskaber), SEEA 2012, er fulgt og det er derfor muligt at sammenligne med andre landes affaldsregnskaber, når de også er lavet efter denne standard., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken under , Affaldsregnskab, . Derudover indgår statistikken i publikationen , Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/affaldsregnskab

Statistikdokumentation

Det danske skattetryk falder

Fra 15. september vil skattetrykket i Danmark som med et trylleslag falde med ca. 2 pct.point. Måske tænker du, at det lyder som godt nyt, men det er ikke noget, der vil påvirke din bankbog. I stedet vil det tegne et mere korrekt billede af dagens Danmark., 15. september 2014 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Death and taxes – døden og skatter – de to ting her i livet, man ifølge Benjamin Franklin ikke kommer uden om. Og så alligevel. De senere år har det for flere og flere danskere været en sandhed med modifikationer, i hvert fald når det kommer til det med skatterne, som de på helt lovlig vis har kunnet slippe uden om. Det bliver der nu lavet om på, så det gamle mundhæld igen kommer til at gælde., Tag nu for eksempel kirkeskatten. Kun 78 pct. af danskerne er medlem af folkekirken her i 2014. Kontingent til a-kasserne betales kun af 72 pct. af arbejdsstyrken, men det har også ind til nu været betragtet som en skat, når Danmarks Statistik i forbindelse med nationalregnskabet udregner det danske skattetryk. Rent historisk har det nemlig været sådan, at så godt som alle danskere var medlem af folkekirken, og alle i arbejdsstyrken af en a-kasse, og derfor kom man ikke uden om at betale til disse. , Men på det punkt har samfundet ændret sig. Langt fra alle er i dag medlem af Folkekirken eller en a-kasse, og derfor skal betalinger til folkekirken og a-kasserne ikke længere betragtes som skatter, men som frivillige betalinger fra medlemmerne. Pengene ryger dog stadig i de samme kasser, så pengene fortsat kan bruges til de ting, de bliver i dag. , Nye skatter kommer til , Omvendt er der kommet andre betalinger til, der i dag er så godt som uundgåelige. Medielicensen er en af dem, og derfor bliver den fra nu af betragtet som en skat, hvilket der igen hiver skattetrykket i opadgående retning. En række andre betalinger bliver på samme måde klassificeret som skatter i nationalregnskabet efter 15. september. Men samlet set er der mere, der skal trækkes fra end lægges til, og det betyder et fald i skattetrykket. , Dette regnestykke betyder ikke i sig selv et fald på ca. 2 pct. point – faktisk udgør det kun ca. 1 pct. point af faldet. En anden grund, til at skattetrykket falder, er, at den overordnede revision af nationalregnskabet hæver den samlede økonomiske aktivitet – altså BNP – og når BNP bliver større udgør skatterne en mindre andel, så det betyder, at skattetrykket falder. , På papiret har vi stadig et af de højeste skattetryk , Betyder det så, at Danmark ikke længere har ”verdens højeste skattetryk”, sådan som vi ellers har hørt skiftende politikere gentage over årene. Formentligt ikke. Med ændringen kommer skattetrykket til at ligge på omkring 45 pct., og selv med det fald ligger det danske skattetryk nok fortsat som et af de højeste, dog i selskab med det svenske. , Men det er ikke alene Danmark, der reviderer deres nationalregnskab, det gør samtlige lande både i og uden for EU, og uden endnu at kende alle resultaterne af de andre landes revisioner, vil det formentligt betyde, at deres skattetryk også bliver mindre, end det er i dag. I hvert fald er det ret usandsynligt, at de kommer til at stige. Altså beholder Danmark ganske sikkert sin internationale topplacering i forhold til skattetrykket. , Tallene siger det ikke alene , Men når det er sagt, skal man være varsom med sammenligningerne på tværs af landene. To lande med reelt ens beskatningsniveau vil nemlig kunne fremvise forskelligt skattetryk alene på grund af tekniske forskelle. Hvis eksempelvis overførselsindkomster er skattepligtige i et land, men ikke skattepligtige i et andet, vil en sammenligning af de to landes skattetryk give et misvisende billede. , For eksempel steg skattetrykket i Danmark rent teknisk fra 1993 til 1994, fordi en række sociale indkomster blev omlagt fra helt eller delvis skattefrihed til fuld skattepligt. Ydelserne før skat steg for at kompensere for indførslen af skattepligten, og det samme gjorde selvfølgelig de samlede skatter. , På samme måde kan to lande, der reelt har ens beskatningsniveau, statistisk have forskellige skattetryk. Det kan for eksempel være, hvis det ene land støtter virksomheder ved at give dem fradrag i skatten, mens det andet land i stedet yder direkte tilskud. , Konklusionen er altså, at det danske skattetryk falder, men det betyder ikke flere penge til danskerne. Det betyder derimod, at statistikken bedre afspejler det samfund, vi lever i, og at vi igen rykker tættere på den gamle sandhed om, at skatter er noget, vi alle betaler. Danmark vil fortsat ligge højt og formentligt også højest internationalt set, men husk: Statistik siger det ikke alene.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2014/2014-09-15-Det-danske-skattetryk-falder

Bag tallene

Statistikdokumentation: Produktivitetsudviklingen

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Magnus Børre Eriksen , 29 12 27 56 , MBE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Produktivitetsudviklingen 2024 , Tidligere versioner, Produktivitetsudviklingen 2023, Produktivitetsudviklingen 2022, Produktivitetsudviklingen 2021, Produktivitetsudviklingen 2020, Produktivitetsudviklingen 2019, Produktivitetsudviklingen 2018, Produktivitetsudviklingen 2017, Produktivitetsudviklingen 2015, Produktivitetsudviklingen 2014, Produktivitetsudviklingen 2011, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Kvalitetsvurdering af timeproduktion på brancheniveau (pdf), Formålet med statistikken Produktivitetsudviklingen er at undersøge udviklingen i produktionen pr. enhed af de ressourcer, der indgår og årsagen til udvikling i disse. Det enkleste og mest brugte produktivitetsbegreb er arbejdsproduktiviteten, som er det, denne statistik måler udviklingen i. Arbejdsproduktiviteten og årsagerne til ændringer i denne er beregnet tilbage til 1966., Indhold, Produktivitetsudviklingen er en årlig opgørelse af udviklingen i produktiviteten i samfundet. Produktivitet er grundlæggende et mål for, hvor meget man får ud af de ressourcer (arbejdskraft, produktionsapparat mv.), man bruger, når man producerer varer og serviceydelser. I denne statistik beregnes også hvilke ressourcer, der bidrager mest til udviklingen i produktiviteten. Produktivitetsudviklingen fordeles på brancher for de forskellige produktivitetskomponenter. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilderne er Registerbaseret ArbejdsstyrkeStatistik, nationalregnskabets tal for fast realkapital (produktionsapparat) og sektorfordelt bruttoværditilvækst og arbejdstimer (baseret på Arbejdstidsregnskabet). Arbejdsproduktivitet er den værdi, der skabes pr. arbejdstime (real bruttoværditilvækst pr. arbejdstime). Bruttoværdiværditilvæksten er værdien af produktionen minus værdien af de råstoffer, der anvendes i produktionsprocessen. Beregningerne baseres på den markedsmæssige (private) økonomi i nationalregnskabet, dvs. hele økonomien eksklusive "Offentlig forvaltning og service" og NPISH (Non-Profit Institutions Serving Households - fx idræts- og fagforeninger). , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Nationalregnskabet (herunder produktivitetsberegningerne) er relevant som talgrundlag for alle, der beskæftiger sig med samfundsøkonomiske forhold rækkende fra de økonomiske ministeriers brug af nationalregnskabet i planlægnings-, analyse-, prognose- og modeløjemed over brancheorganisationer og lignendes anvendelser, til den almene interesse i viden om økonomiens struktur og udvikling., Nationalregnskabet evaluerer løbende feedback fra brugere. Dette gøres gennem det Rådgivende udvalg for Økonomisk Statistik, brugere der tager direkte kontakt til Nationalregnskabet og gennem internationale fora. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen i beregningen af produktivitetsudviklingen er tæt forbundet med usikkerheden på de størrelser, der indgår i beregningen. Dvs. hvor godt, den mængde værdi, der kommer ud af en times arbejde er afspejlet i bruttoværditilvæksten i faste priser for branchen; kvaliteten af de beregnede timer og om der er særlige forhold i branchen, der gør arbejdsproduktivitet mindre relevant, fx en høj kapitalintensitet. For flere brancher bør arbejdsproduktivitetsudviklingen ikke stå alene i produktivitetsanalyser. Dette gælder fx for boliger, offentlig administration, undervisning og sundhed., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Første foreløbige version af Arbejdsproduktiviteten (AP) for år t offentliggøres ultimo marts i år t+1. Den endelige version af AP for år t offentliggøres ultimo juni i år t+3. Første foreløbige version af Produktivitetsudviklingen (årsagerne til AP) for år t offentliggøres senest i december i år t+1. Den endelige version af Produktivitetsudviklingen (årsagerne til AP) for år t offentliggøres senest i december i år t+3. Produktivitetsberegningerne publiceres rettidigt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er baseret på nationalregnskabet. Derfor er statistikken konsistent med nationalregnskabet og sammenlignelig over tid. Desuden er statistikken sammenlignelig med andre landes produktivitetsberegninger, hvis de også er baseret på EU's retningslinjer for nationalregnskab., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Damarks Statistik, og offentliggøres i Statistikbanken under , Produktivitet, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/produktivitetsudviklingen

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Regnskabsstatistik for private byerhverv

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik , Jeppe Strandgaard Herring , 24 44 43 06 , JHR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2024 , Tidligere versioner, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2023, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2022, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2021, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2020, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2019, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2018, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2017, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2016, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2015, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2014, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2013, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2012, Formålet med Regnskabsstatistik for de private byerhverv er at belyse det danske erhvervsliv og danne grundlag for driftsøkonomiske analyser, erhvervspolitiske beslutninger og for evaluering af den førte erhvervspolitik. Herudover er regnskabsstatistikken et meget væsentligt input til opgørelsen af nationalregnskabet. Regnskabsstatistikken for private byerhverv har været indsamlet og udarbejdet siden 1995., Indhold, Statistikken viser årligt virksomhedernes resultatopgørelse, balance og investeringer både på firmaniveau og på arbejdsstedsniveau. Statistikgrundlaget indeholder detaljerede regnskabsposter, herunder omsætning, vareforbrug, omkostninger, årets resultat, aktiver, passiver og investeringer. Regnskabsstatistikken for private byerhverv omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Statistikken publiceres i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indhentes oplysninger årligt fra en stikprøve af firmaer vha. online indberetning. Onlinespørgeskemaet følger i så høj grad som muligt Årsregnskabsloven, og de indhentede oplysninger gennemgår en systematisk fejlsøgning i Danmarks Statistik. Data suppleres med data fra flere andre kilder. På baggrund af de indsamlede og øvrige data beregnes der for den fulde population værdier for alle variable., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes til driftsøkonomiske og geografiske analyser, og derudover benyttes statistikkens grunddata som et meget væsentligt input til beregning af nationalregnskabet. Den benyttes af en bred kreds af brugere, herunder offentlige myndigheder, Eurostat, brancheorganisationer, private firmaer, politikere, økonomer, journalister og studerende., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken giver et pålideligt billede af det danske erhvervslivs økonomiske situation, da den bygger på en bred stikprøve, administrative data og detaljerede regnskaber. Mest sikker er statistikken på firmaniveau, da årsregnskaberne laves på dette niveau., Det antages, at firmaer, fra samme branche og med samme ejerform, hvor oplysningerne stammer fra SKAT og Erhvervsstyrelsen, er sammenlignelige med firmaer i stikprøven. Endvidere antages det, at firmaer med under 5 ansatte, er sammenlignelige med firmaer med 6-10 ansatte så længe de ikke har stor momsomsætning (brancheafhængig, men typisk mindst 150 mio.kr.). , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken publiceres normalt foreløbigt ca. 6 måneder efter og endeligt ca. 12 måneder efter sidste regnskabsafslutningstidspunkt (30. april) og normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Regnskabsstatistikken på firmaniveau er sammenlignelig med den indtil 1998 publicerede regnskabsstatistik, der alene var baseret på data fra SKAT. Der leveres hvert år data til EU's statistikbureau, Eurostat. Her leveres også nogle specielle aggregater, som ikke offentliggøres nationalt., Der udarbejdes en række statistikker, der belyser dele af virksomhedens regnskaber. Som eksempler kan nævnes firmaernes køb og salg, varestatistikken for industrien, industriens produktion og omsætning. Disse statistikker er ikke direkte sammenlignelige med regnskabsstatistikken pga. forskelle i enhedsafgrænsning, dækningsgrad og definitioner., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Tallene offentliggøres årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for Regnskaber for private byerhverv under emnet , Virksomheders økonomi og regnskaber, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/regnskabsstatistik-for-private-byerhverv

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Offentlige finanser

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Martin Rune Rasmussen , 24 77 42 71 , mra@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Offentlige finanser 2025 , Tidligere versioner, Offentlige finanser 2024, Offentlige finanser 2023, Offentlige finanser 2022, Offentlige finanser 2020, Offentlige finanser 2019, Offentlige finanser 2018, Offentlige finanser 2017, Offentlige finanser 2015, Offentlige finanser 2014, Offentlige finanser 2013, Formålet med statistikken Offentlige finanser er at belyser udgifter og indtægter i sektoren offentlig forvaltning og service og anvendes til at analysere udviklingen i den offentlige økonomi. Statistikken udkom første gang som årlig opgørelse for statistikåret 1971 og fra 1. kvartal 1999 som kvartalsopgørelse og er sammenlignelig i hele perioden., Statistikken er ved offentliggørelsen i 2024 blevet revideret tilbage til 1971., Denne hovedrevisionen af de offentlige finanser har ikke haft nogen nævneværdig effekt på det offentlige forbrug, mens den offentlige saldo er påvirket i positiv retning. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af indtægter og udgifter i offentlig forvaltning og service, hvilket gør det muligt at beregne den offentlige saldo (fordringserhvervelsen, netto). Statistikken opdeles på delsektorer., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles løbende op til offentliggørelse fra de offentlige regnskabssystemer og fra andre supplerende kilder. Herefter bearbejdes data i forhold til nationalregnskabsprincipper. Det kan være nødvendigt at beregne estimater for de data, som ikke er tilgængelige ved det pågældende udgivelsestidspunkt eller ikke er periodiseret hensigtsmæssigt. Når der er beregnet et datamateriale for alle delsektorer i offentlig forvaltning og service foretages der en række afstemninger for at sikre den interne konsistens., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for regnskaber for offentlig forvaltning og service blandt brugere, som følger udviklingen i det offentliges økonomi. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og pressen. Statistikken anvendes til udarbejdelse af nationalregnskabsstatistik og af Eurostat til at lave fælleseuropæisk statistik. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Fejlregistreringer er langt hyppigere forekommende i de kvartalsvise indberetninger end i de årlige indberetninger. De kvartalsvise regnskabsindberetninger for staten, kommuner og regioner er ikke udtryk for et egentligt afsluttet regnskab for kvartalet. De repræsenterer snarere et øjebliksbillede af, hvor mange udgifter og indtægter, der ved udgangen af kvartalet er registreret i regnskabssystemerne. Det betyder at præcision og pålidelighed er størst for de årlige statistikker og lidt mindre for de kvartalsvise opgørelser., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Kvartalsstatistikken udgives senest tre måneder efter kvartalets afslutning. Årsstatistikken udgives i marts, juni og september. Marts-versionen offentliggøres ca. en uge efter offentliggørelsen af Statsregnskabet. Juni-versionen offentliggøres ca. tre måneder efter offentliggørelsen af Statsregnskabet. September-versionen opdateres primært med indkomstbeskatningen. Den endelige statistik udgives tre år efter det givne år. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er fuld sammenlignelighed med offentlige finanser i andre lande, som følger de internationale standarder på området, dvs. ESA2010 og SNA2008. I forhold til sammenlignelighed over tid skal man være opmærksom på, at tallene er opgjort i løbende priser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives kvartalsvist og årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Offentlig sektors økonomi, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/offentlige-finanser

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Forbrugsundersøgelsen

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , A Solange Lohmann Rasmussen , 61 15 17 93 , slr@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Forbrugsundersøgelsen 2023 , Tidligere versioner, Forbrugsundersøgelsen 2022, Forbrugsundersøgelsen 2021, Forbrugsundersøgelsen 2020, Forbrugsundersøgelsen 2019, Forbrugsundersøgelsen 2018, Forbrugsundersøgelsen 2017, Forbrugsundersøgelsen 2016, Forbrugsundersøgelsen 2015, Forbrugsundersøgelsen 2014, Forbrugsundersøgelsen 2013, Formålet med Forbrugsundersøgelsen er at belyse de private husstandes detaljerede privatforbrug samt de samlede økonomiske forhold. Statistikken anvendes blandt andet som vægtgrundlag til Forbrugerprisindekset og til beregning af det private forbrug i Nationalregnskabet. Statistikken blev første gang udarbejdet i 1897 og årligt siden 1994. , Indhold, Forbrugsundersøgelsen er en årlig opgørelse af det detaljerede privatforbrug på husstandsniveau. Undersøgelsen dækker private husstande i Danmark. Forbrugsundersøgelsen giver en detaljeret opdeling af forbruget. I den mest detaljerede opdeling er forbruget fordelt på ca. 1.200 forskellige forbrugstyper. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Forbrugsundersøgelsen er en stikprøveundersøgelse, hvor antallet af husstande udgør 2.200 ud af Danmarks i alt ca. 2,8 millioner private husstande. , I undersøgelsen indgår oplysninger fra tre datakilder: Regnskab, CAPI-interviews og registre. , Der indsamles årligt data fra omkring 1.100 husstande og stikprøven til et års forbrugsundersøgelse baseres på data indsamlet over to år. Alle forbrugsudgifter, indkomster osv. omregnes til bedst muligt at svare til pris- og mængdeniveauet i slutåret. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Ud over generel offentlig interesse har Forbrugsundersøgelsen bred anvendelse. I Danmarks Statistik anvendes statistikken som input til opgørelse og opstilling af Nationalregnskabet og Forbrugerprisindekset. Derudover anvendes statistikken til forskning, markedsføringsformål og af offentlige myndigheder til planlægning og konsekvensberegninger mv. Internationalt er især Eurostat meget aktiv for at kunne opstille sammenlignelige tal imellem de europæiske lande. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Kun 12 pct. af de kontaktede husstande har valgt at deltage i Forbrugsundersøgelsen. Dette skaber usikkerhed, ikke mindst for detaljerede forbrugsgrupper. For det samlede forbrug betyder dette, at der er en usikkerhedsmargin på +/- 1,8 pct. mens den for fx brød er 2 pct. og 24 pct. for en sjældent købt vare som indmad. Der er underrapportering på en række områder som fx alkohol, tobak, prostitution og sort arbejde. Usikkerheden er større, når data bygger på regnskabsføringen i stedet for interview, og den vil være større, hvis man ser på mindre undergrupper af husstande. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer ca. 12 måneder efter referenceårets udløb. Statistikken publiceres normalt i henhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Forbrugsundersøgelsen udføres efter retningslinjer fra det europæiske statistikkontor Eurostat. Sammenlignelige tal offentliggøres af Eurostat. Fra og med 1994 er undersøgelsen metodemæssigt omlagt, så undersøgelsen nu gennemføres årligt efter samme metode og på et sammenligneligt grundlag., Data vedrørende 2014 og fremover er baseret på en 2-årig stikprøve og COICOP5 nomenklatur (klassifikation af individuelt forbrug). For at sikre sammenlignelighed og kontinuitet over tid er data fra 1994 til 2012 blevet genberegnet efter ny nomenklatur i både løbende og faste priser., I forbindelse med at Forbrugsundersøgelsen er blevet forordningsbstemt er det også blevet et krav at COICOP2018 skal imlementeres. Fra 2023 og fremover er data derfor baseret på COICOP2018 nomenklartur. For at sikre sammenlignelighed og kontinuitet over tid er data fra 2015 til 2022 blevet genberegnet efter ny nomenklatur i både løbende og faste priser. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Forbrugsundersøgelsens endelige tal udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikkens resultater under , Forbrugsundersøgelsen, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forbrugsundersoegelsen

Statistikdokumentation

Gymnasieelever på landet har kortere til skole end tidligere

Eleverne i gymnasierne har samlet set fået kortere til skole siden 2008. Kun eleverne i storbykommuner har fået længere til skole., 1. november 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, På landsplan var medianafstanden til skole for gymnasieeleverne 6,2 km i 2018, hvilket er nogenlunde det samme som i årene fra 2013 og en anelse lavere end i 2008. Det betyder, at halvdelen af eleverne i 2018 havde kortere end 6,2 km til skole, mens den anden halvdel havde længere., Fordelt på , Danmarks Statistiks kommunegrupper, er medianafstanden dog faldet i både land-, oplands-, provinsby- og hovedstadskommuner i forhold til 2008, mens den er steget i storbykommuner. Medianafstanden til gymnasiet er faldet mest i landkommunerne, hvor eleverne har fået 1,3 km kortere til skole. Herefter følger oplandskommunerne, hvor afstanden er blevet 0,6 km kortere. , ”Udviklingen fra 2008 til 2018 viser, at de fleste elever, der bor på landet, ikke har fået længere til deres gymnasiale uddannelse,” siger Jonas Holst-Jensen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I storbykommunerne er medianafstanden vokset med 0,5 km i forhold til 2008. Stigningen er sket i årene efter 2011., Selv om afstanden er vokset i storbykommunerne, er den dog stadig blandt de kortere. Således var medianafstandene til skole i 2018 kortest i hovedstadskommuner (4,5 km), storbykommuner (5,3 km) og provinsbykommuner (5,5 km) og længere i landkommuner (9,0 km) og oplandskommuner (12,9 km)., Medianafstanden er god til at beskrive situationen for de mange elever, der hverken har usædvanligt langt eller kort til skole, men den tager ikke højde for, om eleverne med meget langt til skole har fået endnu længere., , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på elevregisteret., om opgørelsen, I denne artikel er afstand opgjort til det gymnasium, eleverne går på, hvilket ikke nødvendigvis er det nærmeste gymnasium. Opgørelsen dækker elever på gymnasiale uddannelser (undtaget studenterkursus), men ser ikke på hvor mange i et område, der ikke går på en gymnasial uddannelse., I denne artikel ser vi på medianafstanden i stedet for gennemsnitsafstanden. Det skyldes, at få elever med meget lange afstande til deres gymnasie kan trække gennemsnittet meget op. Således var den gennemsnitlige distance til gymnasiet på landsplan ca. 10,2 km i 2018, selvom halvdelen af eleverne altså boede under 6,2 km fra deres gymnasie., Den effekt undgås, hvis man bruger medianen. Medianafstanden er den afstand, som deler eleverne i to lige store grupper: de elever, der har kortere til deres gymnasium end medianafstanden, og de elever, der har længere end medianafstanden., Hver femte har over 16 km til skole, For alle gymnasieelever gælder, at knap 20 pct. har over 16 km til skole. Andelen er størst i de kommunegrupper, hvor medianafstanden er længst, nemlig oplandskommuner (38 pct.) og landkommuner (32 pct.). Ligesom med medianafstanden er andelen med langt til skole i disse kommunegrupper imidlertid også faldet siden 2008., I hovedstadskommuner og storbykommuner havde blot 8 pct. over 16 km til skole, mens det gjaldt 16 pct. af gymnasieeleverne i provinsbykommunerne i 2018., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på elevregisteret., Denne artikel er skrevet i samarbejde med blandt andre specialkonsulent, Jonas Holst-Jensen, 39 17 31 25, , hoj@dst.dk, kommunetyper, Danmarks Statistik har udviklet fem kommunetyper, som inddeler kommunerne efter største by i kommunen og jobtilgængeligheden i kommunen. Målet med kommunetyperne er, at gruppere kommunerne sammen med andre kommuner med de samme kendetegn., Læs mere: , www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrupper, Fordeling af de fem kommunetyper. 2019, Kilde: , Inddeling af Danmarks kommuner, , ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-11-01-gymnasieelever-paa-landet-har-kortere-til-skole-end-tidligere

Bag tallene

Næsten dobbelt så mange mænd som kvinder har overvejet at blive selvstændige

Kvinder og mænd ser meget forskelligt på mulighederne for at starte egen virksomhed, og mænd mener blandt andet i højere grad end kvinder, at det er uforeneligt med familieliv. Men forskellene svinger på tværs af aldersgrupper., 13. juni 2018 kl. 9:50 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Når man spørger den danske befolkning, om de har overvejet at starte egen virksomhed, svarer lidt over en fjerdedel ja. Tallet stammer fra en ny interviewundersøgelse fra Danmarks Statistik. Undersøgelsen viser dog, at svaret i væsentlig grad afhænger af, om du er mand eller kvinde. Blandt de danske kvinder er det cirka en femtedel, der har overvejet at starte egen virksomhed. Blandt mændene ligger tallet vel over en tredjedel. , De unge har mest mod på at blive selvstændige, Lysten til at starte egen virksomhed varierer ikke blot mellem kønnene. Også blandt de forskellige aldersgrupper er der betydelige forskelle på, hvor meget livet som selvstændig erhvervsdrivende trækker. De mest entusiastiske er de unge. Næsten halvdelen af mænd under 30 år har overvejet at starte egen virksomhed, mens det samme gælder for lidt under 40 procent af kvinder i aldersgruppen. For både mænd og kvinder daler lysten til at blive selvstændig i takt med, at man bliver ældre, og især når man sammenligner aldersgrupperne 45-60 år med aldersgrupperne over 60 år. Mellem disse aldersgrupper mere end halveres andelen af personer, der har overvejet at starte eget firma. , Kvinder og mænd ser lidt forskelligt på udfordringerne ved at blive selvstændig, Selvom man har overvejet at starte egen virksomhed, er det ikke ensbetydende med, at det faktisk bliver til noget. Årsagerne til dette kan være mange, men i Danmarks Statistiks interviewundersøgelse har man spurgt ind til nogle generelle forhindringer, der kan være forbundet med at blive selvstændig. Blandt personer, der har overvejet at starte egen virksomhed, er der mellem kønnene ganske stor enighed om, hvor meget disse forhindringer betyder. Generelt er mænd en smule mere bekymrede for, at en fremtid som selvstændig kan medføre usikre indtjeningsforhold. Til gengæld er kvinder er smule mere bekymrede for finansieringsmuligheder og den gode forretningsidé. Muligheden for at forene livet som selvstændig med et familieliv er også en forhindring, der skiller kønnene. Her mener over halvdelen af mændene, at det er en forhindring, mens lidt over 40 procent af kvinderne siger det samme., Antallet af nye virksomheder ligger ret stabilt, For at sætte perspektiv på, hvor mange af overvejelserne om at starte egen virksomhed, der bliver til noget, kan man se på udviklingen i antallet af nye virksomheder. Ser man på årene 2009 til 2016 viser det sig, at antallet af nye virksomheder kan variere med flere tusind fra år til år. For eksempel faldt antallet af nye virksomheder fra 25.762 til 23.145 fra 2011 til 2012, mens det steg fra 22.393 til 25.333 fra 2015 til 2016. Ser man derimod på perioden som en helhed, ligger niveauet ganske stabilt med en stigende tendens. , Med eventen ’ Vækstlokomotiver og gazeller – hvor skabes vækst?’ tager Danmarks Statistik vækstudviklingen i dansk økonomi op til diskussion på Folkemødet på Bornholm 2018. Eventen ser blandt andet på jobskabelse opdelt på virksomhedsstørrelser, og den foregår lørdag 16. juni kl. 12.00 til 13.00 i telt J31. Læs mere om eventen under , Danmarks Statistik på Folkemødet 2018, ., Læs mere om baggrunden for eventen i denne analyse: , ’Virksomhedsgiganter eller gazeller - hvor skabes størst vækst?’, Om data i artiklen, Artiklen er baseret på data, der er indsamlet via Danmarks Statistiks omnibusundersøgelse. Omnibusundersøgelsen gennemføres hver måned, og er en internet- og telefonbaseret interviewundersøgelse, der tager udgangspunkt i et repræsentativt udsnit af de 16- til 74-årige i Danmark. Hver måned udtrækkes ca. 1800 personer tilfældigt til undersøgelsen, og knap 900 personer deltager. Resultaterne korrigeres for skævheder i udvalg og bortfald og opregnes således, at de giver så retvisende et billede som muligt. Bemærk dog, at de præcise tal er behæftet med nogen usikkerhed.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-13-06-naesten-dobbelt-saa-mange-maend-som-kvinder-har-overvejet-at-blive-selvstaendige

Bag tallene

Faldende værdi af restancerne til SKAT øger det offentlige underskud

Beløbet for de skatterestancer, der vurderes ikke at kunne inddrives, opjusteres i statistikken over de offentlige finanser med i alt 22 mia. kr. i henhold til rapport offentliggjort af Skatteministeriet. , 2. juni 2017 kl. 9:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I slutningen af april offentliggjorde Skatteministeriet en rapport udarbejdet af revisionsfirmaet PwC, der viste, at den såkaldte kursværdi af de penge, private og virksomheder skylder det offentlige (restancer), er betydeligt lavere end hidtil beregnet (her kan du læse , rapporten, ). Kursværdien angiver, hvor meget af den totale gæld man kan inddrive. Hvis SKAT kunne inddrive alle restancerne over tid ville kursværdien være 100. I PwC-rapporten er værdien af skatterestancerne i forhold til hidtidige beregninger mere end halveret og nu opgjort til kurs 16. , Denne yderligere reduktion af kursværdien fra PwC-rapporten er afspejlet i juniversionen af statistikken over de offentlige finanser, der blev offentliggjort 2. juni 2017. I forhold til seneste offentliggørelse er der afskrevet yderligere 22,3 mia. kr. på skatterestancerne. De opjusterede afskrivninger øger isoleret set det offentlige underskud med 2,3 mia. kr. i 2016, mens forøgelsen af det offentlige underskud i 2013 og især i 2014 og 2015 er betydeligt større., , , Danmarks Statistik har i statistikken og dermed i nationalregnskabet foretaget ekstraordinære afskrivninger af skatterestancerne ad flere omgange. I efteråret 2015 blev der på baggrund af en rapport udarbejdet af Skatteministeriet afskrevet i alt 15 mia. kr. Dette skøn er forhøjet i senere udgivelser af statistikkerne., De ekstraordinære afskrivninger er fordelt over fire år, I henhold til de internationale nationalregnskabsprincipper skal skatteafskrivninger henføres til de år, hvor skatten burde være betalt. På den baggrund har Danmarks Statistik i samråd med bl.a. SKAT og Eurostat vurderet, at det er metodemæssigt retvisende at fordele afskrivningerne over årene 2013-2016. Det er normalt alene i forbindelse med november-versionen af de offentlige finanser, at andre år end det seneste revideres. I dette tilfælde er det på grund af revisionernes størrelse besluttet også at revidere årene 2013-2015 i forbindelse med juni-versionen., De samlede afskrivninger i statistikkerne omfatter udover effekten af lavere kursværdi også effekten af restancernes manglende retskraft. Manglende retskraft på restancer betyder, at det juridiske grundlag for at inddrive restancerne er bortfaldet. , Danmark overholder 3 procentskriteriet, Revisionen af afskrivningerne påvirker den offentlige saldo i et 1:1 forhold. I forhold til Vækst- og Stabilitetspagten og EU-samarbejdet om den økonomiske og monetære union (ØMU) må landenes offentlige underskud ikke overstige 3 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) – det såkaldte 3 procentskriterium. Selvom opjusteringen af afskrivningerne på skatterestancerne øger det offentlige underskud, så har det danske offentlige underskud ikke oversteget 3 pct. af BNP i perioden. Det tætteste Danmark i perioden fra 2013 til 2016 har været på grænsen var i 2015, hvor underskuddet udgjorde 1,7 pct. af BNP., Øvrige offentlige restancer, PwC-rapporten ser også på kursværdien af restancer, der ikke er skatterelaterede. Det er fx politibøder, for meget udbetalt kontanthjælp og manglende betaling af medielicens. Også disse øvrige offentlige restancer vurderes at have en lavere kursværdi end hidtil beregnet., I statistikkerne er der, i overensstemmelse med de internationale nationalregnskabsprincipper, ikke afskrevet på restancemassen af ikke-skatterelaterede restancer. Disse udgør knap en tredjedel af samtlige restancer. Årsagen til dette er, at det generelle princip i nationalregnskabet er, at afskrivninger af ikke-skatterestancer ikke skal udgiftsføres, men i stedet føres som en nedskrivning af restancernes værdi på balancen. Skatterestancer er således undtaget fra dette generelle princip, idet skatterestancer, som ovenfor beskrevet, skal udgiftsføres., Hvis du har yderligere spørgsmål til skatteafskrivningerne, kan du kontakte Niels Madsen tlf. 39 17 34 31 eller , nim@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-06-01-faldende-vaerdi-af-restancerne-til-skat-oeger-det-offentlige-underskud

Bag tallene

Stor forskel på hvor ofte forskellige velfærdsvirksomheder går konkurs

Private døgninstitutioner, hjemmehjælpere og andre, der leverer velfærdsydelser i kommunerne, går lige så ofte konkurs som private virksomheder som helhed. Men der er stor forskel på, hvor stor andelen af konkurser er i de forskellige brancher indenfor velfærdsydelser, viser tal fra Danmarks Statistik., 30. marts 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 175 private virksomheder på det kommunale velfærdsområde er gået, konkurs fra begyndelsen af 2009 til og med februar i år, . Det svarer til 3,9 pct. af de 4.529 private virksomheder i brancherne, som har været aktive i perioden. , 43.658 aktive danske virksomheder gik , konkurs fra 2009 til feb. 2017, . Det svarer til 3,8 pct. af alle aktive virksomheder i perioden, hvilket er stort set det samme, som andelen af konkurser blandt virksomheder indenfor velfærdsområdet. Konkurserne indenfor velfærdsområdet er dog ikke ligeligt fordel mellem de forskellige velfærdsområder., Andelen af, virksomheder på velfærdsområdet, der gik konkurs i perioden, , var størst blandt behandlingshjem for stofmisbrugere og alkoholskadede, hvor 15,9 pct. eller 23 af i alt 145 aktive virksomheder blev erklæret konkurs. Blandt døgninstitutioner til børn og unge og blandt virksomheder, der arbejdede med hjemmehjælp, var andelen af konkurser også relativt høj. 11,4 pct. eller 69 af i alt 605 døgninstitutionerne til børn og unge gik konkurs i samme periode, og inden for hjemmehjælp gik 41 af de 632 private virksomheder konkurs fra 2009 til februar 2017. Det svarer til 6,5 pct. , Hjemmehjælp fylder mere blandt konkurser efter 2013, Lavest andel af konkurser var der blandt de 2.467 børnepasningsvirksomheder, som i figuren ovenfor er markeret med lys blå. Kun 30 private dagplejere, vuggestuer, fritids- og ungdomsklubber, børnehaver, aldersintegrerede institutioner, skolefritidsordninger, fritidshjem og virksomheder inden for familiepleje gik konkurs. Det svarer til 1,2 pct., Størst andel af konkurser blandt børnepasningsvirksomhederne var der blandt dagcentrene. Her gik 3 af 63 virksomheder konkurs, hvilket svarer til 4,8 pct., I 2012 stod døgninstitutionerne for børn og unge for over halvdelen af konkurserne på velfærdsområdet. Siden 2013 er antallet af disse virksomheder faldet, mens specielt antallet af konkurser inden for hjemmehjælp er steget., Konkurser påvirkede 2.288 ansatte, De 175 konkurser fra 2009 til februar 2017 påvirkede i alt 2.288 ansatte. Flest – 1.192 – arbejdede med hjemmehjælp, mens 677 var ansat på døgninstitutioner for børn og unge og 196 arbejdede med børnepasning i daginstitutioner. 141 ansatte i døgninstitutioner for stofmisbrugere og alkoholskadede oplevede, at deres arbejdsgiver gik konkurs., Levealderen for de konkursramte virksomheder varierede mellem brancherne. Virksomhederne, der leverede børnepasning, havde i gennemsnit 16,2 år bag sig, da de gik konkurs. Døgninstitutioner for børn og unge havde i gennemsnit eksisteret i 9,6 år, døgninstitutioner for stofmisbrugere og alkoholskadede levede i gennemsnit i 8,0 år, og hjemmehjælpsvirksomhederne havde en gennemsnitlig levetid på 4,7 år. For alle virksomhedskonkurser i perioden fra 2009 til februar 2017 var gennemsnitslevetiden 7,4 år. , Danmarks Statistik har ikke tal for hvor mange borgere, der er blevet påvirket af konkurserne, eller hvordan de er blevet det. Men inden for personlig pleje og praktisk hjælp i ældreplejen leverede private virksomheder omkring 37 pct. af arbejdstimerne i kommunerne i 2016, viser, tallene, ., Tallene i artiklen stammer fra , Statistikbanken, og , særkørsler på antallet af aktive virksomheder , indenfor forskellige brancher. Det er ikke sikkert, at alle virksomhederne arbejder i kommunalt regi, kun at de arbejder med ydelser, som kommunerne også yder., For yderligere information om tallene: Søren Dalbro, specialkonsulent, tlf.: 39 17 34 16

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-30-Stor-forskel-paa-hvor-ofte-forskellige-velfaerdsvirksomheder-gaar-konkurs

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation