Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2621 - 2630 af 3687

Publikation: Skatter og afgifter 2023

Publikationen giver et bredt overblik over det danske skattesystem. Det danske skattesystem spiller både en væsentlig rolle for den enkelte og for samfundsøkonomien. Bland andet fordi skatter og afgifter er de vigtigste kilder til finansiering af de offentlige udgifter og dermed af det danske velfærdssamfund., Personskat udgør hovedindtægten, Størstedelen af skatteindtægterne kommer fra personlige indkomstskatter, og sammen med selskabsskatter, pensionsafkastskat og moms udgør personlige indkomstskatter 87 pct. af de samlede skatter og afgifter i 2022., Grundskyld forsætter med at stige, Grundskylden har været stigende siden midten af 1990’erne, hvor den udgjorde 8,2 mia. kr. svarende til 80 pct. af ejendomsskatterne. I 2022 udgjorde grundskylden 30,0 mia. kr. svarende til 91 pct. af ejendomsskatterne., Hvis Danmarks skatteindtægter var 100 kroner, Rettelser:, Side 86 Tabel 5.12 Personbeskatning, Side 88 Tabel 5.12 Personbeskatning, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, Hent som pdf, Skatter og afgifter 2023, Kolofon, Skatter og afgifter, Økonomi, ISBN pdf: 978-87-501-2435-1, Udgivet: 13. oktober 2023 kl. 08:00, Antal sider: 187, Kontaktinfo:, Ida Balle Rohde, Telefon: 61 24 24 85

https://www.dst.dk/pubomtale/47220

Publikation

Forbrugsundersøgelsen

Hvor mange penge bruger vi på restaurantbesøg, alkohol, transport og bolig? Få overblik over de danske husstandes privatforbrug i Forbrugsundersøgelsen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/forbrug/forbrugsundersoegelsen

Emneside

EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP)

Hvor høj er inflationen i Danmark sammenlignet med andre europæiske lande? HICP gør det muligt at sammenligne på tværs af EU-landene.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/eu-harmoniseret-forbrugerprisindeks-hicp

Emneside

Statistikdokumentation: Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS)

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst , Pernille Stender , 24 92 12 33 , PSD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) 2023 , Tidligere versioner, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) 2022, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2021, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) 2020, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2019, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2018, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2017, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2016, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2015, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2014, Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen opgøres ultimo november og udarbejdes én gang årligt. Første gang RAS blev udarbejdet vedrørte opgørelsen befolkningens tilknytning ultimo november 1980., Indhold, RAS er en årlig individbaseret opgørelse, som opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet på den sidste arbejdsdag i november. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fordeler sig på tre socioøkonomiske hovedgrupper, som er beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken. Statistikken fordeles ligeledes på oplysninger om bl.a. demografi, uddannelse samt oplysninger om arbejdsstedet for beskæftigede. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og Statistikbanken, ligesom detaljerede mikrodata stilles til rådighed gennem Danmarks Statistiks Forskningsservice., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er baseret på Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR), som er et forløbsregister. Når RAS opgøres, foretages der en statusopgørelse (i forhold til befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet) den sidste arbejdsdag i november ud fra AMR. På baggrund af AMR er det dog også muligt at foretage statusopgørelser på vilkårlige dage i året. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) anvendes fortrinsvist til strukturbelysning af arbejdsmarkedet, idet statistikken indeholder informationer på et meget detaljeret niveau, og anvendes i stort omfang af både eksterne og interne brugere. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, RAS er en registerbaseret opgørelse, der anvendes til at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. RAS benytter fra 2008 arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) som datagrundlag. Det betyder dels, at der ikke er samme usikkerhed ved RAS, som ved statistikker baseret på stikprøver. Dels muliggør datagrundlaget for RAS bedre belysning af arbejdsmarkedet end tidligere. RAS består af en lang række datakilder, som integreres, fejlsøges og harmoniseres, og RAS kan dermed belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet væsentligt bedre, end de enkeltstående statistikker kan. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Fra og med offentliggørelsen af tallene opgjort ultimo november 2018 foregår offentliggørelsen i to tempi. I første tempi er de socioøkonomiske kategorier uden for arbejdsstyrken ikke underopdelt. Denne offentliggørelse sker 11 måneder efter referencetidspunktet. Offentliggørelse i tempi to sker 15 måneder efter referencetidspunktet. Her kan grupperne uden for arbejdsstyrken underopdeles. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, RAS blev udarbejdet for første gang i 1981 og omfattede befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november 1980. Statistikken er siden da udgivet én gang årligt. Nye, bedre datagrundlag og ændringer på arbejdsmarkedet har medført en række databrud i statistikken over tid, som således har betydning for sammenligneligheden over tid. Da RAS er baseret på administrative registre med nationale særpræg, er det vanskeligt at sammenligne statistikken internationalt. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnerne , Arbejdsmarkedsstatus (RAS), og , Beskæftigede (RAS), . , Se mere på emnesiden , Arbejdsmarkedsstatus (RAS), and , Beskæftigede (RAS), ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/registerbaseret-arbejdsstyrkestatistik--ras-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Mellemlange videregående uddannelser

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Mikkel Jonasson Pedersen , 23 60 42 07 , mps@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Mellemlange videregående uddannelser 2024 , Tidligere versioner, Mellemlange videregående uddannelser 2023, Mellemlange videregående uddannelser 2022, Mellemlange videregående uddannelser 2021, Mellemlange videregående uddannelser 2020, Mellemlange videregående uddannelser 2019, Mellemlange videregående uddannelser 2018, Statistikken om mellemlange videregående uddannelser beskriver studieaktiviteten på mellemlange videregående uddannelser i Danmark. Mellemlange videregående uddannelser defineres ud fra Danmarks Statistiks uddannelsesklassifikation DISCED-15 som alle uddannelser, der ligger inden for hovedområde 50. Hovedområderne i klassifikationen er opdelt efter de lovregulerede hovedområder for de videregående uddannelser. Mellemlange videregående uddannelser varer typisk 2-4 år. Statistikken om mellemlange videregående uddannelser går i sin nuværende form tilbage til 2005 og er en del af det samlede Elevregister, der indeholder oplysninger om alle elever og studerende på ordinære uddannelser i Danmark., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af uddannelsesaktiviteten på mellemlange videregående uddannelser i Danmark, herunder tilgangen, antal fuldførte og antal aktive studerende pr. 1. oktober. Statistikken fordeles efter uddannelse og på de studerendes alder, køn, herkomst og national oprindelse., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt i oktober fra uddannelsesinstitutionernes administrative systemer. Danmarks Statistik har i samarbejde med systemleverandøren ESAS, udarbejdet krav til indberetningsformater, validering og fejlsøgninger, så det sikres, at de data, der modtages af Danmarks Statistik allerede er blevet kontrolleret. ESAS står for det studieadministrative system på de fleste institutioner, der udbyder mellemlange videregående uddannelser Derudover sker der også en omfattende fejlsøgning og validering af data i Danmarks Statistik, hvor der kontrolleres for udsving over tid og uregelmæssigheder på individniveau., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for offentlige administratorer, forskere, analytikere, journalister og borgere mv. som grundlag for fx prognoser, analyser og planlægningsformål inden for både uddannelsesområdet, men også eksempelvis arbejdsmarkedsområdet og integrationsområdet. Statistikkens grunddata og resultater anvendes som baggrundsvariable til det meste personstatistik i Danmarks Statistik, ligesom det danner grundlag for mange af uddannelsestabellerne i Statistikbanken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De administrative systemer, der ligger til grund for statistikken, benyttes af institutionerne til deres egen daglige administration af studerende og også til udbetaling af diverse økonomiske tilskud. Korrekte registre er således nødvendige for institutionernes økonomi og bidrager til en forventelig høj kvalitet på datakilden. Enkelte fejl vil dog næsten altid forekomme. Disse bliver dog stort set altid rettet til inden næste års offentliggørelse af tal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 4 måneder efter referencetidspunktet, som er 1. oktober. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikkens aktuelle tidsserie går tilbage til 2005, men der er lavet statistik om mellemlange videregående uddannelser længere tilbage end dette. Det kan være vanskeligt at sammenligne tallene internationalt, da mellemlange videregående uddannelser defineres forskelligt fra land til land., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Mellemlange videregående uddannelser, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/mellemlange-videregaaende-uddannelser

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Udenrigshandel med tjenester

Kontaktinfo, Udenrigsøkonomi, Økonomisk Statistik , Selma Mustafic Mulalic , 23 69 46 64 , smu@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udenrigshandel med tjenester 2024 , Tidligere versioner, Udenrigshandel med tjenester 2023, Udenrigshandel med tjenester 2022, Udenrigshandel med tjenester 2021, Udenrigshandel med tjenester 2020, Udenrigshandel med tjenester 2018, Udenrigshandel med tjenester 2017, Udenrigshandel med tjenester 2016, Udenrigshandel med tjenester 2015, Udenrigshandel med tjenester 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Illegal handel (pdf), Rejser (pdf), Tjenestekategorier (pdf), UHT_CV_2014 (xlsx), UHT_CV_2019 (xlsx), Omlægning af tabeller om betalingsbalance og udenrigshandel i statistikbanken den 10. juni 2024 (pdf), Formålet med statistikken Udenrigshandel med tjenester er at belyse samhandel (import og eksport) med tjenesteydelser med andre lande, både på ydelsens art, men også på det land/område, der handles med. Den aktuelle statistik starter i 2005, men der er tidligere opgjort statistik over handel med tjenester i forbindelse af opgørelser af Danmarks betalingsbalance overfor udlandet., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af Danmarks import og eksport af tjenester fra/til udlandet opgjort i værdi, fordelt på samhandelslande/områder og tjenestekategorier, såsom transport, telekommunikation, royalties og licenser mv. På månedsbasis offentliggøres samhandlen helt aggregeret samt årligt på det mest detaljerede niveau. Statistikken offentliggøres i Statistikbanken og i Nyt fra Danmarks Statistik. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles hver måned data fra mange forskellige kilder. Data fejlsøges for logiske fejl (fejl i CVR-nr., ikke eksisterende landekode mv.) og sandsynlige fejl (fx fejl i beløb eller tjenestekategori). Samtidig kontrolleres der for, hvor komplette indberetningerne er. De indberettede data anvendes til at opgøre udenrigshandelen, hvor der via opregninger (fra stikprøve til population) og/eller imputeringer (modelbaserede estimater for manglende indberetninger) tages højde for den ikke-indberettede handel. Den offentliggjorte statistik betragtes som fuldt dækkende for danske residenters udenrigshandel med tjenester. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Tjenestehandlen indgår som en væsentlig del af betalingsbalancen og af nationalregnskabets udlandskonto. Den kommenteres lejlighedsvis i offentligheden. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den første offentliggørelse af udenrigshandel med tjenester vil være behæftet med usikkerhed, idet en mindre del af datamaterialet enten mangler eller er fejlbehæftet. Der bliver suppleret med oplysninger fra tidligere perioder eller andre virksomhedernes indberetninger. Pålideligheden af tal for et givet kvartal øges ved efterfølgende offentliggørelser, da flere oplysninger foreligger. De oplysninger der kommer fra tjenestetællingen er behæftet med stikprøveusikkerhed samt den population, stikprøven er trukket fra. Usikkerheden er størst for de mest detaljerede opgørelser. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer kvartalsvist ca. 40 dage efter referenceperiodens afslutning. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Opgørelsen af tjenestehandlen følger internationale retningslinjer, og statistikken er derfor sammenlignelig med andre landes tilsvarende statistikker. Statistikken betragtes som sammenlignelig fra 2005 og frem, Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives månedsvis i , Nyt fra Danmarks Statistik, om Betalingsbalance og udenrigshandel. I Statistikbanken offentliggøres statistikken under , Udenrigshandel med tjenester, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udenrigshandel-med-tjenester

Statistikdokumentation

Priser på kulturoplevelser stiger mere end forbrugerpriserne generelt

Prisen på kulturoplevelser som fx museer, zoologiske haver, forlystelsesparker og biografer er i en årrække steget mere end forbrugerpriserne generelt – dog bremsede stigningen lidt op sidste år. , 14. marts 2024 kl. 7:30 , Af , Mette Løvgren, De seneste otte år er prisen for en billet til et museum eller zoologisk have steget 45 pct. Det svarer til, at en billet, der i 2016 kostede 100 kr., i dag koster 145 kr., Prisstigningen ligger over stigningen i forbrugerpriserne generelt, som samlet set er steget 18,5 pct. fra 2016 til i dag., Også prisstigningerne på andre kulturoplevelser som fx teatre, biografer og forlystelsesparker ligger over de generelle prisstigninger. Prisen for en billet til en forlystelsespark er siden 2016 steget 37 pct., mens en billet til biograf eller teater er steget 31 pct. i perioden., Prisudviklingen på udvalgte kulturtilbud 2016-2024, Kilde: Særkørsel pba. , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Anm: Faldet i priserne på museumsbilletter i sommeren 2020 afspejler den såkaldte ”sommerpakke”, som det år bl.a. gav rabat på museumsbesøg., Svømmehaller har i den senere tid holdt sig tæt på den generelle prisudvikling. Således har svømmehallerne siden efteråret 2022 haft prisstigninger på 1,7 pct., hvor den generelle prisudvikling i perioden er 1,0 pct. , Prisudviklingen fladede ud i slutningen af 2023, Samtidig med at prisudviklingen for kulturoplevelser ligger over den generelle prisudvikling, er den fladet en smule ud i slutningen af 2023. Prisstigningen på de fleste kulturoplevelser har således ligget næsten stille fra oktober sidste år og året ud. , ”Det store billede af udviklingen fra 2016 og frem til i dag er, at priserne på kulturoplevelser er steget mere end de generelle forbrugerpriser. Svømmehallerne skiller sig lidt ud ved, at prisudviklingen her har været mindre end for de øvrige kulturoplevelser. På den måde har prisen på en tur i svømmehallen mere eller mindre fulgt inflationen,” siger Christian Lindeskov., Hver tredje gik på museum og til koncert sidste forår, Ser man på en række udvalgte kulturoplevelser uden for eget hjem, var der i forårsmånederne april, maj og juni 2023 flest personer, der var på museer og til koncerter (både rytmisk og klassisk musik): Begge former for kulturoplevelser havde haft besøg af 34 pct. af befolkningen inden for disse tre måneder. Tallene fremgår af Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse. Her opgøres antallet af personer, der har besøgt en form for kulturoplevelse mindst én gang i de seneste tre måneder fra besvarelsestidspunktet, men ikke antallet af besøg. , Hver fjerde (24 pct.) var i biografen, og 22 pct. besøgte forlystelses- og temaparker i samme periode. , Forbrug i 2. kvartal 2023 af en række udvalgte kulturoplevelser, (besvaret 3. kvartal 2023), Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUHOVED, og , www.statistikbanken.dk/KVUFRI1, Anm: Spørgsmål: Har du besøgt nogle af følgende steder inden for de seneste tre måneder? Mulighed for at vælge flere svar. Pct. af befolkningen (fra 16 år og opefter), , Faktaboks, Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik vare koster på et givent tidspunkt, men hvordan priserne på varen har udviklet sig i en given periode. , Forbrugerprisindekset opgøres månedligt på baggrund af ca. 25.000 priser, der indsamles i 1.800 butikker, virksomheder og institutioner., Alle priser på kulturtilbud er i denne artikel sat til indeks januar 2016 = 100., Der er en vis usikkerhed i tallene, da de er baseret på stikprøver af priser., Derudover baserer tallene sig på forskellige priser inden for en type af kulturtilbud, ligesom priser på både sæson- og turkort og enkeltbesøg indgår.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/24-03-14-priser-paa-kulturoplevelser

Bag tallene

Statistikdokumentation: Sociale ydelser til ældre

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Marie Borring Klitgaard , 21 55 83 71 , MGA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Sociale ydelser til ældre 2024 , Tidligere versioner, Sociale ydelser til ældre 2023, Sociale ydelser til ældre 2022, Sociale ydelser til ældre 2021, Sociale ydelser til ældre 2020, Ældreområdet - indikatorer 2019, Ældreområdet - indikatorer 2018, Ældreområdet - indikatorer 2017, Ældreområdet - indikatorer 2016, Ældreområdet - indikatorer 2015, Ældreområdet - indikatorer 2014, Ældreområdet - indikatorer 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Kommentarer til 2022 - korte udgaver (xlsx), Førstegangsvisiterede hjemmehjælpsmodtagere, der benytter en privat leverandør (docx), Kommentarer til 2023 - korte udgaver (xlsx), Kommentarer til 2024 - korte udgaver (xlsx), Formålet med statistikken Sociale ydelser til ældre er at belyse kvaliteten af den kommunale service på ældreområdet. Statistikken er en del af et tværoffentligt samarbejde, som skal sikre sammenhængende dokumentation på væsentlige kommunale serviceområder, samt øge sammenligneligheden af den ydede service kommunerne imellem. Statistikken anvendes til fastsættelse af effektmål, rammer og resultatkrav for centrale styringsinitiativer og er sammenlignelig fra 2008 og frem. Danmarks Statistik er ansvarlig for bearbejdning og offentliggørelse af statistikken. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af en række nationale effekt- og baggrundsindikatorer, der dokumenterer og beskriver kvaliteten af den kommunale indsats på ældreområdet. Indikatorerne omfatter visiteret og leveret hjemmehjælp, hjemmesygepleje i eget hjem, plejehjem og plejeboliger, træningsydelser, rehabilitering, forebyggende hjemmebesøg samt genindlæggelser mv. Indikatorerne er primært rettet mod ældreområdet, men hjemmehjælp, træningsydelser, hjemmesygepleje samt plejehjem og plejeboliger, omfatter også tal for borgere under 67 år. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Inden offentliggørelse af data fra kommunernes EOJ system (elektronisk omsorgsjournal) udarbejdes et tabel- og figurmateriale til alle kommuner, som herefter skal godkende deres data. Efter godkendelsen fejlsøger Danmarks Statistik data for manglende tal, abnorme værdier med mere. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Myndighederne og offentlige institutioner og befolkningen anvender indikatorerne til analyser, forskning, debat mv. Der er lagt vægt på at sikre en mere valid dokumentation på ældreområdet end tidligere. Dette opnås ved bl.a. at hente oplysningerne direkte fra kommunernes omsorgssystemer (EOJ), som opdateres løbende i forbindelse med kommunernes sagsbehandling. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Kommunerne får tilsendt kontroltabeller, de bliver bedt om at godkende. Kun godkendte oplysninger kommer med i statistikken. Ved manglende godkendelser indgår tidligere års oplysninger i landstotaler og gennemsnit. For udgivelsen i 2024 er mellem 97 og 98 kommuner inkluderet, afhængig af indikator. Manglende godkendelse kan skyldes, kommunens registreringspraksis, som betinger hvilke data, der indberettes og system- eller leverandørskifte, hvor det kan ske, at de indberettede data er fejlbehæftet. Der på flere områder forskellig registreringspraksis mellem kommuner, som kan give skævheder., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer ca. 6 måneder efter referencetidens udløb. Statistikkerne offentliggøres som forudannonceret., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er generelt sammenlignelig over tid, men der forekommer mindre databrud. Kommunernes skift af EOJ-leverandør hvert femte år kan påvirke visse indikatorer. Fra 1. oktober 2023 medførte nye krav til indberetning af madservice og leverandørtyper et databrud i statistikken om visiteret hjemmehjælp. Tallene for 2023 bør derfor sammenlignes med tidligere år med forbehold. Ved hospitalsbenyttelse er der ikke korrigeret for sygdommes sværhedsgrad, hvilket påvirker kommunesammenligneligheden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Sociale ydelser til ældre, . Se mere på emnesiden for , Sociale ydelser til ældre, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/sociale-ydelser-til-aeldre

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Arealregnskab

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Michael Berg Rasmussen , 51 46 23 15 , MBR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arealregnskab 2021 , Tidligere versioner, Arealregnskab 2018, Arealregnskab 2016, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, arealdække_nøglefil (pdf), Statistikken belyser Danmarks areal, arealdække og arealanvendelse. Arealdækket opgør hvor meget af Danmark som er dækket af veje, bygninger, afgrøder, skov, naturtyper, søer mv. Arealanvendelsen opgør hvor meget areal der bruges til forskellige formål, herunder boliger, industri, handel, rekreative formål mv. Arealregnskabet er en del af Grønt nationalregnskab., Indhold, Arealregnskabet indeholder overordnet tre opgørelser. Danmarks areal i km² fordelt på kommuner og regioner, areal efter arealdække og arealanvendelse efter branche. Arealdække og arealanvendelse opgøres i km², m² pr. indbygger og i procent af det samlede areal, fordelt geografisk efter landsdele og regioner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Arealdække er opgjort ved at samle forskellige kortkilder, som er integreret til ét kort. Den største del af dette arbejde er lavet med teknisk bistand fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Århus Universitet. Det konsoliderede og kvalitetssikrede kort over arealdækket er herefter koblet til det matrikulerede areal og der er dannet tabeller ved at aggregere arealet (kortets celler à 10×10 meter) for arealdækketyper. Arealanvendelsen er opgjort på basis af matrikelkortet, som er koblet til en række registre over boliger, bygninger, arbejdssteder, ejendomme og kommuneplaner., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Arealregnskabet er egnet til at belyse hvordan Danmarks arealer bruges og hvordan det ændrer sig over tid - fx analyser af hvordan behov for fx mere land til byudvikling og til beskyttet natur må ske på bekostning af andre arealanvendelser., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens præcision er ikke vurderet kvantitativt. Opgørelsen af arealdækket er stikprøvevis tjekket mod luftfotos for at vurdere præcisionen og pålideligheden, hvilket har bekræftet at fx ændringer i arealdækket fra et år til et andet har kunnet genfindes som reelle. For arealanvendelsen er pålideligheden mindre, da det ikke på samme måde har været muligt at krydstjekke og metoden er ny. Opgørelsen af arealanvendelsen bør betragtes som en foreløbig opgørelse (pilotstudie), som forventeligt vil blive revideret ved senere opgørelser med forbedrede metoder., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Tal for Danmarks areal offentliggøres i slutningen af februar i referenceåret. Arealdække og arealanvendelse har derimod ikke en fast udgivelsesrytme, men er hidtil udkommet med flere års mellemrum. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Arealdækket er klassificeret efter internationale retningslinjer, og kan derfor sammenlignes med andre landes opgørelser efter de samme retningslinjer (SEEA). Opgørelsen er fuldt sammenligneligt mellem 2011, 2016, 2018 og 2021. Sammenligneligheden med ældre opgørelser er til gengæld begrænset, da der er sket væsentlige ændringer i kildegrundlag og opgørelsesmetoder. Arealanvendelsen er foreløbig kun opgjort for et år., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistik om Danmarks areal, arealdække og arealanvendelse offentliggøres i Statistikbanken under , Areal, og , Naturressourcer, samt i Nyt fra Danmarks Statistik om , Arealdække, og , Arealanvendelse, . Arealregnskabet offentliggøres derudover som led i tværgående formidling af , Grønt nationalregnskab, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arealregnskab

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Lønindeks for offentlig forvaltning og service (Afsluttet)

Kontaktinfo, Social og Sundhed , Hent statistikdokumentation som pdf, Lønindeks for offentlig forvaltning og service 2019 , Tidligere versioner, Lønindeks for offentlig forvaltning og service 2018, Lønindeks for offentlig forvaltning og service 2017, Lønindeks for offentlig forvaltning og service 2016, Lønindeks for den offentlige sektor 2015, Lønindeks for den offentlige sektor 2014, Det implicitte lønindeks for offentlig forvaltning og service belyser lønudviklingen i den offentlige sektor (staten, kommuner og regioner) fordelt på hovedbrancher. De implicitte lønindeks omfatter stort set samtlige lønmodtagere, såvel funktionærer som arbejdere, samt elever og unge under 18 år, der er ansat inden for offentlig forvaltning og service. Statistikken viser udviklingen tilbage fra 1. kvartal 1995., Indhold, De implicitte indeks er baseret på lønoplysninger for stort set samtlige ansatte i offentlig forvaltning og service. Indeksene offentliggøres fordelt på 36-standardgrupperingen i Dansk Branchenomenklatur 2007 (DB07), og viser udviklingen i forhold til basisperioden (1. kvartal 2005) og i forhold til samme kvartal året før., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles for stort set alle offentligt ansatte, og refererer til lønnen i den midterste måned i kvartalet. Data fejlsøges groft inden produktion, men der bliver også frasorteret senere i processen, blandt andet ved beregningen af stigningstakter på virksomhedsniveau. Ved beregningen af gennemsnitstimelønnen i hver gruppe indgår timelønnen i de enkelte ansættelsesforhold med en vægt, der svarer til personens beskæftigelsesgrad., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Private virksomheder og organisationer - herunder også internationale - samt ministerier og andre offentlige institutioner udgør de centrale brugere af det implicitte lønindeks. Lønindekset anvendes især i forbindelse med forskellige kontraktreguleringer. Derudover anvendes lønindekset i reguleringen af lønnen for offentligt ansatte, ved overenskomstforhandlinger mv., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Da det implicitte offentlige lønindeks er baseret på lønoplysninger for stort set samtlige offentligt ansatte, samt at indberetningerne sker fra de offentlige lønanvisningssystemer, er præcisionen og pålideligheden af statistikken god. Man skal dog være opmærksom på, at lønindeksene er dannet på baggrund af summariske løngennemsnit, hvilket kan betyde, at ændringer i personalesammensætningen påvirker den målte lønudvikling. Danmarks Statistik har udviklet et nyt standardberegnet lønindeks, der tager højde for dette, og som er offentliggjort første gang 17. december 2018., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Det implicitte lønindeks udkommer ca. 60 dage efter udløb af referencekvartalet. Punktligheden er høj, og der har ikke været forsinkelser af nogen art i adskillige år. Offentliggørelsen af tal for tredje kvartal 2018 blev ekstraordinært udsat i 17 dage som følge af arbejdet med det nye standardberegnede lønindeks, da det blev besluttet at det implicitte lønindeks skulle offentliggøres samtidig med de standardberegnede lønindeks., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, De implicitte lønindeks er løbende blevet kvalitetsforbedret. Ved opretningen af større fejl er der så vidt muligt rettet helt tilbage fra indeksets start (1. kvartal 1995). Fra 1. kvartal 2013 og frem er den nye sektorafgrænsning implementeret. 1. kvartal 2013 udgør således et egentligt databrud i de implicitte lønindeks. Det offentlige implicitte lønindeks er sammenligneligt med det tilsvarende indeks for virksomheder og organisationer. Internationalt kan det implicitte lønindeks i et vist omfang sammenlignes med andre lands lønindeks for den offentlige sektor., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives kvartalsvist i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Implicit lønindeks, . Derudover indgår indekset i Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/loenindeks-for-offentlig-forvaltning-og-service--afsluttet-

Statistikdokumentation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation