Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2441 - 2450 af 3709

Analyser: Dansk forbrug sætter i høj grad sit klimaaftryk i udlandet

Klimaaftrykket af det danske forbrug er større ude i verden end i Danmark. Det skyldes, at det danske forbrug indeholder en stor del importerede produkter, som giver anledning til emissioner af drivhusgasser, når de produceres ude i verden., Denne analyse undersøger gennem eksperimentelle beregninger, hvordan klimaaftrykket af det danske forbrug har udviklet sig fra 2010 og frem til 2020, samt hvor stor en del af aftrykket der sættes ude i verden. Analysen ser også nærmere på, hvor i verden dansk forbrug sætter det største aftryk og hvilke typer af forbrug, der skaber flest emissioner. I beregningerne af dansk forbrugs klimaaftryk indgår emissioner relateret til dansk forbrug forstået som summen af privat forbrug, offentligt forbrug og investeringer. Emissioner relateret til eksport er ikke en del af klimaaftrykket., Analysens hovedkonklusioner:, Klimaaftrykket af det danske forbrug er over de seneste ti år faldet fra 79,1 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter (CO, 2, e) i 2010 til 65,4 mio. ton CO, 2, e i 2020, svarende til 11 ton pr. dansker. Faldet fra 2010 til 2020 skyldes alene et fald i de emissioner, der sker i Danmark, da emissionerne i udlandet er stort set uændrede i perioden., Dansk forbrug satte i 2020 et større klimaaftryk i udlandet end i Danmark. Således skabte dansk forbrug 40,8 mio. ton CO, 2, e emissioner i udlandet i 2020, svarende til 62 pct. af dansk forbrugs samlede klimaaftryk. Andelen af emissioner i udlandet er steget med 12 procentpoint siden 2010., Kina var i 2020 det land, hvor dansk forbrug satte størst udenlandsk klimaaftryk. Uden for Europa satte det danske forbrug desuden særligt aftryk i USA og Indien, mens emissionerne inden for Europa især skete i Tyskland og Rusland., Det private forbrug forårsagede i 2020 40,7 mio. ton CO, 2, e emissioner fordelt på 22,4 mio. ton CO, 2, e i udlandet og 18,3 mio. ton CO, 2, e i Danmark. Danskernes forbrug af transport (10,1 mio. ton CO, 2, e) og dernæst fødevarer (8,3 mio. ton CO, 2, e) skabte flest emissioner. Klimaaftrykket fra forbruget af kød udgjorde 40 pct. af fødevarernes klimaaftryk., Dansk forbrug satte i 2020 et større klimaaftryk i udlandet end i Danmark for 8 ud af de 11 kategorier, som det private forbrug kan opdeles i. Samtidig gælder det for alle 11 forbrugsgrupper, at andelen af emissioner i udlandet var større i 2020 end i 2010., Hent som pdf, Dansk forbrug sætter i høj grad sit klimaaftryk i udlandet, Kolofon, Dansk forbrug sætter i høj grad sit klimaaftryk i udlandet, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 16. december 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:22, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Bogomil Emilov Iliev, Telefon: 21 18 78 92 , Peter Rørmose Jensen, Telefon: 40 13 51 26

https://www.dst.dk/analyser/47752-dansk-forbrug-saetter-i-hoej-grad-sit-klimaaftryk-i-udlandet

Analyse

Analyser: Kan forbrugertillidsindikatoren give en indikation om udviklingen i husholdningernes forbrug

Den officielle forbrugertillidsindikator belyser befolkningens syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation. Det antages generelt, at forbrugertillidsindikatoren kan give en indikation af udviklingen i husholdningernes forbrug., Ændret 22. februar 2022 kl. 9:30, I anden hovedkonklusion, linje 5, stod der ”, Familiens, økonomiske situation om et år”. Der skulle have stået ”, Danmarks, økonomiske situation om et år”, I denne analyse ses der nærmere på forbrugertillidsindikatorens sammenhæng med husholdningernes forbrug gennem en række statistiske undersøgelser, der foretages for perioden fra 3. kvartal 2007 til og med 2. kvartal 2021. Resultaterne fra de forskellige undersøgelser af forbrugertillidsindikatoren sammenlignes med tilsvarende resultater for fire alternative indikatorer for forbrugertillid og Eurostats forbrugertillidsindikator. , Analysens hovedkonklusioner:, Den officielle forbrugertillidsindikator giver en indikation af, hvad husholdningerne forbrug er og vil være i den nærmeste fremtid, både når man betragter hele perioden (2007-2021) og særskilt for perioderne under finanskrisen (2007-2009), i perioden mellem finanskrisen og COVID-19-krisen (2010-2019). Forbrugertillidsindikatoren udkommer hver måneds tredje uge, hvorimod husholdningernes forbrug for et givet kvartal udkommer halvanden måned efter kvartalets afslutning. Resultaterne viser, at forbrugertillidsindikatoren har en betydelig informationsværdi om det efterfølgende kvartals forbrug., Ud af forbrugertillidsindikatorens fem delindikatorer er det både i hele perioden og særskilt i perioden mellem de to kriser indikatoren om familiens nuværende økonomiske situation (Q1), der har den højeste korrelation med husholdningernes forbrug for samme kvartal. Under finanskrisen har denne indikator næsthøjest korrelation med husholdningernes forbrug, kun overgået af indikatoren om Danmarks nuværende økonomiske situation (Q3). , Danmarks, økonomiske situation om et år (Q4) og anskaffelsen af større forbrugsgoder lige nu (Q5) giver den bedste indikation af udviklingen i husholdningernes forbrug under COVID-19-krisen., I en omnibusundersøgelse, indgår yderligere syv spørgsmål ud over de fem, som bruges til opgørelsen af forbrugertillidsindikatoren. Blandt disse har indikatoren om forventning om anskaffelse af større forbrugsgoder inden for de næste 12 måneder (Q9) en høj korrelation med husholdningernes forbrug for samme kvartal i alle definerede perioder. Denne indikator er derfor inddraget i dannelsen af alternativerne til den officielle forbrugertillidsindikator., Analysen viser, at en alternativ indikator, der kombinerer spørgsmål om forbrugernes privatøkonomi (Q1 og Q9) med deres vurdering af Danmarks nuværende økonomiske situation (Q3), overgår alle testede alternativer inklusive den nuværende forbrugertillidsindikator. Denne indikator kombinerer mikro- og makroøkonomiske spørgsmål, der handler om den nuværende og fremtidige situation, og har derved også et solidt teoretisk grundlag., Hent som pdf, Kan forbrugertillidsindikatoren give en indikation om udviklingen i husholdningernes forbrug, Kolofon, Kan forbrugertillidsindikatoren give en indikation om udviklingen i husholdningernes forbrug, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 3. februar 2022 kl. 08:00, Rettet: 22. februar 2022 kl. 11:08, Nr. 2022:2, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Zdravka Bosanac, Telefon: 61 15 16 74

https://www.dst.dk/analyser/47869-kan-forbrugertillidsindikatoren-give-en-indikation-om-udviklingen-i-husholdningernes-forbrug

Analyse

Analyser: Tilskud og udligning fylder mere i næsten alle kommuner i 2021 end i 2020

Der er stor forskel på kommunernes økonomiske vilkår, bl.a. på grund af forskelle i udgiftsbehov og skattegrundlag. Tilskuds- og udligningssystemet søger at udjævne kommunale forskelle, så kommunerne har mulighed for at finansiere nogenlunde samme serviceniveau ved nogenlunde samme skatteprocent. Staten finansierer en væsentlig del af systemet via tilskud, mens der også sker en direkte omfordeling af indtægter kommunerne imellem via udligningssystemet., I 2021 trådte et nyt udligningssystem i kraft. Denne analyse ser på, hvordan tilskud og udligning fordeler sig mellem kommunerne efter udligningsreformen, og om der er væsentlige forskelle i forhold til før reformen trådte i kraft i 2021., Analysens hovedkonklusioner:, Kommunerne modtog tilsammen 118 mia. kr. i tilskud og udligning i 2021 mod 107 mia. kr. i 2020. Det svarer til henholdsvis 23 pct. og 21 pct. af kommunernes samlede bruttoindtægter., Syv kommuner havde i 2021 nettoudgifter til tilskud og udligning, mens resten havde nettoindtægter., I gennemsnit havde kommunerne 17.200 kr. i nettoindtægter fra tilskud og udligning pr. indbygger i 2021. Det er 1.300 kr. mere pr indbygger i 2021 end i 2020., 92 ud af de 98 kommuner havde højere nettoindtægter eller lavere nettoudgifter pr indbygger fra tilskud og udligning i 2021 end i 2020. Læsø og Lolland kommuner havde de største stigninger i indtægter fra tilskud og udligning og modtog hhv. 6.100 kr. og 4.800 kr. mere pr. indbygger i 2021 end i 2020., Der er forskel på hvor stor en andel af indtægterne tilskud og udligning udgør i kommunerne. I gennemsnit udgjorde tilskud og udligning netto 19,5 pct. af indtægterne i kommunerne i 2021. I 19 kommuner var andelen over 30 pct. I 84 kommuner voksede tilskud og udligning som andel af indtægterne i forhold til 2020., Nettoindtægterne fra tilskud og udligning pr. indbygger er størst i kommunegruppen ”landkommuner”, mens der i ”hovedstadskommunerne” er størst variationen i nettoindtægter pr. indbygger fra tilskud og udligning., Hent som pdf, Tilskud og udligning fylder mere i næsten alle kommuner i 2021 end i 2020, Kolofon, Tilskud og udligning fylder mere i næsten alle kommuner i 2021 end i 2020, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 3. maj 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:5, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45

https://www.dst.dk/analyser/48349-tilskud-og-udligning-fylder-mere-i-naesten-alle-kommuner-i-2021-end-i-2020

Analyse

Analyser: Ni ud af ti sigtede for spirituskørsel er mænd

Spirituskørsel kan få alvorlige konsekvenser, og hvert år bliver der registreret spiritusrelaterede færdselsuheld. Men hvordan har udviklingen været de seneste år, og hvad karakteriserer de personer, som sigtes for spirituskørsel?, Spirituskørsel dækker i strafferetslig betydning både over promillekørsel og kørsel under indflydelse af euforiserende stoffer. Begge dele behandles i analysen, der belyser udviklingen i spirituskørsel over de seneste femten år på baggrund af oplysninger om samtlige sigtelser for spirituskørsel fra 2007 til 2021. Analysen viser også hvornår på året der rejses flest sigtelser og udviklingen i spiritusrelaterede færdselsuheld. Analysen belyser desuden, hvad der karakteriserer de personer mellem 17 og 79 år, som sigtes for spirituskørsel., Analysens hovedkonklusioner:, De seneste år har antallet af sigtelser for spirituskørsel været stigende og toppede i 2020 med 17.000 sigtelser. Dog har der generelt set været færre spiritusrelaterede færdselsuheld over perioden, og blandt dem er andelen af uheld med personskader faldet fra 34 pct. i 2007 til 21 pct. i 2021., Fra 2017 har antallet af sigtelser for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer overhalet antallet af sigtelser for promillekørsel. Over hele perioden er antallet af sigtelser for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer steget markant fra 100 sigtelser i 2007 til 10.100 sigtelser i 2021. Omvendt er antallet af sigtelser for promillekørsel faldet fra 14.500 sigtelser i 2007 til 6.500 sigtelser i 2021., Ni ud af ti sigtelser for spirituskørsel bliver rejst mod mænd, og særligt unge mænd er overrepræsenterede i forhold til befolkningen generelt. I perioden 2007-2021 var mere end en fjerdedel af alle sigtelser for spirituskørsel rejst mod mænd i alderen 17-25 år. For kvinders vedkommende blev der rejst flest sigtelser mod de yngste, samt kvinder i 40’erne., I 2021 var 73 pct. af de sigtede for spirituskørsel personer med dansk oprindelse, 16 pct. var indvandrere og 11 pct. var efterkommere. Samme år udgjorde personer med dansk oprindelse 85 pct. af befolkningen, mens indvandrere og efterkommere udgjorde hhv. 13 og 2 pct., Af dem, der blev sigtet for spirituskørsel i 2021, havde 56 pct. grundskolen som deres højest fuldførte uddannelse. Til sammenligning havde 23 pct. i den tilsvarende aldersgruppe i befolkningen grundskolen som deres højest fuldførte uddannelse. Blandt de sigtede for spirituskørsel var det 9 pct., der havde en videregående uddannelse, hvor det i den tilsvarende aldersgruppe i befolkningen var 36 pct., Hent som pdf, Ni ud af ti sigtede for spirituskørsel er mænd, Kolofon, Ni ud af ti sigtede for spirituskørsel er mænd, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 23. juni 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:7, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/48729-ni-ud-af-ti-sigtede-for-spirituskoersel-er-maend

Analyse

Analyser: Hvad kendetegner ejere af huse på tvangsauktion?

Tvangsauktioner er forbundet med, at ejerne af fast ejendom er endt i en vanskelig økonomisk situation, men hvad karakteriserer ellers ejere af huse på tvangsauktion? I hvilken grad er der forskel på ejere af huse på tvangsauktion, husejerne generelt og hele befolkningen?, Denne analyse ser nærmere på ejerne af de enfamiliehuse, der kom på tvangsauktion i 2020. Analysen undersøger blandt andet, hvor længe ejerne havde ejet huset inden tvangsauktionen. Analysen undersøger endvidere familietypen, familiens socioøkonomiske status, uddannelsesniveau samt indkomst og nettoformue/-gæld., Analysens hovedkonklusioner:, I 2020 havde 86 pct. af husene på tvangsauktion haft samme ejer i mere end 5 år. Blandt huse generelt var det samme tilfældet for 74 pct. I gennemsnit havde en ejer med hus på tvangsauktion i 2020 haft sin bolig i 15 år, hvilket også gjorde sig gældende for husejerne generelt., 66 pct. af familierne med huse på tvangsauktion i 2020 var af familietypen enlig, dvs. familien bestod af én voksen. Til sammenligning var andelen af enlige 27 pct. blandt husejerne generelt og 55 pct. blandt alle familier i befolkningen., Ejere af huse på tvangsauktion er i højere grad end andre overgået til at være enlige fra 2017 til 2020. Blandt familier med huse på tvangsauktion i 2020 var andelen af enlige 56 pct. i 2017, mens den var steget til 66 pct. i 2020. Både for husejerne og befolkningen generelt er der kun mindre forskelle på fordelingen på familietyper i 2017 og 2020., For familier med huse på tvangsauktion i 2020 havde 15 pct. status som arbejdsløse (inkl. dagpengemodtagere), mens kun 8 pct. af disse familier havde samme status i 2017. Blandt husejerne og i befolkningen generelt var stigningen i andelen af arbejdsløse (inkl. dagpengemodtagere) under 0,5 procentpoint i perioden til hhv. 2 pct. for husejerne og 7 pct. for familier i befolkningen., 12 pct. af familierne med et hus på tvangsauktion i 2020 havde en nettogæld på mere end 0,5 mio. kr. Blandt alle husejere og i befolkningen generelt var der tilsvarende 1 pct., der i 2020 havde en nettogæld på mere end 0,5 mio. kr. Nettogælden omfatter bl.a. den beregnede markedsværdi af fast ejendom, pensionsformue samt gæld til kreditforeninger og pengeinstitutter., Hent som pdf, Hvad kendetegner ejere af huse på tvangsauktion?, Kolofon, Hvad kendetegner ejere af huse på tvangsauktion?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 9. november 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/50040-hvad-kendetegner-ejere-af-huse-paa-tvangsauktion

Analyse

Analyser: Hvem låner biblioteksmaterialer i Danmark?

I Danmark låner vi hvert år flere millioner materialer på folkebibliotekerne og eReolen. I 2022 lånte vi 30 mio. bøger og elektroniske materialer. Tidligere har vores viden om, hvem der låner bøger, og hvad de låner, bygget på stikprøver som fx Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse. Men siden starten af 2020 har det været muligt at beskrive folkebibliotekernes lånere meget præcist., I denne analyse præsenterer vi nogle af de muligheder, som statistikken over biblioteksudlån giver. Analysen beskriver lånerne ud fra bl.a. alder, køn, uddannelse, indkomst og familietype., Analysens hovedkonklusioner:, Lånerne har generelt én foretrukken adgangsvej, når de låner biblioteksmaterialer. 45 pct. af lånerne låner kun materialer i de fysiske filialer, mens 22 pct. benytter sig af både de fysiske filialer og eReolen., Kvinder låner oftere og mere end mænd. I 2022 var 66 pct. af alle lånere kvinder, og over 70 pct. af det lånte materiale blev lånt af kvinder. I gennemsnit lånte de kvindelige lånere 25 biblioteksmaterialer i 2022, mens de mandlige lånere lånte 19., Skønlitteratur er generelt det emne, der lånes mest – undtagen blandt studerende (inklusiv skoleelever på mindst 15 år), hvor faglitteratur udgør 53 pct. af deres samlede udlån. I 2022 lånte hver fjerde studerende bøger og elektroniske materialer på folkebibliotekerne og eReolen., Personer med en lang videregående uddannelse er oftere lånere end andre. I 2022 var 40 pct. af alle personer på 30 år eller derover med en lang videregående uddannelse lånere, hvorimod kun 10 pct. af alle personer, der var fyldt 30 år og med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, lånte biblioteksmaterialer., Især familier med hjemmeboende børn låner biblioteksmaterialer. I 2022 var 58 pct. af alle familier med hjemmeboende børn lånere på folkebibliotekerne. Til sammenligning var kun 22 pct. af alle familier uden hjemmeboende børn lånere., Den ene procent af lånerne, der låner allermest, stod i 2022 for 14 pct. af det samlede udlån, og de betegnes som ”hyperlånere” i analysen. I 2022 var personer i denne kategori de lånere, som havde lånt over 197 bøger og/eller elektroniske materialer i løbet af året., Hent som pdf, Hvem låner biblioteksmaterialer i Danmark?, Kolofon, Hvem låner biblioteksmaterialer i Danmark?, Emnegruppe: Kultur og fritid, Udgivet: 23. marts 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:4, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/50927-hvem-laaner-biblioteksmaterialer-i-danmark

Analyse

Rekordhøj andel af elever i 10. klasse går på efterskole

Siden 2011 er andelen af eleverne i 10. klasse, der går på efterskole, steget støt, så 55 pct. af eleverne i 10. klasse i 2018 gik på efterskole. , 27. september 2019 kl. 13:00 , Af , Magnus Nørtoft, Andelen af elever i 10. klasse, der gik på efterskole, var 55 pct. i 2018. Det er den højeste andel siden 2005, hvor statistikken i sin nuværende form går tilbage til, , viser tal fra Danmarks Statistik., Andelen er vokset hver eneste år siden 2011, hvor 42 pct. af 10. klasses-eleverne gik på efterskole., ”Andelen er steget, mens det samlede antal elever i 10. klasse har været nogenlunde stabil. Derfor var også antallet af elever i 10. klasse på efterskole med 19.500 rekordhøjt i 2018,” siger Lene Riberholdt, fuldmægtig i Danmarks Statistik., For elever i 9. klasse har andelen af elever på efterskoler været mere stabil, dog med et mindre fald siden 2011. i alt gik 12 pct. af 9. klasse eleverne på efterskole i 2018., , Kilde: Danmark Statistik, , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Andelen steget i 87 kommuner, Siden 2008 er andelen af elever i 10. klasse på efterskole steget i 87 kommuner, faldet i ti og uændret i en enkelt kommune., ”Andelen af elever på efterskole stiger i alle dele af landet og er ikke begrænset til enkelte regioner eller landsdele,” siger Lene Riberholdt., Af de ti kommuner, hvor andelen, der går på efterskole er faldet, ligger fire i Sydsjælland og på Lolland-Falster og fire i Nordvestjylland., Udvikling i andel elever i 10. klasse på efterskole. 2008-2018, , Kilde: Danmark Statistik, , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Andelen er fortsat højest i Vestjylland, Selvom andelen, der går på efterskole i 10. klasse, er steget relativt lidt i Vestjylland, er andelen, der går på efterskole, fortsat højst i denne del af landet. I ni kommuner gik mere end 70 pct. af eleverne i 10. klasse på efterskole. Seks af dem (Morsø, Skive, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Billund og Fanø) lå i det vestlige Jylland., ”Den relativt høje andel i Jylland er ikke ny, men kan spores i alle årene i den undersøgte periode. I det lys er det faktisk bemærkelsesværdigt, at andelen stadig stiger i flere kommuner i området, om end der også er et fald nordenfjords,” siger Lene Riberholdt., Til sammenligning var andelen under 40 pct. i 13 kommuner, hvoraf ni lå i Region Hovedstaden - syv af disse på den københavnske vestegn. Andelen var lavest i, Brøndby Kommune, hvor 17,7 pct. af eleverne i 10. klasse gik på efterskole i 2018., Andel elever i 10. klasse på efterskole. 2018, Kilde: Danmark Statistik, , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Danmarks Statistik her tidligere udgivet en artikel om , andelen af afgangselever på efterskole., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Lene Riberholdt, , lri@dst.dk, , 39 17 31 85.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-09-27-rekordhoej-andel-af-elever-i-tiende-klasse-gaar-paa-efterskole

Bag tallene

Rekord få studenter læser videre med det samme

Kun 15 pct. af studenterne fra 2018 var begyndt på en ny uddannelse i oktober samme år. Det er den laveste andel i årtier. Indvandrere og efterkommere samt personer med studentereksamen fra erhvervsrettede gymnasier går oftere direkte fra gymnasiet til andre uddannelser., 11. juni 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Andelen af studenter, der går i gang med en uddannelse umiddelbart efter, at de afslutter gymnasiet er faldende. I 2012 toppede andelen, der var i gang med en uddannelse tre måneder efter, de blev studenter, med 29,3 pct. I 2018 var andelen 15,0 pct., viser , tal fra Danmarks Statistik, . Det er den laveste andel siden 2004, hvor denne statistik går tilbage til., ”Tallene viser, at andelen, der går direkte videre i uddannelsessystemet, næsten er halveret siden 2012,” siger Linda Tonsgaard, Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/forlob15, Anm.: Studerende, som bliver optaget på en uddannelse umiddelbart efter, at de er blevet studenter, men først starter på uddannelsen i fx februar vil ikke tælle som påbegyndt., Flere indvandrere og efterkommere går direkte videre i uddannelsessystemet, Blandt indvandrere og efterkommere er andelen, som er i gang med en uddannelse tre måneder efter studentereksamen, væsentligt højere end blandt personer med dansk oprindelse. 31,3 pct. af indvandrerne og 33,2 pct. af efterkommerne, der blev studenter i 2018, var i gang med en anden uddannelse i oktober samme år. , Blandt studenter fra de almene gymnasier i 2018 var 12,4 pct. i gang med en uddannelse umiddelbart efter de blev studenter. Andelen var i 2018 højere blandt studenter fra erhvervsrettede og internationale studier., ”Den markante forskel mellem personer med og uden dansk oprindelse går igen i hele perioden. Det samme gælder forskellen mellem de almene og de erhvervsrettede gymnasier – og faktisk også for den mindre forskel mellem kvinder og mænd”, siger Linda Tonsgaard, Danmarks Statistik., Fordelt på regioner, gik nordjyderne oftere end andre i gang med en uddannelse med det samme, mens det modsatte ses for midtjyderne i 2018. , Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/forlob15, Langt de fleste på videregående uddannelser, Blandt studenterne fra 2018, der var i gang med en uddannelse tre måneder efter eksamen, læste fire ud af fem (82,4 pct.) på en videregående uddannelse. Næsten halvdelen (45,2 pct.) var begyndt på en bacheloruddannelse. , Anm.: Erhvervsuddannelser indeholder , erhvervsfaglige grundforløb, erhvervsfaglige hovedforløb samt adgangsgivende uddannelsesforløb, . Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/forlob15, Denne artikel er skrevet i samarbejde med Linda Tonsgaard, 39 17 34 79, , lto@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-06-11-faerre-studenter-laeser-videre-med-det-samme

Bag tallene

Statistikdokumentation: Radio og tv: forbrug (Afsluttet)

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Hent statistikdokumentation som pdf, Radio og tv forbrug 2014 , Tidligere versioner, Formålet med statistikken er at give nem og overskuelig adgang til basale fakta og svar på spørgsmål om befolkningens lytter- og seer-vaner. Man kan fx se, hvor høje seertal de forskellige tv-kanaler har, og hvor mange minutter danskerne hver dag bruger på at høre radio eller se tv. Statistikken har tidligere været offentliggjort som en del af den nu lukkede MedieStatistikBanken, som startede i 2006. MedieStatistikBanken blev oprettet af det daværende Mediesekretariatet (nu en del af Kulturstyrelsen) i samarbejde med mediebranchen og Danmarks Statistik. I 2012 er statistikken blevet overført til Danmarks Statistiks Statistikbank., Indhold, Radio- og tv-statistikken "Forbrug" dækker meget bredt, og dokumentationen er derfor delt op i tre statistikdokumentationer; Distribution, Forbrug og Annoncering. Radio- og tv-statistikken "Forbrug" viser befolkningens brug af radio og tv, fx seer- og sendetid på radio- og tv-stationer. Den kontinuerte belysning af danskernes forbrugsadfærd dækkes ved oplysninger fra Gallups TV-Meter og Radio Index, der er de officielle, brancheanerkendte målinger af befolkningens lytter- og seervaner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Danmarks Statistiks opgave ifm. denne statistik er udelukkende at kvalitetssikre og viderebringe informationer, som er udvalgt, indsamlet, bearbejdet og formidlet af andre statistikproducenter/dataleverandører. Der henvises til de originale kilder for en detaljeret gennemgang af den statistiske behandling. Se afsnit om Indholdsbeskrivelse for flere detaljer., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Formålet med statistikken er at give nem og overskuelig adgang til basale fakta og svar på spørgsmål om befolkningens lytter- og seer-vaner. Man kan fx se, hvor høje seertal de forskellige tv-kanaler har, og hvor mange minutter danskerne hver dag bruger på at høre radio eller se tv. Statistikken er tilgængelig for alle. Der er ikke foretaget nogen måling af brugertilfredsheden., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Radio- og tv-statistikken Forbrug er baseret på allerede publicerede data fra TNS Gallups Radio-Meter og TV-Meter medieundersøgelser, der er de officielle, brancheanerkendte målinger af befolkningens lytter- og seervaner. Danmarks Statistik indhenter data direkte fra dataleverandøren. De leverede data underkastes et kvalitetscheck, men der foreligger ingen usikkerhedsberegninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, I forbindelse med den årlige opdatering af statistikkens tabeller, offentliggøres et årligt NYT fra Danmarks Statistik. Dette sker ca. 12 uger efter referenceårets udløb. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der henvises til de originale kilder., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Radio og tv: Forbrug indgår i emnesiden for Radio og tv under Film, bøger og medier samt i Statistisk Årbog i kapitlet om Kultur og kirke. Statistikken formidles hvert år gennem udgivelsen af Nyt fra Danmarks Statistik og en lang række statistikbanktabeller., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/radio-og-tv--forbrug--afsluttet-

Statistikdokumentation

Voksen og følsom - Danmarks førende konjunkturindikator fylder 30

For 30 år siden tog Danmarks Statistik for første gang temperaturen på den almindelige danskers forventninger til den økonomiske udvikling. Siden er Forbrugertillidsindikatoren gået op og ned i takt med de store omvæltninger i Danmark og udlandet., 24. januar 2005 kl. 0:00 , , Vedtagelsen af Kartoffelkuren, afstemningen om Maastricht-traktaten, den "sorte mandag" på verdens børser, storkonflikten på arbejdsmarkedet, angrebet på World Trade Center. Sådan lyder nogle af de mere dramatiske eksempler på begivenheder, som øjeblikkelig har fået kurven over borgernes forventninger til fremtiden til at ændre sig. Men også andre hændelser som eksempelvis et EM i fodbold, et regeringsskifte eller et politisk forlig på det økonomiske område kan straks påvirke borgernes økonomiske forventninger til fremtiden. , Det er med andre ord en følsom personlighed, der fejrer sin 30 års fødselsdag. Og Forbrugertillidsindikatoren er på vej til at blive endnu mere fintfølende - Danmarks Statistik offentliggør fremover forbrugertillidsindikatoren med decimaler i stedet for som et heltal. Det sker for at give omverdenen et mere præcist billede af udviklingen. , Afspejler forbrugernes syn på privatøkonomien, Samtidig er Forbrugertillidsindikatoren et anerkendt værktøj blandt økonomiske analytikere og journalister, som følger den nationaløkonomiske udvikling tæt. , "Forbrugertillidsindikatoren har sin styrke på mikroniveau, hvor den giver et realistisk indblik i forbrugernes vurdering af, hvorvidt deres privatøkonomi er inde i en positiv eller negativ udvikling," siger chefanalytiker i Danske Bank, Steen Bocian. , Han lægger til gengæld mindre vægt på de spørgsmål i Forbrugertillidsindikatoren, hvor forbrugerne bliver bedt om at give udtryk for deres forventninger til samfundsøkonomien. "Her er der en tendens til, at folk blot svarer det, som de har hørt på tv. Hvis økonomerne i tv-nyhederne siger, at det går godt med økonomien, svarer den almindelige borger som regel det samme, når de bliver spurgt om deres forventninger til den generelle økonomiske udvikling i samfundet," vurderer Steen Bocian. , Højeste niveau siden 1998, Lige nu viser Forbrugertillidsindikatoren, at forbrugernes forventninger til fremtiden har nået det højeste niveau siden januar 1998 efter en kraftig stigning fra december til januar. Læs mere om den senste udvikling i forbrugernes forventninger på , www.dst.dk/fti, . , Fakta, Hver måned ringer et korps af telefoninterviewere fra Danmarks Statistik til et repræsentativt udsnit af den danske befolkning for at stille en række spørgsmål om både borgernes forventninger til udviklingen i deres privatøkonomi og om borgernes syn på den generelle økonomiske udvikling i samfundet. Læs mere om Forbrugertillidsindikatoren på , www.dst.dk/fti, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-24-Forbrugerforventninger-30-aar

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation