Søgeresultat

Stigende boligpriser udjævnes af lave renter

Selvom prisen på ejerboliger i Danmark generelt er steget, er de relative omkostninger ved at eje bolig faldet markant fra 2009 til 2016. , 29. september 2017 kl. 18:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Boligpriserne i Danmark er stigende og ligger nu generelt over niveaet før finanskrisen, som fik boligpriserne til at falde markant. Men stigende boligpriser medfører ikke nødvendigvis at det er dyrere at eje en bolig. Prisen for at eje og bruge en bolig er mere end den rene salgspris på boligen, for der skal tages højde for, at man betaler rente af boliglånet (efter skattefradrag), skat af boligens værdi, vedligeholdelse samtidig med at man får en gevinst ved stigende boligpriser (se faktaboks). I denne artikel kaldes disse udgifter samlet set for brugerprisen. Ser man på udviklingen i den generelle brugerpris på bolig, viser det sig, at brugerprisener væsentlig lavere i 2016 end i 2009. Det er vigtigt at være opmærksom på at den her viste brugerpris på ejerbolig er beregnet under en række antagelser og derfor kan adskille sig væsentligt fra den enkelte boligejers brugerpris., Den væsentligste årsag til faldet i brugerprisen fra 2009 til 2016 er, at renteniveauet siden finanskrisen har været historisk lavt. De lave renter har reduceret prisen for at bo i en bolig, fordi omkostningerne for boligejerne ikke alene påvirkes af boligprisen, men også af renteudgifterne. , FAKTA OM BRUGERPRISEN: , Brugerprisen på en solgt ejerbolig et givent år beskriver renten på realkreditlån (efter skat), den gældende boligskattesats, vedligeholdelse og afskrivningsrate minus forventet gevinst fra den årlige boligprisstigning. Brugerprisen er en procentsats, og ganger man den på boligens salgspris fremkommer den pågældende boligs brugerpris i kroner.,  , Udviklingen i de faktiske omkostninger, For at udregne brugerprisen i kroner på en ejendom ganger man brugerprisen for et givent år på ejendomsprisen i det tilsvarende år., Salgsprisen på ejerlejligheder med en enkelt undtagelse i 2011 er steget markant fra 2009 til 2016, mens den beregnede brugerpris for ejerlejligheder i 2016 var på næsten samme niveau som i 2009. Brugerprisen for ejerlejligheder svinger lidt fra år til år, men har i gennemsnit ligget ret stabilt fra 2009 til 2016. Det er så at sige ikke blevet dyrere at bo i en ejerlejlighed, selvom ejerlejlighederne er blevet dyrere at købe.,  , Udviklingen i salgs- og brugerprisen på enfamiliehuse ligner udviklingen for ejerlejligheder. Salgsprisen på enfamiliehuse er generelt steget, mens brugerpriserne på enfamiliehuse er faldet.  Ligesom for brugerprisen er det vigtigt at være opmærksom på, at de faktiske salgspriser varierer betydeligt, så den enkelte boligejers situation kan afvige fra gennemsnittet. , Har du spørgsmål vedrørende udviklingen I brugerprisen på ejerboliger, er du velkomment til at kontakte Nikolaj Dreisig Mose Hansen på , nmh@dst.dk, eller telefon 39173775.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-09-29-stigende-boligpriser-udjaevnes-af-lave-renter

Bag tallene

9,5 pct. af boligejerne har en gæld på mere end fire årsindkomster (Rettet 27. oktober 2017)

Fra 1. januar 2018 træder nye retningslinjer for nye boliglån i kraft. Andelen af boligejerne i 2015 med en gæld på mere end 400 pct. af deres årsindkomst var størst langs Øresund og omkring Aarhus., 26. oktober 2017 kl. 13:30 , Af , Magnus Nørtoft, 26. oktober 2017: Der var fejl i tallene i den tidligere udgave af denne artikel. Fejlen vedrører samtlige tal, figurerne og konklusioner i teksten. Artiklen er opdateret med de korrekte tal og figurer, og teksten er justeret. Artiklen var offline mellem 26. okt. 2017 kl. 15.30 og 27. okt. 2017 kl. 10:00., 125.600 familier, der ejede en bolig, havde i 2015 en gæld, der oversteg 400 pct. af deres indkomst før skat. Det svarer til 9,5 pct. af de 1,3 mio. boligejere i Danmark., Andelen med stor gæld var størst blandt enlige under 30 år, mens andelen blandt familier med to voksne generelt lå lavere end blandt enlige., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, De nye retningslinjer gælder for nye boliglån og træder i kraft 1. januar 2018. Denne artikel ser på samtlige boligejere – uanset hvornår de har købt deres bolig, og hvordan den er finansieret. Gælden er her opgjort som summen af al gæld fratrukket finansielle aktiver, fx indeståender i banken. Ud fra denne definition er andelen af samtlige boligejere med en gæld på mere end fire årsindkomster 9,5 pct. , Andel størst omkring København og Århus, Andelen af boligejere, der i 2015 havde gæld på 400 pct. af deres årlige indkomst, var størst i kommunerne Gentofte (17,8 pct.), Hørsholm (16,6 pct.) og Dragør (15,7 pct.), og andelen var generelt høj langs Øresund og omkring Aarhus. I Lolland (5,9 pct.), Sønderborg (6,0 pct.) og Bornholm (6,0 pct.) var andelen lavest i 2015., Blandt de største provinsbyer var andelen af boligejere med stor gæld i 2015 lavest i Esbjerg (7,5 pct.), efterfulgt af Odense (7,8 pct.), Aalborg (8,4 pct.) og Aarhus (13,4 pct.). , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik., Gæld og indkomst, I denne artikel er gæld beregnet som gæld fratrukket finansielle aktiver, som er de værdier, man umiddelbart kan indfri gælden med. Det er fx penge i banken, mens værdien i boligen ikke indgår som et aktiv., Indkomsten er defineret som personindkomst i alt ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig og før fradrag af renteudgifter, Kontakt, Chefkonsulent Laust Hvas Mortensen,  39 17 32 18, , lhm@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-10-26-05-pct-af-boligejerne-har-en-gaeld-paa-mere-end-fire-aarsindkomster

Bag tallene

Standardmultiplikatorer

I modelgruppens standardmultiplikatorer udføres eksperimenter ved at ændre én eller et par af de eksogene variabler. Modellen simuleres herefter for at beregne effekten på de endogene variabler. Der er ingen bestemmelse om mulige forbindelser mellem de eksogene variabler. Det betyder, at man skal være forsigtig med at fortolke eksperimenterne som virkelige økonomiske begivenheder. Det er sjældent at virkelige økonomiske begivenheder kan afgrænses til en ændring i én eller nogle få eksogene variabler., De valgte eksperimenter udvider den økonomiske aktivitet, og i mange eksperimenter vedrørende offentlige indtægter eller udgifter, har eksperimentet samme størrelse. Det gør det nemmere at sammenligne. I nogle eksperimenter er effekten midlertidig, mens den i andre er permanent., ADAM multiplikatorer - Modelversion marts 2024, ADAM multiplikatorer - Modelversion april 2023, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2020, ADAM multiplikatorer - Modelversion juni 2019, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2018, ADAM multiplikatorer - Modelversion juli 2017, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2016, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2015, Fra version Oktober 2015 er multiplikatoren for arbejdsudbud også beregnet med en forøget priselasticitet i udenrigshandlen.  , ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2014, Beregninger er lavet med modelversion Oktober 2014 ved brug af baseline lang14. , ADAM multiplikatorer - Modelversion juni 2014 , Fra version Juni 2014 og fremefter er alle stød til økonomisk-politiske instrumenter skaleret til at repræsentere 0,1 pct. af BNP i faste priser. For multiplikatorer i tidligere versioner repræsenterede stødene 1000 mill. kr. i faste priser. Beregninger er lavet med modelversion Juni 2014 ved brug af baseline lang14. , ADAM multiplikatorer - Modelversion juli 2013, Beregninger er lavet med modelversion Juli 2013 ved brug af baseline lang13. , ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2012, Beregninger er lavet med modelversion Oktober 2012 ved brug af baseline lang13. , ADAM multiplikatorer - Modelversion december 2009, Fra version December 2009 og fremefter er de to multiplikatorer for det offentlige varekøb og arbejdsudbuddet også beregnet under en budgetrestriktion for at illustrere konsekvenserne af finanspolitiske tiltag. Beregninger er lavet med modelversion December 2009 ved brug af baseline lang11. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Multiplikatorer/multiplikatorer

Det koster julen...

Julen koster i gennemsnit hver voksne dansker omkring 1.700 kroner - det er kun en pct. af det samlede årlige privatforbrug., 16. december 2003 kl. 0:00 ,  , "Julen varer længe, koster mange penge", synger vi. Men i forhold til det samlede private forbrug er julen - økonomisk set - et overdrevent fænomen. Hvis indkøbsmønstret i december i år former sig nogenlunde som de foregående tre år, koster julen kun cirka en procent af familien Danmarks samlede private forbrug i år. Går man ud fra, at hele udgiften til jul afholdes i form af ekstraindkøb i detailhandelen, betyder det 6½ milliarder kroner. Transportudgifter til julebesøg hos venner og familie i andre dele af landet og charterrejser indgår ikke i regnestykket. , Det samlede privatforbrug i Danmark ventes i år at blive på cirka 675 milliarder kr., hvoraf omkring 37 procent er forbrugsvarer fra detailhandelen, altså 250 milliarder kroner. Erfaringerne fra de sidste tre år er, at detailhandelens salg i december ligger 32 procent over gennemsnittet af de 11 andre måneder. Det peger frem mod et decembersalg i detailhandelen i år på 27,5 milliarder kroner mod 20,8 milliarder kroner i en gennemsnitlig normalmåned. Ekstra-forbruget i december er med andre ord på 6,7 milliarder kroner, som fordelt ligeligt ud på alle voksne danskere bliver til en udgift på 1.675 kroner., Nytåret tæller med, En familie med to voksne vil altså i gennemsnit have en ekstra udgift i december på 3.350 kr. Denne skønsmæssige beregning medregner dog indkøb af fyrværkeri og god mad i forbindelse med nytåret. Lægges hertil, at en betydelig del af de julegaver, vi giver hinanden, er forbrugsvarer, som nok var blevet indkøbt alligevel, står det klart, at julen ikke er så dyr, som det umiddelbart ser ud til. , På visse områder er julemåneden billigere end de øvrige måneder. For eksempel falder prisen på flæskesteg typisk i december. Den gennemsnitlige kilo-pris på 'svinekam med spæk', eller flæskesteg i folkemunde, har taget et markant prisdyk de seneste fire decembermåneder, dvs. siden 1999. Samme mønster viser sig for appelsiner, der er særligt billige i december., Det køber vi, Juleindkøb er koncentreret om nogle bestemte typer butikker. Ikke overraskende er salgsfremgangen i december særlig stor i forretninger, der handler med legetøj, køkkenudstyr, smykker og lædervarer. Også isenkræmmere har dog en pæn december, hvor salget typisk ligger på det dobbelte af en almindelig måned. Herretøjsbutikker har en betydelig større salgsfremgang i december end butikker, der sælger dametøj., Denne artikel er offentliggjort 16. december 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-12-16-Det-koster-julen

Bag tallene

Indkomsten steg fire gange mere i toppen end i bunden

Siden år 2000 har dem med de højeste indkomster haft en fire gange større årlig indkomststigning end dem med de laveste indkomster. , 18. august 2015 kl. 9:00 , Af , Marianne Kjær Mackie, Den femtedel af befolkningen, der har de højeste indtægter, har i gennemsnit haft en årlig indkomststigning på 1,9 pct., mens indkomsten hos den laveste femtedel kun er steget 0,5 pct. årligt. Det viser temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2015, , som udkommer i dag. Tallene er opgjort i årlig stigning i ækvivaleret disponibel indkomst efter skat, hvilket betyder, at indkomsten for en enlig kan sammenlignes med indkomsten for en stor familie., Gennemsnitlig årlig stigning i ækvivaleret familieindkomst i forskellige indkomstgrupper. 2000-2013,  , ”Udviklingen er markant, men ikke overraskende,” siger Torben M. Andersen, Professor ved Aarhus Universitet og tidligere formand for velfærdskommissionen. , ”Det følger en international trend de seneste 10-20 år, hvor indkomstfordelingen er blevet mere ulige i mange OECD-lande. Det er som en harmonika, der bliver trukket ud, men især i toppen, hvor de mest velstående løber fra resten. I nogle lande har der endda været et fald i indkomst for de lavest placerede.”, Da perioden dækker hen over den økonomiske krise, har der været store forskelle på indkomstudviklingen i løbet af de 13 år, både inden for og imellem grupperne.  , ”Selvfølgelig er det påvirket af krisen, idet nogle har haft stigende formuer og tabt penge på fx aktier, da krisen kom. Men den større spredning er en trend, som har at gøre med mere end finanskrise,” siger Torben M. Andersen og uddyber: , ”Danmark følger et internationalt mønster i mange OECD-lande, hvor en væsentlig drivkraft er en større lønspredning på arbejdsmarkedet.  Samtidig er lettelsen af topskatterne kommet de højestlønnede til gavn.”, Stigende indkomstulighed – i Danmark og internationalt, I årene op til krisen steg indkomstuligheden målt med ginikoefficienten, der bruges internationalt som en målestok for ulighed. I starten af den økonomiske krise faldt indkomstuligheden i Danmark kortvarigt. Faldet skyldes primært et kraftigt fald i formueindkomsterne hos de rigeste under krisen. Men efterfølgende er uligheden steget igen. , Ginikoefficient. 2000-2013,  , En stigende ulighed kan have nogle samfundsmæssige konsekvenser ifølge Torben M. Andersen: , ”Meget tyder på, at ikke alle har de samme løn- og beskæftigelsesmuligheder. Det kan dels betyde, at vi som samfund ikke udnytter tingene bedst muligt, dels kan det mindske sammenhængskraften i samfundet og være med til at give spændinger”. , På trods af den stigende ulighed i det danske samfund, er vi stadig blandt de lande, der har den laveste ginikoefficient, påpeger Torben M. Andersen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2015/2015-08-18-tiaar

Bag tallene

Statistikdokumentation: Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst , Pernille Stender , 24 92 12 33 , PSD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2019 , Tidligere versioner, Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2018, Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2017, Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2016, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Beskæftigelsesrapport 2004 (pdf), Beskæftigelsesrapport 2010 (pdf), Beskæftigelsesrapport 2008 (pdf), Beskæftigelsesrapport 2012 (pdf), Beskæftigelsesrapport 2007 (pdf), Beskæftigelsesrapport 2011 (pdf), Beskæftigelsesrapport 2005 (pdf), Beskæftigelsesrapport 2009 (pdf), Statistikken belyser hvordan dimittender fra kunstneriske og kulturelle uddannelser, efterfølgende klarer sig på arbejdsmarkedet, i op til 10 år efter de er dimitteret. Statistikken er sammenlignelig fra 2010 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af nøgletal om ledighedsprocenter for dimittender, erhvervsfrekvensen, antal beskæftigede og gennemsnitlige indkomster, for personer der har afsluttet kunstneriske og kulturelle uddannelser. Statistikken fordeles efter uddannelsesinstitution, uddannelse, køn, indkomsttype, ledighedstype, sektor, samt geografisk efter arbejdsstedsregion., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indhentes fra Danmarks Statistiks Elevregister og kobles med befolkningsstatistikken, den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), registreret ledighed samt indkomststatistikken. Derudover valideres op imod uddannelsesstatistikken med henblik på at sikre, at dimittender ikke er under fortsat uddannelse på det tidspunkt hvor opgørelsen foretages., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken blev oprindeligt udarbejdet som en serviceopgave til det daværende , Kulturministeriets rektorer, . Sidenhen har Danmarks Statistik overtaget ansvaret for kulturstatistikkerne, herunder denne statistik. Statistikkens indhold er udarbejdet efter aftale med Kulturministeriet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der forligger ingen usikkerhedsberegninger. Oplysningerne baserer sig på registerbaserede statistikker. Der er derfor ingen stikprøveusikkerhed knyttet til opgørelsen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 3-5 måneder efter, at den seneste inputdatakilde er offentliggjort. Seneste datakilde er den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, der offentliggøres 14.-16 efter referencetidspunktet., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig fra 2007 til 2010 og igen i de nuværende tidsserier fra 2010 og frem. Databrud i 2010 skyldes en række sammenlægninger af uddannelsesinstitutioner i årende fra 2009 til 2011. Der ligger ingen internationale standarder til grund for dimittender fra kunstneriske og kulturelle uddannelsers efterfølgende tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistikken er derfor ikke direkte sammenlignelig med opgørelser fra andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Uddannelse og beskæftigelse på kulturområdet, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kulturuddannedes-tilknytning-til-arbejdsmarkedet

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Energiregnskab for Danmark

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Thomas Eisler , 20 56 92 83 , TME@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Energiregnskab for Danmark 2024 , Tidligere versioner, Energiregnskab for Danmark 2023, Energiregnskab for Danmark 2022, Energiregnskab for Danmark 2021, Energiregnskab for Danmark 2020, Energiregnskab for Danmark 2019, Energiregnskab for Danmark 2018, Energiregnskab for Danmark 2017, Energiregnskab for Danmark 2016, Energiregnskab for Danmark 2015, Energiregnskab for Danmark 2014, Energiregnskab for Danmark 2013, Energiregnskab for Danmark 2012, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Metodedokument for statistikbanktabel LABY33 (pdf), Energiregnskabet viser, hvordan energi tilføres og bruges i den danske økonomi. Det opstiller strømme af energiprodukter, så det følger nationalregnskabets opdeling og afgrænsning. Strømme omfatter tilgang i form af produktion, indvinding og import og anvendelse i form af forbrug, eksport og lagerændringer. Energiforbruget i energiregnskabet er fuldt sammenligneligt med nationalregnskabets opgørelse af den økonomiske aktivitet. Energiregnskabet blev første gang udarbejdet i 1974 med en opgørelse fra året 1966., Indhold, I energiregnskabet indgår 46 energivarer. Energiregnskabet opgøres i specifikke mængder (tons, m3, GWh), fælles energienheder (joule) samt bruttoenergiforbrug. Energiregnskabet offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Energiregnskabet udarbejdes ved hjælp af produktbalancemetoden. Den går ud på at man sammenstiller tilgang og anvendelse af energivarer på et detaljeret niveau. Produktbalancerne bringes til at stemme ved inddragelse af alle former for relevant information., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Energiregnskabet anvendes af ministerier, styrelser og interesseorganisationer som led i overvågningen af energipolitiske tiltag. Herudover anvendes energiregnskabet internt i Danmarks Statistik som grundlag for en del af nationalregnskabets varebalancesystem, som grundlag for emissionsregnskabet og som grundlag for input-output modelbaserede analyser., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen og pålideligheden vurderes at være stor for det overordnede energiforbrug, der er afstemt med energistatistik fra Energistyrelsen, produktions- og udenrigshandelsstatistikker. Præcisionen af fordelingen af anvendt energi i brancher vurderes at være mindre sikker. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives årligt ca. 6 måneder efter tællingsårets udgang. På det mest detaljerede niveau dog først efter ca. 18 måneder. Den første udgivelse indeholder fordeling på standardgrupperinger med 36, 19 og 10 brancher. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Energiregnskabet er baseret på de samme definitioner og klassifikationer som nationalregnskabet. Statistikken følger internationale standarder på området og er dermed i høj grad sammenlignelig med tilsvarende statistikker fra andre lande udarbejdet efter de gældende internationale principper. Energiregnskabet er i forbindelse med offentliggørelsen 20. november 2013 blevet revideret for alle årene fra 1966 og frem. Der er ved revisionen blevet lagt vægt på at sikre sammenlignelighed og konsistens over tid. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Energi- og emissionsregnskaber, . Se mere på , emneside for energi- og emissionsregnskaber, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/energiregnskab-for-danmark

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Andelsboligsalg

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Jakob Holmgaard , 24 87 64 56 , JHO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Andelsboligsalg 2025 , Tidligere versioner, Andelsboligsalg 2024, Andelsboligsalg 2022, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Beregning af prisindeks for andelsboliger (docx), Hedonisk prisindeks med rolling time dummy-metoden (pdf) (pdf), Formålet med andelsboligsalgsstatistikken er at belyse prisudviklingen for de handlede andelsboligers ejendomsværdi. Statistikken er udarbejdet siden november 2023, men dækker perioden fra 2015K1 og frem., Indhold, Andelsboligsalgsstatistikken er en kvartalsvis opgørelse af prisudviklingen for handlede andelsboligers ejendomsværdi. Statistikken indeholder prisindeks til at beskrive prisudviklingen over tid samt tal for anvendelsen af de forskellige vurderingsprincipper. Statistikken omfatter alle handler med andelsboliger som er blevet registreret via andelsboliginfo, hvilket er obligatorisk for alle andelsboligforeninger siden 1. juli 2021., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Nøgleoplysninger om andelsboligforeninger og andelsboliger indberettes løbende via http://www.andelsboliginfo.dk. Disse oplysninger sendes hvert kvartal til Danmarks Statistik. De indsamlede data valideres af Danmarks Statistik og sammenkøres med oplysninger fra BBR-registret, som også valideres. Til sidst beregnes prisindeks og fordeling af vurderingsprincip., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for banker og finanssektor, ejendomsmæglere, politikere og aktører i andelsboligbranchen, som bruger tallene til analyser af prisudviklingen og vurdering af regulering på boligområdet. Da der tidligere fandtes begrænset statistik for andelsboliger, bidrager statistikken til et mere gennemsigtigt boligmarked., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen for prisudviklingen afhænger dels af den hedoniske regression, som søger at kvalitetskorrigere de solgte andelsboliger for at måle prisudviklingen og dels af de indsamlede data. Udviklingen i vurderingsprincipper i hele datagrundlaget fra 2015 og frem vurderes at være nogenlunde retvisende. Andelsboligsalgsstatistikken er baseret på oplysninger fra http://www.andelsboliginfo.dk, som er et register over solgte andelsboliger i Danmark. Der kan være bortfald, hvis ikke alle salg er blevet indberettet eller indberettet for sent til at kunne nå at indgå i beregningsgrundlaget for det seneste kvartal, hvilket reducerer pålideligheden af de foreløbige tal. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Andelsboligsalgsstatistikken offentliggør foreløbige kvartalstal to måneder efter referenceperiodens udløb. Det er ikke blevet besluttet, hvornår tallene betegnes som endelige. Det vil kræve, at der ikke indberettes flere salgsoplysninger fra tidligere perioder på http://www.andelsboliginfo.dk. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Boligprisindekset (House Price Index) for forskellige EU-lande kan hentes på , Eurostats hjemmeside, , som opdateres ca. 100 dage efter hvert kvartal., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Andelsboligsalgsstatistikken offentliggøres kvartalsvist i , Statistikbanken, samt årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, i forbindelse med offentliggørelsen af tal for 4. kvartal., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/andelsboligsalg

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Fødselsårgangenes kriminalitet

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Jonas Ellemand , 24 90 74 98 , JOE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Fødselsårgangenes kriminalitet 2024 , Tidligere versioner, Fødselsårgangenes kriminalitet 2023, Fødselsårgangenes kriminalitet 2022, Fødselsårgangenes kriminalitet 2021, Fødselsårgangenes kriminalitet 2020, Fødselsårgangenes kriminalitet 2019, Fødselsårgangenes kriminalitet 2018, Fødselsårgangenes kriminalitet 2017, Fødselsårgangenes kriminalitet 2016, Fødselsårgangenes kriminalitet 2014, Fødselsårgangenes kriminalitet 2015, Formålet med statistikken er at belyse antallet af personer i de enkelte fødselsårgange, der er fundet skyldige i overtrædelse af straffeloven. Statistikken om fødselsårgangenes kriminalitet 2024 omfatter fødselsårgangene 1965-2008., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af personer i de enkelte fødselsårgange, der har fået en dom for at overtræde straffeloven. , Statistikken fordeles på køn og alder ved første dom. Statistikken viser desuden alder ved første dom for hovedgrupper af lovovertrædelser., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data om domme fra Danmarks Statistiks register over strafferetlige afgørelser kobles med oplysninger fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister., Statistikken er baseret på allerede validerede data, men for centrale variable foretages en sandsynlighedskontrol hvor resultaterne sammenlignes med data fra året før., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt bl.a. af myndigheder, virksomheder, organisationer, forskere og i pressen, til offentlig og privat planlægning, forskning og i den offentlige debat. Fremsatte synspunkter og ønsker fra centrale brugere tages i betragtning ved udarbejdelse af statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens data stammer fra oplysninger om domme fra det Centrale Kriminalregister. Udtrækket foretages ca. 1. februar efter det aktuelle år. Der vil være et antal domme, der er afsagt i det pågældende år, som endnu ikke er registreret på dette tidspunkt. Det betyder, at antallet af dømte personer må antages at være undervurderet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 6 måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er siden sin start udarbejdet på samme datagrundlag og er derfor på det overordnede plan sammenlignelig over tid., Lovændringer i form af ændrede straffe for visse typer af lovovertrædelse kan dog have haft betydning for udviklingen i andelen af en fødselsårgang, der er registreret dømt for disse lovovertrædelser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i: , NYT fra Danmarks Statistik, . , I Statistikbanken offentliggøres tal for fødselsårgangenes kriminalitet i tabellerne , STRAFFO1, , , STRAFFO2, , , STRAFFO3, og , STRAFFO4, ., Derudover indgår statistikken i publikationen , Kriminalitet, ., Se mere på statistikkens , Emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/foedselsaargangenes-kriminalitet

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Forbrugerkredit

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Jesper Søgaard Dreesen , 51 64 92 61 , jsd@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Forbrugerkredit 2023 , Tidligere versioner, Forbrugerkredit 2022, Forbrugerkredit 2021, Forbrugerkredit 2020, Forbrugerkredit 2019, Forbrugerkredit 2018, Forbrugerkredit 2017, Forbrugerkredit 2016, Forbrugerkredit 2015, Statistikken Forbrugerkredit belyser størrelsen og udviklingen i forbrugerkredit og købekortydelser. Statistikken kan med sin korte produktionstid på 35 dage efter kvartalets udløb, tjene som konjunkturindikator for kreditformidlingen i Danmark. Statistikken er udarbejdet siden 1999 og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2008 og frem., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af forbrugerkredit, ydet af finansielle og ikke-finansielle selskaber i og uden for banksektoren, opgjort i mio. kr. Forbrugerkreditten for banksektoren fordeles efter saldo på købekort og kontokort, herunder benzinselskaber, samt efter blankolån og kredit mod sikkerhed., Udlånstyperne Købekort og Kredit mod sikkerhed slås sammen til Andre udlån. Det sker som følge af en stramning af diskretioneringen, og træder i kraft fra 1. kvartal 2019., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles direkte fra udbydere af forbrugerkredit for virksomheder uden for banksektoren, mens data for banksektoren indhentes fra Danmarks Nationalbank. Forbrugerkredit uden for banksektoren, som er indsamlet digitalt via virk.dk, aggregeres inden for hver udlånstype før offentliggørelsen. Forbrugerkredit inden for banksektoren korrigeres for dobbelttælling. Når data er indsamlet foretages en manuel validering af data før offentliggørelsen af de aggregerede tal., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken yder et bidrag til den løbende belysning af kreditformidlingen i Danmark og kan, med sin korte produktionstid, tjene som konjunkturindikator. Den henvender sig til den brede offentlighed herunder erhvervsliv, politikere og uddannelsessektoren., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken dækker alle udbydere af forbrugerkredit og svarprocenten er 100 pct. Der foretages ingen revisioner af statistikken. Der kan være usikkerhed forbundet med dækningsfejl, hvis nye aktører ikke når at blive opdaget og indsamlet inden offentliggørelsen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 35 dage efter referencekvartalets udløb og publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er statistik tilbage til 1999 om forbrugerkredit. Grundet populationsændringer kan der være fald i niveauet, som primært skyldes enheder der skifter branche eller virksomhedsform. Opgørelsen af forbrugerkredit ydet af banksektoren er sammenlignelig med Danmarks Nationalbanks opgørelser under emnet Pengeinstitutter., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Forbrugerkredit, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forbrugerkredit

Statistikdokumentation