Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2231 - 2240 af 3690

Analyser: Økologisk forbrug - hvor kom væksten fra?

Det økologiske forbrug er steget markant gennem de seneste år, men stigningen har ikke været lige stor i alle befolkningsgrupper. Denne analyse ser nærmere på forskellene i udviklingen fra 2005 til 2015, og viser også hvorledes sammensætningen af det økologiske forbrug har ændret sig. Analysen undersøger endeligt, hvor stor vægt de forskellige befolkningsgrupper har i det samlede økologiske forbrug., Analysens hovedkonklusioner:, Det økologiske forbrug af føde- og drikkevarer er tredoblet fra 2005-2015., Husstande med højtuddannede, i Hovedstadsregionen og med børn bruger flere penge på økologi end resten af Danmark., Forskellen mellem befolkningsgruppernes økologiske forbrug er øget fra 2005 til 2015., Dyrere varegrupper fylder mere i den økologiske indkøbskurv., Husstande med mellemlang eller lang uddannelse udgør en mindre andel af befolkningen, men står for hovedparten af det økologiske forbrug., Trods markant stigning i de lavtuddannedes økologiske forbrug frem mod 2015, ligger de stadig lidt under de højt uddannedes andel ti år tidligere., Forbrugerne i Region Hovedstaden står for halvdelen af landets økologiske forbrug selvom de kun udgør knap en tredjedel af befolkningen., Hent som pdf, Økologisk forbrug - hvor kom væksten fra?, Kolofon, Økologisk forbrug - hvor kom væksten fra?, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 12. juni 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:8, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Martin Lundø, Telefon: 51 46 15 12 , A Solange Lohmann Rasmussen, Telefon: 61 15 17 93

https://www.dst.dk/analyser/28753-oekologisk-forbrug-hvor-kom-vaeksten-fra

Analyse

Analyser: Ejerforholdene i dansk landbrug er under forandring

Antallet af traditionelle landbrug, hvor den enkelte landmand ejer og driver bedriften, har været faldende i en lang årrække, mens antallet af bedrifter med andre virksomhedsformer, såsom selskaber og interessentskaber, har været stigende. Det traditionelle landbrug er dog fortsat den mest almindelige virksomhedsform i dansk landbrug., Ændringer i ejerforholdene betyder også, at bedrifternes - og derved det danske landbrugs - karakteristika ændres. Denne analyse belyser udviklingen i ejerforholdene i dansk landbrug i perioden fra 2006 til 2016 og sammenligner bl.a. beskæftigelse, størrelse og afkast for de forskellige virksomhedsformer., Analysens hovedkonklusioner:, I perioden fra 2006 til 2016 faldt antallet af enkeltmandsvirksomheder i landbruget med 14.000. I samme periode steg antallet af både selskaber og interessentskaber med ca. 1.000., Enkeltmandsvirksomheder var i 2016 fortsat den mest dominerende virksomhedsform i dansk landbrug. Af de 35.700 aktive bedrifter i 2016, udgjorde enkeltmandsvirksomheder knap 86 pct., mens interessentskaber og selskaber udgjorde hhv. 9 og 4 pct., Selskaber og interessentskaber er i gennemsnit større end enkeltmandsvirksomhederne. Interessentskaber og selskaber udgjorde i 2016 hver ottende virksomhed i dansk landbrug, men ejede en femtedel af arealet, hvert tredje svin og hvert femte stykke kvæg., Landbruget er i 2016 fortsat i høj grad et familieerhverv. 62 pct. af de beskæftigede årsværk i enkeltmandsvirksomhederne udføres af enten indehaveren selv, indehaverens ægtefælle eller en person, der er beslægtet med indehaveren. I interessentskaberne er den tilsvarende andel 51 pct., Afkastningsgraden for større bedrifter var i 2015 gennemsnitligt højere for interessentskaber og selskaber end for enkeltmandsvirksomheder., Hent som pdf, Ejerforholdene i dansk landbrug er under forandring, Kolofon, Ejerforholdene i dansk landbrug er under forandring, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 9. oktober 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Peter Vig Jensen, Telefon: 23 11 35 13 , Karsten Kjeld Larsen, Telefon: 21 29 55 76

https://www.dst.dk/analyser/29376-ejerforholdene-i-dansk-landbrug-er-under-forandring

Analyse

Analyser: Udligning og tilskud udgør mere end 30 pct. af indtægterne i flere kommuner

Der er stor forskel på de økonomiske vilkår i kommunerne på grund af forskelle i kommunernes udgiftsbehov og skattegrundlag. Med tilskuds- og udligningssystemet søges det at udjævne disse forskelle, så kommunerne har mulighed for at finansiere nogenlunde samme serviceniveau ved nogenlunde samme skatteprocent. Staten finansierer en væsentlig del af systemet., Der er ofte debat om udligningsordningerne, idet nogle kommuner mener, at der udlignes for meget, mens andre kommuner derimod mener, at der udlignes for lidt. Som noget nyt ses der i denne analyse nærmere på hvilke kommuner, som er særligt afhængige af udligning- og tilskudssystemet, og sammenholder dette med kommunernes skatte- og serviceniveauer. , Analysens hovedkonklusioner: , , Kommunerne fik i 2016 knap 85 mia. kr. fra staten gennem de forskellige tilskuds- og udligningsordninger, hvilket svarer til, at kommunerne i gennemsnit fik 14.800 kr. pr. indbygger., Nettoindtægterne fra tilskud og udligning udgør de højeste andele af kommunernes samlede indtægter i Lolland, Ishøj og Læsø kommuner, hvor udligning og tilskud udgør omkring 35 pct. af indtægterne., I 2016 var der syv kommuner (Rudersdal, Hørsholm, Allerød, Furesø, Lyngby-Tårbæk, Gentofte og Dragør), som var nettobetalere til tilskuds- og udligningssystemet, mens de 91 øvrige kommuner var nettomodtagere., På trods af tilskuds- og udligningssystemet er der forskelle i kommunernes skat/service-forhold. Blandt andet er der flere af de kommuner, hvor tilskud og udligning udgør en forholdsvis stor andel af kommunernes indtægter, som har et relativt højt beskatningsniveau i forhold til serviceniveauet., De kommuner, som er nettobetalere til tilskuds- og udligningssystemet, har generelt et lavere skatteniveau, men tilbyder service på nogenlunde samme niveau som de øvrige kommuner., Hent som pdf, Udligning og tilskud udgør mere end 30 pct. af indtægterne i flere kommuner, Kolofon, Udligning og tilskud udgør mere end 30 pct. af indtægterne i flere kommuner, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 7. november 2017 kl. 08:00, Nr. 2017:15, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Helene Gjermansen, Telefon: 24 76 70 09 , Birthe Moltrup-Nielsen, Telefon: 22 16 94 83

https://www.dst.dk/analyser/29465-udligning-og-tilskud-udgoer-mere-end-30-pct-af-indtaegterne-i-flere-kommuner

Analyse

Analyser: Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark

Mange beskæftigede pendler ud af deres bopælskommune til en arbejdsplads i en anden kommune. Det betyder, at en stor del af den kommunale indkomstskat er optjent i andre kommuner end bopælskommunen. Denne analyse undersøger kommunale forskelle i, hvor mange skattekroner pendlerne tager med sig til deres bopælskommune., Analysens hovedkonklusioner:, Pendlingen flyttede i 2015 omkring 72 mia. kr. skatteprovenu over kommunegrænser. Det svarer til 50 pct. af den samlede kommunale indkomstskat, som er knyttet til erhvervsbeskæftigelse., Der er stor forskel på pendlernes betydning for det kommunale skatteprovenu. I 12 kommuner står pendlerne for mindre end 25 pct. af skatteprovenuet fra erhvervsbeskæftigelsen, mens de i 22 kommuner står for mere end 75 pct. Andelen er mindst på Bornholm (6,5 pct.) og størst i Vallensbæk (89,1 pct.)., Fra 2007 til 2015 steg pendlingens betydning fra det kommunale skatteprovenu i langt de fleste kommuner. Stigningen var mindst i yderkommuner, som det er svært at pendle fra, samt i kommuner omkring de store byer, hvor pendlingen allerede i 2007 havde stor betydning. Pendlingens betydning steg mest i kommuner som Kerteminde, Fredericia, Herning, Randers og Vejle, hvor mulighederne for pendling er gode., Personer med lange uddannelser, som ofte har høje indkomster, pendler typisk længere. Det betyder, at den kommunale indkomstskat knyttet til erhvervsbeskæftigelsen i langt de fleste kommuner er højere for beskæftigede, der krydser en kommunegrænse, end for beskæftigede, der bor og arbejder i samme kommune. I seks kommuner var forskellen i 2015 mere end 30.000 kr. pr. beskæftiget., , Se analysens datagrundlaget , her, Hent som pdf, Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark, Kolofon, Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 15. november 2017 kl. 08:00, Nr. 2017:16, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/29493-pendling-flytter-skattekroner-rundt-i-danmark

Analyse

Analyser: Er den danske arbejdstid lav?

Den danske arbejdstid fremstilles ofte som lav i et europæisk perspektiv, og hvis danskernes gennemsnitlige præsterede arbejdstid for beskæftigede sammenlignes med andre EU-lande, ligger arbejdstiden også lavt., Men samtidig deltager mange mænd og kvinder på arbejdsmarkedet i Danmark, og tages der højde for dette, er danskernes arbejdstid så egentligt lav? Dette spørgsmål belyses i denne analyse, hvor danskernes ugentlige arbejdstid opgøres ved to forskellige metoder. I den forbindelse ses der også nærmere på, hvilke grupper i Danmark der arbejder mere eller mindre end gennemsnittet for andre europæiske lande., Analysens hovedkonklusioner:, Den danske beskæftigelsesfrekvens er relativt høj, og danske kvinder har den tredjehøjeste beskæftigelse i EU., Hvis arbejdstiden sættes i forhold til befolkningen, ligger danskernes gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i midterfeltet og lidt over EU-gennemsnittet. Den danske arbejdstid pr. person i befolkningen er dog lavere end i Sverige, Tyskland og Storbritannien., Den relativt lave danske arbejdstid pr. beskæftiget skyldes blandt andet, at mange studerende også arbejder. Ses der bort fra studerende, ligger den danske arbejdstid pr. beskæftiget tættere på, men fortsat ca. 1½ time under gennemsnittet for de europæiske lande, der indgår i analysen., Arbejdstiden pr. beskæftiget mellem 60 og 74 år i Danmark ligger omkring gennemsnittet for de europæiske lande, der indgår i analysen, mens arbejdstiden pr. person i befolkningen i aldersgruppen ligger en del over gennemsnittet. Det skyldes, at beskæftigelsesfrekvensen blandt de 60-74-årige er relativt høj i Danmark., Arbejdstiden for højtuddannede i Danmark ligger generelt under gennemsnittet for de europæiske lande i analysen, uanset om det opgøres pr. beskæftiget eller pr. person i befolkningen. Arbejdstiden for lavt og mellemuddannede ligger en anelse over gennemsnittet, når den opgøres i forhold til antallet af lavt og mellemuddannede i befolkningen., Hent som pdf, Er den danske arbejdstid lav?, Kolofon, Er den danske arbejdstid lav?, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 29. november 2017 kl. 08:00, Nr. 2017:17, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/29542-er-den-danske-arbejdstid-lav

Analyse

Analyser: Regionale indkomstforskelle gennem 20 år

Trods Danmarks beskedne størrelse er der væsentlige regionale forskelle i danskernes indkomster. Hvor store forskellene er, afhænger af, hvilken indkomsttype der fokuseres på. Analysen undersøger udviklingen i de gennemsnitlige disponible indkomster og erhvervsindkomster i de forskellige landsdele de seneste 20 år, og sammenkobler udviklingen med den regionale produktion (BNP pr. indbygger)., Analysens hovedkonklusioner: , De regionale indkomstforskelle er mindre for disponible indkomster end for erhvervsindkomster, da skatter og indkomstoverførsler er med til at mindske de regionale uligheder., Forskellene i de regionale disponible indkomster er blevet større gennem de sidste 20 år. Det samme gælder de regionale forskelle mellem den økonomiske aktivitet (BNP) pr. indbygger., Der er blevet markant større regionale forskelle i formueindkomsterne, mens der er blevet mindre regionale forskelle i de private pensioner., Det er i høj grad de samme landsdele, der ligger i toppen og bunden i 1994 og 2014 med hensyn til BNP og indkomst., Pendlingen betyder, at det høje BNP i København bliver til indkomst for folk som bor udenfor København, I 2014 er de gennemsnitlige erhvervsindkomster og disponible indkomster højest i Nordsjælland, mens BNP pr. indbygger er højest i København og omegn., , Hent som pdf, Regionale indkomstforskelle gennem 20 år, Kolofon, Regionale indkomstforskelle gennem 20 år, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 15. juni 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:6, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Anne Kaag Andersen, Telefon: 91 37 64 25 , Jarl Christian Quitzau, Telefon: 23 42 35 03

https://www.dst.dk/analyser/27122-regionale-indkomstforskelle-gennem-20-aar

Analyse

Analyser: Tid til familiesammenføring

Antallet af familiesammenføringer til flygtninge har været stigende de seneste år. Familiesammenføringer til flygtninge fra Syrien udgør en stadig større andel af det samlede antal opholdstilladelser. Men hvor lang tid gik der, fra en asylansøger ankom, til den pågældendes familie blev sammenført til landet? Dette spørgsmål undersøges i denne analyse med udgangspunkt i syriske flygtninge, som blev familiesammenført i 2013/14., Analysens hovedkonklusioner: , Antallet af opholdstilladelser i forbindelse med familiesammenføringer til flygtninge har været stigende de seneste år, og særligt i løbet af 2015 er antallet af familiesammenføringer steget. I de første tre kvartaler af 2015 blev der givet knap 6.400 opholdstilladelser i forbindelse med familiesammenføringer til flygtninge. Heraf udgjorde syreres andel omkring 80 pct., Fra der blev givet opholdstilladelse til den syriske flygtning, og til den familiesammenførte ankom til Danmark, gik der typisk omkring 27 uger, hvis der tages udgangspunkt i de personer, der blev sammenført i 2013/14. 94 pct. af alle familiesammenførte syrere kom til Danmark indenfor et år efter den pårørende, de blev sammenført til, fik opholdstilladelse., Opdeler man de 94 pct. på, hvem de familiesammenførte blev sammenført til, viser tallene, at 98 pct. af børnene kom indenfor et år, mens det tilsvarende tal var 87 pct. for ægtefællerne., Hent som pdf, Tid til familiesammenføring, Kolofon, Tid til familiesammenføring, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 16. februar 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:2, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Laust Hvas Mortensen, Telefon: 91 37 64 21 , Jens Bjerre, Telefon: 29 16 99 21 , Annemette Lindhardt Olsen, Telefon: 20 59 02 47

https://www.dst.dk/analyser/27139-tid-til-familiesammenfoering

Analyse

Analyser: Årsager til at beskæftigelsen koncentreres i de større byer

I Danmark bliver den økonomiske aktivitet i stigende grad koncentreret i de større byområder, mens aktiviteten i yderområderne er faldende. En af årsagerne er, at de brancher med højest vækst i beskæftigelsen ligger i byerne, mens antallet af beskæftigede i fx landbrug og industri, som typisk ligger uden for byerne, er faldende., Denne analyse ser nærmere på, i hvor høj grad erhvervsfordelingen af de danske virksomheder kan forklare den geografiske koncentration af beskæftigelsen i perioden 1993-2014 – men også i hvor høj grad andre faktorer er på spil., Analysens hovedkonklusioner: , Beskæftigelsen er fra 1993-2014 vokset mest i og omkring hovedstaden og Aarhus., Beskæftigelsen er i gennemsnit vokset mest i de brancher, som typisk er beliggende i de større byer. Det gælder primært information og kommunikation samt erhvervsservice, som fx omfatter rengøring, arkitekter og rådgivende ingeniører og vikarbureauer. Tilsvarende har der været fald i beskæftigelsen indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri samt industri, som typisk ligger uden for byerne., Erhvervsfordelingen kan ikke forklare hele koncentrationen af beskæftigelsen. En stor del af udviklingen i beskæftigelsen skyldes andre regionale faktorer, såsom at større byer giver lettere adgang til kvalificeret arbejdskraft og til interaktion med samarbejdspartnere, leverandører og afsætningsmarkedet., Der er en tendens til, at væksten i beskæftigelsen har været højere i de områder i Danmark, der har et højt uddannelsesniveau, end i de områder, der har et lavt uddannelsesniveau., Ikke kun Danmark har haft en højere vækst i beskæftigelsen i hovedstaden end i det øvrige land. Det samme gør sig gældende for en række andre europæiske lande, som vi normalt sammenligner os med., Hent som pdf, Årsager til at beskæftigelsen koncentreres i de større byer, Kolofon, Årsager til at beskæftigelsen koncentreres i de større byer, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 1. april 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:3, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Anne Kaag Andersen, Telefon: 91 37 64 25 , Bo Siemsen, Telefon: 21 57 97 24

https://www.dst.dk/analyser/27140-aarsager-til-at-beskaeftigelsen-koncentreres-i-de-stoerre-byer

Analyse

Analyser: Danske eksportvirksomheder og den økonomiske krise i Sydeuropa

Den internationale finanskrise, eurokrisen og efterfølgende økonomiske afmatning ramte Grækenland, Italien, Portugal og Spanien hårdt. Det betød blandt andet, at den danske vareeksport til disse fire lande faldt med ca. 20 pct. fra 2007 til 2014. Et eksportfald der - isoleret set - kostede 10.400 arbejdspladser i Danmark., Denne analyse undersøger, hvordan den økonomiske krise i Sydeuropa (Grækenland, Italien, Portugal og Spanien) har ramt de danske eksportvirksomheder. Er der mange virksomheder, der er blevet ramt på eksporten til Sydeuropa under krisen? Er der omvendt virksomheder, der på trods af krisen har øget deres eksport til landene? Og hvad karakteriserer disse nedgangsvirksomheder og vækstvirksomheder?, Analysens hovedkonklusioner:, , En lille kerne af virksomheder stod for en meget høj andel af eksporten til Sydeuropa. Samlet set har der de seneste år været 11-12.000 eksportvirksomheder i Danmark om året, hvoraf knap 1.200 virksomheder eksporterede til Sydeuropa i alle årene fra 2007 til 2014. Denne lille kerne af virksomheder stod for 84-90 pct. af eksportvirksomhedernes årlige samlede vareeksport til området., Der var flere virksomheder med nedgang end virksomheder med fremgang blandt de knap 1.200 virksomheder. Således havde 41 pct. en fremgang i eksporten til Sydeuropa på mere end 10 pct. fra 2007 til 2014, mens 52 pct. af virksomhederne tabte mere end 10 pct. af deres eksport til Sydeuropa i perioden., Nedgangsvirksomhedernes samlede eksportnedgang i Sydeuropa opvejedes overordnet set af en fremgang i deres eksport til resten af verden. Men det var kun nogle få branchegrupper – især maskinindustrien samt føde-, drikke- og tobaksvareindustrien – der genererede denne fremgang., Ifølge modelberegninger betød den mindre eksport til Sydeuropa – isoleret set – et fald i beskæftigelsen på 10.400 fuldtidsbeskæftigede (dette tal inkluderer såkaldte afledte virkninger, dvs. beskæftigelsesfaldet er fordelt både på de konkrete eksportvirksomheder og på underleverandører mv.)., Hent som pdf, Danske eksportvirksomheder og den økonomiske krise i Sydeuropa, Kolofon, Danske eksportvirksomheder og den økonomiske krise i Sydeuropa, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 13. april 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:4, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jon Mortensen, Telefon: 23 69 32 37

https://www.dst.dk/analyser/27141-danske-eksportvirksomheder-og-den-oekonomiske-krise-i-sydeuropa

Analyse

Analyser: Husholdningernes formue i fast ejendom

Danmarks Statistik offentliggjorde en ny individbaseret formuestatistik for husholdningernes faste ejendom og gæld samt pensioner 22. juni 2015. Opgørelsen af pensioner er foretaget for 2014, og markedsværdier for fast ejendom og gæld er opgjort for 2004-2013. Resultaterne er tilgængelige fra Statistikbanken og en ny emneside for Formue og Gæld., Denne analyse præsenterer resultater fra en opgørelse af markedsværdier i fast ejendom. Det første kapitel beskriver en ny metode til beregning af markedsværdien, hvor beregningerne tager udgangspunkt i aktuelle salg. Det efterfølgende kapi-el ser på den overordnede opgørelse af fast ejendom (boligformuen) og det geografiske perspektiv. For at vurdere boligejernes økonomiske situation er det utilstrækkeligt kun at se på boligformuen. En betydelig andel af boligejerne har lånefinansieret deres bolig i større eller mindre grad, og derfor sammenholdes markedsværdien af fast ejendom med gælden i de sidste kapitler., Boligejerne havde ved udgangen af 2013 en samlet markedsværdi af fast ejendom og biler på 3.813 mia. kr. Til sammenligning er dette dobbelt så højt som årets BNP. Omtrent 54 pct. af den samlede boligformue kan henføres til enfamiliehuse, som således udgør den absolut dominerende boligform i Danmark. Den næststørste kategori for boligformuen er bebyggede landbrug, som udgør 13 pct. Ejerlejligheder udgør 8 pct. og andelsboligerne udgør 7 pct. af den samlede boligformue., , Hent som pdf, Husholdningernes formue i fast ejendom, Kolofon, Husholdningernes formue i fast ejendom, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 22. juni 2015 kl. 09:00, Nr. 2015:1, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/27146-husholdningernes-formue-i-fast-ejendom

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation