Søgeresultat

Tabeller i Statistikbanken: Energiforbrug

Energiforbrug, Tabel, ID, Updated, Industriens energiforbrug, branche (DB07) og enhed, | Enhed: , -, ENEBR, 26-08-2025, Industriens energiforbrug, kommune, | Enhed: , 1.000 GJ (gigajoule), ENEGEO, 26-08-2025, Industriens energiforbrug, energitype og enhed, | Enhed: , -, ENETYPE, 26-08-2025, Varmepumper i råstofindvinding og industri, branche (DB07) og nøgletal, | Enhed: , -, ENEVP, 26-08-2025, Boliger med brænde- eller træpilleovn og forbrug af brænde eller træpiller, nøgletal, | Enhed: , -, BRANDE01, 21-02-2025, Boliger med træpilleovn og forbrug af træpiller, primær varmekilde og enhed, | Enhed: , -, PILLE02, 21-02-2025, Boliger med træpilleovn og forbrug af træpiller, boligtype og enhed, | Enhed: , -, PILLE03, 21-02-2025, Naturgasforbrug ekskl. bionaturgas pr. uge (eksperimentel statistik), uge, | Enhed: , TJ (terajoule), GASBRUG, 09-01-2025, Naturgaslagre (eksperimentel statistik), uge, | Enhed: , TJ (terajoule), GASLAGER, 09-01-2025, Boliger med brændeovn og forbrug af brænde, primær varmekilde og enhed, | Enhed: , -, BRANDE02, 30-08-2024, Boliger med brændeovn og forbrug af brænde, boligtype og enhed, | Enhed: , -, BRANDE03, 30-08-2024

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/relateret?pid=937

Verdensmål Indikator: 17.2.1 - Officiel udviklingsbistand

Download data, Forklaring, Indikatoren er baseret på FN's definition og viser Danmarks bidrag til officiel udviklingsbistand. Officiel udviklingsbistand har det primære formål at fremme den økonomiske udvikling og velfærd. Modtageren skal være klassificeret som et udviklingsland, donoren skal være en offentlig myndighed og udviklingsbistanden skal indeholde et tilskudselement på mindst 10 pct. Den totale netto udviklingsbistand blev indtil 2017 målt som de faktiske pengestrømme mellem donor- og aftagerlande. Fra 2018 beregnes indikatoren som tilskudsækvivalent af den samlede netto udviklingsbistand. Metodeændringen medfører en mere retvisende måling af donorlandenes faktiske indsats. Læs mere på OECD.org., Senest opdateret:, 16-09-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/17-partnerskaber-for-handling/delmaal-02/indikator-1

Verdensmål Indikator: 9.4.1 - CO2-udledning ift. værditilvækst

Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik på basis af emissionsregnskabet og nationalregnskabet. Data er eksklusive CO2 fra biomasse. Emissioner fra brugen af brændstof bunkret i udlandet af dansk opererede skibe, fly og køretøjer er inkluderet i overensstemmelse med nationalregnskabets residensprincip. Værditilvækst er opgjort i 2020-priser, kædede værdier. Emissionsregnskabet er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab og indikatoren er således i overensstemmelse med principperne i den internationale miljøregnskabsmanual SEEA2012 udgivet af FN, Verdensbanken, IMF, OECD og Eurostat., Senest opdateret:, 17-09-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/09-industri-innovation-og-infrastruktur/delmaal-04/indikator-1

FN's årsmøde

Hvert år i juli mødes FN’s medlemslande i New York og sætter fokus på opfyldelsen af et udvalgt sæt af Verdensmål. Mødet kaldes High Level Political Forum (HLPF), og landene melder sig frivilligt på skift til at give en status på situationen i deres land. Danmark aflagde rapport (VNR – Voluntary National Report) i 2017 og igen i 2021. Læs de danske afrapporteringer og se årets fokusmål for 2024., Fokusmål 2024, Rapporter, Danmarks Statistik bidrog i 2021 til den danske frivillige afrapportering af de 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. Rapporten indeholder information om 201 af de 247 indikatorer for årene 2005-2020. , Læs den danske afrapportering af de 17 Verdensmål (pdf),  , Parallelt med den danske frivillige afrapportering, som er linket ovenfor, og på anmodning fra FN, har Danmarks Statistik udarbejdet en publikation om, hvordan Covid-19 påvirker fremskridtet med Verdensmålene. Denne publikation vedrører udvalgte områder – dødelighed, økonomiske hjælpepakker, indkomster og ulighed, og CO2 udledninger., Læs rapporten om Covid-19 og Verdensmålene (pdf),  , I 2017 bidrog Danmarks Statistik også til den danske frivillige afrapportering af de 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. Rapporten indeholder data for 62 af de 244 indikatorer for årene 2005-2015., Læs den danske afrapportering fra 2017 af de 17 Verdensmål (pdf),  , Mere om årsmødet, Læs mere om årsmødet og se årets program,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/HLPF

Statistikdokumentation: Borgere

Statistikdokumentationen beskriver statistikkens indhold og kvalitet., Statistikdokumentation fordelt på emner, Borgere, Arbejde og indkomst, Økonomi, Sociale forhold, Uddannelse og forskning, Erhvervsliv, Transport, Kultur og fritid, Miljø og energi, Borgere, Befolkning, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Befolkningen, Befolkningsfremskrivning, Byopgørelsen, Dødsfald og middellevetid (Afsluttet), Fertilitetsdatabasen (Afsluttet), Fødsler (Afsluttet), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Kirkestatistik, Husstande og familieforhold, Befolkningen, Byopgørelsen, Børnepasning efter skolestart, Børnepasning før skolestart, Børnepasning i private dagsinstitutioner før skolestart, Frokostordninger i daginstitutioner (Afsluttet), Husstande, familier og børn (Afsluttet), Institutioner og enheder for børnepasning, Lægebesøg, Modtagere af tilskud til privat børnepasning, Sociale ydelser til ældre, Sygehusbenyttelse, Takster for børnepasning, Vielser og skilsmisser (Afsluttet), Flytninger, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Befolkningen, Boligopgørelsen, Flytninger internt i Danmark (Afsluttet), Flytninger til og fra udlandet (Afsluttet), Boligforhold, Boligopgørelsen, Sundhed, Hjemmesygepleje (Afsluttet), Lægebesøg, Lægedækning, Overvægt blandt børn, Salg af receptpligtig medicin (eksperimentel statistik), Sociale ressourcer, Sociale ydelser til ældre, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik), Sundhedsområdet – kommunale indikatorer (Ophørt), Sygehusbenyttelse, Sårbare gruppers sundhed (Afsluttet), Demokrati, Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg, Kommunal- og regionalvalg, Folkekirken, Kirkestatistik, Navne, Navne

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation?subject=1

Verdensmål Indikator: 12.4.1 - Internationale miljøaftaler

Download data, Forklaring, The indicator shows the proportion of the required information that Denmark has submitted to the secretariats of the five key multilateral environmental agreements on hazardous chemicals and waste. These agreements include: the Montreal Protocol on substances that deplete the ozone layer, the Rotterdam Convention on the trade of hazardous chemicals and pesticides, the Basel Convention on the control of transboundary movements of hazardous wastes and their disposal, the Stockholm Convention on persistent organic pollutants, and the Minamata Convention on merc, ury., Senest opdateret:, 31-10-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/12-ansvarligt-forbrug-og-produktion/delmaal-04/indikator-1

Verdensmål Indikator: 3.b.3 - Lager af medicin

Andel af sundhedsinstitutioner, der har et basislager af essentiel medicin tilgængeligt og prismæssigt overkommeligt i længden, Forklaring, Danmark udarbejder ikke kontinuerlig og officiel statistik i overensstemmelse med metoden bag indikatoren., Senest opdateret:, 03-11-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/03-sundhed-og-trivsel/delmaal-b/indikator-3

NYT: Nye tal for producentprisindeks for tjenester

Producentprisindeks for tjenester 4. kvt. 2015

Producentprisindeks for tjenester 4. kvt. 2015, Prisudviklingen fra tredje kvartal til fjerde kvartal 2015 inden for udvalgte producentprisindeks for tjenester varierer mellem en stigning på 1,8 pct. for , arbejdsformidling, til et fald på 0,6 pct. for , it-konsulenter mv., Indeksene belyser udviklingen i producenternes faktiske salgspriser for tjenester solgt til andre virksomheder (, business to business, )., Nyt fra Danmarks Statistik, 15. marts 2016 - Nr. 124, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Connie Andersen, , , tlf. 61 15 33 43, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20670

Nyt

Analyser: Hvad er værdien af skatterestancerne?

De samlede skatterestancer steg markant fra 2013 til 2016 og udgjorde i 2016 knap 66 mia. kr. Restancernes reelle værdi er dog over flere omgange nedjusteret betydeligt., Denne analyse beskriver udviklingen i skatterestancerne og de afskrivninger, der er foretaget i nationalregnskabet. Samtidig gennemgår analysen de metoder, Danmarks Statistik i samarbejde med Moderniseringsstyrelsen har lagt til grund for de gradvist højere skatteafskrivninger og dermed lavere værdisætning af skatterestancerne i nationalregnskabet end i statsregnskabet., Analysens hovedkonklusioner:, Skatterestancerne er steget kraftigt fra 2013 til 2016 og udgjorde 65,9 mia. kr. pr. 31. december 2016, hvoraf rentetilskrivninger på skatterestancerne udgjorde 25,7 pct. af det samlede skyldige beløb., I nationalregnskabet er den reelle værdi af skatterestancerne reduceret af flere omgange og udgør 16,3 mia. kr. pr. 31. december 2016., Årsagen til den lavere værdiansættelse af skatterestancerne i nationalregnskabet er primært, at der er taget højde for skyldnernes betalingsevne., Forskellige værdiansættelsesprincipper i nationalregnskabet, statsregnskabet og SKATs opgørelser har givet anledning til store forskelle i afskrivningerne. Kursværdimetoden, der nu benyttes i nationalregnskabet, forventes at blive implementeret i statsregnskabet i 2018., Hent som pdf, Hvad er værdien af skatterestancerne?, Kolofon, Hvad er værdien af skatterestancerne?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 1. december 2017 kl. 08:00, Nr. 2017:19, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Niels Madsen, Telefon: 21 26 77 29

https://www.dst.dk/analyser/29552-hvad-er-vaerdien-af-skatterestancerne

Analyse

Analyser: Hvordan har priserne på andelslejligheder udviklet sig?

Der har indtil nu ikke eksisteret nogen officiel prisstatistik for handlede andelslejligheder i Danmark. Det betyder blandt andet, at det har været svært at sammenligne prisudviklingen for andelslejligheder med prisudviklingen for ejerboliger., I denne analyse præsenterer Danmarks Statistik for første gang tal for prisudviklingen for handlede andelslejligheder, der kan sammenlignes med prisudviklingen for ejerboliger., Analysen dækker perioden fra 1. kvartal 2014 til 2. kvartal 2017 og beskriver også den metode, der ligger bag beregningen af tallene. , Analysens hovedkonklusioner:, Prisudviklingen for andelslejligheder på landsplan var fra 1. kvartal 2014 til 2. kvartal 2017 lavere end prisudviklingen for ejerlejligheder, men nogenlunde på linje med prisudviklingen for enfamiliehuse., Den større prisstigning på ejerlejligheder end på andelslejligheder kan for eksempel skyl­des, at der er maksimalpris på andelslejligheder, og at der er en vis forsinkelse i prisdannel­sen på andelslejligheder., Andelslejlighederne blev i 2017 solgt til priser tættere på maksimalprisen, end de gjorde i 2014., Hent som pdf, Hvordan har priserne på andelslejligheder udviklet sig?, Kolofon, Hvordan har priserne på andelslejligheder udviklet sig?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 29. januar 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:1, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/analyser/29821-hvordan-har-priserne-paa-andelslejligheder-udviklet-sig

Analyse