Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 911 - 920 af 1154

      ADR

      Navn, ADR , Beskrivende navn, Andre driftsindtægter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Andre driftsindtægter, dvs. kun indtægter af sekundær karakter. Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Er indtægter, som ikke har forbindelse med den egentlige drift. Det kan fx være lejeindtægter i en industrivirksomhed, som udlejer den del af en bygning, som den ikke selv udnytter. Også refunderede syge- og barselsdagpenge eller løntilskud til fx elever og ledige skal opføres her (og ikke fratrækkes lønninger og gager)., Gennemsnitsværdien kan variere meget fra år til år, fx er den i årene 2006 og 2007 stærkt påvirket af stort frasalg af ejendomme i firmaer, hvis primære aktivitet er udlejning., Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, ADR har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/adr

      FERIE_SH

      Navn, FERIE_SH , Beskrivende navn, Betalinger i forbindelse med ferie- og søgnehelligdage pr. præsteret time i kr. - udgår , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: 31-12-2010, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ferie- og søgnehelligdagsbetaling pr. præsteret time - udgår , Detaljeret beskrivelse, Betalinger i forbindelse med ferie- og søgnehelligdagsfravær udgøres af alle betalinger i forbindelse med feriefravær, mv. herunder løn under ferie, almindelig feriegodtgørelse og evt. særlig feriegodtgørelse. , Søgnehelligdagsbetalinger er betaling for helligdage, der falder på dage, som ellers ville have været arbejdsdage (fx skærtorsdag)., Variablen er udtrykt i kr. pr. præsteret time. , For lønmodtagere aflønnet pr. time indberettes de ferie- og søgnehelligdagsbetalinger, som er indeholdt i bruttoindkomsten. I en del af materialet udgør det indberettede beløb en urealistisk andel af den samlede løn for den enkelte medarbejder. I sådanne tilfælde erstattes det indberettede beløb med en beregning af et passende beløb, på baggrund af bl.a. størrelsen af bruttoindkomsten. , Bilag, Tabel Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Tabel Privat sektor 1997-2010, Tabel Statslig sektor 1997-2010, Graf kommunal/Regional sektor 1997-2010, Graf Privat sektor 1997-2010, Graf Statslig sektor 1997-2010, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, FERIE_SH har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/ferie-sh

      GW

      Navn, GW , Beskrivende navn, Fortjeneste i alt i kr pr præsteret time - erstattes af fortj_prae , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2002, Gyldig til: 31-12-2010, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Fortjeneste pr. præsteret time - udgået , Detaljeret beskrivelse, Fortjenesten pr. præsteret time er hovedlønbegrebet i lønstatistikken. , GW er i 2009 erstattet af variablen FORTJ_PRAE. GW findes dog i LON registret indtil 2010., Fortjenesten omfatter lønmodtagerens bruttoløn i referenceperioden fratrukket eventuelle godtgørelse i forbindelse med fratrædelse eller 1. og 2. ledighedsdag, samt jubilæumsgratialer. Til bruttolønnen lægges arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag samt eventuelle bruttotræk., Fortjenesten (GW) består af disse komponenter (med variabelnavne i parentes):, GW = smalfortjeneste inkl. uregelmæssige betalinger (NW) + genebetalinger (GENE) + fraværsbetalinger (W_ABS) + ferie- og søgnehelligdagsbetalinger (FERIE_SH) + pensionsbidrag (PENSION) + personalegoder (PERSGODE)., Anm.: Vedr. den private sektor. Fra år 2008 er fritvalgsordningen fratrukket variablen NW, mens den ikke er fratrukket variablen GW. Derfor vil der fra år 2008 være en uoverensstemmelse mellem venstre og højre side af lighedstegnet ovenfor. , Bilag, Tabel Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Tabel Privat sektor 1997-2010, Tabel Statslig sektor 1997-2010, Graf Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Graf privat sektor 1997-2010, Graf statslig sektor 1997-2010, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, GW har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/gw

      PERSGODE

      Navn, PERSGODE , Beskrivende navn, Personalegoder i kr pr præsteret time - erstattet af persgode_prae , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: 31-12-2010, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, A-skattepligtige personalegoder pr. præsteret time - erstattet af persgode_prae, PERSGODE hedder idag PERSGODE_PRAE og findes i LONN registret fra år 2009. Variablen PERSGODE findes dog i det gamle LON register indtil 2010. , Detaljeret beskrivelse, PERSGODE hedder idag PERSGODE_PRAE og findes i LONN registret fra år 2009. Variablen PERSGODE findes dog i det gamle LON register indtil 2010., Omfatter kun A-skattepligtige personalegoder, som de angives på oplysningssedlens felt 19, 20 og 21., Frem til og med 2001 bestod de A-skattepligtige personalegoder af fri bil, fri telefon samt værdi af fri kost og logi., Fra 2002 blev den fri telefon B-skattepligtig, hvorfor den ikke indgår i beregningen af personalegoderne fra og med 2002., Fra 1. januar 2010 blev indført den såkaldte multimedieskat, således at multimedieskatten indgår som værdi i personalegoderne fra og med referenceåret 2010., Bilag, Tabel Statslig sektor 1997-2010, Tabel Privat sekor 1997-2010, Tabel Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Graf Statslig sektor 1997-2010, Graf Privat sektor 1997-2010, Graf Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, PERSGODE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/persgode

      OFFNTGRP

      Navn, OFFNTGRP , Beskrivende navn, Offentliggørelsesgruppe , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Offentliggørelsesgruppe til inddeling af lønmodtagere i grupper til brug for Danmarks Statistiks offentliggørelse af lønstatistik , Detaljeret beskrivelse, Variablen er dannet i Danmarks Statistik på baggrund af FUNK, JOBSTAT og ALDER. Variablen gør det muligt at opdele datamaterialet i følgende grupper:, 1. Almindelige lønmodtagere, (DISCO(1.ciffer) = (2-9) & Jobsta= (2,9) & Alder>=18 ), 2. Overordnet ledelse , (DISCO(1. ciffer)=1 & Jobsta = (2-5,9) & ALDER>=18), 3. Ledelse i øvrigt, (DISCO(1.ciffer)= (2-9) & Jobsta=(3-4) & ALDER>=18), 4. Medarbejdere med særligt ansvar, (DISCO(1.ciffer) = (2-9) & Jobsta = 5 & ALDER>=18), 5. Elever, (DISCO(1.ciffer) = (2-9) & Jobsta=1 & ALDER>=13), 6. Unge, (DISCO(1.ciffer)= (2-9) & Jobsta = (2-5,9) & (13<=ALDER<=17)), 9. Andre (uoplyst), Fra 2009 findes variablen i alle sektorer. Indtil 2009 var det muligt at danne offntgrp for staten, den private sektor (Virksomheder og organisationer fra 2013), regioner, men det var ikke muligt for kommunerne., Bilag, Tabel - kommune, Graf - kommune, Tabel - privat, Graf - privat, Tabel - staten, Graf - staten, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, D161900.TXT_OFFNT_GRP - Offentliggørelsesgruppe, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, IKKE DEFINERET, 1, Almindelige lønmodtagere, 2, Overordnet ledelse, 3, Ledelse i øvrigt, 4, Medarbejdere med særligt ansvar, 5, Elever, 6, Unge, 9, Andre

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/offntgrp

      PERSGODE_STAND

      Navn, PERSGODE_STAND , Beskrivende navn, Personalegoder pr. standard time , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Personalegoder pr. standard time i kr. , Detaljeret beskrivelse, Personalegoder pr. standard time., Omfatter kun personalegoder som indregnes i A-indkomsten. Hvilke personalegoder der er skattepligtige ændres fra år til år (se skat.dk). Men på nuværende tidspunkt omfatter det fx værdi af fri bil, kost, logi, multimedier og skattepligtige sundhedsforsikringer- og behandlinger, kantineordninger og arbejdstøj., Alle lønkomponenter pr. standard time kan omregnes til månedsbasis ved at gange med 160,33, eller årsbasis ved at gange med 1924, da et fuldtids årsværk er på 1924 timer pr. år og dermed 160,33 timer pr. måned. , Beregning af Personalegoder pr. standard time i kr.: , Personalegoder pr. standardtime = (Personalegoder der indgår i bruttoindkomsten) / (Betalte timer- Overarbejdstimer)., Bilag, Graf - kommunal, Graf - privat, Graf - statslig, Tabel - kommunal, Tabel - privat, Tabel - statslig, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, PERSGODE_STAND har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/persgode-stand

      AJO_BREDT_LOENBELOEB

      Navn, AJO_BREDT_LOENBELOEB , Beskrivende navn, Bredt lønbeløb er en summering af al lønindkomst i eIR dvs. inkl. ATP-bidrag og personalegoder. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Bredt lønbeløb inkl. ATP-bidrag og personalegoder , Detaljeret beskrivelse, AJO_BREDT_LOENBELOEB omfatter A- og B-lønindkomst inkl. arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og personalegoder. AJO_BREDT_LOENBELOEB er det summerede brede lønbeløb fra det eller de til jobbet hørende prodjob., Der er ikke foretaget opregning på AJO_BREDT_LOENBELOEB., Variablen hentes i Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR), hvor den hedder VJO_BREDT_LOENBELOEB. VJO_BREDT_LOENBELOEB er summeret på basis af komprimering til job fra prodjob, hvor der er beregnet et bredt lønbeløb for hvert prodjob (eIR-variablen VPJ_BREDT_LOENBELOEB)., Det brede lønbeløb defineres og beregnes i eIR som summen af:, * Den smalle løn (jf. variablen AJO_SMALT_LOENBELOEB), * B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag (eIR-variablen VMO_B_INDK_AM_BIDRAG_BETAL), hvor indkomstartkoden (eIR-variablen VMO_INDKOMST_ART_KODE) er 0050, 0051, 0061 (jf. værdisæt til AJO_INDKOMST_ART_KODE), * B-indkomst, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag (eIR-variablen VMO_B_INDK_AM_BIDRAG_FRI), * ATP-bidrag (variablen AJO_ATP_BELOEB), * Værdi af fri helårsbolig (eIR-variablen VMO_VAERDI_FRI_HELAARSBOLIG), * Værdi af fri sommerbolig (eIR-variablen VMO_VAERDI_FRI_SOMMERBOLIG), * Værdi af fri lystbåd (eIR-variablen VMO_VAERDI_FRI_LYSTBAAD), * Værdi af fri tv-licens (eIR-variablen VMO_VAERDI_FRI_TV_LICENS), * Værdi af fri telefon (eIR-variablen VMO_VAERDI_FRI_TELEFON), * Værdi af pc-ordning (eIR-variablen VMO_ANSAT_AARSANDEL_PC_ORDN), * Jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (eIR-variablen VMO_JUBI_FRATR_GODTGOER), * Værdi af andre personalegoder (eIR-variablen VMO_VAERDI_ANDRE_PERS_GODER), ANVENDELSE af AJO_BREDT_LOENBELOEB:, Det brede lønbeløb anvendes til statistik, hvor man ønsker at inkludere alle lønbeløb, som indgår i eIndkomst., DATABRUD INDEN FOR AJO_BREDT_LOENBELOEB: , 1.1.2011 oprettede SKAT ny indkomstartkode 0026: § 48 E-beskatning. Indkomstartkode 0026 vedrører personer med særlige kvalifikationer og ansættelser, der ikke inden for de seneste tre år forud for ansættelsen har været fuldt skattepligtige til Danmark. Disse personer kan ansøge om § 48 E-beskatning, som medfører betaling af 26 % skat samt arbejdsmarkedsbidrag i en femårig periode, hvorefter den udenlandske medarbejder overgår til alm. beskatning. Disse indberettede beløb blev imidlertid først inkluderet i smalt og bredt lønbeløb i eIR-systemet og beskæftigelse for lønmodtagere fra 1.1.2012. I alt blev der i 2011 indberettet en samlet løn på 3 mio.kr. på indkomstartkode 0026. , 1.1.2012 ændredes indtægtsartskode 0037, så variablen også omfatter forsikringsselskabers indberetning af ansattes sundhedsforsikring, der er en ikke-adskilt andel af livsforsikringsordninger. Variablen ændredes pr. 1.1.2013 igen til skattepligtig gruppelivsforsikring, som ikke er betalt via bortseelsesberettiget træk i løn. Variablen skal bruges af fagforeninger, når præmien betales af fagforeningskontingent og af pensionsudbydere, når præmien ikke betales af indskud, der stammer fra løntræk fx via bonus på en fradragsberettiget pensionsordning., Værdi af andre personalegoder har ændret indhold. VMO_VAERDI_ANDRE_PERS_GODER blev oprettet 1.1.2010, hvor feltet omfattede personalegoder, der ikke var selvstændigt nævnt i andre af indberetningsfelterne til SKAT's eIndkomst. Variablen omfattede værdien af fx fri motorcykel, kantine, sundhedsforsikring (når en sådan ikke tilbydes alle medarbejdere), fri jagt og udbytte af jagt. , Pr. 1.1.2012 ændrede variablen indhold til at omfatte værdi af andre personalegoder, der overstiger en bundgrænse på 1000 kr. for goder, der ikke er arbejdsrelaterede, og 5500 kr. for arbejdsrelaterede goder. Variablen omfatter værdien af fx fri motorcykel, kantine, fitness-center., VALIDERING af AJO_BREDT_LOENBELOEB:, Det brede lønbeløb korrigeres normalt ikke. I tilfælde af alvorlige fejl vil beløbet kunne korrigeres i beskæftigelse for lønmodtagere., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_BREDT_LOENBELOEB har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-bredt-loenbeloeb

      AJO_INDKOMST_TYPE_KODE

      Navn, AJO_INDKOMST_TYPE_KODE , Beskrivende navn, Indkomsttypekode på prodjob , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Indkomsttypekode på prodjob , Detaljeret beskrivelse, AJO_INDKOMST_TYPE_KODE angiver, om der gælder særlige forhold vedrørende indkomstindberetningen. Indkomsttypekoden kommer fra det eller de prodjob, der indgår i jobbet. Hvis der i et job indgår flere indkomsttypekoder fra flere prodjob, vælges indkomsttypekoden fra det prodjob, der har det højeste lønbeløb (AJO_SMALT_LOENBELOEB)., Variablen hentes fra prodjob-tabellen i eIR, hvor den hedder VPJ_INDKOMST_TYPE_KODE. Findes der mere end én værdi på de prodjob, der indgår i jobbet, prioriteres ud fra det største smalle lønbeløb (AJO_SMALT_LOENBELOEB)., ANVENDELSE af AJO_INDKOMST_TYPE_KODE: , Variablen beskriver typen af indkomst., DATABRUD inden for AJO_INDKOMST_TYPE_KODE: der er ingen databrud, VALIDERING af AJO_INDKOMST_TYPE_KODE:, SKAT foretager validering efter modtagelse af indberetning til eIndkomst, hvor indkomsttypekoden indgår i en del af valideringerne., Indkomsttypekoden valideres ikke i Danmarks Statistiks eIR., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, D191010.TXT_INDKOMST_TYPE - Indkomst type kode på prodjob, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Alm. lønmodtagere/indkomst. Herunder kan også indberettes G-dages-godtgørelse og sygedagpenge, hvis lønnen er hovedbestanddelen, og beløbene udbetales samlet., 01, Personer der modtager SU., 02, Udlændinge som er ansat under reglerne for arbejdsudleje. Udgået 31.12.2008., 03, Ansatte under reglerne vedr. Grønlandsskat., 04, Personer der modtager anden personlig indkomst, hvoraf der ikke skal betales AM-bidrag fx dagpenge, G-dagesgodtgørelse, pension, flekslønstilskud, ressourceforløbsydelse på baggrund af andet end kontanthjælp og anden overoverførselsindkomst, 05, Personer der alene får udbetalt B-indkomst. Hvis personen også har fået A-indkomst, bruges værdien 00., 06, Personer, der får kontanthjælp og ressourceforløbsydelse på baggrund af kontanthjælp, 07, Sygedagpenge udbetalt af det offentlige, direkte til personen., 08, Personer der beskattes efter KSL §48E - F (forskerordningen)., 09, AM-bidragsfri og A-skattefri løn i ansættelsesforhold fx DIS-indkomst, danske virksomheders udenlandske medarbejderes løn for arbejde udført i udlandet og løn udbetalt uden brug af eSkattekort., 10, Lønmodtagernes garantifond, 11, Udbetaling af opgjort bo (bruges kun af Skattestyrelsen), 20, Indkomst fra AFU-fonden. Må udelukkende anvendes af AFU-fonden, 24, Som kode 04, men for ydelser, hvori der ikke kan ske lønindeholdelse. Denne kode skal bl.a. bruges til VEU-godtgørelse og forsikringsydelser, der er A-skattepligtige, men hvori der ikke må lønindeholdes., 26, A-indkomst mv. fra aldersopsparing. Indkomsttypen skal indtil videre kun bruges af udbydere af arbejdsgiveradministrerede aldersopsparinger, soammen med felt 57 og 58, 28, Lønmodtagernes Feriemilder (feriefonden), 29, A-indkomst - feriepenge fra FerieGarantOrdning, 30, Løn under særlige forhld (kan kun indberettes af Skattestyrelsen)

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-indkomst-type-kode

      AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB

      Navn, AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB , Beskrivende navn, Indberetterens SE-nr. på prodjob. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Indberetterens SE-nr. på prodjob. , Detaljeret beskrivelse, AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB er et ottecifret administrativt registreringsnummer for den virksomhed, der har pligt til at indberette til SKAT's eIndkomst. AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB er den indberetningspligtiges SE-nr. fra det eller de til jobbet hørende prodjob. , Det er obligatorisk at angive arbejdsgiverens SE-nr. ved indberetning til SKATs eIndkomst. , For langt størstedelen af arbejdsgivernes vedkommende er CVR-nr. = SE-nr., men der kan være virksomheder, der har ét CVR-nr. men flere SE-nr.; dette gælder især virksomheder med mange ansatte. Der kan også være CVR-enheder, der indberetter på ét SE-nr. sammen med andre CVR-enheder (såkaldt fællesafregning). , Virksomheder bruger SE-nr. til administrative formål i forbindelse med mellemværender med SKAT, og virksomheder kan oprette nye SE-nr. efter behov. SE-nr. bruges i beskæftigelse for lønmodtagere og Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR) til at identificere arbejdsgiveren vha. opslag i Danmarks Statistiks erhvervsstatistiske register (ESR). Til statistikbrug anvendes primært statistiske enheder og CVR-nr. til nærmere identifikation af virksomheder og arbejdssteder., AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB hentes fra eIRs prodjobtabel, hvor den hedder: VPJ_SE_NR. Indgår mere end ét SE-nr. på de prodjob, der indgår i jobbet, prioriteres efter største smalle lønbeløb. , I eIR systemet bruges den indberetningspligtiges SE-nr. til flere formål:, * SE-nr. bruges til at adskille lønmodtagerindberetninger fra ikke-lønmodtagerindberetninger, idet en række SE-nr. er identificeret i eIR som enheder, der indberetter overførselsudbetalinger til SKATs eIndkomst, og hvor indberetningerne derfor ikke skal behandles i forbindelse med produktion af beskæftigelse for lønmodtagere., * SE-nr. anvendes til at supplere indberetningerne med oplysning fra ESR om den indberetningspligtiges CVR-nr. og økonomiske enhedsnr. for at kunne identificere arbejdssted samt hente oplysninger vedr. jobbet fra øvrige registre i Danmarks Statistik. Hvis et indberettet SE-nr. ikke findes i den gældende version af ESR, anvendes SE-nr. til identifikation af arbejdsgiveren i eIR-systemet. , * SE-nr. bruges som et matchkriterium ved tilførsel af lønstatistikdata til sikring af, at der er tale om samme arbejdsgiver, * SE-nr. bruges i komprimeringsprocessen, hvor der dannes prodjob på basis af bl.a. arbejdsgiverens SE-nr.¨, * I de tilfælde, hvor et SE-nr. i ESR er knyttet til et bestemt arbejdssted, kan SE-nr., i fraværet af et produktionsenhedsnummer, benyttes til bestemmelse af arbejdsstedet., ANVENDELSE af AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB:, AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB kan anvendes ved sammenligning med andre indberetninger til SKAT eller med statistikker som indberettes til Danmarks Statistik med SE-nr. (fx lønstatistikken)., DATABRUD inden for AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB: der er ingen databrud., VALIDERING af AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB:, SE-nr. valideres af SKAT. , Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-se-nr-fra-prod-job

      ANSDAGE

      Navn, ANSDAGE , Beskrivende navn, Antal dage ansat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beregnet antal ansættelsesdage hos arbejdsgiver ud fra oplysninger om datoer på oplysningsseddel. , Fra og med IDA 2008 ændres datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen til eIndkomst. Det hidtidige datagrundlag har været CON (bearbejdet version af COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder). For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)"., Detaljeret beskrivelse, Antal ansættelsesdage er beregnet for det aktuelle år og for alle typer af ansættelser såsom hovedbeskæftigede lønmodtagere, bibeskæftigede lønmodtagere, øvrige novemberansættelser (fra og med IDA2004),ej-novemberansættelser (fra og med IDA2004) , vigtigste ej-novemberansættelser og arbejdsgivere. Antal ansættelsesdage kan maksimalt være 365 dage., Hvis der er tale om en helårsansættelse i den pågældende ansættelse, sættes antallet af ansættelsesdage til 365. Hvor der ikke er tale om en helårsansættelse i den pågældende ansættelse, beregnes antallet af ansættelsesdage på baggrund af fra- og til-datoerne, dvs. hvornår ansættelsen er henholdsvis startet og stoppet. Hvis der ikke forekommer nogen af disse oplysninger, sættes antallet af ansættelsesdage til 0, idet der i så fald ikke er tale om en ansættelse., Variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet) angiver, hvilken slags ansættelse der er tale om og skal anvendes, hvis man ønsker at danne delpopulationer af ansættelsesdatasættet svarende til de nævnte ansættelsestyper. For yderligere oplysninger om denne, se TYPE under emnegruppen beskæftigelse., Kommentar til tabel og graf., Faldet i antallet af ansættelsesdage i 2008 skyldes at datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen ændres til eIndkomst fra og med IDA2008. Det hidtidige datagrundlag har været det centrale oplysningsseddelregister (KOR). For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, ANSDAGE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/ansdage
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation