Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 881 - 890 af 1154

      NETOVSKUD

      Navn, NETOVSKUD , Beskrivende navn, Nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer, før kapitalindtægter og udgifter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1995, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. udenlandsk virksomhed, netto indtægt som medarbejdende ægtefælle og honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig (vederlag ved foredragsvirksomhed mv.)., Nettooverskuddet er før kapitalindtægter og udgifter (herunder renter) i virksomheden., Fortjeneste/tab ved afståelse mv. vedrørende selvstændig erhvervsvirksomhed er en del af virksomhedens erhvervsoverskud/underskud., Eksisterer fra 1994 til 2013., Erstattes af variablen NETOVSKUD_13 (eksisterer fra 1987), NETOVSKUD=NETOVSKUD_13 - KAPITVIRK + RNTUDIOV + HONNY (1994-2013), Hvor:, NETOVSKUD_13 er nettooverskud af selvstændig virksomhed efter kapitalindtægter og udgifter, KAPITVIRK er renteindtægter og øvrige kapitalindkomster i selvstændig virksomhed, RNTUDIOV er rentudgifter i i selvstændig virksomhed, HONNY er B-skattepligtig og arbejdsmarkedsbidragspligtig honorarer (konsulentvirksomhed og foredrag). , I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.8 og benævnes 'Virksomhedsoverskud.', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, NETOVSKUD=NETOVSKUD_GL +HONNY( honoraraflønning der er arbejdsmarkedsbidragspligtig (vederlag ved foredragsvirksomhed mv.)., Hvor:, HONNY er honoraraflønning der er arbejdsmarkedsbidragspligtig (vederlag ved foredragsvirksomhed mv.), Sammenhæng med definitioner fra 2013 revision., NETOVSKUD_13 er for årene 1987 til 2013 dannet ud fra variablen NETOVSKUD/NETOVSKUD_13 i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne., NETOVSKUD(1994-2013)=NETOVSKUD_13 - KAPITVIRK(2002-) + RNTUDIOV + HONNY (1994-2013), Hvor:, NETOVSKUD er nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer, før kapitalindtægter og udgifter , KAPITVIRK er renteindtægter og øvrige kapitalindkomster i selvstændig virksomhed ( kan dannes ud fra en række variable for prioden 1987-2001), RNTUDIOV er renteudgifter i selvstændig virksomhed, Af disse variable er RNTUDIOV langt den største., Ændringer over tid., Variablen er inkl. nettooverførsel af overskud til medarbejdende ægtefælle og honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig (vederlag ved fore-dragsvirksomhed mv.). , Syge-/barselsdagpenge udbetalt til selvstændig erhvervsdrivende ligger i vari-ablen ANDBISTANDYD. Syge-/barselsdagpenge har i en periode været lagt til overskud af selvstændig virksomhed. Dette har ændret sig, så det i alle tilfælde efter 2006 er lagt til arbejdsmarkedsbidragsfri honorarindkomst. Af denne grund har syge-/barselsdagpenge været trukket fra overskuddet af selvstændig virksomhed til og med 2007. I slutligningssystemet har færre og færre over tid fået tillagt syge-/barselsdagpenge til virksomhedsoverskuddet. Dvs. at syge-barselsdagpengene i en del tilfælde er blevet trukket fra overskud af selvstændig virksomhed, hvor de i stedet skulle have været trukket fra RESUINK og RESUINK_GL., Iværksætterydelsen og især etableringsydelsen (se variablen QIVARK) er af skattemyndighederne i nogle tilfælde lagt til overskud af selvstændig virksom-hed i stedet for at være en overførselsindkomst. Det gælder især perioden 1995 til 1999. Det fejlplacerede beløb vil optræde med negativt fortegn i variablene RESUINK og RESUINK_GL, Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende er registreret som selvstændig hos SKAT med en virksomhed, så har denne selvstændige ikke løn i denne virksomhed, men overskud af selvstændig virksomhed (enkeltmandsejede virksomheder og interessantskaber)., Hvis en selvstændig har dannet et anparts- eller aktieselskab og er lønmodtager i dette anparts- eller aktieselskab, optræder vedkommende som lønmodtager i denne virksomhed, og ikke som selvstændig. , Før 1994 se variablen NETOVSKUD_GL, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, NETOVSKUD har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/netovskud

      NETOVSKUD_GL

      Navn, NETOVSKUD_GL , Beskrivende navn, Nettooverskud af selvstændig virksomhed, før kapitalindtægter og udgifter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Nettooverskud af selvstændig virksomhed før kapitalindtægter og udgifter. Variablen er inkl. nettooverførsel af overskud til medarbejdende ægtefælle. , Nettooverskudet er før kapitalindtægter og udgifter (herunder renter) i virksomheden., Fortjeneste/tab ved afståelse mv. vedrørende selvstændig erhvervsvirksomhed er en del af virksomhedens erhvervsoverskud/underskud., Eksisterer fra 1980 til 2013., Erstattes af variablen NETOVSDKUD_13 (eksisterer fra 1987), NETOVSKUD_GL=NETOVSKUD_13 - KAPITVIRK + RNTUDIOV (1987-2013), Hvor., NETOVSKUD_13 nettooverskud af selvstændig virksomhed efter kapitalindtægter og udgifter, KAPITVIRK er renteindtægter og øvrige kapitalindkomster i selvstændig virksomhed, RNTUDIOV er rentudgifter i i selvstændig virksomhed, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable., ERHVERVSINDK_GL=NETOVSKUD_GL+LOENMV, Fra 1994 dannes tillige variablen NETOVSKUD, som er lig med NETOVSKUD_GL +HONNY , Hvor:, HONNY er honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig (vederlag ved foredragsvirksomhed mv.)., Sammenhæng med definitioner fra 2013., NETOVSKUD_GL=NETOVSKUD_13(1987-2013) - KAPITVIRK(2002-) + RNTUDIOV(1987-) , Hvor:, KAPITVIRK er renteindtægter og øvrige kapitalindkomster i selvstændig virksomhed ( kan dannes ud fra en række variable for prioden 1998-2001), RNTUDIOV er renteudgifter i selvstændig virksomhed, Af disse variable er RNTUDIOV langt den største., Ændringer over tid., Nettooverskud af selvstændig virksomhed beregnes før kapitalindtægter og udgifter. Variablen er inkl. nettooverførsel af overskud til medarbejdende ægtefælle. , Syge-/barselsdagpenge udbetalt til selvstændig erhvervsdrivende ligger i variablen ANDBISTANDYD. Syge-/barselsdagpenge har i en periode været lagt til overskud af selvstændig virksomhed. Dette har ændret sig, så det i alle tilfælde efter 2006 er lagt til honorarindkomst. Af denne grund har syge-/barselsdagpenge været trukket fra overskuddet af selvstændig virksomhed til og med 2007. I slutligningssystemet har færre og færre over tid fået tillagt syge-/barselsdagpenge til virksomhedsoverskuddet. Dvs. at syge-barselsdagpengene i en del tilfælde er blevet trukket fra overskud af selvstændig virksomhed, hvor de i stedet skulle have været trukket fra RESUINK og RESUINK_GL., Iværksætterydelsen og især etableringsydelsen (se variablen QIVARK) er af skattemyndighederne i nogle tilfælde lagt til overskud af selvstændig virksomhed i stedet for at være en overførselsindkomst. Det gælder især perioden 1995 til 1999. Det fejlplacerede beløb vil optræde med negativt fortegn i variablene RESUINK og RESUINK_GL, Hvis en selvstændig erhvervsdrivende er registreret som selvstændig hos SKAT med en virksomhed, har denne selvstændige ikke løn i denne virksomhed, men overskud af selvstændig virksomhed (enkeltmandsejede virksomheder og interessentskaber)., Hvis en selvstændig har dannet et anparts- eller aktieselskab og er lønmodtager i dette anparts- eller aktieselskab, optræder vedkommende som lønmodtager i denne virksomhed, og ikke som selvstændig. , Fra 1994 er NETOVSKUD_GL inkl. nettooverskud af udenlandsk virksomhed (ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, NETOVSKUD_GL har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/netovskud-gl

      PERSONINDK

      Navn, PERSONINDK , Beskrivende navn, Personindkomst i alt uden formueindkomst, og før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Alle indkomsttyper ekskl. formueindkomst, og før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag., Eksisterer fra 1980., "Personindkomst i alt" i de afsluttede statistikbanktabeller IB811, IB812, IB821, IB822, IBB22U, IB831S, IB832S er fra en begrebsdefinition der ligger tæt op ad denne variabel: PERSONINDK., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Personindkomst i alt uden formueindkomst er konstrueret som følger:, PERSONINDK=ERHVERVSINDK_GL+OVERFORSINDK+RESUINK_GL, Eller, PERSONINDK=PERINDKIALT-RENTEINDK-PEROEVRIGFORMUE , Fra 2014, PERSONINDK=ERHVERVSINDK_13+OFF_OVERFORSEL_13+PRIVAT_PENSION_13+RESUINK_13, Hvor, ERHVERVSINDK_GL er erhvervsindkomst ekskl. honorarer, OVERFORSINDK er overførselsindkomst, RESUINK_GL er anden personlig indkomst inkl. honorar, ERHVERVSINDK_13 er erhvervsindkomst, OFF_OVERFORSEL_13 e r offentlige overførsler, PRIVAT_PENSION_13 er private pensioner, RESUINK_13 er anden personlig indkomst, PERINDKIALT er personindkomst I alt, RENTEINDK er renteindtægt, PEROEVRIGFORMUE er øvrig formueindkomst, Personindkomst i alt er inkl. skattefrie indkomster. Den må ikke forveksles med begrebet personlig indkomst fra SKAT., Udvalg af de største ændringer: , (Se under de enkelte undervariable for yderligere detaljer), 1984: Skattefrie tillæg til førtidspensionister, udbetalte børnetilskud og familieydelse samt boligsikring og/el. boligydelse tilføjes til indkomststatistikken., 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen ( § 42 i lov om social bistand)- dvs. at den fra denne dato hæves og bliver skattepligtig. , 1991-2000 indgår aktieindkomster ikke i alle tilfælde, se vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning"., Medio 1992 indføres forskerordningen. For årene 1992-2001 og 2004-2007 er lønindkomst for personer omfattet af ordningen ikke en del af personindkomst. I 2002 og 2003 indgår en del af denne indkomst i samlet indkomst, og fra 2008 indgår denne lønindkomst fuldt i den samlede indkomst., I 1994 gennemføres bruttoficering af kontanthjælpsydelser (satserne hæves og gøres skattepligtige). Satser for folke-/førtidspensionerne hæves, og det særlige personfradrag for pensionister fjernes. , I 2002 er personindkomst inkl. skattefri kontanthjælp og varmehjælp. Den skattefri del af det betalte børnebidrag lægges til børnenes indkomst, hvor en forælder har et skattemæssigt fradrag for betalt bidrag., I 2006 lægges den del af børnebidraget, som ikke er betalt af den ydelsespligtige, men udlagt af kommunen, til barnets indkomst. , I 2008 og 2009 er PERSONINDK ekskl. varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene, og kan leveres særskilt), Fra 2014 =erhvervsindk_13+off_overforsel_13+privat_pension_13+formueindk_brutto+resuink_13, Dvs. fra 2014 er kapitalindkomster virksomhed er lagt til og renteudgifter virksomhed er trukket fra, og arbejsdgiverbetalte sygedagpenge (udbetalt i stedet for løn er lagt til), Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, PERSONINDK har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/personindk

      UVBT

      Navn, UVBT , Beskrivende navn, Varebeholdninger, ultimo , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2002, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Værdien af varebeholdningen ved regnskabsårets slutning. Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Er en del af omsætningsaktiverne, dvs. varer der ikke er bestemt til virksomhedens vedvarende eje eller brug. Denne post omfatter beholdningen af råvarer, hjælpematerieler, éngangsemballage, varer under fremstilling, egenfremstillede færdigvarer til videresalg, købte varer til videresalg (handelsvarer) samt forudbetalinger på købte varer. , Eksternt databrud: Variablen anvendt fra 2002. Pga. af en ændring i Årsregnskabsloven indeholder denne post fra og med regnskabsåret 2002 ikke beholdningen af igangværende arbejder for fremmed regning (UIAF), idet sidstnævnte post fra dette tidspunkt bliver betragtet som en del af undergruppen tilgodehavender under omsætningsaktiver (TGT). I perioden 1994-2001 anvendtes variabelnavnet UOAT, der svarer til UVBT + UIAF., Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population"". , ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, UVBT har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/uvbt

      AARE

      Navn, AARE , Beskrivende navn, Årets resultat (efter selskabsskat) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Det samlede resultat (overskud/underskud) af regnskabsårets aktivitet, efter at den selskabsskat (SSAR), som årets aktivitet har givet anledning til, er fratrukket. Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "I personligt ejede virksomheder skal årets resultat også dække arbejdsvederlag for virksomhedens ejer/ejere. , Værdien i de enkelte brancher er naturligvis især konjunkturbestemt, men kan også være påvirket af enkeltbegivenheder som fx terrorangrebet den 11. september 2001, og fx er værdien i 2003 stærkt påvirket af finansielle transaktioner inden for en verdensomspændende koncern med et holdingselskab beliggende i Danmark., I den generelle højdokumentations-beskrivelse for regnskabsstatistik kan der i firma-skemaerne (under Bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i AARE. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, AARE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/aare

      GF_EKSP

      Navn, GF_EKSP , Beskrivende navn, Eksport , Gyldighed, Gyldig fra: 11-06-2021, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Eksport af varer og tjenester i alt plus salg af visse momsfritagne produkter. , Detaljeret beskrivelse, Består salg af varer og tjenester til udlandet plus salg af andre varer og tjenester, som sælges momsfrit. Blandt de momsfritagne produkter, som medtages her, er aviser og frimærker mv. I branchestatistikker vedrørende dagblade er eksportvariablen dog korrigeret for dette, idet den i stedet sættes lig EU-eksporten. , Hovedreglen er, at indenlandsk salg er momspligtigt, mens eksport mv. ikke er belagt med moms. Men der er dog enkelte undtagelser, hvor indenlandsk salg er momsfrit (og dermed indgår i eksportbeløbet). Det drejer sig om salg af aviser, brevporto samt salg og udlejning af fly og skibe på over fem bruttoregistertons. Det samme gælder transport til og fra udlandet. Eksporten defineres derfor ikke på helt samme måde som i Danmarks Statistiks udenrigshandelsstatistik., Alle beløb er uden moms., Variablen stammer fra statistikken over firmaernes køb og salg og tilpasses generel firmastatistik ved at sætte ""GF"" foran variabelnavnet, Fra 2011 udgives gf_eksport (eksportvariablen) ikke mere i statistikbanktabellerne tilhørende Generel firmastatistik, da variabelindholdet anses for at være for usikkert til udgivelse som aggregerede tal. Beslutningen blev taget pga. en stadigt stigende divergens variablen havde fra lignende variable i andre eksportstatistikker. Fra 2014 indførtes der omvendt momspligt for visse produkter. Indberetningen sker på samme måde som ikke momspligtigt salg. Dette betyder, at en større andel af indholdet i gf_eksport inkluderer salg, som ikke er eksport, men er fritaget for moms af andre årsager. I nogle tilfælde kan denne kunstige forøgelse af beløbet indeholdt i eksportvariablen, skabe et misvisende forhold mellem omsætning og eksport. Dette er delvist afhjulpet ved at begrænse eksporten til ikke at kunne overstige omsætningen for den enkelte virksomhed. , På baggrund af denne usikkerhed bør der derfor tages forbehold ved anvendelse af eksportvariablen i analyser, der baserer sig på mikrodata. Variablen vil for mange virksomheder vise en retvisende størrelse af eksporten, men for andre virksomheder vil værdien være for høj, jf. de førnævnte årsager. Eksportvariablen anvendes derfor bedst, når det ønskes at belyse, hvorvidt en virksomhed har eksport eller ej, og i mindre grad når der ønskes en valid indikator for dennes præcise størrelse, Populationer:, Alle reelt aktive momspligtige firmaer i Danmark, Variablen er baseret på firmaernes køb og salg, og udviklingen i dens branche dækning følger denne statistik. Afgrænsning af reelt aktive firmaer: I det Centrale VirksomhedsRegister, der danner grundlag for det ErhvervsStatistiske Register, registreres alle firmaer, der er registreringspligtige i henhold til skatte- og afgiftslovene eller i henhold til selskabslovgivningen, uanset aktivitetsniveauet. Det betyder, at selv den mindste aktivitet, selvom den ikke er egentlig erhvervsmæssig, resulterer i en registrering af et firma. Det, der ønskes belyst i firmastatistikken, er den reelle erhvervsmæssige aktivitet. Med udgangspunkt i EU's anbefalinger medtager Danmarks Statistik ikke de mindste firmaer, men kun dem, der er reelt aktive hele året eller en del af året. , Værdisæt, GF_EKSP har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-eksp

      FAMEFTERLOEN

      Navn, FAMEFTERLOEN , Beskrivende navn, Efterløn , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Familiens samlede udbetalt efterløn (til personer i alderen 60 år til folkepensionsalderen 64 (66) år)., Beløbene er i kroner og ører. , Detaljeret beskrivelse, FAMEFTERLOEN er baseret på EFTLOEN fra Personindkomster, Retten til efterløn afhænger af en række betingelser vedrørende medlemsskab af a-kasse i en årrække samt begrænsning i beskæftigelse; se også diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser"., Når betingelserne er opfyldt, har en person ret til efterløn, fra vedkommende fylder 60 år, til vedkommende overgår til folkepension., Reglerne for ret til efterløn har ændret sig over tid, men den største ændring kom med efterlønsreformen, som gælder fra 1999, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser". , Reformen i 1999 betyder, at det bliver mindre fordelagtigt at indtræde i efterlønsordningen før 62-årsalderen., Efterlønnen nedsættes til 91 procent. af dagpengesatsen for 60 og 61 årige mod tidligere 100 procent. Personer som går på efterløn, før de fylder 62 år, får modregning for stort set alle pensionsordninger., 1. juli 2004 trådte en ny folkepensionslov i kraft. Personer, der er født før 1. juli 1939, får folkepension, fra de er fyldt 67 år. Personer, der er født 1. juli 1939 eller senere, får folkepension, fra de er 65 år. , Disse to ændringer bevirker, at antallet af efterlønsmodtagere topper i 2004, og derefter falder frem til 2006., Fra 2009 indgår fleksydelsen i variablen FAMEFTERLOEN., Fra 2008 indgår fleksydelsen i variablen FAMPENSIONIALT ( pension mv. i alt.), Fleksydelse indgår før 2008 i FAMRESTINDK (Anden personlig indkomst). Fleksydelsen udbetales af kommunerne fra 2007., Personer, der går på efterløn eller overgår fra efterløn til folkepension - og som derfor ikke har fået efterløn hele året - har ikke kunnet få efterløn i hele perioden. Det gør det vanskeligt at fortolke fordelingen af variablen. Det kan være ekstra problematisk efter 2004, hvor efterlønsperioden bliver kortere, og der derfor bliver relativt flere personer, der kun har fået efterløn en del af året. Dvs. forholdsvis mange personer med små beløb. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMEFTERLOEN har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famefterloen

      AJO_ARBNR_SENR

      Navn, AJO_ARBNR_SENR , Beskrivende navn, 10-cifret identifikationsnummer for et arbejdssted. Nummeret er ikke informationsbærende. Nummeret er entydigt. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen indeholder normalt et 10-cifret arbejdsstedsnummer, som entydigt identificerer et arbejdssted. Indeholder variablen et 8-cifret tal, er der tale om den indberetningspligtiges SE-nr., hvortil der ikke har kunnet findes et arbejdssted. , Detaljeret beskrivelse, AJO_ARBNR_SENR indeholder normalt et ikke-informationsbærende og entydigt 10-cifret nummer til identifikation af et arbejdssted i Danmarks Statistiks erhvervs-statistiske register (ESR). AJO_ARBNR_SENR kan også indeholde et ikke-informationsbærende og entydigt 8-cifret nummer svarende til SE-nummer på den indberetningspligtige til SKATs Indkomstregister, hvis det ikke har været muligt at identificere et arbejdssted i Danmarks Statistiks ESR for det pågældende job, herunder hvis der ikke findes et CVR-nr. til det pågældende SE-nr. , Variablen hentes fra eIR (eIndkomstRegistret), hvor den hedder: VJO_ARB_NR., I eIR tildeles arbejdsstedsnummer efter et nærmere defineret regelsæt i ESR, se nedenfor. ESR returnerer prodjob med et 10-cifret arbejdsstedsnr. eller den indberetningspligtiges 8-cifrede SE-nr. til eIR. Tildeling af arbejdsstedsnr. på hvert enkelt job foretages i ESR efter et regelsæt, hvor udgangspunktet er arbejdsgiverens SE-nr. samt produktionsenhedsnummer (P-nr). I princippet fastholdes arbejdsstedsnummer ved ejerskifte i en virksomhed, eller hvis aktiviteten flyttes, såfremt aktiviteten (branchen) og personalet er uændret. Imidlertid produceres beskæftigelse for lønmodtagere, før der er opnået en rimelig kontinuitet i arbejdsstedsnumrene, så det samme arbejdssted ikke nødvendigvis vil have det samme arbejdsstedsnummer over tid., Mangler P-nr. på en indberetning fra en virksomhed med flere arbejdssteder, eller skønnes det indberettede P-nr. fejlbehæftet, imputerer ESR et arbejdssted., ANVENDELSE af AJO_ARBNR_SENR: , Jobbets arbejdsstedsangivelse er af betydning for:, * opgørelse af antal job, idet et job defineres som en persons tilknytning til et arbejdssted i en referenceperiode., * jobbets branche og sektor. Ved hjælp af arbejdsstedsnr. foretages opslag i ESR med henblik på at hente oplysning om den branche og sektor, som jobbet skal klassificeres i ved offentliggørelse af statistik., * jobbets geografiske placering. Ved geografiske fordelinger af beskæftigelsen er det arbejdsstedets geografiske placering, der er udgangspunktet for statistikken., DATABRUD inden for AJO_ARBNR_SENR: Der er ingen databrud., VALIDERING af AJO_ARBNR_SENR: , AJO_ARBNR_SENR valideres i beskæftigelse for lønmodtagere på basis af dataudtræk på offentliggørelsesniveauet. Valideringen foretages vha. en vurdering af udviklingen i antallet af beskæftigede over tid. Beskæftigelse for Lønmodtagere er den første statistik, der offentliggør beskæftigelsestal på basis af eIR, og rettelser i arbejdsstedsplaceringen, som opdages i forbindelse med analyser af datagrundlaget til beskæftigelse for lønmodtagere vil efterfølgende tilgå Danmarks Statistiks erhvervsregister. , Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_ARBNR_SENR har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-arbnr-senr

      BENYTKOD

      Navn, BENYTKOD , Beskrivende navn, Benyttelseskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1983, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver ejendommens benyttelse, som den er blevet fastlagt i forbindelse med en vurdering. , Detaljeret beskrivelse, Benyttelseskode 55,56 og 57 anvendes kun ved indberetning til vurderingsregistret og optræder ikke i Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister eller udtræk herfra., Benyttelseskode 28, 29, 33, 34, 35, 41, 42, 43, 44, 45, 48 og 49 blev indført i forbindelse med 18. almindelige vurdering 1. januar 1986. Samtidig udgik kode 18 og 19., Benyttelseskode 26 og 27 blev indført i forbindelse med vurderingen i 1993., Ved indberetning af benyttelseskode 00, 14, 16, 20, 78 eller 79 sættes vurderingsværdier til 0. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Vurderede ejendomme, Populationen angiver antal vurderede ejendomme pr. 1. oktober i det pågældende år. , Værdisæt, D460207.TXT_BENYT - Benyttelseskode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, 17-12-1770, 01, 17-12-1770, 02, 17-12-1770, 03, 17-12-1770, 04, 17-12-1770, 05, 17-12-1770, 06, 17-12-1770, 07, 17-12-1770, 08, 17-12-1770, 09, 17-12-1770, 10, 17-12-1770, 11, 17-12-1770, 12, 17-12-1770, 13, 17-12-1770, 14, 17-12-1770, 15, 17-12-1770, 16, 17-12-1770, 17, 17-12-1770, 18, 17-12-1770, 19, 17-12-1770, 20, 17-12-1770, 21, 17-12-1770, 22, 17-12-1770, 23, 17-12-1770, 24, 17-12-1770, 25, 17-12-1770, 26, 17-12-1770, 27, 17-12-1770, 28, 17-12-1770, 29, 17-12-1770, 31, 17-12-1770, 33, 17-12-1770, 34, 17-12-1770, 35, 17-12-1770, 41, 17-12-1770, 42, 17-12-1770, 43, 17-12-1770, 44, 17-12-1770, 45, 17-12-1770, 48, 17-12-1770, 49, 17-12-1770, 55, 17-12-1770, 56, 17-12-1770, 57, 17-12-1770, 78, 17-12-1770, 79, 17-12-1770, 98, 17-12-1770

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomme/benytkod

      JOBLON

      Navn, JOBLON , Beskrivende navn, Lønbeløb i ansættelsesforholdet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Løn i ansættelsesforholdet., Variablen indeholder løn i det enkelte ansættelsesforhold både for hoved- og bibeskæftigede novemberansættelser, øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser inkl. den vigtigste novemberansættelse., Detaljeret beskrivelse, Oplysningen om lønbeløbet stammer fra CON (bearbejdet version af COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder). Beløbet er opgjort i kroner fra 0 kr. og opefter., Oplysningen om, hvorvidt det enkelte ansættelsesforhold vedrører november eller ej kommer fra CON (COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder). For hver enkel ansættelse er der på oplysningssedlen angivet fra- og til-datoer, hvorved det udledes, om der er tale om et novemberrelateret job eller ej. Hvis der er tale om et ej-november job, defineres den vigtigste ansættelse dernæst som det ansættelsesforhold, der i henhold til CON har det største lønbeløb (for uddybning af dette se variablen EJNOV (antal supplerende ej-november ansættelser) under emnegruppen beskæftigelse)., IDA blev udfaset i 2004. De 12 oprindelige datasæt blev lagt sammen til 4, og en del variable blev ligeledes skåret væk. JOBLON blev i den forbindelse dannet ud fra den tidligere variabel NOVLON (løn i november ansættelse). Denne indeholdt lønbeløb for novemberansættelser og variablen JOBLON er således udvidet til at omfatte de ovenfor beskrevne ansættelser., De fire datasæt IDAP, IDAN, IDAS og IDFI er alle ført tilbage til 1980., De relevante populationer for JOBATP (atpbeløb fra oplysningsseddel) kan defineres ved brug af variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet). For yderligere oplysninger om denne, se TYPE., Kommentar til tabel og graf., Udviklingen i lønbeløbet i ansættelsesforholdet i 2008 skyldes at datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen ændres til eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, JOBLON har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenforhold-der-vedroerer-ida-ansaettelser-/joblon
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation