Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 841 - 850 af 1153

      QSPLINDK

      Navn, QSPLINDK , Beskrivende navn, Skattepligtig indkomst , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, QSPLINDK er den skattepligtige indkomst, som findes på den årlige selvangivelse., Skattepligtig indkomst er lig med alle indkomster, der kommer til almindelig beskatning(aktieindkomster indgår ikke i skattepligtig indkomst), reduceret med en række fradrag., De væsentligste fradrag er:, - Ligningsmæssige fradrag(lønmodtagerfradrag, beskæftigelsesfradrag, befordring, arbejdsløshedsforsikring og fagligt kontingent), - Fradrag i kapitalindkomst(forfaldne renteudgifter) , - Fradrag i personlig indkomst (indbetalinger til privattegnede pensioner (for kapitalpension og kapitalforsikring kan kun fratrækkes beløb op til en given grænse (i 2010 på 46.000 kr. inkl. evt. bidrag til arbejdsgiveradministreret kapitalpension eller forsikring)), - For rateopsparing og rateforsikring inkl. evt bidrag fra arbejdsgiveradministreret ordning er der fra 2010 maksimusmbeløb på fradrag i personlig indkomst:, 2010 og 2011: 100.000 kr., Fra 2012 maksimusfradrag for rateopsparing, rateforsikring og ophørende alderspension:, 2012: 50.000 kr., Der er endvidere følgende forhold vedr. skattepligtig indkomst:, Uudnyttede underskud fra tidligere år, overførte underskud mellem ægtefæller og overførsel af underskud til fremførsel., Personfradrag indgår IKKE i opgørelsen af Skattepligtig indkomst, men indgår i opgørelsen af den endelige skat., I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.38 og benævnes 'Skattepligtig indkomst ', http://www.dst.dk/stattabel/1179, I en række afsluttede statistikbanktabeller findes også opgørelser af skattepligtig indkomst., Statistikbanktabellerne har navnene:, IF15 1983 - 1995, IF16 1983 - 1995, IF25 1983 - 1995, IF112 1983 - 2001, IF13 1983 - 2005, IF212 1983 - 2001, IF23 1983 - 2005 , Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Skattepligtig indkomst ændrer sig en del over tid; dels kommer nogle indkomster til, mens andre går ud, og dels ændres reglerne for fradrag., Større ændringer i skattepligtig indkomst:, Med skattereformen i 1987 får selvstændigt erhvervsdrivende mulighed for lade en del af overskuddet blive stående i virksomheden. Denne del af overskuddet indgår først i skattepligtig indkomst i det år, hvor beløbet trækkes ud af virksomheden., Fra 1. oktober 1990 hæves revalideringsydelsen og gøres skattepligtig, og dermed indgår den fra dette år i QSKPLINDK., Fra 1991 beskattes aktieudbytter og kursgevinster og tab (efter regler om købsår) særskilt og indgår fra dette år ikke i QSPLINDK., Fra 1994 hæves folke- og førtidspensionen og kontanthjælpen og gøres skattepligtige; dermed indgår disse ydelser fra dette år i QSPLINDK. , Fra 1994 indføres bruttoskat (arbejdsmarkedsbidrag) af erhvervsindkomster, dvs. at der betales en skat af erhvervsindkomsten før fradrag. , Arbejdsmarkedsbidraget er på 5 pct. i 1994 og stiger med 1 procentpoint pr. år til 8 pct. i 1997. (Arbejdsmarkedsbidrag ligger dog i variablen SLUTBID)., Fra 1998 til 2003 indbetales 1 pct. af erhvervsindkomsten på en særlig konto i ATP (særligt pensionsbidrag, der ligger i variablen DSPSUM)., Arbejdsmarkedsbidraget og det særlige pensionsbidrag trækkes fra erhvervsindkomsten, før den indgår i skattepligtig indkomst., Reglerne for skattefradrag ændres fra år til år og er ofte meget komplicerede, jf. publikationerne "Skatten" og "Skatten erhverv", div. årgange, og "Skatten extra 86"., Se også vedhæftede bilag, "skattesystem1980_ff.doc" og "Skattesystem _2006.doc"., Yderligere information findes i årspublikationen "Skatter og afgifter" på, www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, QSPLINDK har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qsplindk

      ANTDAGE

      Navn, ANTDAGE , Beskrivende navn, Antal dagpengedage i året , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, ANTDAGE, Antallet af kalenderdage i perioden med startdato=FOERBER og slutdato=SIDBER inden for tællingsåret. , Hvis udbetalingen af dagpenge er forsinket og finder sted året efter vil der gælde at ANTDAGE=0. , For at få disse dage talt med dannes der en kunstig rekord med TAELAAR= året for datoen for FOERBER og , ARGHP=1 og SIKRHP=0: Der har været udbetaling til arbejdsgiveren., eller , ARGHP=0 og SIKRHP=1: Der kun har være udbetaling til sikrede. , Detaljeret beskrivelse, ANTDAGE, Antallet af kalenderdage i perioden med startdato=FOERBER og slutdato=SIDBER inden for tællingsåret. , Hvis udbetalingen af dagpenge er forsinket og finder sted året efter vil der gælde at ANTDAGE=0. , For at få disse dage talt med dannes der en kunstig rekord med TAELAAR= året for datoen for FOERBER og , ARGHP=1 og SIKRHP=0: Der har været udbetaling til arbejdsgiveren., eller , ARGHP=0 og SIKRHP=1: Der kun har være udbetaling til sikrede. , ANTDAGE vil være lavere end antallet af fraværsdage ved sygdomssager, hvor der først ydes dagpenge efter arbejdsgiverperioden (eller udtrykt i variable ANTDAGE <= BERDAGE <= FRAVDAGE). Den samme person kan i løbet af året have haft flere fraværsperioder, så for at finde det samlede antal dagpengedage i kalenderåret for en bestemt person, skal der ske en summering af ANTDAGE over alle personens sager., Nogle dagpengesager afregnes med forsinkelse. Der findes derfor sager med udbetalinger i et år, mens dagpengedagene lå i året før. Sådanne dagpengedage vil også indgå i det relevante tællingsår. De kan kendes ved at der vil gælde: ARGHP=1 og SIKRHP=0 eller ARGHP=0 og SIKRHP=1., Det første hvis der har været udbetaling til arbejdsgiveren. Det andet hvis der kun har være udbetaling til sikrede., ANTDAGE kan udregnes således:, ANTDAGE=1+SIDBER-FOERBER, hvis FOERBER og SIDBER begge er datoer i TAELAAR., ANTDAGE= antallet af dage fra FOERBER og året ud, hvis kun FOERBER er en dato i TAELAAR, ANTDAGE= antallet af dage fra 1. januar og til SIDBER, hvis kun SIDBER er en dato i TAELAAR, ANTDAGE= 0, hvis hverken FOERBER eller SIDBER er datoer i TAELAAR eller hvis SIKRHP+ARBGHP = 0, eller hvis værdien ikke kan beregnes (0=missing)., Væsentlige lovændringer:, Væsentlige lovændringer:, 2000: Offentligt ansatte kommer med i registeret. , 2000: Barselsorlov til mænd øges med 2 uger., 2002-27. marts: trådte nye lovregler om udvidet barselsorlov mv. i kraft. Samlet barselsorlov blev sat op fra 26 til 46 uger., 2007-2. apr.l: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for sygefraværet, sat op fra 14 til15 dage., 2008-2. jun.: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for sygefraværet, sat op fra 15 til 21 dage. , 2012-1. jan.: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for sygefraværet sat op fra 21 til 30 dage., 2012-1. dec.: blev administrationen af dagpenge ved fødsel flyttet fra kommunerne til Udbetaling Danmark., Bilag, Udviklingen i barselsperiodens længde i årene 1993 til 2009, Graf, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, ANTDAGE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/antdage

      HELTID_DELTID_KODE

      Navn, HELTID_DELTID_KODE , Beskrivende navn, heltid eller deltid (arbejdsomfang/potentielt arbejdsomfang) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen HELTID/DELTID er et udtryk for personens samlede arbejdsomfang opdelt i heltids- eller deltidsbeskæftigelse på referencetidspunktet ultimo november. , Heltid/deltid dannes på følgende vis; , 0=uoplyst (selvstændige og medarbejdende ægtefæller), 1-4=heltid , 5-8=deltid , 9=uoplyst , Selvstændige og medarbejdende ægtefæller har uoplyst arbejdsomfang. Uoplyst grupperes normalt sammen med heltid., Detaljeret beskrivelse, Variablen HELTID/DELTID er et udtryk for personens samlede arbejdsomfang opdelt i heltid eller deltidsbeskæftigelse. Variablen heltid/deltid relaterer sig til personer i beskæftigelse ultimo november. For personer uden for beskæftigelse ultimo november er arbejdsomfanget ikke opgjort., For selvstændige og medarbejdende ægtefæller er variablen sat til 0, idet der ikke foreligger oplysninger, der muliggør en beregning af arbejdsomfanget som for lønmodtagere. Ved formidling af statistikken kategoriseres selvstændige og medarbejdende ægtefæller som beskæftiget på heltid. , For de forsikrede er kilden til opgørelse af arbejdsomfanget forsikringsomfanget. Personer der er heltidsforsikrede kodes som værende beskæftigede på heltid, mens personer der er deltidsforsikrede kodes som værende forsikrede på deltid. , For ikke-forsikrede kodes variablen ud fra det gennemsnitlige ATP-beløb pr. ansættelsesdag beregnet på basis af længden af jobbet og ATP-beløbets størrelse. I de tilfælde hvor en person har haft flere job ultimo november summeres oplysningerne. Så-fremt en person har et ATP-beløb pr. ansættelsesdag der svarer til mindst 27 timer opgøres han som værende beskæftiget på heltid. Oplysningen om ansættelseslængden har ikke altid den bedste kvalitet. Det betyder, at der er en vis usikkerhed knyttet til opgørelsen af variablen HELTID/DELTID for de ikke-forsikrede., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november året før., Populationen i RAS er befolkningen med bopæl i Danmark den 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet på sidste arbejdsdag i november måned året før. , Værdisæt, D500300.TXT_HELTID_DELTID - Arbejdsomfang, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, uoplyst (selvstændige og medarbejdende ægtefæller), 17-12-1770, 1, heltidsforsikret eller sømænd, 17-12-1770, 2, ikke-forsikrede med ugentlig arbejdstid på 27 timer eller mere, 17-12-1770, 3, ikke-forsikrede med ugentlig arbejdstid på 27 timer eller mere, 17-12-1770, 5, deltidsforsikret, 17-12-1770, 6, ikke-forsikrede med ugentlig arbejdstid på 18-27 timer, 17-12-1770, 7, ikke-forsikrede med ugentlig arbejdstid på 9-18 timer, 17-12-1770, 8, ikke-forsikrede med ugentlig arbejdstid på 1-9 timer, 17-12-1770, 9, ikke-forsikrede med uoplyst arbejdstid, 17-12-1770

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigede-personer--ras-/heltid-deltid-kode

      AT

      Navn, AT , Beskrivende navn, Aktiver i alt, ultimo , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beholdningen af aktiver ved regnskabsårets slutning.Kan også beskrives som kapitalanvendelsen. Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Værdien af de ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden. Kan opdeles i immaterielle anlægsaktiver (IAAT), materielle anlægsaktiver (MAAT), finansielle anlægsaktiver (FAAT) samt omsætningsaktiver., I den generelle højdokumentations-beskrivelse for regnskabsstatistik kan der i firma-skemaerne (under Bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i AT. , Værdien af de samlede aktiver er pr. definition lig med værdien af de samlede passiver (PAST)., Eksternt databrud: I den Årsregnskabslov, der trådte i kraft med virkning fra regnskabsåret 2002, blev det fastlagt, at immaterielle og finansielle aktiver samt finansielt leasede aktiver i højere grad end tidligere skal optages på balancen, og det skal som hovedregel ske til markedsværdi, hvor der tidligere var mulighed for straksafskrivning eller værdisættelse til historiske kostpriser o.l., Finansiel leasing er nærmere", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, AT har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/at

      KLOE

      Navn, KLOE , Beskrivende navn, Køb af underentrepriser og lønarbejde (ikke-ansatte) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Denne post dækker virksomhedens køb af underentrepriser og udgifter til lønarbejde, der er udført af personer, som ikke er ansat i eller arbejder i virksomheden. I posten medregnes andres bearbejdning af virksomhedens råmaterialer og halvfabrikata samt udgifter til opgaver, som er udført af underentreprenører. , Værdi er angivet i 1.000 kr., Detaljeret beskrivelse, "Udgifter vedr. personer, der arbejder i virksomheden, men aflønnes af en anden virksomhed opføres under UDVB: Omkostninger til leje af arbejdskraft fra andet firma., Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, KLOE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/kloe

      IAAT

      Navn, IAAT , Beskrivende navn, Immaterielle anlægsaktiver, ultimo , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Værdien af beholdningen af anlægsaktiver af ikke-materiel karakter ved regnskabsårets slutning,Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Anlægsaktiver omfatter aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for virksomheden. Denne post omfatter licenser, varemærker, eneforhandlingsrettigheder, software, goodwill samt aktiverede udgifter til rationalisering og udvikling., Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under 'Population'., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, IAAT har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/iaat

      TGT

      Navn, TGT , Beskrivende navn, Tilgodehavender under omsætningsaktiver, ultimo , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Værdien af beholdningen ved regnskabsårets slutning af tilgodehavender under omsætningsaktiver. Værdi er angivet i 1.000 kr.. , Detaljeret beskrivelse, "Denne post omfatter tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser, igangværende arbejder fra fremmed regning (fra og med regnskabsåret 2002), tilgodehavender hos tilknyttede og associerede virksomheder, tilgodehavender vedr. den sekundære og ekstraordinære drift samt periodeafgrænsningsposter som fx forudbetaling af omkostninger., Omsætningsaktiver er aktiver, der ikke er bestemt til virksomhedens, vedvarende eje eller brug., Eksternt databrud: Igangværende arbejder fra fremmed regning (UIAF) indgik til og med regnskabsåret 2001 som en del af varebeholdningerne. Pga. en ændring af Årsregnskabsloven skal denne regnskabspost fra og med 2002 indgå som en del af tilgodehavender under omsætningsaktiver. Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, TGT har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/tgt

      PAST

      Navn, PAST , Beskrivende navn, Passiver i alt, ultimo , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Består af egenkapitalen (EGUL) samt virksomhedens finansielle forpligtelser. Kan også beskrives som virksomhedens kapitalfremskaffelse. Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Forpligtelserne kan opdeles i hensatte forpligtelser, dvs. gældsposter, hvis størrelse eller forfaldstid ikke kendes med sikkerhed, fx udskudt skat og pensionsforpligtelser, og andre gældsforpligtelser i form af fx varegæld og prioritetsgæld., Værdien af de samlede passiver er pr. definition lig med værdien af de samlede aktiver., I den generelle højdokumentations-beskrivelse for regnskabsstatistik kan der i firma-skemaerne (under Bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i PAST. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, PAST har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/past

      LGAG

      Navn, LGAG , Beskrivende navn, Lønninger og gager , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, I posten "lønninger og gager" medregnes de samlede lønninger, herunder løn i produktionen, samt gager og vederlag til arbejdere, funktionærer, direktion og bestyrelse, inkl. ferieløn og -godtgørelse, overtidsbetalinger, løntillæg i form af gratis ydelser eller ydelser til nedsat pris, løn under sygdom og graviditet og diverse bonusordninger., Værdi er angivet i 1.000 kr., Detaljeret beskrivelse, "Provision til repræsentanter medtages, når der foreligger et ansættelsesforhold - ellers hører det til under ""eksterne omkostninger i øvrigt"". Refunderede syge- og barselsdagpenge samt løntilskud til fx elever og ledige er ikke fratrukket, men medregnes under andre driftsindtægter (ADR)., Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, LGAG har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/lgag

      GF_ANSATTE

      Navn, GF_ANSATTE , Beskrivende navn, Antal ansatte november , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2001, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver antal personer ansat i virksomheden ultimo november. , Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver antallet af personer ansat i virksomheden ultimo november det pågældende år. Der er ikke nødvendigvis tale om fuldtidsansatte., Til og med referenceåret 2007:, For lønmodtagere vurderes det, om ansættelsen gjaldt ultimo november, men i vurderingen indgår kun lønmodtagere, der opfylder følgende:, - Personer, der i løbet af året i alt har fået en løn svarende til mindst 80 timer med garantiløn, dvs. 9.871 kr. i 2007, - Personer, der ikke var tilmeldt Arbejdsformidlingen som fuldt ledige i sidste uge af november, - Personer, som har registreret bopæl i Danmark ved årets udgang., For at undersøge, om ansættelsen var gældende ultimo november, vurderes derefter oplysninger fra det centrale oplysningsseddelregister og fra lønstatistikken for den offentlige sektor. Indikerer datomarkeringerne, at jobbet relaterer sig til ultimo november, eller svarer ATP-bidragets størrelse til beløbet for en heltids-/helårsansat, medregnes ansættelsesforholdet., Desuden vurderes oplysninger fra arbejdsløshedsstatistikregistret. Er personerne arbejdsløshedsforsikret, medtages de i totalen, med mindre de er i en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning, hvor der ikke udbetales løn., Endelig medtages nogle personer ved lodtrækning blandt de ansættelsesforhold, hvor det ikke med bestemthed kan afgøres, om de er gældende ultimo november. Ved denne lodtrækning vokser sandsynligheden for, at ansættelsesforholdet medtages med det indbetalte ATP-beløb., For personer, der har været ansat flere steder ultimo november gælder, at kun det vigtigste (primære) og næstvigtigste (sekundære) job medregnes i bruttobestanden., For at en person skal blive placeret som beskæftiget lønmodtager i den sekundære tilknytning til arbejdsmarkedet kræves imidlertid, at det for det første direkte er angivet, at personen var ansat på opgørelsestidspunktet i det ansættelsesforhold, der betragtes som det sekundære. For det andet kræves, at der i dette ansættelsesforhold er indtjent en løn over løngrænsen på 9.871 kr. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, medregnes det sekundære ansættelsesforhold ikke ultimo november., Fra referenceåret 2008:, Opgørelsen af antal ansatte er herfra lavet på baggrund af virksomhedernes indberetning til E-indkomst i november måned. Virksomhederne indberetter månedligt alle timer og løn for alle deres ansatte. Foreløbige tal er baseret på beskæftigelse for lønmodtagere og endelige tal er baseret på Erhvervsbeskæftigelsen., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Alle reelt aktive firmaer i Danmark fra 2000 og frem, Afgrænsning af reelt aktive firmaer: I det Centrale VirksomhedsRegister, der danner grundlag for det ErhvervsStatistiske Register, registreres alle firmaer, der er registreringspligtige i henhold til skatte- og afgiftslovene eller i henhold til selskabslovgivningen, uanset aktivitetsniveauet. Det betyder, at selv den mindste aktivitet, selvom den ikke er egentlig erhvervsmæssig, resulterer i en registrering af et firma. Det, der ønskes belyst i firmastatistikken, er den reelle erhvervsmæssige aktivitet. Med udgangspunkt i EU's anbefalinger medtager Danmarks Statistik ikke de mindste firmaer, men kun dem, der er reelt aktive hele året eller en del af året. Et firma anses for at være reelt aktivt, når det har ansatte, der leverer, hvad der samlet svarer til mindst et halvt fuldtidsårsværk. I 1999 er populationen begrænset til virksomheder dækket af regnskabsstatistikken. , Værdisæt, GF_ANSATTE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-ansatte
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation