Søgeresultat

JOURNR

Navn, JOURNR , Beskrivende navn, Politiets sagsnummer (Journalnummer) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Journalnummeret er politiets entydige sagsnummer og identificerer den enkelte sag. , Journalnummeret oprettes ved sagens registrering og følger sagen gennem anmeldelse, sigtelse, afgørelse og evt. indsættelse., Der kan kun forekomme én anmeldelse med samme journalnummer. Der findes i alt 605 dubletter på journalnummer for perioden 1990-2017, hvilket må betragtes som fejl. , Der kan forekomme flere ofre med samme journalnummer, men kun én registrering med samme journalnummer og personnummer. I årene 2006-2009 forekommer der årligt mellem 42 og 54 dubletter på kombinationen journalnummer og personnummer blandt offerregistreringer med validt personnummer. Disse må betragtes som fejlregistreringer., Der kan forekomme flere sigtelser med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. Der findes dog 197 dubletter på kombinationen af journalnummer og personnummer indenfor samme år i perioden 1980-2006. Fra og med 2007 fjernes dubletter på journalnummer, personnummer ved indlæsning af data fra kriminalregistret, dvs. fra og med 2007 forekommer der ikke dubletter indenfor samme år., Der kan forekomme flere konfererede sager med det samme journalnummer og også med det samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at en person kan have flere bisigtelser, der er afgjort under hovedsigtelsens journalnummer., Den enkelte bisigtelse kan identificeres ved sit eget journalnummer (se KON_KONFJOUR (Politiets journalnummer)). , Der kan forekomme flere afgørelser med samme journalnummer. Det er tilfældet, hvis flere personer har fået en afgørelse i den samme sag., I årene 1980-2006 forekommer der kun én afgørelse med samme journalnummer og personnummer (CPR) inden for året., I årene fra og med 2007 kan der forekomme dubletter på journalnummer og personnummer inden for året. Det skyldes, at en afgørelse kan ankes og afgøres igen inden for samme år som den første afgørelse. I årene før 2006 blev kun den sidste afgørelse inden for året medtaget i registret. Fra og med 2007 er alle afgørelser medtaget. Èntydighed inden for året i årene fra og med 2007 opnås ved at selektere på AFG_STATUS (Skal recorden anvendes til tabellering eller ikke) = 1 (se TIMES4). , Der kan forekomme flere indsættelser med samme journalnummer og også med samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at alle hændelser, herunder flytninger mellem arresthuse/fængsler, under en anholdelse/varetægtsfængsling/afsoning registreres. Se nærmere vedr. éntydighed under beskrivelsen af statistikområdet indsættelser., Det skal bemærkes, at en indsættelse kan være registreret under et andet JOURNR (Politiets journalnummer) end det, afgørelsen er truffet under. Det kan ske i tilfælde, hvor en ny gerning begås, før en afsoning for et allerede eksisterende forhold er påbegyndt, eller hvor en person har ventet på afsoning af flere domme. I sådanne situationer vil oplysninger om løsladelsesdato mv. være registreret under den yngste doms journalnummer. Se nærmere under IND_FGSLKOD (Fængslingskode)., Der kan forekomme flere sigtelser af mindreårige med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. , Detaljeret beskrivelse, Journalnummer, der identificerer den enkelte sag, og som består af politikredskode/myndighedskode, gerningskode, journal- løbenummer og årstal., Journalnummeret består af 16 karakterer, der er sammensat på denne måde:, 1.-4. ciffer: Politikreds, jf. AFG_AFGRETKO (Afgørelsens rets- eller politikreds), 5.-9. ciffer: Gerningskode, jf. AFG_AFGERKOD (Gerning eller lovovertrædelse til grund for afgørelsen), 10.-14. ciffer Løbenummer inden for kombinationen Politikreds, gerningskode, 15. - 16. ciffer Året for sagens oprettelse, Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode = Z angiver det, at der er tale om en straffelovssag fra tiden før 1. april 1978., Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode ikke = Z angiver det, at der er tale om en særlovssag fra tiden før 1. april 1978., Dvs. der er tale om sager fra før etablering af det centrale kriminalregister, der officielt startede d. 1. november 1978. På det tidspunkt var de nuværende gerningskoder indført og blev brugt til nye sigtelser og afgørelser., I det daværende Rigsregistratur var oplysningerne indtil da registreret på hovedkort. I forbindelse med udstedelse af straffeattester til privat og offentlig brug blev disse oplysninger overført til kriminalregistret. Det var ikke muligt i forbindelse med denne konvertering at anvende de nye gerningskoder. Derfor blev sager omhandlende straffeloven journaliseret med XZ og øvrige sager med X. I begge situationer var der mulighed for at anføre tre eller fire karakterer mere, som ville lette identifikationen af sagen i politikredsen., Populationer:, Journalnumre i løbet af tællingsåret, Journalnumre under statistikområdet i tællingsåret, Værdisæt, JOURNR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---konfererede-sager/journr

JOURNR

Navn, JOURNR , Beskrivende navn, Politiets sagsnummer (Journalnummer) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Journalnummeret er politiets entydige sagsnummer og identificerer den enkelte sag. , Journalnummeret oprettes ved sagens registrering og følger sagen gennem anmeldelse, sigtelse, afgørelse og evt. indsættelse., Der kan kun forekomme én anmeldelse med samme journalnummer. Der findes i alt 605 dubletter på journalnummer for perioden 1990-2017, hvilket må betragtes som fejl. , Der kan forekomme flere ofre med samme journalnummer, men kun én registrering med samme journalnummer og personnummer. I årene 2006-2009 forekommer der årligt mellem 42 og 54 dubletter på kombinationen journalnummer og personnummer blandt offerregistreringer med validt personnummer. Disse må betragtes som fejlregistreringer., Der kan forekomme flere sigtelser med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. Der findes dog 197 dubletter på kombinationen af journalnummer og personnummer indenfor samme år i perioden 1980-2006. Fra og med 2007 fjernes dubletter på journalnummer, personnummer ved indlæsning af data fra kriminalregistret, dvs. fra og med 2007 forekommer der ikke dubletter indenfor samme år., Der kan forekomme flere konfererede sager med det samme journalnummer og også med det samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at en person kan have flere bisigtelser, der er afgjort under hovedsigtelsens journalnummer., Den enkelte bisigtelse kan identificeres ved sit eget journalnummer (se KON_KONFJOUR (Politiets journalnummer)). , Der kan forekomme flere afgørelser med samme journalnummer. Det er tilfældet, hvis flere personer har fået en afgørelse i den samme sag., I årene 1980-2006 forekommer der kun én afgørelse med samme journalnummer og personnummer (CPR) inden for året., I årene fra og med 2007 kan der forekomme dubletter på journalnummer og personnummer inden for året. Det skyldes, at en afgørelse kan ankes og afgøres igen inden for samme år som den første afgørelse. I årene før 2006 blev kun den sidste afgørelse inden for året medtaget i registret. Fra og med 2007 er alle afgørelser medtaget. Èntydighed inden for året i årene fra og med 2007 opnås ved at selektere på AFG_STATUS (Skal recorden anvendes til tabellering eller ikke) = 1 (se TIMES4). , Der kan forekomme flere indsættelser med samme journalnummer og også med samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at alle hændelser, herunder flytninger mellem arresthuse/fængsler, under en anholdelse/varetægtsfængsling/afsoning registreres. Se nærmere vedr. éntydighed under beskrivelsen af statistikområdet indsættelser., Det skal bemærkes, at en indsættelse kan være registreret under et andet JOURNR (Politiets journalnummer) end det, afgørelsen er truffet under. Det kan ske i tilfælde, hvor en ny gerning begås, før en afsoning for et allerede eksisterende forhold er påbegyndt, eller hvor en person har ventet på afsoning af flere domme. I sådanne situationer vil oplysninger om løsladelsesdato mv. være registreret under den yngste doms journalnummer. Se nærmere under IND_FGSLKOD (Fængslingskode)., Der kan forekomme flere sigtelser af mindreårige med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. , Detaljeret beskrivelse, Journalnummer, der identificerer den enkelte sag, og som består af politikredskode/myndighedskode, gerningskode, journal- løbenummer og årstal., Journalnummeret består af 16 karakterer, der er sammensat på denne måde:, 1.-4. ciffer: Politikreds, jf. AFG_AFGRETKO (Afgørelsens rets- eller politikreds), 5.-9. ciffer: Gerningskode, jf. AFG_AFGERKOD (Gerning eller lovovertrædelse til grund for afgørelsen), 10.-14. ciffer Løbenummer inden for kombinationen Politikreds, gerningskode, 15. - 16. ciffer Året for sagens oprettelse, Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode = Z angiver det, at der er tale om en straffelovssag fra tiden før 1. april 1978., Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode ikke = Z angiver det, at der er tale om en særlovssag fra tiden før 1. april 1978., Dvs. der er tale om sager fra før etablering af det centrale kriminalregister, der officielt startede d. 1. november 1978. På det tidspunkt var de nuværende gerningskoder indført og blev brugt til nye sigtelser og afgørelser., I det daværende Rigsregistratur var oplysningerne indtil da registreret på hovedkort. I forbindelse med udstedelse af straffeattester til privat og offentlig brug blev disse oplysninger overført til kriminalregistret. Det var ikke muligt i forbindelse med denne konvertering at anvende de nye gerningskoder. Derfor blev sager omhandlende straffeloven journaliseret med XZ og øvrige sager med X. I begge situationer var der mulighed for at anføre tre eller fire karakterer mere, som ville lette identifikationen af sagen i politikredsen., Populationer:, Journalnumre i løbet af tællingsåret, Journalnumre under statistikområdet i tællingsåret, Værdisæt, JOURNR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---sigtelser/journr

JOURNR

Navn, JOURNR , Beskrivende navn, Politiets sagsnummer (Journalnummer) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Journalnummeret er politiets entydige sagsnummer og identificerer den enkelte sag. , Journalnummeret oprettes ved sagens registrering og følger sagen gennem anmeldelse, sigtelse, afgørelse og evt. indsættelse., Der kan kun forekomme én anmeldelse med samme journalnummer. Der findes i alt 605 dubletter på journalnummer for perioden 1990-2017, hvilket må betragtes som fejl. , Der kan forekomme flere ofre med samme journalnummer, men kun én registrering med samme journalnummer og personnummer. I årene 2006-2009 forekommer der årligt mellem 42 og 54 dubletter på kombinationen journalnummer og personnummer blandt offerregistreringer med validt personnummer. Disse må betragtes som fejlregistreringer., Der kan forekomme flere sigtelser med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. Der findes dog 197 dubletter på kombinationen af journalnummer og personnummer indenfor samme år i perioden 1980-2006. Fra og med 2007 fjernes dubletter på journalnummer, personnummer ved indlæsning af data fra kriminalregistret, dvs. fra og med 2007 forekommer der ikke dubletter indenfor samme år., Der kan forekomme flere konfererede sager med det samme journalnummer og også med det samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at en person kan have flere bisigtelser, der er afgjort under hovedsigtelsens journalnummer., Den enkelte bisigtelse kan identificeres ved sit eget journalnummer (se KON_KONFJOUR (Politiets journalnummer)). , Der kan forekomme flere afgørelser med samme journalnummer. Det er tilfældet, hvis flere personer har fået en afgørelse i den samme sag., I årene 1980-2006 forekommer der kun én afgørelse med samme journalnummer og personnummer (CPR) inden for året., I årene fra og med 2007 kan der forekomme dubletter på journalnummer og personnummer inden for året. Det skyldes, at en afgørelse kan ankes og afgøres igen inden for samme år som den første afgørelse. I årene før 2006 blev kun den sidste afgørelse inden for året medtaget i registret. Fra og med 2007 er alle afgørelser medtaget. Èntydighed inden for året i årene fra og med 2007 opnås ved at selektere på AFG_STATUS (Skal recorden anvendes til tabellering eller ikke) = 1 (se TIMES4). , Der kan forekomme flere indsættelser med samme journalnummer og også med samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at alle hændelser, herunder flytninger mellem arresthuse/fængsler, under en anholdelse/varetægtsfængsling/afsoning registreres. Se nærmere vedr. éntydighed under beskrivelsen af statistikområdet indsættelser., Det skal bemærkes, at en indsættelse kan være registreret under et andet JOURNR (Politiets journalnummer) end det, afgørelsen er truffet under. Det kan ske i tilfælde, hvor en ny gerning begås, før en afsoning for et allerede eksisterende forhold er påbegyndt, eller hvor en person har ventet på afsoning af flere domme. I sådanne situationer vil oplysninger om løsladelsesdato mv. være registreret under den yngste doms journalnummer. Se nærmere under IND_FGSLKOD (Fængslingskode)., Der kan forekomme flere sigtelser af mindreårige med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. , Detaljeret beskrivelse, Journalnummer, der identificerer den enkelte sag, og som består af politikredskode/myndighedskode, gerningskode, journal- løbenummer og årstal., Journalnummeret består af 16 karakterer, der er sammensat på denne måde:, 1.-4. ciffer: Politikreds, jf. AFG_AFGRETKO (Afgørelsens rets- eller politikreds), 5.-9. ciffer: Gerningskode, jf. AFG_AFGERKOD (Gerning eller lovovertrædelse til grund for afgørelsen), 10.-14. ciffer Løbenummer inden for kombinationen Politikreds, gerningskode, 15. - 16. ciffer Året for sagens oprettelse, Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode = Z angiver det, at der er tale om en straffelovssag fra tiden før 1. april 1978., Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode ikke = Z angiver det, at der er tale om en særlovssag fra tiden før 1. april 1978., Dvs. der er tale om sager fra før etablering af det centrale kriminalregister, der officielt startede d. 1. november 1978. På det tidspunkt var de nuværende gerningskoder indført og blev brugt til nye sigtelser og afgørelser., I det daværende Rigsregistratur var oplysningerne indtil da registreret på hovedkort. I forbindelse med udstedelse af straffeattester til privat og offentlig brug blev disse oplysninger overført til kriminalregistret. Det var ikke muligt i forbindelse med denne konvertering at anvende de nye gerningskoder. Derfor blev sager omhandlende straffeloven journaliseret med XZ og øvrige sager med X. I begge situationer var der mulighed for at anføre tre eller fire karakterer mere, som ville lette identifikationen af sagen i politikredsen., Populationer:, Journalnumre i løbet af tællingsåret, Journalnumre under statistikområdet i tællingsåret, Værdisæt, JOURNR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---ofre-for-straffelovsforbrydelser/journr

TILKNYT

Navn, TILKNYT , Beskrivende navn, Tilknytning til primært arbejdssted , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Personens tilknytning til arbejdsstedet dette år i den primære ansættelse (for lønmodtageren). Variablen er kun bestemt for den primære ansættelse og for arbejdsgivere. For sidstnævnte gruppe er værdien sat til 5 svarende til en arbejdstid på 0 timer. For øvrige typer af ansættelser er variablen missing. , Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver tilknytningen til det primære arbejdssted for lønmodtageren i arbejdstid forstået således, at det angives, om lønmodtageren er ansat på heltid eller deltid, og om ansættelsen er kontinuert, længere end et år, serielt længere end et år, kontinuert, kortere end et år eller serielt kortere end et år., Heltids- eller deltidsangivelsen fastsættes på baggrund af en beregning af beskæftigelsesgraden, der baseres på antallet af arbejdstimer, indbetalt ATP og forsikringskategori., Der skal ses bort fra koderne 10, 20 og 30. Disse optræder fejlagtigt for personer, der både har en arbejdstid, ledighedsperioder og sygeperioder registreret, som gør, at den samlede tid overstiger 100 pct., De relevante populationer for TILKNYT kan defineres ved brug af variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet). For yderligere oplysninger om denne se TYPE., Kommentar til tabel og graf., Udviklingen i antal personer med tilknytning til primært arbejdssted skyldes at datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen ændres til eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, U131313.TXT_TILKNYT - Tilknytning til primært arbejdssted, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, Heltid, kontinuert, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 02, Deltid (>= 30 timer), kontinuert, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 03, Deltid (>= 20-29 timer), kontinuert, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 04, Deltid (>= 10-19 timer), kontinuert, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 05, Deltid (< 10 timer), kontinuert, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 11, Heltid, serielt, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 12, Deltid (>= 30 timer), serielt, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 13, Deltid (>= 20-29 timer), serielt, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 14, Deltid (>= 10-19 timer), serielt, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 15, Deltid (< 10 timer), serielt, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 21, Heltid, kontinuert, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 22, Deltid (>= 30 timer), kontinuert, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 23, Deltid (>= 20-29 timer), kontinuert, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 24, Deltid (>= 10-19 timer), kontinuert, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 25, Deltid (< 10 timer), kontinuert, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 31, Heltid, serielt, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 32, Deltid (>= 30 timer), serielt, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 33, Deltid (>= 20-29 timer), serielt, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 34, Deltid (>= 10-19 timer), serielt, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 35, Deltid (< 10 timer), serielt, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/tilknyt

Især midaldrende og ældre mennesker kommer til skade på deres elcykel

Halvdelen af alle elcyklister som kom galt afsted i trafikken i 2018, var over 54 år. Uheld på elcykler involverer relativt ofte flere trafikanter, sammenlignet med uheld, hvor den forulykkede kører på en almindelig cykel, hvilket kan indikere, at elcyklisters uheld er mere alvorlige., 16. oktober 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 2018 kom 344 trafikkanter på elcykler til skade i trafikuheld. I over halvdelen af disse uheld, var den forulykkede 55 år eller derover. Samme aldersgruppe stod for 26 pct. af alle uheld på almindelige cykler i 2018., Det var personer mellem 55 og 64 år som oftest kom til skade på elcyklen. I denne aldersgruppe kom 85 til skade ved uheld på elcykler, svarende til 25 pct. af alle elcykel-uheld i 2018. Næsthøjest andel findes blandt de 65-74 årige, som stod for 17 pct. af alle årets trafikuheld på elcykel., Tilskadekomne cyklister og elcyklister. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, I 2018 kom i alt 16.441 cyklister til skade i trafikken, heraf var 16.097 af ulykkerne på almindelige cykler og 344 på elcykler. Elcykler stod altså for 2 pct. af alle cykeluheld med personskade i 2018., Tilskadekomne cyklister og elcyklister i absolutte tal. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Danmarks Statistik offentliggør for første gang mere komplette data om elcyklisters cykeluheld, Fra og med 2018 er elcykler blevet udskilt fra samlekategorien ’cykler’ i statistikken. Der kan derfor nu gives et mere komplet billede af hvor ofte elcyklister kommer til skade i trafikken., Ulykkesstatistikken for elcykler, omfatter for første gang både registreringer fra politiet, skadestuer og sygehuse og giver dermed det hidtil bedst dækkende billede af, hvor mange elcyklister som kommer til skade i trafikken., De hidtil kendte tal for tilskadekomne på elcykler har alene været baseret på politiets registreringer., Politiets indberetninger udgjorde 26 pct. af alle registrerede uheld på elcykler i 2018, hvor cyklisten kom til skade. Skadestuernes indberetninger udgjorde de resterende 74 pct., Kilde: , Danmarks Statistik, Færdselsuheld, Uheld på elcykler involverer relativt oftere flere trafikanter, Der er forskel på typen af uheld, som elcyklister og almindelige cyklister kommer ud for. Såkaldte solouheld, hvor cyklisten er den eneste involverede, forekommer i 72 pct. af tilfældene for almindelige cyklister, mens de forekommer i 57 pct. af tilfældene for elcyklister., Omvendt var elcyklisters trafikuheld i 43 pct. af tilfældene situationer, hvor flere trafikanter var involveret i uheldet, mens kun 28 pct. af de almindelige cyklisters uheld var situationer med flere involverede trafikanter., Andel af cyklisters uheld, hvor flere trafikanter er involveret. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Selvom statistikken ikke direkte fortæller noget om ulykkens alvor, kan det faktum at flere trafikanter er involveret i trafikulykken, tjene som en indikator på ulykkens alvor., ”Når cyklister kommer til skade i uheld, hvor flere trafikanter er involveret, registreres ulykken oftere end solouheld ved, at politiet er blevet tilkaldt ulykkesstedet. Dette indikerer, at her er tale om mere alvorlige uheld,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Henning Christiansen., ”Omvendt registreres næsten alle soloulykker på cykler og elcykler alene på skadestuen, hvor tilskadekomsten generelt må anses for at være af mindre alvorlig karakter,” forklarer Henning Christiansen, der dog understreger, at nogle uheld indberettet til skadestuer naturligvis også kan have alvorlig karakter., Politiet rykker ud til 5 pct. af alle almindelige cyklisters uheld, mens de rykker ud til 26 pct. af alle elcyklisternes uheld. Politiet rykker derudover endnu oftere ud til 55+ åriges personers trafikuheld på elcykler end de gør til elcyklers uheld generelt. Således blev 32 pct. af 55+ årige tilskadekomne elcyklister i 2018 registreret af politiet., Kvinder er den mest udsatte gruppe, Kvinder på 55 år eller derover, er den gruppe, som oftest kommer til skade i trafikken på deres elcykel. I 62 pct. af de 55+ åriges trafikuheld på elcykler var den tilskadekomne cyklist kvinde, hvorimod mænd på 55+ år  stod for 38 pct., Tal fra DTU’s trafikvaneundersøgelse, , viser da også, at midaldrende og ældre kvinder generelt kommer ud for flere cykeluheld, end mændene gør, når man sammenligner, hvor mange kilometer de har cyklet, med hvor ofte de kommer til skade i trafikken. Bemærk, at disse tal ikke er opdelt på elcykler og konventionelle cykler.,   , Fakta: Cykeluheld på elcykler, 344 trafikanter på elcykler kom til skade i trafikken i 2018, svarende til 2 pct. af alle trafikuheld hvor cyklister eller el-cyklister kom til skade i 2018. Dette omfatter både politiets og skadestuernes registreringer., Den mest udbredte cykeluhelds-skade for både alm. cyklister og elcyklister er læsioner i skulder, arm og hånd. Denne type skade pådrog 44 pct. af de almindelige cyklister sig, mens 38 pct. af tilskadekomne elcyklister pådrog sig denne type skade., Hovedskader forekommer for elcyklister og cyklister på almindelige cykler i 18 pct. af uheldene. Altså ca. hvert sjette uheld med personskade. , DTU’s trafikvaneundersøgelse udregner en risikoscore for cyklister, som fortæller, hvor ofte cyklister i en bestemt alder kommer til skade set i forhold til, hvor mange kilometer aldersgruppen gennemsnitligt cykler over en årrække., Størst risiko for at komme galt afsted i trafikken på cykel har kvinder i alderen 75-84 år, ifølge denne undersøgelse, efterfulgt af mænd i samme alder. Bemærk at denne undersøgelse kun rummer tal for cykler overordnet set., Kilder: , Danmarks Statistik, , , Vejdirektoratet, og , DTU’s Transportvaneundersøgelse, Spørgsmål om tallene i denne artikel kan stiles til fuldmægtig Henning Christiansen på mail: , hch@dst.dk, eller telefon: 39 17 33 05

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-10-16-isaer-midaldrende-og-aeldre-mennesker-kommer-til-skade-paa-deres-elcykel

Bag tallene

JOURNR

Navn, JOURNR , Beskrivende navn, Politiets sagsnummer (Journalnummer) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Journalnummeret er politiets entydige sagsnummer og identificerer den enkelte sag. , Journalnummeret oprettes ved sagens registrering og følger sagen gennem anmeldelse, sigtelse, afgørelse og evt. indsættelse., Der kan kun forekomme én anmeldelse med samme journalnummer. Der findes i alt 605 dubletter på journalnummer for perioden 1990-2017, hvilket må betragtes som fejl. , Der kan forekomme flere ofre med samme journalnummer, men kun én registrering med samme journalnummer og personnummer. I årene 2006-2009 forekommer der årligt mellem 42 og 54 dubletter på kombinationen journalnummer og personnummer blandt offerregistreringer med validt personnummer. Disse må betragtes som fejlregistreringer., Der kan forekomme flere sigtelser med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. Der findes dog 197 dubletter på kombinationen af journalnummer og personnummer indenfor samme år i perioden 1980-2006. Fra og med 2007 fjernes dubletter på journalnummer, personnummer ved indlæsning af data fra kriminalregistret, dvs. fra og med 2007 forekommer der ikke dubletter indenfor samme år., Der kan forekomme flere konfererede sager med det samme journalnummer og også med det samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at en person kan have flere bisigtelser, der er afgjort under hovedsigtelsens journalnummer., Den enkelte bisigtelse kan identificeres ved sit eget journalnummer (se KON_KONFJOUR (Politiets journalnummer)). , Der kan forekomme flere afgørelser med samme journalnummer. Det er tilfældet, hvis flere personer har fået en afgørelse i den samme sag., I årene 1980-2006 forekommer der kun én afgørelse med samme journalnummer og personnummer (CPR) inden for året., I årene fra og med 2007 kan der forekomme dubletter på journalnummer og personnummer inden for året. Det skyldes, at en afgørelse kan ankes og afgøres igen inden for samme år som den første afgørelse. I årene før 2006 blev kun den sidste afgørelse inden for året medtaget i registret. Fra og med 2007 er alle afgørelser medtaget. Èntydighed inden for året i årene fra og med 2007 opnås ved at selektere på AFG_STATUS (Skal recorden anvendes til tabellering eller ikke) = 1 (se TIMES4). , Der kan forekomme flere indsættelser med samme journalnummer og også med samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at alle hændelser, herunder flytninger mellem arresthuse/fængsler, under en anholdelse/varetægtsfængsling/afsoning registreres. Se nærmere vedr. éntydighed under beskrivelsen af statistikområdet indsættelser., Det skal bemærkes, at en indsættelse kan være registreret under et andet JOURNR (Politiets journalnummer) end det, afgørelsen er truffet under. Det kan ske i tilfælde, hvor en ny gerning begås, før en afsoning for et allerede eksisterende forhold er påbegyndt, eller hvor en person har ventet på afsoning af flere domme. I sådanne situationer vil oplysninger om løsladelsesdato mv. være registreret under den yngste doms journalnummer. Se nærmere under IND_FGSLKOD (Fængslingskode)., Der kan forekomme flere sigtelser af mindreårige med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. , Detaljeret beskrivelse, Journalnummer, der identificerer den enkelte sag, og som består af politikredskode/myndighedskode, gerningskode, journal- løbenummer og årstal., Journalnummeret består af 16 karakterer, der er sammensat på denne måde:, 1.-4. ciffer: Politikreds, jf. AFG_AFGRETKO (Afgørelsens rets- eller politikreds), 5.-9. ciffer: Gerningskode, jf. AFG_AFGERKOD (Gerning eller lovovertrædelse til grund for afgørelsen), 10.-14. ciffer Løbenummer inden for kombinationen Politikreds, gerningskode, 15. - 16. ciffer Året for sagens oprettelse, Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode = Z angiver det, at der er tale om en straffelovssag fra tiden før 1. april 1978., Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode ikke = Z angiver det, at der er tale om en særlovssag fra tiden før 1. april 1978., Dvs. der er tale om sager fra før etablering af det centrale kriminalregister, der officielt startede d. 1. november 1978. På det tidspunkt var de nuværende gerningskoder indført og blev brugt til nye sigtelser og afgørelser., I det daværende Rigsregistratur var oplysningerne indtil da registreret på hovedkort. I forbindelse med udstedelse af straffeattester til privat og offentlig brug blev disse oplysninger overført til kriminalregistret. Det var ikke muligt i forbindelse med denne konvertering at anvende de nye gerningskoder. Derfor blev sager omhandlende straffeloven journaliseret med XZ og øvrige sager med X. I begge situationer var der mulighed for at anføre tre eller fire karakterer mere, som ville lette identifikationen af sagen i politikredsen., Populationer:, Journalnumre i løbet af tællingsåret, Journalnumre under statistikområdet i tællingsåret, Værdisæt, JOURNR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---anmeldelser/journr

AAR_IALT_BELOEB

Navn, AAR_IALT_BELOEB , Beskrivende navn, Årligt pensionsbeløb i alt, kroner , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2010, Gyldig til: 01-01-2021, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Årlig pension i alt, kroner, Årlig pension i alt består af folke- og førtidspension plus ældrecheck og varmehjælp., Populationen er alle personer, der har modtaget pension det foregående år., Variablen AAR_IALT_BELOB ligger i registeret sammen med variablene for januar beløbene for det efterfølgende år. Dvs., at i registeret for år 2014 ligger både variablen JAN_IALT_BELOB, som indeholder samlet pension i januar måned 2014, og variablen AAR_IALT_BELOB, som indeholder samlet pensionsbeløb for kalenderåret 2013., Før 2013 er der alene pensionsbeløb for de måneder, personen har opholdt sig i den kommune, der er bopælskommune pr. 31. december i tilfælde af, at personen har skiftet bopælskommune i løbet af året. Fra og med år 2013 indgår alle månederne uafhængig af bopælskommune og evt. skift. , Detaljeret beskrivelse, Beløbet beregnes på samme måde som JAN_IALT_BELOEB plus ældrecheck og varmehjælp:, AAR_IALT_BELOEB = GRUNDBELOEB + PENS_TILLAEG + INVALI_YDELSE + INVALI_BELOEB + ERHVERV_UDYGTIG + FOERTID_BELOEB + EXTRA_TILLAEG + VENTEGL_BELOEB + VENTENY_BELOEB + BIST_PLEJ_BELOEB + SAERL_PEN + INVALI_TILLAEG + AEGTESKAB_TILLAEG + ALDT + SUPPEN_CHECK + VARMETILLAEG, Nedenfor er kort beskrevet de ydelser, AAR_IALT_BELOEB består af. Ydelserne er listet efter, hvor mange personer der modtager ydelserne med ydelsen, som flest personer modtager listet først osv. Variabelnavnet for hver ydelse er skrevet først - se uddybende beskrivelse af de enkelte ydelser i beskrivelsen af den tilhørende variabel., Folke- og førtidspensionen består af:, - GRUNDBELOEB: Grundbeløb til alle pensionister. For førtidspensionister på 2003-ordning er den dog den samlede pension, der ligger i grundbeløb. Beløb afhænger af erhvervsindkomst for folkepensionister; for førtidspensionister på gammel ordning afhænger beløb af egen indkomst ud over førtidspensionen (for førtidspensionister på ny ordning afhænger beløbet tillige af egen og samlevers samlede indkomst ud over pension., - PENS_TILLAEG: Pensionstillæg til alle folkepensionister og førtidspensionister på gammel ordning; beløb afhænger af egen og samlevers indkomst., - INVALI_BELOEB: Invaliditetsbeløb til alle førtidspensionister på mellemste og højeste ordning samt til disse førtidspensionister de to første år som folkepensionist (som 65- og 66-årig)., - ERHVERV_UDYGTIG: Erhvervsudygtighedsbeløb til førtidspensionister på mellemste og højeste ordning samt til disse førtidspensionister de to første år som folkepensionist (som 65- og 66-årig)., - FOERTID_BELOEB: Førtidsbeløb til alle førtidspensionister med forhøjet almindelig førtidspension samt til disse førtidspensionister de to første år som folkepensionist (som 65- og 66-årig)., - EXTRA_TILLAEG: Ekstra tillægsydelse til alle førtidspensionister på almindelig førtidspension og almindelig forhøjet førtidspension., - VENTEGL_BELOEB og VENTENY_BELOEB: Ventetillæg/venteydelse er et tillæg til folkepensionen til personer, som tidligere har opsat (udskudt) folkepensionen., - BIST_PLEJ_BELOEB: Bistands-/ plejetillæg til personer på gammel førtidspension (søgt før 1. januar 2003). Især højeste førtidspension. Ydelsen fortsætter også, når personen bliver folkepensionist, hvis betingelserne fortsat er opfyldt., - SAERL_PEN: Særligt pensionstillæg til alle reelt enlige pensionister (1994-1998)., - INVALI_YDELSE: Invaliditetsydelse til førtidspensionister, hvis erhvervsindkomst er så stor, at der ikke udbetales førtidspensionen., - AEGTESKAB_TILLAEG: Ægteskabstillæg modtages af nogle få personer (gammel ordning)., - INVALI_TILLAEG: Invaliditetstillæg modtages af nogle få personer (gammel ordning ophørt 2013)., - ALDT: Alderstillæg modtages af nogle få personer (gammel ordning ophørt 2000)., - SUPPEN_CHECK: Ældrecheck udbetales én gang årligt til folkepensionister. Beløbet afhænger af egen og samlevers indkomst og likvide formue., - VARMETILLAEG: Varmetillæg er et skattefrit tilskud til varmeudgifter, som kan søges af førtidspensionister fra før 2003 og folkepensionister., For yderligere oplysninger, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser" (udgivet af forlaget "Forsikring") og, https://www.retsinformation.dk/ (søg på "pensionsloven")., Variablen eksisterer fra 2009. Ønskes en længere tidsserie, kan variablen QPENSNY fra INDH-registeret anvendes. (register indeholdende højkvalitetsvariable for personindkomster)., Forskellen mellem QPENSNY og AAR_IALT_BELOEB er, at:, - QPENSNY indeholder pension for alle månederne og alle personer. , - QPENSNY er inkl. delpension., - QPENSNY er ekskl. varmehjælp før 2002., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Personer berettiget til at modtage folke- eller førtidspension, Populationen omfatter alle personer med bopæl i Danmark eller udlandet, der i januar måned er berettiget til at modtage folkepension, førtidspension eller invaliditetsydelse. Personer der har valgt at udskyde folkepensionen indgår ikke i registeret i de perioder hvor folkepensionen er udskudt., Værdisæt, AAR_IALT_BELOEB har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sociale-pensioner/aar-ialt-beloeb

ERHVERVSINDK_GL

Navn, ERHVERVSINDK_GL , Beskrivende navn, Erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Løn (skattepligtig løn inkl. frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser samt værdi af aktieoptioner) og nettooverskud (nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. overskud af udenlandsk virksomhed og nettoindtægt som medarbejdende ægtefælle)., Erhvervsindkomsten er før kapitalindtægter og udgifter (herunder renter) i selvstændiges virksomhed, og ekskl bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger., Lønnen er før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag., Eksisterer fra 1980 til 2013, Afløses af variablen ERHVERVSINDK_13., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable., ERHVERVSINDK_GL=LOENMV+NETOVSKUD_GL, , hvor:, - LOEMNMV er løn mv., - NETOVSKUD_GL er nettooverskud af selvstændig virksomhed før kapitalindtægter og -udgifter., Sammenhæng med definitioner fra 2013 definition, ERHVERVSINDK_GL=ERHVERVSINDK_13(1987-) - KAPITVIRK(2002-2013) + RNTUDIOV + HONNY(1994-2013) -ADAGPAGN (2002-2013) - ADAGPAG(1994-2001) - (forskerløn 2004- 2007), Hvor:, KAPITVIRK er renteindtægter og øvrige kapitalindkomster i selvstændig virksomhed ( kan dannes ud fra en række variable for pridoen 1987-2001), RNTUDIOV er renteudgifter i selvstændig virksomhed, ADAGPAGN er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge (de første 2 til 4 uger, varierer over tid), ADAGPAG er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge (de første 2 til 4 uger, varierer over tid) samt vederlag for konkurrenceklausul mm. udbetalt af arbejdsgiver. , HONNY er B-skattepligtig og arbejdsmarkedsbidragspligtig honorarer (konsulentvirksomhed og foredrag). , Af disse variable er RNTUDIOV langt den største., Ændringer over tid., Syge-/barselsdagpenge udbetalt til selvstændig erhvervsdrivende har i en periode fejlagtigt været lagt til overskud af selvstændig virksomhed , jf. variablen NETOVSKUD_GL., For yderligere information, se under variablene LOENMV og NETOVSKUD_GL., Fra 1994 er dannet variablen ERHVERVSINDK, som er lig ERHVERVSINDK_GL tillagt honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig), De væsentligste ændringer er følgende:, 1983 inkluderes løn fra udlandet, som er lempelsesberettiget efter ligningslovens § 33A (ny exemption, lå tidligere i RESUINK_GL (indkomster der ikke har kunnet klassificeres))., 1993 inkluderes værdi af gruppelivsordning i forbindelse med arbejdsgiveradministreret pensionsordning (ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL, se også variablen COEFRYNS (skattepligtig værdi af lønmodtageres frynsegoder))., Før 1994 er lønnen først og fremmest opgjort ud fra oplysninger fra SKATs oplysningsseddelregister samt for perioden 1980 til 1988 også ud fra særskilte oplysninger om sømandsindkomster. Med arbejdsmarkedsbidragets indførelse i 1994 adskilles hoveddelen af lønnen fra overførselsindkomsterne i SKATs slutligningsregister. Lønnen opgøres derfor fra 1994 først og fremmest ud fra slutligningsregisteret, 1994 inkluderes værdi af fri bil, fri telefon, fri kost, fri tv-licens mv. (ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL, se også variablen CORFYNS)., 1994 inkluderes ekstraordinær stor indtægt, som følge af opfinderarbejde o.l. (ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL)., 1994 inkluderes løn, som er skattefri (udbetalt af DANIDA m.fl. samt arbejde på Færøerne og Grønland)., 1994 inkluderes nettooverskud af udenlandsk virksomhed (ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL)., 1995 inkluderes jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (ligger før 1995 i variablen RESUINK_GL og RESUINK, se også variablen QSAR (særlig indkomst))., Fra 1999 inkluderes værdi af køb eller tegningsret til aktier for medarbejdere mv (indgår ikke før 1999 i indkomsten). Deter det beløb der kommer til beskatning, som indgår i erhvervsindkomsten, . jf. ligningslovens § 16 og 28., Aktieoptionsaflønning, hvor arbejdsgiver har betalt afgift (indgår i årene 2001 til 2003) i erhvervsindkomsten., Fra 2002 inkluderes løn til udenlandske forskere og specialister, som beskattes efter Kildeskattelovens § 48E (forskerordningen). Ikke alle oplysninger er modtaget af Danmarks Statistik, før ordningen indberettes i SKATs almindelige indberetningssystem (oplysningssedlerne, COR); specielt mangler mange for 2003. Denne lønindkomst indgår ikke fra 2004 til 2007. Fra 2008 indgår indkomst for alle, som er berørt af forskerordningen., Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK til ERHVERVSINDK_GL ( i LOENMV) (for 2012 13713 personer med i alt 4,4 mia. kr.)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, ERHVERVSINDK_GL har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/erhvervsindk-gl

W_ABS

Navn, W_ABS , Beskrivende navn, Betalinger i forbindelse med sygefravær m.v., pr. præsteret time i kr.- erstattes af frav_prae , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: 31-12-2010, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Fraværsbetaling pr. præsteret time - erstattes af frav_prae, W_ABS hedder idag FRAV_PRAE og findes fra år 2009 i LONN registret. W_ABS findes dog i det gamle LON register indtil 2010., Detaljeret beskrivelse, Betaling i forbindelse med sygefravær m.v. udgøres af alle betalinger i forbindelse med fravær, med undtagelse af almindelig feriefravær. Det kan være fravær i forbindelse med egen sygdom, børns sygdom, barsel, ulykke og andet fravær, herunder særlige feriefridage, børnefridage, omsorgsdage og lignende fridage. , W_ABS hedder idag FRAV_PRAE og findes fra år 2009 i LONN registret. W_ABS findes dog i det gamle LON register indtil 2010., W_ABS (wages during absence) består af de betalinger, som går fra arbejdsgiver til lønmodtager, herunder også de betalinger, som eventuelt senere måtte refunderes til arbejdsgiver fra offentlige eller andre kasser. , Variablen er udtrykt i kroner pr. præsteret time., W_ABS består af fraværsbetalinger for fraværsdage, som både er fuldt og delvist betalt. For fraværsdage, som er delvist betalt, gælder at både dage og betalinger indberettes af respondenterne til Danmarks Statistik. For fraværsdage med fuld betaling gælder, at kun dagene indberettes, således at Danmarks Statistik beregner betalingens størrelse på baggrund af de indberettede dage og den beregnede normale lønsats., De problemer, der relaterer sig til W_ABS, er således de samme som beskrevet under variablen TIMFRA., Bilag, Tabel statslig sektor 1997-2010, Graf Kommunal/regional sektor 1997-2010, Tabel Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Graf Privat sektor 1997-2010, Tabel Privat sektor 1997-2010, Graf Statslig sektor 1997-2010, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, W_ABS har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/w-abs

FAMBOERNETILSKUD

Navn, FAMBOERNETILSKUD , Beskrivende navn, Børnetilskud og familieydelser til familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Udbetalte børnetilskud og familieydelser efter opregning til hele kalenderår., Opregningen foregår på basis af oplysninger om børnefamilieydelser og børnetilskud for 4. kvartal., Opregningen af børneydelsen til helår foregår f. eks. for året 2006 på følgende måde:, 1,5*børneydelse 4 . kvartal 2005 +2,5*børneydelse 4. kvartal 2006. , Fra 2016 er ydelserne baseret på udbetalingerne i årets 4 kvartaler. Før 2016 var opgørelsen et vægtet gennemsnit af udbetalinger 4 kvartal i året og 4 kvartal i det foregående år., For år 2015 er KORYDIAL opgjort både efter den gamle og den nye metode. , Gammel metode giver for 2015 716.000 modtagere og et samlet beløb på 16, 6 mia. kr., Ny metode giver for 2015 710.000 modtagere og et samlet beløb på 16,6 mia. kr. , Variablen indgår i andre overførsler (ANDOVERFOERSEL, OVRIG_OVERFORSEL_13), Ydelsen er lagt til hos den person i familien, som modtager tilskudet. For familer med to voksne og fælles børn er det kvinden i familien. , Beløbene er i kroner, Detaljeret beskrivelse, Børnefamilieydelse tildeles alle familier med børn under 18 år uafhængig af indkomstforhold. Børnetilskud tildeles enlige forældre, forældreløse o.l., børn af pensionister, børn født uden for ægteskab uden bidragspligtigelse, børn af enker/enkemænd og flerbørnsfamilier og uddannelsessøgende forældre. , Bemærk at variablen KORYDIAL er et samlet beløb udbetalt til en forældrer for alle børn under 18 år i familien., Børnefamilieydelsen begyndte i 1987 med en enkelt sats for alle børn 0-18 år. Børnefamilieydelsen blev i 1990 opdelt i en sats til 0-3 årige og en sats til 4-17 årige. I 1991 blev satsen opdelt i tre satser 0-3 årige, 4-6 årige og 7-17 årige. I 1992-1994 var der to satser til 0-6 årige og 7-17 årige. Siden 1995 var der tre satser for 0-3 årige, 4-6 årige og 7-17 årige. Disse oplysninger kan ses skematisk på Skatteministeriets hjemmeside www.skat.dk Klik tal-statistik., Klik tidsserieoversigter, Klik børnefamilieydelse ( , http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/1294.html), Børnetilskudsreglerne er kun ændret for særligt børnetilskud. Det særlige børnetilskud er siden 1. januar 2000 opdelt i et grundbeløb og et tillæg. Alle tal for særligt børnetilskud indeholder både grundbeløb og tillæg. Siden 1. april 2000 bliver særligt børnetilskud til pensionister indtægtsreguleret. , Fra 1. januar 2001 tildeles et særligt børnetilskud til familier, hvor mindst en forælder deltager i en SU-berettiget uddannelse. Tilskudet forudsætter en ansøgning og er indtægtsreguleret. Øvrige børnetilskud og børnefamilieydelse er ikke indtægtsreguleret., Fra 4. kvartal 1999 er der opgjort en særskilt opgørelse for historiske efterreguleringer af børnefamilieydelse og / eller børnetilskud vedrørende tidligere kvartaler end det aktuelle, men udbetalt i det samme aktuelle kvartal. Fx historiske efterreguleringer vedrørende tidligere kvartaler end 4. kvartal 1999, men udbetalt i 4. kvartal 1999. Fra 2004 er disse efterreguleringer ikke medtaget i statistikken., Eventuelle omberegninger (ikke at forveksle med ovennævnte historiske efterreguleringer) i de udbetalte beløb vedrørende det aktuelle kvartal er inkluderet i tallene for de enkelte børneydelser i samme kvartal. Fx er omberegninger vedrørende 4. kvartal 2004 inkluderet i tallene for de enkelte børneydelser i 4. kvartal 2004. , Pr. 1. januar 2003 trådte en ny lov om førtidspension i kraft. Pensionister, der er tilkendt pension efter denne dato, er ikke berettigede til ordinært børnetilskud, da den nye pension er højere end den gamle. Pensionister, som før denne dato var tilkendt pension, fortsætter med at modtage ordinært børnetilskud., Særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre gives fra 1. januar 2005 kun til uddannelsessøgende forældre, der ikke er berettigede til SU. De SU berettigede uddannelsessøgende forældre kan i stedet søge et særligt tillægsstipendium for forsørgere hos Statens Uddannelsesstøtte. , Fra 2011 er engangsudbetalinger i forbindelse med adoption fra udlandet udgået af KORYDIAL. , Fra 2016 er ydelserne baseret på udbetalingerne i årets 4 kvartaler. Før 2016 var opgørelsen et vægtet gennemsnit af udbetalinger 4 kvartal i året og 4 kvartal i det foregående år., For år 2015 er KORYDIAL opgjort både efter den gamle og den nye metode. , Gammel metode giver for 2015 716.000 modtagere og et samlet beløb på 16, 6 mia. kr., Ny metode giver for 2015 710.000 modtagere og et samlet beløb på 16,6 mia. kr. , Variablen indgår i andre overførsler (ANDOVERFOERSEL, OVRIG_OVERFORSEL_13), Udbetalte børnetilskud og familieydelser er ikke skattepligtige., Se også , http://www.dst.dk/varedeklaration/945, samt følgende link:, http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/?page=1, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMBOERNETILSKUD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famboernetilskud