Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 4261 - 4270 af 4766

    INDV_LAND

    Navn, INDV_LAND , Beskrivende navn, Indvandringsland , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Landet hvorfra personen er indvandret. , Detaljeret beskrivelse, Landet hvorfra personen er indvandret., I 2003 (lov nr. 379 af 28. maj 2003 og lov nr. 68 af 4. februar 2004.) ændredes i indrejsereglerne jvf. nedenfor. Hidtil gjaldt at registrering i folkeregistrene skulle ske såfremt man skulle opholde sig i Danmark i mindst 3 måneder (og for nordiske statsborgere i 6 måneder)., En person kan indvandre flere gange i løbet af året og alle vandringer registreres., Flytninger fra Grønland/Færøerne medtages som indvandringer., Oplysningerne om vandringer findes tilbage til 1973., Registrering i CPR af tilflytning fra udlandet kan kun ske, hvis opholdet her i landet skal vare over 3 måneder. Personer, der tilflytter fra et nordisk land, har kun pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet her i landet skal vare over 6 måneder. Det samme gælder personer, der er statsborgere i et EU/EØS-land eller Schweiz, der er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler om fri bevægelighed mv. Øvrige personer, som tilflytter, har pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet skal vare over 3 måneder., Registrering i CPR af tilflytning fra udlandet forudsætter for ikke-nordiske statsborgere, at disse enten har opholdstilladelse eller -bevis efter udlændingeloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller har en bekræftelse fra Udlændingestyrelsen på, at de efter udlændingelovgivningen er fritaget for opholdstilladelse eller -bevis., Følgende gruppering af lande kan etableres:, 100 Danmark, 251 Færøerne, 252 Grønland, 361 EU-lande, 362 Nordiske lande i øvrigt, 363 Europa i øvrigt, 371 Afrika, 372 Nordamerika, 373 Syd- og Mellemamerika, 374 Asien, 375 Oceanien, 381 Udlandet uoplyst, 591 Statsløs, 999 Helt uoplyst, Følgende nedlagte landekoder kan forekomme:, 5111 Nordirland udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien), 5162 Tjekkoslovakiet udgår 1. april 1993 (opdeles i Tjekkiet og Slovakiet), 5184 Østtyskland udgår 3. oktober 1990 fortsætter under 5180 Tyskland, 5253 St. Helena udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien, 5264 Sydvestafrika udgår i 1990 fortsætter under Namibia (5247), 5286 Reunion udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5325 Curacao udgår i 1990 (slås sammen med 5140 Nederlandene), 5301 Aruba udgår i 1990 fortsætter under 5140 Nederlandene, 5307 Bermuda udgår i 1990 fortsætter 5170 under Storbritannien, 5336 Fransk Vestindien øer udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske Øer, 5346 Hollandsk vest indiske u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5353 Martinique udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5394 Brit. vestindiske øer u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5428 Hongkong udgår i 1990 får herefter kode 5190 Storbritannien, 5468 Nordvietnam nedlagt i 1990 (slået sammen med Sydvietnam), 5494 Yemen arab. rep. udgår som kode i 1990 får herefter kode 5402 Yemen, 5498 Indokina udgår i 1990 får herefter 5499 Asien, 5505 Franske besid. i Stillehavet udgår i 1990., 5516 Cook øerne udgår i 1990 for herefter 5514 New Zealand, 5527 Puerto Rico udgår i 1990 for herefter 5390 USA, 5528 Guadeloupe udgår i 1990 for herefter 5130 Frankrig, 5529 Franske Guyana udgår i 1990 får herefter 5130 Frankrig, 5530 Falklands øerne udgår i 1990 får herefter 5170 Storbritannien, 5533 Macao udgår som kode i 1990 for herefter 5156 Portugal, Databrud: De tidligere sovjetiske (herunder Estland, Letland og Litauen) samt jugoslaviske republikker er i værdisættet angivet med fra hvilken dato de gælder. , Populationer:, Personer som har indvandret i Danmark, En person, der indvandrer flere gange i løbet af året er medtaget det tilsvarende antal gange som indvandret fra de(t) pågældende land(e), ved hjælp af variablen VAN_VTIL. Det betyder, at hvis en person indvandrer flere gange i løbet af en periode, optræder han med flere indvandringsdatoer. Registrering i CPR af tilflytning fra udlandet kan kun ske, hvis opholdet her i landet skal vare over 3 måneder. Personer, der tilflytter fra et nordisk land, har kun pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet her i landet skal vare over 6 måneder. Det samme gælder personer, der er statsborgere i et EU/EØS-land eller Schweiz, der er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler om fri bevægelighed mv. Øvrige personer, som tilflytter, har pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet skal vare over 3 måneder. Registrering i CPR af tilflytning fra udlandet forudsætter for ikkenordiske statsborgere, at disse enten har opholdstilladelse eller -bevis efter udlændingeloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller har en bekræftelse fra Udlændingeservice på, at de efter udlændingelovgivningen er fritaget for opholdstilladelse eller -bevis , Værdisæt, D101200.TXT_LANDE_VERDENSDEL1 - verdensdel, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 100, Danmark, 251, Færøerne, 252, Grønland, 361, EU, 362, Øvrige nordiske lande, 363, Europa udenfor EU, 371, Afrika, 372, Nordamerika, 373, Syd- og Mellemamerika, 374, Asien, 375, Oceanien, 381, Udlandet uoplyst, 591, Statsløse, 999, Helt uoplyst

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/indvandringer-til-danmark/indv-land

    FAMILIE_TYPE

    Navn, FAMILIE_TYPE , Beskrivende navn, Familietype , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1986, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Familietype, For definition af e-familie(type) se under variablen familie_id samt under detaljeret officiel beskivelse, For definition af c-familie(type) se under variablen c_familie_id samt c_type, Detaljeret beskrivelse, Familietype, Variablen eksisterer fra 1986. , FAMILIE_ID er et nummer, der identificerer familien (E-familien), men i øvrigt ikke indeholder information. , Personerne i en familie bor på samme adresse., En familie består af enlig eller et par., Hjemmeboende børn regnes med til deres forældres familier, hvis de opfylder betingelserne for at blive regnet som hjemmeboende børn. Disse betingelser er følgende:, 1. Bor på samme adresse som mindst én af forældrene, 2. Alder under 25 års, 3. Har aldrig været gift eller i registreret partnerskab., 4. Er ikke sammen med hinanden forældre til nogen person i CPR., 5. er ikke part i et samboende par., Et par er to personer, der bor sammen og danner par af en af følgende fire typer, 1. Ægtepar. De to personer er gift ( og ikke skilt igen) med hinanden, 2. Registreret partnerskab. De to personer er i registreret partnerskab med hinanden, og partnerskabet er ikke blevet opløst igen, 3. Ægtepar af samme køn. Fra juni 2012, hvor lov om at ligestille registreret partnerskab med ægteskab blev vedtaget, blev de registreret som ægteskab. Fra 31.dec. 2015 blev de udskilt som sin egen familietype -Ægtepar af samme køn, 4. Samlevende par. De to personer er ikke i ægteskab eller i registreret partnerskab med hinanden, men de har mindst ét fælles barn, der er i CPR., 5. Samboende par. To personer af hvert sit køn med under 15 års aldersforskel. De har ikke fælles børn i CPR, og de er, så vidt CPR kan oplyse, ikke i nært familieskab med hinanden. , Ikke-hjemmeboende børn er under 18 år og danner hver især deres egen familie. Frem til 31. dec. 2015 blev de teknisk regnes de som enlige, fra 31. dec.2015 er de blevet registreret som sin egen familietype - Ikke hjemmeboende børn. De skal opfylde betingelserne for at være hjemmeboende børn, bortset fra den første betingelse (se ovenfor). , ___________________________________________________________________________________________________________, Familie_id over tid:, En enlig person har sin egen familie_id, der ikke skiftes så længe personen fortsat er enlig. En parfamilie bevarer sin familie_id, så længe de samme to personer vedbliver med at udgøre en parfamilie. Hjemmeboende børn har samme familie_id som den voksne i familien eller de to voksne i familien., Hvis personerne i et par flytter fra hnanden, får de hver især en ny familie_id., Hvis to personer flytter sammen og danner et par, får de begge den samme nye familie_id., Hvis en person i et par dør, får den overlevende ægtefælle/partner og deres fælles hjemmeboende børn et nyt, fælles familie_id. Den afdødes hjemmeboende særbørn får hvert et nyt familie_id., Når familien skifter partype (f.eks. fra samlevende til ægtepar) eller et ægtepar bliver skilt, men stadig bor sammne, ændres familie_id ikke. , ====================================================================================================================, I perioden 1980 - 2007 findes en tilsvarende variabel ved navn C_TYPE (variablen dannes ikke længere) - se definition af c-familie(type) under variablen familie_id samt C_type, En familie består af en eller flere personer, der bor på samme adresse, og som er knyttet til hinanden ved bestemte relationer. Der er tre hovedgrupper af familietyper: enlige, parfamilier og ikke-hjemmeboende børn. Kun de to første grupper kan have hjemmeboende børn under 18 år. Den sidste gruppe er af forholdsvis ubetydelig størrelse., En familie kun kan bestå af 2 generationer. Er der flere generationer i husstanden, er det de to yngste generationer, der danner familie sammen., Ad. enlige:, Enlig er en person, der ikke lever i par. Hvis personen er under 18 år, har været gift og/eller har hjemmeboende børn, er der også tale om en enlig., Ad. parfamilier, Ægtepar omfatter familier bestående af en mand og en kvinde, der er gift med hinanden., Registreret partnerskab er en familie bestående af to personer af samme køn, der har indgået registreret partnerskab., Samlevende er par bestående af en mand og en kvinde, der uden at være gift med hinanden har fælles hj.boende børn under 18 år eller har haft det den 1.1.90 eller ved et senere årsskifte. Familien omfatter både fællesbørn og særbørn, der er under 18 år og som bor hos parret., Samboende er par, der hverken er gift med hinanden eller har fællesbørn, men som er af hvert sit køn og hvor aldersforskellen mellem dem er under 15 år. Endvidere er det en betingelse, at der ikke bor andre voksne eller ikke-hjemmeboende personer på 16 eller 17 år på adressen. Personer på ned til 16 år kan indgå i et samboende par. Med til familien regnesevt. hj.boende særbørn under 18 år., Ad. ikke-hjemmeboende børn:, Ikke-hjemmeboende barn under 18 år, bor ikke sammen med nogen af sine forældre, indgår ikke i et par og har ikke selv hjemmeboende børn., Et barn er en person, der er under 18 år, som har CIVST = U, og som ikke har hjemmeboende børn., Som hjemmeboende barn under 18 år regnes også et barn, der ikke bor hos nogen af forældrene, men hos en person, der har været gift med en af forældrene. Dette er dog betinget af, at stedforældreren ikke har indgået nyt ægteskab, da sammenkoblingen i så fald ikke kan foretages mellem et barn og denne stedfader eller stedmoder. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_FAMILIE_TYPE - Familietype, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Ægtepar, 30-12-2015, 10, Ikke hjemmeboende børn, 14-12-2015, 2, Registreret partnerskab, 3, Samlevende par, 4, Samboende par, 5, Enlig (herunder også ikke hjemmeboende børn), 30-12-2015, 7, Ægtepar forskellig køn, 14-12-2015, 8, Ægtepar samme køn, 14-12-2015, 9, Enlig, 14-12-2015

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familier/familie-type

    Data fra dataleverandører til grunddatabanken

    Her kan du læse om retningslinjerne for modtagelse af data som ønskes udstillet i Danmarks Datavindues (DDV) grunddatabank., Hvis en statistikmyndighed har et ønske om udstilling af deres data i DDV’s grunddatabank, retter den pågældende myndighed henvendelse til DDV på , ddvgrunddatateam@dst.dk, . DDV aftaler et indledende møde med statistikmyndigheden, for at diskutere de overordnede fakta om registeret, herunder størrelse på datasættet, antal tabeller, opdateringstidspunkt og –frekvens, tidsplan samt betingelser for udstilling i DDV’s grunddatabank. Hvis det ønskes, kan Danmarks Statistiks (DST) Data Protection Officer (DPO) inviteres med til mødet., DST indgår videregivelsesaftaler med alle eksterne dataleverandører med henblik på at overdrage dataejerskab og –ansvar til DST. Aftalerne specificerer opdateringsform og frekvens, håndtering af databrud m.m., Herefter bliver kommunikationen mere detaljeorienteret, der aftales fx navngivning af registeret og hvordan data overføres til DDV. Formaterne skal overholde nedennævnte kvalitetskrav., Modtagelse af eksterne data, Levering i form af overførsel via SFTP-server foretrækkes af DDV. DDV vejleder og hjælper med at få sat denne proces op. Andre leveringsformer er dog også mulige., Datatyper og kvalitetskrav til data, der skal i grunddatabanken, Alle data skal følge en række krav og standarder i forhold til formater, navngivning m.m. Dette for at data samlet kan udstilles ensartet, standardiseret og nemt tilgængeligt. Data kombineres på kryds og tværs, og for at dette er muligt ønskes data standardiseret både på tværs af registre og frem og tilbage i tid., Leverandøren skal ved oprettelse af data sørge for, at disse lever op til de generelle retningslinjer for oprettelse af Grunddata i DDV. , Variabeltyper, -længde og –navne, Datatyper relaterer sig til indholdet af variablen. I det følgende beskrives, hvordan man afgør hvilken datatype en variabel skal have., Nøgler og identer, Nøgler og identer bør hedde det samme på tværs af alle dataserier, og skal alle være defineret som karakter-variable, og når den har rent numerisk indhold skal den have foranstillede nuller (se nedenfor)., De skal desuden have en retvisende og præcis længdeangivelse i forhold til max værdi af indholdet og længden skal være ens over tid., Eksempler (Navn, Vartype, Længde):, PNR CHAR 10, CVRNR CHAR 8 , SENR CHAR 8 (Foranstillede nuller) , JOURNR CHAR 16 , RECNUM CHAR 16 , EJENDOMSNUMMER CHAR 6 (Foranstillede nuller) , ADRESSE_ID CHAR 8 (Foranstillede nuller), Etc., Der er selvfølgelig flere nøgler og identer end ovenfor listede. DDV sparrer gerne omkring disse for korrekt oprettelse af disse., Karaktervariable – Klassifikationer, Klassifikationer, såsom KØN, ALDER, KOM, CIVILSTAND, hvor værdien i variablen kan omsættes til en tekst, via en kode-tekst-tabel eller formatbeskrivelse, skal defineres som karakter-variable. Langt de fleste variable vil være af denne type. Disse felter skal desuden have en retvisende længdeangivelse og felter med længde > 1 skal have foranstillede nuller, når den har rent numerisk indhold., Numeriske variable – Beregningsvariable, Variable, der kan beregnes på, såsom mængder, summer, beløb eller antal vil være af typen numerisk. Variablen skal have en retvisende længdeangivelse i forhold til max værdi., Eksempelvis skal ALDER være defineret som CHAR (3), da max værdien kan være over 100. Eksempel på indhold, når der er foranstillet med nuller - ALDER = 001, 010, 100., Dato variable, Datoangivelser kan både være rene datoer, men hvor det giver mening med tidsangivelsen kan de også være af typen timestamp., Variabelnavne, Må som udgangspunkt ikke indeholde Ææ, Øø eller Åå, Missing – manglende værdier i SAS, Variabeltype    Missing i SAS, Numerisk          . (punktum), Karakter            '' (tom streng) , 1. Numeriske variabler, .   et punktum kan håndteres i SAS, når det handler om en numerisk variabel, 2. Karaktervariabler, Tom streng ''  . Dette betyder at variablen er karakter, men indeholder ingen værdi(tegn)., Der skal , ikke, skrives "Ukendt" ,"None" eller 0 . , Dokumentationskrav til eksterne data, der skal i grunddatabanken, Den eksterne dataleverandør leverer register- og variabeldokumentation i forbindelse med indgåelse af leveranceaftalens indgåelse. Dokumentationen udstilles i DDV App’en og på DST’s hjemmeside. Dokumentation kan uploades via Metadata-loaderen. Vejledning kan sendes efter aftale., Variabelbeskrivelserne udstilles i DDV App’en, efter at dokumentationen er uploadet, således at brugerne kan finde dokumentationen i forbindelse med bestilling af data., Yderligere beskrivelser af grunddataregistret lægges ud på DDV’s hjemmeside under , Data fra andre kilder, , hvor registeret får sit eget afsnit., Udover ovennævnte dokumentation, ligger der også et krav hos dataleverandøren om at holde DDV ajour med databrud, ændringer i indberetninger, ændringer i lovgivning m.v. Der ønskes en skriftlig orientering, så DDV kan videregive den til brugerne eller tilføje den på hjemmesiden. Dette specificeres nærmere i den Videregivelsesaftale der udarbejdes mellem dataleverandør og DDV.

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/data-fra-dataleverandoerer-til-grunddatabanken

    Statistikdokumentation: Registreret ledighed

    Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Mikkel Zimmermann , 51 44 98 37 , MZI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Registreret ledighed 2025 , Tidligere versioner, Registreret ledighed 2024, Registreret ledighed 2023, Registreret ledighed 2022, Registreret ledighed 2021, Registreret ledighed 2020, Registreret ledighed 2019, Registreret ledighed 2018, Registreret ledighed 2017, Registreret ledighed 2016, Registreret ledighed 2015, Registreret ledighed 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Ledighedsindikatoren - Metodenotat_5 (pdf), Formålet med den registerbaserede ledighedsstatistik (brutto- og nettoledige) er at belyse den samlede ledighed = arbejdsløshed i Danmark. Den er opgjort som ledigheden blandt a-kassernes dagpengemodtagere samt blandt øvrige ydelsesmodtagere, som vurderes jobparate ved de offentlige jobcentre. Den registerbaserede ledighed opgøres månedligt og er hermed at betragte som en væsentlig konjunkturindikator. Nettoledigheden kan på det overordnede niveau føres tilbage til 1979, mens bruttoledigheden kan føres tilbage til januar 2007. , Indhold, Den registerbaserede ledighedsstatistik (brutto- og nettoledige) belyser månedligt den ledighed, der er registreret i a-kasserne og de offentlige jobcentre og medtager personer, der modtager dagpenge samt jobparate personer der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse eller løntilskud. Statistikken opdeles efter køn, alder, bopælskommune, ydelsestype, a-kasse, herkomst, oprindelsesland og højest fuldførte uddannelse. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data fra de forskellige administrative registre modtages fra STAR og valideres kilde for kilde, hvorefter data samles og overlapsbehandles, således at ingen person herefter optræder med mere end 37 timers bruttoledighed pr. uge. De overlapsbehandlede data anvendes til den månedlige produktion til Statistikbanken og andre offentliggørelser. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De centrale brugere er kommuner, regioner, ministerier, jobcentre, organisationer, internationale organisationer, pressen, private virksomheder samt privatpersoner. Statistikken anvendes til offentlige og private konjunktur- og strukturanalyser, uddannelse og offentlig debat. Medieopmærksomheden ved de månedlige offentliggørelser har altid været stor., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, I forhold til formålet om at måle den samlede arbejdsløshed/ledighed i Danmark bør det bemærkes at statistikken aldersmæssigt er begrænset til udelukkende at omfatte personer, der er fyldt 16 år og endnu ikke har nået deres folkepensionsalder. Herudover indeholder statistikken kun personer, der er registreret som modtagere af bestemte forsørgelsesydelser og som samtidig vurderes jobparate. Det er ikke muligt at give et enkelt tal for statistikkens usikkerhed, men med de forbehold, at man skal være i den erhvervsaktive alder og samtidig modtage en bestemt slags ydelse for at blive registreret som ledig, vurderes statistikken forholdsvis sikker. , Fra og med 2021 har den ændrede ferielovgivning medført en ekstra usikkerhed i forbindelse med vurderingen af den overordnede udvikling i den sæsonkorrigerede bruttoledighed. Det skyldes, at det ændrede feriemønster over året, som følge af at ferieåret fra og med 2021 for første gang følger kalenderåret, har medført et ændret sæsonmønster for bruttoledigheden. Dette ændrede sæsonmønster fra og med 2021 er forsøgt "fanget" gennem indførelsen af såkaldte "sæson-outliere" for hhv. april og december 2021, inden tallene sæsonkorrigeres., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Den månedlige ledighedsstatistik udkommer omkring 28 dage efter referencemånedens afslutning, den kvartalsvise ledighedsstatistik udkommer omkring 80 dage efter referencekvartalets afslutning og endelig udkommer årsstatistikken omkring 100 dage efter årets afslutning. Udgivelsestiderne overholdes i reglen altid og er fastlagt omkring et år i forvejen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Enkelte hovedserier for nettoledigheden er ført tilbage til 1910. Siden 1910 har der dog været tale om flere databrud. Fra og med 1979 er den årlige nettoledighed på det helt overordnede niveau offentliggjort i Statistikbanken uden større databrud. Fra og med januar 2007 suppleres den månedlige nettoledighedsstatistik med månedlige tal for bruttoledigheden. Da den registerbaserede ledighedsstatistik er baseret på en række administrative (nationale) registre er den svær at sammenligne internationalt. Derfor anbefales det i stedet at benytte AKU-ledigheden til internationale sammenligninger. Visse andre lande, eksempelvis de nordiske, har dog tilnærmelsesvist sammenlignelige registerbaserede ledighedsstatistikker., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Ledighedsstatistikken offentliggøres månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i , Statistikbanken, . Kvartalsvist og årligt offentliggøres den udelukkende i Statistikbanken. I perioden fra september-2022 til og med december-2025 offentliggjordes der også en hurtig månedlig ledighedsindikator i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. Denne ledighedsindikator er nedlagt fra og med offentliggørelsen af ledigheden for januar-2026., Se mere på , emnesiden om arbejdsløshed, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/registreret-ledighed

    Statistikdokumentation

    Godstransport med lastbiler

    Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Virksomheder bruger typisk ca. 20 minutter på denne indberetning., Indberet via app, HENT APP TIL INDBERETNING, Appen henter GPS-oplysninger, fra din smartphone eller tablet., Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter virksomheder, der ejer lastbiler, deres kørsel med og uden gods for en specifik bil i en specifik uge. Indberetningen dækker både transport af egne varer (firmakørsel), varekørsel for andre (vognmandskørsel) og kørsel uden gods. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse udviklingen i transportarbejde og antal kørte kilometer med danske lastbiler. Statistikken bruges af transportvirksomheder, brancheorganisationer, medier, markedsanalytikere og politiske beslutningstagere. Se , "Nyt fra statistikken, " nederst på siden, Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Fristen for jeres indberetning fremgår af jeres anmodningsbrev samt på virk.dk., Fristen ligger ca. fem dage efter den sidste dag, som I skal indberette for. Indberetning af kørsel i uge 30 har fx frist om onsdagen i uge 31., Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Her indberettes al kørsel med bilen i én uge - fra søndag til lørdag., I kan hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning. , OBS:, Kladden kan indeholde spørgsmål, der ikke vises til alle virksomheder i den digitale indberetningsløsning., Se alle spørgsmål (kladde) samt kvikguide til Godstransport med lastbiler (PDF)., Godstransport med lastbiler: godstyper og landekoder (PDF), . , Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 20 minutter, Læs mere om tidsforbrug, ., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt via PC, tablet eller smartphone med MitID. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Vælg , START INDBERETNING, øverst på siden, og indberet med MitID Erhverv, Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder., Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde., I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv., Vælg , HENT APP TIL INDBERETNING, øverst på siden, og download appen til din smartphone eller tablet., Læs om pilotprojekt vedrørende automatisk indberetning til Godstransport med lastbiler, ., Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Hvordan udvælges lastbiler til indberetning til denne statistik?, Danmarks Statistik indsamler årligt ca. 9.000 indberetninger, der hver dækker én uges kørsel med én lastbil. , Bilerne udtrækkes tilfældigt blandt de i alt ca. 37.000 lastbiler i det digitale motorregister (DMR) med en tilladt totalvægt på min. 6.000 kg., Hver lastbil bliver i gennemsnit udtrukket til indberetning af én uges kørsel , én gang hvert fjerde år, . Et konkret registreringsnummer kan maksimalt udtrækkes to gange på et år - og aldrig to kvartaler i træk., Hvor mange virksomheder skal indberette kørsel til denne statistik?, Hvert år bliver knap 3.000 af de i alt ca. 8.000 virksomheder, der har lastbiler, anmodet om lovpligtig indberetning af en uges kørsel for én eller flere biler., Ca. 1.600 virksomheder har hovedbranche i Transport, de øvrige har hovedbranche i Byggeri, Engros- og detailhandel, Administration, Industri, Landbrug og skovbrug m.m. , Ca. 1.600 virksomheder bliver anmodet om én indberetning, mens ca. 1.300 virksomheder med flere biler bliver anmodet om to eller flere indberetninger i løbet af et år., Antal indberetninger pr. virksomhed pr. år afhænger af antal lastbiler. En virksomhed med ti lastbiler vil fx typisk skulle indberette én uges kørsel for 2-3 biler pr. år., Et CVR-nummer med flere biler kan godt blive udtrukket til indberetning for flere forskellige biler i den samme uge, og det er ikke grundlag for fritagelse., Virksomheder bruger typisk 20-30 minutter på en indberetning. Ca. 80 pct. af virksomhederne angiver selv, at de bruger mindre end én time., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, Hvor lang tid tager det typisk at indberette? , Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 20 minutter, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 20 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 2.985 timer pr. år., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Lille fald i danske lastbilers transportarbejde, 17. december 2025 , Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler faldt 0,5 pct. i tredje kvartal 2025 sammenlignet med kvartalet før og endte på 4,1 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving., Tabeller i Statistikbanken om 'Godstransport med lastbil', Emneside: Godstransport med lastbil., Statistikdokumentation: Godstransport med lastbiler.

    https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/godstransport-med-lastbiler

    Publikation: Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2021

    Download og læs publikationen, 13. februar 2023, Publikationen giver et overblik over landbrugets økonomi fordelt på produktionsgrene som fx hvede, slagtesvin og malkekøer. Resultaterne viser, at 2021 som helhed blev et godt år for især produktionsgrene med planteavl og malkekøer, der gavnede fra stigende priser., Høståret 2021 bød på stigende priser for korn, Prisen for konventionelt korn steg med 26 pct. til 148 kr. pr. hkg i 2021. Korn blev dyrket på 52 pct. af det dyrkede areal, og var således den største planteafgrøde. Prisstigningen opvejede et fald i høstudbyttet på 7 hkg til 66 hkg pr. ha, og resulterede i et stigende nettooverskud. Af de forskellige kornsorter fik konventionel hvede det største nettooverskud på 2.648 kr. pr. ha, hvilket var 1.252 kr. pr. ha. mere end året før. For økologisk korn steg prisen i 2021 med 40 kr. til 203 kr. pr. hkg. Det resulterede i, at nettooverskuddet steg fra -618 kr. pr. ha i 2020 til 42 kr. pr. ha i 2021, hvoraf miljøtilskud udgjorde 955 kr. pr. ha. Øvrige tilskud, fx arealtilskud fra EU, er ikke indregnet i nettooverskuddet., Planteavlens bedste økonomi findes i kartofler og grøntsager, Nettooverskuddet blev igen i 2021 størst for de forskellige produktionstyper af kartofler og grøntsager. Økologiske kartofler havde et nettooverskud på 13.224 kr. pr. ha efterfulgt af konventionelle grøntsager på 8.898 kr. pr. ha. For alle tre produktionstyper af kartofler steg priserne i 2021 og medvirkede til, at nettooverskuddet øgedes til trods for faldende udbytter. For konventionelle spisekartofler faldt udbytterne med 9 hkg til 284 hkg pr. ha mens prisen steg med 38 pct. til 195 kr. pr. hkg og resulterede i et nettooverskud på 8.103 kr. pr. ha mod 3.583 kr. pr. ha året før., Store stigninger i overskuddet for raps og græsfrø, Raps var i 2021 den tredjestørste afgrøde efter hvede og byg, og udgjorde ca. 6 pct. af det dyrkede areal. Nettooverskuddet for raps steg med 2.726 kr. til 3.380 kr. pr. ha i 2021. Det skyldes både en stigning i høstudbytte på 2 hkg til 41 hkg pr. ha og en stigning i rapsprisen på 21 pct. til 340 kr. pr. hkg. For græsfrø blev nettooverskuddet mere end fordoblet til 5.119 kr. pr. ha. i 2021. Mens udbyttet steg en smule med 1 hkg til 14 hkg pr. ha, steg produktprisen med 16 pct. til 1.186 kr. pr. hkg. Produktionen af græs- og kløverfrø dækkede i 2021 et areal på knap 110.000 ha, hvilket svarede til 4 pct. af det dyrkede areal., 2021 var et godt år for mælkeproducenter, I 2021 steg både mælkeprisen og ydelsen af mælk pr. årsko. Fra 2020 til 2021 steg mælkeprisen 21 øre pr. kg mælk for konventionel mælk og 15 øre pr. kg økologisk mælk, samtidig med at mælkeydelsen pr. ko steg med hhv. 73 kg og 38 kg pr. ko. Det mere end opvejede stigningerne i de samlede omkostninger og gav et overskud på hhv. 32 og 51 øre pr. kg for konventionel og økologisk mælk, svarende til en lønningsevne pr. arbejdstime på hhv. 327 kr. pr. time og 399 kr. pr. time., Fald i nettooverskuddet for konventionelle svineproducenter, Efter et par rigtigt gode år faldt prisen for konventionelle slagtesvin med 13 pct. fra 2020 til 2021. Det betød, at overskuddet blev mere end halveret til 65 kr. pr. slagtesvin i 2021 og lønningsevnen faldt med 285 kr. til 508 kr. pr. arbejdstime. For konventionelle søer faldt prisen på smågrise med 19 pct., hvilket medførte et underskud på -1.078 kr. pr. årsso og en lønningsevne på 84 kr. pr. time. For økologiske slagtesvin og søer med smågrise steg priserne hhv. 13 og 17 pct., hvilket medførte en lønningsevne på 659 kr. pr. time for økologiske slagtesvin og 306 kr. pr. time for økologiske søer med smågrise., Om publikationen, Titel, : Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Emne, : , Erhvervsliv, ISBN pdf, : 978-87-501-2421-4, Udgivet, : 13. februar 2023 kl. 08:00, Antal sider, : 50, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87, Mail: , hpe@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008

    https://www.dst.dk/pubomtale/46861

    Publikation

    Privatlivspolitik ved frivillig deltagelse i datanet for bedriftsbæredygtighed

    Denne privatlivspolitik oplyser dig om, hvordan Danmarks Statistik behandler oplysninger, der indgår i datanettet for bedriftsbæredygtighed (Farm Sustainability Data Network - herefter benævnt 'FSDN'). Det er frivilligt for bedriftsejere om oplysninger vedrørende deres bedrift indgår i FSDN. Yderligere oplysninger om FSDN findes på EU-Kommissionens hjemmeside: , Farm sustainability data network, ., 1. Hvem er dataansvarlig og hvordan kommer jeg i kontakt?, Danmarks Statistik er dataansvarlig for behandling i forbindelse med datanettet for bedriftsbæredygtighed. Det betyder, at Danmarks Statistik har ansvar og forpligtelser i henhold til databeskyttelsesreglerne vedrørende de oplysninger, Danmarks Statistik har indsamlet om dig og din bedrift. , Danmarks Statistik har følgende kontaktoplysninger: Danmarks Statistik, Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø, dst@dst.dk, CVR - 17150413, Tlf. 39 17 39 17, Hvis du i din henvendelse til Danmarks Statistik har behov for, at der indgår følsomme eller fortrolige personoplysninger, opfordrer Danmarks Statistik dig til, at du sender din henvendelse via Digital Post. Det kan du gøre ved at logge ind på Digital Post og vælge Danmarks Statistik under 'Statslige myndigheder' som modtager. Du kan også vælge at sende et brev., 2. Hvordan kontakter jeg databeskyttelsesrådgiveren?, Der er udpeget en databeskyttelsesrådgiver i Danmarks Statistik, som bl.a. rådgiver om, at vores behandling af oplysninger er i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler. , Du kan kontakte databeskyttelsesrådgiveren på , databeskyttelse@dst.dk, eller telefonisk på 39 17 39 95., Hvis du i din henvendelse til databeskyttelsesrådgiveren har behov for, at der indgår følsomme eller fortrolige personoplysninger, opfordrer Danmarks Statistik dig til, at du sender din henvendelse via Digital Post. Det kan du gøre ved at logge ind på Digital Post og vælge Danmarks Statistik under 'Statslige myndigheder' som modtager. Du kan også vælge at sende et brev., 3. Hvorfor behandler Danmarks Statistik oplysninger om mig og min bedrift?, Danmarks Statistik behandler oplysninger om dig og din bedrift for at kunne leve op til den EU-retlige forpligtelse i FSDN, der er blevet pålagt Danmarks Statistik. , Derudover stiller Danmarks Statistik oplysningerne til rådighed for forskere i Danmarks Statistiks mikrodataordninger til statistiske og videnskabelige formål., 4. Hvilke regler ligger til grund for behandlingen af oplysninger om mig og min bedrift?, Danmarks Statistiks retsgrundlag for behandling af personoplysninger til FSDN er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Behandlingen er nødvendig for, at Danmarks Statistik kan udføre myndighedsopgaven, som følger af FSDN, og som er blevet pålagt Danmarks Statistik. , Myndighedsopgaven følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2023/2674 af 22. november 2023 (FSDN) om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 for så vidt angår omdannelse af Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring til et datanet for bedriftsbæredygtighed., En detaljeret definition af variablerne, metoderne til udvælgelse af bedrifter til dataindsamling samt protokollerne for datadeling fremgår i Kommissionens implementeringsforordning (EU) 2024/2746 af 25. oktober 2024., 5. Hvor stammer oplysningerne om mig og min bedrift fra?, Oplysninger om dig og din bedrift stammer overordnet fra to kilder., Oplysninger, som vi har fra andre, Danmarks Statistik indsamler oplysninger fra administrative registre hos offentlige myndigheder til brug for FSDN. Det kan eksempelvis være fra eIndkomst eller Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV)., Hvis det er muligt for Danmarks Statistik at indsamle oplysninger fra offentlige registre, foretrækkes dette, da det er mindre bebyrdende for dig. , Oplysninger, som du selv afgiver, Danmarks Statistik indsamler oplysninger fra dig til brug for FSDN. Det kan ske via din revisor eller dit regnskabskontor., 6. Hvilke kategorier af personoplysninger behandler Danmarks Statistik om mig og min bedrift?, Danmarks Statistik behandler oplysninger om dig og din bedrift, som er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6. , Oplysningerne omfatter både økonomiske, miljømæssige og sociale variable. Alle variable fremgår i bilag VIII i , implementeringsforordningen, ., 7. Hvem modtager oplysninger om mig og min bedrift?, Danmarks Statistik videregiver oplysninger om dig og din bedrift til DG AGRI, som er et generaldirektorat under Europa-Kommissionen, der er ansvarlig for EU's politikområde vedrørende landbrug og udvikling af landdistrikter. , Derudover stiller Danmarks Statistik oplysningerne til rådighed for forskere i Danmarks Statistiks mikrodataordninger., Når Danmarks Statistik videregiver eller stiller oplysninger til rådighed for EU-Kommissionen og forskere er oplysningerne afidentificerede. Det betyder, at oplysningernes direkte identifikator (eksempelvis CVR-nummer) er erstattet med et tilfældigt løbenummer., Danmarks Statistik anvender databehandlere, hvor behandling af oplysninger sker efter en klar instruks, som Danmarks Statistik fører tilsyn med overholdes., 8. Overfører Danmarks Statistik oplysninger om mig og min bedrift til et tredjeland?, Nej, oplysninger om dig og din bedrift overføres ikke til et tredjeland., 9. Hvor længe opbevarer Danmarks Statistik oplysningerne?, Oplysninger, Danmarks Statistik indsamler til brug for FSDN, slettes umiddelbart ikke. Det skyldes, at Danmarks Statistik bruger oplysningerne til at foretage analyser af tidsserier. Derudover stilles oplysningerne til rådighed for forskere i Danmarks Statistiks mikrodataordninger til statistiske og videnskabelige formål. , 10. Hvilke rettigheder har jeg?, Databeskyttelsesforordningen giver dig en række rettigheder. Du kan anmode om:, At få indsigt i de personoplysninger, som Danmarks Statistik behandler om dig (artikel 15), At få berigtiget, slettet eller begrænset behandling af oplysninger, der er urigtige eller behandlet i strid med lovgivningen (artikel 16-18), At gøre indsigelse mod vores behandling af dine oplysninger (artikel 21), I visse tilfælde har du ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra Danmarks Statistik til en anden dataansvarlig uden hindring (artikel 20)., Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder ovenfor, kan du kontakte Danmarks Statistik på , databeskyttelse@dst.dk, ., 11. Har jeg mulighed for at klage?, Hvis du mener, at Danmarks Statistiks behandling af personoplysninger om dig ikke sker i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler, har du mulighed for at klage til Datatilsynet., Du kan læse mere herom på , Datatilsynets hjemmeside, , eller ved kontakt på 33 19 32 00.

    https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/regnskabsstatistik-for-jordbrug/privatlivspolitik-ved-frivillig-deltagelse-i-datanet

    38. gang et folketingsvalg falder på en tirsdag

    Statsministeren har nu udskrevet det 71. folketingsvalg. Danmarks Statistik har her samlet en række fakta om danske folketingsvalg gennem tiden., 5. oktober 2022 kl. 13:22 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der har været talt og skrevet om, hvornår et kommende folketingsvalg ville blive udskrevet, og nu er dagen kommet, hvor vi ikke skal vente længere. Tirsdag den 1. november 2022 inviteres stemmeberettigede i Danmark til stemmeurnerne for at sætte deres kryds ud for den kandidat eller det parti, de gerne vil se ved magten i den kommende regeringsperiode. Det bliver det 71. folketingsvalg i Danmark, og det er langt fra første gang, det bliver på en tirsdag,,  viser en , sammenfatning på Folketingets hjemmeside, ., ”Tirsdag er den mest populære dag for afholdelse af folketingsvalg. I alt har 37 af de 70 folketingsvalg, vi har haft gennem tiden, været afholdt på en tirsdag. Også vores allerførste folketingsvalg i 1849 fandt sted på en tirsdag,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Fem folketingsvalg er blevet afholdt på en mandag, 11 på en onsdag, fem på en torsdag, 11 på en fredag og et enkelt på en lørdag i 1853. Der har aldrig været et folketingsvalg på en søndag. Nu modtager stemmeberettigede borgere altså snart en stemmeseddel til det 71. folketingsvalg på en tirsdag for 38. gang., Afholdte samt kommende folketingsvalg fordelt på ugedage, 1849 til kommende folketingsvalg, Kilde: , Folketinget, Når det kommer til måneder for afholdelse af folketingsvalg, har april historisk set været den hyppigste. I denne måned er 11 folketingsvalg blevet afholdt. Også i september, maj og juni er stemmeberettigede ofte draget mod valgsteder med henholdsvis 10, 9 og 9 folketingsvalg. De mindst hyppige måneder er februar, marts, juli og august. Kun et enkelt valg har været afholdt i august, og det var i 1852., Der har været afholdt seks folketingsvalg i november gennem tiden, og dette bliver dermed det syvende folketingsvalg i november., Kortere valgkampe, Nu er valgkampen officielt skudt i gang og kommer til at vare 27 dage. Ved det seneste folketingsvalg i 2019 havde kandidaterne 29 dage til at føre valgkamp inden afholdelse af valget på Grundlovsdag d. 5. juni., Siden 1953 er valgkampens længde ellers generelt blevet kortere og har ligget nogenlunde stabilt på omtrent tre uger de sidste mange valg. Periodelængden mellem valgets udskrivelse og afholdelse toppede i 1964 med 53 dage. De korteste perioder har varet 20 dage. Det var senest tilfældet ved valget i 2011. I gennemsnit har de 24 valgkampe, vi har haft siden 1953, varet 26,5 dage., Tre gange har en valgkamp strakt sig over et årsskifte siden 1953. Det var ved folketingsvalgene i 1968, 1975 og 1984., Antal dage mellem valgets udskrivelse og afholdelse for de seneste 24 valg samt det kommende folketingsvalg, Kilde: , Folketinget, Stemmeprocent, Siden 1953 har valgdeltagelsen ligget mellem 80 og 90 pct. af de stemmeberettigede. Den laveste valgdeltagelse ved folketingsvalg i denne periode var i 1953, hvor 80,6 pct. af vælgerne stemte., I 1968 toppede valgdeltagelsen med 89,3 pct. Ved seneste valg i 2019 stemte 84,6 pct. af de stemmeberettigede, hvilket var et fald fra 85,9 pct. ved valget forinden i 2015., Der var i alt 4.219.537 stemmeberettigede ved valget i 2019. Af dem satte 3.531.720 et gyldigt kryds, mens 37.801 stemmer af den ene eller anden grund blev dømt ugyldige. Se nærmere detaljer om , ugyldige stemmer i statistikbanken, ., Valgretsalderen har været meget højere, Skal man have mulighed for at stemme til folketingsvalg i Danmark, er en af forudsætningerne, at man skal være fyldt 18 år senest på valgdagen. Det var dog først i 1978, at 18-årige fik mulighed for at få indflydelse på det politiske landskab i Danmark ved at stemme til folketingsvalg. Indtil da skulle man være 20 år., I 1849, da det første valg til Folketinget blev afholdt, skulle man være 30 år for at stemme. Da man bl.a. også skulle være mand for at stemme, betød det, at kun 15 pct. af befolkningen var stemmeberettiget. I 1953, da vores nuværende grundlov blev vedtaget, skulle man være 23 for at kunne sætte sit kryds., I 1915 fik kvinder valgret, og valgretsalderen blev nedsat til 25 år ved afstemning til Folketinget. Med tiden er den gradvist sænket til nu at være på de 18 år, vi kender i dag., Tallene i artiklen stammer primært fra sammenfatninger på , Folketingets hjemmeside, og enkelte tal er fra Danmarks Statistik, . , Danmarks Statistik har , publikationer for samtlige afholdte folketingsvalg fra 1849 til 2007, samt de seneste valg , i 2011, , , 2015,  og , her for 2019, ., Har du spørgsmål til valgresultater, er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på tlf. 3917 3307 eller på , dla@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-10-05-historisk-fakta-folketingsvalg

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation