Søgeresultat

Restaurationsbranchen vokser fortsat i hele landet

Målt i antallet af ansatte og samlede salg i Danmark er restaurantionsbranchen vokset kraftigt i alle regioner siden 2009. Men siden 2015 er der især i Region Hovedstaden kommet flere konkurser. (Opdateret), 19. februar 2018 kl. 7:30 - Opdateret 18. februar 2019 kl. 11:31 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er opdateret med tal for 2018., Restauranternes samlede salg i Danmark er i løbende priser steget med 62 pct. fra 27,8 mia. kr. i 2009 til 45,1 mia. kr. i 2018. Stigning skyldes især udviklingen i Region Hovedstaden, hvor salget er vokset med 85 pct. siden 2009, mens den i de fire andre regioner er vokset mellem 38 pct. og 54 pct. , Se tabel nederst i artiklen for regionale tal., Anm.: Salget er opgjort i løbende priser. Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Firmaers køb og salg. , statistikbanken.dk/10099, I 2018 var restauranternes salg var størst i Region Hovedstaden med 23,2 mia. kr. Derefter fulgte Region Syddanmark med 7,7 mia. kr. og Region Midtjylland med 7,1 mia. kr., Restaurationsbranchen, I denne artikel omfatter både restauranter og restaurationsbranchen alle restaurationsvirksomheder, hvor der tilbydes komplette måltider eller drikkevarer til umiddelbar fortæring. Derfor omfatter branchen både traditionelle restauranter og cafeterier, men også fx restauranter, der leverer mad ud af huset og boder med fast eller midlertidig placering og med eller uden siddepladser. Det afgørende er, at der tilbydes måltider til umiddelbar fortæring, ikke hvilken type faciliteter, der tilbyder dem. , Læs mere i , Dansk Branchekode 2007, fra side 321., Beskæftigelsen vokser kraftigt, Antallet af lønmodtagere i restaurationsbranchen er ligesom salget vokset kraftigt. Fra 3. kvartal 2009 til 3. kvartal 2018 er antallet steget med 55 pct. til 99.000 lønmodtagere i branchen. Fordelt på regioner er antallet af lønmodtagere vokset relativt mest i Region Hovedstaden med 71 pct., mens antallet af lønmodtagere er vokset med mellem 41 pct. og 50 pct. i de fire andre regioner., I 3. kvartal 2018 var 42.300 personer ansat i restaurationsbranchen i Region Hovedstaden, 19.100 i Region Midtjylland, 17.900 i Region Syddanmark, 10.200 i Region Sjælland og 9.500 i Region Nordjylland.  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, lønmodtagerstatistik, , statistikbanken.dk/10312,  og , statistikbanken.dk/lbesk31, Også andelen af samtlige lønmodtagere i Danmark, som arbejder i restaurationsbranchen, er steget fra 2,4 pct. i 3. kvartal 2009 til 3,6 pct. i 3. kvartal 2018. , Se tabel nederst i artiklen for regionale tal., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, lønmodtagerstatistik, , statistikbanken.dk/10312, Flere konkurser siden 2015, Samtidig med højere salg og flere ansatte er der imidlertid også flere konkurser i branchen. Fra 2009 til 2018 er antallet af konkurser på landsplan vokset fra 250 til 501 om året. Stigning er især sket siden 2015 – først i Region Hovedstaden, men fra 2017 også andre steder i landet.  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, konkurser, , statistikbanken.dk/10104, Andelen af virksomheder i restaurationsbranchen, der går konkurs i løbet af et år, er også steget siden 2015, men lå nogenlunde stabilt fra 2009 til 2015. I 2018 gik 2,8 pct. af virksomhederne i restaurationsbranchen konkurs. I Region Hovedstaden skete det for 3,6 pct., Kontakt:, Salg i restaurationsbranchen: Fuldmægtig, Pia Cordsen, , pco@dst.dk, , 39 17 33 65, Lønmodtagere i restaurationsbranchen: Chefkonsulent, Thomas Thorsen, , tst@dst.dk, , 39 17 30 48, Konkurser i restaurationsbranchen: Specialkonsulent, Søren Dalbro, , sda@dst.dk, , 39 17 34 16, Salg i mia. kr. i restaurationsbranchen (løbende priser), 2009,  , 2017,  , 2018, Udvikling i pct. (´09-´18),  , I alt,  , 27,8,  , 43,2,  , 45,1, 62,  , Region Hovedstaden,  , 12,5,  , 22,0,  , 23,2, 85,  , Region Sjælland,  , 2,7,  , 3,9,  , 3,8, 43,  , Region Syddanmark,  , 5,6,  , 7,3,  , 7,7, 38,  , Region Midtjylland,  , 4,6,  , 6,8,  , 7,1, 54,  , Region Nordjylland,  , 2,3,  , 3,2,  , 3,2, 38,  , Lønmodtagere i restaurationsbranchen,  , 2009 (3. kvt.),  , 2017 (3. kvt.),  , 2018 (3. kvt.), Udvikling i pct. (´09-´18),  , I alt,  , 63.698,  , 95.361,  , 98.985, 55,  , Region Hovedstaden,  , 24.662,  , 40.280,  , 42.295, 71,  , Region Sjælland,  , 6.992,  , 9.952,  , 10.229, 46 , Region Syddanmark,  , 12.673,  , 17.009,  , 17.887, 41,  , Region Midtjylland,  , 12.683,  , 18.794,  , 19.072, 50,  , Region Nordjylland,  , 6.687,  , 9.326,  , 9.503, 42

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-02-19-restaurationsbranchen-vokser-i-hele-landet

Bag tallene

Vores tro digitale følgesvend fylder 20 år

For 20 år siden – i august 1996 – blev de europæiske forbrugere præsenteret for et produkt, der senere skulle vise sig at revolutionere vores brug af medier og vores måde at kommunikere på. Den første smartphone var født., 30. august 2016 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, GPS, kamera, e-bøger, radio, adgang til nyheder, netbank og sociale netværk er bare nogle af de funktioner, som langt de fleste danskere i dag har adgang til via deres smartphones. For 20 år siden, da Nokia i august 1996 lancerede deres 9000 Communicator, var det første gang, de europæiske forbrugere fik mulighed for at bruge mobiltelefonen til opgaver, som man tidligere brugte en computer til fx at gå på internettet. Dengang var det nok de færreste, der forudså hvilken revolution, der netop var sat i gang med introduktionen til det, der senere kom til at få navnet smartphone., Fakta:, I 1996 præsenterede Nokia den første mobil med PDA funktionalitet, som hed Nokia 9000. Produktet var et resultat af et samarbejde mellem Hewlett-Packard og Nokia. Telefonen var en blanding af Hewlett-Packards tidligere succesfulde PDA kombineret med Nokias mest sælgende telefon på daværende tidspunkt. Den må anses som den første, rigtige intelligente telefon, da den havde et åbent styresystem., Kilde: Wikipedia, Faktisk skal vi ikke længere tilbage end til 1990 for at finde en tid, hvor stort set alle danskere havde en fastnettelefon i hjemmet. Men med mobiltelefonens indtog begyndte fastnettelefonens tilbagetog, og i 2001 overhalede antallet af mobilabonnementer antallet af fastnetabonnementer. I dag er det kun 30 pct. af de danske familier, der har en fastnettelefon i hjemmet, mens 96 pct. har en mobiltelefon., Danmarks Statistik undersøgte for første gang udbredelsen af mobiltelefoner i 1994, hvor 14 pct. af familierne havde en mobiltelefon. Det var særligt i perioden frem til starten af 00’erne, der var en voldsom stigning i antallet af mobiltelefoner. Herefter er niveauet så højt, at kurven flader ud. Først 14 år efter Nokia introducerer deres 9000 Communicator – i 2011 – begynder Danmarks Statistik i undersøgelsen om Elektronik i hjemmet at få smartphones med i statistikken. Her er det allerede 33 pct. af danske familier, der har en smartphone. Frem til 2016 er det tal nærmest eksploderet, så det på bare fem år er det steget til 83 pct., Smartphones presser anden elektronik ud af hjemmene, Men mens vi forbrugere kan glæde sig over alle de mange funktioner, som smartphonen i dag indeholder, så er der temmeligt sikkert nogle producenter, der sidder rundt omkring og river sig i håret. De nye såkaldte distruptive teknologier, som er digitalt baserede, kan forandre markeder hurtigere end eksisterende virksomheder kan nå at tilpasse deres produkter. Undersøgelsen af danskernes elektronik i hjemmet viser nemlig med al tydelighed, at det ikke alene er fastnettelefonen, der er på vej ud af markedet efter mobiltelefoner og smartphones er blevet til. Digitalkameraer er et andet eksempel. De havde deres storhedstid i 2011, hvor 79 pct. af familier havde et digitalkamera i hjemmet. Herefter er det gået stødt ned af bakke, så det tal i dag er reduceret til 59 pct., Kilde: Elektronik i hjemmet, Også MP3-afspillere er på vej ud af hjemmene. I 2010 var der en MP3-afspiller i 50 pct. af de danske hjem, mens det i dag er 33 pct. GPS’en går efter alt at dømme samme fremtid i møde. Fra 2006 til 2012 var der en stor stigning i antallet af hjem med GPS fra 15 til 54 pct., men i perioden herefter, hvor smartphones for alvor finder vej til de danske hjem, bremser udviklingen for GPS helt op, og i dag er det fortsat 54 pct., der har en GPS i hjemmet., Det er i den forbindelse værd at huske på, at elektronik har en vis levealder. Statistikken viser, at der ikke er flere, der anskaffer sig fx GPS, men de fleste beholder formodentligt de GPS, som de allerede har investeret i. Først når de så er ved at have udtjent deres levetid, vil vi for alvor se se, at kurven knækker, fordi vi ikke investerer i en ny GPS, men i stedet bruger den integrerede GPS i vores smartphones til at finde vej – både indlands og udenlands., Kilde: It-anvendelse i befolkningen, Og apropos udenlands, så ligger vi i Danmark også ret højt, når det kommer til brug af smartphones i forhold til resten af EU. I Danmark siger 78 pct. af den voksne befolkning i 2016, at de bruger mobiltelefonen til adgang til internettet. For EU samlet set var det i 2015, hvor de seneste EU-tal er opgjort, kun 52 pct. der brugte mobilen til at ”surfe”.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2016-08-30-vores-tro-digitale-foelgesvend-fylder-20-aar

Bag tallene

Videregående uddannelse: Høj karakter kan betyde mere end højt niveau

Gymnasieelever, der har matematik på A-niveau, får i højere grad end deres studiekammerater en lang videregående uddannelse. Men tallene viser også, at studenter med en høj karakter på C-niveau i lige så høj grad – eller hyppigere – gennemfører en lang videregående uddannelse end studenter med en lav eller mellemkarakter på B- eller A-niveau., 15. april 2015 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, I 2014 havde 48 pct. af studenterne, som sprang ud i somrene 2000 til 2003 med A-niveau i matematik på deres eksamensbeviser, fået en lang videregående uddannelse. Tilsvarende var det kun 30 pct. af dem med B-niveau og 33 pct. af dem med C-niveau, der havde taget en lang videregående uddannelse. , Så hvis ambitionen er, at flere studenter skal tage en lang videregående uddannelse efter gymnasiet, ser det ud til, at matematik på A-niveau er vejen frem – men det kræver, at karakteren følger med. For hvis karakteren ryger ned, i takt med at det faglige niveau stiger, kan det ligefrem give ringere chancer for videregående uddannelse, viser en analyse, som Danmarks Statistik har lavet til webmagasinet Bag Tallene. , Fakta, Matematikkarakteren, der tages udgangspunkt i, er gennemsnittet af karaktererne i mundtlig eksamen, skriftlig eksamen, mundtlig årskarakter og skriftlig årskarakter i 3. g for de årgange der blev studenter i 2000, 2001, 2002 og 2003. , I disse fire år blev 43.329 personer studenter med enten A-, B- eller C-niveau i matematik. 27.990 fik et A-niveau, 12.426 fik et B-niveau og 2.913 fik et C-niveau. , Lang videregående uddannelse dækker også forskeruddannelser. , Karakterintervallerne er opdelt i tre grupper: , • Karakterer under 7 , • Karakterer fra 7 til 9,9 , • Karakterer fra 10 og derover , Dokumentation – her kan du se alle tallene , Uddannelse fordelt på niveau i matematik, Uddannelse fordelt på niveau og karakterer i matematik, Karakteren spiller ind , Dykker vi længere ned i tallene og ser på karaktergennemsnittet også, kan vi se, at 51 pct. af de elever, der har en karakter på 10 eller derover på C-niveau har fået en lang videregående uddannelse. Tilsvarende er det lykkedes for 60 pct. af de dygtigste til matematik på B-niveau og 77 pct. af de dygtigste på A-niveau. , Men sammenligner vi dem, der har fået de højeste karakterer på C-niveau med dem, der har fået mellemkaraktererne på de fagligt sværere A- og B-niveauer, viser det sig, at det ikke nødvendigvis er en fordel at gå op i niveau, for af dem på B-niveau, der har fået en karakter på 7 og op til 10, er det 38 pct., der har gennemført en lang videregående uddannelse, mens det er 50 pct. af A-niveau studenterne med mellemkarakter. , Af studenterne på B-niveau med en karakter under 7 har 17 pct. fået en lang videregående uddannelse, mens det gælder 21 pct. af dem med lavest karakterer på A-niveau. På C-niveau er det 16 pct. , Så selv om andelen af studenter, der efter gymnasiet gennemfører en lang videregående uddannelse, er størst blandt dem med A-niveau i matematik, gør niveauet det ikke alene, karakteren spiller også ind. I hvert fald viser tallene, at studenterne med høje karakterer på C-niveau klarer sig mindst lige så godt og eller bedre, end de studenter, der havde højere niveau, men lavere karakter. Denne analyse siger dog ikke noget om, inden for hvilke fag, eleverne har fået en lang videregående uddannelse, eller hvor mange der har startet en lang videregående uddannelse og så faldet fra igen undervejs. , Figur: Andelen af studenter der har fået lang videregående uddannelse fordelt på karakterer og niveau i matematik, Samme tendens når flere videregående uddannelser inddrages, Hvis vi justerer lidt på målet og ser på andelen af studenter fra de samme årgange, der har fået en mellemlang uddannelse, en bachelor eller en lang videregående uddannelse, er det samme tendens, der tegner sig. Studenter med matematik på A-niveau på deres eksamensbevis har i højere grad end deres medstuderende med matematik på B- eller C-niveau fået en uddannelse på et af de tre niveauer. Det gælder 80 pct. af dem, der blev studenter med matematik på A-niveau, 72 pct. af studenterne med B-niveau og 74 pct. af studenterne med matematik på C-niveau. , Også her gælder det, at det spiller ind, hvilken karakter der står på eksamensbeviset. 87 pct. med en karakter på 10 eller derover på C-niveau har fået en af de tre uddannelser, mens det på B-niveau gælder 91 pct. af dem med de højeste karakterer. Men for studenterne med mellemkarakter på B-niveau falder andelen til 79 pct., og for dem, der fik de laveste karakterer på B-niveau, faldt andelen yderligere til 61 pct. , For dem med A-niveau og de højeste karakterer er andelen 94 pct., mens den falder til 84 pct. hos dem med mellemkarakterer og 62 pct. for dem med laveste karakterer. Altså er det kun dem, der har de højeste karakterer på A- og B-niveau, der er større chance for at få en af de tre uddannelser, end der er blandt de dygtigste til matematik på C-niveau. , Figur: Andelen af studenter der har fået bachelor, mellemlang- eller lang videregående uddannelse fordelt på karakterer og niveau i matematik , Næsten lige mange får en uddannelse , Hvis vi til slut zoomer helt ud og ser på, hvor stor en andel af studenterne, der har fået en eller anden form for erhvervskompetencegivende uddannelse uanset længden af uddannelsen, viser det sig, at der stort set ingen forskel er på, om eleverne har haft matematik på A-, B- eller C-niveau. 90 pct. af A-niveau eleverne har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens det er 88 pct. af B-niveau’erne og 89 pct. af C-niveau’erne. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2015-04-15-Matematik

Bag tallene

BARNMAK

Navn, BARNMAK , Beskrivende navn, Barnemarkering , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, BARNMAK (barnemarkering) er en kode, som angiver, om den person, der besøger lægen er et barn, hvor der ikke foreligger information om barnets eget cpr-nummer (BARNMAK='1'). For alle øvrige (BARNMAK='0') er det anførte personnummer på den person (barn eller voksen), der har modtaget ydelsen., Fra og med 1997 har alle 0-15 årige børn deres eget sygesikringsbevis (fra 2007 benævnt sundhedskort) med cpr-nummer. Der kan alligevel forekomme registreringer, hvor et barns besøg hos lægen bliver registreret under den medfølgende voksnes cpr-nummer, fx morens eller en anden voksen med tilknytning til barnet. I disse tilfælde angiver lægen dette med en markering i BARNMAK. Er der tale om en sådan situation, kan Danmarks Statistik ikke udlede køn og alder på det pågældende barn, og i stedet foretages af hensyn til offentliggørelsen af statistikken en imputering (dvs. en beregning baseret på forholdsvis simple antagelser om aldersfordelingen). Samtidig kan Danmarks Statistik ikke vide, om to registreringer hos en voksen om ydelser med en BARNMAK-markering vedrører det samme barn eller to forskellige børn, som den samme voksne har haft med til lægen. , Der er tale om en meget lille andel med BARNMAK='1' efter 1997, efter at børnene fik deres eget sygesikringsbevis., For perioden 1990-1996 er antallet af BARNMAK='1' væsentligt højere, da samtlige ydelser til børn via den tidligere variabel SIKKON har fået tildelt denne markering. , Detaljeret beskrivelse, BARNMAK (Barnemarkering) kan antage værdien 0 eller 1. Børn, der har kontakt med læge mv., som ikke oplyser eget cpr-nummer, har BARNMAK='1'. Alle øvrige har BARNMAK='0'., I forbindelse med indførelsen af børns eget sygesikringsbevis/sundhedskort med cpr-nummer fra 1. januar 1996 og den fulde implementering i 1997 er det blevet muligt at belyse børnenes brug af ydelser fra praksissektoren mere retvisende. For nyfødte børn vil der stadig være et mindre antal, der ikke har modtaget eget sygesikringsbevis/sundhedskort inden det første besøg hos læge mv., For perioden 1990-1996 er der markant flere BARNMAK='1' (5,5-7,5 mio. records) end i den senere periode, idet alle børn, som nævnt ovenfor, fra 1997 har deres eget sygesikringsbevis/sundhedskort med personnummer. I 1997 var antallet af records med BARNMAK='1' faldet til 876.542. Mellem 2003 og 2009 var der omkring 20.000-40.000 records, og i 2010 var der 12.188 records med BARNMAK='1'. , For perioden 2005 og frem foretages der en imputering af køn og alder i de tilfælde hvor barnets cpr-nummer ikke kendes (BARNMAK='1'). Imputeringen sker af hensyn til Danmarks Statistiks offentliggørelse af statistikken for at undgå at skulle operere med en tabelkolonne med uoplyst køn og alder. Der vil dog stadig forekomme records med uoplyst køn og alder i forbindelse med ydelser til turister mv. Imputeringen sker ved anvendelsen af den medfølgende voksnes cpr-nummer. I de tilfælde, hvor den medfølgende voksnes cpr-nummer angiver ulige måneder sættes køn lig med '1' (mand/dreng), og ved lige måned sættes køn lig med '2' (kvinde/pige). Aldersimputeringen foretages efter fødselsdagens placering i måneden, som angivet i den medfølgende voksnes cpr-nummer. Hvis dagen er mellem den 1. og 15. (begge inkl.) sættes alderen lig med 0 år, fra den 16.-19. sættes alderen lig med 1 år, fra den 20.-23. lig med 2 år, den 24.-27. lig med 3 år, og den 28.-31. lig med 4 år. Det antages altså, at der er forholdsvis flere små børn, som bliver registreret under en medfølgende voksens personnummer. Der ses bort fra eventuelle invalide (ugyldige) cpr-numre., Bilag, Graf - BARNMAK 1990-2005, Tabel - BARNMAK 1990-2005, Graf 2005-2019, Tabel 2005-2019, Populationer:, Modtagere af sygesikringsydelser, Personer der i løbet af et kalenderår modtager sygesikringsydelser, Værdisæt, D280450.TXT_BARNMAK - Barnemarkering, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Øvrige, 01-01-2005, 1, Barn uden eget cpr-nummer, 01-01-2005

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---ydelser/barnmak

OPR_LAND

Navn, OPR_LAND , Beskrivende navn, Oprindelsesland , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver personers oprindelsesland., Fra og med 2. kvartal 2019 bliver OPR_LAND dannet pr. hændelsesdato for hændelsestabeller fremfor ultimo kvartalet. De berørte tabeller er:, Kvartalstabeller: doede_kvartal, foedte_kvartal, indvandre_kvartal, udvandre_kvartal, flytte_kvartal, viede_kvartal, skilt_kvartal., Årstabeller: bef_doed, bef_foedte, bef_indvandre_aar, bef_udvandre_aar, bef_flyt, viede_aar, skilt_aar, naturaliseret_aar, viede_par, skilte_par, overlevende_aegtefaelle. , Detaljeret beskrivelse, Med hensyn til afgrænsningen af hvilket oprindelsesland indvandrere og efterkommere har, anvendes oplysninger om fødeland og statsborgerskabsland efter følgende sæt af regler: - Når ingen af forældrene kendes, er oprindelseslandet defineret ud fra personens egne oplysninger.- Er personen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet er lig med fødelandet.- Er personen efterkommer antages det, at oprindelseslandet er lig med statsborgskabslandet. - Når kun en forælder kendes, defineres oprindelsesland ud fra dennes fødeland. Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabsland. - Når begge forældre kendes, defineres oprindelsesland ud fra moderens fødeland, henholdsvis statsborgerskabsland.- Når personen bliver defineret som person med dansk oprindelse, så vil oprindelseslandet for personen altid være Danmark. -Der kan forekomme oprindelseslande, som ikke længere er eksisterende lande, som fx Sovjetunionen. Det er tilfældet når personen stadig står registreret i CPR med Sovjetunionen som fødested eller statsborgerskab. Derudover kan der forekomme oprindelseslande, der definerer områder og ikke lande. Oprindelseslandekoder der definerer områder og ikke lande: 5157 Palæstina 5223 Gaza 5393 Vestbredden 5437 Østjerusalem Fra og med 2. kvartal 2019 bliver OPR_LAND dannet pr. hændelsesdato for hændelsestabeller fremfor ultimo kvartalet. De berørte tabeller er: Kvartalstabeller: doede_kvartal, foedte_kvartal, indvandre_kvartal, udvandre_kvartal, flytte_kvartal, viede_kvartal, skilt_kvartal. Årstabeller: bef_doed, bef_foedte, bef_indvandre_aar, bef_udvandre_aar, bef_flyt, viede_aar, skilt_aar, naturaliseret_aar, viede_par, skilte_par, overlevende_aegtefaelle. Følgende nedlagte landekoder kan forekomme: 5111 Nordirland udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien) 5162 Tjekkoslovakiet udgår 1. april 1993 (opdeles i Tjekkiet og Slovakiet) 5184 Østtyskland udgår 3. oktober 1990 fortsætter under 5180 Tyskland 5253 St. Helena udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien 5264 Sydvestafrika udgår i 1990 fortsætter under Namibia (5247) 5286 Reunion udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig 5325 Curacao udgår i 1990 (slås sammen med 5140 Nederlandene) 5301 Aruba udgår i 1990 fortsætter under 5140 Nederlandene 5307 Bermuda udgår i 1990 fortsætter 5170 under Storbritannien 5336 Fransk Vestindien øer udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske Øer 5346 Hollandsk vest indiske u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer 5353 Martinique udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig 5394 Brit. vestindiske øer u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer 5428 Hongkong udgår i 1990 får herefter kode 5190 Storbritannien 5468 Nordvietnam nedlagt i 1990 (slået sammen med Sydvietnam) 5494 Yemen arab. rep. udgår som kode i 1990 får herefter kode 5402 Yemen 5498 Indokina udgår i 1990 får herefter 5499 Asien 5505 Franske besid. i Stillehavet udgår i 1990. 5516 Cook øerne udgår i 1990 for herefter 5514 New Zealand 5527 Puerto Rico udgår i 1990 for herefter 5390 USA 5528 Guadeloupe udgår i 1990 for herefter 5130 Frankrig 5529 Franske Guyana udgår i 1990 får herefter 5130 Frankrig 5530 Falklands øerne udgår i 1990 får herefter 5170 Storbritannien 5533 Macao udgår som kode i 1990 for herefter 5156 Portugal Databrud: De tidligere sovjetiske (herunder Estland, Letland og Litauen) samt jugoslaviske republikker er i værdisættet angivet med fra hvilken dato de gælder., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, OPR_LAND har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udlaendinge/opr-land

Beskæftigede (RAS)

Hvor mange er i arbejde i Vestjylland? Hvor mange på Bornholm? Her finder du den registerbaserede statistik for beskæftigede i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/beskaeftigelse-og-arbejdsloeshed/beskaeftigede-ras

Emneside

Erhvervspendling

Hvor mange danskere pendler til andre kommuner for at arbejde? Og hvor langt pendler de? Her finder du statistikken om erhvervspendling.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/beskaeftigelse-og-arbejdsloeshed/erhvervspendling

Emneside

ERHVERVSINDK_13

Navn, ERHVERVSINDK_13 , Beskrivende navn, Erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb i kr. og ører., Erhvervsindkomsten består af de tre komponenter: løn, overskud af selvstændig virksomhed og arbejdsmarkedsbidragspligtige honorarer., Lønnen er skattepligtig løn inkl. frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser, værdi af aktieoptioner samt arbejdsgiverbetalte sygedagpenge. Feriepenge indsat på feriekonto for timelønnede samt for funktionæransatte ved jobophør/skifte medgår i lønnen på det tidspunkt beløbet indsættes på feriekontoen., Lønnen er ekskl. bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger., Nettooverskud af selvstændig virksomhed er overskud af selvstæn-dig virksomhed inkl. udenlandsk virksomhed, nettoindtægt som medarbejdende ægtefælle, samt- fra 1987 renteudgifter og kapitalindkomst, som stammer fra egen virksomhed. , Arbejdsmarkedsbidragspligtige honorarer er vederlag for foredrag og konsulentvirksomhed og vedrører personer, der ikke har selvstændig virksomhed., Erhvervsindkomsten er før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og sær-lig pensionsbidrag., ERHVERSINDK_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, For selvstændige kan variablen antage negative værdier som følge af underskud i virksomheden., Detaljeret beskrivelse, Variablen ERHVERVSINDK_13 er beregnet således ud fra øvrige variable: ERHVERVSINDK_13= LOENMV_13 + HONNY + NETOVSKUD_13 LOENMV_13 er lønindkomst mv. NETOVSKUD_13 er nettooverskud af selvstændig virksomhed efter kapitalindtægter og udgifter HONNY er honorarer, der er B-skattepligtige og arbejdsmarkedsbi-dragspligtige. Sammenhæng med definitioner fra før 2013 revisionen: For 1994-2013: ERHVERVSINDK_13 = ERHVERVSINDK + KAPITVIRK - RNTUDIOV + ADAGPAGN + ADAGPAG + forskerløn For 1980-1993 ERHVERVSINDK_13= ERHVERVSINDK_GL + KAPITVIRK - RNTUDIOV + HONNY + ADAGPAGN + ADAGPAG + forskerløn KAPITVIRK er renteindtægter og øvrige kapitalindkomster i selvstændig virksomhed RNTUDIOV er renteudgifter i selvstændig virksomhed ADAGPAGN er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge til timelønnede (de første 2 til 4 uger, varierer over tid) ADAGPAG er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge til timelønnede (de første 2 til 4 uger, varierer over tid) samt vederlag for konkurrenceklausul mm. udbetalt af arbejdsgiver. Ændringer over tid: 2016: Udtræksdatoen for statistikken ændres til primo august i året efter indkomståret mod tidligere primo november. Samlet betyder fremrykningen en stigning i den disponible indkomst på 0,2 pct. Årsagen er især, at indkomsten opgjort på det tidligere tidspunkt er højere for nogle selvstændige med negative indkomster, der først bliver registreret på et senere tidspunkt. 2012: En række indkomster fra udlandet er flyttet fra RESUINK_13 til LOENMV_13. 2011: Løn fra ikke skattepligtige personer uden personnummer indgår i erhvervsindkomsten, mens de tidligere var placeret i variablen RESUINK_13. 2011: 2002 til 2010 indgik vederlag for konkurrenceklausul mm. udbetalt af arbejdsgiver ikke i erhvervsindkomsten, men var placeret i variablen RESUINK_13. 2007: Fra 2007 er syge-/barselsdagpenge lagt ind under honorarindkomst, mens de tidligere har været lagt ind under overskud af selvstændig virksomhed. Beløbene fremgår af variablen SYG_BARSEL_13. 2003: 2001-2003 inkl. aktieoptionsaflønning, hvor arbejdsgiver har betalt afgift. 2002: Forskerordningen indføres. Fra 2002 er posten inkl. løn til udenlandske forskere og specialister. Data har dog været mangelfulde før 2004. 2000: Iværksætterydelsen og etableringsydelsen (se variablen QIVARK) er af skattemyndighederne i nogle tilfælde før 2000 lagt til overskud af selvstændig virksomhed i stedet for at være en overførselsindkomst. Det fejlplacerede beløb vil optræde med negativt fortegn i variablen RESUINK_13. 1999: Værdi af køb eller tegningsret til aktier for medarbejdere mv. indgår fra 1999 i erhvervsindkomsten. 1995: Jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse indgår i erhvervsindkom-sten, men de tidligere var placeret i variablen RESUINK_13. 1994: Fra 1994 er ERHVERVSINDK_13 inkl. nettooverskud af udenlandsk virksomhed samt honorarer, der er b-skattepligtige og arbejdsmarkedsbidragspligtige (ligger før 1994 i variablen RESUINK_13). 1994: Værdi af gruppelivsordning i forbindelse med arbejdsgiveradministreret pensionsordning indgår i erhvervsindkomsten. Den var før placeret i variablen RESUINK_13, se også variablen CORFRYNS. 1994: Fra 1994 inkluderes værdi af fri bil, fri telefon, fri kost, fri tv-licens mv. i erhvervsindkomsten, mens de tidligere var placeret i variablen RESUINK_13, se også variablen CORFYNS). 1994: Ekstraordinær stor indtægt som følge af opfinderarbejde o.l. inkluderes i erhvervsindkomsten. Tidligere var det placeret i variablen RE-SUINK_13). 1994: Skattefri løn udbetalt af DANIDA m.fl. samt arbejde på Færøerne og Grønland indgår. 1987: Først fra 1987 kan kapitalindkomster vedr. selvstændig virksomhed indgå, lige som renteudgifter vedr. den selvstændige virksomhed ikke tidligere kunne fratrækkes., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Erhvervsindkomst forskellig fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne" under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at per-sonen skal have erhvervsindkomst forskellig fra nul. Det svarer til alle perso-ner, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor erhvervsindkomst er forskellig fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, alderen ultimo året større end 14 og ERHVERVSINDKOMST_13 forskellig fra nul. , Værdisæt, ERHVERVSINDK_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/erhvervsindk-13

Udenrigshandel med økologiske varer

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Hent regneark til indberetning, ÅBN DATADIALOG, Læs mere under:, Hvordan kan I indberette?, Indberet via IDEP, Start indberetning, Her kan I uploade jeres indberetning. Læs mere under: , Hvordan kan I indberette?, Bemærk: I skal hente et eller flere forudfyldte regneark til indberetning for jeres virksomhed via ”DataDialog” ovenfor, ., Virksomheder med både import og eksport, eller hvor handlen er fordelt på flere SE-numre, modtager flere anmodninger og skal downloade flere regneark, som indberettes hver for sig., Læs mere under: , Hvordan kan I indberette?, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter virksomheder, der har haft udenrigshandel med fødevarer, drikkevarer eller foder, der kan være økologisk, oplysninger om andel af økologiske varer i deres varehandel med udlandet. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse omfang og udvikling i udenrigshandel med økologiske varer fordelt på varegrupper og landegrupper. Statistikken bruges af EU, ministerier og andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer og medier. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning? , Indberetningsfristen er , 28. maj 2025, ., Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette?, Virksomheder indberetter andel af økologiske føde- og drikkevarer i den samlede varehandel med udlandet. Varerne er fordelt på varekoder, partnerland, import og eksport. Virksomhedernes samlede varehandel er opgjort ud fra tolddokumenter fra Skattestyrelsen eller indberetning af Intrastat til Danmarks Statistik., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Virksomheder med både import og eksport, eller hvor handlen er fordelt på flere SE-numre, modtager flere regneark. Først når alle regneark er uploadet, er besvarelsen færdig. Regneark hentes via DataDialog., Hent regneark i DataDialog, . , Udfyld regneark, ., Indsend regneark via indberetningssystemet IDEP, ., Fejl og advarsel i IDEP, ., Vejledning og supplerende oplysninger, ., 1. Hent regneark I DataDialog, DataDialog er en sikker platform til deling af fortrolige materialer mellem Danmarks Statistik og virksomheder, der skal indberette oplysninger., Kontakt os via vores supportformular, hvis I har brug for hjælp til at finde jeres regneark i DataDialog, ., Åbn DataDialog, ., Log på med MitID Erhverv. Enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med privat MitID til erhverv., Åben besked: , Udenrigshandel med økologiske varer, Indberetningsmateriale., Download regneark, og gem det på en PC eller tablet., 2. Udfyld regneark, Udfyld oplysninger om økologisk udenrigshandel med varer: For hver varepost i regnearket skal I angive eventuel økologisk andel i mængde og værdi, ekskl. moms., Regneark er forudfyldt med estimerede oplysninger om samlet udenrigshandel med varer i referenceåret, der kan være økologiske. Oplysningerne stammer fra tolddokumenter fra SKAT eller indberetning af Intrastat til Danmarks Statistik. Hvis de forudfyldte oplysninger ikke er korrekte, skal værdi af eventuel økologisk andel fortsat udfyldes., OBS: Kun originale regneark fra Danmarks Statistiks DataDialog kan anvendes til indberetning. Der må ikke ændres i regnearkets struktur og format., 3. Indsend regneark via indberetningssystemet IDEP, Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv. Enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Godkend eller opdatér eventuelt kontaktinformationer., Vælg , [+] Dan en indberetning, ., Vælg indberetning: , Udenrigshandel med økologiske varer, . , Vælg indberetningstype: , Dataimport fra fil., Vælg: , Seneste statistiske periode , (foregående kalender år)., Klik på , Fortsæt, ., Klik på , Gennemse, , og find det udfyldte regneark på din PC eller tablet - dernæst , Upload, ., Klik på , Fortsæt, ., Er data korrekte, klik , Kan godkendes, i kolonnen "Status"., Klik på, Gå til indberetningslisten, ., Klik på , Godkend og fortsæt , og , Send indberetning, ., Indberetningen er først afsendt, når du har valgt , Send indberetning, ., Hvis I har modtaget flere skemaer, Klik på , Mangler , i kolonnen "Status", hvis I skal indberette for flere varestrømme (import/eksport) eller SE-numre., Herefter rettes/godkendes som beskrevet ovenfor. , Klik på , Send indberetning, , når alle filer er godkendt., Bekræft: , Godkend, . Danmarks Statistik har først modtaget jeres indberetning, når der er flueben i , Indberetning godkendt, i kolonnen "Status"., Når man har uploadet og indberettet alle aktuelle skemaer på statistikken, modtager man en kvittering til den mailadresse, der er tilknyttet det anvendte MitID, eller den mailadresse, der er opgivet i IDEP., 4. Fejl og advarsel, Ved fejl/advarsel rettes data ved at klikke på , Advarsel/fejl, , dernæst indberetningsnummeret. Herefter kan posterne rettes og gemmes. Indberetningen kan nu godkendes og indsendes. Hvis I kun har modtaget én anmodning, er I nu færdige og modtager en kvittering via mail tilknyttet det anvendte MitID, eller den mailadresse, der er opgivet i IDEP., 5. Vejledning og supplerende oplysninger, Vejledning til indberetning af Udenrigshandel med økologiske varer (PDF)., Supplerende oplysninger - varekoder (Excel)., Supplerende oplysninger - landekoder (Excel)., Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 650 virksomheder om en lovpligtig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Virksomheder kan udtages til denne indberetning, hvis de 1) har autorisation til at handle med økologiske varer og 2) har haft udenrigshandel med fødevarer, drikkevarer eller foder til animalsk produktion, der kan være økologisk ifølge tolddokumenter fra SKAT eller indberetning af Intrastat til Danmarks Statistik. Virksomheder udtages ikke, hvis den samlede værdi af deres udenrigshandel med fødevarer, drikkevarer og foder i referenceåret er under 0,5 mio. kr., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Fortsat fald i import af økologiske varer, 5. december 2025 , Importen af økologiske varer faldt 13 pct. fra 5,0 mia. kr. i 2023 til 4,4 mia. kr. i 2024. Det er andet år i træk, at importen er faldet. Eksporten steg omvendt 4 pct., nemlig fra 3,5 mia. kr. i 2023 til 3,6 mia. kr. i 2024., Tabeller i Statistikbanken om 'Import og eksport af økologiske fødevarer', Emneside: Udenrigshandel med økologiske varer., Statistikdokumentation: Udenrigshandel med økologiske varer.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/udenrigshandel-med-oekologiske-varer

Handicap og udsatte (voksne)

Indberetning via Danmarks Statistiks manuelle indberetningsløsning - IDEP:, Start indberetning via IDEP, Indberetningsfrist, Løbende indberetning senest den 14. i efterfølgende måned., Data for perioden: 1. kvartal 2022 til og med 4. kvartal 2025 skal være indberettet 14. januar 2026., Årshjul 2026 Handicap og udsatte (voksne) - til print (pdf), Databekendtgørelse, Bekendtgørelsen om dataindberetninger på socialområdet (databekendtgørelsen) samler alle regler og krav til kommunernes indberetning af data på det sociale område til Social- og Boligministeriet., Bekendtgørelsen opdateres typisk hvert halve år pr. 1. januar og pr. 1. juli, således at kravene til kommunernes indberetning af data på socialområdet er angivet korrekt og opdateret med nyeste lovgivning. Den gældende databekendtgørelse findes på Retsinformation og kan desuden tilgås via Social- og Boligministeriets hjemmeside. , Gældende bekendtgørelse, Se databekendtgørelsen, Kommende ændringer i bekendtgørelsen, Social- og Boligministeriet varsler kommende ændringer i databekendtgørelsen og dermed i kravene til kommunernes indberetning af oplysninger mindst seks måneder før, at de træder i kraft, således at kommuner og it-leverandører har mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger. Varslingen foretages via en nyhed på , Social- og Boligministeriets hjemmeside, . I forlængelse heraf udsender Social- og Boligministeriet et varslingsbrev til kommunerne og alle kendte systemleverandører, hvoraf bekendtgørelsen fremgår., Workshop med kommuner den 17. november 2022, Danmarks Statistik afholdte den 17. november 2022 en workshop for kommunale indberettere af data på socialområdet. , Nedenfor er Danmarks Statistiks præsentation og en opsamling på den efterfølgende drøftelse., Præsentation - Handicap og udsatte voksne (pptx), Session opsummering - Handicap og udsatte voksne (pdf), Vejledninger, Vejledning vedr. godkendelse af data - Handicap og udsatte (voksne) til og med 2025K4 - Ydelser (pdf), Vejledning vedr. godkendelse af data - Handicap og udsatte (voksne) (2025K1- 2025K4) - FFB (pdf), Vejledning til kommuner om systemskifte (pdf), Vejledning til IDEP - Handicap og udsatte (voksne) (pdf), MitID:, Vejledning til virk-rettigheder , Øvrige dokumenter:, DST Databehandling - Behandling af overlap mellem udvalgte ydelsern med afdelings UUID (pdf), Supplerende oplysninger, Liste fra Tilbudsportalen med Tilbud, P-numre og Afdelings UUID, Leverandører, Kravspecifikationer, Siden findes ved at trykke på linjen, Systemleverandører, EG Team Online, KMD, Systematic, Netcompany, Facit, Kontakt, Skriv til , handicap@dst.dk , eller ring til fællesnummer , 39 17 31 40, Om statistikken, Beskrivelse af statistikken, Formål og anvendelse, Statistikken om handicap og udsatte (voksne) indeholder oplysninger om udvalgte ydelser i Lov om Social Service, som gives til voksne med handicap eller andre udsatte. Formålet med statistikken er at opgøre antallet af ydelser og ydelsesmodtagere samt at tilkoble informationer om modtagernes baggrund og levevilkår i øvrigt. Derudover er der oplysninger om modtagerens målgruppe dvs. om borgeren modtager en ydelse på grund af fx en fysisk funktionsnedsættelse, en kognitiv funktionsnedsættelse eller en sindslidelse. Den enkelte ydelse kan være givet på baggrund af flere forskellige målgrupper., Statistikken er udarbejdet siden 2015 og indeholder data fra og med 4. kvartal 2013. Data offentliggøres årligt., Statistikken indeholder data om følgende ydelser i Lov om Social Service (i parentes er angivet paragraf i Lov om Social Service):, Aktivitets- og samværstilbud (§104), Behandling (§102), Beskyttet beskæftigelse (§103), Længerevarende botilbud inkl. tilknyttede ydelser f.eks. §§ 83 og 85 (§108), Midlertidige botilbud inkl. tilknyttede ydelser f.eks. §§ 83 og 85 (§107), Socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud (omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn), f.eks. botilbud efter lov om almene boliger m.v. §§ 105 og 115 (§85), Øvrig socialpædagogisk støtte (socialpædagogisk støtte, som ikke leveres på botilbud eller botilbudslignende tilbud, f.eks. borgernes private hjem) (§85), Borgerstyret personlig assistance (BPA) (§96), Kontaktperson for døvblinde (§98), Ledsageordning (§97), Kontant tilskud efter §95 til ansættelse af hjælpere (§§83,84) (§95), Gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte efter § 82 a (§ 82 a), Individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte efter § 82 b (§ 82 b), Emneside: Handicapområdet, Seneste "Nyt" fra statistikken, Flere modtog handicapydelser i 2024, 2. juli 2025 , Flere modtog handicapydelser i 2024, Tabeller i Statistikbanken om 'Handicapområdet'

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/handicap-og-udsatte-voksne