Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4091 - 4100 af 4766

Statistikdokumentation: Multiplikatortabeller

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Peter Rørmose Jensen , 40 13 51 26 , PRJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Multiplikatortabeller 2022 , Tidligere versioner, Multiplikatortabeller 2019, Multiplikatortabeller 2018, Multiplikatortabeller 2017, Multiplikatortabeller 2016, Økonomiske multiplikatorer måler effekten på fx produktion, indkomst eller beskæftigelse i økonomiens brancher, efter et "stød" til efterspørgslen i en specifik branche eller type af efterspørgsel med 1 mill. kr. Multiplikatorerne er ikke statistik i den mest traditionelle forstand, men kan bedre betegnes som modelberegninger. Da det ikke er helt ukompliceret selv at beregne multiplikatorer, stilles en række af de mest efterspurgte multiplikatorer til rådighed her. Statistikken er en genoptagelse, nu i elektronisk form af publikationen , Danish input-output tables and analyses, , som Danmarks Statistik udgav årligt i en længere periode frem til 2011. , Indhold, Tabellerne indeholder et udvalg af multiplikatorer, der kan betragtes som et værktøj til vurdering af konsekvenserne af forskellige "stød" til efterspørgslen. Tabellerne er opdelt i tre grupper, produktionsmultiplikatorer, beskæftigelsesmultiplikatorer og inputmultiplikatorer. Hver af disse tre grupper er yderligere opdelt efter om der er tale om et stød til efterspørgslen i en specifik branche eller i en specifik endelig anvendelse. I hver tabel er der endvidere mulighed for yderligere at vælge hvilken type af multiplikator man vil arbejde med eller hvilken form for beskæftigelse, man finder mest interessant. Multiplikatorerne bruges, når man fx gerne vil vurdere effekterne af et muligt stød til efterspørgslen. Ved at gange en mulitplikator med størrelsen af stødet kan man vurdere hvilke effekter det vil få på produktion, beskæftigelse mv. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Multiplikatortabellerne bygger på allerede offentliggjorte data fra Danmarks Statistik, så det primære bidrag, der kommer fra denne statistik, er den statistiske behandling af grundmaterialet, der foretages som en service for brugerne. Behandling foregår nemmest med software dedikeret til opgaven og består i arbejde med data i matriceformat og anvendelsen af visse matrixformler angivet i litteraturen. Et af de vigtigste elementer i beregningerne er opstillingen af den inverterede matrice af input i produktionen - den såkaldt Leontief inverse matrice., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Multiplikatortabellerne er relevante for alle de, som gerne kunne beregne et generelt bud på, hvor store effekter der er på variabler som produktion, beskæftigelse, import mm. når efterspørgslen stiger i en branche eller ien endelig anvendelse. Det er oplagt for folk, som skal udarbejde og vurdere forskellige politiske tiltagat bruge multiplikatorerne til at få et initialt skøn over politikkens konsekvenser for vigtige variabler i økonomien., Multiplikatorerne er klar til anvendelse og kræver ikke noget forhåndskendskab til input-output modeller., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Multiplikatorerne er resultatet af modelberegninger, som bygger på nationalregnskabsstatistik og input-output tabeller. I hvert led foretages afstemninger og tilpasninger under antagelser, som samlet set betyder, at der i beregningsprocessen opbygges en vis usikkerhed ved tallene. På det mest detaljerede niveau kan man derfor ikke nødvendigvis forvente, at resultaterne er i præcis overensstemmelse observationer fra virkeligheden. Konklusioner fra tabellerne bør drages med en vis forsigtighed under hensyntagen til de usikkerheder, der kan opstå i de forskellige led i processen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Tabellerne, som bygger på nationalregnskabts input-output tabeller udgives samtidig med, at nationalregnskabet bliver endeligt, ca. 30 måneder efter referenceårets udløb. Til trods for at statistikken udgives 30 måneder efter referenceårets udløb vurderes det, at tabellens grad af aktualitet er høj. Multiplikatorerne repræsenterer nogle strukturer i økonomien, som kun ændrer sig relativt langsomt, og derfor behøver de ikke nødvendigvis at være så nye som tal, der beskriver de økonomiske konjunkturer., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, De input-output tabeller, der er anvendt som kildegrundlag for statistikken er i fuld overensstemmelse med nationalregnskabet, og det er selve multiplkatorerne dermed også. Klassifikationen af brancher og endelige anvendelser er samstemmende. Statistikken offentliggøres kun for det senest tilgængelige nationalregnskabsår, fordi multiplikatorer, der som her er beregnet i løbende priser, ikke er sammenlignelige over tid. I det omfang tilsvarende multiplikatorer opgøres i andre lande må man forvente en høj grad af sammenlignelighed. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Input-output tabeller, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/multiplikatortabeller

Statistikdokumentation

Vi lapper huller i statistikken om opholdstilladelser

Ny undersøgelse om opholdstilladelser bygger ovenpå eksisterende data og skal styrke mulighederne for at skabe samfundsrelevant viden ud fra statistikkerne. De indsamlede oplysninger bruges alene til at lave statistik og ikke til at sige noget om enkelte borgere. , 14. maj 2019 kl. 12:00 , Af , Jørgen Elmeskov, DST er for tiden i gang med en undersøgelse af opholdsgrundlag for personer født uden for Danmark. Desværre har timingen på undersøgelsen vist sig at være uheldig. Spørgsmålene om opholdstilladelse og statsborgerskab kommer nemlig lige oveni, at skarpe holdninger om indvandring og retten til at være i Danmark har fået plads i debatten og i mediebilledet. Sammenfaldet har blandt nogle af de borgere, der har modtaget vores spørgeskema, skabt frygt for, hvad oplysningerne skal bruges til, eller hvad de på sigt kan bruges til. Derfor er det særdeles vigtigt at understrege, at de oplysninger, Danmarks Statistik indsamler og bearbejder, alene er til statistik og ikke til at sige noget om enkelte borgere. Ud fra statistikken er det simpelthen ikke muligt at identificere enkelte individer, og det er heller ikke hensigten. Hensigten er derimod at skabe nogle overordnede billeder af, hvordan forskellige grupper i samfundet klarer sig og at afdække, om der er nogle mønstre, som gælder forskellige grupper – statistisk set. , I alt 135.000 danskere, som har det tilfælles, at de er født uden for Danmarks grænser, har i slutningen af april eller starten af maj modtaget et brev fra Danmarks Statistik, hvor vi beder dem svare på, hvilken opholdstilladelse de havde, da de indvandrede til landet. For langt de fleste personer, der er kommet til Danmark efter 1997, har vi allerede de oplysninger, men for personer, der er indvandret før, mangler de. I befolkningsstatistikken har vi en lang række oplysninger, som gør, at man statistisk kan belyse forskellige grupper i samfundet ud fra nogle karakteristika. Det kan fx være uddannelse, indkomst eller herkomst. Men på nuværende tidspunkt kan vi altså ikke sige noget fyldestgørende om, hvor mange, der er kommet til landet fx som flygtninge, for at arbejde, for at studere eller som familiesammenførte. , Denne mangel har gjort, at det er svært at få en faktuel viden om, hvordan omstændighederne vedrørende personers ankomst til landet, statistisk set påvirker muligheden for at fx få en uddannelse og komme i arbejde. Det er viden, som er vigtig, hvis vi i det danske samfund ønsker at arbejde meningsfuldt med integration, og det er en viden, som ofte er efterspurgt af vores kernebrugere, som forskere, embedsfolk og pressen. Som eksempel giver det ikke nødvendigvis mening at se på, hvordan indvandrere fra Tyrkiet har klaret sig sammenlignet med indvandrere fra Syrien. Derimod kunne det give mening at se på gruppen af flygtninge fra forskellige lande i en særlig periode i forhold til gruppen af indvandrere, der er kommet til landet med en arbejdstilladelse, da gruppernes forudsætninger må forventes at være vidt forskellige. På den måde kan vi som samfund bruge de overordnede statistiske oplysninger til fx at finde ud af, hvordan man kan løfte bestemte grupper i forhold til at flest mulig får en uddannelse eller undgår at blive syge., Man kunne indvende, at data kunne bruges anderledes, hvis de faldt i de forkerte hænder. Det er Danmarks Statistik meget bevidst om – det gælder alle vores data – og af samme årsag er datasikkerhed vores topprioritet. Det er lige fra den interne omgang med data, til beskyttelse af indtrængen i systemerne udefra til en konkret plan for, hvordan vi sletter samtlige oplysninger i det utænkelige tilfælde, at landet blev invaderet udefra. , På grund af de styrkede muligheder for at skabe samfundsrelevant viden, er vi i Danmarks Statistik glade for, at vi med denne undersøgelse endelig kan lappe hullerne i de eksisterende statistikker om opholdstilladelse. Vi ser frem til, at man fremadrettet kan bruge statistikken endnu mere meningsfuldt end hidtil.

https://www.dst.dk/da/presse/rigsstat-klumme/2019/2019-05-14-opholdstilladelser

Rigsstatistikerens klumme

Ø-kommuner har de højeste udgifter pr. indbygger

Landets ø- og landkommuner havde i 2022 flest udgifter pr. indbygger, mens Frederiksberg Kommune havde færrest. Udgifter til senior- og førtidspension pr. indbygger er højere i landkommunerne end i resten af landet., 15. maj 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Læsø, Lolland, Samsø og Langeland Kommune. Det er de fire kommuner i landet, som havde de højeste nettodriftsudgifter pr. indbygger i 2022. Læsø Kommune havde den højeste med 95.048 kr. pr. indbygger. I den anden ende finder vi Frederiksberg Kommune, hvor udgiften var 56.161 kr. pr indbygger efterfulgt af Skanderborg Kommune og Vejle Kommune. , ”De store forskelle på kommunernes udgifter pr. indbygger i landets kommuner er ikke nødvendigvis et billede af kommuner med et større eller mindre serviceniveau eller bedre administration. Det er nok mere et udtryk for kommunernes forskellighed ift. befolkningssammensætning og geografi,” siger Magnus Jeppesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Nettodriftsudgifter pr. indbygger, 2022., , Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK11, Landkommuner havde de højeste nettodriftsudgifter pr. indbygger, Hvis vi inddeler landets 98 kommuner i kategorierne hovedstadskommuner, storbykommuner, provinsbykommuner, oplandskommuner og landkommuner, så viser tallene, at landkommuner havde de højeste udgifter i 2022 på 71.622 kr. pr. indbygger. Storbykommuner havde de laveste udgifter på 62.597 kr. pr. indbygger. En landkommune er defineret som en kommune, hvor den største by har under 30.000 indbyggere, og antallet af tilgængelige arbejdspladser er mindre end 40.000. , De andre tre kommunegrupper, hovedstadskommuner, provinsbykommuner og oplandskommuner havde alle udgifter for mellem 64.400-64.800 kr. pr. indbygger. I gennemsnit havde landets kommuner udgifter for 65.740 kr. pr. indbygger., Dykker vi ned i de forskellige udgiftsposter, så har landkommuner de højeste udgifter til ældre pr. indbygger, hvorimod hovedstadskommuner har de højeste udgifter til dagtilbud til børn og unge. Derudover er landkommunernes udgifter til senior- og førtidspension højere pr. indbygger i forhold til resten af landet. Her brugte landkommunerne 7.300 kr. pr. indbygger sidste år mod gennemsnittet for hele landet på 5.500 kr. Udgifterne var lavest i hovedstadskommunerne med en nettodriftsudgift pr. indbygger på 3.800 kr. , ”I landkommunerne er udgifterne pr. indbygger steget mest over de seneste tre år. Det skyldes bl.a., at udgifter til ældrepleje og senior- og førtidspension er vokset mere i landkommunerne fra 2019-2022 end i resten af landet,” siger Magnus Jeppesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , I landkommunerne steg udgifterne pr. indbygger samlet set med 6.708 kr. fra 2019-2022. Til sammenligning steg udgifterne med mellem 4.600-5.400 kr. pr. indbygger for de andre kommunegrupper i perioden., Nettodriftsudgifter pr. indbygger, Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK31, Kommunerne havde samlet set nettodriftsudgifter for 388,6 mia. kr. i 2022, hvilket er 9,3 mia. kr. mere end i 2021 svarende til en stigning på 2,5 pct. , Faktaboks: , De kommunale nettodriftsudgifter er driftsudgifterne fratrukket driftsindtægter og statsrefusion. , Kommunegrupper: , www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrupper, Se nettodriftsudgifter pr. kommune , her.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-05-15-oe-kommuner-har-de-hoejeste-udgifter

Bag tallene

Lidt lavere andel af danskerne dør af kræft

Flest døde af kræft er i aldersgruppen 60-79 år samt 80+ år, og den hyppigste dødelige kræfttype er kræft i strube, lunge, luftrør og bronkier. , 29. oktober 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, I 2019 døde 277 ud af 100.000 i befolkningen af kræft. Det er et fald fra 297 ud af 100.000 i 1996. , Det viser tal fra Danmarks Statistik., Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark, og det har det været siden 1996. Før 1996 var hjertesygdomme den hyppigste dødsårsag., ”Antallet af personer, der dør af kræft, har været svagt faldende i løbet af de sidste 23 år på trods af, at vi er blevet flere mennesker i den danske befolkning. Hvor andelen af døde af kræft er faldet lidt over perioden, er andelen af døde af hjertesygdomme derimod faldet markant,” siger Dorthe Larsen, der er afdelingsleder i Danmarks Statistik. , I absolutte tal døde 16.094 personer af kræft i 2019, hvor det i 1996 var 15.649., Døde ud af 100.000 personer efter de fem hyppigste dødsårsager i Danmark. 1996-2019, Kilde., www.statistikbanken.dk/dod1, , Vi er blevet flere mennesker, Når vi ser på det samlede antal personer, der er døde af kræft, hører det også med til historien, at udover at vi er blevet flere mennesker, så er befolkningen også blevet ældre i perioden. , ”Sammensætningen af befolkningen har ændret sig i retning af flere ældre og færre yngre mennesker. Endelig hører det med i billedet, at middellevetiden har været stigende i perioden både for mænd og kvinder. De forhold er væsentlige faktorer i forståelse af tallene, og de faktorer har vi ikke taget højde for i figuren,” siger Dorthe Larsen., Om folketal, aldersfordeling og middellevetid, Pr. 1. januar 1996 var folketallet i Danmark 5,25 mio. mennesker. I 2021 var tallet pr. 1. januar 5,84 mio. mennesker. Det svarer til en stigning på 11 pct. fra 1996-2021., På samme måde udgjorde personer på 60 år og derover 20 pct. af hele befolkningen pr. 1. januar 1996. I 2021 var andelen steget til 26 pct., Middellevetiden var for perioden 1995/1996 72,9 år for mænd og 78,0 år for kvinder. I perioden 2019/2020 var middellevetiden for mænd 79,5 år, mens den for kvinder var 83,6 år., Faldende andel dør af hjertesygdomme, Hvor kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark er den næsthyppigste årsag hjertesygdomme. , Andelen af personer, der dør af hjertesygdomme, har været markant faldende de senere år, fra 278 ud af 100.000 i 1996 til 106 ud af 100.000 i 2019. , Efter kræft og hjertesygdomme er de hyppigste dødsårsager bronkitis og astma, mentale lidelser og karsygdomme i hjernen. , Andelen af personer, som dør af bronkitis, har været stabil siden 1996, og andelen af personer, der dør af karsygdomme i hjernen har været faldende. Omvendt har andelen af personer, der dør af mentale lidelser, været svagt stigende siden 1996. Mentale lidelser dækker bl.a. over demenssygdomme som fx Alzheimers. , Find flere tal om dødsårsager i Danmark her: , www.statistikbanken.dk/dod1, . , Flest døde af kræft er 60+ år, I 2019 var 55,0 pct. af dem, der døde af kræft, i aldersgruppen 60-79 år. 35,0 pct. af dem, der døde af kræft, var i aldersgruppen 80+ år. , Andel døde af kræft (pct.) fordelt på aldersgrupper. 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/DOD1, Hyppigste dødelige kræfttype er i, strube, lunge, luftrør og bronkier, I 2019 døde 3.587 mennesker af kræft i , strube, lunge, luftrør og bronkier, , som dermed er den hyppigste dødelige kræftform. Den næsthyppigste dødelige kræfttype er kræft i , tarme ekskl. endetarm, , som 1.362 personer døde af i 2019. , ”, Ca. lige mange mænd og kvinder dør af kræft. Udelukkende kvinder dør af kræft i livmoderhals, livmoder i øvrigt og brystkræft, mens udelukkende mænd dør af kræft i blærehalskirtel, der også er kendt som prostatakræft,” siger Dorthe Larsen. , Antal døde af kræft fordelt på typer af kræft. 2019, Find flere tal om kræft hos Kræftens Bekæmpelse her, ., Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du stille dem til Dorthe Larsen på 39 17 33 07 eller på dla@dst.dk.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-10-29-lidt-lavere-andel-af-danskerne-doer-af-kraeft

Bag tallene

Statistikdokumentation: Biblioteker

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Trine Jensen , 20 13 88 17 , TSN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Biblioteker 2024 , Tidligere versioner, Biblioteker 2023, Biblioteker 2022, Biblioteker 2021, Biblioteker 2020, Biblioteker 2019, Biblioteker 2018, Formålet med Statistikken Biblioteker er at belyse aktiviteten og økonomien ved folke-, folkeskole- (Pædagogiske Læringscentre) og forskningsbiblioteker i Danmark. Statistikken er udarbejdet i Danmarks Statistik siden 2009. Statistikken blev udarbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen fra 2000 til og med tællingsåret 2009. Individbaseret biblioteksstatistik, Folkeskolebibliotekerne (Pædagogiske Læringscentre) og Filmstriben er kommet med i statistikken fra hhv. statistikåret 2020, 2022 og 2024., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af folke-, folkeskole- (Pædagogiske Læringscentre) og forskningsbibliotekernes aktiviteter, herunder udlån, bestand, afgang og tilvækst i materialer, samt enkelte økonomiske nøgletal. Statistikken opgøres for alle folke- og forskningsbiblioteker i Danmark og opdeles efter aktivitet og fysisk og elektronisk materialetype mv. I statistikken er forskningsbiblioteker opdelt på forskningsbiblioteker med særlige forpligtelser og øvrige forskningsbiblioteker. For folkeskolebiblioteker (Pædagogiske Læringscentre) er det dog kun aktiviteterne, der belyses. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra folke- og forskningsbibliotekerne via elektronisk spørgeskema. Data fra de enkelte folke- og forskningsbiblioteker kontrolleres i forhold til deres indberetning for de forgående år. Indsamling af data sker på samme detaljeringsniveau som det, den færdige statistik offentliggøres på. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De centrale brugere er kommuner, medier og Slots- og Kulturstyrelsen. Statistikken bliver brugt til analyser og planlægning på biblioteksområdet. Der er ikke foretaget undersøgelse af brugertilfredshed på denne statistik. Der er løbende kontakt med Slots-og Kulturstyrelsen, hvor kvaliteten af statistikken og brugerbehov vurderes. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Opgørelsen omfatter alle folke- og forskningsbiblioteker i Danmark, og svarprocenten er høj. Usikkerhed som følge af forkert indberettede tal og misforståelser er minimal. Dette skyldes gentagende kontrol af folkebibliotekernes indberettede tal. , De kvartalsvise tal for den individbaserede biblioteksstatistik i form af folkebibliotekerne, eReolen og Filmstriben er foreløbige indtil fjerde kvartal og de endelige årsdata for det givne reference år er offentliggjort. Der kan derfor forekomme mindre justeringer i data for første, andet og tredje kvartal i forbindelse med offentliggørelsen af fjerde kvartal og årsdata for et givent referenceår. De mindre justeringer skyldes, at udlånsdata fra bibliotekerne kan være forsinkede og modtaget efter offentliggørelsen af kvartalsdata. Justeringerne betragtes som marginale og vil ikke have indflydelse på de aggregerede niveauer for de kvartalsvise aktivitets- og lånertal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer normalt ca. 6 måneder efter referenceårets udgang og normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt. Den individbaserede biblioteksstatistik og statistikken om Filmstriben udkommer kvartalsvist, tre måneder efter referenceperiode. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken over folkebiblioteker er sammenlignelig med tidligere udgivelser, og på overordnet niveau før kommunalreformen i 2007. Statistikken blev lavet af Slots- og Kulturstyrelsen fra 2000 til og med 2009, og af Danmarks Statistik fra 2009. Den individbaserede biblioteksstatistik udkom for første gang i 2020, og statistik om Filmstribens i 2024. , Data for forskningsbiblioteksstatistikken er sammenlignelig fra 2009 og frem. For 2016 er spørgeskemaet reduceret. , Statistikken for folkeskolebiblioteker (Pædagogiske Læringscentre) udkom første gang for 2022. Der er ikke foretaget nogen sammenligning af denne statistik med tilsvarende internationale eller udenlandske opgørelser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Biblioteker, . Derudover indgår tallene i publikationen , Kultur, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/biblioteker

Statistikdokumentation

Vi købte for rekordmange penge i detailhandlen i julen 2023

Sidste år blev der lagt 38,5 mia. kr. i den danske detailhandel i december, som hvert år er den måned, hvor omsætningen topper. Det var især boghandlere, legetøjsforretninger og butikker, der sælger køkkenudstyr, der havde travlt i julen 2023., 16. december 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Vi bruger flere og flere penge i den danske detailhandel, og forbruget bliver især skruet op i december, hvor omsætningen i detailhandlen topper hvert år. I december sidste år købte vi for 38,5 mia. kr. i de danske butikker – inkl. handel på nettet. Det er den højest målte månedlige omsætning i detailstatistikkens levetid, og der var tale om en stigning på 3,2 pct. i forhold til december 2022. Detailsalget i december udgjorde 9,7 pct. af årets detailomsætning i 2023. , ”Hvert år ser vi et forbrugsmønster, hvor december er årets højdepunkt for omsætningen i den danske detailhandel. Det er ikke overraskende, at forbruget er højt i forbindelse med julehandlen. I december sidste år brugte vi særligt mange penge, hvilket blandt andet skyldtes, at den høje inflation, som vi især så i 2022, har givet anledning til et højere prisniveau end tidligere,” siger Kari Anne Janisse Arildsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., På den anden side er det februar, der hvert år stikker ud i den modsatte ende som den måned, hvor omsætningen er lavest., Detailomsætningsindeks, løbende priser, januar 2010-december 2023 , Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212, Julehandlen starter tidligere, Selvom december er den måned, hvor vi lægger flest penge i både fysiske og online forretninger, udgjorte den i 2023 en mindre andel af årets omsætning end tidligere. Sammenlignet med perioden 2010-2019 var december måneds andel af årets omsætning i 2023 faldet fra 10,4 pct. til 9,7 pct. Til gengæld var november måneds andel steget fra 8,6 pct. til 9,0 pct. i 2023., ”At decembers andel af årets omsætning var mindre sidste år skyldes blandt andet, at forbruget spreder sig mere over hele året end tidligere. Samtidig kan det, at omsætningen er steget i november, vidne om, at der bliver handlet ind til julegaverne tidligere end førhen. Black Friday og andre juletilbud i november kan fx have haft indflydelse på, at vi begynder juleindkøbet tidligere end før,” siger Kari Anne Janisse Arildsen., Andelen af årets omsætning i detailhandlen, pct., 2023 og gns. af 2010-2019, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta211, Køkkenmaskiner, bøger og legetøj under juletræet, Især forretninger med køkkenudstyr, boghandlere og legetøjsforretninger har travlt op til jul. Sidste år landede henholdsvis 20,1, 19,5 og 18,7 pct. af hele årets omsætning i kasseapparatet i december i disse tre brancher. For detailhandel med køkkenudstyr og legetøjsforretninger er det dog et fald i andelen af omsætningen sammenlignet med 2010-2019., Kigger vi på omsætningen i november for fx forretninger med køkkenudstyr, udgjorde salget i november 14,8 pct. af årets omsætning. Det er en stigning på 2,6 procentpoint sammenlignet med 2010-2019-gennemsnittet., ”Det kan være vanskelige tal at fortolke, men en vigtig pointe her er, at selvom detailomsætningen er højest i december, så er ændringen i andelen af årets omsætning størst for november. Sagt med andre ord bliver der handlet ind til flere af de klassiske julegaveindkøb i november end tidligere. Det er især elektriske apparater og elektronik, som ofte er på udsalg til Black Friday og andre juletilbud i november, der sælger bedre i november end tidligere,” forklarer Kari Anne Janisse Arildsen., December og novembers andel af årets omsætning på brancheniveau, 2010-2019, 2022-2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta211

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-12-16-rekordmange-penge-i-detailhandlen-i-julen-2023

Bag tallene

Rekordhøjt antal tyskere skal holde påske i danske sommerhuse

Antallet af sommerhusudlejninger denne påske holder sig tæt på det historisk høje niveau fra sidste år. Det skyldes i høj grad tyske gæster; aldrig før har så mange tyskere booket sommerhuse i Danmark i marts-april. , 28. marts 2023 kl. 7:30 , Af , Presse, Efter et markant dyk i udlejningen af danske sommerhuse i påsken i nedlukningsåret 2021 holder niveauet sig oppe i nærheden af det rekordhøje antal bookede husuger fra sidste år. , Det fortsat høje niveau skyldes tyske gæster, som her i påskemånederne marts og april har booket danske sommerhuse som aldrig før. Antallet af bookede husuger fra tyske gæster ligger på ca. 48.700 for marts og april i år – det er det er højeste antal, der hidtil er blevet målt på denne årstid. Sidste år havde tyske gæster booket ca. 48.300 husuger i Danmark i de to påskemåneder. , Tyskerne ser dermed ud til at holde fast i et nyt feriemønster efter COVID-19-nedlukningen med markant øget tilstrømning til det danske sommerhusland. , Danskerne tilbage på niveauet før COVID-19, Samlet set er antallet af bookede husuger i påskemånederne dog dalet en smule, nemlig fra lidt over 63.000 sidste år til lidt over 60.000 i år., Faldet skyldes, at danskerne er tilbage til niveauet fra før nedlukningen - efter et enkeltstående boom i sommerhusudlejning i påsken 2021. , ”I foråret 2021 betød rejserestriktioner, at mange flere danskere end sædvanligt valgte at holde ferie i danske feriehuse. Vi så, at antallet af bookede husuger steg markant, mens niveauet nu stort set er tilbage fra før nedlukningen,” siger Nanna Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Danske gæster har i marts-april i år booket små 9.000 husuger, hvor antallet i 2020 før nedlukningen var lidt over 8.000., , Bookede husuger i påskemånederne 2023, Kilde: Statistikbanken https://statistikbanken.dk/ferieh2, Anm.: Påskemånederne udgøres af marts og april til sammen. Ugerne er opgjort ultimo januar for de givne år, og for 2020 er det derfor før COVID-19 forårsagede nedlukninger i Danmark samt internationale rejserestriktioner. En husuge går fra lørdag til lørdag., Flere ugers påskeferie i Tyskland, Ser man på enkelt-overnatninger, skiller selve påskeugen sig klart ud i Danmark. Fra lørdagen før palmesøndag til lørdag før påskedag (dvs. 1. - 8. april), er antallet af bookinger fra danske gæster markant højere end resten af måneden. Antallet af overnatninger topper skærtorsdag og langfredag, hvor i alt ca. 6.000 danskere har planlagt at tilbringe dagene i et lejet feriehus., For de tyske påsketurister holder det høje påskeniveau sig i noget længere tid. Antallet af overnatninger stiger markant lørdagen før påskedag, topper selve påskedag, og bliver herefter liggende højt i et par uger. Først lørdag den 22. april falder antallet af tyske overnatninger igen markant. , Mønsteret hænger sammen med, at langt de fleste tyskere har to ugers påskeferie, nogle endda tre uger., ”I 13 ud af de 16 tyske delstater har man to ugers påskeferie. I delstaten tættest på Danmark, Slesvig-Holsten, varer påskeferien oven i købet hele tre uger, og slutter først den 22. april. Det kan forklare, hvorfor de tyske bookinger holder et højt niveau i flere uger i april, mens de danske kun ligger højt i selve påskeugen,” siger Nanna Nonboe-Nygaard., Bookede feriehuse pr. dag i april 2023, Kilde: Særkørsel

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-03-28-rekordhoejt-antal-tyskere

Bag tallene

To ud af tre unge bliver konfirmeret

Efter et par år med fald i andelen af konfirmander blandt de unge har tallet ligget stabilt de seneste to år. I 2022 blev ca. 66 pct. af en "konfirmationsårgang" konfirmeret i kirken – med stor variation på danmarkskortet. Nordjylland har den højeste andel konfirmander, mens hovedstadsområdet har den laveste., 4. maj 2023 kl. 13:00 , , Højsæsonen for konfirmationer er i fuld gang. I 2022 blev ca. 45.700 unge konfirmeret, svarende til ca. 66 pct. af de 14-15-årige. Året før var andelen af konfirmationsårgangen nogenlunde den samme, imens antallet af konfirmander var 45.000 unge., Andelen af unge, der bliver konfirmeret, har dermed ligget stabilt de seneste to år efter et par år med synligt fald. Konfirmationsprocenten faldt i 2019, og kurven fortsatte videre nedad i 2020. Her medførte udbruddet af COVID-19 i det tidlige forår en ny virkelighed med udskudte konfirmationer, konfirmandundervisning på zoom og aflyste eller amputerede fester. , Konfirmationsprocent, , 2006-2022 (hele landet), Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, FAKTA / Konfirmationsprocent, Konfirmationsprocenten er beregnet ved at sammenholde antallet af konfirmationer et givent år med det gennemsnitlige antal af unge i de to årgange af 14-årige og 15-årige i befolkningen., Antallet af konfirmationer er baseret på data fra Kirkeministeriet, som ikke rummer data på individniveau om bl.a. alder. Dermed er konfirmander under 14 år også omfattet i det samlede antal konfirmationer., Største fald i Helsingør Stift, Det nuværende niveau på 66 pct. er noget lavere, end det var for 10 år siden. Dengang blev 71 pct. af de 14-15-årige konfirmeret. , Udviklingen ses tydeligst på Sjælland, hvor Helsingør Stift med 9 procentpoint har haft det største fald i løbet af ti år, ., , Konfirmationsprocent, pr. stift, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, I forvejen har Københavns og Helsingør Stifter den laveste andel unge, der bliver konfirmeret – i 2022 var det 39 pct. i København og 53 pct. i Helsingør., Fyns Stift har som det eneste haft en stigning i andelen af konfirmationer fra 2012-2022., Unge med dansk oprindelse, bliver hyppigst konfirmeret, Når unge i det østlige Sjælland fravælger konfirmationen i særlig høj grad, skal det bl.a. ses på baggrund af befolkningssammensætningen i dette område. Det pointerer afdelingsleder hos Danmarks Statistik, Dorthe Larsen., ”Der er mange grunde til, at unge fravælger konfirmationen. Blandt andet spiller det en rolle, at mange kommuner i provstierne med en lav konfirmationsprocent har en særlig høj andel af borgere med ikke-vestlig baggrund,” siger Dorthe Larsen., I Helsingør Stift finder man således kommuner med en langt højere andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande end landsgennemsnittet på knap 10 pct. Fx Høje Taastrup med en andel på 26 pct., Rødovre og Glostrup med 19 pct. samt Gladsaxe og Herlev, med en andel på 18 pct. , I København er andelen på ca. 16 pct., , Konfirmationsprocent, fordelt på provstier, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Danmarkskortets kirkelige inddeling, Landet er inddelt i ti stifter. Hvert stift er inddelt i provstier (102 i alt). Hvert provsti er inddelt i sogne (2.129 i alt).

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-05-04-to-ud-af-tre-konfirmeret

Bag tallene

Statistikdokumentation: Høsten af korn, raps og bælgsæd

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Martin Lundø , 51 46 15 12 , mlu@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2025 , Tidligere versioner, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2024, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2023, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2022, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2021, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2020, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2019, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2018, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2017, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2016, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2015, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2014, Statistikken belyser den danske høst af korn, raps, bælgsæd og grovfoder. Statistikken anvendes til forskning, EU-indberetning, udregning af BNP samt energi- og foderregnskaber. Statistikken er udarbejdet siden 1875, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1971 og frem. Statistikken supplerer andre statistikker om vegetabilsk produktion, herunder , Produktion af frugt og grønt, . , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af den danske høst af korn, raps, bælgsæd, rodfrugter og grovfoder opgjort i areal (1000 hektar), gennemsnitsudbytte (hektokg pr. hektar) og produktion (mio. kg). Statistikken opgøres på afgrøder og opdeles efter landsdele., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Høsten af korn, raps og bælgsæd: Data indsamles årligt fra landmænd via spørgeskemaer og fejlsøges ud fra udbyttegrænser og opregnes til totalpopulationen. Grovfoder: Data indsamles fra SEGES, Danske Sukkerroedyrkere, DAKOFO, Landbrugsstyrelsen og Regnskabsstatistik for jordbrug. Hvor aktuelle data mangler, fremskrives udbytterne ud fra beslægtede afgrøder med kendt udvikling., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugerne er især EU, forskere og landbrugets organisationer. Høstresultaterne indgår i opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst. Oplysninger om anvendelse af halm til fyring anvendes bl.a. af Energistyrelsen., Brugerbehov afdækkes i Brugerudvalget for fødevarestatistik. Danmarks statistik er desuden i regelmæssig kontakt med centrale brugere, herunder Miljø- og Fødevareministeriet samt forskningsinstitutioner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Svarprocenten ved opgørelsen af høsten af korn, raps mv. er over 95 pct. Præcisionen opfylder EU-kvalitetskrav. , For grovfoder må pålideligheden betragtes som rimelig for gennemsnitsudbytternes vedkommende, mens den er høj for arealoplysningerne., Prognosen for vintersædsarealer afviger i reglen med 5-10 procentpoint fra de senere konstaterede dyrkede arealer. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Foreløbige opgørelser for høsten af korn, raps og bælgsæd udgives ultimo november. Endelig opgørelse, inklusiv resultater for landsdele og regioner udgives april det efterfølgende år, hvor grovfoderhøsten også offentliggøres. Referenceperiodens udløb: 1. oktober. Høst af grovfoder udgives april det efterfølgende år. Referenceperiodens udløb: ultimo november. Prognosen for det følgende års vintersædsarealer udgives primo december. Referenceperiodens udløb: 15. oktober, Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Tilsvarende statistikker udarbejdes blandt EU-medlemslande og er tilgængelige fra Eurostats hjemmeside. Statistikken følger EU-standarder. , Høsttallene er i princippet sammenlignelige tilbage til 1900 men med metodeændringer undervejs. Den nuværende opgørelsesmetode har i princippet været anvendt siden 1971. Opgørelserne for de nye landsdele er foretaget fra 2006. Således foreligger der for 2006 foreligger både en opgørelse på de daværende amter, og de nuværende regioner., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Høsten af korn, raps og bælgsæd, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Vegetabilsk produktion, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/hoesten-af-korn--raps-og-baelgsaed

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Husholdningernes formue i fast ejendom

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Mikkel Bjerre Trolle , 29 36 68 25 , MIT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Husholdningernes formue i fast ejendom 2024 , Tidligere versioner, Husholdningernes formue i fast ejendom 2023, Husholdningernes formue i fast ejendom 2022, Husholdningernes formue i fast ejendom 2021, Husholdningernes formue i fast ejendom 2020, Husholdningernes formue i fast ejendom 2019, Husholdningernes formue i fast ejendom 2018, Husholdningernes formue i fast ejendom 2017, Husholdningernes formue i fast ejendom 2016, Husholdningernes formue i fast ejendom 2015, Formålet med statistikken Husholdningernes formue i fast ejendom er at give et bud på markedsværdien af boligformuen i Danmark, baseret på faktiske salg. Med denne statistik opgøres boligformuen som en individbaseret statistik, således at den strukturelle udvikling på boligmarkedet kan sættes i sammenhæng med andre individoplysninger som fx bopælskommune, indkomstniveau, gæld, familietyper mv. Statistikken blev opgjort første gang i 2015 med tal for 2004-2014. , Indhold, Statistikken opgøres ultimo året. Husholdningerne omfatter personer og enkeltmandsvirksomheder i husholdningssektoren, som ejer fast ejendom. Ejere af fast ejendom er her defineret som egentlige ejere og andelshavere. Alle tal er opgjort i løbende priser. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data fra forskellige registre samkøres via ejendomsidentifikation og personidentifikation. Der foretages klassificeringer, aggregeringer og beregning af markedsværdien. Til publiceringer tilføjes relevante baggrundsoplysninger om familierne., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes fortrinsvis til strukturbelysning boligmarkedet og fordelingsanalyser af husholdningernes formuer, idet statistikken indeholder informationer på et meget detaljeret niveau. Men statistikken anvendes også på aggregeret form i sammenhæng med mere overordnede samfundsøkonomiske statistikker, så som nationalregnskabet. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De offentlige ejendomsvurderinger som er grundlaget for udregningen af markedsværdien, har været fastfrosset siden 2013, og var i forvejen et estimat foretaget af SKAT, dette er således en kilde til usikkerhed. Det foreløbige år er afhængig af månedlige salgsdata som eneste nye kilde i forhold til det endelige år, salgsdata bliver mere dækkende henover året. Når det endelige år beregnes er det med alle kilder i modellen tilgængelig. Erfaringer fra 2019 og 2020 viser at det foreløbige år er undervurderet i forhold til den totale markedsværdi for the endelige år., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer første gang i marts måned, knap tre måneder efter referencetidspunktet. Endelige tal udkommer knap et år og tre måneder efter referencetidspunktet., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er sammenlignelighed over tid. Dog skal man være opmærksom på, at tallene er opgjort i løbende priser. Der er ikke kendskab til en individbaseret opgørelse af husholdningernes formue i faste ejendom, der kan sammenlignes med den danske. Tal for husholdningernes samlede formue i fast ejendom offentliggøres også i Nyt fra Danmarks Statistik og Efterretning for nationalregnskabets finansielle konti, som publiceres i juni og september., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken emnet , Fast ejendom, . Se mere på emnesiden , Fast ejendom, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/husholdningernes-formue-i-fast-ejendom

Statistikdokumentation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation