Søgeresultat

Længere liv, flere uddannede og en større bilpark - danskernes liv anno 2017

I dag udkommer Statistisk Årbog 2017 med omfattende viden om os danskere og vores samfund. Her får du en smagsprøve på et par af de mange historier, der gemmer sig bag tallene., 9. juni 2017 kl. 9:00 ,  , Vi lever længere, Vi bliver ældre og ældre. I 2016 var middellevetiden 78,8 år for mænd og 82,8 år for kvinder. Vores middellevetid er siden 2006 steget med 2,9 år for mænd og 2,4 år for kvinder. Det betyder bl.a. også, at der er blevet flere ældre over 80 år. Siden 1980 er antallet af ældre over 80 år vokset med 76 pct., og de udgør nu 4,4 pct. af befolkningen. , Uddannelses­niveauet stiger , Vi er blevet en mere veluddannet nation. I 2016 havde 71 pct. af de 30-69-årige en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, hvor andelen kun var 66 pct. i 2006. , Flere penge på bolig – færre på mad og drikke, Siden 1986 er forbruget af føde- og drikkevarer og tobak faldet fra 21 pct. af de private husstandes forbrug til 15 pct. i 2016. Omvendt er andelen af udgifterne til bolig steget fra 24 pct. i 1986 til næsten 30 pct. i 2016., Flere biler og længere på literen, Med 222.000 nyregistrerede personbiler i 2016 overhalede bilsalget den hidtidige rekord i 2015. De nye biler kører også langt længere på literen end tidligere. I 2015-2016 kørte vi 23,2 km/l mod 13,1 km/l i 1997-98. Det svarer til en stigning på 77,4 pct., I Statistisk Årbog kan du også læse om fx:, Hvordan arbejdsmarkedet udvikler sig, Hvad danskerne bruger deres penge på, Populære navne, Indkomster og økonomi, Danske forhold sammenlignet med de øvrige lande i EU, og meget, meget andet om Danmark og danskerne., Statistisk Årbog 2017, bliver den sidste udgave af årbogen. Oplagstallet for den fysiske udgave af publikationen har gennem en årrække været faldende, og sidste år solgte vi 918 eksemplarer af de 2.000 trykte. Fremover ønsker Danmarks Statistik i stedet at udnytte digitale formater i formidlingen. De giver brugerne bedre muligheder for at søge både på tværs og i dybden i vores samlede statistikker., For yderligere information kan du kontakte kommunikationskonsulent Anne Marie Underbjerg på tlf. 39 17 37 02, mobil 91 37 64 15 eller , amu@dst.dk, ., Køb eller download Statistisk årbog 2017 på , www.dst.dk/aarbog

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-06-09-laengere-liv-flere-uddannede-og-en-stoerre-bilpark-danskernes-liv-anno-2017

Pressemeddelelse

Ni ud af ti unge har en profil på tre eller flere sociale medier

Kun tre pct. af de 15-18 årige er ikke på sociale medier. Facebook, Snapchat og Instagram er de mest populære online mødesteder blandt unge mellem 15-18 år. Tre ud af fire har en profil på alle tre sociale medier. 86 pct. af de unge tjekker Facebook flere gange dagligt eller mindst én gang om dagen. To ud af tre bruger Snapchat dagligt og hver anden er aktiv på Instagram mindst én gang hver dag., 28. november 2016 kl. 9:00 ,  , Det viser Danmarks Statistiks nye publikation , It-anvendelse i befolkningen 2016, , som beskriver danskernes anvendelse af it og internet i bred forstand. Undersøgelsen adresserer også mere specifikke emner såsom formål med internetbrug, mediebrug og e-handel., For første gang i undersøgelsens historie er de 15-årige inkluderet. Dermed omfatter undersøgelsen et, i såvel dansk som internationalt regi, enestående stort aldersmæssigt univers (15-89 år). , 3,1 mio. på Facebook, Facebook er klart det mest anvendte sociale medie i Danmark - to ud af tre mellem 16-89 år har en profil på Facebook. Det svarer til ca. 3,1 mio. danskere. Snapchat, Instagram og LinkedIn har hver især godt over 1 mio. danske brugere. Anvendelsen af WhatsApp, Twitter og Pinterest er mindre udbredt., Hver anden dansker begrænser adgangen til deres profil eller indhold på de sociale medier, således, at de selv kan styre, hvem, der kigger med. , Ældre bliver hastigt mere internetkyndige, På blot fem år er andelen af 65-89-årige der aldrig bruger internet mere end halveret. I 2011 brugte 44 pct. af de 65-89-årige aldrig internet – i 2016 er det kun 19 pct., Blandt årets øvrige resultater: , 100 pct. af unge mellem 15-18 år er online mindst én gang om ugen. 98 pct. går på internettet via smartphone., Fire ud af fem mellem 16 og 89 år går på internettet via mobiltelefon. Hver femte bruger internet via Smart-TV., Andelen af dem, der handler på nettet, er steget fra 65 pct. i 2011 til 77 pct. i 2016., Du kan finde publikationen her, . For yderligere information kan du kontakte Agnes Tassy på 39 17 31 44 eller , ata@dst.dk.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-11-28-ni-ud-af-ti-unge-har-en-profil

Pressemeddelelse

Udsatte børn og unge klarer sig markant dårligere end andre som voksne

Lavere uddannelse og beskæftigelse, flere fængselsdomme og større problemer med misbrug. Tidligere udsatte børn og unge klarer sig generelt set markant dårligere end deres jævnaldrende, der ikke har været udsatte tidligt i livet. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., 14. juni 2018 kl. 8:00 ,  , Udsatte børn og unge, der modtager forbyggende foranstaltninger eller bliver anbragt udenfor hjemmet, har på mange måder en sværere start på livet end andre. Men også i voksenlivet klarer de sig dårligere. , Danmarks Statistik har i dag udgivet analysen , ”Hvordan går det udsatte børn og unge?”, . Analysen tager udgangspunkt i udsatte børn og unge født i 1980-1985, og overordnet set er konklusionen, at de tidligere udsatte børn klarer sig dårligere på stort set alle områder end de jævnaldrende, der ikke har været udsatte. Det gælder fx i forhold til fængselsdomme. Hvis man ser på gruppen af tidligere udsatte, som kun modtog en forebyggende foranstaltning som børn eller unge, er det 16 pct., der har fået en dom på et eller andet tidspunkt i deres liv, mens det samme gælder for 3 pct. af de ikke-udsatte. Blandt hele gruppen af tidligere udsatte har 9 pct. været i behandling for stofmisbrug. Blandt de ikke-udsatte er det 2 pct., 23 pct. af de tidligere udsatte modtager kontanthjælp. Det samme gør 6 pct. af deres jævnaldrende, som ikke har været udsatte., ”, De tidligere udsatte, der er på arbejdsmarkedet, tjener også væsentligt mindre, end dem, der ikke har været udsatte. Det skyldes blandt andet, at de tidligere udsatte er lavere uddannet end de ikke-udsatte. Ca. halvdelen af de tidligere udsatte har ikke højere uddannelse end grundskolen,, ” siger chefkonsulent i Danmarks Statistik, Birgitte Brøndum, der er forfatter til analysen., Analysen afslører også, at det ikke kun er de tidligere udsatte selv, der er udfordret af deres baggrund. Det er deres børn også. , ”, Børn født af tidligere udsatte børn har en stærkt forhøjet risiko for selv at blive enten anbragt eller modtage forebyggende foranstaltninger. 15 pct. af de børn, hvor forældrene har været udsatte som børn, blev selv udsatte. For børn af forældre, der ikke har været udsatte, er det 3 pct., ”, siger Birgitte Brøndum., Hvis du har spørgsmål til analysen eller ønsker kommentarer, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Birgitte Brøndrum på 39 17 31 37, , bbr@dst.dk, . Analysen danner baggrund for Danmarks Statistiks event ”Hvordan går det socialt udsatte børn og unge senere i livet?” på Folkemødet på Bornholm. Det er lørdag d. 16. juni kl. 15.00, Kæmpestranden J31. Læs mere om Danmarks Statistiks events på Folkemødet 2018 på vores , hjemmeside.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-06-14-udsatte-boern-og-unge-klarer-sig-daarligere-end-andre-som-voksne

Pressemeddelelse

Læger og lærere på senere og længere pension

Selv om læger og lærere går senere på pension end en række faglærte grupper såvel som personer uden anden uddannelse end grundskolen, kan de se frem til et længere otium. De faglærte, som her blandt andet omfatter murere og social- og sundhedshjælpere, har både en større dødelighed i løbet af deres arbejdstid og en gennemsnitligt kortere pensionisttilværelse. Politisk er der fastsat et mål om, at danskerne skal have 14,5 år på folkepension, og langt de fleste grupper kan i gennemsnit forvente dette. Blandt de undersøgte grupper falder kun grundskoleuddannede mænd under denne grænse. På tværs af fag har kvinderne udsigt til et længere otium., 17. august 2017 kl. 9:00 ,  , Der er altså ikke kun sammenhæng mellem din uddannelse og dit arbejdsliv. Sammenhængen gælder også både din sandsynlighed for at overleve, indtil du skal på pension, og længden af dit otium. Forskellene mellem faggrupper kan du læse mere om i temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2017, , som udkommer i dag., Bogen giver et bredt indblik i udviklingen det seneste tiår. Den viser blandt andet, at:, Folkekirkens popularitet er faldet. I 2016 meldte tæt på 25.000 sig ud, og det er næsten tre gange så mange som i 2007. Samtidig kom der 17 pct. færre nye medlemmer til., Efterskoler vinder frem som alternativ til grundskolens ældste klasser. I 2016 gik 28.296 elever i 8.-10. klasse på efterskole, og det er 24 pct. flere end i 2006. Det skal holdes op imod, at der i 2016 kun var 2 pct. flere elever end i 2006 på de ældste klassetrin i alt., For hver 100 kr. vi havde i 2015 lagde vi 28 kr. i sparebøssen inkl. til pension, og det er mere end dobbelt så meget som i 2005, hvor kun 13 kr. gik til opsparing., Flere sikrer sig mod arbejdsløshed i forlængelse af den økonomiske krise. I 2016 var 81 pct. af arbejdsstyrken medlemmer af en A-kasse mod 75 pct. i 2006. Flere kvinder (85 pct.) end mænd (77 pct.) vælger den ekstra sikkerhed., Smart-tv’ets popularitet er fordoblet på bare fire år.  I 2017 pryder apparatet 53 pct. af de danske hjem., Samlet sælger danske butikker økologiske fødevarer for næsten tre gange mere end for ti år siden. Fx er detailomsætningen af frugt mere end femdoblet og grøntsager mere end firedoblet siden 2006. , Læs mere om Statistisk Tiårsoversigt 2017 eller køb den på , dst.dk/tiaar, til 225 kr. for både trykt og digital version eller 150 kr. for den digitale version. I den digitale version er der links til regneark med tallene bag grafik og tabeller. For yderligere information kan du kontakte Marianne Kjær Mackie på tlf. 39 17 31 69 eller , mma@dst.dk, . Her kan du også bede om et gratis eksemplar til redaktionelt brug.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-08-17-laeger-og-laerere-paa-senere-og-laengere-pension

Pressemeddelelse

Ældre bruger netbank – unge er på sociale medier

Der er stor forskel på, hvad forskellige aldersgrupper bruger internettet til. De 15-20-årige skiller sig ud ved at være på de sociale medier, uploade egne billeder og lave lyd- og videoopkald. Ældre over 64 år er i stedet i høj grad på netbank. Det viser It-anvendelse i befolkningen 2017, som udkommer i dag., 20. april 2018 kl. 8:00 ,  , I , It-anvendelse i befolkningen 2017, kan man også læse, at langt de flest unge (92 pct.) er på nettet flere gange dagligt, mens det sker for under 40 pct. af de ældre., Også når det kommer til motivationen for at gå på nettet adskiller de unge og de ældre sig fra hinanden. Over 80 pct. af de unge internetbrugere tillægger kontakt med venner samt underholdning stor betydning, når de går på nettet – områder færrest ældre tillægger stor betydning. Ældre internetbrugere vægter i stedet bankforretninger og kontakt til offentlige myndigheder højest – områder, som færrest unge prioriterer som vigtige., I , It-anvendelse i befolkningen 2017, kan du desuden læse:, Danske ældre er i højere grad end EU-gennemsnittet på internettet. Omkring 90 pct. af de ældre (65-74 år) i Danmark bruger internettet. I EU er det cirka halvdelen., Facebook er fortsat klart det sociale medie, hvor flest danskere er til stede dagligt. 48 pct. af danskerne eller ca. 2.250.000 personer er på Facebook dagligt. For Snapchat og Instagram gælder det for 16 pct. og 15 pct. Billetter til oplevelser, tøj, sports- og fritidsudstyr samt rejser er fortsat de tjenester og varer, de fleste danskere køber på nettet. Antallet af dem, der klikker sig til dagligvarer og madvarer, er dog næsten fordoblet fra 2011 til 2017. Ca. 770.000 danskere køber mad- og dagligvarer online i 2017., Danske ældre er europamestre i cloud computing. I 2017 brugte 55 pct. af befolkningen (16-74 år) cloud computing til lagring af filer, hvilket er 13 procentpoint flere end i 2014., Brug af netbank er populært i alle aldersgrupper. Udbredelsen af online banking er fortsat højst blandt de 25-44-årige internetbrugere, men forskellen mellem aldersgrupperne blev væsentligt mindre i perioden 2011-2017. 92 pct. af internetbrugere anvender netbank i 2017. Til sammenligning var andelen af dem, der gik i banken via computeren mv. 83 pct. i 2011., Hvis du har spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Agnes Tassy på tlf.: 39 17 31 44, , ata@dst.dk, eller Monika Bille Nielsen på tlf.: 39 17 35 95, , mbs@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-04-20-aeldre-bruger-netbank-unge-er-paa-sociale-medier

Pressemeddelelse

200 virksomheder bag halvdelen af eksporten

2. september 2014 kl. 9:00 ,  , Mere end halvdelen af Danmarks eksport af varer kommer fra færre end 200 store virksomheder inden for industri og engroshandel. De store virksomheder med flere end 250 ansatte stod for 54 pct. af eksporten i 2012, selv om de kun udgjorde 2 pct. af eksportvirksomhederne. I 2005 stod de for 50 pct. af eksporten. , I den periode er de store virksomheders eksport til BRIK-landene, Brasilien, Rusland, Indien og Kina, steget 160 pct., mens de små og mellemstore virksomheder har haft en stigning på lidt over 90 pct.  , Det fremgår af temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2014, , der udkommer i dag. Temaartiklen belyser globaliseringen af danske virksomheder de seneste ti år. Tiårsoversigten giver et unikt overblik over udviklingen i det danske samfund i samme periode. , Med afsæt i Statistisk Tiårsoversigt beskriver også , netmagasinet Bag Tallene, i dag den overordnede udvikling i den danske eksport af varer de seneste ti år. Hvem eksporterer vi til, og hvad er det, vi eksporterer? Hvordan har billedet ændret sig på ti år? I artiklen er desuden en kort video, hvor økonom Rasmus Jørgensen fra Københavns Universitet kommenterer udviklingen. Artikel og video kan frit benyttes af medierne. , I Statistisk Tiårsoversigt kan du bl.a. også læse, at: , • De private grundskoler har fået 38 pct. flere elever på de ældste klassetrin 8.-10. klasse på ti år, mens de offentlige kun har fået 6 pct. flere i klassen. 22 pct. flere valgte en efterskole. , • Både par og enlige med børn har haft større stigninger i deres disponible indkomst på ti år end enlige uden børn. Par med børn havde den største stigning på 53 pct. fra 2002-2012. , • Danskerne besøgte i gennemsnit deres praktiserende læge 7,2 gange i 2013. Det er 13 pct. oftere end for ti år siden. Tandlægen besøger vi til gengæld sjældnere end i 2003. , • Både blandt mænd og kvinder gennemfører langt flere en videregående uddannelse end for ti år siden. Nu gælder det hver anden kvinde og hver tredje mand på 35 år. , Du kan læse mere om Statistisk Tiårsoversigt på , dst.dk/tiaar, , hvor der er overblik og , infografikker, over udvalgte udviklinger de seneste ti år – også til fri afbenyttelse. , For yderligere information om Statistisk Tiårsoversigt kontakt venligst redaktør Marianne Mackie på , mma@dst.dk, eller 39 17 31 69. Her kan du også bede om et gratis eksemplar til redaktionelt brug.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-09-02-statistisktiaarsoversigt2014

Pressemeddelelse

Månedlig arbejdskraftundersøgelse

30. oktober 2013 kl. 9:00 ,  , I morgen, torsdag den 31. oktober, udgiver Danmarks Statistik for første gang månedlige tal fra arbejdskraftundersøgelsen (AKU). Udgivelsen belyser AKU-ledighed, beskæftigelse og arbejdsstyrke i september, og , Statistikbanken, vil indeholde månedstal tilbage til 2007. Danmarks Statistiks månedlige udgivelse dækker personer i aldersgrupperne 15-24 og 25-74 år fordelt på mænd og kvinder og følger dermed måden, hvorpå det europæiske statistikkontor, Eurostat, publicerer månedstal for medlemslandene. Dermed er det muligt at sammenligne den månedlige ledighed på tværs af EU., Det har ikke været muligt at basere den månedlige AKU-opgørelse alene på data for den pågældende måned, fordi datagrundlaget ikke har været tilstrækkeligt. Derfor er månedstallene dannet som tre måneders glidende gennemsnit med et forecast-element for den seneste måned. Herved opnås, at dataserien bliver mere robust overfor tilfældige udsving, samtidig med at de nyeste data bliver helt aktuelle. Når AKU-opgørelsen for september 2013 offentliggøres 31. oktober, er tallene således dannet på baggrund af indsamlede data for august og september samt et forecastet estimat for oktober. Forecastet for oktober er dannet vha. en tidsserieanalyse på baggrund af hele månedsserien fra 2007 og frem., Metoden med tre måneders glidende gennemsnit betyder, at de samme data indgår i gennemsnitsberegningen for flere måneder. Derved bliver det vanskeligt at tolke udviklingen fra måned til måned, og Danmarks Statistik vil derfor kommentere den nyeste udvikling ved at sammenligne tallene for september med tallene for juni eller tidligere., Den registerbaserede bruttoledighed for september 2013 offentliggøres også 31. oktober. AKU-ledige personer afgrænses på baggrund af svar på spørgsmål om deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Bruttoledigheden derimod er et volumenmål, hvor ledighedsomfanget for personer, der ifølge administrative registre er jobklare og modtager en relevant offentlig ydelse, er omregnet til fuldtidsledige., Eurostat offentliggør på sin hjemmeside månedlige ledighedstal for Danmark tilbage til 1983. I forbindelse med Danmarks Statistiks offentliggørelse 31. oktober, bliver , Eurostats, månedlige ledighedstal for Danmark korrigeret for perioden tilbage til 2007, og Eurostats offentliggørelse af månedlige ledighedstal for Danmark vil fremover alene blive baseret på den månedlige AKU-opgørelse. , For yderligere information om udgivelsen er du velkommen til at kontakte Sven Egmose, tlf. 28 35 51 41, , seg@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-10-30-Maanedlig-arbejdskraftundersoegelse

Pressemeddelelse

Amter og kommuner, v3:2006

Navn: , AMT_KOM_V3_2006 , Beskrivelse: , Før 1970 var Danmark inddelt i ca. 1300 sognekommuner, 86 købstadskommuner og 25 amter. Kommunalreformen i 1970 resulterede ved lov i en ny lokal og regional struktur gældende for hele landet med to administrative niveauer - primærkommuner og amtskommuner - og derved et skift af administrative enheder., Med kommunalreformen i 1970 blev antallet af amter reduceret til 14 og kommuner til 277. Københavns Kommune (kode 101) og Frederiksberg Kommune (kode 147) fik som de eneste tillagt særstatus som både primær- og amtskommunale opgaver. Efter sammenlægningen af de Bornholmske kommuner og nedlæggelsen af Bornholms Amt i 2003, fik Bornholms Regionskommune (kode 400) samme særstatus som København og Frederiksberg., Den 1. april 1974 blev Sengeløse Kommune indlemmet i Høje-Taastrup Kommune (kode 169) og Store Magleby Kommune indlemmet i Dragør Kommune (kode 155), hvilket reducerede det samlede antal kommuner til 275., Den 1. januar 2003 oprettes Bornholms Regionskommune (kode 400) ved sammenlægning af Allinge-Gudhjem (kode 401), Hasle (kode 403), Nexø (kode 405), Rønne (kode 407) og Aakirkeby (kode 409) Kommuner samt Bornholms Amtskommune jf. lov nr. 144 af 25. marts 2002 om sammenlægning af de bornholmske kommuner. Sammenlægningen reducerede det samlede antal kommuner til 271., Den 1. januar 2006 oprettes Ærø Kommune (kode 492) ved sammenlægning af Marstal Kommune (kode 443) og Ærøskøbing Kommune (kode 493), hvilket reducerede det samlede antal kommuner til 270., Denne klassifikation inkluderer Christiansø (kode 411). Christiansø hører ikke ind under en kommune men forvaltes direkte af staten via Forsvarsministeriet., Den geografiske inddeling af Danmark i amter og kommuner er konsistent med den fælleseuropæiske statistiske nomenklatur for regionale enheder (, NUTS, )., Gyldig fra: , 1. januar 1970 , Gyldig til: , 31. december 2006 , Kontor: , Metode og Analyse , Kontaktperson: , Rohan James Draper, , rjd@dst.dk, , tlf. 21 33 89 16 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 100: København og Frederiksberg, 101: København, 147: Frederiksberg, 150: Københavns Amt, 151: Ballerup, 153: Brøndby, 155: Dragør, 157: Gentofte , 159: Gladsaxe, 161: Glostrup, 163: Herlev, 165: Albertslund, 167: Hvidovre, 169: Høje Taastrup, 171: Ledøje-Smørum, 173: Lyngby-Taarbæk, 175: Rødovre, 181: Søllerød, 183: Ishøj, 185: Tårnby, 187: Vallensbæk, 189: Værløse, 200: Frederiksborg Amt, 201: Allerød, 205: Birkerød, 207: Farum, 208: Fredensborg-Humlebæk, 209: Frederikssund, 211: Frederiksværk, 213: Græsted-Gilleleje, 215: Helsinge, 217: Helsingør, 219: Hillerød, 221: Hundested, 223: Hørsholm, 225: Jægerspris, 227: Karlebo, 229: Skibby, 231: Skævinge, 233: Slangerup, 235: Stenløse, 237: Ølstykke, 250: Roskilde Amt, 251: Bramsnæs, 253: Greve, 255: Gundsø, 257: Hvalsø, 259: Køge, 261: Lejre, 263: Ramsø, 265: Roskilde, 267: Skovbo, 269: Solrød, 271: Vallø, 300: Vestsjællands Amt, 301: Bjergsted, 303: Dianalund, 305: Dragsholm, 307: Fuglebjerg, 309: Gørlev, 311: Hashøj, 313: Haslev, 315: Holbæk, 317: Hvidebæk, 319: Høng, 321: Jernløse, 323: Kalundborg, 325: Korsør, 327: Nykøbing-Rørvig, 329: Ringsted, 331: Skælskør, 333: Slagelse, 335: Sorø, 337: Stenlille, 339: Svinninge, 341: Tornved, 343: Trundholm, 345: Tølløse, 350: Storstrøms Amt, 351: Fakse, 353: Fladså, 355: Holeby, 357: Holmegaard, 359: Højreby, 361: Langebæk, 363: Maribo, 365: Møn, 367: Nakskov, 369: Nykøbing Falster, 371: Nysted, 373: Næstved, 375: Nørre Alslev, 377: Præstø, 379: Ravnsborg, 381: Rudbjerg, 383: Rødby, 385: Rønnede, 387: Sakskøbing, 389: Stevns, 391: Stubbekøbing, 393: Suså, 395: Sydfalster, 397: Vordingborg, 400: Bornholm, 400: Bornholm, 401: Allinge-Gudhjem, 403: Hasle, 405: Nexø, 407: Rønne, 409: Aakirkeby, 411: Christiansø, 420: Fyns Amt, 421: Assens, 423: Bogense, 425: Broby, 427: Egebjerg, 429: Ejby, 431: Faaborg, 433: Glamsbjerg, 435: Gudme, 437: Haarby, 439: Kerteminde, 441: Langeskov, 443: Marstal, 445: Middelfart, 447: Munkebo, 449: Nyborg, 451: Nørre Aaby, 461: Odense, 471: Otterup, 473: Ringe, 475: Rudkøbing, 477: Ryslinge, 479: Svendborg, 481: Sydlangeland, 483: Søndersø, 485: Tommerup, 487: Tranekær, 489: Ullerslev, 491: Vissenbjerg, 492: Ærø, 493: Ærøskøbing, 495: Ørbæk, 497: Årslev, 499: Aarup, 500: Sønderjyllands Amt, 501: Augustenborg, 503: Bov, 505: Bredebro, 507: Broager, 509: Christiansfeld, 511: Gram, 513: Gråsten, 515: Haderslev, 517: Højer, 519: Lundtoft, 521: Løgumkloster, 523: Nordborg, 525: Nørre Rangstrup, 527: Rødding, 529: Rødekro, 531: Skærbæk, 533: Sundeved, 535: Sydals, 537: Sønderborg, 539: Tinglev, 541: Tønder, 543: Vojens, 545: Aabenraa, 550: Ribe Amt, 551: Billund, 553: Blåbjerg, 555: Blåvandshuk, 557: Bramming, 559: Brørup, 561: Esbjerg, 563: Fanø, 565: Grindsted, 567: Helle, 569: Holsted, 571: Ribe, 573: Varde, 575: Vejen, 577: Ølgod, 600: Vejle Amt, 601: Brædstrup, 603: Børkop, 605: Egtved, 607: Fredericia, 609: Gedved, 611: Give, 613: Hedensted, 615: Horsens, 617: Jelling, 619: Juelsminde, 621: Kolding, 623: Lunderskov, 625: Nørre Snede, 627: Tørring-Uldum, 629: Vamdrup, 631: Vejle, 650: Ringkøbing Amt, 651: Aulum-Haderup, 653: Brande, 655: Egvad, 657: Herning, 659: Holmsland, 661: Holstebro, 663: Ikast, 665: Lemvig, 667: Ringkøbing, 669: Skjern, 671: Struer, 673: Thyborøn-Harboøre, 675: Thyholm, 677: Trehøje, 679: Ulfborg-Vemb, 681: Videbæk, 683: Vinderup, 685: Åskov, 700: Århus Amt, 701: Ebeltoft, 703: Galten, 705: Gjern, 707: Grenaa, 709: Hadsten, 711: Hammel, 713: Hinnerup, 715: Hørning, 717: Langå, 719: Mariager, 721: Midtdjurs, 723: Nørhald, 725: Nørre Djurs, 727: Odder, 729: Purhus, 731: Randers, 733: Rosenholm, 735: Rougsø, 737: Ry, 739: Rønde, 741: Samsø, 743: Silkeborg, 745: Skanderborg, 747: Sønderhald, 749: Them, 751: Århus, 760: Viborg Amt, 761: Bjerringbro, 763: Fjends, 765: Hanstholm, 767: Hvorslev, 769: Karup, 771: Kjellerup, 773: Morsø, 775: Møldrup, 777: Sallingsund, 779: Skive, 781: Spøttrup, 783: Sundsøre, 785: Sydthy, 787: Thisted, 789: Tjele, 791: Viborg, 793: Aalestrup, 800: Nordjyllands Amt, 801: Arden, 803: Brovst, 805: Brønderslev, 807: Dronninglund, 809: Farsø, 811: Fjerritslev, 813: Frederikshavn, 815: Hadsund, 817: Hals, 819: Hirtshals, 821: Hjørring, 823: Hobro, 825: Læsø, 827: Løgstør, 829: Løkken-Vrå, 831: Nibe, 833: Nørager, 835: Pandrup, 837: Sejlflod, 839: Sindal, 841: Skagen, 843: Skørping, 845: Støvring, 847: Sæby, 849: Aabybro, 851: Aalborg, 861: Aars, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Amter og kommuner, v3:2006, 1. januar 1970, Fortsat gyldig, Amter og kommuner, v2:2003, 1. januar 1970, 31. december 2005, Amter og kommuner, v1:1970, 1. januar 1970, 31. december 2002, Tilknyttede filer, Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1059/2003, Korrespondancetabel mellem kommuner før og efter kommunalreformen i 2007

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/amt-kom

Fælles dataansvar

I Danmarks Statistik (DST) tilbyder vi brugere på Forskerordningen at indgå "Fælles dataansvar", som muliggør samarbejde på ét projekt mellem to autoriserede institutioner, hvor ansvaret for data fordeles ligeligt., Projektet oprettes under den ene autoriserede institution og brugerne, som er tilknyttet den anden autoriserede institution, som skal indgå i projektet, bliver tilknyttet via en bruger- og tilknytningsaftale. Begge institutioner skal bekræfte via mail til den tilknyttede kontaktperson i Danmarks Datavindue, at de ønsker oprettelse af et projekt under fælles dataansvar mellem [autorisationsnummer - navn på institution1] og [autorisationsnummer - navn på institution2] på projekt [projektnummer]., Derudover skal det tydeligt fremgå af projektbeskrivelsen, at projektet er bekræftet og godkendt til fælles dataansvar mellem de to pågældende institutioner., Sanktionsramme for projekter under fælles dataansvar, I tilfælde af brud på DST’s regler for arbejdet med mikrodata, er institutioner med projekter under fælles dataansvar, omfattet af det gældende sanktionssystem, som er angivet for projekter på forskerordningen på DST’s hjemmeside her: , Sanktionsregler, Sanktioneringen rammer bruger og projekt samtidig, Hvis et brud på DST’s regler for arbejdet med mikrodata opstår på projekter under fælles dataansvar, kan det medføre sanktionering af brugeren, som har hjemtaget data. DST kan f.eks. træffe afgørelse om, at brugeren sanktioneres i form af en karantæneperiode, hvor den enkelte bruger ikke har adgang til DDV App. Denne sanktionering vil også ramme det pågældende projekt, hvor data er hjemtaget fra, hvilket medfører, at alle adgange til projektet lukkes i den samme karantæneperiode, som har ramt den hjemtagende bruger., Derved adskiller sanktionspolitikken sig ikke fra de gældende sanktionsregler for projekter og brugere, hvor der ikke er fælles dataansvar., Sanktioner på institutionsniveau rammer begge institutioner, Sanktionsrammen for institutioner følger ligeledes DST’s gældende sanktionsregler. Således skal begge institutioner rapportere, når der finder brud sted og ved gentagne brud eller alvorlige brud, kan det medføre eksempelvis lukning i en periode eller varigt., I forlængelse af den gældende sanktionsramme vil der i sanktioneringen blive taget højde for de to institutioners historik. Det vil sige, at den samme forseelse kan ramme institutioner forskelligt, hvis den ene institution har en lang historik for brud, mens den anden institution ikke har brudt reglerne før., Institutionerne skal redegøre for fejl i hjemtag som ved normal praksis samt meddele, at projektet hører under fælles dataansvar, så Danmarks Datavindues hjemtagsteam kan tage højde for dette i sagsbehandlingen af evt. brud.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/anmodning-om-data/faelles-dataansvar

Sammenlægning af projekter

Det er muligt at sammenlægge projekter. Dette kan være relevant, hvis I ønsker at gøre eksisterende projekter bredere., Med den nye prismodel, der indføres i 2026 og 2027 (, læs mere her, ), kan der også være en økonomisk fordel i at sammenlægge projekter, da betaling herefter udregnes på baggrund af antallet af brugere og antallet af datapakker på de enkelte projekter. ,  , Hvornår bør I sammenlægge projekter?, Danmarks Datavindue anbefaler, at I allerede nu overvejer, hvilke projekter der med fordel kan sammenlægges, men venter med selve sammenlægningen, til den nye prismodel træder i kraft i januar 2026.,  , Sådan sammenlægges projekter, Kontakt Danmarks Datavindue , Kontakt Danmarks Datavindue-projektansvarlig på ét af de projekter, I ønsker at sammenlægge og angiv hvilke projekter, I ønsker at lægge sammen. , Danmarks Datavindue vurderer om projekterne skal samles i et nyt projekt eller under et eksisterende projekt, hvor projektbeskrivelsen udvides., Ny projektindstilling oprettes eller tidligere projektindstilling revideres, Projektbeskrivelsen skal have formål, beskrivelse og samfundsrelevans, der dækker de projekter, der skal lægges sammen. Hold formålet bredt, så der er mulighed for at dække flere relevante aspekter af et emne og udvide projektet undervejs med nye data. , Vælg relevant grunddata i DDV App og tilføj eksterne datakilder samt evt. udgåede grunddataregistre med tilhørende dokumentation. Stier til eksterne data skal sendes via mail til den Danmarks Datavindue-projektansvarlige for projektet., Sørg for at indhente og indsende alle nødvendige godkendelser fra eksterne dataleverandører Dette er en forudsætning, der skal være opfyldt, før vi kan flytte data., Indeholder et af projekterne lægemiddeldatabassen (LMDB) eller eksterne data fra Sundhedsdatastyrelsen, skal I søge fornyet godkendelse til at flytte data til det nye projekt., Bemærk, at LMDB og Lægemiddelstatistikregisteret (LSR) ikke kan bestilles til samme projekt., Indsend projektindstilling, Når projektindstillingen er indsendt, sender den projektansvarlige fra Danmarks Datavindue et pristilbud baseret på en rammeaftale. Rammeaftalen dækker behandling af projektindstilling, genkørsel af grunddata, behandling af eksterne data og evt. udgåede registre, samt flytning af filer og programmer fra workdata-mappen. , Godkendelse, levering og afslutning, I aftaler en slettedato for de gamle projekter med den Danmarks Datavindue-projektansvarlige., Det nye projekt underskrives af Danmarks Datavindue og underskriveren på jeres institution., Hvis filer fra workdata-mappen skal flyttes, skal I sende en mail til den Danmarks Datavindue-projektansvarlige med sti til både de gamle mapper/filer og det nye projekt. I mailen skal i bekræfte at filerne ikke indeholder mikrodata (fx nøglevariable eller andre identificerbare oplysninger)., Danmarks Datavindue leverer grund- og eksterne data og flytter indholdet fra workdata-mapperne til det nye projekt.,  , Vigtige opmærksomhedspunkter, I sjældne tilfælde kan brugere have hardcodet afidentificerede værdier. Disse vil ikke kunne genfindes efter sammenlægning, da der anvendes en ny nøgle., Det samme gælder, hvis afidentificerede værdier er brugt til at fjerne outliers., Sorteringen ændrer sig, da data sorteres efter afidentificerede værdier. Hvis rækkenumre er brugt i programmer (fx til tilfældig udvælgelse), vil disse ikke længere fungere.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/anmodning-om-data/sammenlaegning-af-projekter