Søgeresultat

Publikation: It-anvendelse i virksomheder 2017

I publikationen beskrives virksomhedernes it-anvendelse i bred forstand. I årets undersøgelse er der specielt fokus på anvendelsen af avancerede teknologier i danske virksomheder, der varierer på tværs af brancher., Resultaterne fra undersøgelsen om virksomhedernes it-anvendelse i 2017 viste blandt andet, at der har været fremdrift i danske virksomheders digitalisering. Adgang til hurtigt internet, mobilt bredbånd og brug af sociale medier udbredte sig med stor hastighed., Danske virksomheder er EU’s mest digitaliserede, Danmark har den største andel af virksomheder med mindst 10 ansatte indenfor de private, ikke-finansielle byerhverv, hvor digitaliseringsgraden er enten høj eller meget høj. Det viser Eurostats seneste statistik om udbredelsen af teknologi i virksomhederne., I Danmark har 42 pct. af virksomhederne høj eller meget høj digitaliseringsgrad i 2017, viser Eurostats’s beregninger. Med henholdsvis 41 og 35 pct. kommer Finland og Norge på anden og tredjepladsen., Den danske førsteplads i EU skyldes, at andelen af virksomheder, der anvender en række basisteknologier, er relativt høj. De basisteknologier, der er mest udbredte i danske virksomheder, er hurtig internetforbindelse, medarbejdere med bærbart udstyr til mobil internetadgang, egen hjemmeside og brug af sociale medier., Til gengæld er avanceret teknologi indenfor andre områder såsom e-salg til udlandet og Big Data analyse mindre udbredt, end i lande vi typisk sammenligner os med., Danske virksomheders brug af avancerede teknologier, Publikationen ser på virksomhedernes brug af avancerede teknologier, såsom internetforbundne sensorer, satellitbaserede tjenester samt maskinlæring og kunstig intelligens. 5 pct. af virksomhederne anvendte maskinlæring og kunstig intelligens i 2017. Fordelt på brancher var maskinlæring og kunstig intelligens mest udbredt blandt virksomheder indenfor information og kommunikation, hvor 13 pct. anvendte disse former for avanceret teknologi., Knap en tredjedel af virksomhederne anvendte internetforbundne sensorer i 2017. Da denne teknologi kan bruges til mange forskellige formål, var anvendelsen fordelt relativt ligeligt på brancherne. 15 pct. af virksomhederne anvendte satellitbaserede tjenester i 2016. Anvendelsen af satellitbaserede tjenester var meget branchespecifik, og virksomheder indenfor transport var med en andel på 45 pct. langt de største brugere., Sammenhæng mellem brug af high tech og ansattes uddannelse i Danmark, I publikationen undersøges det, om der er en sammenhæng mellem virksomhedernes brug af avancerede teknologier og de ansattes uddannelse. Betegnelsen avanceret teknologi omfatter internetforbundne sensorer, satellitbaserede tjenester, RFID teknologi samt maskinlæring og kunstig intelligens. I virksomheder med avanceret teknologi havde 25 pct. af de ansatte et højt uddannelsesniveau (gennemført mellemlang eller lang videregående uddannelse), og heraf var der 8 pct. inden for det tekniske fagområde.,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, Hent som pdf, It-anvendelse i virksomheder 2017, Kolofon, It-anvendelse i virksomheder, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2289-0, Udgivet: 25. januar 2018 kl. 08:00, Antal sider: 31, Kontaktinfo:, Gitte Frej Pedersen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20742

Publikation

Publikation: It-anvendelse i befolkningen - EU-sammenligninger 2016

I publikationen beskrives europæernes anvendelse af it i bred forstand, herunder udbredelse og anvendelse af internet., I år er der et særligt fokus på it-sikkerhed - et emne, som belyses i publikationens sidste afsnit. Afsnittet belyser to hovedemner: Deling og beskyttelse af personlige oplysninger., Publikationen viser, at Danmark fortsat ligger i toppen af EU, når der handler om borgernes it-anvendelse. Det gælder blandt andet digital selvbetjening, internetkøb, brug af netbank og sociale netværkstjenester., Udvalgte resultater fra årets undersøgelse:,  , Danskerne er flittige til at handle på nettet, 82 pct. af danskerne handler på nettet, og det er den næststørste andel i EU. Kun i Storbritannien handler en større andel på nettet med 83 pct. Mens det generelt er mænd, der handler mest på nettet i EU, så forholder det sig omvendt i Danmark – her blev mændene overhalet af kvinderne for første gang i 2016.,  , Danskerne er EU-mestre i digital selvbetjening, Danskerne er førende i EU mht. digital selvbetjening. 88 pct. af danskerne har besøgt de offentlige myndigheders hjemmesider, mod 48 pct. EU-borgerne. Andelen af danskere, der indsender udfyldte blanketter til det offentlige, er fordoblet siden 2008.,  , 53 mio. europæere er aldrig på nettet, 14 pct. af europæerne mellem 16 og 74 år er ikke online. Det svarer til ca. 53 mio. personer. 71 pct. af EU-borgerne er på nettet dagligt – andelen er 89 pct. i Danmark. Danmark er et af de lande, hvor andelen af dem, der aldrig er på nettet, er lavest (2 pct.).,  , Takket være et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Digitaliseringsstyrelsen, Ældre Sagen samt Kulturstyrelsen er undersøgelsen i Danmark gennemført med udvidet indhold. Denne publikation belyser udelukkende resultaterne fra det seneste harmoniserede EU-spørgeskema for 2016, der muliggør sammenligning på tværs af landegrænser, mens den danske undersøgelses samlede resultater er offentliggjort i en separat årspublikation:, It-anvendelse i befolkningen 2016, ., Publikationen findes også på engelsk som , ICT usage in households and by individuals - EU benchmark 2016, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, Hent som pdf, It-anvendelse i befolkningen - EU-sammenligninger 2016, Kolofon, It-anvendelse i befolkningen - EU-sammenligninger, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-2251-7, Udgivet: 5. maj 2017 kl. 09:00, Antal sider: 43, Kontaktinfo:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

https://www.dst.dk/pubomtale/20744

Publikation

Publikation: Kvinder og mænd i 100 år - fra lige valgret mod ligestilling 1915-2015

Hvor langt er kvinderne nået på 100 år? Danmarks Statistik markerer Grundlovens jubilæum med denne publikation, der i tekst og tal dykker ned i en lang række aspekter af udviklingen for og mellem kønnene fra 1915 til i dag., Video giver overblik, I denne video kan du få et hurtigt overblik over udviklingen.,  , Hver ottende borgmester er kvinde, 100 år efter at kvinderne fik ret til både at stemme og blive valgt, går det stadig trægt med at få plads på rådhusene. Der sidder en kvinde i tre ud af ti byrådsstole mod fire ud af ti pladser i Folketinget., I den kommunale top er skævheden endnu større med en kvindelig borgmester for bordenden i kun hver ottende kommune. De seneste 25 år har kvinderne dog udgjort en større andel af de valgte end de opstillede folketingskandidater., At vejen mod parlamentarisk ligestilling er lang illustreres også af, at der gik 30 år, fra kvinderne blev valgbare ved Grundlovsrevisionen i 1915, til der for alvor begyndte at komme kvinder i Folketinget., Flere facts, Ved et klik på overskrifter til bogens grafer og tabeller kan man hente regneark med tal for alle årene., Publikationen kommer rundt om mange aspekter af livet - fra familieforhold og fødsler til uddannelse og løn. Læs bl.a. om disse facts:, • Da børn uden for ægteskab i 1937 fik ret til deres fars navn og arv, udgjorde de hver tiende nyfødte. I dag fødes mere end hver anden baby uden for ægteskab. , • Gennemsnitsalderen for fødende kvinder var 31 år for 100 år siden - den samme som i dag. Til gengæld fødte kvinderne mere end fire børn hver dengang mod færre end to i dag. , • Mens kvinder tidligere i høj grad giftede sig "opad" med bedre uddannede mænd, er billedet vendt. Kun 23 pct. af kvinderne gifter sig opad, mens 34 pct. af mændene gør det. I resten af parrene er uddannelsesniveauet ens. , • Selv om mænd har haft ret til at gå på barsel i siden 1983, tager de stadig kun 10 pct. af barselsperioden. Højtuddannede fædre tilbringer mest tid hjemme med poderne. , • Mens kvinder udgjorde 3-4 pct. af de nyudklækkede jurister og læger i 1920, er to ud af tre kandidater på disse fag i dag kvinder. , • Selv om forskellen på kvinders og mænds løn er mindsket, findes der stadig et løngab på 14 pct. for det samlede arbejdsmarked. Forskellene er højest i det private erhvervsliv og mindst i staten., Mere om ligestilling, Se flere tal om ligestilling på , www.dst.dk/ligestilling, ., Hent som pdf, Kvinder og mænd i 100 år, Kolofon, Kvinder og mænd i 100 år - fra lige valgret mod ligestilling, Borgere, ISBN: 978-87-501-2176-3, Udgivet: 1. juni 2015 kl. 09:00, Antal sider: 40, Kontaktinfo:, Annemette Lindhardt Olsen, Telefon: 20 59 02 47

https://www.dst.dk/pubomtale/22699

Publikation

Publikation: Erhvervslivet og verdensmålene - Danmark og nabolande 2021

I denne publikation belyses erhvervslivets udvikling i Danmark og syv nabolande i relation til et udsnit af verdensmålene. Det er sket ud fra eksisterende statistik i Eurostat, EU’s statistikkontor. Belysningen tager afsæt i 14 branchegrupper og er en opfølgning til tidligere publikation , Erhvervslivet og verdensmålene, , hvor der alene blev fokuseret på erhvervslivet i Danmark. , Alle 8 lande udvikler sig positivt i forhold til målene – men det går langsomt på ligestillingsområdet, Tallene, som i hovedsagen er fra 2010 til 2019, viser, at der i alle de 8 lande synes at være en interesse i erhvervslivet for at bidrage til opfyldelsen af verdensmålene. Dette er især synligt hvad angår udledning af drivhusgasser, hvor alle lande viser et klart bedre forhold mellem udledning og værditilvækst. Denne udvikling er dog også drevet af mere forpligtende målsætninger end hvad der er udtrykt i verdensmålene., På de områder hvor der har været grundlag for at sammenligne den relative udvikling i indikatorerne, er der også præsenteret de ofte store forskelle landene i mellem i erhvervsstruktur samt de faktiske tal for indikatorernes i udgangsåret 2010. Dette fordi en vurdering af om udviklingen har været tilfredsstillende må ses i forhold til afsæt og potentiale.   , Udgifterne til forskning og udvikling, som kan bidrage til omstilling i erhvervslivet, er generelt øget i perioden, både i faktiske priser og målt i forhold til værditilvæksten. Relativt har erhvervslivet i Polen vist den største udvikling, men fra et meget lavt niveau. Danmark og Finland viser omvendt nedgang på denne indikator., Der kan konstateres en betydelig nedgang i udledning af drivhusgasser fra erhvervslivet, både absolut og i forhold til værditilvækst. Storbritannien viser på begge beregninger en meget stor reduktion, mens Polen og Nederlandene i faktiske tal har relativ lav reduktion. Tallene fra Norge skiller sig ud, dog muligvis affødt af usikkerhed i tallene for udledning., Med hensyn til kønssammensætningen i erhvervslivets brancher er landene tæt på at ligne hinanden og der kan kun konstateres en svag tendens i retning af mere ligelig sammensætning. Tyskland og Polen har relativt flest kvinder beskæftiget i erhvervslivet, mens Norge og Sverige har færrest., Når det kommer til lønlighed mellem kvinder og mænd er det alene muligt med nogle overordnede sammenligninger. Tallene tyder dog klart på, at Tyskland og Storbritannien er længst fra lige løn for lige arbejde, mens Polen, Sverige og Norge er tættest på., I publikationen er der præcise referencer til de anvendte databanktabeller så alle kan dykke yderligere ned i materialet og også beregne indikatorerne for de kommende år. For 2020 og 2021 kan der dog være behov for at tage hensyn til indvirkningen af COVID-19., Rettelser, Side 11 Introduktion, Side 29 Udledning af drivhusgasser, Hent som pdf, Erhvervslivet og verdensmålene - Danmark og nanolande, Kolofon, Erhvervslivet og verdensmålene - Danmark og nabolande, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2401-6, Udgivet: 4. marts 2022 kl. 08:00, Antal sider: 38, Kontaktinfo:, Ole Olsen, Telefon: 29 77 14 98

https://www.dst.dk/pubomtale/48165

Publikation

Publikation: Statistisk Tiårsoversigt 2024

Foto: AdobeStock, Download og læs publikationen, 26. september 2024, Statistisk Tiårsoversigt giver et årligt overblik over de seneste ti års samfundsudvikling i tabeller, grafik og tekster. Temaartiklen sætter hvert år fokus på et nyt aktuelt emne, i år cirkulær økonomi. Bogen belyser samfundet på tværs af områder som arbejdsmarkedet, befolkningen og økonomien, og den er derfor meget velegnet til undervisning. , OBS: Statistisk Tiårsoversigt 2024 er , sidste, udgave af publikationen. Dermed udkommer Statistisk Tiårsoversigt ikke fremadrettet., Bemærk også, at 2024-versionen kun kan hentes digitalt (pdf) og , ikke,  i trykt format., Mere genanvendelse og større materialeforbrug på ti år, På ti år er det samlede danske materialeforbrug steget, og sammenlignet med resten af EU ligger forbruget højt. Samtidig er de danske husholdninger blevet bedre til at sortere affald til genanvendelse i stedet for forbrænding, og især sorteringen af madaffald er steget de senere år. Vi ser også et større fokus på at undgå affald, blandt andet når private sælger deres brugte varer online eller benytter apps til at mindske madspild og CO2-udledning., Hent hele publikationen i pdf gratis øverst på siden. I pdf-udgaven kan alle tal hentes i regneark ved at klikke på overskrifterne., Udvikling på tværs af samfundet, Statistisk Tiårsoversigt giver et bredt billede af ti års samfundsudvikling i tal og viser bl.a., at:, Antallet af børn på specialskoler er steget fra 8.931 til 1.1864 fra 2013 til 2023. Det er en stigning på 33 pct., Salget af cigaretter er næsten halveret fra 2013 til 2023. I 2023 blev der i gennemsnit solgt 804 stk. cigaretter pr. indbygger over 18 år, svarende til 2,2 cigaretter om dagen., Fra 2014 til 2023 er den samlede mængde landet fisk faldet med 33 pct. for danske fiskefartøjer. I den samme periode er fangstens værdi steget med 10 pct., Overnatninger på danske hoteller, campingpladser og i feriehuse mv. er steget 42 pct. fra 2013 til 2023. Danske turister stod for ca. halvdelen af overnatningerne i 2023, mens tyske turister stod for ca. en tredjedel., Rettelse:, Side 82 Arealanvendelse, Om publikationen, Titel, : Statistisk Tiårsoversigt, Emne, : , Borgere, ISBN pdf, : 978-87-501-2451-1, Udgivet, : 26. september 2024 kl. 08:00, Antal sider, : 209, Kontakt, Sofia Meyling Honoré, Telefon: 29 79 08 37, Mail: , shn@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, 1975, 1974, 1973, 1972, 1971, 1970, 1968, 1967, 1966, 1965, 1964

https://www.dst.dk/pubomtale/49784

Publikation

It-sektoren bider sig fast i Norden

18. oktober 2001 kl. 0:00 ,  , It-sektoren har stor økonomisk betydning i de fem nordiske lande, Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. I 1999 var der i alt 498.000 ansatte i denne sektor i de fem lande, hvilket svarer til 9 pct. af alle ansatte i den private sektor i Norden. Hver tiende af de ansatte i den private sektor i Sverige er ansat i it-sektoren. Sektoren er dermed størst i Sverige, og derefter følger Finland, Danmark, Norge og Island. Det viser undersøgelsen , The ICT Sector in the Nordic countries 1995-2000, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , It-sektoren vokser desuden forholdsvis hurtigt i de fem lande, idet it-sektorens andel af de privat ansatte er vokset fra 7 pct. i 1994 til næsten 9 pct. i 1999 - dermed er antallet af ansatte vokset mere i it-sektoren end i den private sektor i alt. , I it-sektoren havde servicesektoren den største andel af ansatte i 1999 - i alt 352.300 i alle fem nordiske lande. Servicesektoren dækker over engroshandel, telekommunikation og it-konsulentvirksomhed, og specielt i Danmark og Sverige spiller den en betydelig rolle. I de to lande var 12-14 pct. af alle ansatte i servicesektoren ansat inden for it-service i 1999. It-industrien havde 145.750 ansatte i 1999 i de fem lande og spiller specielt en rolle i Finland og Sverige. I de to lande er 10 pct. af de ansatte i industrien ansat inden for it, mens it kun udgør 5 pct. af industrien i Danmark. , Den totale omsætning i it-servicesektoren i de fem lande var ca. 91 mia. ECU i 1999, hvilket svarer til 12-14 pct. af den totale omsætning i servicesektoren i de nordiske lande. For it-industrien var omsætningen cirka 44 mia. ECU -i Finland og Sverige stod it-industrien for 20 og 15 pct. af den samlede omsætning i industrien i 1999. , Eksporten af it-varer var størst i Finland i 2000 , hvor den udgjorde 25 pct. af den samlede eksport, fulgt af Sverige (20 pct.) og Danmark (10 pct.). Den danske eksport af it-varer var i alt på 38,8 mia. kr. i 2000. , The ICT Sector in the Nordic countries 1995-2000, koster 125 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . , Vil du vide mere?, Ring til Helle Månsson på 39 17 31 13 eller send en e-post til , hej@dst.dk, . , The ICT Sector in the Nordic countries 1995-2000, er gratis tilgængelig på , www.dst.dk/ict, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/18-12-2001-it_bidder

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Kunstnere i Danmark

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Cecilie Bryld Fjællegaard , 51 27 86 09 , cbf@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kunstnere i Danmark 2024 , Tidligere versioner, Kunstnere i Danmark 2023, Kunstnere i Danmark 2022, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Overblik over datakilder til 2023-populationen (pdf), Overblik over datakilder til 2025-populationen (pdf), Formålet med Kunstnere i Danmark er at bidrage til øget viden om kunstneres vilkår i Danmark. Statistikken anvendes til at etablere et datagrundlag for viden om kunstnere i Danmark. Statistikken udkom for første gang i 2023, med tal for 2022. , Indhold, Statistikken over kunstnere i Danmark er en årlig opgørelse af antallet af kunstnere i Danmark fordelt på kunstområde, indkomstgrundlag, køn, aldersgruppe, bopælsregion, familietype, uddannelsesniveau, væsentligste indkomstkilde og personindkomst. Statistikken opdeles på de fem kunstområder; musik, forfattere og ord, billedkunst og formgivere, film og TV samt skuespil og scenekunst. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikkens population er baseret på tre datakilder: 1) medlemsdata fra medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd, 2) udbetalingsdata fra rettighedsforvaltende organisationer forbundet med kunstnerisk virke og 3) udbetalingsdata fra Kulturministeriet over udbetalinger til modtagere af legat eller projektstøtte fra Statens Kunstfond. Statistikkens population tilknyttes oplysninger fra befolkningsregistret om køn, alder og bopæl, oplysninger om indkomst fra eIndkomstRegistret og personindkomstregistret og om uddannelse fra uddannelsesregistret., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for alle med interesse i kulturområdet. Statistikken kan bruges til analyser, forskning og debat på kulturområdet. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken bygger på omfattende dataindsamling, men der er usikkerhed om, hvorvidt alle i populationen reelt er kunstnere. Enkelte organisationer har fravalgt at bidrage, hvilket kan medføre en underestimering. Indkomst fra kunstnerisk virke er sandsynligvis undervurderet. Der arbejdes løbende på forbedringer. Tidsserien 2019-2023 anvender 2023-populationen, så variationer afspejler bl.a., at yngre kunstnere ikke var aktive i tidligere år, og at andre ikke har været bosiddende i Danmark i hele perioden. 2024-data er baseret på 2025-populationen og kan ikke sammenlignes med årene 2019-2023., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens udgivelsestid er 20 måneder efter referenceperiodens udløb af hensyn til færdiggørelse af de bagvedliggende registre. Statistikken er ny, men forventes at udkomme som planlagt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2023 med data fra 2022 som den første udgivelse. Fra 2024 anvendes en opdateret population, og tallene for 2024 kan ikke direkte sammenlignes med tidligere år. Statistikken er unik i Danmark og kan derfor ikke sammenlignes direkte med statistikker i andre lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , NYT fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for kunstnere i Danmark under emnet , Kulturområdets uddannelse og beskæftigelse, . Derudover indgår tallene i publikationen , Kultur, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kunstnere-i-danmark

Statistikdokumentation

Formidlingspolitik

Danmarks Statistik skal levere den officielle statistik om samfundet og samfundsudviklingen til brugerne. For at sikre dette følger Danmarks Statistik de internationale principper for troværdig officiel statistik, som er vedtaget i henholdsvis EU og FN. , Danmarks Statistiks formidlingspolitik er med det udgangspunkt bygget op omkring principper om: Uafhængighed, tilgængelighed, troværdighed og fortrolighed - og med målsætning om at skabe mest mulig sammenhæng og relevans for brugerne. Medierne er en særlig prioriteret målgruppe for formidlingen., Uafhængighed, Statistikken skal være upartisk. Tal, analyser og kommentarer udarbejdes på et objektivt grundlag uafhængig af politiske og økonomiske særinteresser. , Dette sikres bl.a. ved, at Danmarks Statistik er en selvstændig institution under , Digitaliseringsministeriet, . ,  , Statistikken udarbejdes på et fagligt grundlag, dvs. at det udelukkende er faglige hensyn, der afgør valget af metoder for dataindsamling, bearbejdning, opbevaring og formidling., Dato for offentliggørelse forudannonceres i offentliggørelseskalenderen på hjemmesiden. Dette er med til at garantere, at der ikke er nogen politisk påvirkning af offentliggørelsestidspunktet., Tilgængelighed, Al offentliggjort statistik er frit tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside og i Statistikbanken. Visse publikationer udkommer også i papirform som betalingspublikationer. Statistikken kan frit anvendes og citeres, blot Danmarks Statistik nævnes som kilde. , Statistikken skal offentliggøres uden forsinkelse, når den er færdig. Alle brugere skal kunne se statistikkens resultater på samme tid. Statistikken publiceres kl. 8.00., Fra alle statistikkerne er der adgang til dokumentation af metode, kvalitet og begreber i statistikdokumentationen., Troværdighed, Statistikkens billede af samfundsudviklingen skal være troværdigt og pålideligt. Når der konstateres fejl i publicerede statistikker, offentliggøres rettelserne hurtigst muligt. Information om fejl annonceres på hjemmesiden, hvor rettelserne også lægges ud., I tilfælde hvor medier mistolker statistik fra Danmarks Statistik, tages kontakt og hjælp med at korrigere eventuelle fejl tilbydes. Alvorlige fejltolkninger kan korrigeres ved et indlæg fra Danmarks Statistik., Fortrolighed, Statistikken publiceres, så ingen oplysninger kan føres tilbage til enkelte virksomheder eller personer., Danmarks Statistik stiller mikrodata, dvs. data på person- og virksomhedsniveau, til rådighed for autoriserede forskningsinstitutioner og analysemiljøer. Det er ikke er muligt at identificere enkeltpersoner eller virksomheder i de udleverede mikrodata., Sammenhæng, Danmarks Statistik benytter en række forskellige formidlingskanaler til publicering af statistik: Nyhedsbreve, publikationer, Statistikbanken, emnesider, sociale medier, mv. For at sikre sammenhæng på tværs af formidlingskanalerne anvendes en emnestruktur, som gør det muligt at linke fra det overordnede indhold til de detaljerede tabeller og dokumentationen og videre til relaterede statistikker i et emne. , Relevans, For at sikre, at statistikken formidles på en måde, der svarer til brugernes behov, foretages løbende brugertilfredshedsundersøgelser. Brugernes ønsker inddrages desuden gennem brugerudvalg og fokusgruppeinterviews.

https://www.dst.dk/da/OmDS/kvalitet-og-styring/kvalitet-for-statistikproduktion/formidlingspolitik

Statistikdokumentation: Klimaaftryk (eksperimentel statistik)

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø , Peter Rørmose Jensen , 40 13 51 26 , PRJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Klimaaftryk (eksperimentel statistik) 2021 , Tidligere versioner, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Technical report Consumption based greenhouse gas account for Denmark (pdf), Formålet med statistikken er at belyse den globale udledning af drivhusgasser fra forsyningskæderne til dansk endelig anvendelse (dansk forbrug, investering og eksport). Statistikken viser sammenhænge mellem dansk endelig anvendelse og udledninger af drivhusgasser fra dansk og international produktion. Den globale udledning af drivhusgasser fra dansk forbrug og investering udgør Danmarks Klimaaftryk. Statistikken er en eksperimentel, og er blevet udarbejdet siden 2021 i samarbejde med Energistyrelsen, der anvender den til den årlige udgivelse "Danmarks Globale Klimapåvirkning – Global Afrapportering"., Indhold, Statistikken viser mængden af drivhusgas, der er blevet udledt i forsyningskæderne til dansk endelig anvendelse årligt fra 1990 og frem. Udledningerne er fordelt på typer af endelig anvendelse, udledende brancher og lande, samt på leverende brancher. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Klimaaftrykket beregnes med en multiregional miljøøkonomisk input-output (MRIO) model, der kobler data fra Danmarks Statistik om dansk produktion og drivhusgasudledning sammen med data fra den internationale database EXIOBASE om international produktion og drivhusgasudledning., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Klimaaftrykket er relevant for alle, der er interesserede i sammenhænge mellem dansk forbrug og investering og global udledning af drivhusgasser. Klimaaftrykket udarbejdes i samarbejde med Energistyrelsens Center for Systemanalyse, der bruger den i deres årlige rapport "Danmarks Globale Klimapåvirkning – Global Afrapportering"., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens samlede præcision er ikke så høj som andre statistikker fra Danmarks Statistik, der er baseret på direkte observerbare data. Hovedparten af tallene i denne statistik er resultatet af beregninger med danske og internationale input-output modeller. Specielt den internationale input-output model er usikker, fordi den en en sammenstilling af tal fra mange lande af uensartet kvalitet. Det vurderes dog, at præcisionen er så god som den kan blive på nuværende tidpunkt, når tilgængelige kilder og metoder tages i betragtning., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Klimaaftrykket er en eksperimentel statistik og har endnu ikke fast udgivelsestid. Når et udgivelsestidspunkt fastlægges, bliver det offentliggjort i Danmarks Statistiks udgivelseskalender. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet for 1990 og frem og er sammenlignelig over tid. Statistikken er lavet i samarbejde med Energistyrelsen og anvendes til Energistyrelsens rapport "Danmarks Globale Klimapåvirkning – Global Afrapportering". Der vil derfor være fuld overensstemmelse mellem resultater offentliggjort af Energistyrelsen og Danmarks Statistik., Da der endnu ikke er fuld international enighed om metoder og datagrundlag til at beregne klimaaftryk, vil der ikke nødvendigvis være fuld sammenlignelighed med andre institutioners eller andre landes opgørelser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres klimaaftrykket under emnet , Energi og emissioner, i tabellerne AFTRYK1 og AFTRYK2., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/klimaaftryk--eksperimentel-statistik-

Statistikdokumentation

Transport i rørledninger

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Her kan I uploade jeres indberetning. Læs mere under: , Hvordan kan I indberette?, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter operatører og ejere inden for rørtransport- og infrastrukturvirksomhed oplysninger om transport af olie og gas gennem rørledninger. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse transport af olie og gas gennem rørledninger samt omfang af og investeringer i rørledningsnettet. Statistikken bruges sammen med de øvrige transportstatistikker til overvågning og planlægning af transportsektoren og af ministerier, forskere, EU og brancheorganisationer. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Fristen for indberetning er , 1. august 2025, ., Anmod om længere frist, ., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Her kan I hente et statistik-specifikt regneark som forberedelse til jeres indberetning., Se statistik-specifikt regneark til upload: Transport i rørledninger (Excel), Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Hent statistik-specifikt regneark til udfyldning, Hent statistik-specifikt regneark: Transport i rørledninger (Excel), Upload oplysninger i statistik-specifikt regneark, Udfyld oplysninger i det statistik-specifikke regneark, og gem filen på din PC eller tablet., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv., Vælg journalnummer og periode, og klik ", "., Opdater kontaktoplysninger., Vælg fil, og tryk på "Upload"., Uddybende vejledning til upload af statistik-specifikt regneark, Hvem skal indberette – og hvorfor? , Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år alle virksomheder med rørtransportinfrastruktur (4 stk. i 2025) om en lovpligtig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Det er en totaltælling, hvor alle virksomheder som enten er ejere eller operatører af rørtransportinfrastruktur, skal indberette., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Lille fald i danske lastbilers transportarbejde, 17. december 2025 , Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler faldt 0,5 pct. i tredje kvartal 2025 sammenlignet med kvartalet før og endte på 4,1 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving., Tabeller i Statistikbanken om 'Godstransport med lastbil', Emneside: Godstransport med rørledning., Statistikdokumentation: Godstransport med rørledninger, .

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/transport-i-roerledninger