Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3291 - 3300 af 4771

Store sprogmodeller som ChatGPT har størst betydning for højindkomstgrupper

Der er forskel på, i hvor høj grad store sprogmodeller såsom ChatGPT er relevante på arbejdspladser rundt om i landet. Generelt stiger potentialet for brugen med lønnen og er større i brancher med kognitivt arbejde., 8. februar 2024 kl. 8:00 , , De fleste har nok efterhånden hørt om kunstig intelligens i form af store sprogmodeller som ChatGPT. Denne form for store sprogmodeller kan bruges til alt fra at rette i avanceret programmeringskode, til at supplere eksamensnoter og skrive taler eller selskabssange. Mange har også opdaget, at kunstig intelligens kan bruges til at gøre arbejdet lettere eller give inspiration og input i hverdagens arbejdsopgaver. Her er det især medarbejdere med høje lønninger, der vil opleve, at kunstig intelligens i form af store sprogmodeller kan indgå som et værktøj i hverdagen. Det viser en ny analyse om potentialet ved store sprogmodeller på det danske arbejdsmarked fra Danmarks Statistik., ”Potentialet for at benytte store sprogmodeller i sit arbejde stiger med lønnen. Vi kan også se, at det er brancher med kognitive rutineopgaver, der er mest påvirkelige, især inden for videregående uddannelser. Kognitivt krævende stillinger er også typisk relativt højtlønnede stillinger, så den sammenhæng giver mening,” forklarer Fenja Søndergaard Møller, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I hvor høj grad kan store sprogmodeller benyttes af fuldtidsansatte over 25 år, sorteret efter indkomstdeciler, Juridisk arbejde scorer højest, Juridisk arbejde er den arbejdsfunktion, der har størst potentiale for at bruge og drage fordel af kunstig intelligens i form af store sprogmodeller. I den anden ende er Malere og arbejde inden for rensning af bygninger, der i mindre grad kan drage nytte af store sprogmodeller i arbejdet., Analysemetoden er baseret på et amerikansk studie, hvor eksponering for kunstig intelligens er vurderet på tværs af arbejdsfunktioner, og der er herefter anvendt statistikdata fra det danske arbejdsmarked., Der er i analysen ikke taget stilling til, hvordan kunstig intelligens kan bruges i arbejdet, men alene i hvor høj grad, der er potentiale for det., Læs mere om potentialet for brug af kunstig intelligens på det danske arbejdsmarked i analysen her: , www.dst.dk/analyser/53013,

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-02-08-store-sprogmodeller-som-ChatGPT

Pressemeddelelse

Kvinder på krisecentre har i større grad grundskolen som højeste uddannelse

Kvinder, der var på et krisecenter i løbet af årene 2017-2023, havde i større grad end resten af befolkningen højest fuldført grundskolen. Det viser en ny analyse, som også beskriver en række andre ligheder og forskelle mellem kvinder, der har været på et krisecenter, og øvrige kvinder. , 28. januar 2025 kl. 8:00 , , Kvinder, som gør brug af krisecentre, skiller sig gennemsnitligt ud fra øvrige kvinder i befolkningen. Det viser , en ny analyse fra Danmarks Statistik, om kvinder på krisecentre i perioden 2017-2023. Fx havde 45 pct. af kvinder, der var på krisecenter i løbet af 2017-2023, ikke fuldført andre uddannelser end grundskolen. Blandt øvrige kvinder på mindst 18 år gjaldt det 21 pct. , Andelen af kvinder, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, er højest blandt de 18-24-årige og falder herefter med alderen for både kvinder, der var på et krisecenter, og kvinder, der ikke var., ”Mange kvinder mellem 18 og 24 år vil fortsat være i gang med en ungdomsuddannelse og derfor have grundskole som deres højest fuldførte uddannelse. Men andelen af kvinder med grundskolen som den eneste fuldførte uddannelse falder langsommere og mindre med alderen for kvinder, der har været på et krisecenter, end for øvrige kvinder,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”Når vi når op i aldersgruppen 45-49 år, havde 36 pct. af kvinder, der havde været på et krisecenter, ikke en anden uddannelse end grundskolen, mens det gjorde sig gældende for 11 pct. af de øvrige kvinder i befolkningen. Blandt disse kvinder vil meget få være i gang med en ungdomsuddannelse,” tilføjer Magnus Nørtoft., Samtidig var færre kvinder blandt dem, der var på krisecenter mellem 2017 og 2023, under uddannelse eller i arbejde., Andel kvinder med grundskolen som højest fuldførte uddannelse. Aldersfordelt, Anm.: Kvinder over 49 år er ikke med i denne figur , Kilde: , Krisecenterregistret, og , Befolkningsregistret, Man kan blive indskrevet på et krisecenter, hvis man har været udsat for vold af en partner eller en anden nær relation. Før juli 2024 var krisecentre forbeholdt voldsudsatte kvinder. Siden da har mænd også kunnet søge ophold på krisecentre. Da analysen ser på perioden 2017-2023, indgår kun kvinder i analysen., Læs mere om, hvad der karakteriserer kvinder, der var på et krisecenter mellem 2017 og 2023, i analysen , ’Kvinder på krisecentre 2017-2023’ , .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-01-28-kvinder-paa-krisecentre-har-i-stoerre-grad-grundskolen-som-hoejeste-uddannelse

Pressemeddelelse

Folketingskandidaterne er i gennemsnit 46,3 år

Gennemsnitsalderen på kandidaterne til det kommende folketingsvalg er 46,3 år. Den er lavest i Det Konservative Folkeparti og højest blandt kandidaterne uden for partierne., 18. marts 2026 kl. 11:07 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Når der om en uge er folketingsvalg, er de opstillede kandidater i gennemsnit 46,3 år. Det er en lille smule højere end de 45,9 år, kandidaterne var i gennemsnit ved folketingsvalget i 2022. Den laveste gennemsnitsalder finder vi hos Det Konservative Folkeparti, hvor kandidaterne er 42,2 år. Liberal Alliance er lige i hælene med 42,9 år. Gennemsnitsalderen er med 51,4 år højest hos kandidater uden for partierne, og dernæst hos Borgernes Parti - Lars Boje Mathiesen med 51,2 år. Det viser , helt nye data fra Danmarks Statistik, om de opstillede kandidater ved det kommende folketingsvalg., Det Konservative Folkeparti er også partiet med flest unge under 25 år på stemmesedlen. Det gælder 15 af partiets kandidater – otte mænd og syv kvinder. I alt er 65 af kandidaterne til folketingsvalget under 25 år. De udgør dermed 7,0 pct. af kandidaterne, hvilket er lavere end 8,1 pct., de udgjorde ved folketingsvalget i 2022., ”Der er stor forskel på, hvor mange helt unge kandidater under 25 år, partierne har på stemmesedlen ved det kommende folketingsvalg. Overordnet set er der dog lidt færre end ved det seneste folketingsvalg. Ligesom ved det valg er den største andel af kandidaterne mellem 45 og 49 år,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Gennemsnitsalder for alle opstillede folketingskandidater, 2026, Kilde: Særkørsel, findes på , temaside om folketingsvalg, Større andel af kvinder, Der er i alt 933 opstillede kandidater til valget på tirsdag, og af dem er 565 mænd og 368 kvinder. Kvinder udgør dermed 39,4 pct. af kandidaterne, hvilket er den højeste andel nogensinde., Over halvdelen af kandidaterne er nyopstillede og var altså ikke at finde på listen ved folketingsvalget i 2022., Lidt over en tredjedel af kandidaterne har en lang videregående uddannelse, og indvandrere og efterkommere udgør 4,2 pct. af kandidaterne., Du finder information om de opstillede kandidater på , Danmarks Statistiks valgside, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2026/2026-03-18-folketingskandidaterne-er-i-gennemsnit-46-aar

Pressemeddelelse

Publikation: Det nye demografiske danmarkskort

Publikationen beskriver befolkningsstrukturen i de nye kommuner, der fra 1. januar 2007 er resultatet af kommunalreformen., Det demografiske danmarkskort, er et supplement til , Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, (fra 2006)., Publikationen beskriver de regionale forskelle i aldersstruktur og demografisk forsørgerbyrde, i fertilitet og dødelighed samt i befolkningstilvæksten som et resultat af fødselsoverskud og nettoflytninger., De mange statistiske oplysninger er præsenteret i landkort og tabeller., , Større kommuner - mere pålidelige tal, Det forhold, at flertallet af kommuner nu har et større befolkningsgrundlag, har gjort det muligt at foretage mere pålidelige demografiske beregninger., Datamaterialet er etableret ved at anvende de nye kommuneinddelinger på data for perioden 2002-2005. Dette har kunnet lade sig gøre ved at udnytte CPR-registrets adresseangivelser. , Nogle resultater, Publikationen viser, at der er et tydeligt geografisk mønster for såvel fertilitet som dødelighed: Fertiliteten er lavest mod øst og højest mod vest, mens dødeligheden omvendt er lavest mod vest og højest mod øst. Københavns Kommune har således såvel en lav fertilitet som en høj dødelighed., , En række andre resultater fra publikationen kan springe i øjnene, bl.a. disse:, Den "yngste" kommune, dvs. den kommune, der har den største andel af børn og unge, er Allerød Kommune med 29,5 pct. af folketallet. , Den "ældste" kommune, dvs. den kommune, der har den største andel af ældre på 60 år og derover, er Ærø Kommune med 35,3 pct. af indbyggertallet. , Mindste forsørgerbyrde over for børn og unge findes i Københavns og Frederiksberg Kommuner. , Største forsørgerbyrde findes i Allerød Kommune. , Den laveste middellevetid findes i landsdelen København by (Københavns, Frederiksberg, Dragør og Tårnby Kommuner). , Højeste middellevetid findes i landsdelen Nordsjælland og landsdelen Østjylland med 75,9 år for drenge og 80,2 år for piger., Hent som pdf, Det nye demografiske danmarkskort, Kolofon, Det nye demografiske danmarkskort , Borgere, ISBN: 87-501-1581-2, Udgivet: 28. december 2006 kl. 09:30, Antal sider: 52, Kontaktinfo:, Dorthe Larsen, Telefon: 23 49 83 26

https://www.dst.dk/pubomtale/10026

Publikation

Publikation: Lovsamling om statistik 2006

Som central myndighed for dansk statistik er Danmarks Statistik forpligtet til at følge en række nationale og internationale love og regler. De vigtigste af disse er samlet i denne publikation - enten i sin helhed, i uddrag eller i form af oversigter., Danske love og grundlæggende retningslinjer, Lovsamling om statistik 2006, indledes med FN¿s grundlæggende principper for officiel statistik og "Adfærdskodeks for europæiske statistikker". Disse to hensigtserklæringer udgør de grundlæggende retningslinjer for troværdigheden og kvaliteten af de producerede statistikker. , Herefter følger den nationale lovgivning, som indeholder lov om Danmarks Statistik samt et udsnit af de væsentligste danske love, som forpligter Danmarks Statistik. , Statistisk samarbejde i EU, Samarbejdet i EU spiller en afgørende rolle for udformningen af den danske statistik. EU-samarbejdet medfører en stadig udbygning og harmonisering af statistikkerne som grundlag for de økonomiske og politiske beslutninger, der træffes inden for unionen., Lovsamlingen rummer artikler fra Traktaten, Fællesskabets statistiske program 2003-2007 samt oversigter for stemmevægte i Rådet og danske medlemmer af Europa-Parlamentet. , Endvidere er der i , Lovsamling om statistik 2006, en oversigt over de mere end 170 gældende EU-retsakter på statistikområdet. Samlingen giver ligeledes indsigt i statistisk fortrolighed og i komitéprocedurer., Se også , www.dst.dk/lovgrundlag, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2006, 2001, Hent som pdf, Hele_publikationen-Entire_publication, Kolofon, Lovsamling om statistik, Om Danmarks Statistik, ISBN: 87-501-1532-4, Udgivet: 26. april 2006 kl. 09:30, Antal sider: 194, Kontaktinfo:, Katrine Houbak Hertel, Telefon: 23 71 13 08

https://www.dst.dk/pubomtale/10035

Publikation

Publikation: Informationssamfundet Danmark - It-status 2006

Publikationen tager temperaturen på det danske informationssamfund på baggrund af de nyeste it-statistikker., Danmarks Statistik udgiver , Informationssamfundet Danmark - It-status 2006, i samarbejde med It- og Telestyrelsen., Publikationen giver et bredt og dækkende billede af informationsteknologiens udbredelse i Danmark, både hvad angår e-handel, bredbåndsforbindelser, it-uddannelser, myndighedernes digitale forvaltning, borgernes brug af den nye teknologi og meget mere., Tema om regionerne, Temaet i 2006-udgaven af , Informationssamfundet Danmark, er regionalisering. De nye regioner på danmarkskortet er udgangspunktet for beskrivelsen af digitaliseringen af Danmark., Udviklingen kort fortalt, Af , Informationssamfundet 2006, fremgår blandt andet at:, it-erhvervene er kommet ovenpå og har bedre indtjening end erhvervslivet generelt, kortbetalinger i internetbutikker stiger i både antal og kroner., unge it-brugere modtager mere spam end andre., Danmark har den største udbredelse af bredbånd blandt OECD-landene., Et godt redskab, Publikationen er et godt redskab for alle, som beskæftiger sig med informationssamfundet. Det gælder både aktører i erhvervslivet, politik, undervisning og den offentlige debat., Læs mere om it-statistik på , www.dst.dk/it, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2006, 2005, 2004, 2003, 2001, 2000, Hent som pdf, Titelblad og kolofon, Forord, Indholdsfortegnelse, Indledning, It-infrastruktur, Befolkningens brug af it, Virksomheders brug af it, Den offentlige sektors brug af it, It-sikkerhed, It-kompetencer, It-erhvervene, It og produktivitet, Kilder og metoder, Hele publikationen, Kolofon, Informationssamfundet Danmark - It-status , Kultur og fritid, ISBN: 87-501-1576-6, Udgivet: 11. december 2006 kl. 09:30, Antal sider: 192, Kontaktinfo:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

https://www.dst.dk/pubomtale/10750

Publikation

Publikation: Trafik og miljøforhold 2006

Transport binder samfundet sammen, men belaster også miljøet. Publikationen, der kun findes som pdf, giver et samlet billede af trafikkens påvirkning af miljøet i Danmark og af udviklingen de senere år., Trafik og miljøforhold 2006, beskriver i tekst og tal den påvirkning af miljøet, som kommer fra fx kuldioxid, lattergas, kvælstofoxider, svovldioxid, kulilte, partikler og flygtige organiske forbindelser. Desuden kommer publikationen rundt om en lang række andre sammenhænge mellem trafik og miljø., Trafik og miljøforhold 2006, rummer definitioner og forklaringer af en række begreber. Indholdet er dermed tilgængeligt også for andre end specialiserede fagfolk., EU's overvågningsprogram - TERM, I 1998 blev det i forbindelse med EU-topmødet i Cardiff besluttet, at EU-landene skulle etablerere et overvågningsprogram. Formålet var at belyse sammenhængen mellem transport og miljø bedre end hidtil. Programmet hedder TERM - , Transport and Environment Reporting Mechanism for the EU, ., Danmarks Statistik har siden 2001 offentliggjort tal for trafik og miljøindikatorer i forlængelse af TERM-programmet., Kuldioxid fra biltrafikken, Nyt fra Danmarks Statistik, ridser kort nogle af de vigtigste tal på trafik- og miljøområdet op. Det fremgår af nyhedsbrevet, at udslippet af kuldioxid (CO2) fra transportsektoren steg i perioden 1990 til 2004 fra 10,3 mio. tons til 12,9 mio. tons., , Størstedelen af udslippet (94 pct.) stammede i 2004 fra vejtransporten. Det samlede nationale udslip af kuldioxid lå på 53,9 mio. tons., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2006, 2005, 2004, Hent som pdf, Trafik og miljøforhold 2006, Kolofon, Trafik og miljøforhold, Miljø og energi, ISBN pdf: 87-501-1572-3, Udgivet: 31. oktober 2006 kl. 09:30, Antal sider: 69, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/10909

Publikation

Publikation: Turismen - Regionalt, nationalt og internationalt

Publikationen tegner et overordnet billede af dansk turisme: danskernes ferievaner, udenlandske turister i Danmark og dansk turisme i internationalt perspektiv., Turisme - Regionalt, nationalt og internationalt, gennemgår desuden udviklingen i landets kommuner og regioner. Hvordan går det med antallet af overnatninger på hotel, campingplads og vandrerhjem, og hvilke lande kommer gæsterne fra?, Publikationen rummer bl.a. disse pointer:, Flere i arbejde:, Antallet af beskæftigede i turismeerhvervet er steget med 10 pct. fra 1999 til 2005. Beskæftigelsen i resten af erhvervslivet tilsammen er i de samme år steget mindre end 1 pct. 49.000 personer er fuldtidsansat inden for turisme., Stigende omsætning:, Omsætningen i turismeerhvervet er steget med 17 pct. i perioden 1999-2005. Omsætningen i resten af erhvervslivets er dog i samme periode steget med 35 pct., Kvindefag:, 54 pct. af de ansatte i turismen er kvinder. I det øvrige erhvervsliv er tallet 46 pct., Indvandrerfag:, 15 pct. af de ansatte er indvandrere. I resten af erhvervslivet er andelen 6 pct., Vi bruger mere på ferier:, Danske husstande brugte i 1998 i gennemsnit 1,9 pct. af deres indkomst på pakkede rejser, hoteller, campingpladser mv. Andelen var i 2005 steget til 2,3 pct. - en stigning på 20 pct., Underskud:, Danskeres forbrug på rejser i udlandet er større end udenlandske turisters forbrug i Danmark. Det gav Danmark et underskud over for udlandet på 10,8 mia. kr. i 2006., Flere danskere på hotel i Danmark:, Det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, lystbådehavne og feriehuse er fra 1998 til 2007 steget med 7 pct. De danske overnatninger steg med 35 pct., mens de udenlandske faldt med 12 pct., Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Turismen - Regionalt, nationalt og internationalt, Erhvervsliv, ISBN: 978-87-501-1689-9, Udgivet: 7. maj 2008 kl. 09:30, Antal sider: 154, Kontaktinfo:, Majbrit Holst, Telefon: 24 94 08 24

https://www.dst.dk/pubomtale/11676

Publikation

Publikation: Udsatte børn og unge 2007

Publikationen belyser gruppen af udsatte børn og unge samt tidligere udsatte, der nu er voksne., Udsatte børn og unge 2007, har også fokus på kriminalitet blandt 10-14-årige, herunder også om de har været ofre for kriminalitet., Hvad er "udsatte børn og unge"?, Udsatte børn og unge opfattes i publikationen som 0-22-årige, der er anbragt uden for eget hjem, eller som modtager bestemte former for forebyggende foranstaltninger., Udsatte børn og unge har i reglen et dårligere udgangspunkt for deres voksentilværelse end andre børn og unge, fordi de udsatte børn og unge kan have en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller have sociale problemer., , Foruden en samlet beskrivelse af udviklingen 1997-2007 med fordeling på køn, alder, geografi og støttens art omfatter publikationen nye analyser af sundhed, kriminalitet og uddannelse blandt udsatte børn og unge. , , Danmarks Statistiks datagrundlag om udsatte børn og unge går tilbage til 1977., , Publikationen opgør situationen i 2007 for udsatte og ikke-udsatte børn og unge. Desuden er der analyser af, hvordan 20-39-årige, som tidligere i deres liv har været udsat, klarer sig med hensyn til sundhed, kriminalitet og uddannelse., , Blandt mange interessante konklusioner finder man disse:, 15.300 børn og unge var anbragt uden for hjemmet i 2007. Heraf var flest frivillige anbringelser. , Anbragte er typisk i plejefamilie i ca. 1.000 dage, dvs. næsten tre år. , 15-17-årige udsatte havde i gennemsnit kontakt med lægen to gange mere end ikke-udsatte i 2007. , 40 pct. af de personer, som fik behandling for stofmisbrug i 1997-2007, var tidligere udsatte. , Hver sjette af de kriminelle 20-39-årige i 2007 var et tidligere udsat barn., Hver tiende udsat 15-17-årige har en dom for kriminalitet., Hent som pdf, Udsatte børn og unge 2007, Kolofon, Udsatte børn og unge, Borgere, ISBN pdf: 978-87-501-1825-1, Udgivet: 30. juni 2010 kl. 09:30, Antal sider: 80, Kontaktinfo:, Lina Agerskov Hansen, Telefon: 30 57 73 44

https://www.dst.dk/pubomtale/14487

Publikation

Publikation: Dødelighed og erhverv 1996-2005 - med et tilbageblik til 1970

Publikationen beskriver dødeligheden for de forskellige erhverv i Danmark i tiårsperioden 1996-2005. Grundlaget for analysen er alle 20-64-årige 1. januar 1996 med deres daværende erhverv., Fiskere, tjenere og kokke risikerer at dø tidligt, Blandt publikationens konklusioner er, at mandlige fiskere, tjenere og kokke er blandt de faggrupper, som har højest risiko for at dø for tidligt. Deres dødelighed er omkring 70 pct. højere end gennemsnittet. Fiskerne omkommer især i ulykker, mens kokke og tjenere bliver ramt af lungekræft og hjertesygdomme., , Høj uddannelse - lav dødelighed, Flere markante konklusioner fra publikationen følger her:, Landmænd, folkeskolelærere, sygeplejersker og tandlæger har lav dødelighed. , Mandlige læger og politibetjente har også lav dødelighed. , Langvarig arbejdsløshed øger dødeligheden for mænd, men ikke for kvinder. , Kvindelige sygeplejersker og mandlige læger har høj dødelighed som følge af selvmord. , Jo højere uddannelse, des mindre er risikoen for at dø for tidligt. Især for mænd. Mænd uden erhvervsuddannelse har en næsten dobbelt så høj dødelighed som mænd med lang videregående uddannelse, og forskellen er større i dag end for ti år siden., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1996-2005 - med et tilbageblik til 1970, 1996-2000, 1981-1995, 1970-80 - Hovedresultater, 1970-80, 1970-75, Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Dødelighed og erhverv, Borgere, ISBN: 978-87-501-1805-3, Udgivet: 16. december 2009 kl. 09:30, Antal sider: 95, Kontaktinfo:, Isabell Hartvig Larsen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/14686

Publikation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation