Søgeresultat

Millionbevilling til samarbejde om infrastruktur og forskning i ansvarlig AI

Det Nationale Center for AI i Samfundet (CAISA) modtager 45 mio. kr. fra forskningsreserven til et nyt AI-samarbejde med Danmarks Statistik. Det står klart, efter partierne bag forskningsreserven har indgået aftale om udmøntningen af næste års midler., 7. november 2025 kl. 14:30 ,  , Samarbejdet mellem CAISA og Danmarks Statistik skal styrke både forskning i ansvarlig kunstig intelligens (AI) og den infrastruktur, som gør forskningen mulig - til gavn for hele Danmark., "Med samarbejdet mellem CAISA og Danmarks Statistik får vi en unik mulighed for at kombinere verdensførende forskningskompetencer med en unik national datainfrastruktur. Samarbejdet kan bidrage til, at Danmark står stærkt som et samfund, der både udnytter AI’s muligheder og sætter borgernes rettigheder og tillid i centrum," siger leder af samarbejdet Andreas Bjerre-Nielsen, der er seniorforsker i CAISA og lektor i Social Datavidenskab og Økonomi på Københavns Universitet., To indsatser, der hænger sammen, Samarbejdet bygger på to indsatser, der understøtter hinanden gensidigt:, Den ene indsats handler om at styrke og modernisere infrastrukturen for AI-forskning hos Danmarks Statistik, som har en lang tradition for at stille data til rådighed for forskning. Målet med den nye indsats er, at danske forskere får gode muligheder for at håndtere nye og komplekse datakilder – som for eksempel ustrukturerede data. Samtidig bliver det muligt at træne store AI-modeller på danske registerdata i et sikkert analysemiljø og med moderne hardware., Den anden indsats skal skabe ny viden om, hvordan vi kan anvende AI-algoritmer ansvarligt i samfundet. Gennem udvikling og anvendelse af Danmarks Statistiks infrastruktur og data, skal der undersøges muligheder for at skabe en platform, der skal sikre, at de algoritmer, som bruges i Danmark, lever op til grundlæggende krav som ligebehandling, gennemsigtighed og tillid. Forskningen vil også undersøge, hvordan man kan sikre at algoritmerne bevarer eller forbedrer funktionalitet - også efter de er taget i brug., "Gennem 35 år har Danmarks Statistik på en sikker måde stillet kvalitetssikrede og dokumenterede data til rådighed for forskning. Det skal vi naturligvis blive ved med, selv når teknologien og efterspørgslen udvikler sig. Jeg er glad for, at CAISA og Danmarks Statistik skal arbejde sammen om et nyt stort skridt, så forskere fra hele landet i fremtiden får mulighed for at arbejde sikkert og forsvarligt med ny teknologi på vores og andres data" siger rigsstatistiker Martin Ulrik Jensen fra Danmarks Statistik.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-11-07-millionbevilling-til-samarbejde-om-infrastruktur-og-forskning-i-ansvarlig-ai

Pressemeddelelse

EDP1: Offentligt underskud og gæld i EU-landene

land, funktion og enhed
2000-2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/EDP1

Statistikbanktabel

Eksempler på undersøgelser

Nedenfor kan du se eksempler på forskellige interview- og spørgeskemaundersøgelser. Eksemplerne er et bredt udpluk af, hvad DST Survey hjælper private og offentlige kunder med, både hvad angår formål, type af undersøgelse og udtræk af stikprøver. Mulighederne er dog mange flere, så , kontakt vores konsulenter, hvis du har brug for rådgivning om et konkret projekt. , Web- og telefonundersøgelse, Brugertilfredshed - Folkeskoler og SFO, Danmarks Statistik gennemfører en national brugertilfredsheds-undersøgelse blandt forældre til elever i alle landets folkeskoler, specialskoler samt SFO/fritidshjem for Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Undersøgelsen skal være et redskab for politikere, ledere og medarbejdere i kommunerne til at inddrage brugernes vurderinger i tilrettelæggelsen af den offentlige service på skoleområdet. , Næsten 300.000 forældre, udtrukket via Institutionsregistret og CPR, får i et elektronisk spørgeskema 20 spørgsmål om deres tilfredshed med lærernes arbejde i forhold til læring og trivsel samt med skolernes ledelse. Derudover indgår 7 spørgsmål om tilfredshed med SFO’en, som kun bliver stillet til forældre med børn i indskolingen. For at tilpasse undersøgelsen til den lokale kontekst kan hver enkelt kommune tilføje op til fem spørgsmål, som kun bliver stillet til forældrene i den pågældende kommune., Efter undersøgelsen udarbejder Danmarks Statistik en rapport med landsresultater samt individuelle kommunespecifikke rapporter til ministeriet.,  , Test på danske uddannelsesinstitutioner og dataindsamling, PISA, En af de største survey-opgaver Danmarks Statistik er involveret i er PISA-undersøgelsen, som gennemføres hvert 3. år. Danmarks Statistik opgave er at indsamle data fra de enkelte tests ude på uddannelsesinstitutionerne og udarbejde det datagrundlag, der giver et samlet - og internationalt sammenligneligt - billede af de unges færdigheder. Formålet med PISA er at måle, hvor godt unge mennesker i forskellige lande er klædt på til det uddannelses- og arbejdsliv, der venter dem. De 15-16 årige bliver testet i praktiske færdigheder indenfor læsning, matematik og naturfag., PISA-undersøgelsen er iværksat af Børne- og Undervisningsministeriet og gennemføres - med stor hjælp fra uddannelsesinstitutionerne i Danmark - af en forskergruppe bestående af Danmarks Statistik og VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd i samarbejde med VIA University College, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og CBS - Copenhagen Business School., Du kan læse mere om PISA-undersøgelsen her,  , Webundersøgelse med telefonopfølgning, Danskernes Rygevaner, Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Lungeforeningen og Kræftens Bekæmpelse monitorerer årligt danskernes rygevaner gennem en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen er i 2019 gennemført af DST Survey. , I undersøgelsen har vi spurgt et repræsentativt udsnit af danskere i aldersgruppen 15 til 79 år om deres forbrug af cigaretter og andre tobaksprodukter. Vi har tilstræbt at undersøgelsens design er selvvægtende. Det vil sige, at der er udtrukket flere personer i særlige grupper, hvor der var forventet lavere deltagelse end de øvrige grupper. Dataindsamlingen er foregået via webbaseret spørgeskema med telefonopfølgning. 25.051 personer blev inviteret til at deltage, og 48 procent svarede. , ’Danskernes Rygevaner’ blev gennemført i sammenhæng med undersøgelsen ’Holdninger til Forebyggelse af Rygning’, som blev gennemført alene af Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen og Hjerteforeningen. , Læs mere om undersøgelsen og resultaterne,  , Web- og telefonundersøgelse, Mozart med mor, DST Survey har interviewet over 2.000 tvillinger og fundet en række registerdata om dem til et forskningsprojekt på Københavns Universitet. Projektet skal vise, hvad arv og miljø betyder for vores interesse for kulturelle aktiviteter som for eksempel klassisk musik. Undersøgelsen skal samtidig afdække, hvordan kulturel deltagelse kan være med til at forme ulighed. , DST Survey har udspurgt tvillinger om, hvor tit de går i teatret, hvad de læser osv. Desuden er der i DST Surveys registre hentet data om de samme tvillinger og deres familier, blandt andet om deres karakterer i skolen, uddannelse og forældrenes indkomst.,  , Du kan læse mere om forskningsprojektet her, Besøgsinterview med spørgsmål og øvelser, Hvordan er det at blive ældre i Danmark?, Siden 2004 har DST Survey i samarbejde med Syddansk Universitet gennemført en undersøgelse af de sociale, økonomiske og sundhedsmæssige livsvilkår for personer på 50 år eller derover. Undersøgelsen er en del af det store tværeuropæiske sociale forskningsprojekt SHARE, som skal bidrage til arbejdet med at øge livskvaliteten for borgere i Europa. , Undersøgelsen er et forløbsstudie, hvor et repræsentativt og tilfældigt udtrukket panel på ca. 5000 danskere fra generation 50+ hvert andet år bliver spurgt om at deltage i et besøgsinterview på ca. 1½ time. Her får de en række spørgsmål om familie og venner, om helbred og om socioøkonomiske forhold. Derudover gennemfører de en række kognitive og fysiske øvelser. Resultaterne af undersøgelsen er tilgængelige i anonymiseret form til videnskabelige formål for forskere i Danmark og resten af Verden., Du kan læse mere om SHARE undersøgelsen her,  , Webundersøgelse, Tryghed og trivsel i almene boligområde, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og SBi - Statens Byggeforskningsinstitut har udarbejdet en større evaluering for Landsbyggefonden, som belyser hvordan de boligsociale indsatser har haft en effekt for beboernes tryghed og trivsel i de almene boligbyggerier i Danmark. Danmarks Statistik har stået for indsamlingen af interviewdata. , Evalueringen er sket i 66 almene boligområder over hele landet. I alt er ca. 400 beboere i hvert boligområde udvalgt repræsentativt fra CPR-registret og stikprøven matcher derfor den faktiske beboersammensætning i hvert boligområde på køn, alder, etnicitet, uddannelse og indkomst. De udvalgte i stikprøven blev inviteret til at svare på et spørgeskema, som Danmarks Statisk havde designet i samarbejde med VIVE. Svarene blev herefter koblet med registerdata fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre, indkomstregistre og beskæftigelsesregistre, for at belyse hvem der svarer., Du kan læse mere om projektet og undersøgelsen her, Web- og telefonundersøgelse blandt husstande, Danskernes levevilkår, Danmarks Statistik gennemfører hvert år en undersøgelse af levevilkår i befolkningen. Undersøgelsen belyser familiernes leveforhold herunder bolig, arbejde, økonomi og helbred – alle såkaldte velfærdsindikatorer. Formålet er at producere en sammenlignelig statistik om levevilkår i Europa. Undersøgelsen bidrager til at måle omfanget af fattigdom og social udstødte og den gennemføres i alle EU lande men også i enkelte lande uden for., Undersøgelsen er en husstandsundersøgelse med en samlet stikprøve på 11.050 husstande og i hver husstand spørges én person over 16 år. Undersøgelsen foregår ved hjælp af telefoninterviews og et komplekst webspørgeskema med op til 150 spørgsmål og filtre alt afhængigt af personsammensætningen i den enkelte husstand. Danmarks Statistik inviterer husstande, der har deltaget i undersøgelsen, til at deltage i op til 4 år i træk. Derudover udtrækker vi hvert år en andel af helt nye husstande til at deltage i undersøgelsen., Du kan læse mere om undersøgelsen og se resultater her,  , Webundersøgelse, Danskernes flyttemotiver samt bolig- og bosætningspræferencer, Til forskningsprojektet ”Danmark i Balance – regional dynamik og ulighed” undersøger Danmarks Statistik for Institut for Byggeri, Bolig og Miljø – Aalborg Universitet, hvordan danskerne vil bo og hvorfor vi flytter. , Danmarks Statistik har via CPR registret udtrukket stikprøver for 10 forskellige grupper af personer, valgt ud fra livsfaser og om man for nyligt er flyttet fra land til by, fra by til land eller har boet det samme sted gennem mange år. Undersøgelsen stiller en række enslydende spørgsmål til alle respondenter fx om man flytter pga. arbejde eller uddannelse, men også specifikke spørgsmål til udvalgte grupper i udvalgte geografiske områder. ,  , Besøgsinterview med spørgsmål og test, Kompetencer i Danmark, DST Survey gennemfører i samarbejde med Vive den danske del af en stor, international OECD undersøgelse af voksnes kompetencer i over 30 lande – Programme for the International Assessment of Adult Competencies (PIAAC). Undersøgelsen skal give et bedre billede af, hvordan forskellige befolkningsgrupper i Danmark klarer sig i forhold til at læse, regne og løse forskellige opgaver. , Undersøgelsen foregår via besøgsinterview på ca. 2 timer. Først stiller intervieweren baggrundsspørgsmål om uddannelse, familiebaggrund, hverdag og arbejde og efterfølgende får deltageren en række opgaver inden for emnerne læsning, matematik og problemløsning. Ca. 14.000 danskere får invitation til at deltage og vores interviewere gennemfører 8000 interviews med et særligt fokus på at sikre svar fra indvandrere, ældre over 65 år og de der deltog i PISA-undersøgelsen for 10 år siden. , Du kan læse mere om undersøgelsen her,  , Web- og telefonundersøgelse, Danskernes digitale vaner, Danmarks Statistik gennemfører årligt i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen en surveyundersøgelse , der danner grundlag for statistikken ”It-anvendelse i befolkningen”. I undersøgelsen får et repræsentativ udsnit på 13.000 danskere i alderen 15-89 år en række mere generelle spørgsmål om deres digitale vaner samt spørgsmål om følelsen af sikkerhed og tryghed ved brugen af IT. Undersøgelsen foregår ved en kombination af web- og telefoninterviews. Invitationsbrevene tilpasses målgruppens forskellige aldersgrupper. , Undersøgelsen er baseret på et fælles EU-spørgeskema, men dækker yderligere en række nationale spørgsmål om digital selvbetjening, velfærdsteknologi, informationssikkerhed og deleøkonomi., Du kan læse mere om undersøgelsen her,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/interview/eksempel-paa-undersoegelse

Ældre Sagen har fået syn for sagen

En stor andel af de borgere, som modtager hjemmehjælp, oplever problemer som manglende rengøring og gennemtræk af forskellige hjælpere. I anledning af Ældretopmødet og kommunalvalget har Ældre Sagen fået foretaget en interviewundersøgelse og udarbejdet en rapport hos Danmarks Statistik for at sætte tal på situationen., 21. oktober 2021 kl. 9:00 ,  , Af Morten Andersen, En tredjedel af de hjemmehjælpsmodtagere, der har brug for hjælp til rengøring, kan ikke få gjort rent i det omfang, de oplever behov for. En tilsvarende andel af borgere, som modtager hjemmehjælp, oplever, at det sjældent eller aldrig er de samme hjælpere, der kommer i deres hjem. Tallene fremgår af en undersøgelse, som Danmarks Statistik har udarbejdet for Ældre Sagen., - Man bliver trist over, at så mange ældre ikke får den hjælp, de har brug for, siger seniorkonsulent Per Tostenæs, Ældre Sagen., - Resultaterne stemmer desværre med det, som man har set i andre undersøgelser, så jeg kan ikke sige, at tallene overrasker os – men de bekymrer os., Når hjemmet bliver et fængsel, Ud over manglende rengøring og skiftende hjælpere peger undersøgelsen på en række andre problemer. For eksempel oplever hver femte, der har brug for hjælp til at komme i bad, ikke at kunne komme i bad, når der er behov for det, og ligeledes har ca. hver femte hjemmehjælpsmodtager kun mulighed for at komme en tur uden for eget hjem hver 14. dag eller sjældnere., - Hvis du aldrig kommer uden for en dør, vil du nærmest opleve dit hjem som et fængsel. Det vil selvsagt gå ud over livskvaliteten, kommenterer Per Tostenæs., Om baggrunden for samarbejdet med Danmarks Statistik siger han:, - Danmarks Statistik har jo adgang til de relevante registre. Desuden udarbejdede Danmarks Statistik en lignende undersøgelse for nogle år siden, og vi mente, at nu var det på tide at få genbesøgt problemstillingen. , Fakta #1, Spørgsmål fra undersøgelsen - Hjælp til og mulighed for at komme ud, Kilde: , U, ndersøgelse om hjemmehjælp udarbejdet af Danmarks Statistik for Ældre Sagen. Et udsnit af undersøgelsen kan findes , her, ., Pakkeløsning fra Danmarks Statistik, I alt modtager ca. 88.000 danskere hjemmehjælp. Et repræsentativt udsnit på knap 4.000 blev trukket ud og tilbudt interview. Heraf takkede ca. halvdelen ja. Det er altså svarene fra disse ca. 2.000 modtagere af hjemmehjælp, som udgør datagrundlaget i undersøgelsen., Internt hos Danmarks Statistik blev undersøgelsen gennemført på tværs af flere afdelinger, oplyser fuldmægtig Natalie Clausen, Danmarks Statistik:, - Projektet blev udført i samarbejde mellem afdelingerne DST Survey og DST Consulting. DST Survey har stået for at finde frem til den relevante undersøgelsespopulation gennem vores statistikregistre, og herefter indsamlingen af nye data. DST Consulting har stået for den statistiske bearbejdning af data samt afrapportering., Det er sikret, at både enlige og par samt modtagere af forskellige typer hjemmehjælp er repræsenteret i undersøgelsen. Der er skelnet mellem, om man kun modtager praktisk hjælp, kun modtager personlig pleje eller modtager både praktisk hjælp og personlig pleje. Her gælder det blandt andet om at sikre sig, at der er nok deltagere i de forskellige undergrupper til, at resultaterne bliver statistisk valide., - Det er en fordel for vores kunder, at de kan få kriterierne for både udvælgelse af population og stikprøve, selve interviewene samt den statistiske bearbejdning og afrapportering i den samme pakke, siger Natalie Clausen, Danmarks Statistik., Klædt på til kommunalvalget, Hos Ældre Sagen er det en helt anden fordel ved samarbejdet, som seniorkonsulent Per Tostenæs fremhæver:, - Vi var glade for, at Danmarks Statistik levede op til vores forventninger om at levere resultaterne inden for en kort tidshorisont. Det havde stor betydning for os at blive klædt på til Ældretopmøde 2021. Desuden er der som bekendt et kommunalvalg på vej, hvor vi naturligvis gerne vil være med til at præge dagsordenen., Mediemæssigt har Ældre Sagen valgt en strategi, hvor man ikke gik ud med hele rapporten på én gang, men ”dryppede” udvalgte resultater i flere omgange., - Det vigtige for os er ikke kun at skabe noget medieopmærksom her og nu, men at holde opmærksomheden hele vejen i den politiske proces, forklarer Per Tostenæs. , - Målet er jo at skabe forbedringer for modtagerne af hjemmehjælp.,   , Fakta #2, Undersøgelse af hjemmehjælp, I alt modtager ca. 88.000 danskere hjemmehjælp. I forbindelse med undersøgelsen fra Ældre Sagen og Danmarks Statistik blev et repræsentativt udsnit på knap 4.000 modtagere af hjemmehjælp tilbudt interview. Heraf takkede ca. halvdelen ja. , Fakta #3, Ældretopmødet, Ældre Sagen, Social- og Ældreministeriet, FOA og KL står bag Ældretopmødet. 2021-udgaven af topmødet blev afholdt 16. september. , Per Tostenæs,   , Seniorkonsulent, Samfundsanalyse, Ældre Sagen, Tlf. 33 96 88 04, pto@aeldresagen.dk, Foto: , Peter Nørby, Natalie Clausen,  ,   , Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf. 30 61 59 28, ncl@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-10-21-aeldre-sagen-har-faaet-syn-for-sagn

Vi får flere vækstiværksættere i hele landet

Danmark får flere vækstiværksættere i alle dele af landet, men andelen af vækstiværksættere er dog lidt højere i hovedstadsområdet og Midtjylland end i de øvrige landsdele. Det viser den seneste skræddersyede undersøgelse fra Danmarks Statistik, som Erhvervsstyrelsen får lavet årligt. Erhvervsstyrelsen bruger tallene til at beskrive den regionale udvikling i Danmark og som en service til interesserede. , 25. januar 2019 kl. 9:00 ,  , Af Lone Schrøder Jeppesen, Danmark får flere vækstiværksættere i alle dele af landet. Andelen af nyetablerede vækstvirksomheder på landsplan er vokset fra 21 pct. i 2014 til 25 pct. i 2017. Definitionen på vækstiværksættere er, at de i løbet af det første leveår er nået op på mindst fem fuldtidsansatte, og i de tre efterfølgende år har oplevet en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af fuldtidsansatte på mindst ti procent., Andelen af vækstiværksættere efter område 2014 og 2016,  , Vækstiværksættere defineres som nye virksomheder inden for markedsmæssige erhverv, der har 5 eller flere ansatte to år efter deres etablering og en gennemsnitlig årlig vækst på mere end 10 pct. i de følgende 3 år. Andelen af vækstiværksættere beregnes ved at sætte antal vækstiværksættere i forhold til antal nye virksomheder (startet de samme år som vækstiværksætterne) med mindst 5 ansatte ved vækstperiodens start. ,  , De nyeste tal for 2017 offentliggøres først senere i år., Andelen af vækstiværksættere er lidt højere i hovedstadsområdet og Midtjylland end i de øvrige landsdele. Her er andelen på henholdsvis ca. 28 procent og 26 procent. Tallet er lavest i Nordjylland, hvor andelen af vækstiværksættere ligger på ca. 20 procent. Tallene i den seneste skræddersyede undersøgelse fra Danmarks Statistik, som Erhvervsstyrelsen får lavet en gang om året, er fra 2017., „Danmarks Statistik offentliggør en opgørelse for udviklingen i hele landet, men vi har også brug for tal for de enkelte landsdele, så vi kan identificere eventuelle geografiske forskelle og følge med i, hvordan virksomheder rundt om i landet udvikler sig“, siger fuldmægtig hos Erhvervsstyrelsen Brian Kampmann., Erhvervsstyrelsen holder øje med, hvor mange virksomheder - både eksisterende og nye, der præsterer en høj vækst dvs. mindst ti procent vækst over en treårig periode. På den baggrund er det muligt at identificere geografiske forskelle i virksomhedernes udvikling., Belyser de geografiske forskelle, Erhvervsstyrelsen har fået leveret dette udtræk i de seneste ti år. I perioden 2014 til 2020 investerer Regionalfonden og Socialfonden ca. tre mia. kroner i vækst og beskæftigelse i hele Danmark, og i den forbindelse bruger Erhvervsstyrelsen bl.a. tallene til at skrive en redegørelse og belyse de socioøkonomiske forskelle i de forskellige dele af landet. , De regionale væksttal lægges også ind i Erhvervsstyrelsens egen regionale statistikbank REG.STAT, som hostes af Danmarks Statistik. Det er en service til erhvervshuse, kommuner, uddannelsesinstitutioner og organisationer, der har brug for at trække tal om den regionale udvikling fx andelen af vækstiværksættere, uddannelse, innovation, iværksætteri, beskæftigelse og ledighed., „Det betyder, at vi kan tilbyde en bedre service. Og vi får et fælles talgrundlag at tale ud fra, når vi skal belyse de geografiske forskelle. At få undersøgelsen fra Danmarks Statistik sikrer kvalitet og troværdighed bag de tal, som vi videreformidler“, fremhæver Brian Kampmann., Han tilføjer, at det også er en fordel, at statistikken kan sammenlignes med internationale statistikker for vækstiværksættere, der publiceres af bl.a. Eurostat., Undersøgelser skræddersyes, Danmarks Statistik har gjort grunddata lidt mere fleksible, så det er muligt nemt at skræddersy sin egen population ud fra forskellige parametre, oplyser specialkonsulent hos Danmarks Statistik Jesper Moltrup-Nielsen., „Vores kunder kan få skræddersyede undersøgelser af, hvad der karakteriserer virksomheder, der vækster. Vi har mange forskellige typer erhvervsdata. Det gør det muligt at sammenligne vækstdata med andre specifikke erhvervsdata fx eksport. Vi kan lave analyser, der viser, hvad det præcist er, der gør, at virksomheder vækster kontra dem, der ikke gør“, fortæller han.,  , Danmarks Statistik kan levere statistikdata både for et enkelt år og fast hvert år afhængig af, hvad kunderne har brug for. Erfaringen viser, at mange kunder ofte ønsker at få samme type kørsel en gang om året, så det bliver muligt at følge udviklingen over tid.,  , Fakta #1ERHVERVSTYRELSENS STATISTIKBANK, Erhvervsstyrelsen har samlet en række indikatorer, som måler regionale præstationer og rammevilkår på tre områder, som er vigtige for at skabe vækst, og hvor de regionale og lokale aktører har gode muligheder for at påvirke udviklingen:, Uddannelse, Iværksætteri, Innovation, forskning og udvikling, Du kan finde Erhvervstyrelsens statistikbank her, Brian Kampmann, Resultater analyse effekt og policy ØK og Data, Erhvervsstyrelsen, Tlf.: 3529 1766, brikam@erst.dk, Foto: , Casper Have, Jesper Moltrup-Nielsen,  , Specialkonsulent, Erhvervslivets udvikling, Danmarks Statistik, tlf.: 24 81 16 97 , jmn@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-01-25-vi-faar-flere-hoejvaekstvirksomheder-i-hele-landet

Hvem bliver indlagt med Covid-19?

Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund har større risiko for at blive indlagt med Covid-19 end etniske danskere. Det viser et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet med hjælp fra blandt andet registerdata fra Danmarks Statistik., 16. marts 2021 kl. 16:00 ,  , Af Stina Askholm Mellerup, Hold afstand, sprit af og bliv hjemme. Alle var underlagt de samme restriktioner, da første bølge af corona ramte Danmark i foråret 2020. Alligevel blev over dobbelt så mange ikke-vestlige indvandrere og efterkommere indlagt med Covid-19 set i forhold til etniske danskere. Det viser en ny analyse af de 2232 indlagte med Covid-19 i perioden marts til juli 2020., - Konkret viser vores undersøgelse, at der er 2,5 gange så stor risiko for at blive indlagt med Covid-19 blandt eksempelvis tyrkere, pakistanere og somaliere i Danmark. Også selvom vi har justeret for alder, køn og andre sygdomme. Dykker vi længere ned i tallene, kan vi se, at risikoen er højest blandt somaliere, hvor der var fem gange så mange indlæggelser i perioden, og dernæst blandt irakere, hvor indlæggelserne var 3,5 gange så høje end blandt etniske danskere, fortæller Marie Nørredam, professor på Københavns Universitet, som står bag den nye undersøgelse., Særlige risikofaktorer?, Baggrunden for den nye undersøgelse er data fra udlandet, især England og USA, der viser store etniske forskelle på, hvor mange der er blevet testet positiv og indlagt med Covid-19 – og hvor stor dødeligheden er. ,  - , I vores undersøgelse ville vi derfor undersøge, om det samme var tilfældet i Danmark, og hvad det kunne forklares med – og ikke mindst se på, om der var særlige risikofaktorer for at få et værre forløb med corona hos ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark. Altså var der flere og længere indlæggelser, flere personer på intensiv og en højere dødelighed blandt nogle befolkningsgrupper – og hvorfor? fortæller Marie Nørredam., Mere udsatte, I undersøgelsen har forskerholdet derfor også analyseret indlæggelsestallene ud fra en række sociodemografiske faktorer som fx alder, køn, uddannelse, bopæl og jobtype. Her kan især to faktorer forklare, hvorfor der er så stor forskel blandt forskellige etniske befolkningsgrupper., - Vi har lavet såkaldt trinvise analyser, hvor vi fx først kontrollerer tallene for alder og køn, dernæst for jobtype osv. for gradvist at tjekke, hvad der forklarer overrisikoen. Efter at have kontrolleret for alle sociodemografiske faktorer kan vi i hvert fald forklare omkring halvdelen af overrisikoen med, at personerne bor flere sammen på færre kvadratmeter i tættere befolkede områder. Samtidig har personerne mere eksponerede jobs som fx taxachauffører eller servicefag, hvor de kan være mere udsatte for smitte, forklarer Marie Nørredam.,  , Fakta #1 , Patienter indlagt med bekræftet COVID-19, Hent flere tal i Statistikbanken om COVID-19 smittespredning mv. pr. dag (eksperimentel statistik) (AFSLUTTET) (SMIT1), Kilde: Danmarks Statistik, Store mængder data, For at komme frem til resultaterne har Marie Nørredam og hendes forskerteam kombineret sundhedsdata fra blandt andet Sundhedsdatastyrelsen med registerdata fra Danmarks Statistik.,  Jette Heberg, fuldmægtig i Danmarks Statistik, forklarer:, - Gennem vores Forskningsservice har Marie og hendes team fået adgang til store mængder socioøkonomiske data om fx etnicitet, oprindelsesland, uddannelse, indkomst, arbejdsklassifikation og boligforhold, der har kunnet kobles med sundhedsdata om blandt andet indlæggelser og kroniske sygdomme. På den måde har de helt ned på personniveau – selvfølgelig anonymiseret og underlagt strenge krav for anvendelse – kunnet sammenstykke et billede af de personer, der var indlagt med Covid-19 under første bølge., Flere nuancer med, Netop muligheden for at få adgang til den type data har været afgørende for den nye undersøgelse., - Gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er jo kompleks, og man kan ikke skære alle over en kam. Derfor har det været rigtigt vigtigt for os at kunne nuancere billedet så meget som muligt med præcis data, og det har vi kunnet med informationerne fra Danmarks Statistik. Desuden har vi haft et effektivt samarbejde, hvor vi hurtigt har kunnet få fat i de nødvendige data, fortæller Marie Nørredam og fortsætter:, - Næste skridt i vores undersøgelse er at undersøge sygdomsforløbet og dødeligheden på grund af Covid-19 blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, og her kommer vi til at tage data for en længere periode med., Kan bruges til forebyggelse, Ifølge Marie Nørredam er resultaterne afgørende viden i pandemier fremadrettet., - Vores undersøgelse viser, at der findes nogle underliggende sociale faktorer, der har betydning for, om nogen befolkningsgrupper er mere udsatte end andre. Det er ikke faktorer, man kan lave om fra den ene dag til den anden, men hvis det viser sig, at der er større risiko for dårligere sygdomsforløb og højere dødelighed blandt disse grupper, kan man fremadrettet fokusere på det i forebyggelse og optimere på deres behandling.,  , Fakta #2 , Forskningsprojektet „Understanding ethnic differences in COVID-19 in Denmark", Forskningsprojekt på Afdeling for Sundhedstjenesteforskning under Københavns Universitet., Projektet belyser etniske forskelle i indlæggelser, sygdomsforløb og dødeligheden af COVID-19 blandt migranter og efterkommere sammenlignet med danskfødte., Anvender nationale registerdata fra Danmarks Statistik med særligt fokus på risikofaktorer relateret til sociodemografi og comorbiditet., Bag projektet står professor ved Københavns Universitet og overlæge ved Hvidovre Hospital, Marie Nørredam., Fakta #3 , COVID-19 , – ,  hurtige indikatorer, Nye datakilder og metoder kan give hurtigere indikatorer for samfundsudviklingen under COVID-19 end Danmarks Statistiks sædvanlige udgivelser, som følger faste internationale retningslinjer, og hvor der sker en mere udtømmende kvalitetssikring., Vi har derfor samlet vores eksperimentelle statistik på denne side, som giver et overblik over Danmarks Statistiks nuværende statistikker og analyser i forbindelse med COVID-19. Arbejdet med at finde nye statistikker, der belyser den nuværende situation med COVID-19, foregår i tæt samarbejde med Nationalbanken og andre samarbejdspartnere., Læs mere om eksperimentel statistik her, Marie Nørredam, Professor, Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Københavns Universitet, Tlf. 2521 9925 , mano@sund.ku.dk, Foto: Københavns Universitet, Jette Heberg, Fuldmægtig, Forskningsservice, Danmarks Statistik , Tlf.: 3917 3130 , teh@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-03-16-hvem-bliver-indlagt-med-covid-19

Presse

I Danmarks Statistik går vi højt op i at opbygge og vedligeholde gode relationer til pressen ved at yde en professionel service af høj kvalitet, tilpasset det enkelte medies behov., Pressehenvendelser: Tlf. 3917 3070 eller , presse@dst.dk,  mellem kl. 8 og 15 på hverdage., Kontakt presseteamet, Har du brug for interviews inden for vores vidensområder eller for generelle oplysninger, er du velkommen til at kontakte presseteamet., Pressemeddelelser, Læs og abonnér på pressemeddelelser fra Danmarks Statistik., Nyheder, analyser og publikationer, Læs vores nyheder og dyk ned i statistiske analyser og publikationer., Danmarks Statistiks pressepolitik, Pressepolitikken sætter ramme for, hvordan Danmarks Statistik ønsker at samarbejde med medierne og vores tilgang til pressearbejde., Kildeangivelse og brug af Danmarks Statistiks logo, Du må frit gengive Danmarks Statistiks indhold hvis du angiver os som kilde. Du må til gengæld ikke bruge vores logo., Specialudtræk til pressen, Vi tilbyder pressen at lave mindre specialudtræk på vores data.

https://www.dst.dk/da/presse

Analyser: Hvordan finansieres de sociale udgifter?

I Danmark udgør de sociale udgifter omkring 31 pct. af BNP. Denne høje andel er en af årsagerne til, at vi kalder os et velfærdssamfund. Samtidig giver det anledning til mange diskussioner om niveauet for vores velfærd, for de penge, der bruges, skal jo også finansieres. Sammenligner vi os med øvrige EU-lande, er Danmark blandt de lande, der anvender mest på velfærd. Tager vi højde for at der bliver betalt skat af en del af velfærdsydelserne, så bliver Danmark dog overgået af flere lande., Denne analyse beskriver, hvordan de sociale udgifter bruges i Danmark samt hvordan udgifterne finansieres., Analysens hovedkonklusioner: , De sociale udgifter i Danmark udgjorde 708 mia. kr. i 2018. Når der tages højde for, at der betales skat af nogle af ydelserne, udgjorde de sociale udgifter 608 mia. kr., De to største udgiftsområder i Danmark er , alderdom, og , sundhed, , som står for over halvde­len af de samlede sociale udgifter (efter skat). Udgifterne til , alderdom, består for over 80 pct. vedkommende af kontantydelser, fx pensioner, mens udgifterne til , sundhed, består af om­kring 90 pct. naturalieydelser, fx hospitaler., I 2017 blev 78 pct. af de sociale udgifter i Danmark finansieret af offentlige midler, mens de resterende 22 pct. blev finansieret af arbejdsgivere, sikrede og indtægter fra formueind­komst. Hermed har vi i Danmark valgt en anden finansieringsform end de fleste andre EU-lande, hvor en større del af udgifterne finansieres af arbejdsgivere og sikrede via sociale bi­drag., Hent som pdf, Hvordan finansieres de sociale udgifter?, Kolofon, Hvordan finansieres de sociale udgifter?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 14. januar 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:02, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Maria Nilsson, Telefon: 61 50 49 65

https://www.dst.dk/analyser/35091-hvordan-finansieres-de-sociale-udgifter

Analyse

Analyser: Sverige er en vigtig samhandelspartner

Sverige er et af Danmarks vigtigste eksportmarkeder, med en samlet eksport af varer og tjenester på 117,9 mia. kr. i 2016. Tilsvarende importerede vi varer og tjenester fra Sverige for 100,6 mia. kr. , I denne analyse beskrives samhandlen mellem Sverige og Danmark, samt Sveriges-eksportens betydning for den danske beskæftigelse., Analysens hovedkonklusioner:, Sverige er Danmarks tredjestørste eksportmarked efter Tyskland og USA., I 2016 eksporterede vi varer for 75,7 mia. kr. og tjenester for 42,2 mia. kr. til Sverige. Eksporten af varer til Sverige udgjorde dermed 10,8 pct. af Danmarks samlede vareeksport, mens eksporten af tjenester udgjorde 10,5 pct. af Danmarks samlede tjenesteeksport., Danmark eksporterer blandt andet olie, fødevarer (kød, ost mm.) og lufttransporttjenester til Sverige., Beskæftigelsen knyttet til den danske eksport til Sverige i 2013 var på ca. 68.700, primært indenfor brancherne Industri samt Handel og transport mv., herunder hoteller og restauranter., Knap 3.700 danske virksomheder eksporterer varer til Sverige., Der er ca. 1.400 danske datterselskaber i Sverige med i alt ca. 74.500 ansatte. Omkring 1.000 svenske selskaber har i alt ca. 72.000 ansatte i Danmark., Hent som pdf, Sverige er en vigtig samhandelspartner, Kolofon, Sverige er en vigtig samhandelspartner, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 23. maj 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:6, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/28618-sverige-er-en-vigtig-samhandelspartner

Analyse

Opholdsgrundlag

Beskrivelse, Beskrivelse af data om opholdsgrundlag, Opholdstilladelser fra Udlændingestyrelsen, Data om opholdsgrundlag for indvandrere i Danmarks Statistik er baseret på de opholdstilladelser, Udlændingestyrelsen har tildelt udenlandske statsborgere. Data stammer fra Udlændingestyrelsens Udlændingeregister, og der findes en record for hver førstegangstilladelse, en person får tildelt. Danmarks Statistik modtager ikke oplysninger om fornyelser af opholdstilladelser, men hvis en person fx har haft en opholdstilladelse til familiesammenføring og sidenhen får en opholdstilladelse til asyl, vil denne nye type opholdstilladelse blive betragtet som en førstegangstilladelse. Danmarks Statistik får oplysning om, hvornår tilladelsen gælder fra, men ikke oplysning om, hvornår den gælder til., EU/EØS-borgere har ret til at opholde sig i Danmark i tre til seks måneder. Hvis EU/EØS-statsborgeren forventer at opholde sig i Danmark i mere end tre måneder, skal vedkommende ansøge om et registreringsbevis hos Statsforvaltningen. Et EU/EØS-registreringsbevis er alene et bevis på de rettigheder, borgeren allerede har efter EU-reglerne om fri bevægelighed. Registreringsbeviset er juridisk set ikke det samme som en opholdstilladelse. Opholdstilladelsen afgør Udlændingestyrelsen, om borgeren har ret til at modtage. Data om registreringsbeviser er inkluderet i Udlændingestyrelsens Udlændingeregister. Eftersom data om opholdsgrundlag i Danmarks Statistik er beregnet til at kunne analysere data om udenlandske statsborgere i forhold til hvad, der er årsagen til, de opholder sig i Danmark, vil der i beskrivelsen af data ikke skelnes mellem opholdstilladelser og registreringsbeviser. Ordet opholdstilladelse bliver derfor anvendt som en samlet betegnelse for opholdstilladelser og registreringsbeviser., Udlændingesager og CPR-numre, Danmarks Statistik har modtaget alle Udlændingesager med førstegangstilladelser, der er tildelt siden 1. januar 1997. Alle Udlændingesager har et Udlændingenummer, som er unikt for den enkelte person. Udlændingenummeret er en del af Udlændingestyrelsens sagssystem og kan ikke i første omgang knyttes til et CPR-nr., fordi de personer, der får tildelt en opholdstilladelse, i de fleste tilfælde ikke har haft bopæl i Danmark. De har dermed heller ikke et dansk CPR-nr. Når en udlænding har modtaget sin opholdstilladelse og bliver registreret på kommunens folkeregister, bliver personens nye CPR-nr. koblet til personens sag i Udlændingestyrelsens Udlændingeregister. Der bliver således oprettet en nøgle mellem personens udlændingesag og personens oplysninger i Danmarks Statistiks personstatistikdatabase. , Af tekniske årsager bliver alle nyoprettede CPR-numre ikke koblet til personens udlændingesag i forbindelse med folkeregistreringen. Det betyder, at det ikke er muligt at koble disse udlændingesager til andre individoplysninger i Danmarks Statistiks personstatistikdatabase. Se flere oplysninger under beskrivelse af variablen "Imputeret"., De tre niveauer i opholdstilladelsen, Opholdstilladelsens type er defineret ved hjælp af tre variable fra Udlændingestyrelsen: Kategori, Grundlag og Forklar. Kategori er den overordnede gruppering af opholdstilladelserne i seks værdier: "Asyl mv", "Det øvrige opholdsområde", "Erhverv", "EU/EØS", "Familiesammenføring" og "Studie". Variablene Grundlag og Forklar bruges til at underopdele opholdstilladelsestypen fra Kategori. Grundlag og Forklar er ikke entydige og kan således ikke anvendes uden Kategori. I de fleste tilfælde vil der være tale om at kombinere Kategori og Grundlag til fx at inddele kategorien "EU/EØS" i "Lønarbejde", "Uddannelse" eller "Øvrige grunde" ud fra Grundlag. Det er sjældent, at det giver mening at anvende det tredje niveau, Forklar. Alligevel kan kombination af Kategorien "Familiesammenført" og bestemte koder i Forklar bruges til at opdele familiesammenførte ud fra, om de er familiesammenførte til flygtninge, dansk/nordiske statsborgere eller andet., Hvordan er data tilrettelagt i Danmarks Statistik, Opholdstilladelser på individniveau er organiseret på tre forskellige måder i tre moduldatasæt i Danmarks Statistik: OPHGIN, OPHGST og OPHG. OPHGIN omfatter opholdsgrundlag for indvandrede personer, der er født i udlandet med ikke-nordisk statsborgerskab, mens OPHGST er indvandrerbefolkningen pr. 1. januar i statusåret efter seneste opholdstilladelse. OPHG indeholder alle oplysninger om opholdstilladelser, Danmarks Statistik har modtaget fra Udlændingestyrelsen. Den indeholder også de opholdstilladelser, der er imputeret i forbindelse med dannelsen af OPHGIN og OPHGST (se beskrivelse af imputationen under beskrivelsen af variablen "Imputeret")., Moduldata med indvandringer efter opholdstilladelse OPHGIN, Danmarks Statistik har dannet et moduldatasæt med indvandringer af personer, der er født i udlandet med ikke-nordisk/dansk statsborgerskab med én opholdstilladelse pr. indvandring. Der kan også være efterkommere, som er født i Danmark, som får opholdstilladelser. Fordi det er langt fra alle efterkommere, der skal have eller får en opholdstilladelse, har vi vurderet, at imputering for denne gruppe ikke vil være retvisende. Opgørelser over indvandringer efter opholdstilladelse bliver offentliggjort i statistikbanktabel VAN8., En person kan indvandre flere gange og kan få tildelt flere opholdstilladelser både i samme år og i forskellige år. Juridisk set skal en person, som ikke har et nordisk eller dansk statsborgerskab, have en opholdstilladelse, før det er muligt at blive indregistreret i folkeregistret - og dermed blive registreret som en person, der er indvandret til Danmark. I praksis er det muligt, at der sker en indvandring, før en opholdstilladelse bliver givet., Prioritering af opholdstilladelse, I få tilfælde er der personer, der har mere end én tilladelse pr. tilladelsesdato. Ved kobling af opholdstilladelse til indvandringer bliver der kun koblet en af disse tilladelser og dubletter bliver fjernet. I den forbindelse er tilladelserne sorteret i stigende rækkefølge efter Kategori, Grundlag, Forklar. Det betyder, at hvis der fx er to tilladelser med samme tilladelsesdato, hvor den ene har værdien 1. Asyl og den anden har 5. Familiesammenføring under variablen "Kategori", vil det være 1. Asyl, der bliver valgt. Hvis der herefter er mere end én opholdstilladelse med tilladelsesdato i indvandringsåret, anvendes den tættest på indvandringen. Hvis der ikke er en indvandring i tilladelsesåret, kobles opholdstilladelser fra øvrige år. Hvis der findes mere end én, vælges den, der er tættest på indvandringen. En tilladelse fra Udlændingestyrelsen er i denne prioritering vurderet til at have en højere værdi end en imputeret tilladelse, så selv om der er flere år fra tilladelsesdatoen til indvandringsdatoen, er det besluttet at anvende tilladelsen fra Udlændingestyrelsen i stedet for at imputere en ny tilladelse. Ni ud af ti personer, der har fået koblet en tilladelse, har en tilladelse fra samme år som indvandringen, og 96-98 pct. af tilladelserne er tildelt året før eller samme år som indvandringen., Imputering, De indvandringer, som det ikke er muligt at koble en opholdstilladelse til, får herefter en imputeret opholdstilladelse ved hjælp af et imputeringsprogram. Det er kun variablene Kategori og Grundlag, som får en imputeret værdi, mens variablen Forklar er vurderet til at være for detaljeret til at kunne anvendes til imputering - på nær for sager med kategorien "Familiesammenføring"., Der bliver i forbindelse med kobling af opholdstilladelser dannet en variabel for tilladelsesår og imputerings-status. Hvis opholdstilladelsen er imputeret, vil tilladelsesåret være det samme som indvandringsåret, og tilladelsesdatoen vil være sat til 01-01-1599. , Sammenligning med anden statistik, Antallet af indvandringer af personer, der ikke har et dansk eller nordisk statsborgerskab, og som er født i udlandet, kan ikke umiddelbart genfindes i andre udgivelser. Det skyldes både, at der er koblet et statsborgerskab til de vandringer, der på publiceringstidspunktet ikke havde fået koblet et statsborgerskab til. Samtidig skyldes det, at der ikke er andre vandringsstatistikker, der opgør indvandringerne efter personens fødeland., Moduldata med opholdstilladelser for indvandrere pr. 1. januar OPHGST, Danmarks Statistik har dannet et moduldatasæt med indvandrere, der ikke har et dansk eller nordisk statsborgerskab pr. 31. december. Moduldatasættet er fordelt efter den aktuelle opholdstilladelse. Statusopgørelsen er dannet for populationen fra 2005 og frem. I de tilfælde, hvor en indvandrer har dansk eller nordisk statsborgerskab og er indvandret siden 1997, hentes eventuelt det udenlandske statsborgerskab., Prioritering af opholdstilladelse, Ved kobling af indvandrere og opholdstilladelse er der foretaget en prioritering af de opholdstilladelser, der kan kobles til personen via cpr-nummer. Som udgangspunkt er der fjernet dubletter, hvis der er mere end én tilladelse pr. person pr. tilladelsesdato. Tilladelserne sorteres. - sorteret i stigende rækkefølge efter Kategori, Grundlag og Forklar, og den tilladelse med højest værdi beholdes. Hvis der er mere end én opholdstilladelse pr. person, skal opholdstilladelserne prioriteres. Hvis der er opholdstilladelser, som ikke er imputeret med tilladelsesdato i statusåret, anvendes den seneste af disse. Ellers beregnes antal dage fra ind-vandringsdato til tilladelsesdato. Hvis der kun er imputerede opholdstilladelser, vælges dem med den indvandringsdato, der er tættest på statusdatoen., Imputering, På grund af forsinkede registreringer af indvandringer, vil der være personer i statuspopulationen, der er indvandret før referenceåret. De har derfor ikke tidligere fået en imputeret opholdstilladelse. Denne restgruppe får ved hjælp af et imputeringsprogram en imputeret opholdstilladelse, der laves ud fra oplysninger om seneste indvandringsår før statusdatoen, civilstand, alder og statsborgerskab. Denne oplysning findes vha. samme metode som de øvrige indvandringer. Kun variablene Kategori og Grundlag får en imputeret værdi, mens variablen Forklar er vurderet til at være for detaljeret til at kunne anvendes til imputering - på nær for sager med kategorien "Familiesammenføring"., I forbindelse med kobling af opholdstilladelser bliver der dannet en variabel for tilladelsesår og imputerings-status. Hvis opholdstilladelsen er imputeret, vil tilladelsesåret være det samme som det indvandringsår, imputeringen er foretaget for. Tilladelsesdatoen vil være sat til 01-01-1599. Hvis der ikke er en opholdstilladelse, er tilladelsesår=1599., Sammenligning med anden statistik, Antallet af indvandrere, der har en opholdstilladelse, fordi de er indvandret siden 1997 og ikke har eller har haft et dansk eller nordisk statsborgerskab, kan ikke umiddelbart genfindes i anden publiceret statistik. Det skyldes, at indvandrere med dansk eller nordisk statsborgerskab på statustidspunktet, som tidligere har haft et ikke-nordisk statsborgerskab, indgår i populationen af indvandrere, der har en opholdstilladelse., Moduldata med samtlige data om opholdstilladelser på individniveau OPHG, Danmarks Statistik har dannet et moduldatasæt med samtlige opholdstilladelser på individniveau. Det vil sige, at både de oprindelige data fra Udlændingestyrelsen med en opholdstilladelse pr. person pr. dag og de impu-terede opholdstilladelser er samlet i dette datasæt. Datasættet gør det muligt at prioritere de tildelte op-holdstilladelser på en anden måde, end Danmarks Statistik har gjort i forbindelse med dannelsen af modulda-tatabellerne OPHGIN og OPHGST. Data kan desuden bruges til at udarbejde forløbsdata., Variable, FORKLAR, Opholdstilladelsens forklar, GRUNDLAG, Opholdstilladelsens grundlag, IMPUTERET, Imputeret opholdstilladelse, KATEGORI, Opholdstilladelsens kategori, TILLADELSESDATO, Dato for opholdstilladelse

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/opholdsgrundlag