Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5101 - 5110 af 6582

Statistikdokumentation: Børnepasning efter skolestart

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Annemarie Schriver , 40 18 43 54 , RIE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Børnepasning efter skolestart 2024 , Tidligere versioner, Børnepasning efter skolestart 2023, Børnepasning efter skolestart 2022, Børnepasning efter skolestart 2021, Børnepasning efter skolestart 2020, Børnepasning efter skolestart 2019, Børnepasning efter skolestart 2018, Børnepasning efter skolestart 2017, Børnepasning efter skolestart 2016, Formålet med statistikken Børnepasning efter skolestart er at belyser antallet af indskrevne børn og unge samt, og fuldtidsomregnet pædagogisk ansatte i pasningstilbud efter skolestart. Statistikken er udarbejdet siden 1943, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2015 og frem. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af børn og unge, som er indmeldt i børnepasning, efter at de er startet i skole, samt antallet af fuldtidsomregnede pædagogisk ansatte i de kommunalt ejede SFO'er. Børnene fordeles på kommuner, pasningstilbud, institutionernes ejerform og alder. De ansatte opgøres som fuldtidsansatte og fordeles på kommuner og stillingskategori. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Oplysninger om indskrevne børn og unge samt ansatte indsamles primært fra kommunale forældreopkrævningssystemer og lønanvisningssystemer. Oplysningerne suppleres med data fra Børne- og Undervisningsministeriet og elektroniske indberetninger til Danmarks Statistik fra selvejende og private pasningsinstitutioner. Det indsamlede data valideres for væsentlige afvigelser og sammenlignes med tidligere års data. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikkens brugere er mange og forskelligartede. Statistikken er relevant for offentlige administratorer, forskere, analytikere, journalister og borgere mv. som grundlag for fx prognoser, analyser og planlægningsformål. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Alle 98 kommuner er inkluderet i opgørelserne, hvilket er en forbedring fra 2019, hvor kun 96 kommuner var inkluderet. Præcisionen påvirkes af kommunernes registreringspraksis, som kan medføre forkerte registreringer af institutionernes pasningstilbud og lovgrundlag. Præcisionen af antal ansatte i skolefritidsordninger påvirkes endvidere af at personale, som er ansat delvist i SFO og delvist på skolen, ofte kun indberettes ét af stederne., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 10 måneder efter referencetidspunktet. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der findes statistik om børnepasning tilbage til 1943. Generelt er det muligt at sammenligne det samlede antal børn fra 1983 og de enkelte pasningstilbud fra 1994. Dog skal man være opmærksom på, at tællingstidspunktet ændrer sig fra foråret til efteråret i 2004. Børnepasningsområdet på tværs af OECD-lande er beskrevet i den årlige publikation Education at a Glance. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Børnepasning, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/boernepasning-efter-skolestart

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Udgifter til sundhed (SHA)

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Marianne Ahle Møller , 24 66 00 28 , MNM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udgifter til sundhed (SHA) 2024 , Tidligere versioner, Udgifter til sundhed (SHA) 2023, Udgifter til sundhed (SHA) 2022, Udgifter til sundhed (SHA) 2021, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, A System of Health Accounts 2011 (pdf), Statistikken belyser udgifter til forbrug af sundhedsydelser fordelt på funktion, aktør og finansieringskilde. Statistikken følger den internationale manual System of Health Accounts (SHA2011), som er udarbejdet i et samarbejde mellem OECD, Eurostat og WHO. Statistikken indgår i OECD’s årlige publikation Health at a Glance. Data er konsistente og sammenlignelig i hele perioden. , Indhold, Statistikken er en årlig og tredimensionel opgørelse af sundhedsforbrugsudgifterne i Danmark. Forbrugsudgifterne er fordelt på forskellige sundhedsfunktioner og aktører samt finansieringskilder, hvilket gør det muligt at identificere, hvad der forbruges, hvor det forbruges, samt hvem der har finansieret forbruget. Statistikken er opgjort i mio. kr. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra en række både interne og eksterne kilder ved hjælp af dataudtræk og dataleverancer. Det indsamlede data valideres på makroniveau ved tidsseriekontroller og andre rimlighedstjek. Når data er valideret, påbegyndes klassifikation af data i henhold til SHA2011, hvorefter der pålægges vægte indhentet fra supplerende kilder. Herefter integreres data og samles til det endelige resultat., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner og analytikere. Statistikken indgår i OECD’s årlige publikation Health at a Glance og bliver offentliggjort i OECD’s database OECD.Stat Fagpersoner og analytikere benytter statistikken til at danne et detaljeret overblik over forbruget af sundhedsydelser i Danmark., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens samlede præcision anses som værende høj, da den primære datakilde udgøres af de offentlige regnskaber. Der er dog usikkerhed forbundet med brugen af enkelte supplerende kilder såsom Forbrugsundersøgelsen, som anvendes til husholdningernes forbrug af sundhed. Desuden kan fejlklassifikationer opstå, da det kan være svært at afgøre, hvorvidt visse områder ligger inden for SHA-klassifikationen. Derfor vil usikkerheden af statistikken stige med detaljeringsgraden. Præcisionen er derfor højest på de overordnet SHA-kategorier., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres fire måneder efter reference periodens udløb og offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Indberetningspligten til OECD, Eurostat og WHO blev overtaget fra Sundhedsministeriet i juli 2019. Statistikken er udarbejdet efter fælleseuropæiske guidelines i henhold til manualen , System of Health Accounts (SHA2011), . Statistikken er fuldt ud sammenlignelig over tid og på tværs af lande for hele tidsperioden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken under , Udgifter til sundhed, . Se mere på , emnesiden, . Derudover indgår tallene i OECD’s årlige publikation , Health at a Glance, . Data bliver desuden offentliggjort af OECD, Eurostat og WHO., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udgifter-til-sundhed--sha-

Statistikdokumentation

Sådan regner kommunerne med at bruge 1.000 kr. i 2023

Hvis kommunernes samlede budgetter var 1.000 kr. i år, så kommer der her en oversigt over, hvordan de planlægger at fordele pengene i 2023. Budgetterne runder for første gang 400 mia. kr. , 18. januar 2023 kl. 8:00 , Af , Karina Schultz, Når kommunerne bruger 1.000 kr. i år, så går den største post med 152 kr. til landets børn og unge i Folkeskolen, viser tal fra Danmarks Statistik. Dernæst følger Tilbud til ældre med 132 kr. og 121 kr. til Fællesudgifter og administration. , I år budgetteres der især med flere udgifter til Tilbud til voksne med særlige behov og Senior- og førtidspensioner, hvorimod der budgetteres med færre udgifter til Kontante ydelser – herunder kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge. Tilbud til voksne med særlige behov består bl.a. af personlig støtte og pasning af personer med handicap mv., misbrugsbehandling, botilbud, beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud., ”Kommunerne planlægger at bruge ca. 11 pct. mindre på Kontante ydelser i år sammenlignet med budget 2022. Til gengæld stiger de budgetterede udgifter til hhv. Tilbud til voksne med særlige behov og Førtids- og seniorpension med hver syv pct. Det er værd at bemærke, at tallene er baseret på det første vedtagne budget for 2023, og derfor ved vi først i foråret 2024, hvordan regnskabet for 2023 i kommunerne endeligt er fordelt,” siger Magnus Jeppesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Kommunernes nettodriftsudgifter runder 400 mia. kr. i år. Sidste år lød budgettet på næsten 390 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BUDK32. , Anm.: De kommunale nettodriftsudgifter er driftsudgifterne fratrukket driftsindtægter og statsrefusion. Grupperingerne i figuren bygger på budgetternes hovedområder og hovedfunktioner. ”Øvrige” består af Transport og infrastruktur (24 kr.), Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger (16 kr.) samt Forsyningsselskaber (0 kr.)., Øer, Lolland og omegnskommuner budgetterer mest pr. indbygger, Fordeler vi pengene pr. indbygger i landets kommuner, så viser tallene for kommunernes nettodriftsudgifter, at ø-kommunerne Læsø og Samsø samt Lolland planlægger at bruge flest penge pr. indbygger i år med hhv. 106.702, 94.428 og 99.881 kr. Der er i alt fem kommuner, som har budgetteret med over 90.000 kr. i nettodriftsudgifter pr. indbygger i 2023. Forskellene i kommunernes nettodriftsudgifter pr. indbygger er ikke nødvendigvis et udtryk for bedre serviceniveau eller dårligere udgiftsstyring, men kan fx skyldes, at kommunerne har forskellig geografi og befolkningssammensætning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BUDK1, I den anden ende af skalaen finder vi Frederiksberg Kommune, der planlægger at bruge 61.012 kr. pr. indbygger i år. Herefter følger Egedal, Vejle og Skanderborg Kommuner med hhv. 63.232, 64.461 og 64.802 kr. pr. indbygger. I gennemsnit er der budgetteret med en nettodriftsudgift pr. indbygger for hele landet på 71.917 kr. i 2023. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/BUDK1, Fakta:, De kommunale nettodriftsudgifter er driftsudgifterne fratrukket driftsindtægter og statsrefusion. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-18-01-kommunernes-budget-2023

Bag tallene

Statistikdokumentation: Kommunale udskrivningsprocenter

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Ida Balle Rohde , 61 24 24 85 , ILR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kommunale udskrivningsprocenter 2026 , Tidligere versioner, Kommunale udskrivningsprocenter 2025, Kommunale udskrivningsprocenter 2024, Kommunale udskrivningsprocenter 2023, Kommunale udskrivningsprocenter 2022, Kommunale udskrivningsprocenter 2021, Kommunale udskrivningsprocenter 2015, Kommunale udskrivningsprocenter 2014, Formålet med Kommunale udskrivningsprocenter er at vise, hvor stor en procent af den skattepligtige indkomst borgerne betaler i kommuneskat i hver kommune. Procenterne vedtages af kommunalbestyrelserne inden den 15. oktober året før det indkomstår, som opgørelsen omhandler. Der offentliggøres også kirkeskatteprocenter og grundskyldspromiller. Statistikken har eksisteret siden 1927. På grund af kommunalreformen kan statistikken i sin nuværende form sammenlignes tilbage til 2007. , Indhold, Opgørelsen viser de kommunale udskrivningsprocenter, kirkeskatteprocenter og grundskyldspromiller, som vedtaget af de enkelte kommunalbestyrelser. Tallene opgøres årligt på kommuneniveau, og der beregnes vægtede gennemsnit for regioner og hele landet. Statistikken offentliggøres i Statistikbanken. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på kommunernes indberetning af udskrivningsprocenter mv. til Indenrigsministeriet. De viste budgettal for indkomstskatterne svarer til de beløb, der danner grundlag for statens udbetalinger af forskudsbeløb til kommunerne. Datavalideringen udføres ved, at skattetallene for de enkelte kommuner sammenlignes med det tidligere års skattetal samt oplysninger om hvilke kommuner, der har ændret deres udskrivningsprocent siden sidste offentliggørelse. Der foretages ikke yderligere korrektioner af data., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken indgår i den økonomiske samfundsdebat. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og pressen. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken har ingen usikkerhedskilder og usikkerhedsberegninger af betydning. Dette skyldes, at de kommunale udskrivningsprocenter bliver besluttet i økonomiaftale mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen, og disse tal bliver efterfølgende kontrolleret grundigt igennem af KL og Indenrigsministeriet. Det kommunale grundlag, som er godkendt, må ikke ændres, og der vil derfor ikke forekomme revisioner af tallene., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ultimo november året før indkomståret. Statistikken indeholder kun endelige tal. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken blev første gang opgjort i 1927, men ændringer i kommune- og amtssammensætninger vanskeliggør sammenligninger over tid. Dog kan statistikken i den nuværende form sammenlignes tilbage til 2007. Der er definitions- og opgørelsesmæssige forskelle mellem lande, hvilket gør international sammenligning vanskelig., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tal for Kommunale udskrivningsprocenter under emnet , Skatter og afgifter, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kommunale-udskrivningsprocenter

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Arbejdsstandsninger

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Mikkel Zimmermann , 51 44 98 37 , MZI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arbejdsstandsninger 2024 , Tidligere versioner, Arbejdsstandsninger 2023, Arbejdsstandsninger 2022, Arbejdsstandsninger 2021, Arbejdsstandsninger 2020, Arbejdsstandsninger 2019, Arbejdsstandsninger 2018, Arbejdsstandsninger 2017, Arbejdsstandsninger 2014, Arbejdsstandsninger 2013, Formålet med statistikken er at opgøre antallet af og omfanget af årets arbejdsstandsninger, som følge af strejker eller lockouts. Statistikken er udarbejdet uden databrud siden 1996. For de større arbejdsstandsninger (med mindst 100 tabte arbejdsdage) er statistikken opgjort fra og med 1973. Der findes dog også tal for arbejdsstandsninger i de historiske årbøger helt tilbage til år 1900., Indhold, Statistikken offentliggøres årligt og belyser antal arbejdsstandsninger, som følge af strejker eller lockouts. Herunder antal berørte ansatte og antal tabte arbejdsdage i løbet af kalenderåret, fordelt på de berørte brancher på hovedniveau. Statistikken formidles årligt via Nyt fra Danmarks Statistik og med en tabel i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Indberetningsskemaer udsendes til de 20-25 største offentlige og private arbejdsgivere uden for Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og til DA, der i forvejen indsamler data for deres medlemsvirksomheder til en beslægtet opgørelse over omfanget af overenskomststridige arbejdsstandsninger. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugere af statistikken er typisk faglige organisationer og medier. Statistikken har dog relativ lille bevågenhed i medierne. Samtlige indberettede oplysninger (dvs. arbejdsstandsninger, berørte ansatte og tabte arbejdsdage fordelt på hovedbrancher) offentliggøres. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Da statistikken er baseret på indberetninger fra udvalgte større arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer, vil den ikke være fuldt dækkende for hele det danske arbejdsmarked, men det vurderes, at hovedparten af arbejdsstandsninger i løbet af et år er dækket af statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt i marts/april, hvilket vil sige ca. 3 måneder efter årets afslutning. Statistikken offentliggøres normalt på det planlagte tidspunkt uden forsinkelser., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistik omkring arbejdsstandsninger er udarbejdet siden ca. 1900, men frem til og med 1995 er kun arbejdsstandsninger med tab af 100 arbejdsdage og derover inkluderet. Fra 1996 er alle arbejdsstandsninger uanset omfang inkluderet. Det betyder, at tallene fra 1996 og frem er fuldt sammenlignelige og af samme grund starter tidsserien i statistikbanken også først i 1996. Det er ikke umiddelbart muligt at sammenligne statistikken internationalt. DA offentliggør en tilsvarende statistik over årlige arbejdsstandsninger blandt deres medlemsvirksomheder. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken offentliggøres tal for arbejdsstandsninger under emnet , Strejker og lockout, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Der indberettes ikke mere detaljerede data, end det der offentliggøres. Med andre ord så offentliggøres alt det indberettede. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdsstandsninger

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Børnepasning i private dagsinstitutioner før skolestart

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Hent statistikdokumentation som pdf, Børnepasning i private dagsinstitutioner før skolestart 2023 , Tidligere versioner, Børnepasning i private dagsinstitutioner før skolestart 2022, Børnepasning i private dagsinstitutioner før skolestart 2021, Statistikken belyser antallet af indmeldte børn og ansat personale i de private daginstitutioner. Både børn og personale er opgjort i fuldtidsenheder. Statistikken udgives for første gang i 2022. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal indskrevne børn og antal ansatte med pædagogiske opgaver i private daginstitutioner. Både børn og personale omregnes til fuldtidsenheder, og det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter, medhjælpere mv., der indgår i opgørelsen. Børn og personale i dagpleje, institutionslignende puljeordninger samt kommunale og selvejende dagsinstitutioner indgår ikke i statistikken. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Oplysninger om indskrevne børn og ansatte med pædagogiske opgaver modtages elektronisk fra de kommunale administrative systemer og private lønleverandører. Der foretages fejlsøgning af data, og data kan potentielt blive tilpasset som følge af fejlsøgningen., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Ministerierne anvender statistikken til sammenligning af kommuners ressourcetildeling til børnepasning og til udvikling af politik på området. Interesseorganisationer, såsom BUPL, KL og FOLA anvender statistikken til at vurdere ressourcetildelingen og serviceniveauet på børnepasningsområdet. Data er indsamlet på baggrund af en aftale mellem Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data stammer primært fra kommunernes fagsystemer. Præcisionen kan påvirkes af fejl og mangler i kommunernes registreringer og de private daginstitutioners løndata, og hvorvidt nøgler til fx at fordele børn på aldersgrupper i integrerede institutioner er korrekt. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. elleve måneder efter referenceårets afslutning, hvilket er i slutningen af november. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der findes statistik om børnepasning tilbage til 1943. Fra 2015 blev børn og personale i fuldtidsenheder over et år i kommunal dagpleje, samt kommunale og selvejende daginstitutioner opgjort. I 2022 blev der for første gang udgivet statistik for det private område. Tal fra før 1983 kan findes i statistiske årbøger, mens tal fra 1983 og frem findes i Statistikbanken. Statistik om børnepasning udarbejdes i flere lande, men ikke efter fælles retningslinjer. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistik for antal indskrevne børn og pædagogisk personale i private dagsinstitutioner offentliggøres i Statistikbanken under Børnepasning , Børnepasning, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/boernepasning-i-private-dagsinstitutioner-foer-skolestart

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Boligopgørelsen

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Annika Klintefelt , 23 31 14 33 , AKF@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Boligopgørelsen 2025 , Tidligere versioner, Boligopgørelsen 2024, Boligopgørelsen 2023, Boligopgørelsen 2022, Boligopgørelsen 2021, Boligopgørelsen 2020, Boligopgørelsen 2019, Boligopgørelsen 2018, Boligopgørelsen 2017, Boligopgørelsen 2016, Boligopgørelsen 2016, Boligopgørelsen 2014, Formålet med boligopgørelsen er at belyse den samlede boligbestand og befolkningens boligforhold. Før 1981 blev oplysningerne om befolkningens boligforhold indhentet ved de skemabaserede folk- og boligtællinger, der indtil 1970 blev gennemført hvert femte år. Efter oprettelsen af Bygnings- og Boligregistret i 1977 har Danmarks Statistik siden 1981 foretaget en årlig boligopgørelse pr. 1. januar ved hjælp af oplysninger fra administrative registre. , Indhold, Statistikken er en årlig totalopgørelse af boligbestanden og befolkningens boligforhold. Boligbestanden omfatter samtlige boliger i Danmark og beskrives gennem en række variable, fx boligernes anvendelse, opførelsesår, husstandstype og størrelse, ejer- og udlejningsforhold samt efter opvarmnings-, toilet-, bade- og køkkenforhold. Befolkningens boligforhold beskrives derudover gennem antal personer i boliger efter alder og køn samt antal hjemmeboende børn. Statistikken fordeles desuden geografisk, efter kommuner, regioner og landsdele., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles fra BBR og CPR. Disse registre matches ved hjælp af adresser og boliger opdeles i boliger med og uden CPR tilmeldte personer. Inkonsistens i udlejningsforhold og ejerforhold mellem CPR og BBR oprettes., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Boligopgørelsen bruges som et af flere grundlag i forbindelse med den årlige kommunale udligning, samt i serviceopgaver til kommuner og ministerier. Statistikbanktabeller bruges af mange virksomheder og privatpersoner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Graden af uoplyste informationer for de enkelte variable er meget lille. Et tæt samarbejde mellem BBR-myndigheden og Folkeregistret i den enkelte kommune sikrer en god overensstemmelse mellem adresserne i de 2 registre., Alle ejere af fast ejendom har i følge loven pligt til at meddele ændringer som fx tilbygninger, nedrivninger eller nyt tag til den kommunale BBR-myndighed. Det er i høj grad op til boligejere selv at opdatere oplysninger i BBR, derfor kan man tvivle på at ændringer fx i antal værelser, toilet-/badeforhold eller skift af opvarmning altid bliver meddelt BBR., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 3-5 måneder efter referenceårets udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Boligopgørelsen har været opgjort på baggrund af BBR og CPR siden 1. januar 1981. Mange variable har haft samme sproglige indhold i hele perioden, men der er visse forbehold for sammenligninger over tidsperioden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres Boligopgørelsen under emnet , Boligforhold, .fordelt på , Boliger, og , Beboere, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/boligopgoerelsen

Statistikdokumentation

6.200 ukrainere udvandrede fra Danmark i 2023

6.200 personer med et ukrainsk statsborgerskab udvandrede fra Danmark i 2023, og 8.200 indvandrede. Der er markant færre ukrainere, som indvandrede sidste år set ift. 2022, hvor Rusland begyndte krigen i Ukraine. Til gengæld udvandrede flere ukrainere i 2023 end i 2022. , 22. februar 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, I denne uge er det to år siden, at Rusland indledte krigen i Ukraine, hvilket udløste en større udvandring af ukrainske statsborgere til blandt andet Danmark. Samlet set indvandrede der sidste år ca. 8.200 ukrainske statsborgere til Danmark. Det er langt færre end i 2022, hvor ca. 31.400 ukrainske statsborgere indvandrede til Danmark. , I løbet af 2023 udvandrede 6.200 ukrainske statsborgere, og i 2022 udvandrede 4.600 ukrainske statsborgere fra Danmark. Dermed er niveauet for udvandring efter krigens begyndelse markant højere end tidligere år. Til sammenligning udvandrede ca. 900 ukrainske statsborgere i 2021. , ”To ud af tre af de udvandrede ukrainske statsborgere sidste år anførte Ukraine som det land, de udvandrede til. Størstedelen af de øvrige udvandrede ukrainske statsborgere har ikke anført et udvandringsland, hvilket ikke er usædvanligt i forbindelse med udvandringer,” siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Udvandrede ukrainske statsborgere efter køn og alder, 2023, Kilde: , www.Statistikbanken.dk/VAN2AAR, Både i 2023 og i 2022 var to ud af tre af udvandrede ukrainske statsborgere kvinder, mens den modsatte kønsfordeling gjorde sig gældende i årene før 2022, hvor to ud af tre af de udvandrede var mænd., Flest kvinder og børn indvandrede i 2023, Også i 2023 var størstedelen af de indvandrede ukrainere kvinder og børn, men hvor voksne mænd i 2023 udgjorde 32 pct. af de ukrainske indvandringer, var denne andel kun 16 pct. i 2022. Voksne kvinder udgjorde 43 pct. af indvandringerne i 2023 mod 49 pct. i 2022. De 0-17-årige udgjorde 25 pct. af indvandringen fra Ukraine i 2023, mens samme aldersgruppe i 2022 udgjorde 35 pct. Til sammenligning indvandrede omkring 1.900 ukrainske statsborgere i 2021, heraf var ca. 200 børn og unge mellem 0-17 år. , ”Indvandringen af ukrainske statsborgere faldt markant i 2023 sammenlignet med 2022, men den ligger stadig væsentligt over indvandringen i årene før krigen. Derudover var indvandringen mere jævnt fordelt hen over året i 2023 end tilfældet var i 2022. Desuden udgjorde kvinder og børn en mindre andel end året før – 68 pct. i 2023 mod 84 pct. i 2022,” siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik. , Indvandrede ukrainske statsborgere fordelt på uger i 2022 og 2023. , Kilde: , www.Statistikbanken.dk/VAN1UGE, For opgørelsen af udvandringer gælder, at der kan være udrejser, der ikke er registreret på referencetidspunktet og først bliver det senere., Du kan læse mere om Ukraine på vores temaside: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/invasion-af-ukraine

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-02-23-6200-ukrainere-udvandrede-fra-Danmark-2023

Bag tallene

Statistikdokumentation: Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Annemette Lindhardt Olsen , 20 59 02 47 , ALO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg 2019 , Tidligere versioner, Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg 2015, Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg 2014, Fra oktober 2008 laver Danmarks Statistik på vegne af Social- og Indenrigsministeriet opgørelser af nationale valg i Danmark. Nationale valg omfatter folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemninger. Det er således Danmarks Statistik, der står for de officielle beregninger i forbindelse med nationale valg, og deres hovedformål er at bestemme, hvem der vælges til folketinget og Europa-Parlamentet samt resultater af folkeafstemninger., Indhold, Danmarks Statistik har en , valghjemmeside, . Her formidles alle resultater, publikationer mv., som er relevante i forbindelse med et valg. Der findes resultater opgjort på både hele landet, landsdele (3), storkredse (10), opstillingskredse (92) og afstemningsområder. Der findes også detaljerede tabeller i Statistikbanken under , Valg, . Disse bliver dog først lavet nogle uger efter et valg., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der udføres nogle kontroller i Danmarks Statistik af de indsamlede resultater. Hvis noget ser mærkeligt ud, kontaktes den relevante kommune. Der laves kun rettelser, hvis kommune bekræfter, at der er tale om fejl., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Et klart behov for mange brugere er, at resultaterne er tilgængelige så hurtigt som muligt. Mange brugere ønsker også data klar i dataformater, som de selv kan arbejde videre med., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er vurderingen, at der sker meget få fejl ved valg i Danmark. Ikke mindst pga. den store opmærksomhed, der er omkring valg og de mange forskellige personer, der på lokalt plan er involveret i valgets korrekte afvikling., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Hurtig offentliggørelse af resultater er i sagens natur vigtig, når det gælder valgresultater. På valgaftenen offentliggøres resultaterne i takt med, at de indsamles. Fintællingsresultater offentliggøres også i takt med, at de indsamles. De første fintællingsresultater kommer typisk om formiddagen dagen efter et valg og de sidste kommer sent på aftenen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I forbindelse med kommunalreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007, blev der også lavet en valgkredsreform. Resultater fra valg fra 2007 og frem er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige med valg fra før 2007, når det gælder opdeling på landsdele, storkredse og opstillingskredse., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Danmarks Statistiks , valghjemmeside, er en væsentlig distributionskanal for valgresultater under og umiddelbart efter valget. Materiale med relevans for valget bliver lagt på hjemmesiden. Desuden udgives en statistisk efterretning, der for folketingsvalg udkommer senest 12 søgnedage efter valget, når det nye folketing træder sammen. Også i forbindelse med Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemninger udgives en statistisk efterretning., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/folketingsvalg--folkeafstemninger-og-europa-parlamentsvalg

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Kommunal- og regionalvalg

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Dorthe Larsen , 23 49 83 26 , DLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kommunal- og regionalvalg 2025 , Tidligere versioner, Kommunalvalg 2017, Kommunal- og regionalvalg afholdes fast hvert fjerde år, den tredje tirsdag i november. Resultater fra valget offentliggøres i Statistikbanken tre til fire måneder efter valget., Indhold, Statistik om valgresultater fra kommunal- og regionalvalg offentliggøres ca. to måneder efter datoen for klage-/indsigelsesfristen, som er medio januar efterfølgende år. Statistikken offentliggøres for hver kommune. Kandidaterne fordeles efter partier, køn, og om de er valgte/opstillede. Stemmefordelingen opdeles efter parti, brevstemmer og ugyldige stemmer. Statistikken er baseret på udtræk fra KOMBIT/Netcompanys valgsystem, som Danmarks Statistik modtager dataene fra., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik leveres som et udtræk fra KOMBIT/Netcompanys valgsystem efter at klage-/indsigelsesfristen er udløbet. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for kommuner, regioner, ministerier, andre statslige organisationer, partiorganisationer, forskere og borgere, som grundlag for planlægning og undersøgelser. Statistikkens grunddata (mikrodata) anvendes af forskere, der får data stillet til rådighed via Danmarks Statistiks Forskningsservice., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken baseres på udtræk fra KOMBIT/Netcompanys valgsystem, hvor resultaterne af kommunal- og regionalvalget indberettes. Da datagrundlaget anvendes ved beregningen til kommunalbestyrelsens og regionsrådenes sammensætning stilles der krav til, at det er opgjort præcist og dermed af meget høj kvalitet. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Valget afholdes hvert fjerde år, den tredje tirsdag i november. Normalt offentliggøres resultaterne fire måneder senere i medio marts. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev antallet af kommuner, hvor der skulle afholdes valg, reduceret fra 271 til 98. For de fleste kommuner betød det, at deres geografiske udstrækning blev langt større, og at der fremover kun skulle vælges én kommunalbestyrelse for det nye større område, som tidligere havde været dækket af to eller flere kommuner – hver med deres egen kommunalbestyrelse. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres valgresultaterne under emnet , Kommunalvalg, . Derudover udarbejdes en artikel til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der viser fordelingen af kandidater og stemmer for hvert parti og for hver kommune. Artiklen er tilgængelig på , emnesiden vedrørende kommunalvalg, . Udvalgte oplysninger om de valgte kandidater offentliggøres i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kommunal--og-regionalvalg

Statistikdokumentation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation